Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0346
Offentligt
1636264_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.5.2016
COM(2016) 346 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Finlands nationale reformprogram for 2016
og med Rådets udtalelse om Finlands stabilitetsprogram for 2016
DA
DA
 kom (2016) 0346 - Ingen titel
1636264_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Finlands nationale reformprogram for 2016
og med Rådets udtalelse om Finlands stabilitetsprogram for 2016
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121,
stk. 2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/1997 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 5, stk. 2,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16.
november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer
2
, særlig
artikel 6, stk. 1,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen
3
,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet
4
,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse
5
, som
markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de
økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig
prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog
Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om
varslingsmekanismen
6
, hvori Finland blev udpeget som en af de medlemsstater, for
hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog
Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
COM(2016) 346 final.
P8_TA(2016)0058, P8_TA(2016)0059 og P8_TA(2016)0060.
COM(2015) 690 final.
COM(2015) 691 final.
1
2
3
4
5
6
DA
2
DA
 kom (2016) 0346 - Ingen titel
1636264_0003.png
politik i euroområdet
7
. Den 18.-19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig
denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet. Da Finland har
euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem
økonomierne i den Økonomiske og Monetære Union, bør Finland sikre en
fuldstændig og rettidig implementering af disse henstillinger.
(2)
Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Finland 2016
8
offentliggjort. Den
indeholdt en analyse af Finlands fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de
landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og
opfyldelsen af Finlands nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en
dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8.
marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående
undersøgelse
9
. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Finland er berørt af
makroøkonomiske ubalancer. Særlig er det vigtigt at imødegå det tab af
omkostningskonkurrenceevne, som gennem en årrække er akkumuleret, og som
hovedsagelig
skyldes,
at
lønstigningerne
har
været
højere
end
produktivitetsstigningerne i en længere periode, hvilket har ført til en væsentlig
forværring af betalingsbalancens løbende poster mellem 2008 og 2012. I analysen
peges der også på betydelige risici for holdbarheden i de allerede belastede offentlige
finanser på mellemlang og lang sigt.
Den 14. april 2016 fremlagde Finland sit nationale reformprogram for 2016 og sit
stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge
mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.
Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med
programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I
henhold til artikel 23 i forordning (EU) nr. 1303/2013 kan Kommissionen for at
støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger anmode en medlemsstat om at
evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer.
Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne
bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de
europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk
styring
10
.
I stabilitetsprogrammet for 2016 angives det, at den budgetmæssige virkning af den
ekstraordinære tilstrømning af flygtninge er betydelige, og der gives tilstrækkelig
dokumentation for omfanget og arten af de ekstraudgifter, der budgetteres med.
Ifølge Kommissionen andrager disse ekstraudgifter 0,05 % af BNP i 2016 og anslås
på nuværende tidspunkt at udgøre 0,2 % af BNP i 2016. Disse ekstraudgifter kan
høre ind under bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, i forordning
(EF) nr. 1466/97, idet tilstrømningen af flygtninge er en usædvanlig begivenhed,
dens virkning for Finlands offentlige finanser er betydelig, og holdbarheden bringes
sandsynligvis ikke i fare ved en sådan midlertidig afvigelse fra tilpasningsstien i
retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Derfor er den krævede tilpasning
hen imod den mellemfristede budgetmålsætning for 2015 reduceret for at tage højde
for disse udgifter. For så vidt angår 2016 vil der i foråret 2017 blive foretaget en
COM(2015) 692 final.
SWD(2016) 94 final.
COM(2016) 95 final.
COM(2014) 494 final.
(3)
(4)
(5)
7
8
9
10
DA
3
DA
 kom (2016) 0346 - Ingen titel
1636264_0004.png
endelig vurdering, herunder vedrørende de nævnte ekstraudgifter, på grundlag af de
oplysninger, som de finske myndigheder har forelagt.
(6)
Finland er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.
Eftersom Finlands offentlige bruttogæld overskred referenceværdien på 60 % af BNP
i 2015, offentliggjorde Kommissionen den 18. maj 2016 en rapport i henhold til
artikel 126, stk. 3, i TEUF. I analysen konkluderes det, at gældskriteriet bør anses for
opfyldt. I sit stabilitetsprogram for 2016 forventer regeringen en forbedring af den
offentlige saldo til -2,5 % af BNP i 2016 og til -1,3 % af BNP i 2020. Regeringen
forventer at nå sit mellemfristede budgetmål – et strukturelt underskud på 0,5 % af
BNP – senest i 2019. Ifølge stabilitetsprogrammet vil den offentlige gældskvote
toppe med 67,4 % i 2019 for derefter at falde til 67,2 % i 2020. Det
makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er
realistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at nå det mellemfristede
budgetmål i 2019, er ikke tilstrækkeligt præciseret. På basis af Kommissionens
forårsprognose 2016 er der risiko for en vis afvigelse fra den anbefalede
finanspolitiske tilpasning i 2016. Det ville ikke ændre noget ved konklusionen
vedrørende 2016, hvis man så bort fra den budgetmæssige virkning af den
ekstraordinære tilstrømning af flygtninge. Under antagelse af uændret politik er der
risiko for en betydelig afvigelse fra den anbefalede tilpasning i 2017. Stigningen i
den offentlige gældskvote forventes at fortsætte, og kvoten forventes at nå op på
66,9 % i 2017. På grundlag af vurderingen af stabilitetsprogrammet og under
hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at
der er risiko for, at Finland ikke vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i
stabilitets- og vækstpagten. Derfor vil der være behov for yderligere foranstaltninger
for at sikre overensstemmelse i 2016 og 2017.
På grund af befolkningens aldring og en faldende arbejdsstyrke forventes udgifterne
til pension, sundhed og langtidspleje at stige fra 23,1 % af BNP i 2013 til 26,9 % af
BNP i 2030
11
. I januar 2016 vedtog Finland en pensionsreform, som fra og med 2017
knytter pensionssystemet til den forventede levetid. Social- og sundhedstjenesterne,
som ydes af kommunerne, udgør 10 % af BNP. Hvis systemet ikke reformeres,
forventes udgifterne at vokse med 2,4 % om året i nominelle tal og stige som andel af
BNP. De store linjer i en omfattende forvaltningsreform og omstrukturering af
social- og sundhedstjenesterne er nu aftalt. Reformen har bl.a. til hovedmål at
mindske det langsigtede holdbarhedsgab med 3 mia. EUR gennem bedre
udgiftskontrol. Det skal nås gennem integration af tjenester, større tjenesteudbydere
samt digitalisering. Endnu mangler detaljerne at komme på plads, og de
forandringsledelsesplaner, der blev iværksat før reformen, kan gennemføres fra 2019
som planlagt. Regeringen har bebudet, at foranstaltningerne til gennemførelse af
reformen vil blive fremlagt ultimo 2016. Reformens størrelse og stramme tidsfrister
indebærer, at implementeringen af den vil blive en udfordring. Derfor er det vigtigt,
at lovforslagene vedtages rettidigt.
For at genoprette Finlands omkostningskonkurrenceevne skal flere forhold på
arbejdsmarkedet fungere bedre. De samlede lønstigninger har været beskedne, siden
den centrale overenskomst blev indgået i 2013. I henhold til overenskomsten skete
der en opbremsning af den årlige stigning i den overenskomstmæssige løn fra 1,3 % i
Rapporten om befolkningsaldringen fra 2015: Økonomiske og budgetmæssige fremskrivninger for de
28 EU-medlemsstater (2013-2060), kapitel
3.
maj 2015. Bruxelles.
(7)
(8)
11
DA
4
DA
 kom (2016) 0346 - Ingen titel
fjerde kvartal 2013 til 0,5 % i fjerde kvartal 2015. I juni 2015 besluttede
arbejdsmarkedets parter at forlænge overenskomsten til 2016. Væksten i
arbejdsproduktiviteten er dog endnu ikke tilbage på sit tidligere niveau, og derfor
forventes enhedslønomkostningerne at stige, om end langsommere. Der har været
ført forhandlinger om at genoprette omkostningskonkurrenceevnen. Den 29. februar
2016 indgik arbejdsmarkedets parter en konkurrenceevnepagt. Aftalen skal nu
udmøntes i sektoraftaler, inden den kan gennemføres. Konkurrenceevnepagten vil
blive suppleret med foranstaltninger, som arbejdsmarkedets parter aftaler for at sikre
større fleksibilitet på arbejdsmarkedet og en ny model for lønstigninger, hvor
lønningerne i konkurrenceudsatte sektorer er udslagsgivende for lønningerne i andre
sektorer. Det er vigtigt at gennemføre arbejdsmarkedsforanstaltningerne på en måde,
som fuldt ud tager hensyn til den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller.
(9)
På grund af den erhvervsaktive befolknings stadig mindre størrelse er det vigtigt at
øge arbejdsmarkedsdeltagelsen. Det kræver en løbende indsats at integrere ældre
arbejdstagere, unge, langtidsledige og lavtuddannede på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesfrekvensen er faldet med over to procentpoint, fra sit højeste niveau
på 70,6 % før krisen i 2008 til 68,5 % i 2015, mens arbejdsløsheden er steget fra
6,4 % til 9,4 %. Ældres erhvervsfrekvens er steget gradvist, men ældre arbejdstagere
har stadig mulighed for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i form af
forlænget arbejdsløshedsunderstøttelse frem til pensioneringen, og hvis denne
mulighed ikke begrænses, kan den bringe den positive virkning af pensionsreformen
fra 2016 i fare. Virkningen af pensionsreformen vil blive vurderet i 2019.
Langtidsledigheden steg betragteligt mellem 2008 og 2014, fra 1,2 % til 1,9 % af den
samlede arbejdsstyrke, selv om mange af de langtidsledige i sidste ende forlod
arbejdsstyrken. Ungdomsledigheden steg til 22,4 % i 2015. De lavtuddannede
rammes hårdest af de dårlige arbejdsmarkedsresultater. Nedskæringer af budgettet
for aktiv arbejdsmarkedspolitik på et tidspunkt, hvor efterspørgslen efter sådanne
foranstaltninger stiger, kan skade mulighederne for, at ovennævnte grupper kan
vende tilbage til arbejdsmarkedet. Med hensyn til aktivering kan det komplekse
sociale sikringssystem med dets forskellige former for ydelser medføre en væsentlig
grad af inaktivitet og lavtlønsfælder. I betragtning af nedskæringerne af budgettet for
aktiv arbejdsmarkedspolitik er det særligt vigtigt at afhjælpe disse fælder og indføre
positive incitamenter til at tage arbejde, f.eks. ved at forbedre mulighederne for at
kombinere arbejde og understøttelse. Den forholdsvist høje tilstrømning af migranter
og flygtninge til Finland i 2015 kan tjene til at afbøde virkningerne af befolkningens
aldring, men kun såfremt det lykkes at integrere dem på arbejdsmarkedet og i
uddannelsessystemet. Der er et misforhold mellem udbud og efterspørgsel på
arbejdsmarkedet, og det skyldes delvist de strukturelle ændringer i økonomien, idet
jobskabelsen sker i andre geografiske områder og erhverv end jobtabene. Der er
behov for foranstaltninger, der kan skaffe flere boliger til overkommelige priser i
Helsingforsområdet, og effektive politikker, der kan hjælpe folk med at holde deres
kvalifikationer ajour og finde arbejde.
Erhvervsklimaet i Finland er mindst lige så godt som i andre højtudviklede
økonomier. Manglende konkurrence, især mellem udbydere af tjenester rettet mod
hjemmemarkedet, f.eks. detailtjenester og transporttjenester, forringer den samlede
finske økonomis konkurrenceevne. Erhvervslivet har peget på unødigt strenge
reguleringsmæssige krav som hindringer for markedsadgang og vækst på nogle
markeder. Der skal gøres op med disse unødigt strenge krav, så iværksætteri og
investeringer
kan
fremmes.
I
detailsektoren
vil
reformen
af
planlægningsbestemmelserne betyde mere fleksible regler for varehuses størrelse og
(10)
DA
5
DA
 kom (2016) 0346 - Ingen titel
1636264_0006.png
beliggenhed. Omstruktureringen af sektoren for handelsbare varer fortsætter, og det
vil være gavnligt for sektoren at udvikle nye markeder, varer og tjenester, især dem
der har høj merværdi. Strukturelle ændringer kunne fremmes af politikker, der støtter
forretningsudvidelse, internationalisering og innovation. Der blev vedtaget
lovændringer i efteråret 2015, men de fleste forventes først implementeret mellem
2016 og 2018. Regeringen har bebudet, at der vil blive gennemført yderligere
strukturreformer for at øge konkurrencen på markedet.
(11)
Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende
analyse af Finlands økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for
2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram
samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er
blevet rettet til Finland i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn
til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Finland,
men også til deres overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er
behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU ved på EU-plan at give
input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske
semester afspejles i henstilling 1-3 nedenfor.
Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og
dets holdning
12
afspejles især i henstilling 1 nedenfor.
På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har
Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets
henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 er afspejlet i henstilling 2
og 3 nedenfor,
Opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på mindst 0,5 % af BNP i retning af den
mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og 0,6 % i 2017. Anvende ekstraordinære
gevinster til at fremskynde nedbringelsen af den offentlige gældskvote. Sikre rettidig
vedtagelse og gennemførelse af forvaltningsreformen for at øge produktiviteten og
omkostningseffektiviteten af social- og sundhedstjenesterne.
Sikre, at lønfastsættelsessystemet styrker lokale lønforhandlinger og fjerner
stivheder, under hensyntagen til den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller, så
systemet bidrager til konkurrenceevnen og til en tilgang, der i højre grad er orienteret
mod eksporterhvervene. Øge incitamentet til at tage arbejde og sikre målrettede og
tilstrækkelige aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, herunder for mennesker med
migrantbaggrund. Mindske regionale skævheder og misforhold mellem efterspurgte
og udbudte kvalifikationer.
Fortsætte bestræbelserne på at øge konkurrencen i servicesektoren, herunder på
detailområdet. Fremme iværksætteri og investeringer, herunder ved at lette de
administrative og reguleringsmæssige byrder, for at skabe vækst i produktion med
høj merværdi.
(12)
(13)
HENSTILLER, at Finland i 2016 og 2017 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.
2.
3.
12
I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.
DA
6
DA
 kom (2016) 0346 - Ingen titel
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
DA
7
DA