Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0441
Offentligt
1653354_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.7.2016
COM(2016) 441 final
2016/0203 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) 2016/72 og (EU) 2015/2072 for så vidt angår visse
fiskerimuligheder
DA
DA
kom (2016) 0441 - Ingen titel
1653354_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Ved Rådets forordning (EU) 2016/72 fastsættes der fiskerimuligheder for 2016 for visse
fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i
visse andre farvande. Fiskerimulighederne ændres som regel adskillige gange i løbet af den
periode, de er fastsat for. Der bør desuden foretages ændringer i Rådets forordning (EU)
2015/2072 for at tilpasse oplysningerne om fiskebestande inden for sikre biologiske grænser.
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
De foreslåede foranstaltninger er udarbejdet på grundlag af den fælles fiskeripolitiks mål og
regler og er i overensstemmelse med Unionens politik for bæredygtig udvikling.
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med andre EU-politikker, navnlig
politikkerne på miljøområdet.
2.
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Dette forslags retsgrundlag er artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde.
Unionens forpligtelser, når det gælder bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske
ressourcer, følger af forpligtelserne i henhold til artikel 2 i den fælles fiskeripolitiks nye
grundforordning.
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Unionen har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, jf. artikel 3, stk. 1, litra
d), i traktaten. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grund: Den
fælles fiskeripolitik er en fælles politik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i traktaten skal Rådet
vedtage de foranstaltninger, der tager sigte på at fastsætte og fordele fiskerimulighederne.
Valg af retsakt
Foreslået retsakt: en forordning.
3.
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant
DA
2
DA
kom (2016) 0441 - Ingen titel
Høringer af interesserede parter
Der tages i forslaget hensyn til feedback fra de interesserede parter, de rådgivende råd, de
nationale forvaltninger, brancheorganisationerne og NGO'erne.
Indhentning og brug af ekspertbistand
Forslaget er baseret på den videnskabelige rådgivning fra Det Internationale
Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for
Fiskeri (STECF).
Konsekvensanalyse
Anvendelsesområdet for forordningen om fiskerimuligheder er nøje afgrænset i traktatens
artikel 43, stk. 3.
Målrettet regulering og forenkling
Ikke relevant.
Grundlæggende rettigheder
Ikke relevant.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
De foreslåede foranstaltninger har ingen budgetmæssige konsekvenser.
5.
ANDRE FORHOLD
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
De foreslåede ændringer har til formål at ændre forordning (EU) 2016/72 som beskrevet
nedenfor.
Da der i begyndelsen af året blev opnået enighed om visse kvoteoverførsler fra kontraherende
parter i en regional fiskeriforvaltningsorganisation (RFFO), bør det sikres, at
lovbestemmelserne er i kraft, således at kvoteoverførslerne kan finde sted, og kvoterne
tildeles de berørte medlemsstater.
I henhold til den videnskabelige rådgivning for sildebestandene i områderne VIa(N) og
VIa(S), VIIb og c i form af en samlet tilladt fangstmængde (TAC), er der plads til at fastsætte
en TAC med henblik på indsamling af fiskeridata i de to forvaltningsområder. Dette ville
forbedre den fremtidige videnskabelige rådgivning for disse bestande.
Ifølge den videnskabelige rådgivning bør fangsterne af dybvandsreje reduceres. Som følge af
samrådene med Norge bør fangstbegrænsningerne for dybvandsreje i ICES-afsnit IIIa og i
norske farvande syd for 62ºN tilpasses.
Der er fremsat forslag om en videnskabelig undersøgelse for på lang sigt at rette op på
konstaterede mangler i de eksisterende undersøgelser, der dækker tunge i Det Irske Hav
(VIIa). Den nuværende TAC ligger på et meget lavt niveau og anfægtes af branchen, og
misforholdet mellem vurderingen og en faktisk høj bestandstæthed ville føre til en såkaldt
"choke species-effekt", hvilket betyder, at en art i forbindelse med gennemførelsen af
landingsforpligtelsen kan bremse det videre fiskeri efter andre arter. Der er derfor behov for
yderligere videnskabelig rådgivning for at vurdere bestandens tilstand.
DA
3
DA
kom (2016) 0441 - Ingen titel
En medlemsstat kan tildele op til yderligere 2 % af de kvoter, den er blevet tildelt, til at støtte
videnskabelig forskning, og denne kvote kan udbydes til salg. Da TAC'en for tunge i ICES-
afsnit VIIa er sat meget lavt, ville den ikke give tilstrækkelige yderligere kvoter i tillæg til den
nationale kvote til at støtte en undersøgelse af det omfang, der skal til for at opnå de data, der
er nødvendige for at foretage en videnskabelig vurdering.
Ifølge den videnskabelige vurdering af forslaget ville virkningen af den yderligere tildeling til
støtte for dette projekt stadig resultere i en forøgelse af gydebiomassen, også selv om
forøgelsen ville være af mindre omfang. STECF bemærkede i sine konklusioner, at en
undersøgelse, der dækker hele bestanden, i princippet ville være nyttig for vurderingen, hvis
den blev udført over flere år. Derfor bør denne yderligere kvote efter aftale med de
medlemsstater, der har en kvote for tunge i ICES-afsnit VIIa, tildeles et eller flere fartøjer, der
deltager i det videnskabelige projekt, og kun så længe projektet varer.
I øjeblikket leverer ICES videnskabelig rådgivning for
squalus acanthias
(almindelig pighaj),
og indberetningskoden er også baseret på artens latinske navn. Artens almindelige navn i den
engelske udgave af Rådets forordning (EU) 2016/72 modsvarer dog ikke det latinske navn, da
den i forordningen kaldes spurdog/dogfish. Derfor bør det almindelige navn i den engelske
udgave rettes til picked dogfish, som svarer til artens latinske navn (denne rettelse berører
ikke den danske udgave).
I øjeblikket er fiskerimulighederne for almindelig pighaj (squalus
acanthias)
fastsat til 0 ton.
Almindelig pighaj (squalus
acanthias)
fanges stadig i betydelige mængder i flere fiskerier og
udgør en såkaldt "choke species" art, der i forbindelse med gennemførelsen af
landingsforpligtelsen bremser fiskeriet efter andre arter. For at lette gennemførelsen af
landingsforpligtelsen, er der udviklet et projekt til undgåelse af almindelig pighaj (squalus
acanthias)
i realtid. I sin evaluering pegede STECF på, at forslaget potentielt kunne bidrage
til at genoprette bestanden ved at tilskynde fiskerne til at undgå fangster af almindelig pighaj.
De fartøjer, der deltager i projektet, bør have tilladelse til at lande begrænsede mængder
almindelige pighajer (squalus
acanthias),
som er døde, eller som ikke ville overleve, selv om
de straks blev genudsat. Derved ville dødeligheden ikke blive øget, og projektet ville ikke
have nogen negativ indvirkning på genopretningen af bestanden. Som forebyggende
foranstaltning for at sikre, at den langsigtede genopretning af bestanden ikke sættes over styr,
bør landingerne være genstand for en samlet årlig begrænsning på 270 ton med en månedlig
begrænsning på højst 2 ton for ethvert fartøj, der deltager i projektet. Projektet vil være åbent
for deltagelse for alle medlemsstater, der er villige til at deltage, og som er villige til at
udveksle oplysninger om de områder, hvor almindelig pighaj (squalus
acanthias)
fanges.
Medlemsstaterne bør fremsende Kommissionen en liste over de fartøjer, der deltager.
Tildelingen af kvoter bør kun gælde, så længe projektet varer.
På ICCAT's intersessionelle møde i marts 2016 blev der opnået enighed om, at Unionen ville
kunne tildele en del af sin uudnyttede opdrætskapacitet til at indsætte fanget vild almindelig
tun til opdræt i Portugal. Dette vil i fremtiden gøre det muligt for Portugal at drive
akvakulturbrug for almindelig tun. Der bør derfor indføres en tilsvarende
kapacitetsbegrænsning.
Kommissionens forslag har også til formål at ændre Rådets forordning (EU) 2015/2072 om
fastsættelse for 2016 af fiskerimulighederne i Østersøen med henblik på at tilpasse
oplysningerne om bestande, der er inden for sikre biologiske grænser. Ifølge den seneste
rådgivning er brislingebestanden i Den Botniske Bugt inden for sikre biologiske grænser, og
sildebestanden i Rigabugten er uden for sikre biologiske grænser.
DA
4
DA
kom (2016) 0441 - Ingen titel
1653354_0005.png
2016/0203 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) 2016/72 og (EU) 2015/2072 for så vidt angår visse
fiskerimuligheder
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43,
stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Ved Rådets forordning (EU) 2016/72
1
fastsættes der fiskerimuligheder for 2016 for
visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-
fartøjer i visse andre farvande.
I begyndelsen af året blev der opnået enighed om visse kvoteoverførsler fra
kontraherende parter i en region fiskeriforvaltningsorganisation (RFFO). Det bør
sikres, at lovbestemmelserne er i kraft, således at sådanne kvoteoverførsler kan finde
sted og kvoterne tildeles de berørte medlemsstater.
Den videnskabelige rådgivning for sildebestandene i ICES-områderne VIa(N) og
VIa(S), VIIb og c giver mulighed for, at der fastsættes en TAC med henblik på
indsamling af fiskeridata i de to forvaltningsområder. Dette ville forbedre den
fremtidige videnskabelige rådgivning for disse bestande.
Ifølge den videnskabelige rådgivning fra ICES bør fangsterne af dybvandsrejer
reduceres. Som følge af samrådene med Norge bør fangstbegrænsningerne for
dybvandsreje i ICES-afsnit IIIa og i norske farvande syd for 62ºN tilpasses.
Videnskabelig rådgivning fra STECF støtter en lille yderligere kommerciel kvote, som
har til formål at fremme fiskerfartøjers deltagelse i et videnskabeligt program
vedrørende tunge i ICES-afsnit VIIa, som skal gennemføres på særlige vilkår. Denne
yderligere kvote bør kun tildeles, så længe det videnskabelige program varer, og bør
ikke påvirke den relative stabilitet.
I øjeblikket leverer ICES videnskabelig rådgivning for
squalus acanthias
(almindelig
pighaj), og indberetningskoden er også baseret på artens latinske navn. Artens
almindelige navn i den engelske udgave af Rådets forordning (EU) 2016/72 modsvarer
dog ikke det latinske navn, da den i forordningen kaldes spurdog/dogfish. Derfor bør
det almindelige navn i den engelske udgave rettes til picked dogfish, som svarer til
artens latinske navn (denne rettelse berører ikke den danske udgave).
Rådets forordning (EU) 2016/72 af 22. januar 2016 om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for
visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i
visse andre farvande og om ændring af forordning (EU) 2015/104 (EUT L 22 af 28.1.2016, s. 1).
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
1
DA
5
DA
kom (2016) 0441 - Ingen titel
1653354_0006.png
(7)
I øjeblikket er fiskerimulighederne for almindelig pighaj (squalus
acanthias)
fastsat til
0 ton. STECF har udviklet et projekt til undgåelse af almindelig pighaj (squalus
acanthias)
i realtid. I sin evaluering pegede STECF på, at forslaget potentielt kunne
bidrage til at tilskynde fiskerne til at undgå bifangster af almindelig pighaj (squalus
acanthias).
De fartøjer, der deltager i projektet, bør have tilladelse til at lande
begrænsede mængder almindelige pighajer (squalus
acanthias),
som er døde, eller
som ikke ville overleve, selv om de straks blev genudsat. Som forebyggende
foranstaltning for at sikre, at den langsigtede genopretning af bestanden ikke sættes
over styr, bør landingerne være genstand for en samlet årlig begrænsning på 270 ton
med en månedlig begrænsning på højst 2 ton for ethvert fartøj, der deltager i projektet.
Medlemsstaterne bør fremsende Kommissionen en liste over alle fartøjer, der deltager.
På det intersessionelle møde i Den Internationale Kommission for Bevarelse af
Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) i marts 2016 blev der opnået enighed om,
at Unionen ville kunne tildele en del af sin uudnyttede opdrætskapacitet til at indsætte
fanget vild almindelig tun til opdræt i Portugal. Dette vil i fremtiden gøre det muligt
for Portugal at drive akvakulturbrug for almindelig tun. Det maksimale input af fanget
vild almindelig tun, som Portugal kan tildele sine akvakulturbrug til opdræt, bør derfor
fastsættes.
I Rådets forordning (EU) 2015/2072
2
anføres de bestande, som er inden for sikre
biologiske grænser i Østersøen. Ifølge den seneste rådgivning er brislingebestanden i
Den Botniske Bugt inden for sikre biologiske grænser, og sildebestanden i Rigabugten
er uden for sikre biologiske grænser. Som følge heraf bør oplysningerne om de
bestande, der er fastsat i nævnte forordning som værende inden for sikre biologiske
grænser tilpasses.
Forordning (EU) 2016/72 og forordning (EU) 2015/2072 bør derfor ændres —
(8)
(9)
(10)
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer af forordning (EU) 2016/72
1.
I forordning (EU) 2016/72 foretages følgende ændringer:
a)
b)
I artikel 12, stk. 1, erstattes "pighaj" af "almindelig pighaj".
I artikel 21 indsættes som stk. 5:
"5. Denne artikel anvendes indtil den 31. januar 2017 for kvoteoverførsler fra
en kontraherende part i en RFFO til Unionen og for den efterfølgende fordeling
mellem medlemsstaterne".
c)
Bilag I, IA og VI ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende
forordning.
2
Rådets forordning (EU) 2015/2072 af 17. november 2015 om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder
for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om ændring af forordning (EU)
nr. 1221/2014 og (EU) 2015/104 (EUT L 302 af 19.11.2015, s. 1).
DA
6
DA
kom (2016) 0441 - Ingen titel
Artikel 2
Ændringer af forordning (EU) 2015/2072
Bilaget til forordning (EU) 2015/2072 ændres som angivet i bilag II til nærværende
forordning.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
DA
7
DA