Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0402
Offentligt
1646019_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 15.6.2016
COM(2016) 402 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om fødevarer bestemt til sportsfolk
DA
DA
kom (2016) 0402 - Ingen titel
Indholdsfortegnelse
1.
2.
Indledning ................................................................................................................................ 2
Markedet for fødevarer til sportsfolk ....................................................................................... 3
2.1. Produkter på markedet, markedsstørrelse, værdi og priser ...................................................... 3
2.2. Markedsstruktur og distributionskanaler ................................................................................. 4
2.3. Markedsføring af fødevarer til sportsfolk ................................................................................ 4
3.
4.
Forbrugernes forståelse og forbrugsvaner................................................................................ 5
Oversigt over gældende lovgivning for fødevarer til sportsfolk indtil den 20. juli 2016 ........ 6
4.1. Fødevarer til sportsfolk klassificeret som "fødevarer bestemt til særlig ernæring" ................. 6
4.2. Fødevarer til sportsfolk klassificeret som almindelige fødevarer og underlagt
fødevarelovgivningens horisontale regler ................................................................................ 7
5.
6.
Ændringer indført ved forordningen om fødevarer bestemt til særlige grupper ...................... 8
Sammenfatning af spørgsmål i forbindelse med fødevarer til sportsfolk efter den 20. juli
2016 ......................................................................................................................................... 8
6.1. Aspekter vedrørende fødevaresikkerhed .................................................................................. 8
6.2. Aspekter vedrørende forbrugeroplysninger ............................................................................. 9
6.3. Aspekter vedrørende sammensætning ................................................................................... 10
6.4. Aspekter vedrørende meddelelse krævet af nationale kompetente myndigheder .................. 11
6.5. Yderligere aspekter ................................................................................................................ 11
7.
8.
Sammenfatning af nationale kompetente myndigheders og interesserede
parters synspunkter ................................................................................................................ 12
Konklusion ............................................................................................................................. 13
2
kom (2016) 0402 - Ingen titel
1646019_0003.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om fødevarer bestemt til sportsfolk
1.
I
NDLEDNING
Denne rapport har til formål at opfylde den forpligtelse, der er fastsat for
Kommissionen i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer
til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol (i det følgende
benævnt "forordningen om fødevarer bestemt til særlige grupper")
1
. I henhold til
denne artikel skal Kommissionen efter høring af Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en
rapport om, hvorvidt det er nødvendigt med bestemmelser for fødevarer bestemt til
sportsfolk (i det følgende benævnt "fødevarer til sportsfolk").
Kravet om denne rapport hænger sammen med ophævelsen af rammen om fødevarer
bestemt til særlig ernæring
2
ved forordningen om fødevarer bestemt til særlige
grupper med virkning fra den 20. juli 2016. Denne ramme blev etableret ved Rådets
direktiv
3
i 1989 og afsluttet ved direktiv 2009/39/EF (omarbejdning).
Fødevarer til sportsfolk kan på nuværende tidspunkt klassificeres 1) som "fødevarer
bestemt til særlig ernæring" i henhold til direktiv 2009/39/EF eller 2) som
almindelige fødevarer, der er underlagt relevante horisontale regler i
fødevarelovgivningen. Fødevarer til sportsfolk er ikke omfattet af
anvendelsesområdet for forordningen om fødevarer bestemt til særlige grupper, da
den omhandler fødevarer til bestemte sårbare forbrugere.
Eftersom fødevarer til sportsfolk ikke længere kan kategoriseres som fødevarer
bestemt til særlig ernæring, vil sådanne fødevarer alene være underlagt horisontale
regler i fødevarelovgivningen efter den 20. juli 2016.
Denne rapport omhandler de potentielle følger af ændringen af status for fødevarer til
sportsfolk.
Den er baseret på en markedsundersøgelse udført af Food Chain Evaluation
Consortium (FCEC-undersøgelsen)
4
i perioden mellem januar 2015 og juni 2015.
Denne undersøgelse indeholder mere detaljerede oplysninger om de resultater, der
præsenteres i denne rapport. I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport blev
der gennemført en høring med deltagelse af nationale kompetente myndigheder og
andre interesserede parter.
Kommissionen rådførte sig med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
(EFSA), som ydede videnskabelig og teknisk bistand vedrørende fødevarer til
1
2
3
4
EUT L 181 af 29.6 2013, s. 35.
EUT L 124 af 20.5 2009, s. 21.
Rådets direktiv 89/398/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
levnedsmidler bestemt til særlig ernæring, EFT 186 af 30.6.1989, s. 27.
Study on food intended for Sportspeople – Final Report – Food Chain Evaluation Consortium (FCEC) –
http://ec.europa.eu/food/safety/labelling_nutrition/special_groups_food/sportspeople/index_en.htm
2
kom (2016) 0402 - Ingen titel
1646019_0004.png
sportsfolk
5
. EFSA samlede eksisterende videnskabelig rådgivning på området for
ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer og kostmæssige referenceværdier
for voksne, som er relevante for sportsfolk, og oplyste Kommissionen, at autoritetens
efterfølgende rådgivning ikke adskiller sig fra anbefalingerne i rapporten fra Den
Videnskabelige Komité for Levnedsmidler fra 2001 om sammensætning og
specifikation af fødevarer til indtagelse i forbindelse med stærkt krævende
muskelarbejde, især for sportsfolk
6
.
2.
M
ARKEDET FOR FØDEVARER TIL SPORTSFOLK
Fødevarer til sportsfolk er ikke defineret i en EU-retsakt. For så vidt angår denne
rapport og på baggrund af den analyse, der blev udført i forbindelse med FCEC-
undersøgelsen, anvendes følgende definitioner:
fødevarer til sportsfolk:
alle fødevareprodukter, der er målrettet mod sportsfolk,
uanset hvilken EU-retsakt der omhandler deres markedsføring
sportsfolk:
personer, der dyrker sport mindst én gang om ugen
7
livsstilsbrugere:
personer, der dyrker sport mindre end én gang om ugen eller
slet ikke
8
.
2.1. Produkter på markedet, markedsstørrelse, værdi og priser
Forskellige interesserede parter og videnskabelige organer har gennem årene indført
forskellige kategoriseringer af fødevarer til sportsfolk i overensstemmelse med deres
behov
9
. På baggrund af disse og det aktuelle marked identificeres følgende tre
kategorier af fødevarer til sportsfolk i FCEC-undersøgelsen
10
,
11
: 1) sportsdrikke, 2)
(proteinbaserede) muskelstyrkende og -opbyggende samt restituerende produkter og
3) energi- og præstationsfremmende produkter og løbende kosttilskud til sportsfolk.
På EU-plan havde markedet for sportsernæring og -drikke en værdi på
3,07 mia. EUR (detailværdi) i 2014
12
,
13
. Markedet for fødevarer til sportsfolk er på
EU-plan steget med 11,2 % fra 2009 til 2014, svarende til en samlet årlig vækst på
2,2 %. Denne vækst kan navnlig tilskrives proteinbaserede produkter, som steg med
5
6
7
8
9
10
11
12
13
EFSA, teknisk rapport "Scientific and technical assistance on food intended for sportspeople", godkendt
den 24.9.2015,
http://www.efsa.europa.eu/en/supporting/pub/871e
Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler konkluderede i sin rapport, at en afbalanceret kost er det
grundlæggende ernæringsmæssige behov hos sportsfolk. Komitéen forklarede videre, at nogle personer
i betragtning af de særlige forhold ved intens motion kan have gavn af særlige fødevarer og
fødevareingredienser ud over de kostvejledninger, der anbefales for den brede befolkning, og opstillede
en række råd vedrørende egenskaberne for og sammensætningen af fødevarer til sportsfolk, 28.2.2001
http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out64_en.pdf
I forbindelse med forbrugerundersøgelsen omfattede definitionen af sportsfolk et krav om indtagelse af
fødevarer til sportsfolk mindst én gang i løbet af det seneste år (FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.3.1).
FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.3.1.
FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.1.1.1.
FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.1.1.2, tabel 3.1.
Der findes visse grænseprodukter, som kan anvendes af sportsfolk, og som giver indtryk af at være af
interesse for disse. Eftersom de er målrettet mod den brede befolkning, anses sådanne grænseprodukter
imidlertid ikke for fødevarer til sportsfolk i FCEC-undersøgelsens markedsanalyse (FCEC-
undersøgelsen, afsnit 3.1.1.3).
FCEC-undersøgelse på grundlag af data fra Euromonitor, afsnit 3.2.1.1.
Fordelt efter medlemsstat var de største markeder: 1) Det Forenede Kongerige (732 mio. EUR), 2)
Spanien (491 mio. EUR), 3) Tyskland (452 mio. EUR), 4) Italien (358 mio. EUR), 5) Sverige
(185 mio. EUR), 6) Nederlandene (153 mio. EUR) og 7) Frankrig (128 mio. EUR), FCEC-undersøgelse
på grundlag af data fra Euromonitor, afsnit 3.2.1.1.
3
kom (2016) 0402 - Ingen titel
1646019_0005.png
68 % i løbet af perioden. Energi- og præstationsfremmende produkter steg med
54 %, mens sportsdrikke faldt med 8 %
14
.
Det antal fødevareprodukter til sportsfolk, der findes på markedet, anslås på grundlag
af innovationsraten på EU-plan
15
at udgøre ca. 20 000-30 000 med det højeste antal
produkter i kategorien for proteinbaserede fødevarer til sportsfolk
16
.
Målt i markedsværdi i EU tilhører 61 % af alle fødevarer til sportsfolk kategorien
sportsdrikke, 26 % tilhører kategorien proteinbaserede produkter, og 13 % tilhører
kategorien energi- og præstationsfremmende produkter
17
.
Forbrugerprisen på fødevarer til sportsfolk er ligeligt fordelt mellem de forskellige
distributionskanaler.
Fabrikanternes
engrospris
over
for
forskellige
distributionskanaler varierer dog i nogle tilfælde betydeligt. Den dyreste kategori er
klart muskelstyrkende og -opbyggende samt restituerende produkter efterfulgt af
energi- og præstationsfremmende produkter og løbende kosttilskud til sportsfolk.
Den billigste kategori af fødevarer til sportsfolk er kategorien sportsdrikke
18
.
2.2. Markedsstruktur og distributionskanaler
Undersøgelser har påvist, at store multinationale selskaber dominerer markedet for
sportsdrikke, mens små og mellemstore virksomheder
19
alene eller primært fokuserer
på sportsernæring
20
.
Supermarkeder/dagligvareforretninger var ifølge 61,2 % af livsstilsbrugerne og
44,3 % af sportsfolkene den vigtigste distributionskanal for fødevarer til sportsfolk
efterfulgt af sportsforretninger. Onlinekanaler og internettet har stadig ikke stor
betydning for indkøbet af fødevarer til sportsfolk, men de er mere udbredte blandt
livsstilsbrugere end blandt sportsfolk
21
. Yderligere distributionskanaler for fødevarer
til sportsfolk omfatter specialforretninger, apoteker og motionscentre
22
.
2.3. Markedsføring af fødevarer til sportsfolk
Oplysninger på mærkaten udpeges som en af de vigtigste markedsføringsteknikker
for sektoren
23
. Oplysninger på mærkaten kan vedrøre 1) salgsbetegnelsen: klar
beskrivelse af produkternes funktion (f.eks. "energibarer"), 2) mærke og emballage
(f.eks. foto af sportsfolk), 3) klare brugsanvisninger (f.eks. "under eller efter fysisk
aktivitet"), 4) sammensætning og ingredienser, 5) oplysninger, som f.eks. "høj
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.2.1.1.
"Den
mest velegnede metode til at anslå antallet af fødevareprodukter bestemt til sportsfolk på
markedet er baseret på innovation. Ifølge interview med parter fra industrien repræsenterer innovation
på EU-plan målt som nye produkter mellem 8 % og 12 % af produkterne på markedet i et givet år"
(FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.1.1.4).
FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.1.1.4.
FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.1.1.5, tabel 3.4.
FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.1.3.
Kommissionens henstilling af 6.5.2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore
virksomheder, EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.
FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.2.1.4, tabel 3.13.
FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.3.2, figur 3-7.
FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.3.2.
Andre markedsføringsteknikker, der anvendes i forbindelse med fødevarer til sportsfolk, er:
sponsorering af sportsarrangementer, anprisninger fra berømte sportsfolk, annoncering i specialmedier,
annoncering
i
mainstreammedier,
mund-til-mund-reklame,
webmarkedsføring
og
internetkommunikation (FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.3.3).
4
kom (2016) 0402 - Ingen titel
1646019_0006.png
energi" eller "kilde til glukose", og 6) oplysninger, der antyder gavnlige
sundhedsvirkninger for sportsfolk som følge af produktets særlige egenskaber
Følgende er ifølge sportsfolk og livsstilsgrupper vigtige elementer på en mærkat:
listen over ingredienser efterfulgt af de forventede resultater/virkninger,
brugsanvisning, bivirkninger, advarsler om potentielle overdoser og brugen af
naturlige ingredienser/fremgangsmåder i tilberedningen
24
. De to gruppers interesser
varierer dog en anelse, når det drejer sig om at prioritere betydningen af de nævnte
oplysninger. Oplysninger om de forventede resultater eller virkninger af et produkt er
f.eks. mere relevante for sportsfolk, mens livsstilsbrugere er mere interesserede i
bivirkninger og anvendelsen af naturlige ingredienser
25
.
3.
F
ORBRUGERNES FORSTÅELSE OG FORBRUGSVANER
Sportsfolk og livsstilsbrugere har meget forskellig bevidsthed med hensyn til deres
ernæringsbehov i forbindelse med sportsaktiviteter og deres viden om produkter og
deres egenskaber
26
. Jo mere generel den tiltænkte anvendelse af en fødevare til
sportsfolk er, jo mere udbredt er den blandt andre forbrugergrupper
27
.
Sportsfolk indtager flere fødevarer til sportsfolk i forbindelse med sport end i
forbindelse med andre aktiviteter
28
, og de er villige til at bruge flere penge på
sådanne produkter end livsstilsbrugere
29
. Tendensen er den omvendte for forbrug,
der ikke er knyttet til sport eller fysiske aktiviteter
30
. Færre sportsfolk end
livsstilsbrugere indtager fødevarer til sportsfolk i forbindelse med andre fysiske
aktiviteter end sport
31
. Energiforøgelse og restitution er ifølge begge forbruger-
grupper hovedårsagen til, at de forbruger fødevarer til sportsfolk
32
.
Begrundelsen for forbruget hænger ikke nødvendigvis sammen med den tiltænkte
anvendelse af en fødevare til sportsfolk, hvilket især gælder for livsstilsbrugere
33
.
Oplysninger om de særlige ernæringsmæssige egenskaber for fødevarer til sportsfolk
og deres gavnlige virkning på sundheden for sportsfolk kan gives i henhold til artikel
9 i direktiv 2009/39/EF, som et obligatorisk krav, hvis de pågældende fødevarer til
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
28 % liste over ingredienser, 19 % forventede resultater/virkninger, 18 % brugsanvisning, 14 %
bivirkninger, 13 % advarsler om potentielle overdoser og 9 % brugen af naturlige
ingredienser/fremgangsmåder i tilberedningen (FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.3.3, figur 3-8).
FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.3.3, figur 3-9.
FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.3.1.
FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.3.1.1.
68 % af alle sportsfolk indtager fødevarer til sportsfolk i forbindelse med sportsaktiviteter. For
livsstilsbrugere er andelen kun 15,6 % (FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.3.1.1, figur 3-3).
FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.3.1.2.
57,7 % af livsstilsbrugerne anvender fødevarer til sportsfolk i andre forbindelser end sport eller fysisk
aktivitet. For sportsfolk er denne andel kun 16,1 % (FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.3.1.1, figur 3-3).
15,9 % af sportsfolkene oplyste, at de indtager fødevarer til sportsfolk i forbindelse med andre fysiske
aktiviteter end sport. For livsstilsbrugere er denne andel 26,7 % (FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.3.1.1,
figur 3-3).
Bilag til FCEC-undersøgelsen, Consumer Survey, afsnit 6.5, figur 6-9.
20 % af de præstationsfremmende produkter og 14,6 % af de proteinbaserede produkter forbruges af
livsstilsbrugere i forbindelse med sundhed og velvære. Smagspræferencer er angiveligt den vigtigste
motivationsfaktor bag anvendelsen af sportsdrikke (24 % af livsstilsbrugerne og 9,4 % af sportsfolkene
– andele, som bekræfter og begrunder den indsats, som virksomhederne yder for især at udvikle nye
varianter med hensyn til smag og smagsstoffer). Smagspræferencer er ifølge 11,5 % af livsstilsbrugerne
grunden til at indtage sportsenergibarer. Andelen er 4,8 % for sportsfolk, som primært indtager disse
produkter for at øge deres energi (27 %) og opnå fornyet energi (24 %) (bilag til FCEC-undersøgelsen,
Consumer Survey, afsnit 6.5, figur 6-9).
5
kom (2016) 0402 - Ingen titel
1646019_0007.png
sportsfolk er klassificeret som fødevarer bestemt til særlig ernæring, eller som en
anprisning, der er tilladt i henhold til forordning (EF) nr. 1924/2006
34
, hvis fødevaren
til sportsfolk er klassificeret som almindelige fødevarer og er underlagt
fødevarelovgivningens horisontale regler. Forbrugere har derfor sædvanligvis ingen
mulighed for at finde frem til, på hvilket retsgrundlag sådanne oplysninger er givet,
og afgøre, om en anprisning er tilladt i henhold til proceduren i forordningen (EF) nr.
1924/2006 eller ej
35
. Ifølge forbrugerundersøgelsen har forbrugerne ikke mindre
tillid til ikke-tilladte anprisninger end tilladte anprisninger
36
. Selv om oplysninger om
de forventede resultater eller virkninger af fødevarer til sportsfolk blev angivet som
vigtige for sportsfolk
37
ifølge forbrugerundersøgelsen, kan der sættes spørgsmålstegn
ved betydningen af tilstedeværelsen af en anprisning for indkøbet af fødevarer til
sportsfolk
38
.
4.
O
VERSIGT OVER GÆLDENDE LOVGIVNING FOR FØDEVARER TIL SPORTSFOLK
INDTIL DEN
20.
JULI
2016
Fødevarer til sportsfolk skal overholde bestemmelserne i forordning (EF)
nr. 178/2002
39
("den generelle fødevarelovgivning"). Fordi fødevarer til sportsfolk
kan klassificeres 1) som "fødevarer bestemt til særlig ernæring" i henhold til direktiv
2009/39/EF indtil den 20. juli 2016, hvor dette direktiv ophæves, eller 2) som
almindelige fødevarer, der er underlagt relevante horisontale regler i
fødevarelovgivningen, varierer behandlingen af fødevarer til sportsfolk fra
medlemsstat til medlemsstat. Nogle medlemsstater kræver, at der indgives
meddelelse om fødevarer til sportsfolk, der er klassificeret som fødevarer bestemt til
særlig ernæring i henhold til direktiv 2009/39/EF, og har fastlagt andre specifikke
regler (f.eks. definition, sammensætning og mærkning). For fødevarer til sportsfolk,
der ikke er klassificeret som fødevarer bestemt til særlig ernæring, og som er
underlagt horisontale regler, kan medlemsstaterne kræve meddelelse på nationalt
plan i henhold til lovgivningen om berigede fødevarer og kosttilskud
40
.
4.1. Fødevarer til sportsfolk klassificeret som "fødevarer bestemt til særlig
ernæring"
Fødevarer til sportsfolk kan klassificeres som "fødevarer bestemt til særlig
ernæring", hvis de overholder definitionen i direktiv 2009/39/EF. Sådanne fødevarer
defineres som fødevarer, der 1) er resultatet af en særlig sammensætning eller
fremstillingsproces, 2) klart adskiller sig fra almindelige fødevarer, 3) er egnede til
det angivne ernæringsmæssige formål og 4) forhandles på en sådan måde, at det
fremgår, at de er egnede til dette formål.
I artikel 3 i direktiv 2009/39/EF fastlægges det, at de omhandlede varers art eller
sammensætning generelt skal være således, at varerne er egnede til det særlige
34
35
36
37
38
39
40
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20.12.2006 om ernærings- og
sundhedsanprisninger af fødevarer, EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9.
FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.3.3.
FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.3.3, bilag til FCEC-undersøgelsen, Consumer Survey, afsnit 6.10, tabel
6.3.
FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.3.3, figur 3-9.
Bilag til FCEC-undersøgelsen, Consumer Survey, afsnit 6.11, tabel 6.4.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28.1.2002 om generelle principper og
krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om
procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.
FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.4.1.1.
6
kom (2016) 0402 - Ingen titel
1646019_0008.png
ernæringsmæssige formål, som de er bestemt til. I henhold til artikel 4 i direktiv
2009/39/EF skal der inden for rammerne af direktivet vedtages særdirektiver for
visse grupper af fødevarer bestemt til særlig ernæring, bl.a. "fødevarer til indtagelse i
forbindelse med stærkt krævende muskelarbejde, især for sportsfolk". Siden 1989,
hvor begrebet "fødevarer bestemt til særlig ernæring" blev fastsat, er der imidlertid
ikke vedtaget særlige bestemmelser vedrørende fødevarer til sportsfolk. Hvis
sådanne produkter klassificeres som fødevarer bestemt til særlig ernæring, skal de
derfor alene overholde de generelle bestemmelser i direktiv 2009/39/EF.
I henhold til artikel 9 i direktiv 2009/39/EF skal fødevarer bestemt til særlig ernæring
overholde mærkningskravene i direktiv 2000/13/EF om mærkning af og
præsentationsmåder for levnedsmidler
41
(direktiv 2000/13/EF er blevet erstattet af
forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne
42
). Specifikke
krav til mærkning og sammensætning var desuden fastsat for disse produkter i
direktiv 2009/39/EF, som analyseres i detaljer i denne rapports kapitel 6. Nationale
kompetente myndigheder er ansvarlige for at kontrollere, at fødevarer bestemt til
særlig ernæring overholder bestemmelserne i direktiv 2009/39/EF.
4.2. Fødevarer til sportsfolk klassificeret som almindelige fødevarer og underlagt
fødevarelovgivningens horisontale regler
Hvis fødevarer til sportsfolk ikke er klassificeret som fødevarer bestemt til særlig
ernæring, skal de muligvis overholde de relevante krav i nogle af følgende
horisontale retsakter på fødevareområdet: 1) forordning (EF) nr. 1924/2006 om
ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, 2) forordning (EF) nr. 1925/2006
om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer
43
(såkaldte "berigede fødevarer"), 3) forordning (EU) nr. 1169/2011 om
fødevareinformation til forbrugerne, 4) direktiv 2002/46/EF om kosttilskud
44
og 5)
forordning
(EF)
nr.
258/97
om
nye
levnedsmidler
og
nye
45
levnedsmiddelingredienser (denne forordning ophæves pr. 1. januar 2018 ved
forordning (EU) 2015/2283 om nye fødevarer
46
). Sammenlignet med den lovgiv-
ningsmæssige ramme i direktiv 2009/39/EF er der visse forskelle med hensyn til,
hvordan og hvilke oplysninger der kan gives forbrugeren, og med hensyn til det
berørte produkts sammensætning. Disse forskelle analyseres i detaljer i denne
rapports kapitel 6.
41
42
43
44
45
46
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20.3.2000 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om
reklame for sådanne levnedsmidler, EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1169/2011 af 25.10.2011 om fødevareinformation til
forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr.
1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF,
Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/13/EF,
Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004,
EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om om tilsætning
af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer, EUT L 404 af 30.12.2006, s. 26.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10.6.2002 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud, EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og
nye levnedsmiddelingredienser, EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2015/2283 af 25.11.2015 om nye fødevarer,
EUT L 327 af 11.12.2015, s. 1.
7
kom (2016) 0402 - Ingen titel
1646019_0009.png
5.
Æ
NDRINGER INDFØRT VED FORORDNINGEN OM FØDEVARER BESTEMT TIL SÆRLIGE
GRUPPER
I 2011 vedtog Kommissionen et lovgivningsforslag med det formål at forenkle den
retlige ramme, der fandt anvendelse på fødevarer bestemt til særlig ernæring
47
.
Forslaget havde til formål at afskaffe begrebet fødevarer bestemt til særlig ernæring
ved at ophæve direktiv 2009/39/EF, herunder de særdirektiver, der var vedtaget
inden for denne ramme, og erstatte det med en ny ramme, som kun omfattede
fødevarer bestemt til særlige sårbare forbrugergrupper, for hvilke specifikke
bestemmelser om sammensætning og information kunne begrundes. Denne ændring
var især relevant for fødevarer til sportsfolk, da det i mange tilfælde var vanskeligt at
forstå, om en bestemt fødevare skulle anses for en fødevare bestemt til særlig
ernæring for sportsfolk eller for en almindelig fødevare, der var beriget med visse
næringsstoffer med en sundhedsanprisning målrettet mod sportsfolk. Det førte til en
situation med såkaldt "lovgivningsshopping", hvor virksomheder afhængigt af, hvad
der passede dem bedst, valgte at overholde direktiv 2009/39/EF eller
fødevarelovgivningens horisontale regler som beskrevet i kapitel 4, punkt 4.2.
På grundlag af den konsekvensanalyse, som Kommissionen udarbejdede som
forberedelse til Kommissionens forslag, blev fødevarer til sportsfolk udelukket fra
dets anvendelsesområde
48
. Som følge deraf blev det i forslaget anført, at fødevarer til
sportsfolk, der aktuelt markedsføres i henhold til direktiv 2009/39/EF, skulle
overholde andre relevante horisontale regler i EU's fødevarelovgivning efter den 20.
juli 2016, hvor forordningen om fødevarer bestemt til særlige grupper finder
anvendelse.
6.
S
AMMENFATNING AF SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED FØDEVARER TIL
SPORTSFOLK EFTER DEN
20.
JULI
2016
I dette kapitel gives der en detaljeret analyse af, hvordan fødevarer til sportsfolk, der
i dag er klassificeret som fødevarer bestemt til særlig ernæring, ville blive påvirket
under fødevarelovgivningens horisontale regler, når der ikke findes specifik
lovgivning efter den 20. juli 2016 (når direktiv 2009/39/EF ophæves), og om der er
behov for specifik lovgivning vedrørende de berørte produkter. Der ville ikke være
nogen ændringer for fødevarer, der i dag er klassificeret som almindelige fødevarer
og er underlagt fødevarelovgivningens horisontale regler.
6.1. Aspekter vedrørende fødevaresikkerhed
I henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 178/2002 må fødevarer ikke
markedsføres, hvis de er farlige. I artiklen fastlægges det, hvordan det afgøres, om en
fødevare er farlig. I henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 178/2002 er
fødevarevirksomheder ansvarlige for at sikre, at disse bestemmelser overholdes, og
medlemsstaterne er ansvarlige for håndhævelsen. Disse bestemmelser gælder
allerede i dag for fødevarer til sportsfolk på samme måde, som de gælder for alle
andre fødevarer.
47
48
Europa-Kommissionen, 2011,
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarer
bestemt til spædbørn og småbørn samt fødevarer til særlige medicinske formål,
COM(2011) 353.
Kommissionens arbejdsdokument, Impact Assessment Accompanying the Document "Proposal for a
Regulation of the European Parliament and of the Council on food intended for infants and young
children
and
food
intended
for
special
medical
purposes",
http://ec.europa.eu/food/safety/docs/labelling_nutrition-special_groups_food-impact_assessment_en.pdf
8
kom (2016) 0402 - Ingen titel
1646019_0010.png
I betragtning af dette vil der ikke ske ændringer for fødevarer til sportsfolk, der i dag
er klassificeret som fødevarer bestemt til særlig ernæring, med hensyn til generelle
sikkerhedskrav, når de er underlagt fødevarelovgivningens horisontale regler.
6.2. Aspekter vedrørende forbrugeroplysninger
Fødevarer til sportsfolk, der i dag er klassificeret som fødevarer bestemt til særlig
ernæring, skal overholde yderligere og specifikke krav sammenlignet med fødevarer
til sportsfolk, der ikke er klassificeret således. Efter den 20. juli 2016 kan situationen
for fødevarer til sportsfolk beskrives på følgende måde.
Oplysninger om de særlige ernæringsmæssige egenskaber for fødevarer til sportsfolk
og deres egnethed
I henhold til artikel 9 i direktiv 2009/39/EF skal de særlige ernæringsmæssige
egenskaber og den sammensætning eller den særlige fremstillingsproces, der giver
produkterne deres særlige ernæringsmæssige egenskaber, angives. I henhold til
direktiv 2009/39/EF skal fødevarer, der er bestemt til særlige ernæringsmæssige
formål, forhandles på en sådan måde, at det fremgår, at de er egnede til dette formål.
Sådanne angivelser i henhold til direktiv 2009/39/EF kan antyde ernærings- og
sundhedsmæssige fordele, men der kræves ingen tilladelse dertil.
Efter den 20. juli 2016 skal forbrugeroplysninger på fødevarer til sportsfolk gives i
overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1169/2011. Oplysninger, der er omfattet
af definitionen af ernærings- og sundhedsanprisninger, som er tilladt for sådanne
produkter på frivilligt grundlag, skal overholde forordning (EF) nr. 1924/2006. Som
følge deraf vil kun ernærings- og sundhedsanprisninger, der er tilladt i henhold til
denne forordning, kunne anvendes på fødevarer til sportsfolk.
Der findes på nuværende tidspunkt syv tilladte sundhedsanprisninger målrettet mod
sportsfolk og visse andre, der kan være relevante
49
,
50
. Sundhedsanprisninger, der er
målrettet mod sportsfolk, skal være underbygget af videnskabelig dokumentation, der
er specifik for denne målgruppe og ikke for den brede befolkning. Der er stoffer, for
hvilke anprisninger ikke er blevet tilladt
51
, i nogle tilfælde på trods af en positiv
konklusion fra EFSA
52
vedrørende det berørte produkts gavnlige virkning for sports-
folk, fordi anprisningen blev anset for ikke-gavnlig for den brede befolkning fra et
sundhedspolitisk synspunkt (f.eks. "højt indhold af natrium").
Oplysninger om betegnelsen for fødevarer til sportsfolk og deres tiltænkte formål
I henhold til direktiv 2009/39/EF skal fødevarer, der er omfattet af dets
anvendelsesområde, ud over angivelsen af deres særlige ernæringsmæssige
egenskaber være beregnet til særlig ernæring og klart adskille sig fra almindelige
fødevarer. På dette grundlag har virksomheder betegnet produkterne som "fødevarer
til sportsfolk" eller "produkt velegnet til sportsaktivitet" og givet brugsanvisninger
49
50
51
52
FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.3.4.1.
Anprisninger vedrørende koffein, som er relevante for sportsfolk, drøftes aktuelt. EFSA Panel on
Dietetic Products, Nutrition and Allergies, 2011, Scientific Opinion on a list of health claims pursuant
to Article 13(1) (EC) No 1924/2006, EFSA Journal 2011;9(4):2054, og EFSA Panel on Dietetic
Products, Nutrition and Allergies, 2015, Scientific Opinion on the safety of caffeine, EFSA Journal
2015:13(5):4102.
FCEC-undersøgelsen, afsnit 3.3.4.1.
EFSA Scientific and technical assistance on food intended for sportspeople, 29.9.2015,
http://www.efsa.europa.eu/en/supporting/pub/871e
9
kom (2016) 0402 - Ingen titel
1646019_0011.png
med angivelse i den korrekte anvendelse af produkterne (f.eks. før, under eller efter
aktiviteten).
I henhold til artikel 17 i forordning (EU) nr. 1169/2011 skal varebetegnelsen for en
fødevare angives. Varebetegnelsen er fødevarens betegnelse ifølge forskrifterne, hvis
en sådan findes på EU-plan eller nationalt plan. Hvis en sådan betegnelse ikke findes,
angives dens sædvanlige betegnelse. Hvis den sædvanlige betegnelse ikke anvendes,
anføres en beskrivende betegnelse for fødevaren. Denne bestemmelse gælder for
betegnelsen "fødevarer til sportsfolk". Med hensyn til brugsanvisningen skal den i
henhold til artikel 9, stk. 1, litra j), i forordning (EU) nr. 1169/2011 angives, hvor det
ellers vil være vanskeligt for forbrugeren at anvende fødevaren på den rette måde.
Brugsanvisningen som omhandlet i artikel 27, stk. 1, i forordning (EU) nr.
1169/2011, skal være udformet på en sådan måde, at fødevaren kan anvendes på
hensigtsmæssig måde. Der kan desuden gives frivillig fødevareinformation til
forbrugere i overensstemmelse med kapitel V i forordning (EU) nr. 1169/2011.
6.3. Aspekter vedrørende sammensætning
Som forklaret i kapitel 4, punkt 4.1, i denne rapport skal fødevarer bestemt til særlig
ernæring i dag overholde det generelle krav, at produktet i medfør af dets
sammensætning er egnet til det angivne ernæringsmæssige formål. Inden for
rammerne af direktiv 2009/39/EF indeholder bilaget til forordning (EF)
nr. 953/2009
53
en liste over visse kategorier af stoffer, der i specielt ernærings-
mæssigt øjemed kan anvendes i fødevarer til særlig ernæring, herunder i fødevarer til
sportsfolk. Der er ikke fastlagt særlige bestemmelser med hensyn til mængden af
disse stoffer, når de tilsættes.
Eftersom der ikke er fastsat specifikke krav til sammensætningen for fødevarer til
sportsfolk, der er klassificeret som fødevarer bestemt til særlig ernæring, gælder kun
ovennævnte krav for så vidt angår deres sammensætning.
Efter den 20. juli 2016 anses fødevarer til sportsfolk, der er klassificeret som
fødevarer bestemt til særlig ernæring, i henhold til fødevarelovgivningens horisontale
regler enten for et kosttilskud, når de er omfattet af definitionen i direktiv
2002/46/EF, eller for en beriget fødevare i overensstemmelse med forordning (EF)
nr. 1925/2006.
Hvis der er tale om en beriget fødevare, bør vitaminer og mineraler, der er tilsat
fødevaren, i henhold til artikel 6, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1925/2006 forekomme i
mindst "en betydelig mængde" i henhold til definitionen i forordning (EU)
nr. 1169/2011. Vitaminer og mineraler tilsættes i nogle tilfælde til fødevarer til
sportsfolk i mængder, der er mindre end denne betydelige mængde, med henblik på
at sikre, at produktets sammensætning opfylder kroppens behov bedst muligt under
udøvelse af en bestemt sportsaktivitet. I den sammenhæng skal det tages i
betragtning, at kravet om en "betydelig mængde" i begrundede tilfælde i henhold til
forordning (EF) nr. 1925/2006 kan fraviges for visse typer fødevarer. Der findes
således et passende grundlag i forordning (EF) nr. 1925/2006, som tillader, at
fødevarer til sportsfolk, der i dag er klassificeret som fødevarer bestemt til særlig
ernæring, fortsat indeholder mindre end en betydeligt mængde vitaminer og
mineraler efter den 20. juli 2016.
53
Kommissionens forordning (EF) nr. 953/2009 af 13.10.2009 om stoffer, der i specielt ernæringsmæssigt
øjemed kan anvendes i fødevarer til særlig ernæring, EUT L 269 af 14.10.2009, s. 9.
10
kom (2016) 0402 - Ingen titel
1646019_0012.png
Med hensyn til tilsætningen af andre stoffer end vitaminer og mineraler er der indtil
videre ikke gennemført harmonisering for berigede fødevarer i henhold til forordning
(EF) nr. 1925/2006 eller for kosttilskud i henhold til direktiv 2002/46/EF.
Medlemsstaterne har derfor mulighed for at indføre nationale bestemmelser i denne
retning i overensstemmelse med artikel 34-36 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde
54
på samme måde som for andre fødevarer, der i dag er klassificeret
som kosttilskud eller berigede fødevarer. Hvis medlemsstaterne har til hensigt at
vedtage sådanne bestemmelser, finder artikel 11 og 12 i forordning (EF) nr.
1925/2006 anvendelse. En lignende situation gør sig gældende med hensyn til
maksimumsniveauet af vitaminer og mineraler, hvor harmonisering heller ikke er
gennemført. Efter den 20. juli 2016, hvor fødevarer til sportsfolk, der tidligere var
klassificeret som fødevarer bestemt til særlig ernæring, underlægges horisontale
regler, finder sådanne nationale bestemmelser anvendelse på fødevarer til sportsfolk.
6.4. Aspekter vedrørende meddelelse krævet af nationale kompetente myndigheder
I henhold til artikel 11, stk. 1, i direktiv 2009/39/EF skal der indgives meddelelse om
fødevarer bestemt til særlig ernæring, som ikke henhører under en af de grupper, der
er anført i direktivets bilag I. Bilag I indeholder en liste over de fødevarer bestemt til
særlig ernæring, for hvilke der skulle fastlægges specifikke bestemmelser. Selv om
fødevarer til sportsfolk er nævnt på listen i dette bilag, er der ikke vedtaget specifikke
regler. Medlemsstaterne har derfor indført forskellige tilgange med hensyn til
underretning, hvor nogle kræver dette for fødevarer til sportsfolk, som er klassificeret
som fødevarer bestemt til særlig ernæring, og andre ikke.
Efter den 20. juli 2016 skal fødevarer til sportsfolk, der tidligere var klassificeret som
fødevarer bestemt til særlig ernæring, overholde de horisontale regler for kosttilskud
eller berigede fødevarer. For kosttilskud og berigede fødevarer kan medlemsstaterne
kræve, at der indgives en meddelelse, med henblik på kontrol. Om fornyet
meddelelse vil blive krævet for fødevarer til sportsfolk, der tidligere var klassificeret
som fødevarer bestemt til særlig ernæring, afgøres af medlemsstaterne. Der kan
forventes forskelle i denne henseende. Det bør imidlertid bemærkes, at meddelelse i
forvejen ikke anses for en væsentlig administrativ byrde inden for rammerne af
direktiv 2009/39/EF for virksomheder
55
.
6.5. Yderligere aspekter
Efter den 20. juli 2016 har alle fødevarer til sportsfolk samme retlige status. Dette vil
fremme konkurrencen mellem fabrikanter og samtidig bidrage positivt til den berørte
sektors konkurrenceevne. Dette kan have gunstig indflydelse på prisen på fødevarer
til sportsfolk. Det kan imidlertid have visse negative følger for konkurrenceevnen for
den specifikke sektor af fabrikanter af fødevarer til sportsfolk, som i dag er underlagt
2009/39/EF, og som mister deres særlige position.
Omkostninger til ommærkning og fornyet meddelelse (hvis der indføres krav om
sådanne meddelelse) vil ikke blive betydelige, men der kan opstå yderligere
omkostninger i forbindelse med omformulering af fødevarer til sportsfolk, der i dag
anses for fødevarer bestemt til særlig ernæring, for at overholde kravene i forordning
54
55
EUT C 326 af 26.10.2012, s. 47.
FCEC-undersøgelsen, afsnit 4.2.1.1.
11
kom (2016) 0402 - Ingen titel
1646019_0013.png
(EF) nr. 1925/2006
56
,
57
,
58
. Yderligere omkostninger for fødevarer til sportsfolk, der i
øjeblikket markedsføres i henhold til direktiv 2009/39/EF, kan også forventes i
forbindelse med ansøgninger om godkendelse af sundhedsanprisninger. Ændringer i
de kompetente myndigheders håndhævelsespraksis sammenlignet med den
nuværende situation forventes ikke
59
.
7.
S
AMMENFATNING
AF
NATIONALE
INTERESSEREDE PARTERS SYNSPUNKTER
KOMPETENTE
MYNDIGHEDERS
OG
De fleste nationale kompetente myndigheder mener, at de eksisterende horisontale
regler i fødevarelovgivningen er enten ganske relevante eller meget relevante for så
vidt angår reguleringen af fødevarer til sportsfolk
60
. Seks nationale kompetente
myndigheder har anerkendt, at der er behov for specifikke regler vedrørende
fødevarer til sportsfolk
61
.
Virksomhederne er klart delte med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der er behov
for specifik lovgivning vedrørende fødevarer til sportsfolk, eller hvorvidt fødevarer
til sportsfolk bør være underlagt fødevarelovgivningens horisontale regler
62
.
En industrigruppe, der er fortaler for specifikke bestemmelser, ønsker gennem
indførelsen af specifikke krav til definition, sammensætning og information for
fødevarer til sportsfolk at sikre, at sådanne fødevarer klart adskiller sig fra
almindelige fødevarer. I henhold til denne gruppe kan produktets kvalitet, herunder
dets sikkerhed og egnethed til målgruppen og korrekte oplysninger om fødevarer til
sportsfolk, ikke garanteres efter de eksisterende horisontale regler i
fødevarelovgivningen, herunder navnlig for så vidt angår forordning (EF) nr.
1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer. Ifølge denne gruppe
ville dette have en negativ indvirkning på innovationslysten, da godkendelsen af nye
sundhedsanprisninger kan overstige virksomhedernes kapacitet
63
.
Modsat er en anden industrigruppe af den opfattelse, at de gældende horisontale
regler i fødevarelovgivningen er tilstrækkelige til at regulere de forskellige aspekter
(f.eks. fødevaresikkerhed, sammensætning og information) vedrørende fødevarer til
sportsfolk, og at manglende specifik lovgivning forhindrer "lovgivningsshopping".
De mener, at fødevarer til sportsfolk ikke er målrettet mod bestemte grupper af
sårbare personer, men er bestemt til den brede del af befolkningen, der dyrker
forskellige former for sport med forskellige formål (f.eks. idrætsudøvere i
professionelt øjemed og livsstilsbrugere og rekreative brugere, der bruger
56
57
58
59
60
61
62
63
Virksomheder påpegede engangsomkostninger til ommærkning af fødevarer til sportsfolk, der tidligere
blev markedsført som diætetiske fødevarer. Det blev også anført, at virksomheder regelmæssigt
ommærker deres produkter (FCEC-undersøgelsen, afsnit 4.2.1.1.).
Kravet om omformulering kan også henføres til visse nationale bestemmelser, f.eks.
maksimumsmængder af vitaminer og mineraler i kosttilskud, som kun berører fødevarer til sportsfolk,
når direktiv 2009/39/EF er ophævet (FCEC-undersøgelsen, afsnit 4.2.1.1).
Sådanne omkostninger kan have en forholdsvis større indvirkning på SMV'er sammenlignet med store
aktører (FCEC-undersøgelsen, afsnit 4.2.2).
Ifølge den undersøgelse, der er udført blandt de nationale kompetente myndigheder, forventede 41 % af
disse ingen ændringer i deres håndhævelsespraksis i denne forbindelse, og 18 % forventede kun mindre
ændringer. Otte kompetente myndigheder (36 % af respondenterne) forventede moderate ændringer i
denne forbindelse, og kun én af dem forventede større ændringer (FCEC-undersøgelsen, afsnit 4.4.2.1).
FCEC-undersøgelsen, afsnit 4.4.1.1.
FCEC-undersøgelsen, afsnit 4.1.2.1.
Disse forskelle bemærkes gennem hele FCEC-undersøgelsen.
FCEC-undersøgelsen, afsnit 4.2.3.
12
kom (2016) 0402 - Ingen titel
1646019_0014.png
produkterne med henblik på sundhed og velvære). Denne gruppe virksomheder
mener, at indførelsen af specifikke regler, herunder en definition af fødevarer til
sportsfolk, kunne føre til unødvendige bestemmelser, der ville have en negativ
indvirkning på innovationslysten
64
. Denne gruppe virksomheder er imidlertid af den
opfattelse, at visse specifikke aspekter, navnlig med hensyn til ernærings- og
sundhedsanprisninger, ikke er tilstrækkeligt omhandlet i fødevarelovgivningens
horisontale regler.
For fødevarevirksomhederne er det generelt vigtigt, at lovgivningen – af horisontal
eller specifik karakter – tillader, at der gives relevante oplysninger om fødevarer til
sportsfolk med særlig vægt på de ernæringsmæssige egenskaber og den tiltænkte
anvendelse. Der er også enighed om, at visse foranstaltninger, der indføres på
nationalt plan, f.eks. vedrørende kosttilskud og berigede fødevarer, kan føre til
hindringer på det indre marked og vil påvirke handelen mellem EU's medlemsstater
negativt
65
.
Endelig bør det nævnes, at fødevarevirksomheder har rejst spørgsmålet om
anvendelsen af dopingmidler. Dette er dog ikke relevant for den europæiske
fødevarelovgivning og bør behandles på grundlag af internationale og frivillige
standarder
66
.
8.
K
ONKLUSION
Det er i dag tydeligt, at sport er blevet et almindeligt fænomen i den brede
befolkning. Som følge deraf kan personer, som dyrker sport, næppe betegnes som en
særlig gruppe af sårbare forbrugere, men i stedet som en målgruppe i den brede
befolkning, der er beskyttet på et passende niveau af den horisontale lovgivning.
Eftersom
der
er
vedtaget
stadig
flere
horisontale
regler
fødevarelovgivningsområdet i de senere år, forefindes der en hensigtsmæssig
lovgivningsramme, som kan sikre, at fødevarer til sportsfolk, der i dag er
klassificeret som fødevarer bestemt til særlig ernæring, kan forblive på markedet og
kan forhandles. Fødevarelovgivningens horisontale regler tilvejebringer de
nødvendige garantier for disse produkter med hensyn til fødevaresikkerhed,
fødevaresammensætning, forbrugeroplysninger og retssikkerhed. Som følge deraf vil
alle fødevareprodukter til sportsfolk blive underlagt de samme lovgivningskrav, og
de vil blive harmoniseret på samme niveau som andre fødevarer, der er omfattet af
fødevarelovgivningens horisontale regler. Gennem forenklingen og afklaringen af
den retlige ramme for fødevarer til sportsfolk, forventes det, at retssikkerheden vil
blive styrket, og at den nuværende fragmentering som følge af de forskellige retlige
rammer vil blive mindre.
På baggrund af denne analyse kan det konkluderes, at der ikke er behov for særlige
bestemmelser vedrørende fødevarer bestemt til sportsfolk. Særlige egenskaber kan
dog være forbundet med fødevarer til sportsfolk, og ifølge analysen i denne rapport
skal Kommissionen i nogle tilfælde tage hensyn til dette ved anvendelsen og
gennemførelsen af de horisontale regler, således at der tages behørigt hensyn til
64
65
66
FCEC-undersøgelsen, afsnit 4.2.3.
FCEC-undersøgelsen, afsnit 4.1.2.2.
Study on doping prevention, Europa-Kommissionen, 12.12.2014,
http://bookshop.europa.eu/en/study-on-doping-prevention-pbNC0514065/
13
kom (2016) 0402 - Ingen titel
sådanne særlige egenskaber. Kommissionen vil sikre, at de horisontale regler
anvendes korrekt, og vil holde øje med udviklingen efter den 20. juli 2016.
14