UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til udenrigsministeren af 22.
september 2016. Spørgsmål
nr. 6 ad KOM (2016) 0470.
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke negative konsekvenser en stand-still klausul i
frihandelsaftalen mellem EU og Canada (CETA) kan få for offentlige tjenesteydelser, når
CETA indeholder et permanent tvistbilæggelsessystem for investeringer, herunder for
Danmarks muligheder for at lovgive på området.
Svar:
Spørgsmålet er blevet forelagt erhvervs- og vækstministeren, som oplyser følgende:
”Kommissionen anfører i deres forslag til rådsbeslutning om CETA, at
»
ligesom i alle andre
handelsaftaler beskytter EU fuldt ud offentlige tjenesteydelser i CETA. EU’s medlemsstater vil
være i stand til at drive offentlige monopoler for en bestemt tjenesteydelse, hvis de ønsker det.
CETA vil ikke tvinge eller tilskynde regeringerne til at privatisere og deregulere offentlige
tjenester som fx vandforsyning, sundhed, sociale ydelser eller uddannelse. EU’s medlemsstater
vil fortsat kunne beslutte, hvilke tjenesteydelser de vil bevare som henholdsvis universelle og
offentlige, og give subsidier til dem, hvis de ønsker det. Desuden vil intet i CETA afholde en
regering i EU fra at omgøre en selvstændig beslutning, som den måtte have truffet om at
privatisere disse sektorer, på et hvilket som helst tidspunkt i fremtiden.
«
Kommissionen har endvidere anført, at offentlige tjenesteydelser ikke er omfattet af stand-still
klausul.”
Hertil kan jeg i øvrigt tilføje, at formålet med investor-stat tvistløsningsmekanismen alene er at
beskytte udenlandske investorer imod usaglig diskrimination, unfair og ulige behandling og
ulovlig ekspropriation (f.eks. uden tilstrækkelig kompensation).
1