Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0464
Offentligt
1655366_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 29.7.2016
COM(2016) 464 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til
energimæssig ydeevne
DA
DA
 kom (2016) 0464 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
5.
5.1.
5.2.
5.3.
Indledning .................................................................................................................... 3
Hvad er omkostningsoptimum? ................................................................................... 4
Den retlige baggrund .................................................................................................... 5
Overblik over de nationale beregninger af det omkostningsoptimale niveau .............. 6
Fremskridt hen imod omkostningsoptimum ................................................................ 8
Nye bygninger .............................................................................................................. 8
Eksisterende bygninger / større renoveringsarbejder ................................................... 9
Udskiftning af bygningsdele ...................................................................................... 10
Planer for at mindske forskellene ............................................................................... 11
Konklusioner .............................................................................................................. 11
5.4.
6.
2
 kom (2016) 0464 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne
1655366_0003.png
1.
I
NDLEDNING
Denne rapport ser nærmere på medlemsstaternes fremskridt hen imod opnåelse af
omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne for nye og
eksisterende bygninger samt for bygningsdele. Den opfylder Kommissionens forpligtelse til at
aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende udøvelsen af de delegerede
beføjelser, der er nævnt i artikel 5, stk. 4, og artikel 23 i direktiv 2010/31/EU om bygningers
energimæssige ydeevne ("direktivet")
1
. Rapporten vil desuden indgå i den igangværende
revision af direktivet, som er et indsatsområde i rammestrategien for energiunionen
2
.
Bygninger er afgørende for EU's energieffektivitetspolitik. Næsten 40 %
3
af det endelige
energiforbrug og 36 % af drivhusgasemissionerne skyldes huse, kontorer, butikker og andre
bygninger. Det er afgørende at forbedre den energimæssige ydeevne af EU’s bygningsmasse
for at nå EU’s 2020-mål for emissionsreduktion og energieffektivitet. Dette vil desuden
bidrage til at nå de langsigtede mål, der er fastlagt i politikrammen for klima- og
energipolitikken i perioden 2020-2030
4
og i køreplanen frem mod en lavemissionsøkonomi i
2050
5
.
Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne er det vigtigste lovgivningsinstrument på
EU-niveau med henblik på at forbedre bygningers energieffektivitet. I henhold til det tidligere
direktiv 2002/91/EF
6
skulle medlemsstaterne fastsætte mindstekrav til energimæssig ydeevne
for nye og eksisterende bygninger. Disse krav blev imidlertid fastsat forskelligt på tværs af
EU. Mange medlemsstater vurderede ikke energibesparelsespotentialet i forhold til
omkostningerne, idet de fastsatte de optimale niveauer for de forskellige krav til energimæssig
ydeevne. Eftersom der ikke blev beregnet omkostningsoptimale niveauer, blev potentialet for
omkostningseffektive energibesparelser ikke klarlagt.
Desuden var det vanskeligt at foretage sammenligninger på tværs af landegrænser af
medlemsstaternes udvikling på dette område. Dette skyldes forskellige nationale og regionale
tilgange, samt at der anvendes forskellige parametre og metoder. Derfor besluttede EU's
lovgivere i henhold til direktivet at indføre en benchmarkingmekanisme for at beregne det
omkostningsoptimale niveau for krav til energimæssig ydeevne for nye og eksisterende
bygninger, såvel boliger (enfamiliehuse og lejligheder) som bygninger uden for boligmassen
(kontorer, uddannelsesbygninger, sygehuse osv.). Denne benchmarkingmekanisme angiver,
hvorvidt medlemsstaterne fastsætter krav til ydeevne, som ligger under de
omkostningsoptimale niveauer, dvs. hvor der et uudnyttet potentiale for omkostningseffektive
energibesparelser i den nationale byggemasse.
Benchmarkingmekanismen bygger på en rammemetode, der gør det muligt at sammenligne
energieffektivitetsforanstaltninger, foranstaltninger, der inddrager vedvarende energikilder, og
forskellige kombinationer heraf. Metoden tager udgangspunkt i primærenergieffektiviteten og
omkostningerne og tager højde for bygningernes anslåede levetid.
1
2
4
5
6
EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13.
COM(2015) 80 final.
I 2010. Se »Energy, transport and environment indicators, 2012 edition«, Europa-Kommissionen. I
forbindelse med denne vurdering blev det endelige energiforbrug i husholdninger og servicesektoren
slået sammen. Det skal bemærkes, at dette f.eks. omfatter apparaters elforbrug, men ikke
energiforbruget i industribygninger.
COM(2014) 15 final.
KOM(2011) 112 endelig. For at nå målet for 2050 skal bolig- og tertiærsektoren samlet set nedbringe
deres CO
2
-emissioner med -88 til -91 % (i forhold til 1990).
EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65.
3
 kom (2016) 0464 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne
1655366_0004.png
Denne ramme sætter Kommissionen i stand til at vurdere medlemsstaternes fremskridt hen
imod opnåelse af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Der blev taget
højde for medlemsstaternes fremskridt hen imod en gennemførelse af direktivets
bestemmelser om omkostningsoptimale niveauer og mindstekrav til energimæssig ydeevne i
forbindelse med vurderingen af forudsætningerne for energieffektivitet i infrastruktur,
offentlige bygninger og boliger inden for de europæiske struktur- og investeringsfonde. Den
Europæiske Investeringsbank anvender også de omkostningsoptimale referenceværdier til at
vurdere den forventede effektivitet af investeringer i renovering af bygninger samt
moderniseringsprojekter og -programmer.
De følgende afsnit gør rede for rammemetoden, den retlige baggrund og de retlige krav samt
medlemsstaternes fremskridt hen imod opnåelse af omkostningsoptimale niveauer for
mindstekrav til energimæssig ydeevne.
2.
H
VAD ER OMKOSTNINGSOPTIMUM
?
Det omkostningsoptimale niveau er defineret i direktivets artikel 2, stk. 14. Det er det niveau
for energimæssig ydeevne (udtrykt i kWh/m
2
primærenergi
7
), der fører til de laveste
omkostninger i løbet af bygningens anslåede livscyklus (30 år for boliger og 20 år for
bygninger uden for boligmassen). Omkostningsberegningerne (udtrykt i nettonutidsværdi)
omfatter investeringsomkostninger i forbindelse med foranstaltninger vedrørende
energieffektivitet og vedvarende energi, vedligeholdelses- og driftsomkostninger,
energiomkostninger, indtjening fra produceret energi og bortskaffelsesomkostninger (udgifter
til nedbrydning af en udtjent bygning).
Rammemetoden med omkostningsoptimering er baseret på en traditionel ramme for cost-
benefit-analyse. Den tager ikke højde for alle de eksterne faktorer, der kan påvirke
beregningen af livscyklusomkostningerne for anvendelsen af bygningen. Rammemetoden
med omkostningsoptimering tager heller ikke højde for de positive samfundsmæssige
virkninger af investeringer i energieffektivitet og integration af vedvarende energi i
bygninger, f.eks. job- og velfærdsskabelse, øget produktivitet, et bedre helbred for
bygningernes beboere og en forhøjet værdi af bygningerne. Eftersom metoden ikke tager
højde for mange af fordelene ved energieffektivitet, kan medlemsstaterne vælge at fastsætte
mindstekrav, der ligger over de omkostningsoptimale niveauer.
Rammemetoden med omkostningsoptimering skal ses som et redskab, der kan hjælpe
medlemsstaterne med at fastsætte mindstekrav til energimæssig ydeevne for bygninger og
løbende revidere disse i betragtning af markedets og den tekniske udvikling. Den fastsætter
principperne for at sammenligne energieffektivitetsforanstaltninger, foranstaltninger, der
inddrager vedvarende energikilder, og forskellige kombinationer heraf.
Selv om metoden med omkostningsoptimering fastlægger rammen for beregningen, giver den
medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at vælge beregningsparametrene (f.eks.
referencebygninger, metode til beregning af den energimæssige ydeevne, foranstaltninger
vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi, omkostninger, energipriser og
diskonteringsrenter). Derfor er det ikke muligt at foretage en direkte sammenligning af de
omkostningsoptimale niveauer på tværs af medlemsstaterne. Metoden med
omkostningsoptimering kan derimod anvendes til at definere den nationale referenceværdi for
7
Beregningen af primærenergi omfatter en udspecificering af den energimængde, der er behov for til
opvarmning, køling, ventilation, varmt brugsvand og belysningsinstallationer. Det samlede behov for
primærenergi beregnes ved hjælp af nationale omregningsfaktorer for primærenergi. Eventuel
vedvarende energi, der produceres på stedet, trækkes fra det samlede behov for primærenergi.
4
 kom (2016) 0464 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne
1655366_0005.png
de nationale mindstekrav til energimæssig ydeevne samt vurdere og sammenligne de
forholdsmæssige ambitionsniveauer for fastsættelsen af disse krav på medlemsstatsniveau.
Overordnet set bidrager anvendelsen af rammemetoden med omkostningsoptimering til at
fastsætte mindstekrav til ydeevnen for nye og eksisterende bygninger samt for bygningsdele
(f.eks. mure, tage, vinduer osv.) i overensstemmelse med det tekniske og økonomiske
energibesparelsespotentiale og specifikke nationale og regionale forhold. Den gør det desuden
muligt at fastsætte effektivitetsniveauer, der er omkostningseffektive for husholdninger og
investorer. Dette bevirker, at medlemsstaterne ikke fastsætter for lempelige krav, hvilket ville
modvirke gennemførelsen af energibesparelser. Desuden giver det markedsdeltagerne
oplysninger om de mest omkostningseffektive foranstaltninger og pakker vedrørende
energieffektivitet og vedvarende energi for nye og eksisterende bygninger samt for
udskiftning af enkelte bygningsdele.
3.
D
EN RETLIGE BAGGRUND
Bestemmelserne vedrørende beregning af omkostningsoptimale niveauer som baggrund for at
fastsætte og revidere mindstekravene til energimæssig ydeevne på nationalt og regionalt plan
er et vigtigt element i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. I henhold til
direktivets artikel 4, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at mindstekravene til energimæssig
ydeevne for bygninger eller bygningsenheder fastsættes med sigte på omkostningsoptimale
niveauer. Artikel 5 fastlægger rammemetoden, medlemsstaternes forpligtelse til at indberette
beregningerne til Kommissionen og Kommissionens forpligtelse til at aflægge rapport til
Europa-Parlamentet og Rådet om medlemsstaternes fremskridt.
De nærmere bestemmelser om mindstekrav til energimæssig ydeevne med henblik på
opnåelse af omkostningsoptimale niveauer er fastlagt i Kommissionens delegerede forordning
(EU) nr. 244/2012
8
("forordningen"). Metoden i forordningen er blevet fastlagt i
overensstemmelse med direktivets bilag III og suppleres af retningslinjer
9
, som ikke er
juridisk bindende.
Bilag III til forordningen indeholder et skema, som medlemsstaterne kan benytte til deres
beregning af det omkostningsoptimale niveau og til at indberette det til Kommissionen.
Forordningen præciserer desuden de vigtigste aspekter, der skal tages i betragtning i
indberetningerne af de nationale omkostningsoptimale niveauer i bilag I til direktivet. De
nationale indberetninger skal indeholde alle anvendte inddata og antagelser samt en beregning
af forskellen mellem de nationale mindstekrav til energimæssig ydeevne og de beregnede
omkostningsoptimale niveauer. Ideelt set fastsættes mindstekravene til energimæssig ydeevne
på de beregnede omkostningsoptimale niveauer, således at der ikke er nogen forskel mellem
de to. Alternativt bør de fastsættes på et højere niveau for at afspejle de fordele ved
energieffektivitet, der ikke afspejles i metoden med omkostningsoptimering.
Hvis der er en forskel, og mindstekravene til energimæssig ydeevne er højere end de
beregnede omkostningsoptimale niveauer, skal medlemsstaterne imidlertid begrunde
forskellen eller indgive en plan for at mindske den inden den næste revurdering af
beregningerne af det omkostningsoptimale niveau. Ifølge 14. betragtning i direktivet er der
tale om en betydelig forskel, hvis de omkostningsoptimale niveauer er 15 % lavere end de
gældende mindstekrav til energimæssig ydeevne.
8
9
EUT L 81 af 21.3.2012, s.18
EUT C 115 af 19.4.2012, s. 1.
5
 kom (2016) 0464 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne
1655366_0006.png
4.
O
VERBLIK
NIVEAU
OVER DE NATIONALE BEREGNINGER AF DET OMKOSTNINGSOPTIMALE
I løbet af andet halvår af 2013 og 2014 modtog Kommissionen 30 indberetninger fra 27
medlemsstater. Det Forenede Kongerige indgav en rapport for Storbritannien og Nordirland
og en særskilt rapport for Gibraltar. Belgien indgav særskilte rapporter for
hovedstadsregionen Bruxelles, Flandern og Vallonien. Grækenland indgav ikke en national
rapport om det omkostningsoptimale niveau inden datoen for nærværende rapport.
De fleste medlemsstater har fulgt rammemetoden med omkostningsoptimering til at beregne
og indberette de omkostningsoptimale niveauer i henhold til direktivet og forordningen. Den
tekniske vurdering af de nationale beregninger af de omkostningsoptimale niveauer blev
foretaget af en ekstern kontrahent og er tilgængelig online
10
. Kommissionen følger op på
manglende eller ufuldstændige indberetninger på passende vis.
Beregningen af de omkostningsoptimale niveauer omfatter flere trin:
definition af referencebygninger
identifikation af foranstaltninger vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi
beregning af efterspørgslen efter primærenergi
beregning af totalomkostningerne og
beregning af det omkostningsoptimale niveau og den eventuelle forskel mellem det
omkostningsoptimale niveau og mindstekravene til energimæssig ydeevne.
Det første trin i beregningerne bestod af definitionen af referencebygninger for nye og
eksisterende enfamiliehuse, lejligheder, kontorbygninger og andre relevante bygninger uden
for boligmassen. Referencebygningerne skal være repræsentative for den nationale
bygningsbestand og være »typiske« bygninger, hvortil der stilles specifikke krav om
energimæssig ydeevne i den nationale lovgivning. I nogle medlemsstater gjorde manglen på
foreliggende statistiske oplysninger om bygningstyper og den manglende differentiering ud
fra størrelse, alder, byggematerialer, anvendelsesmønstre og klimazone det imidlertid
vanskeligt at etablere referencebygninger, der fuldt ud beskriver den nationale
bygningsbestand. Databaser for attestering af den nationale byggebestands energimæssige
ydeevne bidrog positivt til udviklingen af et robust sæt referencebygninger til beregningen af
det omkostningsoptimale niveau i flere medlemsstater.
Det andet trin i beregningerne var identifikationen af energieffektivitetsforanstaltninger (f.eks.
termoruder med en bestemt U-værdi
11
), foranstaltninger baseret på vedvarende energikilder
(f.eks. solopvarmning af brugsvand) og relevante højeffektive alternative systemer (f.eks.
kraftvarme, decentrale energiforsyningssystemer, kondensationskedler og varmepumper), som
alle har en indvirkning på referencebygningernes energimæssige ydeevne. Disse
foranstaltninger anvendes derefter på de udvalgte referencebygninger, hvorefter den
energimæssige ydeevne og totalomkostningerne beregnes.
Enkelte foranstaltninger vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi kan kombineres i
pakker (f.eks. termoruder, kondensationskedler og solopvarmning af brugsvand) eller
varianter (f.eks. et sæt foranstaltninger for at opnå en frivillig miljømærkning af bygningen).
Mindst én af disse pakker eller varianter skal opfylde kravene til nye og eventuelt også
eksisterende næsten energineutrale bygninger som omhandlet i direktivets artikel 9.
Det kunne konstateres, at nogle medlemsstater kunne have overvejet flere foranstaltninger,
især vedrørende vedvarende energi. En overvejelse af flere foranstaltninger vedrørende
vedvarende energi kunne have ført til lavere omkostningsoptimale niveauer, navnlig for
10
11
https://ec.europa.eu/energy/en/topics/energy-efficiency/buildings.
U-værdien er en målestok for varmeisoleringsevnen for byggematerialer, bygningsdele osv.
6
 kom (2016) 0464 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne
1655366_0007.png
medlemsstater med et højere potentiale for integration af vedvarende energisystemer i
bygninger.
Det tredje trin er beregningen af den energimæssige ydeevne for de forskellige
foranstaltninger, pakker og/eller varianter for de udvalgte referencebygninger, der anvender
CEN-standarder
12
eller en tilsvarende national beregningsmetode. Resultaterne af beregningen
af den energimæssige ydeevne udtrykkes i årlig efterspørgsel efter primærenergi pr.
kvadratmeter nytteareal (i kWh/m
2
).
Kontrollen af de nationale metoder til beregning af den energimæssige ydeevnes
overensstemmelse med kravene i bilag I til direktivet og bilag A til EN 15603
13
blev foretaget
med støtte fra en ekstern kontrahent i henhold til en serviceaftale
14
. Det kunne konstateres, at
nogle af de nationale metoder til beregning af den energimæssige ydeevne ikke tager højde
for alle de aspekter, der har en direkte eller indirekte indvirkning på bygningernes
energimæssige ydeevne. Mange nationale metoder tager ikke højde for foranstaltninger i
forbindelse med nye teknologier (f.eks. vindmøller og kraftvarmeanlæg placeret ved
bygningerne) og passive løsninger (f.eks. dagslysindfald og naturlig ventilation). Dermed kan
deraf følgende omkostningsoptimale niveauer vise sig at være højere end forventet afhængig
af, hvor fuldstændige de nationale metoder til beregning af den energimæssige ydeevne er.
Det næste trin er beregningen af totalomkostningerne for de forskellige foranstaltninger,
pakker og/eller varianter på baggrund af nettonutidsværdien ifølge en strategi med fuld
medregning af alle omkostninger. Det betyder, at for hver vurderet foranstaltning, pakke
og/eller variant, der anvendes på en referencebygning, er den fulde omkostning ved
anlæggelse (eller større renovering) og den efterfølgende anvendelse af bygningen medregnet.
De anvendte beregningsperioder var 30 år for boliger og offentlige bygninger og 20 år for
bygninger uden for boligmassen.
Totalomkostningerne beregnes ud fra to forskellige perspektiver: et finansielt (dvs.
bygningens ejers og investorers perspektiv) og et makroøkonomisk (dvs. samfundsmæssigt)
perspektiv. For så vidt angår det finansielle perspektiv omfatter omkostningerne den pris, som
den endelige forbruger betaler, herunder alle gældende skatter, bl.a. moms, og gebyrer. For så
vidt angår det makroøkonomiske perspektiv fratrækkes priserne alle gældende skatter, moms,
gebyrer
og
tilskud.
Sidstnævnte
omfatter
imidlertid
omkostningerne
ved
drivhusgasemissioner. Desuden skal en af de mindst to diskonteringsrenter, der skal anvendes
til følsomhedsanalysen til den makroøkonomiske beregning, være 3 % renset for inflation. Til
den finansielle beregning skal diskonteringsrenten afspejle de nationale finansieringsklimaer
og realkreditvilkår.
Nogle medlemsstater indberettede ikke data vedrørende vedligeholdelsesomkostninger og
udskiftningsomkostninger i detaljer. Manglende data vedrørende bygningers drift og
renovering påvirkede især beregningerne af omkostningsoptimale niveauer for større
renoveringsarbejder og udskiftning af bygningsdele. Som følge heraf var det mere vanskeligt
at foretage disse end beregningerne af omkostningsoptimale niveauer for nye bygninger.
De endelige trin består af beregning af de omkostningsoptimale niveauer og vurdering af
forskellen i forhold til mindstekravene til energimæssig ydeevne for nye og eksisterende
enfamiliehuse, lejligheder, kontorbygninger osv. og andre relevante bygningsdele.
12
13
14
Energy Performance of Buildings — Overall Energy Use and Definition of Energy ratings, EN 15603,
2008.
EN 15603:2008, Energy performance of buildings — Overall energy use and definition of energy
ratings, CEN, januar 2008. Standardens bilag A vedrører metoder til indsamling af bygningsdata.
ENER/C3/2013-414.
7
 kom (2016) 0464 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne
Beregningen af omkostningsoptimale niveauer for hver referencebygning er udspecificeret i
punkt 6 i bilag I til forordningen. De beregnede totalomkostninger for de forskellige
foranstaltninger, pakker og/eller varianter sammenlignes, og de laveste totalomkostninger
vælges. De omkostningsoptimale niveauer er den gennemsnitlige omkostningsoptimale
energimæssige ydeevne af alle referencebygninger i de enkelte bygningskategorier
(enfamiliehuse, lejligheder, kontorbygninger osv.). Der skelnes mellem nye og eksisterende
bygninger. De fleste medlemsstater indberettede resultaterne på en tydelig måde og gjorde
rede for alle anvendte antagelser (f.eks. pakker/varianter, energiprisudvikling og
diskonteringsrenter).
Efter beregningen af de omkostningsoptimale niveauer er det muligt at fastlægge forskellen i
forhold til mindstekravene til energimæssig ydeevne, og det afgøres, om den
makroøkonomiske eller den finansielle beregning skal være den nationale referenceværdi.
Forskellen mellem mindstekravene til energimæssig ydeevne og det omkostningsoptimale
niveau svarer til forskellen mellem de omkostningsoptimale niveauer og krav til ydeevne i de
nationale bygningsreglementer delt med det omkostningsoptimale niveau og udtrykt i procent,
jf. afsnit 7.2 i retningslinjerne.
Hvis forskellen mellem de omkostningsoptimale niveauer og kravene i
bygningsreglementerne er væsentlig (>15 %), skal medlemsstaterne i deres rapport om det
omkostningsoptimale niveau begrunde forskellen som omhandlet i direktivets artikel 5, stk. 3,
og forordningens artikel 6, stk. 2. Såfremt forskellen ikke kan begrundes, skal de fremlægge
en plan, der beskriver, hvilke skridt der bør tages for at mindske forskellen.
5.
F
REMSKRIDT HEN IMOD OMKOSTNINGSOPTIMUM
De enkelte medlemsstaters fremskridt hen imod fastsættelse af omkostningsoptimale niveauer
for mindstekravene til energimæssig ydeevne fremgår af nedenstående diagrammer, som viser
den gennemsnitlige forskel. Den stiplede linje viser grænsen på 15 %, hvorover forskellen
anses for at være væsentlig.
På baggrund af en sammenligning af de indberettede omkostningsoptimale niveauer og
mindstekrav til energimæssig ydeevne kan det konstateres, at ca. halvdelen af
medlemsstaterne har fastsat mindstekrav til energimæssig ydeevne, som befinder sig inden for
grænsen på 15 %. De gennemsnitlige forskelle mellem de omkostningsoptimale niveauer og
mindstekravene for alle kategorier (dvs. nye bygninger, større renoveringsarbejder og
bygningsdele) og bygningstyper (dvs. enfamiliehuse, lejligheder og bygninger uden for
boligmassen) befinder sig under grænsen i eksempelvis Danmark, Finland og Spanien.
5.1.
Nye bygninger
For så vidt angår nye bygninger blev mindstekravene til energimæssig ydeevne fastsat til højst
15 % over det omkostningsoptimale niveau i 13 tilfælde (ud af 27 beregninger): Belgien
(Flandern), Belgien (Vallonien), Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland,
Luxembourg, Portugal, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige. I Litauen og Slovenien
lå den gennemsnitlige forskel blot en anelse over grænsen på 15 %.
Estland, Frankrig, Tyskland, Portugal og Det Forenede Kongerige fastsatte mindstekrav, der
var mere ambitiøse end de omkostningsoptimale niveauer i disse lande.
8
 kom (2016) 0464 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne
1655366_0009.png
NEW BUILDINGS
350%
300%
250%
200%
150%
100%
50%
0%
-50%
Average gap (%)
Gennemsnitlig forskel mellem mindstekrav til energimæssig ydeevne og omkostningsoptimale
niveauer: nye bygninger
5.2.
Eksisterende bygninger / større renoveringsarbejder
Mindstekravene til energimæssig ydeevne for større renoveringsarbejder blev fastsat til højst
15 % over det omkostningsoptimale niveau i 9 tilfælde (ud af 19 beregninger): Cypern,
Danmark, Estland, Finland, Ungarn, Luxembourg, Portugal, Slovenien og Spanien. Letlands
gennemsnitlige forskel for større renoveringsarbejder lå blot en anelse over grænsen på 15 %.
Cypern, Portugal, Slovenien og Spanien fastsatte krav, der netop var omkostningsoptimale
eller mere ambitiøse end det omkostningsoptimale niveau.
Austria
BE-Brussels
BE-Flanders
BE-Wallonia
Bulgaria
Croatia
Cyprus
Czech Republic
Denmark
Estonia
Finland
France
Germany
Greece
Hungary
Ireland
Italy
Latvia
Lithuania
Luxembourg
Malta
Netherlands
Poland
Portugal
Romania
Slovakia
Slovenia
Spain
Sweden
UK
UK-Gibraltar
9
 kom (2016) 0464 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne
1655366_0010.png
EXISTING BUILDINGS / MAJOR RENOVATIONS
350%
300%
250%
200%
150%
100%
50%
0%
-50%
Average gap (%)
Gennemsnitlig forskel mellem mindstekrav til energimæssig ydeevne og omkostningsoptimale
niveauer: større renoveringsarbejder
5.3.
Udskiftning af bygningsdele
De fleste medlemsstater beregnede omkostningsoptimale niveauer for nogle bygningsdele,
men som regel ikke for alle dem, som er påkrævet i henhold til direktivet og forordningen
(mure, tage, vinduer og gulv). Mindstekravene til energimæssig ydeevne blev fastsat til højst
15 % over det omkostningsoptimale niveau i 11 tilfælde (ud af 22 beregninger): Belgien
(Flandern), Tjekkiet, Danmark, Finland, Tyskland, Italien, Malta, Slovenien, Spanien, Sverige
og Det Forenede Kongerige.
Austria
BE-Brussels
BE-Flanders
BE-Wallonia
Bulgaria
Croatia
Cyprus
Czech Republic
Denmark
Estonia
Finland
France
Germany
Greece
Hungary
Ireland
Italy
Latvia
Lithuania
Luxembourg
Malta
Netherlands
Poland
Portugal
Romania
Slovakia
Slovenia
Spain
Sweden
UK
UK-Gibraltar
10
 kom (2016) 0464 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne
1655366_0011.png
REPLA CEMENT OF BUILDING ELEMENTS
100%
80%
60%
Average gap (%)
40%
20%
0%
-20%
-40%
Gennemsnitlig forskel mellem mindstekrav til energimæssig ydeevne og omkostningsoptimale
niveauer: udskiftning af bygningsdele
5.4.
Planer for at mindske forskellene
Hvis der er en forskel, og medlemsstaterne har fastsat mindstekrav, som ligger over de
omkostningsoptimale niveauer, skal de begrunde dette og fremsende en plan, der skitserer de
passende foranstaltninger til at mindske forskellen. Der blev indsendt planer for at mindske
forskellene for så vidt angår ca. 2/3 af de indberettede forskelle. Ideelt set bør planerne
tydeligt gøre rede for de konkrete foranstaltninger, der skal mindske forskellen inden for den i
direktivet og forordningen fastsatte frist, herunder mindstekravene til næsten energineutrale
bygninger (i 2018/2020). Ikke alle planerne i de indsendte rapporter om de
omkostningsoptimale niveauer fastsatte imidlertid overbevisende tidsrammer.
Det ligger uden for denne rapports område at overvåge gennemførelsen af de nationale planer
for at mindske forskellen, eftersom medlemsstaterne har indtil den næste femårige revision af
mindstekravene til bygningers energimæssige ydeevne til at udligne forskellen. Denne
revision ventes foretaget i begyndelsen af 2018. På basis af de nye omkostningsoptimale
beregninger, som skal indgives af medlemsstaterne i 2018, vil Kommissionen vurdere, i
hvilket omfang forskellene mellem mindstekravene til energimæssig ydeevne og de aktuelle
omkostningsoptimale niveauer er blevet udlignet.
6.
K
ONKLUSIONER
Alle medlemsstater, med undtagelse af Grækenland, har indberettet beregninger af
omkostningsoptimale niveauer. I de fleste tilfælde var kravene blevet opfyldt for så vidt angår
både direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og den delegerede forordning om
rammemetoden. Kommissionen følger op på de andre tilfælde på passende vis.
Austria
BE-Brussels
BE-Flanders
BE-Wallonia
Bulgaria
Croatia
Cyprus
Czech Republic
Denmark
Estonia
Finland
France
Germany
Greece
Hungary
Ireland
Italy
Latvia
Lithuania
Luxembourg
Malta
Netherlands
Poland
Portugal
Romania
Slovakia
Slovenia
Spain
Sweden
UK
UK-Gibraltar
11
 kom (2016) 0464 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne
1655366_0012.png
Målet for rammemetoden med omkostningsoptimering blev nået, eftersom den gav
beslutningstagerne på nationalt og regionalt niveau et grundlag for at fastsætte mindstekrav til
energimæssig ydeevne på det "rette" (altså omkostningsoptimale) niveau.
Beregningerne af det omkostningsoptimale niveau har vist, at der stadig findes et væsentligt
potentiale for omkostningseffektive energibesparelser, som kan realiseres ved at mindske
forskellen mellem de nuværende mindstekrav og de omkostningsoptimale niveauer.
For første gang er der blevet anvendt en referenceramme, som er baseret på metoden med
omkostningsoptimering som foreslået i direktivet og forordningen. Dette gjorde det muligt at
sammenligne og kombinere forskellige teknologier vedrørende energieffektivitet og
vedvarende energi. Dette arbejde understøttede de nationale myndigheders arbejde med at
fastsætte realistiske mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne og forberede sig på at
opfylde målene for næsten energineutrale bygninger
15
. Dette bidrog i sidste ende til at højne
de overordnede ambitionsniveauer i hele EU i forhold til det tekniske og økonomisk
energibesparelsespotentiale i bygningssektoren, hvilket også var hensigten med de
fremadrettede strategier for renovering af bygninger, som fremgår af artikel 4 i direktivet om
energieffektivitet
16
. Der er imidlertid mulighed for en mere grundig undersøgelse af de
forskellige former for vedvarende energi i beregningerne, ligesom der kan indhentes bedre
statistiske oplysninger om de nationale byggemasser.
Kommissionen vil gøre fuld brug af sine beføjelser i henhold til traktaten for at sikre en
korrekt gennemførelse af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Dette omfatter
opnåelse af omkostningsoptimale niveauer for mindstekravene til energimæssig ydeevne
inden for den fastsatte frist for at sikre, at EU’s langsigtede energi- og klimamål, samt
bygningssektorens bidrag til opfyldelse af disse mål, indfris.
15
16
Kommissionens henstilling om retningslinjer for fremme af næsten energineutrale bygninger og bedste
praksis for at sikre, at alle nye bygninger er næsten energineutrale senest i 2020.
EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1.
12