Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0470
Offentligt
1672457_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til udenrigsministeren af 26.
september 2016. Spørgsmål
nr. 13 ad KOM (2016) 0470
Spørgsmål 13:
Som en del af frihandelsaftalen mellem EU og Canada (CETA) er der åbnet op for, at
virksomheder kan sagsøge EU-medlemslande, hvis et EU-medlemsland regulerer eller forbyder
højrisiko-teknologier som f.eks. fracking. Er ministeren bekendt med, at olie- og gasselskabet
Lone Pine i 2013 indgav en erstatningssag på 180 millioner $ i en ISDS (Investor State Dispute
Settlement) retssag mod Canada, efter at staten Quebec udstedte et forbud mod fracking, og vil
CETA ifølge ministerens vurdering bane vejen for lignende typer retssager i Danmark?
(jf. Government of Canada’s hjemmeside: http://www.international.gc.ca/tradeagreements-
accords-commerciaux/topics-domaines/disp-diff/lone.aspx?lang=eng)
Svar:
Præmissen for spørgsmålet er forkert. I CETA er det utvetydigt gjort klart, at
tvistløsningsmekanismen ikke er til hinder for staters ret til at vedtage lovgivning på baggrund
af legitime politiske mål, som f.eks. forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse og folkesundhed,
samt at en investors tab i forventet afkast som følge heraf ikke er omfattet af
investeringsbeskyttelsen.
Formålet med investor-stat tvistløsningsmekanismen er alene at beskytte udenlandske
investorer imod usaglig diskrimination, unfair og ulige behandling og ulovlig ekspropriation
(f.eks. uden tilstrækkelig kompensation). CETA’s investor-stat tvistløsningsmekanisme vil give
en canadisk virksomhed mulighed for at anlægge sag imod den danske stat, såfremt
virksomheden mener, at den har været udsat for usaglig diskrimination, unfair og ulige
behandling, eller, at dens ejendom er blevet ulovligt eksproprieret (f.eks. uden tilstrækkelig
kompensation).
1