Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0388
Offentligt
1646160_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 15.6.2016
COM(2016) 388 final
2016/0182 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter, der styrker
inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens
politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, for perioden 2017-2020
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2016) 196 final}
DA
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
1646160_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
I 2007 førte den finansielle og økonomiske krise til, at tilliden blandt slutbrugere af finansielle
tjenesteydelser, og navnlig forbrugere på området finansielle tjenesteydelser, blev svækket.
De europæiske lovgivere mente derfor, at der på systematisk og passende vis skulle tages
hensyn til betænkeligheder hos forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser
for at genopbygge borgernes tillid til den finansielle sektors sunde grundlag.
Forbrugere af finansielle tjenesteydelser omfatter en bred vifte af fysiske personer, der bruger
eller efterspørger finansielle tjenesteydelser, herunder private investorer, sparere,
forsikringstagere, medlemmer af pensionskasser og låntagere. Selv om dette forslag først og
fremmest har fokus på forbrugerne, kan dets målsætninger også være relevante for andre
slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, som bruger eller efterspørger finansielle
tjenesteydelser til formål som er led i erhvervsmæssig virksomhed. Den Europæiske Union
har truffet en række foranstaltninger for at sikre, at forbrugeres og andre slutbrugeres
synspunkter bliver hørt, navnlig med i) oprettelsen af Financial Services Users Group (FSUG)
i 2010, som fungerer som et forum, hvor repræsentanter for aktører uden for sektoren jævnligt
informeres om de politikspørgsmål vedrørende finansielle tjenesteydelser, der er under
udvikling, og opfordres til at fremsætte deres synspunkter samt give udtryk for eventuelle
indvendinger mod og komme med forslag til de påtænkte lovgivningsmæssige initiativer, og
ii) systematisk inddragelse af repræsentanter for forbruger- og civilsamfundsorganisationer i
de forskellige ekspertgrupper, som er nedsat for at bistå Kommissionen og ESA i deres
arbejde på området for finansielle tjenesteydelser.
Kommissionen havde også peget på mangel på ressourcer og specialiseret ekspertviden hos de
organisationer, der repræsenterer disse aktører, som en hindring for deres aktive deltagelse i
debatterne om Unionens politikudformning for finansielle tjenesteydelser. Forbrugerorganer
samt civilsamfundsorganisationer havde ikke tilstrækkelige ressourcer til at dække en bred
vifte af ofte meget tekniske emner og bidrage med relevant input til Unionens
politikudformning med hensyn til finansielle tjenesteydelser. Dette var utilfredsstillende, fordi
Kommissionen ikke kunne udnytte den bredest mulige vifte af synspunkter og input, og af
nogle civilsamfundsorganisationer blev opfattet som uretmæssigt påvirket af bidrag fra
sektoren.
På baggrund af dette iværksatte Kommissionen i slutningen af 2011 et pilotprojekt, der skulle
yde tilskud for at støtte udviklingen af et finansielt ekspertisecenter til gavn for slutbrugere og
aktører uden for sektoren og styrke deres kapacitet til at deltage i Unionens politikudformning
inden for finansielle tjenesteydelser. Efter flere på hinanden følgende åbne indkaldelser af
forslag ydede Kommissionen driftstilskud til to almennyttige organisationer med base i
Bruxelles, nemlig Finance Watch og Better Finance, mellem 2012 og 2015.
Disse to almennyttige organisationer beskæftigede sig i denne periode hovedsagelig med
forskningsarbejde, politikanalyser, fortalervirksomhed og kommunikationsaktiviteter. Der
blev i 2015 foretaget en evaluering af pilotprojektet og den efterfølgende forberedende
foranstaltning for at træffe beslutning om de mulige yderligere skridt på dette område.
Evalueringen konkluderede, at generelt set var pilotprojektets og den forberedende
foranstaltnings politikmålsætninger blevet opfyldt. Dog blev det i evalueringen understreget,
at ingen af organisationerne var finansielt bæredygtige uden EU-finansiering trods
bestræbelser på at diversificere deres ressourcer i løbet af disse tre år. Et stop for finansiering
DA
2
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
fra 2017 ville få organisationerne til kraftigt at reducere eller endog ophøre med deres
aktiviteter, hvilket ville have betydet, at politikmålsætningerne ikke længere kunne nås.
Ligeledes ville en reduktion i niveauet for medfinansiering være risikabel, eftersom begge
organisationer ville blive nødt til straks at skære ned på personalet, hvilket ville begrænse
deres aktiviteter allerede i 2017 og sandsynligvis standse dem ret hurtigt.
Medfinansiering af disse tilskudsmodtagere efter samme princip som i 2017 er den eneste
mulighed, der kan sikre, at alle de resultater og virkninger, der ifølge evalueringsresultaterne
er blevet skabt siden 2012, vil kunne fortsætte. Dette vil gøre det muligt i endnu højere grad at
inddrage forbrugere, andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser og aktører, der
repræsenterer deres interesser, i Unionens politiske beslutningstagning i den finansielle
sektor.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dette EU-program vil supplere eksisterende politikinitiativer, f.eks. de aktiviteter, der siden
2010 er gennemført af Financial Services User Group (FSUG) eller af andre ekspertgrupper
nedsat for at hjælpe Kommissionen eller de europæiske tilsynsmyndigheder (f.eks. ESA's
interessentgrupper) med Unionens politikudformning på området for finansielle
tjenesteydelser.
Dette EU-program vil supplere eksisterende EU-politik på forbrugerområdet. Ved at bidrage
til en bedre informeret og mere afbalanceret EU-politikudformning i den finansielle sektor og
ved at tilvejebringe bedre kommunikation med offentligheden om europæisk finansiel
regulering vil dette program genopbygge borgernes tillid til det europæiske finansielle system.
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Retsgrundlaget er traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 169,
stk. 2, litra b). Det foreslåede EU-program vil bidrage til at sikre et højt beskyttelsesniveau og
til at sætte forbrugerne i centrum for det indre marked for finansielle tjenesteydelser ved at
støtte og supplere medlemsstaternes politikker gennem bestræbelser på at sikre, at EU-
borgerne fuldt ud kan udnytte fordelene ved det indre marked, og at deres juridiske og
økonomiske interesser i den forbindelse tilgodeses og forsvares på passende vis. I
overensstemmelse med Kommissionens lovgivningspolitik, som blev vedtaget som led i den
flerårige finansielle ramme, foreslås dette finansieringsprogram i form af en forordning.
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
EU-programmet giver mulighed for at medfinansiere aktiviteter, der gennemføres af to
tilskudsmodtagere og har til formål at styrke inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere
samt aktører, der repræsenterer deres interesser, inden for finansielle tjenesteydelser.
Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den
Europæiske Union, da målene ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og
derfor bedre kan gennemføres på EU-plan på grund af foranstaltningens omfang og
virkninger.
Navnlig blev EU-merværdien ved det tidligere pilotprojekt og den tidligere forberedende
foranstaltning vurderet positivt i evalueringen: Nationale organisationer, der beskæftiger sig
med alle former for forbrugerspørgsmål, mangler teknisk ekspertviden og kan ikke dække den
brede vifte af politikområder med relation til finansielle tjenesteydelser. Endvidere er der ikke
identificeret andre lignede organisationer på EU-plan.
DA
3
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
1646160_0004.png
•
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om
Den Europæiske Union. Som det fremgår af den forudgående evaluering, der ledsager
Kommissionens forslag til finansieringsforordningen, går nærværende forordning ikke videre,
end hvad der er nødvendigt for at fastholde de følger og virkninger, der hidtil er opnået ved
hjælp af det tidligere pilotprojekt og den tidligere forberedende foranstaltning. Der fremsættes
forslag om finansiering til to veldefinerede tilskudsmodtagere, hvis aktiviteter, resultater og
indvirkning blev evalueret i 2015. Inden for de nuværende institutionelle rammer vil de nye
finansieringsordninger sikre stabil, sund og passende finansiering, således at
politikmålsætningerne kan nås. Der ydes finansiel støtte i overensstemmelse med
betingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25.
oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om
gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr.
966/2012.
•
Valg af retsakt
Med henblik på oprettelsen et EU-program til støtte for særlige aktiviteter, der styrker
inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere samt aktører, der repræsenterer deres
interesser, i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, er den mest
hensigtsmæssige retsakttype på grundlag af artikel 169, stk. 2, litra b), en forordning.
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer af gældende lovgivning
I overensstemmelse med den efterfølgende evaluering
1
mener Kommissionen, at de fastsatte
målsætninger for pilotprojektet og den efterfølgende forberedende foranstaltning generelt er
nået. Den overordnede målsætning om at udvikle et europæisk finansielt ekspertisecenter er
opfyldt, idet der er oprettet to ekspertisecentre, som supplerer hinanden. De aktiviteter, som er
gennemført af begge tilskudsmodtagere, har bidraget til, at de europæiske politiske
beslutningstagere har fået kendskab til andre synspunkter end dem, som den finansielle sektor
fremførte i denne periode, og det er lykkedes at formidle disse synspunkter til den brede
offentlighed. Både Finance Watch og Better Finance har været i tæt kontakt med Unionens
politiske beslutningstagere siden 2012, hvilket deres deltagelse i flere møder og høringer i
nationale parlamenter eller i Europa-Parlamentet er et bevis på. Deres ekspertviden, som de
har delt i en række publikationer og høringsbesvarelser, gjorde, at de kunne bidrage med
andre synspunkter til den offentlige debat. Endelig har de begge udviklet en effektiv
kommunikationskapacitet, som gjorde det muligt at informere deres medlemmer og også den
brede offentlighed om vigtige spørgsmål i den finansielle sektor. Finance Watch og Better
Finance har arbejdet på forskellige politikområder og har fokuseret på forskellige målgrupper,
men sammen har de gennem deres aktiviteter dækket det meste af Unionens politiske
dagsorden på det finansielle område siden 2012.
Finance Watch blev oprettet takket være disse EU-tilskud og modtog 3,04 mio. EUR i
finansielle bidrag mellem 2012 og 2014. Ifølge vurderingen er dens organisation, personale
og aktiviteter meget relevante for opnåelse af målsætningerne for pilotprojektet og den
forberedende foranstaltning. Finance Watch havde et klart fokus på dagsordenen for finansiel
reform efter krisen og dækkede en væsentlig del af Unionens politiske dagsorden mellem
1
http://ec.europa.eu/finance/finservices-retail/docs/users/151222-staff-working-document_en.pdf.
DA
4
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
2012 og 2014. Den ekspertviden, der blev ydet i den pågældende periode,
(forskningsrapporter, holdningspapirer, høringsbesvarelser og pressemeddelelser) er generelt
blev godt modtaget. På kommunikationssiden har Finance Watch oprettet et særligt websted,
formået at opretholde en relativt stærk medietilstedeværelse og organiseret to årlige
konferencer på højt plan siden 2012. Organisationen blev opfattet som mindre effektiv med
hensyn til at øge slutbrugeres og forbrugeres kapacitet i Unionens beslutningstagning i den
finansielle sektor, og dette kunne kædes sammen med dens heterogene
medlemssammensætning (lav indflydelse uden for Bruxelles). Dens årlige budget var i
gennemsnit på 1,8 mio. EUR, og mindst to tredjedele af ressourcerne var afsat til at ansætte
højt kvalificeret personale (14 personer) til gennemførelse af dens aktiviteter. Organisationens
omkostninger pr. resultat (publikationer, arrangementer og møder, kommunikation) blev
vurderet som stabile mellem 2012 og 2014.
Better Finance modtog 0,90 mio. EUR i driftstilskud i løbet af en treårig periode. Det
lykkedes organisationen at oprette et finansielt ekspertisecenter, der først og fremmest
fokuserer på private investorers, individuelle aktionærers, spareres og andre slutbrugere af
finansielle tjenesteydelsers interesser i overensstemmelse med dens medlemsgrundlag og
begrænsede ressourcer. Better Finances organisation, medlemmer og aktiviteter er blevet
vurderet som meget relevante for målsætningerne for pilotprojektet på specifikke
politikområder. Dens sekretariat blev dog bedømt som værende ret sårbart og lille (5 ansatte),
der var et begrænset antal finansielle eksperter og vanskeligheder med at fastholde stabile
ressourcer. Hvad angår dens faktiske indvirkning på Unionens politiske beslutningstagning
blev organisationen blandt politiske beslutningstagere i Bruxelles anset for effektiv i en række
specifikke sager og måske i endnu højere grad blandt de europæiske tilsynsmyndigheder for
så vidt angår lovgivning på andet og tredje niveau. Takket være Unionens driftstilskud kunne
Better Finance effektivt øge sit kommunikationspotentiale gennem udvikling af et
professionelt websted og ansættelse af særligt personale. Forskningsarbejdet fokuserede i den
pågældende periode hovedsagelig på pensioner.
Siden 2012 har begge tilskudsmodtagere fået finansieret op til 60 % af deres støtteberettigede
omkostninger ved hjælp af EU-tilskud, og de er fortsat stærkt afhængige af EU-finansiering.
Trods en løbende indsats lykkedes det kun for Finance Watch at tiltrække én anden stabil og
betydelig donor, Adessium Foundation, hvis bidrag ikke er bekræftet efter 2016. Det er ikke
sandsynligt, at Finance Watchs medlemmer vil kompensere dette tab. Situationen synes endnu
værre for Better Finance. Ud over tilskuddet har organisationen i den evaluerede periode
(2012-2014) modtaget et betydeligt og tilbagevendende bidrag fra et af sine medlemmer. Den
store nedsættelse af dette bidrag i 2015 kan vise sig at være en trussel mod Better Finances
levedygtighed.
Endelig konkluderede evalueringen med hensyn til den EU-merværdi, som pilotprojektet og
den forberedende foranstaltning har bidraget med, at begge organisationer afgjort har tilført
merværdi til Unionens politiske beslutningstagning på området for finansielle tjenesteydelser.
På EU-plan er der nogle få organisationer, der repræsenterer forbrugernes generelle interesse,
og der er ingen civilsamfundsorganisationer, der fokuserer specifikt på den finansielle sektor
og dens regulering. Mellem 2012 og 2014 gav ingen alternativer til Finance Watch og Better
Finance sig til kende i forbindelse med de årlige indkaldelser af forslag. Vurderingen fastslog,
at begge organisationer gennem deres foranstaltninger har tilført merværdi via deres nationale
medlemmers aktiviteter og har gavnet europæiske slutbrugere på en måde, som nationale
grupper, der taler forbrugernes sag, ikke har været i stand til.
DA
5
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
•
Høringer af interesserede parter
omfattende
en
Den efterfølgende evaluering inkluderede en målrettet høring
onlineundersøgelse og målrettede interview med alle relevante aktører:
–
alle tilskudsmodtagere (både organisationer og enkeltpersoner)
–
en række politiske beslutningstagere, herunder medlemmer af Europa-Parlamentet
(hovedsagelig fra ECON-udvalget), ansatte i Europa-Kommissionen (FISMA og
JUST), repræsentanter fra de tre europæiske tilsynsmyndigheder og
repræsentanter fra de nationale myndigheder
–
donorer og andre kilder til finansiering af tilskudsmodtagerne
–
forbrugerorganisationer
–
repræsentanter fra banksektoren
–
finansielle eksperter
–
tænketanke inden for den finansielle sektor.
•
Konsekvensanalyse
På baggrund af konklusionerne i den nylige efterfølgende evaluering af det tidligere
pilotprojekt og den tidligere efterfølgende forberedende foranstaltning - inklusive resultaterne
af den målrettede høring, der blev gennemført i forbindelse hermed - samt det nye EU-
programs begrænsede omfang, blev det besluttet, at forslaget til et retsgrundlag skulle
ledsages af en forudgående evaluering i henhold til finansforordningen. Der blev derfor ikke
foretaget en konsekvensanalyse i forbindelse med dette forslag.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Den foreslåede forordning vil resultere i et program, der løber i perioden 2017-2020 med et
samlet budget på højst 6 000 000 EUR til støtte for aktiviteter, der gennemføres af Finance
Watch og Better Finance. Dette program efterfølger et pilotprojekt (2012-2013) og en
forberedende foranstaltning (2014-2016). Dette forslags virkninger for budgettet fremgår af
finansieringsoversigten i bilaget.
DA
6
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
1646160_0007.png
2016/0182 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter, der styrker
inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens
politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, for perioden 2017-2020
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 169,
stk. 2, litra b),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
2
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Unionen bidrager til at sikre et højt niveau for forbrugerbeskyttelse og til at sætte
forbrugerne i centrum for det indre marked ved at støtte og supplere medlemsstaternes
politikker med henblik på at sikre, at EU-borgerne fuldt ud kan udnytte fordelene ved
det indre marked, og at deres juridiske og økonomiske interesser i den forbindelse
tilgodeses og forsvares på passende vis. En velfungerende og pålidelig sektor for
finansielle tjenesteydelser er en af hovedhjørnestenene i det indre marked. Dette
kræver solide rammer for regulering og overvågning, som på én og samme tid sikrer
finansiel stabilitet og fokuserer på at støtte en bæredygtig økonomi. Samtidig bør
forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, herunder private
investorer, sparere, forsikringstagere, medlemmer af pensionskasser, individuelle
aktionærer, låntagere eller SMV'er, sikres et højt beskyttelsesniveau.
Den finansielle og økonomiske krise har bevirket, at tilliden, navnlig blandt forbrugere
og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, har været svækket siden 2007. For
at genopbygge borgernes tillid til den finansielle sektors sunde grundlag er det derfor
vigtigt at styrke inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere samt aktører, der
repræsenterer deres interesser, i Unionens beslutningsproces i den finansielle sektor.
For at nå dette mål iværksatte Kommissionen i slutningen af 2011 et pilotprojekt, der
skulle yde tilskud for at støtte udviklingen af et finansielt ekspertisecenter til gavn for
forbrugere, andre slutbrugere og aktører, der repræsenterer deres interesser, og for at
styrke deres kapacitet til at deltage i Unionens politikudformning inden for finansielle
tjenesteydelser. De vigtigste politikmålsætninger var at sikre, at Unionens
beslutningstagere, når de iværksætter ny lovgivning, får kendskab til andre
EUT C af , s. .
(2)
(3)
2
DA
7
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
1646160_0008.png
synspunkter end dem, som fagfolk i den finansielle sektor fremfører, at den brede
offentlighed bliver bedre oplyst om vigtige spørgsmål vedrørende finansiel regulering,
og at forbrugernes deltagelse i Unionens beslutningstagning på området for finansielle
tjenesteydelser styrkes, hvilket skulle føre til en velafbalanceret lovgivning.
(4)
Som følge heraf ydede Kommissionen mellem 2012 og 2015 via en åben indkaldelse
af forslag driftstilskud til to almennyttige enheder, Finance Watch og Better Finance.
Disse tilskud blev ydet i henhold til et pilotprojekt i to år, 2012 og 2013, og en
forberedende foranstaltning siden 2014. Da en forberedende foranstaltning kan
anvendes i op til tre år
3
, er det nødvendigt med en retsakt for at fastlægge et
retsgrundlag for finansiering af sådanne foranstaltninger i 2017.
Finance Watch blev oprettet i 2011 som en international almennyttig forening i
henhold til belgisk lovgivning. Dens opgave er at forsvare civilsamfundets interesser i
den finansielle sektor. Takket være EU-tilskud lykkedes det på kort tid Finance Watch
at samle et kvalificeret hold af eksperter, som kan gennemføre undersøgelser,
politikanalyser og kommunikationsaktiviteter vedrørende for finansielle
tjenesteydelser.
Better Finance er et resultat af successive omorganiseringer og rebranding af
eksisterende europæiske sammenslutninger af investorer og aktionærer siden 2009.
Takket være EU-tilskud har organisationen formået at oprette et finansielt
ekspertisecenter, der først og fremmest fokuserer på forbrugernes, individuelle
investorers, individuelle aktionærers, spareres og andre slutbrugere af finansielle
tjenesteydelsers interesser i overensstemmelse med Better Finances medlemsgrundlag.
Evalueringen af pilotprojektet og den efterfølgende forberedende foranstaltning, der
blev gennemført i 2015, konkluderede, at politikmålsætningerne generelt var blevet
opfyldt. Finance Watch og Better Finance har arbejdet på politikområder, der
supplerer hinanden, og har haft forskellige målgrupper. Sammen har de gennem deres
aktiviteter dækket det meste af Unionens politiske dagsorden på det finansielle område
siden 2012.
Begge organisationer har tilført merværdi både til deres nationale medlemmers
aktiviteter og til Unionens forbrugere på en måde, som nationale grupper, der taler
forbrugernes sag, ikke har været i stand til. Nationale organisationer, der beskæftiger
sig med alle former for forbrugerspørgsmål, mangler teknisk ekspertviden på
politikområder med relation til finansielle tjenesteydelser. Desuden er der hidtil ikke
identificeret andre lignede organisationer på EU-plan. Evalueringen viste også, at
ingen andre ansøgere har reageret på de årlige indkaldelser af forslag siden 2012,
hvilket synes at vise, at ingen andre organisationer i øjeblikket er i stand til at udføre
lignende EU-dækkende aktiviteter.
Trods en løbende indsats lykkedes det imidlertid ikke for nogen af organisationerne at
tiltrække stabil og væsentlig finansiering fra andre donorer, som er uafhængige af den
finansielle sektor, og de er derfor fortsat stærkt afhængige af EU-finansiering.
Medfinansiering fra Unionen er derfor påkrævet for at sikre de ressourcer, der er
nødvendige for at nå de ønskede politikmålsætninger i de kommende år, og
tilvejebringe finansiel stabilitet hos disse organisationer, der hidtil har formået at
igangsætte deres aktiviteter på kort tid. Det er derfor nødvendigt at oprette et EU-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de
finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF,
Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
3
DA
8
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
1646160_0009.png
program for perioden 2017-2020 til støtte for Finance Watchs og Better Finances
aktiviteter ("programmet").
(10)
Ved fortsat at finansiere Finance Watch og Better Finance i perioden 2017-2020 efter
samme princip som for den forberedende foranstaltning sikres det, at de positive
virkninger af disse organisationers aktiviteter, som indtil nu er blevet vurderet,
fastholdes. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet bør baseres på de
gennemsnitlige omkostninger, som hver tilskudsmodtager rent faktisk har afholdt
mellem 2012 og 2015. Medfinansieringssatsen bør forblive uændret.
Mellem 2012 og 2015 blev de to organisationer medfinansieret ved hjælp af
driftstilskud. I 2016 blev det besluttet at yde aktivitetstilskud i stedet, da
aktivitetstilskud sikrer bedre kontrol med Unionens budgetudgifter.
Ved denne forordning bør der fastlægges en finansieringsramme for hele programmets
varighed, der udgør det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet
under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2.
december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om
budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk
forvaltning
4
.
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør
Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser med hensyn til fastlæggelse af de
årlige arbejdsprogrammer.
Hvert år inden den 31. december bør hver tilskudsmodtager indsende en beskrivelse af
de aktiviteter, der er planlagt for det kommende år for at opfylde programmets
politikmålsætninger. Disse aktiviteter bør beskrives detaljeret, herunder deres
målsætninger, forventede resultater og virkninger, anslåede omkostninger og
tidsramme samt relevante indikatorer til vurdering heraf.
Der ydes finansiel støtte i overensstemmelse med betingelserne i forordning (EU,
Euratom) nr. 966/2012 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
1268/2012
5
.
Unionens finansielle interesser bør beskyttes gennem passende foranstaltninger i hele
udgiftscyklussen, blandt andet forebyggelse, opsporing og efterforskning af
uregelmæssigheder, inddrivelse af tabte, uretmæssigt udbetalte eller ukorrekt anvendte
midler samt i givet fald administrative og finansielle sanktioner.
Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-
plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne
forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål
—
(11)
(12)
(13)
(14)
(15)
(16)
(17)
4
5
EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om
gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012
om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).
DA
9
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1.
Der oprettes hermed et EU-program ("programmet") for perioden fra den 1. januar
2017 til den 31. december 2020 med henblik på at støtte aktiviteter hos de
organisationer, der er omhandlet i artikel 3, og som bidrager til at opfylde Unionens
politikmålsætninger med hensyn til at styrke inddragelsen af forbrugere og andre
slutbrugere af finansielle tjenesteydelser samt aktører, der repræsenterer deres
interesser, i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser.
Programmet omfatter følgende aktiviteter:
a)
b)
c)
forskningsaktiviteter, herunder produktion af egen forskning, data og
ekspertviden
bevidstgørelses- og formidlingsaktiviteter, bl.a. rettet mod et bredt publikum af
ikke-eksperter
aktiviteter, der styrker interaktionen mellem medlemmerne af de
organisationer, der er omhandlet i artikel 3, samt fortaleraktiviteter, der støtter
disse medlemmers holdning på EU-plan.
Artikel 2
Mål
2.
1.
Programmet tager sigte på at:
a)
styrke deltagelsen for så vidt angår forbrugere og andre slutbrugere af
finansielle tjenesteydelser samt aktører, der repræsenterer deres interesser, i
politikudformningen på området for finansielle tjenesteydelser
bidrage til information af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle
tjenesteydelser samt aktører, der repræsenterer deres interesser, om vigtige
spørgsmål vedrørende regulering af den finansielle sektor.
b)
2.
Målsætningerne i stk. 1 skal overvåges navnlig gennem en årlig beskrivelse af de
foranstaltninger, som programmets tilskudsmodtager har iværksat, og en årlig
aktivitetsrapport, som skal omfatte kvantitative og kvalitative indikatorer for hver
aktivitet, som tilskudsmodtagerne har planlagt og gennemført.
Artikel 3
Tilskudsmodtagere
1.
2.
Finance Watch og
("tilskudsmodtagere").
Better
Finance
er
programmets
tilskudsmodtagere
For at være omfattet af programmet skal disse tilskudsmodtagere vedblive med at
være ikke-statslige almennyttige retlige enheder, som er uafhængige af industrielle,
kommercielle eller erhvervsmæssige interesser. De må ikke have andre modstridende
interesser, og de repræsenterer gennem deres medlemmer EU-forbrugeres og andre
slutbrugeres interesser på området finansielle tjenesteydelser. Kommissionen sikrer,
at disse kriterier til stadighed overholdes i hele programmets løbetid, ved at medtage
dem i de årlige arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 7, og ved årligt at
DA
10
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
vurdere, om tilskudsmodtagerne opfylder disse kriterier inden tildelingen af
aktivitetstilskuddene, der er omhandlet i artikel 4.
3.
Hvis de to tilskudsmodtagere, der er omhandlet i stk. 1, fusionerer, bliver den deraf
følgende retlige enhed programmets tilskudsmodtager.
Artikel 4
Ydelse af tilskud
Finansiering i henhold til programmet ydes i form af aktivitetstilskud, der tildeles på
årsbasis, og skal være baseret på forslag, der er indsendt af tilskudsmodtagerne i
overensstemmelse med artikel 7.
Artikel 5
Gennemsigtighed
Det skal i meddelelser eller publikationer vedrørende en foranstaltning, som en
tilskudsmodtager har iværksat, og som er finansieret i henhold til programmet, fremgå,
at tilskudsmodtageren har modtaget støtte fra Unionens budget.
Artikel 6
Finansielle bestemmelser
1.
Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden fra den 1.
januar 2017 til den 31. december 2020 fastsættes til højst 6 000 000 EUR i løbende
priser.
De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for den
flerårige finansielle ramme.
Artikel 7
Programmets gennemførelse
2.
1.
2.
Kommissionen gennemfører programmet i overensstemmelse med forordning (EU,
Euratom) nr. 966/2012.
For at være omfattet af programmet skal tilskudsmodtagerne hvert år inden den 31.
december forelægge Kommissionen et forslag, der beskriver de i artikel 1
omhandlede aktiviteter, der er planlagt for det følgende år.
Kommissionen vedtager årlige arbejdsprogrammer til gennemførelse af programmet.
Disse årlige arbejdsprogrammer skal indeholde de tilsigtede mål, de forventede
resultater af de foranstaltninger, som tilskudsmodtagerne har iværksat,
gennemførelsesmetoden for disse foranstaltninger og det samlede udgiftsbeløb for
iværksættelsen af disse foranstaltninger. De skal endvidere indeholde en beskrivelse
af de foranstaltninger, der skal finansieres, en angivelse af det beløb, der bevilges til
hver enkelt foranstaltning og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. For så vidt
angår aktivitetstilskud skal de årlige arbejdsprogrammer indeholde prioriteter og
væsentlige tildelingskriterier Den maksimale medfinansieringssats er 60 % af de
støtteberettigede omkostninger.
Kommissionen vedtager
gennemførelsesretsakter.
de
årlige
arbejdsprogrammer
ved
hjælp
af
3.
4.
DA
11
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
1646160_0012.png
Artikel 8
Beskyttelse af Unionens finansielle interesser
1.
Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at EU's finansielle
interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktiviteter, der finansieres i henhold
til denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af
svig, korruption og andre ulovlige forhold, ved effektiv kontrol og, hvis der
konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb
samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive,
forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.
Kommissionen, eller dens befuldmægtigede, og Revisionsretten har beføjelse til
gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere,
kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til
programmet.
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter procedurerne i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013
6
og i Rådets
forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96
7
foretage kontrol og inspektion på stedet hos
økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at
fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader
EU’s finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om
ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering.
Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, aftaler om
tilskud, afgørelser om ydelse af tilskud og kontrakter som følge af gennemførelsen af
denne forordning skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF
beføjelse til at foretage en sådan kontrol og inspektion på stedet, uden at dette griber
ind i stk. 1, 2 og 3. Hvis gennemførelsen af en foranstaltning er helt eller delvist
uddelegeret eller subdelegeret, eller hvis den kræver, at der indgås en
indkøbskontrakt, eller at der ydes finansiel støtte til en tredjepart, skal tilskudsaftalen
eller -afgørelsen omfatte tilskudsmodtagerens forpligtelse til at kræve, at en eventuel
involveret tredjepart udtrykkeligt accepterer disse beføjelser, der er tildelt
Kommissionen, Revisionsretten og OLAF.
Artikel 9
Evaluering
2.
3.
4.
1.
Kommissionen sender senest 12 måneder inden programmets afslutning en
evalueringsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt programmet har
opfyldt sine målsætninger. Denne rapport skal indeholde en undersøgelse af, om
programmet overordnet set har været relevant og har tilført merværdi, hvor effektivt
og virkningsfuldt det er gennemført, og hvor effektive tilskudsmodtagernes resultater
har været hver for sig og tilsammen, ud fra i hvor høj grad målene i artikel 2 er nået.
Rapporten fremsendes til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til
orientering.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning
(Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og
inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
2.
6
7
DA
12
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
Artikel 10
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den
Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver
medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
13
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
1646160_0014.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
1.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et EU-
program til støtte for særlige aktiviteter, der styrker inddragelsen af forbrugere og
andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning inden
for finansielle tjenesteydelser, for perioden 2017-2020
1.2.
Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
8
Politikområde: 12.02 Finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkeder
Aktivitet: Finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkeder
1.3.
Forslagets/initiativets art
Forslaget/initiativet vedrører en
ny foranstaltning
X Forslaget/initiativet vedrører
en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en
forberedende foranstaltning
9
Forslaget/initiativet vedrører en
forlængelse af en eksisterende foranstaltning
foranstaltning
Forslaget/initiativet vedrører
omlægning af en foranstaltning til en ny
1.4.
1.4.1.
Mål
Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet
vedrører
Støtte til aktiviteter, der skal styrke forbrugernes og andre slutbrugeres inddragelse i
Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser.
1.4.2.
Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikke mål:
Styrke deltagelsen for så vidt angår forbrugere og andre slutbrugere samt andre
aktører, der repræsenterer deres interesser, i politikudformningen inden for
finansielle tjenesteydelser.
Bidrage til information af forbrugere og andre slutbrugere samt aktører, der
repræsenterer deres interesser, om vigtige spørgsmål vedrørende regulering af den
finansielle sektor.
Berørte ABM/ABB-aktiviteter:
12. Finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkeder
8
9
ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret ledelse)
–
ABB: Activity Based Budgeting
(aktivitetsbaseret budgetlægning).
Jf. finansforordningens artikel 49, stk. 6, litra a) eller b).
DA
14
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
1646160_0015.png
1.4.3.
Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
De virkninger, der blev vurderet i forbindelse med den efterfølgende evaluering af
pilotprojektet og den forberedende foranstaltning, forventes at blive fastholdt:
- styrke forbrugeres og andre slutbrugeres stemme i den europæiske finansielle
regulering og dermed sikre en velafbalanceret EU-lovgivning
- udvikle et stærkt redskab til kommunikation med europæiske slutbrugere.
1.4.4.
Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Indikatorer for forskningsaktiviteter: kvantitative og kvalitative indikatorer som
f.eks.:
- antal og type forskningsaktiviteter, omfattede emner
- formidlingsstrategi
- peerevalueringer.
Indikatorer for bevidstgørelses- og formidlingsaktiviteter: kvantitative og kvalitative
indikatorer som f.eks.:
- antal og type organiserede offentlige arrangementer (f.eks. konferencer på højt
plan), omfattede emner, deltagernes evaluering af arrangementet
- trafik på webstedet, herunder fra medlemmers side
- alle relevante kvantitative indikatorer for sociale medier
- pressedækning, herunder antal interview og radio- og tv-dækning, omfattede emner.
Indikatorer for fortaleraktiviteter, der fremmer Finance Watch- og Better Finance-
medlemmernes interaktion og holdning: kvantitative og kvalitative indikatorer som
f.eks.:
- antal møder med EU's politiske beslutningstagere, deltagelse i høringer
- koordinering med medlemmer af Finance Watch og Better Finance, modtagne
bidrag, arbejdsgrupper med medlemmer.
1.5.
1.5.1.
Forslagets/initiativets begrundelse
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
Et pilotprojekt og en forberedende foranstaltning kan kun anvendes i et begrænset
tidsrum. For at sikre, at de indtil nu opnåede resultater og vurderede virkninger
fastholdes, er en lovgivningsramme, der tilvejebringer finansiering af de samme
aktiviteter, den eneste vej frem.
DA
15
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
1646160_0016.png
1.5.2.
Merværdien ved en indsats fra EU's side
EU-merværdien ved det tidligere pilotprojekt og den tidligere forberedende
foranstaltning blev vurderet positivt i den efterfølgende evaluering: Nationale
organisationer, der beskæftiger sig med alle former for forbrugerspørgsmål, mangler
teknisk ekspertviden og kan ikke dække den brede vifte af politikområder med
relation til finansielle tjenesteydelser. Desuden er der ikke identificeret andre
lignende organisationer på EU-plan. Forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, da målene
ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan
gennemføres på EU-plan på grund af foranstaltningens omfang og virkninger.
1.5.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
I den efterfølgende evaluering af det tidligere pilotprojekt og den tidligere
forberedende foranstaltning blev det vurderet, at politikmålsætningerne fastsat ved
udgangen af 2011 generelt er blevet opfyldt.
For at sikre, at de hidtil vurderede positive virkninger fastholdes, er det derfor
nødvendigt at fortsætte med at finansiere de samme aktiviteter efter samme princip.
1.5.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Dette EU-program vil supplere eksisterende politikinitiativer, f.eks. de aktiviteter,
der siden 2010 er gennemført af Financial Services User Group (FSUG) eller af
andre ekspertgrupper nedsat for at hjælpe Kommissionen eller de europæiske
tilsynsmyndigheder
(f.eks.
ESA's
interessentgrupper)
med
Unionens
politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser.
Dette EU-program vil supplere eksisterende EU-politik på forbrugerområdet. Ved at
bidrage til at styrke forbrugeres og andre slutbrugeres inddragelse i Unionens
politikudformning i den finansielle sektor og ved at tilvejebringe bedre
kommunikation med offentligheden om disse spørgsmål vil dette program medvirke
til, at forbrugere og slutbrugere på dette område bliver bedre repræsenteret og i
højere grad kan tilkendegive deres interesser, således at borgernes tillid til det
europæiske finansielle system kan genopbygges.
1.6.
Varighed og finansielle virkninger
X Forslag/initiativ af
begrænset varighed
–
X Forslag/initiativ gældende fra 1.1.2017 til 31.12.2020
Forslag/initiativ af
ubegrænset varighed
–
derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7.
Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
10
X Direkte forvaltning
ved Kommissionen
–
X i dens tjenestegrene inklusive dens personale i EU's delegationer
10
–
X Finansielle virkninger fra 2017 til 2021
–
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx
DA
16
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
1646160_0017.png
Delt forvaltning
i samarbejde med medlemsstaterne
–
i gennemførelsesorganer
Indirekte forvaltning
ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–
internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–
tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–
personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.
–
Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
–
privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
–
privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–
offentligretlige organer
–
de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
–
Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
2.
2.1.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
For begge tilskudsmodtagere: statusrapporter og endelige rapporter
2.2.
2.2.1.
Forvaltnings- og kontrolsystem
Konstaterede risici
Der er risiko for, at de operationelle mål ikke opfyldes hvis kvaliteten af
tilskudsmodtagernes resultater ikke er i overensstemmelse med de oprindelige mål
som beskrevet i de årlige forslag.
Det kan være en trussel for EU's finansielle interesser og ry, hvis det ikke lykkes for
Kommissionens tjenestegrene at udpege de udgifter, der ikke er støtteberettigede.
2.2.2.
Oplysninger om det interne kontrolsystem
Der er risiko for ikke at opfylde de operationelle mål:
–
Tilskudsmodtagerne anmodes om at indsende en årlig rapport i overensstemmelse
med de årlige forslags individuelle mål og i tråd med retningslinjerne i forordning
(EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende
Den Europæiske Unions almindelige budget.
–
De ansvarlige operationelle enheder i GD FISMA har regelmæssig kontakt med
tilskudsmodtagerne.
Eventuel trussel mod EU's finansielle interesser:
–
Kontrolprocedurer i forbindelse med bevilling af tilskud og udbetalinger i GD
FISMA følger det forbedrede finansielle kredsløb og omfatter skrivebordskontrol af
DA
17
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
1646160_0018.png
relevante støttedokumenter, herunder midtvejsrapporter og endelige rapporter,
reviderede regnskaber og særlige dokumenter, som generaldirektoratet har anmodet
om. Disse kontrolprocedurer dokumenteres på tjeklister, der systematisk udfyldes af
alle aktører inden for de respektive finansielle transaktioner (OIA, OVA, OVA2,
FIA, FVA, FVA2 og AO), herunder de kontrolprocedurer, der udføres af
generaldirektoratets egen finansielle enhed for finansielle og juridiske anliggender
for at kunne stemple sagen "Godkendt til betaling".
–
Den finansielle enhed i generaldirektoratet udfører systematisk kontrol på stedet for
den enkelte tilskudsmodtager med en omfattende test af et udsnit af transaktionerne
for at vurdere tilskudsmodtagernes finansielle og interne kontrolsystem og give AO
yderligere sikkerhed med hensyn til den tilstrækkelige beskyttelse af EU's finansielle
interesser.
2.2.3.
Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko
Den maksimale fejlprocent vil forblive under 2 %.
Omkostningerne ved kontrolprocedurerne vil være under 0,5 FTE eller 67 000 EUR
pr. år.
Fordelen ved kontrolprocedurerne vil være, at hele det årlige bevilgede beløb bruges
hensigtsmæssigt og følger princippet om sund økonomisk forvaltning.
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Forbedret finansielt kredsløb med forudgående kontrol både af den operationelle og
den finansielle side.
Regelmæssig gennemgang
revisionsattester.
af
modtagernes
regnskaber,
årsrapporter
og
Regelmæssig kontrol på stedet for at kontrollere finansielle systemer og
kontrolprocedurer.
DA
18
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
1646160_0019.png
3.
3.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
Eksisterende udgiftsposter i budgettet: ikke relevant
Nye budgetposter, som der er søgt om
Budgetpost
12.0202
Styrkelse
af
forbrugeres
og
andre slutbrugeres
inddragelse
i
Unionens
politikudformning
inden
for
finansielle
tjenesteydelser
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
Udgiftens art
Bidrag
Udgiftsområde
i den flerårige
finansielle
ramme
OB/IOB
fra
EFTA-
lande
fra
kandidat
-
lande
fra tredje
-
lande
iht.
finansforordni
ngens artikel
21, stk. 2, litra
b)
1
12.02.02
OB
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
DA
19
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
1646160_0020.png
3.2.
3.2.1.
Anslåede virkninger for udgifterne
Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
Løbende priser i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den
flerårige finansielle
ramme
Nummer: 1
Udgiftsområde - Intelligent og inklusiv
vækst
GD: FISMA
Aktionsbevillinger
12.0202
Forpligtelser
Betalinger
(1)
(2)
2017
2018
2019
2020
2021
I ALT
1 500
0,750
1 500
1 500
1 500
1 500
1 500
1 500
0,750
6 000
6 000
Administrationsbevillinger finansieret
over bevillingsrammen for særprogrammet
11
Budgetpostens nummer
Forpligtelser
Bevillinger I ALT
til GD FISMA
Betalinger
(3)
0
1 500
0
1 500
0
1 500
0
1 500
0
0
6 000
=
1+1a+
3
=
2+2a
+3
0,750
1 500
1 500
1 500
0,750
6 000
11
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte
forskning.
DA
20
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
1646160_0021.png
Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser
Betalinger
(4)
(5)
1 500
0,750
0
1 500
0,750
1 500
1 500
0
1 500
1 500
1 500
1 500
0
1 500
1 500
1 500
1 500
0
1 500
1 500
0,750
0,750
0
6 000
6 000
0
6 000
6 000
Administrationsbevillinger
finansieret
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
over
(6)
= 4+
6
= 5+
6
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet: ikke relevant
Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser
Betalinger
(4)
(5)
1 500
0,750
1 500
1 500
1 500
1 500
1 500
1 500
0,750
6 000
6 000
Administrationsbevillinger
finansieret
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
over
(6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-4
i den flerårige finansielle ramme
(referencebeløb)
Forpligtelser
Betalinger
= 4+ 6
1 500
0,750
1 500
1 500
1 500
1 500
1 500
1 500
0,750
6 000
6 000
i mio. EUR (tre decimaler)
= 5+ 6
2017
12
2018
1 500
1 500
2019
1 500
1 500
2020
1 500
1 500
2021
I ALT
6 000
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
1 500
0,750
0,750
6 000
12
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes.
DA
21
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
1646160_0022.png
3.2.2.
Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–
X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført
herunder: Aktivitetstilskud
3.2.3.
Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3.1. Resumé
–
X Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført
herunder.
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–
X Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Personalebehovet vil blive dækket af medarbejdere fra det GD, som allerede er udpeget til at
varetage forvaltningen af foranstaltningen.
3.2.4.
Forenelighed med den flerårige finansielle ramme
–
Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den
flerårige finansielle ramme
Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse
–
X Forslaget/initiativet er foreneligt med forslaget om den nye flerårige finansielle
ramme for 2014-2020
–
Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den
flerårige finansielle ramme revideres
13
.
Se afsnit 3.2.1.
3.2.5.
Tredjemands bidrag til finansieringen
–
Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
tredjemand
–
Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
2017
Finance Watch og Better Finance med egne midler og
midler modtaget fra tredjeparter
(Modtagerens medfinansiering udgør i gennemsnit
40 %)
2018
2019
2020
I alt
1 000
1 000
1 000
1 000
4 000
Samfinansierede bevillinger I ALT
1 000
1 000
1 000
1 000
4 000
13
Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.
DA
22
DA
 kom (2016) 0388 - Ingen titel
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
–
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–
–
for egne indtægter
for diverse indtægter.
–
X Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
DA
23
DA