UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til udenrigsministeren af 26.
september 2016. Spørgsmål
nr. 21 ad KOM (2016) 0470.
Spørgsmål 21:
Ministeren bedes redegøre for, om CETA kun vedrører varernes frie bevægelighed, eller om
aftalen også indebærer rettigheder og pligter i forhold til vandrende arbejdstagere eller
familiesammenføring. Såfremt sidstnævnte også gør sig gældende, bedes ministeren desuden
oplyse, hvilke artikler i handelsaftalen, det drejer sig om (f.eks. artikel 10 ss.79-86 samt s. 371
om ægtefæller)?
Svar:
Spørgsmålet er blevet forelagt udlændinge-, integrations- og boligministeren, som oplyser
følgende:
”Spørgsmålet er besvaret under den forståelse, at der med ”vandrende arbejdstagere” menes
personbevægelse.
Ministeren kan bekræfte, at CETA-aftaleteksten indebærer rettigheder og forpligtelser på
området for midlertidig personbevægelse i forbindelse med levering af tjenesteydelser (mode 4).
Aftaletekstens kapitel 10 s. 79-86 regulerer, hvilke kategorier af tjenesteydere, der er omfattet af
aftalen, samt de nærmere betingelser og forpligtelser knyttet til indrejsen for de enkelte
kategorier af tjenesteydere. Fælles for tjenesteyder kategorierne er, at de indrejser med
forretning som formål.
Aftaletekstens bilag 10 A-E, s.341-370 indeholder reservationer, der begrænser rettighederne
for tjenesteyderkategorierne under kapitel 10. Begrænsningerne er anført sektor vis.
Den gennemgående forhandlingslinje for Danmark i forbindelse med indgåelsen af
frihandelsaftaler er, at bestemmelser omhandlende midlertidig personbevægelse (mode 4), skal
ligge inden for rammerne af den danske udlændingelovgivning.
Det betyder, at personer, herunder medfølgende familiemedlemmer, der kommer til Danmark
på baggrund af en frihandelsaftale, meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter de eksisterende
opholdsordninger på erhvervsområdet.
1