Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0470
Offentligt
1672485_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til udenrigsministeren af 26.
september 2016. Spørgsmål
nr. 14 ad KOM (2016) 0470
Spørgsmål 14:
Hvad er ministerens holdning til følgende udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg vedrørende investorbeskyttelse og tvistbilæggelse mellem investor og stat under EU's
handels- og investeringsaftaler med tredjelande: ”Visse specialiserede advokatfirmaer
promoverer nu ISDS [Investor State Dispute Settlement] som et vigtigt forudgående værktøj til
risikoreduktion, når der foretages investeringer. I en række fremtrædende sager er ISDS blevet
et lobbyværktøj, hvor alene truslen om sagsanlæg får det til at løbe koldt ned ad ryggen på
lovgiverne og afholder dem fra at gennemføre legitime politikker i offentlighedens interesse.
Der er også bekymring for, at ISDS har tiltrukket spekulative investeringer gennem hedgefonde
o.l.”? (jf. Den Europæiske Unions Tidende: http://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52014IE5356&from=DA)
Svar:
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har selvsagt en ret til at vedtage politiske
udtalelser, men samtidig kan organet ikke opfattes som havende nogen særlig
ekspertkompetence inden for spørgsmål relateret til investeringsbeskyttelse.
Danmark har en lang række bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler med ISDS som
tvistløsningsmekanisme, og det er en hurtig og effektiv mekanisme, der tjener sit formål.
CETA’s investor-stat tvistløsningsmekanisme (ICS) er et moderne alternativ til den ISDS-
mekanisme, der omtales i udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Når
udtalelsen henviser til ISDS, kan det skyldes, at udtalelsen er udfærdiget på et tidspunkt, hvor
ICS endnu ikke var blevet indarbejdet i CETA. Således er kritikken fremsat i udtalelsen ikke
længere relevant.
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt investor-stat tvistløsningsmekanismen indebærer en
risiko for, at lovgivere vil afholde sig fra at gennemføre legitime politikker i offentlighedens
interesse, er der taget hånd om denne bekymring i CETA-aftaleteksten. I CETA er det således
utvetydigt gjort klart, at tvistløsningsmekanismen ikke er til hinder for staters ret til at vedtage
lovgivning på baggrund af legitime politiske mål, som f.eks. forbrugerbeskyttelse,
miljøbeskyttelse og folkesundhed.
1