Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0472
Offentligt
1660352_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.7.2016
COM(2016) 472 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig
Årsrapport 2015
{SWD(2016) 234 final}
{SWD(2016) 235 final}
{SWD(2016) 236 final}
{SWD(2016) 237 final}
{SWD(2016) 238 final}
{SWD(2016) 239 final}
DA
DA
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
INDHOLDSFORTEGNELSE
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — Bekæmpelse af svig –
Årsrapport 2015............................................................................................................................
RESUMÉ
................................................................................................................................... 4
1.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.2.
2.1.3.
2.1.4.
2.1.5.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.2.3.
2.2.4.
2.2.5.
2.2.6.
2.2.7.
2.3.
2.3.1.
2.3.2.
2.4.
2.4.1.
3.
4.
4.1.
4.2.
INDLEDNING ............................................................................................................. 8
POLITIKKER FOR BEKÆMPELSE AF SVIG PÅ EU-PLAN ................................. 8
Kommissionens politiske initiativer til bekæmpelse af svig i 2015 ............................. 8
Forslag til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske
Unions finansielle interesser ........................................................................................ 8
Forslag om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed ......................................... 9
Evaluering af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 ................................................ 9
Bekæmpelse af korruption i EU ................................................................................... 9
Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig (CAFS) ......................................... 10
Foranstaltninger til bekæmpelse af svig – indtægter.................................................. 10
Gensidig administrativ bistand (ændring af forordning (EF) nr. 515/97) .................. 10
AFIS-systemet (Anti Fraud Information System) ...................................................... 11
Fælles toldaktioner (FTA'er) ...................................................................................... 11
Bekæmpelse af ulovlig handel med tobaksvarer ........................................................ 12
Bekæmpelse af momssvig .......................................................................................... 12
Bestemmelser om bekæmpelse af svig i internationale aftaler .................................. 13
Foranstaltninger til bekæmpelse af svig vedrørende afgiftsmærkning af gasolier og
petroleum.................................................................................................................... 13
Foranstaltninger til bekæmpelse af svig – udgifter .................................................... 14
Ændring af finansforordningen (forordning (EU, EURATOM) nr. 966/2012 om de
finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget) .................................... 14
Indberetning af uregelmæssigheder – bestemmelser vedrørende udgiftsfeltet i den
flerårige finansielle ramme for 2014-2020 ................................................................ 14
Andet .......................................................................................................................... 15
Gennemførelsen af Hercule-programmet ................................................................... 15
Opfølgning på Europa-Parlamentets beslutning om beskyttelse af EU's finansielle
interesser – Bekæmpelse af svig – Årsrapport 2014 .................................................. 15
SAMARBEJDE MED MEDLEMSSTATERNE ....................................................... 16
Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig (Cocolaf) ............... 16
Medlemsstaternes foranstaltninger til bekæmpelse af svig og andre ulovlige
aktiviteter, der skader EU's finansielle interesser ...................................................... 17
2
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
4.3.
5.
5.1.
5.2.
5.2.1.
5.2.2.
5.3.
5.3.1.
5.3.2.
5.4.
6.
7.
7.1.
7.2.
Gennemførelse af henstillingerne fra 2014 ................................................................ 18
SVIG OG ANDRE UREGELMÆSSIGHEDER ....................................................... 20
Indberettede uregelmæssigheder og den overordnede udvikling i 2011-2015 .......... 21
Uregelmæssigheder indberettet som svig................................................................... 21
Indtægter .................................................................................................................... 23
Udgifter ...................................................................................................................... 24
Andre uregelmæssigheder .......................................................................................... 27
Indtægter .................................................................................................................... 28
Udgifter ...................................................................................................................... 29
Resultaterne af aktiviteter foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af
Svig (OLAF) .............................................................................................................. 29
INDDRIVELSE OG ANDRE FOREBYGGENDE OG KORRIGERENDE
FORANSTALTNINGER ........................................................................................... 30
KONKLUSIONER OG HENSTILLINGER ............................................................. 30
Indtægter .................................................................................................................... 30
Udgifter ...................................................................................................................... 32
BILAG 1 — Uregelmæssigheder indberettet som svig ........................................................... 34
BILAG 2 – Andre uregelmæssigheder ..................................................................................... 35
3
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
RESUMÉ
EU og medlemsstaterne har et fælles ansvar for at beskytte Unionens finansielle interesser og
for at bekæmpe svig. De nationale myndigheder forvalter omtrent 80 % af EU's udgifter og
opkræver traditionelle egne indtægter (TEI).
Dette er den anden årsrapport om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle
interesser, der forelægges af den nuværende Kommission i samarbejde med medlemsstaterne.
Den omfatter foranstaltninger til bekæmpelse af svig truffet af Kommissionen og
medlemsstaterne og resultaterne af disse foranstaltninger. Dette arbejde udføres i
overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
forordningerne og andre instrumenter om beskyttelse af EU's finansielle interesser og den
relevante nationale lovgivning.
Kommissionen og medlemsstaterne beskytter EU's budget mod unødige eller uregelmæssige
udgifter eller unddragelse af told og andre afgifter, primært gennem:
1) forebyggende foranstaltninger
2) efterforskningsmæssige foranstaltninger
3) korrigerende mekanismer (primært finansielle korrektioner pålagt medlemsstaterne,
men også tilbagebetalinger fra modtagere af EU-betalinger for udgiftssiden og
opkrævning af unddragne toldafgifter og andre afgifter)
4) repressive foranstaltninger (navnlig af medlemsstaterne til fondene for delt forvaltning
og traditionelle egne indtægter).
Under delt forvaltning ligger det primære ansvar for at forebygge, afsløre, efterforske og
korrigere uregelmæssigheder og mistanke om svig hos medlemsstaterne.
Konklusionen og henstillingerne i rapporten for 2015 bygger på en analyse af de oplysninger,
der er til rådighed for de forgangne fem år, og af de problemer og risici, der er blevet påpeget
i denne periode.
Foranstaltninger på EU-plan til beskyttelse af Unionens finansielle interesser, 2015
Alle foreslåede foranstaltninger i Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig (CAFS) er
nu enten afsluttet eller pågår stadig (tilbagevendende foranstaltninger som uddannelse og
bevidstgørelse om svig). Gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af svig i
Kommissionen fortsætter baseret på Kommissionens tjenestegrenes strategier til bekæmpelse
af svig, som er udviklet under CAFS. Disse gennemgås og ajourføres jævnligt. Som følge
deraf har flere af Kommissionens tjenestegrene gennemgået deres strategi til bekæmpelse af
svig, og tre har vedtaget en fælles strategi for bekæmpelse af svig.
Kommissionen fortsætter med at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at forebygge
svig bilateralt og i Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig (Cocolaf).
I 2015 lancerede Kommissionen endvidere et program for udveksling af erfaring til at
forbedre koordinering og udveksling af bedste praksis for bekæmpelse af korruption. Som led
i dette program blev der afholdt tre workshops med medlemsstaterne om temaer som
formueangivelser, whistleblowerbeskyttelse og korruption i sundhedssektoren. Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) deltog også på vegne af Kommissionen i
flere europæiske og internationale møder om bekæmpelse af svig.
4
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
Eftersom medlemsstaterne forvalter ca. 80 % af EU's budget, er det yderst vigtigt, at
Kommissionen fortsat hjælper dem med at udvikle deres egne nationale strategier for
bekæmpelse af svig. De enkelte medlemsstaters koordineringstjeneste for bekæmpelse af svig
spiller en vigtig rolle i denne forbindelse. Seks medlemsstater har vedtaget nationale strategier
for bekæmpelse af svig. Tjekkiet rapporterede, at det planlagde at revidere sin strategi, mens
Italien rapporterede, at dets koordineringstjeneste for bekæmpelse af svig har udarbejdet og
udviklet strategiske retningslinjer og foranstaltninger, som ajourføres hvert år og er
offentliggjort siden 2012 i dets årsberetninger til det italienske parlament. Fem medlemsstater
rapporterede, at de stadig er i gang med at vedtage deres nationale strategier for bekæmpelse
af svig.
I 2015 fortsatte drøftelserne i Europa-Parlamentet og Rådet om to forslag om at styrke og øge
effektiviteten af strafferetten i forbindelse med beskyttelsen af EU's finansielle interesser,
nemlig:
et udkast til direktiv om at styrke de eksisterende retsregler ved at harmonisere
definitionen af lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, og de
sanktioner og tidsbegrænsninger, der anvendes i disse sager
et forslag til forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed, som blev
fremsat i 2013, for at styrke og effektivisere retsforfølgelsen i EU af
lovovertrædelser, der påvirker EU's finansielle interesser.
Vedtagelsen i 2014 af de reviderede direktiver om offentlige udbud og
forsyningsvirksomheder og vedtagelsen af et nyt koncessionsdirektiv har øget
gennemsigtigheden og styrket bestemmelserne om bekæmpelse af svig og korruption ved at:
definere "interessekonflikt"
gøre offentlige e-udbud obligatoriske
indføre overvågnings- og indberetningsforpligtelser til begrænsning af svig og andre
alvorlige uregelmæssigheder i forbindelse med udbud.
Flere medlemsstater har modtaget henstillinger fra Kommissionen om at træffe
foranstaltninger for at forbedre gennemsigtigheden eller øge indsatsen for at bekæmpe
korruption i den offentlige forvaltning, domstolene og offentlige udbud. For at gennemføre
EU's direktiver i national lovgivning har de fleste medlemsstater udarbejdet nye nationale
love. I syv medlemsstater trådte den nye lov i kraft den 18. april 2016.
Fra den 1. januar 2016 efter vedtagelsen af forordning (EU) 2015/1929 om ændring af
finansforordningen har Kommissionen indført et system for tidlig afsløring og udelukkelse
(EDES) til beskyttelse af EU's finansielle interesser.
På
udgiftssiden
af EU-budgettet vedtog Kommissionen i 2015 en pakke bestående af fire
forordninger og fire gennemførelsesforordninger med bestemmelser om "indberetning af
uregelmæssigheder" inden for delt forvaltning for den flerårige finansielle ramme 2014-2020.
Målet er at forbedre kvaliteten og sammenhængen i de oplysninger, som medlemsstaterne
indberetter om uregelmæssigheder og svig, og sikre, at medlemsstaternes administrative byrde
som følge af indberetningsforpligtelserne holdes på et minimum.
På
indtægtssiden
af budgettet blev der i 2015 gjort betydelige fremskridt, for så vidt angår
den yderligere beskyttelse af Unionens finansielle interesser.
Med den
reviderede forordning 515/97
om gensidig administrativ bistand på
toldområdet, som trådte i kraft i 2015, vil der blive oprettet en EU-database over
5
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
varer, der indføres i, passerer igennem og udføres af EU. Den vil være et effektivt
værktøj til at intensivere bekæmpelsen af toldsvig.
Det viste sig i 2015, at meddelelser om gensidig bistand, der udstedes efter
fælles
toldaktioner (FTA'er)
udført af OLAF, er en vigtig informationskilde til afsløring
af uregelmæssigheder i forbindelse med transaktioner, der involverer visse former for
varer.
Kampen mod cigaretsmugling
og andre former for ulovlig handel med tobaksvarer
har fortsat høj prioritet for EU og for medlemsstaterne. I 2015 arbejdede
Kommissionen fortsat aktivt på at gennemføre handlingsplanen i meddelelsen om
intensivering af kampen mod cigaretsmugling og andre former for ulovlig handel
med tobaksvarer i tæt samarbejde med medlemsstaterne.
Finansieringsprogrammet Hercule III
bidrager til at styrke driften og den
administrative kapacitet i medlemsstaternes told- og politistyrker.
Afsløring og indberetning af svig og andre uregelmæssigheder, der påvirker EU-
budgettet
I 2015 indberettede medlemsstaterne
22 349 uregelmæssigheder med hensyn til indtægter
og udgifter
med samlede EU-midler på ca. 3,21 mia. EUR.
Sammenlignet med 2014 steg antallet af afslørede uregelmæssigheder med 36 %, og de
tilhørende beløb faldt let med 1 %. Stigningen hænger sammen med visse særlige situationer
inden for samhørighedspolitikken i to medlemsstater.
1 461 uregelmæssigheder blev indberettet som svig
i 2015, et fald på 11 % sammenlignet
med 2014, mens de pågældende beløb steg med 18 % til 637,6 mio. EUR.
På
indtægtssiden
faldt både antal og beløb.
Derimod var der på
udgiftssiden
et fald på 10 % i antallet af uregelmæssigheder indberettet
som svig sammenlignet med 2014, og de involverede beløb steg med 55 %.
Kommissionen og medlemsstaterne har fastholdt, at det er nødvendigt at planlægge og
fokusere deres kontrolaktiviteter på grundlag af risikoanalyser og it-værktøjer. I denne
henseende støtter Kommissionen brugen af risikoanalyseværktøjet Arachne i medlemsstaterne
til at forbedre kontrollen med forvaltningen. Denne nye praksis kan have spillet en rolle i
forbindelse med at forbedre sporingskapaciteten.
Der er ikke observeret store skift i tendenserne på udgiftssiden. Med hensyn til traditionelle
egne indtægter var solpaneler de varer, som var mest påvirket af svig og uregelmæssigheder.
I 2015 blev
20 888 tilfælde af andre uregelmæssigheder
(ca. 41 % mere end i 2014)
indberettet til Kommissionen. Tallene:
steg for de to områder for delt forvaltning
var stabile for indtægtsområdet
faldt for førtiltrædelse og direkte udgifter.
Dette afspejler i høj grad den gradvise gennemførelse af de forskellige udgiftsprogrammer,
men afhænger også som tidligere nævnt i vid udstrækning af den særlige situation i to
medlemsstater.
6
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
Oplysninger om inddrivelser, finansielle korrektioner og andre forebyggende og korrigerende
foranstaltninger vil være en del af den årlige meddelelse fra Kommissionen til Europa-
Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om beskyttelsen af EU's budget.
Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne
I 2015 traf medlemsstaterne en lang række foranstaltninger til bekæmpelse af svig på følgende
områder:
offentlige udbud
økonomisk kriminalitet
interessekonflikter
korruption
definitionen af svig
whistleblowere.
Især tog alle medlemsstater, der specifikt blev anbefalet at styrke deres systemer til afsløring
og/eller indberetning af svig, vigtige skridt til at forbedre deres nationale system.
De fleste medlemsstater indberettede endvidere, at de havde truffet foranstaltninger til at
styrke samarbejdet med andre medlemsstater for at sikre, at alle transaktioner og økonomiske
operatører er inkluderet i populationerne i forbindelse med den efterfølgende kontrol, uanset
om importøren befinder sig i den medlemsstat, hvortil den fysiske indførsel finder sted.
7
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0008.png
1.
INDLEDNING
I samarbejde med medlemsstaterne forelægger Kommissionen hvert år i henhold til artikel
325, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) en rapport for
Europa-Parlamentet og Rådet om de foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe svig og
andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser.
EU og medlemsstaterne har et fælles ansvar for at beskytte Unionens finansielle interesser og
for at bekæmpe svig. De nationale myndigheder forvalter omtrent 80 % af EU's udgifter og
opkræver traditionelle egne indtægter (TEI). Kommissionen fører tilsyn med begge områder,
fastsætter standarder og kontrollerer efterlevelsen. Det er vigtigt, at Kommissionen og
medlemsstaterne arbejder tæt sammen for at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes
effektivt. Et af hovedformålene med denne rapport er at vurdere, hvor godt dette samarbejde
er forløbet i 2015, og hvordan det kan forbedres.
Denne rapport beskriver de foranstaltninger, der er truffet på EU-plan i 2015, og indeholder
desuden et resumé og en evaluering af de foranstaltninger, EU og medlemsstaterne har truffet
for at bekæmpe svig. Rapporten indeholder også en analyse af de vigtigste resultater, som
nationale organer og EU-organer har opnået med at afsløre og indberette svig og
uregelmæssigheder vedrørende EU's udgifter og indtægter. Indberetningssystemet har i høj
grad bidraget til at beskytte EU's finansielle interesser og bekæmpe svig. Rapporten
fremhæver især, hvordan bestemmelserne om indberetning af uregelmæssigheder anvendes i
hver medlemsstat, idet den analytiske del af rapporten er baseret på oplysninger fra denne
form for indberetning.
Rapporten ledsages af seks arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene.
1
2.
2.1.
2.1.1.
POLITIKKER FOR BEKÆMPELSE AF SVIG PÅ EU-PLAN
Kommissionens politiske initiativer til bekæmpelse af svig i 2015
Forslag til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske
Unions finansielle interesser
2
Det foreslåede direktiv har til formål at styrke de eksisterende retsregler ved at harmonisere
definitionen af lovovertrædelser, der skader EU's finansielle interesser, og de sanktioner og
tidsbegrænsninger, der anvendes i disse sager. Forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet
og Rådet startede i 2014 og er stadig i gang. Den seneste trilog fandt sted i juni 2015 med det
formål at drøfte udestående centrale spørgsmål som indarbejdelse af momssvig i direktivets
anvendelsesområde og harmonisering af sanktioner og forældelsesfrister. Der pågår i
øjeblikket yderligere drøftelser i Rådet om moms efter afgørelsen om "Taricco" af 8.
september 2015,
3
hvor Domstolen bekræftede, at momssvig er omfattet af svigskonventionen.
1
2
3
i) Implementation of Article 325 by the Member States in 2015
ii) Statistical evaluation of irregularities reported for 2015 own resources, natural resources, cohesion
policy and pre-accession assistance,
iii) Recommendations to follow up the Commission report on protection of the EU’s financial interests
— fight against fraud, 2014
iv) Methodology regarding the statistical evaluation of reported irregularities for 2015
v) Annual overview with information on the results of the Hercule III Programme in 2015
vi) Implementation of the Commission Anti-Fraud Strategy (CAFS).
COM(2012) 363 final.
Sag C-105/14, "Taricco". Retten konkluderede, at EU's nuværende retlige instrument, der beskytter
EU's finansielle interesser, nemlig svigskonventionen, som BFI-direktivet skulle erstatte, dækker
momssvig.
8
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0009.png
2.1.2.
Forslag om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed
Forhandlingerne om Kommissionens forslag til en forordning om oprettelse af en europæisk
anklagemyndighed
4
fortsatte i Rådet i 2015 under ledelse af det lettiske og luxembourgske
formandskab. De opnåede fremskridt gjorde det muligt midlertidigt at afslutte forhandlingerne
om første halvdel af udkastet til forordning, som omhandlede aspekter som den europæiske
anklagemyndigheds kompetence, struktur og efterforskningsmæssige beføjelser.
2.1.3.
Evaluering af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013
I overensstemmelse med artikel 19 i forordning nr. 883/2013 skal Kommissionen senest den
2. oktober 2017 sende Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om anvendelsen af
forordningen for at vurdere, om det er nødvendigt at ændre forordningen. Til dette formål
iværksætter Kommissionen en ekstern uafhængig undersøgelse
5
for at undersøge, i hvilket
omfang forordningens mål er blevet opfyldt og fortsat er relevante. Derudover vil
evalueringen se på gennemførelsen af forordning 883/2013 i en større sammenhæng, hvor
bekæmpelsen af svig er i stadig udvikling. Et centralt spørgsmål i denne forbindelse er den
effekt, som oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed vil få for OLAF's
efterforskningsarbejde.
2.1.4.
Bekæmpelse af korruption i EU
I løbet af 2015 fortsatte Kommissionen sit arbejde med at følge op på EU's første rapport om
korruptionsbekæmpelse. Rapporten:
vurderer, hvordan de enkelte medlemsstater tackler korruption
undersøger, hvordan lovgivning og politik fungerer i praksis
giver forslag til, hvordan de enkelte lande kan øge deres indsats for bekæmpelse af
korruption.
Kommissionen holdt også et møde med medlemsstaternes nationale kontaktpunkter for
bekæmpelse af korruption.
I 2015 var bekæmpelse af korruption fortsat en prioritet i det europæiske semesters
økonomiske styring. Flere medlemsstater har modtaget henstillinger om at træffe
foranstaltninger for at forbedre gennemsigtigheden eller øge indsatsen for at bekæmpe
korruption i den offentlige forvaltning, domstolene og offentlige udbud.
Kommissionen iværksatte også et program for "udveksling af erfaringer" for
medlemsstaterne. Der blev afholdt tre workshops med medlemsstaterne i 2015 om temaer som
formueangivelser, whistleblowerbeskyttelse og korruption i sundhedssektoren.
OLAF deltog på vegne af Kommissionen i flere europæiske og internationale fora til
bekæmpelse af korruption som f.eks. EPAC/EACN.
6
Dette europæiske netværk til
bekæmpelse af korruption, som OLAF's generaldirektør er formand for, udarbejdede
"Pariserklæringen" af november 2015
7
, hvori det opfordrede europæiske beslutningstagere til
at styrke kampen mod korruption.
4
5
6
7
COM(2013) 534 final.
http://ec.europa.eu/anti-fraud/olaf-and-you/calls-for-tender_da
Netværket af europæiske partnere mod korruption (EPAC)/EU's net af kontaktpunkter til bekæmpelse
af korruption (EACN).
http://www.epac-eacn.org/downloads/declarations/doc_download/151-paris-declaration-2015
9
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0010.png
2.1.5.
Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig (CAFS)
Gennemførelsen af Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig (CAFS) fortsatte i 2015.
Alle foreslåede foranstaltninger i CAFS er nu enten afsluttet eller pågår stadig (dvs.
tilbagevendende foranstaltninger som uddannelse og bevidstgørelse om svig
8
). I mellemtiden
fortsætter gennemførelsen af nye foranstaltninger til bekæmpelse af svig i Kommissionen
baseret på Kommissionens tjenestegrenes strategier til bekæmpelse af svig, som er udviklet
under CAFS. Strategierne gennemgås og ajourføres regelmæssigt.
Gennemførelsen af CAFS blev revideret af Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) i
2015. Revisionen undersøgte strategierne for bekæmpelse af svig i flere af Kommissionens
tjenestegrene og OLAF's horisontale koordinerende rolle. IAS anerkendte de positive skridt,
som OLAF og de udvalgte tjenestegrene havde taget, både i den overordnede forvaltning af
og tilsyn med gennemførelsen af CAFS og i udarbejdelsen eller revisionen af deres strategier
til bekæmpelse af svig.
Flere af Kommissionens tjenestegrene har revideret deres strategi for bekæmpelse af svig, og
tre
9
har vedtaget en fælles strategi for bekæmpelse af svig for 2015-2020, der omfatter syv
fonde
10
. Der er foretaget dedikerede risikoanalyser af svig i overensstemmelse med de
ajourførte retningslinjer om udvikling af en strategi for bekæmpelse af svig i tjenestegrenene.
En tendens, der kan udledes af disse analyser, er, at behandling af følsomme oplysninger i
stigende grad bliver identificeret som en risiko for svig. På den ene side kan dette forklares
ved, at der er større opmærksomhed på ikke-finansiel svig. På den anden side kan det også
tyde på, at Kommissionen behandler flere og flere følsomme oplysninger. Disse tendenser vil
blive overvejet som led i de igangværende drøftelser i netværket til forebyggelse og afsløring
af svig.
2.2.
Foranstaltninger til bekæmpelse af svig – indtægter
Gensidig administrativ bistand (ændring af forordning (EF) nr. 515/97)
2.2.1.
Forordning (EU) 2015/1525
11
blev vedtaget af medlovgiverne den 9. september 2015. Den
nye forordning ændrer Rådets forordning (EF) nr. 515/97 om gensidig bistand mellem
medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og
Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og
landbrugsbestemmelserne.
Den nye forordning forbedrer den nuværende ramme for at afsløre og efterforske toldsvig på
EU-plan og nationalt plan. Den giver navnlig mulighed for at skabe centrale databaser, der
indeholder oplysninger om containeres bevægelser og om varer, der indføres i, passerer
igennem og udføres af EU. Denne ændring ventes at styrke såvel OLAF's som de nationale
toldmyndigheders analytiske evner betydeligt med hensyn til at afsløre svigagtige
operationer.
8
9
10
11
I 2015 arrangerede GD for Regionalpolitik og Bypolitik og GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender,
Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion sammen med OLAF og GD for det Indre Marked, Erhvervspolitik,
Iværksætteri og SMV'er f.eks. seminarer om bekæmpelse af svig og korruption for Estland, Ungarn,
Litauen, Letland, Portugal og Polen.
GD for Regionalpolitik og Bypolitik, GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender,
Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion og GD for Maritime Anliggender og Fiskeri.
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden (CF), Den Europæiske
Socialfond (ESF), Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Den Europæiske Fond for Bistand til
de Socialt Dårligst Stillede (FEAD), Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF),
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF).
Forordning (EU) 2015/1525, EUT L 243 af 18.9.2015, s. 1.
10
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
2.2.2.
AFIS-systemet (Anti Fraud Information System)
AFIS (informationssystem til bekæmpelse af svig) er en samlebetegnelse for en række
applikationer til bekæmpelse af svig, som OLAF styrer under en fælles teknisk infrastruktur,
der er rettet mod:
rettidig og sikker udveksling af svigrelaterede oplysninger mellem de kompetente
nationale forvaltninger og EU-forvaltninger
lagring og analyse af relevante data.
gensidig bistand i toldspørgsmål
forvaltning af uregelmæssigheder.
AFIS-projektet omfatter to store områder:
Ved udgangen af 2015 havde AFIS 8 050 registrerede slutbrugere på vegne af over 1 700
kompetente tjenester i medlemsstater, partnertredjelande, internationale organisationer,
Kommissionens tjenestegrene og andre EU-institutioner. I 2015 udvekslede AFIS-brugere
14 800 MAB-mails. I alt 12 000 sager blev gjort tilgængelige i AFIS-databaser og moduler
for gensidig bistand.
Transitinformationssystemet vedrørende bekæmpelse af svig (ATIS) modtog oplysninger om
6,5 mio. nye transitforsendelser.
Systemet til indberetning af uregelmæssigheder (IMS) modtog 23 400 nye meddelelser om
uregelmæssigheder fra medlemsstaterne og kandidatlandene.
Der blev gennemført i alt syv fælles toldoperationer, herunder tre arrangeret af OLAF, i 2015
ved hjælp af enheden for koordinering af virtuelle operationer (VOCU) som et
kommunikationsværktøj.
AFIS-portalen er en enkel og fælles infrastruktur til levering af ovennævnte tjenester og giver
betydelige stordriftsfordele og synergieffekter i udviklingen, vedligeholdelsen og driften af
dette brede og mangfoldige sæt it-tjenester og -værktøjer.
2.2.3.
Fælles toldaktioner (FTA'er)
Fælles toldaktioner er koordinerede og målrettede operationelle foranstaltninger, der
gennemføres af medlemsstaternes toldmyndigheder og tredjelande i en begrænset periode for
at bekæmpe ulovlig varehandel på tværs af grænserne.
I 2015 koordinerede og samarbejdede OLAF med medlemsstaterne om syv fælles
toldaktioner. For at lette koordineringen af opgaverne i de fælles toldaktioner med en lang
række deltagere leverede OLAF følgende:
efterforskningsmæssig, teknisk og/eller finansiel støtte
sikker adgang og udveksling af oplysninger via AFIS-platformen
sit faste operationelle koordineringslokale.
De nedenfor nævnte fælles toldaktioner, som medlemsstaternes toldmyndigheder arrangerede
sammen med OLAF eller med støtte fra OLAF, var rettet mod forskellige trusler som
smugling af cigaretter, narkotikaprækursorer og narkotika. Alene beslaglæggelsen af
cigaretter beløb sig til over 16 mio. stk.
•
FTA JETSTREAM: Denne regionale maritime overvågningsaktion blev koordineret af
de franske toldmyndigheder og var rettet mod afsløringen af ulovlig søhandel med følsomme
varer i Atlanterhavsområdet. Den resulterede i beslaglæggelsen af 2 ton cannabisharpiks.
11
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0012.png
•
FTA JUPITER: Denne regionale maritime operationelle indsats blev koordineret af de
spanske toldmyndigheder og havde til formål at bekæmpe den ulovlige handel med følsomme
varer i Middelhavet.
•
FTA FRANKSTEAD: Denne regionale operationelle indsats blev arrangeret af de
tyske og britiske toldmyndigheder og var rettet mod narkotika.
•
FTA SASHA: Denne operationelle indsats var rettet mod smugling af
narkotikaprækursorer og havde til formål at forstyrre de organiserede kriminelle netværk bag
sø- og lufttransporten af disse ulovlige kemikalier. Næsten alle medlemsstater deltog i denne
aktion i efteråret 2015, som blev arrangeret sammen med og på initiativ af de franske
toldmyndigheder med støtte fra Europol. Der blev bl.a. beslaglagt i alt 185 kg ulovlige varer.
•
FTA BALTICA: Denne operationelle indsats blev ledet af de polske toldmyndigheder
og OLAF med deltagelse af seks medlemsstater
12
og Europol. Operationen fokuserede på
problemet med ulovlige tobaksvarer fra tredjelande som Hviderusland og Rusland. 13 mio.
smuglercigaretter blev beslaglagt under operationen.
•
FTA HANSA: Denne operationelle indsats blev arrangeret af de britiske
toldmyndigheder i samarbejde med Europol og var rettet mod intern transport af ulovlige
punktafgiftspligtige varer, primært cigaretter. OLAF sørgede for systemet til sikker
udveksling af oplysninger og var en af deltagerne i operationen. Den endelige evaluering er
stadig i gang.
•
FTA ROMOLUK II: Denne regionale operationelle indsats blev arrangeret af OLAF
sammen med de rumænske myndigheder og omfattede Rumænien, Ukraine og Moldova og
var rettet mod smuglercigaretter gennem kontrol af forsendelser, der blev ført ind i EU ad vej
og jernbane. I alt 3 878 460 cigaretter blev beslaglagt samt 107 liter alkohol.
2.2.4.
Bekæmpelse af ulovlig handel med tobaksvarer
Kommissionens meddelelse fra 2013 om intensivering af kampen mod cigaretsmugling og
andre former for ulovlig handel med tobaksvarer
13
var ledsaget af en omfattende
handlingsplan. Siden da har Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne fortsat
arbejdet aktivt med at gennemføre handlingsplanen. Ved udgangen af 2016 skal
Kommissionen vedtage en omfattende rapport om fremskridtene med gennemførelsen af
strategien.
Kommissionen er stærk fortaler for en rettidig ratificering af WHO's protokol til udryddelse af
den ulovlige handel med tobaksvarer ("FCTC-protokollen"). Den 4. maj 2015 foreslog
Kommissionen formelt, at Rådet skulle ratificere protokollen på vegne af EU. FCTC-
protokollen er det første multilaterale retlige instrument, som søger at tackle det
verdensomspændende problem med cigaretsmugling på en omfattende måde.
I november-december 2015 blev der gennemført en Eurobarometer-undersøgelse om ulovlige
tobaksvarer. En rapport forventes offentliggjort medio 2016.
2.2.5.
Bekæmpelse af momssvig
Den undersøgelse, der skal kvantificere og analysere momsgabet, som Kommissionen
offentliggjorde den 19. september 2013, blev ajourført i 2015. Undersøgelsen indeholdt et
skøn over momsgabet for 26 medlemsstater i 2013 og reviderede skøn for perioden 2009-
2012. Den viste en mangel på betydelig forbedring i opkrævning af momsindtægter, eftersom
det overordnede momsgab i EU-26 nåede op på EUR 168 mia., svarende til 15,2 % af de
12
13
Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen og Sverige.
COM(2013) 324 final af 6.6.2013.
12
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0013.png
mistede momsindtægter. Medlemsstaterne arbejder sammen med Kommissionen om at
udforske nye måder til at forbedre Eurofisc-netværket, så det kan afsløre organiseret svig
langt hurtigere end normalt.
Erfaringer i medlemsstaterne har vist, at organiseret momssvig ofte udnytter svagheder i den
måde, som transaktionskæder kontrolleres på, som følge af inddragelse af modparter i
tredjelande. Efter et mandat fra Rådet indledte Kommissionen i 2015 forhandlinger med
Norge om en EU-aftale om et administrativt samarbejde om moms. Drøftelserne er i gang.
De andre aktiviteter om samarbejde om told og punktafgifter samt om den digitale økonomi
og rapporteringsforpligtelser vil indgå i næste års rapport med en beskrivelse af de aktioner,
som er gennemført i 2016.
2.2.6.
Bestemmelser om bekæmpelse af svig i internationale aftaler
Mange internationale EU-aftaler indeholder bestemmelser om gensidig administrativ bistand i
toldspørgsmål. Endvidere indeholder præferenceaftaler om told også foranstaltninger om
håndhævelse af præferencebehandling (bestemmelser om bekæmpelse af svig).
I 2015 var der 50 gældende aftaler, herunder bestemmelser om gensidig administrativ bistand,
der vedrørte 73 tredjelande, og der var forhandlinger i gang med andre lande, herunder vigtige
handelspartnere såsom USA og Japan. Et vidtgående og bredt frihandelsområde med Ukraine
er berammet til at træde foreløbig i kraft den 1. januar 2016. Denne aftale indeholder også
bestemmelser om gensidig administrativ bistand og foranstaltninger om håndhævelsen af
præferencebehandling.
Partnerskabs- og samarbejdsaftalen (PSA) med Kasakhstan blev underskrevet i 2015. Den
indeholder bestemmelser om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål.
2.2.7.
Foranstaltninger til bekæmpelse af svig vedrørende afgiftsmærkning af gasolier og
petroleum
I henhold til EU's lovgivning
14
skal medlemsstaterne anvende et bestemt stof (stof til
afgiftsmærkning) til gasolier og petroleum, der beskattes med en lavere national
punktafgiftssats end den, der gælder for motorbrændstoffer. Stoffet blev godkendt ved
Kommissionens afgørelse
15
, og efter indførelsen af reglen har der kun været ét stof i brug,
nemlig Solvent Yellow 124. I den seneste revision blev Kommissionen informeret om en
stigning i svigagtige aktiviteter, der omfatter ulovlig fjernelse af stoffet.
Kommissionen iværksatte en indkaldelse af interessetilkendegivelser i september 2015 for at
finde et nyt og bedre kemisk stof, som kunne erstatte det nuværende stof og bidrage til at
mindske ulovlige aktiviteter, der involverede diesel.
Projektet ventes at løbe i flere år, indtil der vælges et nyt stof ved en Kommissionsafgørelse. I
2016 vil der blive gennemført administrativ udvælgelse, tekniske analyser og kemiske
forsøg.
16
14
15
16
Rådets direktiv 95/60/EF af 27. november 1995 om afgiftsmærkning af gasolier og petroleum.
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/544/EU om et fælles stof til afgiftsmærkning af gasolier
og petroleum.
Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion arbejder på dette i tæt samarbejde med Det Fælles
Forskningscenter.
13
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0014.png
2.3.
2.3.1.
Foranstaltninger til bekæmpelse af svig – udgifter
Ændring af finansforordningen (forordning (EU, EURATOM) nr. 966/2012 om de
finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget)
Efter vedtagelsen af forordning (EU) 2015/1929
17
om ændring af finansforordningen har
Kommissionen fra den 1. januar 2016 indført et system for tidlig afsløring og udelukkelse
(EDES) til beskyttelse af EU's finansielle interesser. EDES sikrer:
tidlig afsløring af økonomiske aktører, som udgør en risiko, der truer EU's finansielle
interesser
indførelse af administrative sanktioner, herunder udelukkelse fra at opnå EU-midler
og/eller indførelse af en finansiel bod for upålidelige økonomiske operatører
offentliggørelse, i de alvorligste tilfælde, på Kommissionens websted af oplysninger
vedrørende udelukkelse og/eller den finansielle bod for at øge den afskrækkende
virkning.
Afgørelserne om at udelukke og/eller pålægge en finansiel bod træffes af den kompetente
anvisningsberettigede, enten på grundlag af endelige retsafgørelser eller endelige
administrative afgørelser. I mangel af sådanne betingelser træffes afgørelserne på grundlag af
en henstilling fra et nyoprettet panel med en uafhængig formand på højt plan, som bl.a. sikrer
den pågældende persons ret til at blive hørt. Fra og med rapporten for 2016 skal
Kommissionen i denne rapport give de oplysninger, som fremgår af artikel 108, stk. 3, i
finansforordningen.
2.3.2.
Indberetning af uregelmæssigheder – bestemmelser vedrørende udgiftsfeltet i den
flerårige finansielle ramme for 2014-2020
I 2015 vedtog Kommissionen en pakke med fire delegerede forordninger og fire
gennemførelsesforordninger om indberetning af uregelmæssigheder på området for delt
forvaltning for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Retsakterne trådte i kraft i
november 2015.
18
Målet er at forbedre kvaliteten og sammenhængen af de oplysninger om
17
18
EUT L 286 af 30.10 2015, s. 1.
EUT L 293 af 10.11.2015:
1. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1970 af 8. juli 2015 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 med særlige bestemmelser om
indberetning af uregelmæssigheder i forbindelse med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,
Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.
2. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1971 af 8. juli 2015 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 med særlige bestemmelser om
indberetning af uregelmæssigheder i forbindelse med Den Europæiske Garantifond for Landbruget og
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og om ophævelse af Kommissionens
forordning (EF) nr. 1848/2006
3. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1972 af 8. juli 2015 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 med særlige bestemmelser om
indberetning af uregelmæssigheder i forbindelse med Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt
Dårligst Stillede.
4. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1973 af 8. juli 2015 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 med specifikke bestemmelser for
indberetning af uregelmæssigheder i forbindelse med Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og
instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt
krisestyring.
5. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1974 af 8. juli 2015 om fastsættelse af
hyppigheden og formatet for indberetninger om uregelmæssigheder vedrørende Den Europæiske
Garantifond for Landbruget, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond, i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1303/2013.
14
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0015.png
uregelmæssigheder og svig, som medlemsstaterne indberetter, og samtidig pålægge de
nationale myndigheder en minimal administrativ byrde. De oplysninger, som medlemsstaterne
indberetter, anvendes til at bekæmpe svig, og præsenteres hvert år i denne rapport.
2.4.
2.4.1.
Andet
Gennemførelsen af Hercule-programmet
Hercule III-programmet
19
(2014-2020) fremmer aktiviteter til bekæmpelse af svig, korruption
og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader EU's finansielle interesser. I 2015 havde
programmet et budget på 14,1 mio. EUR til:
finansiering af aktioner, der styrker told- og politimyndighedernes operationelle og
administrative kapacitet i medlemsstaterne
uddannelsesaktiviteter og konferencer
it-støtte.
20
Den 27. maj 2015 offentliggjorde Kommissionen en rapport
21
om evaluering af det tidligere
Hercule II-program (2007-2013). Rapporten bekræftede, at programmet havde den ønskede
virkning til en rimelig pris, blev godt modtaget af interessenterne og tilførte merværdi.
3.
O
PFØLGNING PÅ
E
UROPA
-P
ARLAMENTETS BESLUTNING OM BESKYTTELSE AF
EU'
S
FINANSIELLE INTERESSER
– B
EKÆMPELSE AF SVIG
– Å
RSRAPPORT
2014
Kommissionen anerkender, at de indberettede data stadig ikke er fuldt sammenlignelige
mellem medlemsstaterne, og bemærker Parlamentets anmodninger om at forbedre situationen.
I 2015 blev en pakke bestående af nye forordninger om indberetning af uregelmæssigheder
godkendt (se 2.3.2). Kommissionen er i samarbejde med nationale eksperter gået i gang med
at udarbejde nye retningslinjer om indberetning med det formål at reducere eventuelle
forskelle og standardisere indberetningsprocessen og kvaliteten af oplysningerne og dermed
gøre dem mere sammenlignelige. Endvidere blev der i 2016 søsat en ny udgave af systemet til
indberetning af uregelmæssigheder (IMS).
Som svar på Parlamentets bekymringer om uregelmæssigheder i offentlige udbud anerkender
Kommissionen, at de fortsat er den vigtigste kilde til fejl i samhørighedspolitikken.
Kommissionen har imidlertid truffet både forebyggende og korrigerende foranstaltninger for
6. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1975 af 8. juli 2015 om fastsættelse af
hyppigheden og formatet for indberetninger om uregelmæssigheder vedrørende Den Europæiske
Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013.
7. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1976 af 8. juli 2015 om fastsættelse af
hyppigheden og formatet for indberetninger om uregelmæssigheder vedrørende Den Europæiske Fond
for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 223/2014.
8. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1977 af 8. juli 2015 om fastsættelse af
hyppigheden og formatet for indberetninger om uregelmæssigheder vedrørende Asyl-, Migrations- og
Integrationsfonden og instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse
af kriminalitet samt krisestyring, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
514/2014.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 250/2014 af 26. februar 2014.
COM(2015) 2234 final af 8. april 2015.
COM(2015) 221 final af 27. maj 2015: Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om
opfyldelsen af målene i Hercule II-programmet.
19
20
21
15
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0016.png
at tage hånd om disse uregelmæssigheder, som forekommer på mange offentlige
udgiftsområder. Som følge af de korrigerende foranstaltninger er en væsentlig del af de
anvendte finansielle korrektioner knyttet til sådanne overtrædelser. Kommissionen er fortsat
yderst opmærksom på at afsløre og korrigere uregelmæssigheder i offentlige udbud. Den giver
også løbende retningslinjer til nationale myndigheder om dette spørgsmål og har afholdt
workshops, præsentationer og kurser. Den træffer endvidere bilaterale foranstaltninger for at
bistå medlemsstaterne med hensyn til bestemte spørgsmål.
Efter Revisionsrettens særberetning om offentlige udbud vil Kommissionen se på muligheden
for at foretage tekniske forbedringer af IMS som svar på Rettens anmodninger. Muligheden
for interoperabilitet med andre af Kommissionens databaser vil muligvis blive undersøgt.
Hvad angår forslaget om at offentliggøre støttemodtagere, er dette allerede fastlagt i den
nuværende lovgivning med liste over den type oplysninger, som skal offentliggøres.
Whistleblowere kan, som påpeget af Parlamentet, spille en vigtig rolle i forhold til at
forebygge og afsløre forseelser som f.eks. korruption. Kommissionen selv vedtog interne
retningslinjer for indberetning af uregelmæssigheder den 6. december 2012, og disse kunne
eventuelt anvendes som en model for de institutioner og organer, som endnu ikke har vedtaget
deres egne regler.
Med hensyn til spørgsmålet om opfølgning på OLAF's henstillinger på nationalt plan, som
Parlamentet rejste i sin resolution, er Kommissionen enig med Parlamentet i, at den
omfattende retsforfølgelse af kriminalitet, der indvirker på EU's finansielle interesser, er en
afgørende forudsætning for EU og medlemsstaterne. Kommissionen minder dog om, at det er
op til medlemsstaternes kompetente myndigheder at sikre, at OLAF's henstillinger vurderes,
og at der følges op på dem, samt at OLAF på anmodning informeres om de trufne
foranstaltninger. OLAF selv analyserer de afgørelser, som de nationale myndigheder bruger
som grundlag for at beslutte, at de ikke vil forfølge sager efter OLAF's retlige henstillinger.
22
Kommissionen har allerede udpeget grundene til, at OLAF's retlige henstillinger kun følges i
begrænset omfang, i den konsekvensanalyse, som ledsagede lovforslaget vedrørende den
europæiske anklagemyndighed i 2013. Den europæiske anklagemyndighed har til formål at
tackle nogle af disse mangler som f.eks. de vanskeligheder, der opstår i forbindelse med
indsamling af beviser i medlemsstaterne. Derudover har Kommissionen iværksat en
evaluering af forordning 883/2013, der ligger til grund for OLAF's undersøgelser, som skal
afsluttes i 2017. Dette vil også give mulighed for at se nærmere på dette spørgsmål.
4.
4.1.
SAMARBEJDE MED MEDLEMSSTATERNE
Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig (Cocolaf)
Mødet i 2015 i Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig (Cocolaf)
23
med eksperter fra medlemsstaterne gav mulighed for at drøfte den vigtigste udvikling inden
for bekæmpelse af svig og udarbejdelsen af rapporten i henhold til artikel 325 i TEUF om
"Beskyttelse af EU's finansielle interesser – Bekæmpelse af svig 2014".
Cocolafs undergrupper mødtes i 2015 for at:
22
23
Se
"The
OLAF
Report
2015",
punkt
3.3,
s.
28-29.
http://ec.europa.eu/anti-
fraud/sites/antifraud/files/olaf_report_2015_en.pdf.
Kommissionens afgørelse 94/140/EF af 23. februar 1994, ændret den 25. februar 2005.
16
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0017.png
udarbejde bestemmelserne om indberetning af uregelmæssigheder og lanceringen af
det nye IMS
udarbejde dokumenter om forebyggelse af svig
dele mediestrategier
iværksætte kommunikationsaktiviteter om forebyggelse og afskrækkelse af svig.
"National Anti-fraud Strategy in practice: preparatory phase", som har til formål at
hjælpe medlemsstaterne med at udarbejde deres nationale strategier
"Identifying conflicts of interest in the agricultural sector – A practical guide for funds
managers", som har til formål at hjælpe de nationale myndigheder, der forvalter EU-
midler, med at håndtere situationer med interessekonflikter i landbrugssektoren bedre.
Der blev udarbejdet to vejledende dokumenter i undergruppen om forebyggelse af svig:
Begge dokumenter blev udarbejdet i et samarbejde mellem medlemsstaternes eksperter og
koordineret af OLAF.
Undergruppen for koordineringstjenester for bekæmpelse af svig udvekslede også erfaringer
og bedste praksis vedrørende aktiviteter til bekæmpelse af svig på mødet i oktober 2015.
Derudover indledte undergruppen OLAF's Kommunikatornetværk om Bedrageribekæmpelse
(OAFCN) kommunikationsaktiviteter om forebyggelse og afskrækkelse af svig ved at
arrangere et seminar med titlen "How best to communicate to deter fraud".
4.2.
Medlemsstaternes foranstaltninger til bekæmpelse af svig og andre ulovlige
aktiviteter, der skader EU's finansielle interesser
Medlemsstaterne berettede, at de i 2015 traf en betydelig række foranstaltninger vedrørende
beskyttelsen af EU's finansielle interesser og bekæmpelsen af svig, der afspejler vedtagelsen
af størstedelen af EU-lovgivningen for den nye programmeringsperiode 2014-2020.
Medlemsstaterne traf foranstaltninger, der dækker hele cyklussen med bekæmpelse af svig.
Størstedelen af foranstaltningerne var at finde på området for offentlige udbud, mens andre
fandtes i forbindelse med interessekonflikter, økonomisk kriminalitet, korruption,
koordineringstjenesten for bekæmpelse af svig og definitionen af svig og whistleblowere.
I 2015 fokuserede ti medlemsstater
24
på at vedtage foranstaltninger for at forbedre det
nationale samarbejde i kampen mod svig. Derudover gennemførte Bulgarien, Luxembourg og
Ungarn uddannelse af embedsmænd for at forbedre deres færdigheder i forbindelse med
afsløring af svig, mens Estland og Malta fokuserede på at øge bevidstheden om svig. Estland
gennemførte navnlig uddannelse i korruptionsoplysning, mens Maltas koordineringstjeneste
for bekæmpelse af svig i samarbejde med ministeriet for uddannelse og beskæftigelse traf
foranstaltninger for at øge bevidstheden om bekæmpelse af svig og korruption blandt
studerende i maltesiske skoler.
Desuden traf tre medlemsstater
25
foranstaltninger for at styrke deres samarbejde med andre
medlemsstater og tredjelande, nemlig følgende:
Bulgarien rapporterede, at der var blevet holdt fire internationale seminarer med
deltagelse af 160 repræsentanter for told- og skattemyndighederne i Bulgarien,
Grækenland og Rumænien sammen med OLAF og koordineringstjenesten for
bekæmpelse af svig for at udveksle erfaringer og drøfte casestudier fra kampen mod
24
25
Bulgarien, Danmark, Estland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Ungarn, Nederlandene, Polen og Portugal.
Bulgarien, Tjekkiet og Frankrig.
17
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0018.png
svig. Derudover er der taget skridt til at øge samspillet mellem forvaltningerne i
medlemsstaterne i Balkanregionen.
Tjekkiet vedtog den fælles erklæring fra toldadministrationen i Visegradgruppen (V4)
om at indføre risikoprofiler for tekstilvarer og fodtøj fra asiatiske lande.
Frankrig ratificerede protokollen om at udrydde ulovlig handel med tobaksvarer.
Endvidere vedtog syv medlemsstater
26
foranstaltninger til forebyggelse af svig eller
procedurer vedrørende forvaltningen af EU-midler. Ud af disse syv medlemsstater valgte to
27
at vedtage retningslinjer eller administrative procedurer for at forbedre forvaltningen af
fondene, nemlig følgende:
Bulgarien vedtog en handlingsplan for 2015-2016 om gennemførelse af den nationale
strategi for bekæmpelse af svig.
Tjekkiet vedtog en offentlig resolution om grundlæggende retningslinjer om
bekæmpelse af korruption på regeringsplan, som udstikker regeringens retning i
kampen mod korruption.
Danmark vedtog en national politik om bekæmpelse af svig for Den Europæiske Fond
for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF). Politikken blev
lanceret i 2015 på Erhvervsstyrelsens websted for at fremme en kultur, der ikke er
befordrende for svig, og for at fremme forebyggelse og afsløring af svig.
Tyskland vedtog en strategi for bekæmpelse af svig og korruption, herunder en
risikovurdering af svig i alle EFRU-foranstaltninger.
Endelig rapporterede ti medlemsstater
28
, at de havde foretaget retlige ændringer for at øge
beskyttelsen mod svig, og to af disse medlemsstater
29
har truffet retlige foranstaltninger til
bekæmpelse af toldsvig. Endvidere har tre medlemsstater
30
foretaget forbedringer for at
bekæmpe svig inden for beskatning.
4.3.
Gennemførelse af henstillingerne fra 2014
I rapporten fra 2014 om beskyttelse af EU's finansielle interesser henstillede Kommissionen,
at medlemsstaterne skulle:
udnytte koordineringstjenesten for bekæmpelse af svig fuldt ud under udarbejdelsen af
deres nationale strategier for bekæmpelse af svig
omsætte direktiverne om offentlige udbud i deres nationale lovgivning med særlig
vægt på definitionen af "interessekonflikt" og foranstaltninger til at tackle sådanne
konflikter
forbedre det lave indberetningsniveau
styrke toldkontrollen, navnlig i lyset af det faldende antal toldkontroller på
toldbehandlingstidspunktet.
Som anført i den tidligere rapport havde alle medlemsstaterne en koordineringstjeneste for
bekæmpelse af svig ved udgangen af 2014. Ikke desto mindre er der visse variationer i det
ansvar, som tillægges medlemsstaternes koordineringstjeneste for bekæmpelse af svig:
26
27
28
29
30
Bulgarien, Danmark, Estland, Kroatien, Nederlandene, Østrig og Portugal.
Kroatien og Østrig.
Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Irland, Spanien, Italien, Cypern, Litauen, Østrig og Polen.
Bulgarien og Østrig.
Bulgarien, Estland og Irland.
18
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0019.png
De fleste medlemsstater
31
tillagde deres koordineringstjeneste for bekæmpelse af svig
koordineringsansvar.
Fire medlemsstater
32
gav den administrative undersøgelsesbeføjelser.
Det Forenede Kongerige gav den strafferetlige undersøgelsesbeføjelser.
Fire andre medlemsstater
33
har arrangeret et netværk af koordineringstjenester for
bekæmpelse af svig, som omfatter samarbejde mellem forskellige parter.
Størstedelen af medlemsstaterne
34
oprettede et samarbejdssystem mellem deres
koordineringstjeneste for bekæmpelse af svig og de relevante nationale parter og inddrog en
række forskellige organer i kampen mod svig. Med hensyn til struktureret koordinering og
udarbejdelse af en national strategi for bekæmpelse af svig havde seks medlemsstater
35
vedtaget en sådan strategi ved udgangen af 2015. Tjekkiet har rapporteret, at det har planlagt
at revidere sin strategi, mens Italien rapporterede, at dets koordineringstjeneste for
bekæmpelse af svig har udarbejdet og udviklet strategiske retningslinjer og foranstaltninger,
som ajourføres hvert år og er offentliggjort siden 2012 i dets årsberetninger til det italienske
parlament. Yderligere fem medlemsstater
36
rapporterede, at de stadig er i gang med at vedtage
deres nationale strategier for bekæmpelse af svig.
De fleste medlemsstater
37
udarbejdede ny national lovgivning for at gennemføre EU's direktiv
om offentlige udbud. I syv medlemsstater
38
træder den nye lov i kraft i april 2016. Kun to
medlemsstater
39
har allerede vedtaget en sådan lov. Visse medlemsstater
40
har ikke truffet
foranstaltninger, da de mener, at deres nationale lovgivning allerede falder sammen med
direktivet.
Alle de fire medlemsstater
41
, der specifikt blev anmodet om at styrke deres systemer til
afsløring af svig og/eller indberetning, har taget vigtige skridt til at forbedre deres nationale
system. Frankrig og Spanien, som også blev citeret for deres indsats inden for
samhørighedspolitikken, rapporterede om deres udvikling med hensyn til at forbedre
indberetningen af uregelmæssigheder yderligere. Et betydeligt antal medlemsstater
42
nævnte
imidlertid ikke, at de havde truffet foranstaltninger på disse punkter, eftersom de antog, at de
kun gjaldt de fire navngivne medlemsstater.
De fleste medlemsstater
43
indberettede, at de havde truffet foranstaltninger til at styrke
samarbejdet med andre medlemsstater for at sikre, at alle transaktioner og økonomiske
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien,
Cypern, Letland, Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovenien, Finland og Sverige.
Bulgarien, Litauen, Malta og Rumænien.
Bulgarien, Danmark, Irland og Slovakiet.
Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Kroatien,
Italien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien,
Slovakiet, Sverige og Det Forenede Kongerige.
Bulgarien, Grækenland, Kroatien, Ungarn, Malta og Slovakiet.
Spanien, Letland, Luxembourg, Rumænien og Slovenien.
Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Kroatien, Italien, Cypern,
Letland, Litauen, Ungarn, Rumænien, Slovenien, Slovakiet og Finland.
Bulgarien, Estland, Irland, Grækenland, Italien, Slovenien og Slovakiet.
Danmark og Ungarn.
Polen og Sverige.
Danmark, Luxembourg, Slovakiet og Finland.
Belgien, Bulgarien, Tyskland, Irland, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Nederlandene,
Polen, Rumænien, Slovenien, Sverige og Det Forenede Kongerige.
Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Litauen, Ungarn, Malta,
Polen, Finland, Slovenien, Slovakiet, Sverige og Det Forenede Kongerige.
19
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0020.png
operatører er inkluderet i populationerne i forbindelse med den efterfølgende kontrol, uanset
om importøren befinder sig i den medlemsstat, hvortil den fysiske indførsel finder sted. En af
metoderne til at opnå dette var at underskrive aftalememoranda med de forskellige relevante
tjenester. Endvidere rapporterede seks medlemsstater
44
, at de ikke udelukker økonomiske
operatører, som er registreret i andre medlemsstater, i deres undersøgelser for at afdække
toldsvig.
5.
SVIG OG ANDRE UREGELMÆSSIGHEDER
Medlemsstaterne har det største ansvar for at forvalte omkring 80 % af udgiftsbudgettet og for
at opkræve næsten alle indtægter.
I henhold til sektorforordningerne skal medlemsstaterne indberette både tilfælde af svig og
andre uregelmæssigheder, som de har afsløret. Oplysningerne i den første rapport om
uregelmæssigheder skal ajourføres, når udviklingen opstår.
I henhold til EU's lovgivning skal alle sager om uregelmæssigheder og mistanker om svig
over 10 000 EUR på indtægts- og udgiftsområdet indberettes. For udgifter er det imidlertid
ikke alle afslørede uregelmæssigheder, som skal indberettes.
45
De afslørede og indberettede uregelmæssigheder ville medføre lavere indtægter eller en
unødig udgiftspost, hvis de ikke blev opdaget. Efter disse afsløringer indledes en
inddrivelsesprocedure.
Mens uregelmæssigheder i forbindelse med traditionelle egne indtægter afsløres i eller før
regnskabsåret, omhandler de uregelmæssigheder, som analyseres i dette dokument i forhold til
udgifter, beløb, som forekom i tidligere regnskabsår (i gennemsnit omkring tre år tidligere).
Eksempler på disse uregelmæssigheder kunne omfatte overtrædelse af reglerne om offentlige
udbud eller ikke-støtteberettigede udgifter.
På den ene side viser denne type uregelmæssigheder visse svagheder i de administrationer,
der forvalter midlerne. På den anden side beviser det, at disse uregelmæssigheder afsløres og
indberettes på et senere tidspunkt, at systemet generelt er i stand til at korrigere disse
situationer i hele projekternes og programmernes livscyklus.
Der er yderligere overvejelser, som skal gøres i forbindelse med svig. Svig er "bevidst
bedrageri": Det bevidste i denne adfærd bevises som regel ved brug af falske eller forfalskede
dokumenter, som inflatorisk øger de anmeldte omkostninger til EU's udgifter eller reducerer
indtægterne (for toldafgifter).
Det er klart, at det er langt mere vanskeligt at afsløre svig end en "simpel" uregelmæssighed,
hvor der ikke gøres noget bevidst forsøg på at bedrage. Mens sidstnævnte som regel stammer
fra en sårbarhed i det første kontrollag, er førstnævnte, selv ved udnyttelse af eksisterende
svagheder, resultatet af en bestemt handling, som udføres af personer og/eller organisationer
med ondsindet hensigt og med metoder, der varierer fra de mest enkle til de mest komplekse
ordninger.
Afsløring og indberetning af svig beviser, at det overordnede kontrolsystem på nationalt plan
og EU-plan (herunder OLAF) fungerer og er i stand til at afsløre svig og uregelmæssigheder.
Ansvaret for den endelige afgørelse om, hvorvidt en uregelmæssighed reelt udgør svig, ligger
hos de relevante myndigheder i den involverede medlemsstat.
46
Eftersom strafferetlige
44
45
Bulgarien, Tyskland, Spanien, Italien, Cypern og Rumænien.
Se Kommissionens arbejdsdokument om en metode til statistisk vurdering af indberettede
uregelmæssigheder ("Methodology regarding the statistical evaluation of reported irregularities").
20
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0021.png
procedurer kan tage et par år, medmindre de specifikt beskrives som "konstateret svig", bør
enhver henvisning i dette dokument til afsløring af svig fortolkes som henvisninger til sager
om "mistanke om svig".
5.1.
Indberettede uregelmæssigheder og den overordnede udvikling i 2011-2015
I 2015 blev der indberettet 22 349 uregelmæssigheder (svig og andre uregelmæssigheder) til
Kommissionen vedrørende ca. 3,21 mia. EUR. Ca. 2,79 mia. EUR (en stigning fra 2,26 mia.
EUR i 2014) vedrører udgiftsområdet i EU's budget. De afslørede uregelmæssigheder udgør
1,98 % af betalingerne på udgiftssiden og 1,71 % af de samlede traditionelle egne
bruttoindtægter, der er opkrævet.
Sammenlignet med 2014 steg antallet af afslørede uregelmæssigheder med 36 %, og de
tilhørende beløb var stabile (-1 %).
Fra 2011-2015 steg antallet af uregelmæssigheder med 98 %, mens de tilhørende beløb steg
med 81 %, selv om denne stigning primært vedrører udgiftsbudgettet.
Indtægts- og udgiftsområdet oplevede forskellige tendenser: faldende for indtægter og
stigende for udgifter.
Adskillige faktorer ligger til grund for stigningen på udgiftssiden:
For det første skyldes den de disponible EU-budgetmidler, der i 2015 var mere end
14 % højere end i 2011.
For det andet spillede konjunkturforhold ind såsom den nært forestående afslutning på
programmeringsperioden 2007-2013.
For det tredje bliver kontrollen med de relevante institutioner (Kommissionen og
Revisionsretten) og nationale tjenester, hvad angår deres forvaltning af EU-midler,
hele tiden bedre.
For det fjerde var der en række særlige omstændigheder i to medlemsstater
47
, som
indberettede et abnormt højt antal uregelmæssigheder (40 % af det samlede antal og
20 % af det samlede beløb).
Inden for traditionelle egne indtægter faldt det samlede antal uregelmæssige sager, som blev
registreret i OWNRES-databasen, til 5 104 (fra 5 538 i 2014). Det samlede skønnede og
konstaterede beløb, som medlemsstaterne indberettede som uregelmæssigheder (svig og ikke
svig) faldt i 2015 til 427 mio. EUR (fra 611 mio. EUR i 2014).
Et betydeligt fald i beløbene i 2015 kan forklares af, at Det Forenede Kongerige i 2014
konstaterede store uregelmæssige beløb på grund af undervurderede tekstiler og fodtøj,
hvilket ikke forekom i 2015 i samme omfang. Tværtimod blev visse oprindeligt konstaterede
yderligere afgifter annulleret, antageligt på grund af manglende bevis for undervurdering.
5.2.
Uregelmæssigheder indberettet som svig
Antallet af uregelmæssigheder indberettet som svig (såvel mistanke om svig som konstateret
svig) og de tilhørende beløb siger umiddelbart ikke noget om niveauet af svig, der påvirker
EU-budgettet. Uregelmæssigheder indberettet som svig har nærmere en tendens til at angive,
hvor mange sager om potentiel svig, som medlemsstaterne og EU's organer afslører.
46
47
Det betyder, at sager, der som udgangspunkt blev indberettet som mulige tilfælde af svig, måske afvises
af retsmyndighederne.
Spanien og Irland. Se punkt 5.3.2.
21
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0022.png
I 2015 blev 1 461 uregelmæssigheder, der involverede 637,6 mio. EUR (såvel udgifter som
indtægter), indberettet som svig. Der er konstateret store forskelle mellem de forskellige
områder, jf. tabel 1.
Sammenlignet med 2014 steg antallet af uregelmæssigheder
48
, der i 2015 blev indberettet som
svig, med 11 %, mens deres finansielle indvirkning steg med 18 %.
Diagram 1 viser den generelle udvikling i de seneste fem år, der afslører et fald i antallet af
indberettede sager. Årene efter det betydelige fald mellem 2010 og 2011 viser dog en stigende
tendens med hensyn til antallet af uregelmæssigheder, der afsløres og indberettes som svig,
indtil 2014, hvorimod de tilhørende beløb har svinget meget. Der kan dog udledes mere af
variationen i antallet af sager end af variationen i de involverede beløb. Beløbene varierer
meget fra år til år, da de kan blive påvirket af enkelte sager, der omfatter høje værdier.
Diagram 1: Uregelmæssigheder indberettet som svig og tilhørende beløb, 2011-2015
1.800
1.600
1.400
700
600
500
1.000
800
600
200
400
200
0
2011
2012
2013
År
Tilhørende beløb
Antal uregelmæssigheder indberettet som svig
2014
2015
100
0
400
300
Beløb (i mio. EUR)
Antal uregelmæssigheder
48
1.200
Der er også forskel på tendensen for
indtægter
(hvor der i 2015 var et lille fald målt på antal
og beløb) og tendensen for
udgifter
(hvor udsvingene ser ud til at hænge sammen med
udviklingen for de flerårige programmeringscyklusser, og hvor der har været et lille fald i
antallet af sager for andet år i træk).
Se Kommissionens arbejdsdokument "Statistical evaluation of irregularities reported in 2015".
22
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0023.png
Tabel 1: Uregelmæssigheder indberettet som svig i 2015
49 50
Antal
Variation i Involverede Variation i
uregelmæssig-
forhold til beløb (i mio. forhold til
heder indberettet
2014
EUR)
2014
som svig
I % af
betalinger
0,13%
0,09%
0,26%
n/a
0,34%
Budgetområde (udgifter)
Naturressourcer
Landb rugsmarkedsstøtte og direkte b etalinger
Udvikling af landdistrikter
Begge
Fiskeri
444
180
232
13
19
-14%
8%
-31%
86%
73%
74,1
38,3
28,8
3,8
3,2
8%
-21%
110%
-10%
53%
Samhørighedspolitik
ESIF 2014-20
Samhørighed 2007-2013
Struktur- og samhørighedsfonde før 2007-2013
371
1
360
10
21%
-
39%
-79%
477,5
0,2
429,2
48,1
74%
-
71%
102%
0,96%
0,00%
1,03%
86,79%
Førtiltrædelse
Førtiltrædelsesb istand (2000-2006)
Førtiltrædelsesinstrument (2007-2013)
29
9
20
-6%
-59%
122%
7,8
6,1
1,7
-46%
-58%
1643%
n/r
0,50%
0,34%
Direkte udgifter
Udgifter i alt
5
849
-94%
-10%
0,2
559,6
-96%
55%
0,00%
0,40%
Budgetområde (indtægter)
I % af
bruttobeløb
Antal
af
Variation i
Variation i
uregelmæssig-
Involverede
traditionelle
forhold til
forhold til
heder indberettet
beløb
egne
2014
2014
som svig
indtægter
opkrævet for
2015
Indtægter (traditionelle egne indtægter)
I ALT
612
1.461
-14%
-11%
78
637,6
-56%
18%
0.31% *
/
* Beregningen omfatter skønnede indberettede beløb.
Bilag 1 indeholder en oversigt over alle uregelmæssigheder, der blev indberettet som svig i
2015, opdelt efter medlemsstat og budgetområde.
5.2.1.
Indtægter
Antallet af uregelmæssigheder indberettet som svig er 26 % lavere for 2015 (612) end det
femårige gennemsnit for årene 2011-2015 (822). Den samlede skønnede og konstaterede
værdi af traditionelle egne indtægter (78 mio. EUR) er 34 % lavere i 2015 end det femårige
gennemsnit (119 mio. EUR). I denne sammenhæng er det samlede antal sager indberettet som
svig og andre uregelmæssigheder fortsat ret stabilt trods et fald i antallet af sager indberettet
som svig.
Toldkontrol foretaget i forbindelse med toldbehandling af varer og inspektioner foretaget af
tjenester til bekæmpelse af svig var den mest vellykkede metode til at afsløre svig i 2015.
Hvad angår beløb, var inspektioner foretaget af tjenester til bekæmpelse af svig og
efterfølgende kontrol de mest indbringende.
49
50
Den høje procentdel i forhold til "Struktur- og samhørighedsfondene før 2007-2013" skyldes
udelukkende, at betalingerne på disse programperioder næsten er afsluttet.
Totaler og subtotaler i tabel 1, 2 og 3 og i bilag 1 og 2 kan afvige fra summen af de individuelle
værdier, fordi de underliggende tal er rundet op.
23
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0024.png
Diagram 2 og 3: Metoder til afsløring af svig – efter antal sager og skønnede og konstaterede beløb
Antal sager
4%
2% 3%
35%
2% 1%
Beløb
9%
23%
34%
41%
24%
22%
Toldbehandlingskontrol
Efterfølgende kontrol
Inspektioner foretaget af tjenester til bekæmpelse af svig
Skatterevision
Frivillig anmeldelse
Andet
Toldbehandlingskontrol
Efterfølgende kontrol
Inspektioner foretaget af tjenester til bekæmpelse af svig
Skatterevision
Frivillig anmeldelse
Andet
Det er vanskeligt at sammenligne medlemsstaterne i forhold til de indberettede antal
uregelmæssigheder og de dermed forbundne beløb, eftersom indberetningspraksis påvirkes af
forskellige fortolkninger af de relevante bestemmelser. Fra et finansielt perspektiv kan
udsvingene fra ét år til et andet tilskrives indberetninger af visse omfangsrige sager, der har
betragtelig indvirkning på de årlige tal, især i medlemsstater, hvor der opkræves mindre beløb
for traditionelle egne indtægter. Andre faktorer som typen af trafik, typen af handel, de
økonomiske operatørers efterlevelse og placeringen af en medlemsstat kan påvirke tallene
betydeligt.
5.2.2.
Udgifter
Hvad angår EU's udgifter, var der et fald på 10 % i antallet af indberettede uregelmæssigheder
i forhold til 2014. Faldet blev set på tværs af alle budgetområder på nær samhørighedspolitik.
Der er dog nogle væsentlige forskelle mellem de forskellige områder, der er værd at bemærke.
Markedsstøtte, direkte betalinger og fiskeri viste alle stigninger, mens udvikling af
landdistrikter fulgte den modsatte tendens: en stigning på 82 % mellem 2013 og 2014 blev
efterfulgt af et fald på 31 % i 2015 (jf. punkt 5.2.2.1).
Der er også konstateret et fald inden for politikområderne førtiltrædelse (6 %) og direkte
udgifter (94 %). Derimod viste samhørighedspolitikken en betydelig stigning på 21 %, efter
faldet i det foregående år.
Som allerede nævnt kan der normalt ikke udledes det store af variationen i de tilhørende
beløb. De tilhørende beløb er dog steget med 55 % sammenlignet med 2014. Eftersom
Kommissionen og medlemsstaterne har fastholdt, at det er nødvendigt at planlægge og
fokusere deres kontrolaktiviteter på grundlag af risikoanalyser og it-værktøjer, kan stigningen
skyldes denne nye praksis.
Diagram 4 og 5 viser antallet af uregelmæssigheder indberettet som svig og de tilhørende
beløb opdelt efter budgetområde.
For tredje år i træk blev den største andel af uregelmæssigheder, der blev indberettet som svig
(52 %), afsløret inden for landbrugssektoren. Men som i tidligere år og i endnu højere grad
end tidligere kom størstedelen af de tilhørende finansielle beløb (85 %) fra
samhørighedspolitikken.
24
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0025.png
Diagram 4 og 5: Uregelmæssigheder indberettet som svig opdelt efter budgetområde (udgifter) – efter
antal og beløb
Antal
1%
3%
Beløb
2% 0%
13%
44%
52%
85%
Naturressourcer
Samhørighedspolitik
Førtiltrædelse
Direkte udgifter
Naturressourcer
Samhørighedspolitik
Førtiltrædelse
Direkte udgifter
Brugen af falske eller forfalskede dokumenter eller erklæringer var fortsat den mest
almindelige form for svig (34 %). 16 af de uregelmæssigheder, som blev indberettet som svig,
vedrørte interessekonflikter, tre vedrørte korruptionssager, og yderligere 73 vedrørte andre
uregelmæssigheder vedrørende etik og integritet.
Ca. 23 % af de uregelmæssigheder, der blev indberettet som svig i 2015, blev afsløret af
tjenester til bekæmpelse af svig eller i forbindelse med strafferetlige efterforskninger eller
andre eksterne kontroller. 75 % blev afsløret af de administrative kontrolsystemer, der er
indført ved de sektorspecifikke bestemmelser. Dette understreger betydningen af eksterne
kontroller for bekæmpelsen af svig og behovet for tæt koordination med forvaltnings- og
revisionsmyndigheder. Svigbekæmpelsesundersøgelser og strafferetlige undersøgelser
afslører potentielle tilfælde af svig, der involverer store beløb, hvilket afspejler effektiviteten
af undersøgelserne og de pågældende myndigheders vide efterforskningsbeføjelser.
Medlemsstaterne har stadig ikke samme tilgang til afsløring, men forskellene er blevet
mindre
51
. I 2015 var der kun to medlemsstater, Irland og Luxembourg, der ikke klassificerede
en eneste uregelmæssighed som svig. Belgien, Sverige, Malta, Finland, Danmark og Østrig
indberettede meget få tilfælde af svig (mindre end tre for alle udgiftsområder). De
medlemsstater, som afslørede og indberettede det største antal uregelmæssigheder som svig,
var Rumænien, Polen, Slovakiet, Tyskland og Italien (mellem 199 og 53). De højeste beløb
blev indberettet af Italien, Portugal, Slovakiet, Rumænien og Polen (mellem 213 mio. EUR og
40 mio. EUR). Disse forskelle skyldes flere faktorer og afspejler forskellige tilgange såvel
medlemsstaterne imellem som mellem forskellige administrationer i samme medlemsstat.
I perioden 2011-2015 udgjorde konstateret svig 7 % af de uregelmæssigheder, der blev
indberettet som svig. Polen, Rumænien, Bulgarien og Tyskland
52
indberettede flest afsluttede
procedurer på dette område.
5.2.2.1. Naturressourcer (landbrug, udvikling af landdistrikterne og fiskeri)
Trods et fald på over 30 % stod området for udvikling af landdistrikter for det største antal
uregelmæssigheder indberettet som svig i 2015. De andre områder viste en stigning
sammenlignet med det foregående år.
51
52
Se bilag 1.
Tyskland ændrede klassifikationen af antallet af sager angivet som "konstateret svig" i tidligere år til
"mistanke om svig".
25
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0026.png
I lighed med tidligere år udgjorde de uregelmæssigheder, der er indberettet af fire
medlemsstater (Ungarn, Polen, Rumænien og Italien), ca. 74 % af det samlede antal
uregelmæssigheder indberettet som svig.
Rumænien, Polen, Litauen og Tjekkiet berettede om et stigende antal tilfælde af svig.
Stigningen i uregelmæssigheder indberettet som svig vedrører Den Europæiske Garantifond
for Landbruget (EGFL). 3 % af de indberettede sager for 2015 vedrørte både EGFL og
ELFUL.
De mest tilbagevendende typer af uregelmæssigheder indberettet som svig er brugen af
"falske
eller forfalskede dokumenter",
"falske
eller forfalskede støtteanmodninger"
og
"erklæringer
om fiktive produkter, arter og/eller jord"
til EGFL. For ELFUL angav
medlemsstaterne "andre
uregelmæssigheder vedrørende etik og integritet",
"falske
eller
forfalskede dokumenter"
og "falske
eller forfalskede støtteanmodninger".
I 2015 udgjorde kontrolaktiviteter udført af administrative organer den mest vellykkede form
for kontrol, der afslørede 50 % af det samlede antal uregelmæssigheder indberettet som svig.
Af de uregelmæssigheder, der er indberettet som svig mellem 2009 og 2013
53
, beskrives 10 %
som konstateret svig. I samme periode blev 12 % af sagerne afvist. Bulgarien og Polen
berettede, at de havde afsluttet det højeste antal procedurer om konstateret svig.
5.2.2.2. Samhørighedspolitikken: Programmeringsperioderne 2007-2013 og 2000-2006
For tredje år i træk var samhørighedspolitikken ikke det budgetudgiftsområde, hvor der blev
indberettet flest uregelmæssigheder som svig. De tilhørende beløb tegnede sig dog for den
største andel af det samlede beløb.
I overensstemmelse med den tendens, der er set i de seneste år, stod EGFL for såvel den
største andel af uregelmæssigheder indberettet som svig og de tilhørende finansielle beløb i
2015 (henholdsvis 60 % og 75 %).
De fleste uregelmæssigheder indberettet som svig (64 %) blev afsløret ved hjælp af det
kontrolsystem, der er indført ved EU-lovgivning. Derved fortsatte den tendens, der har skinnet
igennem siden 2012, men den står i skarp kontrast til den tidligere programmeringsperiode
(2000-2006), hvor uregelmæssigheder indberettet som svig næsten udelukkende blev afsløret i
forbindelse med svigbekæmpelsesundersøgelser eller strafferetlige undersøgelser.
Med hensyn til beløb blev de mest markante resultater dog opnået i forbindelse med
administrative
kontroller
(44 %)
og
strafferetlige
undersøgelser
samt
svigbekæmpelsesundersøgelser eller svigbekæmpelseskontrol (44 %).
I gennemsnit indberettes tilfælde af svig senest ti måneder efter, at de er blevet afsløret.
Afsløringerne sker i gennemsnit mindre end tre år efter, at den svigagtige praksis begyndte.
Af de indberettede uregelmæssigheder i perioden 2009-2013
54
udgjorde konstateret svig 12 %
af de uregelmæssigheder, der blev indberettet som svig (i 2013 var tallet 11 %). 4 % af
sagerne blev afvist. Tyskland, Polen og Italien berettede, at de havde afsluttet det højeste antal
procedurer om konstateret svig.
53
54
2009-2013 er angivet som referenceperiode for analyse af konstaterede tilfælde af svig og afviste sager.
Jf. fodnote 53.
26
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0027.png
5.2.2.3. Førtiltrædelsespolitik:
Førtiltrædelsesbistand
førtiltrædelsesbistand (IPA)
og
instrumentet
til
Antallet af uregelmæssigheder indberettet som svig inden for førtiltrædelsesbistand og de
dertilhørende beløb faldt i 2015 i forhold til året før. Rumænien indberettede
uregelmæssigheder som svig inden for førtiltrædelsesbistand vedrørende programmet for
udvikling af landdistrikter.
55
Antallet af uregelmæssigheder indberettet som svig vedrørende instrumentet til
førtiltrædelsesbistand og de tilhørende beløb steg i forhold til 2014. Tyrkiet indberettede flest
uregelmæssigheder som svig. De største beløb i forbindelse med svig blev konstateret i
forbindelse med grænseoverskridende samarbejde og udvikling af landdistrikter.
5.2.2.4. Udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen
Udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen, analyseres på grundlag af data om
indtægtsordrer fra Kommissionens tjenestegrene.
Ifølge det periodiseringsbaserede regnskabssystem (ABAC) var fem af de inddrivelser, der
fandt sted i 2015, klassificeret som uregelmæssigheder indberettet som svig (dvs. sager, hvor
OLAF underrettes). De udgjorde 0,2 mio. EUR.
5.3.
Andre uregelmæssigheder
I 2015 blev der indberettet 20 888 uregelmæssigheder (ca. 41 % mere end i 2014) til
Kommissionen. Tallene steg for de to områder med delt forvaltning, forblev stabile for
indtægtsområdet og faldt for førtiltrædelse og udgifter. Den tilhørende finansielle indvirkning
faldt ligeledes til ca. 2,58 mia. EUR (7 % mindre end i 2014, se punkt 5.3.2), jf. tabel 2.
55
SAPARD.
27
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0028.png
Tabel 2: Andre uregelmæssigheder i 2015
56
Budgetområde (udgifter)
Naturressourcer
Landb rugsmarkedsstøtte og direkte b etalinger
Udvikling af landdistrikter
Andet/ikke relevant
Fiskeri
Antal
Variation i Involverede
uregelmæssig-
forhold til beløb (i mio.
heder indberettet
2014
EUR)
som svig
4.370
342,4
28%
1.244
2.857
86
183
7%
35%
62%
101%
131,2
186,6
5,2
19,5
Variation i
forhold til
2014
44%
21%
55%
91%
195%
I % af
betalinger
0,62%
0,30%
1,67%
n/a
2,07%
Samhørighedspolitik
ESIF 2014-20
Samhørighed 2007-2013
Struktur- og samhørighedsfonde før 2007-2013
10.322
1
9.730
591
107%
-
108%
104%
1.769,8
0,0
1.681,6
88,1
9%
-
10%
-10%
3,54%
0,00%
4,03%
159,01%
Førtiltrædelse
Førtiltrædelsesb istand (2000-2006)
Førtiltrædelsesinstrument (2007-2013)
98
7
91
-30%
-87%
6%
5,3
1,2
4,1
-43%
-81%
50%
n/r
0,34%
0,34%
Direkte udgifter
Udgifter i alt
1.606
16.396
-11%
58%
110,8
2.228,2
15%
13%
0,69%
1,58%
I % af
bruttobeløb af
traditionelle
egne
indtægter
opkrævet for
2015
1.40%*
Budgetområde (indtægter)
Antal
Variation i
uregelmæssig-
Involverede
forhold til
heder indberettet
beløb
2014
som svig
Variation i
forhold til
2014
Indtægter (traditionelle egne indtægter)
I ALT
4.492
20.888
0%
349,0
-57%
41%
2.577,2
-7%
/
* Beregningen omfatter anslåede indberettede beløb.
Bilag 2 indeholder en oversigt over alle andre uregelmæssigheder, der blev indberettet i 2015,
opdelt efter medlemsstat og budgetområde.
5.3.1.
Indtægter
Antallet af andre uregelmæssigheder er 1 % lavere for 2015 (4 492) end det femårige
gennemsnit (4 515 for årene 2011-2015). Den skønnede og konstaterede værdi (349 mio.
EUR) er 1 % højere i 2015 end det femårige gennemsnit (347 mio. EUR).
Andre uregelmæssigheder blev primært afsløret ved hjælp af efterfølgende kontrol (54 % af
antallet af sager og 56 % af beløbene). Andre vigtige metoder til afsløring af andre
uregelmæssigheder i 2015 var:
frivillig anmeldelse (16 % af antal sager og 15 % af beløbene)
toldkontrol i forbindelse med toldbehandlingen (13 % af antal sager og 12 % af
beløbene).
I 2015 var solpaneler de varer, som rent pengemæssigt var mest påvirket af svig og
uregelmæssigheder. I mange tilfælde blev der afsløret uregelmæssigheder med solpaneler
efter en bekendtgørelse om gensidig bistand fra OLAF. Dette understreger betydningen af de
undersøgelser, OLAF foretager for at afsløre uregelmæssigheder ved transaktioner med visse
typer varer (f.eks. forkerte KN-koder (kombineret nomenklatur) eller varernes oprindelse
samt unddragelse af antidumpingtold).
56
Jf. fodnote 49.
28
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0029.png
5.3.2.
Udgifter
Stigningen i antallet af andre uregelmæssigheder vedrører de primære udgiftsområder i EU-
budgettet (landbrug og samhørighedspolitik). Uregelmæssigheder vedrørende førtiltrædelse
og direkte udgifter er faldet.
Denne store stigning skyldes det store antal uregelmæssigheder indberettet af Spanien inden
for samhørighedspolitik.
57
De udgør 36 % af det samlede antal uregelmæssigheder indberettet
i 2015. Denne stigning afspejles i en betydelig stigning i de tilhørende beløb. Irland
indberettede også et usædvanligt højt antal uregelmæssigheder, idet størstedelen af disse
vedrørte perioden 2000-2006.
58
Alle uregelmæssigheder, der afsløres, bliver fulgt op af
korrigerende foranstaltninger, der træffes af de nationale myndigheder for at beskytte EU's
finansielle interesser.
5.4.
Resultaterne af aktiviteter foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse
af Svig (OLAF)
59
I 2015 indledte OLAF 219 efterforskninger. I samme periode blev der afsluttet 304
efterforskninger og fremsat 364 henstillinger
60
.
OLAF sendte 98 henstillinger til de nationale myndigheder om at indlede retslige procedurer
og henstillede, at der blev inddrevet ca. 888,1 mio. EUR, hvoraf omkring 97,9 mio. EUR
vedrørte indtægter, og 790,2 mio. EUR vedrørte udgifter (se tabel 3).
Tabel 3: Beløb, som henstilles inddrevet i 2015 efter OLAF-efterforskninger
Område
Strukturfonde
Told og handel
Ekstern støtte
Centraliserede udgifter
Landbrugsfonde
Nye finansielle instrumenter
EU-personale
I ALT
Anbefalet beløb
m io. EUR
624,0
97,9
76,1
42,0
36,8
10,4
0,9
888,1
57
58
59
60
Det høje antal uregelmæssigheder, som blev indberettet i 2015, vedrører ikke udelukkende
uregelmæssigheder indberettet i dette regnskabsår, men også uregelmæssigheder afsløret i hele perioden
2007-2013, som først blev indberettet i 2015.
For IMS-regnskabsåret 2015 indberettede Irland 538 andre EGFL-relaterede uregelmæssigheder, hvoraf
537 vedrører "historiske" indberetninger for programmeringsperioden 2000-2006. Disse 537 andre
EGFL-uregelmæssigheder blev identificeret og korrigeret i årene 2000-2010, og EU's finansielle
interesser blev beskyttet. Som følge af administrative problemer og lukning af den modstridende
finansieringsfase 2000-2006 i medlemsstaterne fandt den faktiske indberetning til IMS først sted i 2015.
Som følge deraf synes de indberettede uregelmæssigheder for Irland for 2015 høje i forhold til tidligere
år.
Den fulde beskrivelse findes i OLAF's rapport for 2015 ("The OLAF report 2015")
https://ec.europa.eu/anti-fraud/about-us/reports/olaf-report.
Ved slutningen af en efterforskning kan OLAF udstede følgende typer henstillinger:
finansielle (henstilling om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb), retslige (henstilling til
nationale myndigheder om at indlede en retssag mod en person), disciplinære (henstilling om at
iværksætte disciplinære procedurer over for institutionernes personale) og administrative (henstilling
vedrørende svagheder i administrative procedurer).
29
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0030.png
6.
INDDRIVELSE OG ANDRE FOREBYGGENDE OG KORRIGERENDE
FORANSTALTNINGER
Detaljerede oplysninger om inddrivelser, finansielle korrektioner og andre forebyggende og
korrigerende foranstaltninger (afbrydelser og udsættelser af betalinger) offentliggøres i
meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om
beskyttelsen af EU's budget.
61
Der gives ingen yderligere oplysninger om dette spørgsmål i denne rapport.
62
7.
KONKLUSIONER OG HENSTILLINGER
Medlemsstaternes rolle er afgørende for at sikre, at EU's finansielle interesser i EU er
tilstrækkeligt beskyttet. Eftersom medlemsstaterne opkræver eller forvalter og bruger den
største del af EU's budgetmidler, har de også et specifikt ansvar for at sikre, at principperne
om forsvarlig økonomisk forvaltning anvendes og respekteres behørigt. Medlemsstaterne har
pligt til at sikre, at svig og uregelmæssigheder, der påvirker EU's finansielle interesser,
afsløres og korrigeres og i tilfælde af svig retsforfølges korrekt.
2015 har været et år med konsolidering af flere af de initiativer, som Kommissionen og
medlemsstaterne har taget i de foregående år. Med hensyn til visse strategiske spørgsmål som
den europæiske anklagemyndighed er forhandlingerne skredet frem, men har stadig ikke
opnået afgørende resultater.
På andre områder blev der i 2015 taget vigtige skridt til at øge beskyttelsen af EU's finansielle
interesser, navnlig for indtægtssiden af budgettet.
7.1.
Indtægter
Vedtagelsen af forordning (EU) 2015/1525
63
har forbedret de nuværende rammer for at
afsløre og efterforske toldsvig på EU-plan og nationalt plan og betydeligt styrket både
OLAF's og de nationale toldmyndigheders analytiske evner med hensyn til at afsløre
svigagtige operationer.
På denne baggrund viser resultaterne af afsløringer inden for traditionelle egne indtægter en
let nedadgående tendens, delvist som følge af den høje værdi af afsløringerne i 2014.
Afsløringen af uregelmæssigheder og svig vedrørende solpaneler
64
(hvoraf mange blev
afsløret efter meddelelser om gensidig bistand fra OLAF) understreger:
betydningen af OLAF's efterforskning i forbindelse med afsløring af
uregelmæssigheder i transaktioner med visse typer varer
65
og
den merværdi, som koordinering og samarbejde på EU-plan kan generere i
bekæmpelsen af svig.
Toldkontrolstrategi er en kombination af forskellige typer af kontroller. Efterfølgende kontrol
er den mest effektive afsløringsmetode, både hvad angår antallet af afslørede tilfælde og
beløb. Kontrol i forbindelse med toldbehandlingen af varer og inspektioner foretaget af
61
62
63
64
65
For regnskabsåret 2014, se COM(2015) 503 af 8. oktober 2015. Meddelelsen for regnskabsåret 2015
ventes mellem udgangen af juli og september.
Visse oplysninger om inddrivelse findes i Kommissionens arbejdsdokument om statistisk evaluering af
uregelmæssigheder indberettet i 2015 ("Statistical evaluation of the irregularities reported in 2015").
Se punkt 2.2.1.
De varer, som er mest berørt af uregelmæssigheder og svig. Se punkt 5.3.1.
F.eks. forkerte KN-koder eller forkert vareoprindelse og unddragelse af antidumpingtold.
30
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0031.png
tjenester til bekæmpelse af svig er imidlertid uundværlige i forhold til at afsløre visse former
for svig og nye mønstre inden for svig.
I mange medlemsstater har budgetbegrænsninger ført til nedskæringer i kontrolpersonalet.
Visse medlemsstater opererer med bemærkelsesværdigt få toldmedarbejdere. Mindre kontrol
kan øge de indgående handelsstrømme, men dette kan ske på bekostning af en effektiv kontrol
og beskyttelse af EU's finansielle interesser.
Henstilling 1
I lyset af de nuværende budgetmæssige begrænsninger opfordres medlemsstaterne til
at:
finde den rette balance mellem at lette samhandelen og beskytte EU's
finansielle interesser, som også er nationale interesser i betragtning af de
nationale skatter, der opkræves af import, og i lyset af at
medlemsstaterne godtgøres for at opkræve traditionelle egne indtægter
udveksle erfaringer om tilfælde, hvor det i særlig grad lykkedes
toldmyndighederne at afsløre svig eller uregelmæssigheder i forbindelse
med toldbehandlingen
indarbejde oplysninger fra andre medlemsstater eller Kommissionens
tjenestegrene gennem CRMS-, AFIS- eller OWNRES-systemerne i deres
risikostyring og supplere de nationale populationer, der anvendes til
risikostyring
arbejde tæt sammen og udveksle oplysninger på tværs af grænserne om
efterfølgende kontroller/revisioner og til at forebygge svigrelateret
omlægning af samhandelen fra én medlemsstat til en anden. Når det
bestemmes, hvilke virksomheder der skal kontrolleres, bør
opmærksomheden rettes mod de virksomheder, som er etableret i ét land,
men som behandler al deres import på toldkontoret i andre
medlemsstater.
I 2015 blev "frivillige anmeldelser" en vigtigere kilde til afsløring af uregelmæssigheder. I
lyset heraf skal der tages højde for resultaterne af de frivillige anmeldelser, når de fremtidige
kontrolstrategier skal planlægges, navnlig den efterfølgende kontrol, men også i forbindelse
med tilpasning af kontrolstrategier, således at det er muligt at føre tilsyn med selvevaluerede
operatører i fremtiden. Frem for alt skal der tages grundigt højde for efterfølgende vurderinger
af toldværdier.
Henstilling 2
I lyset af det stigende antal tilfælde af frivillig anmeldelse og de tilhørende beløb mindes
medlemsstaterne om, at de skal tilpasse deres toldkontrolstrategier under hensyntagen
til resultaterne af de frivillige anmeldelser og opfordres derfor til at:
tilpasse deres årlige planlægning af personale og ressourcer til
efterfølgende kontrol af oplysninger modtaget gennem frivillige
anmeldelser
tage højde for toldrisikostyring og om nødvendigt i kontrolplanerne at
tage højde for den type uregelmæssigheder, som afsløres i de frivillige
31
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0032.png
anmeldelser
udvide toldkontrollen til andre økonomiske operatører med forretninger
eller operationer, som er identiske eller kan sammenlignes med dem, som
har foretaget frivillige anmeldelser.
7.2.
Udgifter
På udgiftssiden er det vanskeligt at fortolke udsvinget i antallet af uregelmæssigheder, der er
indberettet som svig i løbet af de seneste fem år. Mens antallet af afsløringer imidlertid har
været ret stabilt i de seneste tre år, er de tilhørende beløb steget løbende. Der er en vigtig
forskel på:
a.
udgiftsprogrammer, som er flerårige,
og for hvilke afsløringerne følger deres
cykliske
natur, og
b.
direkte betalinger og markedsstøtte
(landbrugspolitik), hvor betalinger og aktioner
følger en årlig cyklus, og afsløringer af svig og uregelmæssigheder viser en vis
konsistens og stabilitet
over tid.
Praksis for afsløring af svig varierer stadig mellem medlemsstaterne.
Antallet af medlemsstater, der afslører og indberetter et stort antal uregelmæssigheder som
svig, er steget, hvilket viser, at de går ind i kampen mod svig, der påvirker EU's finansielle
interesser.
Kommissionen er fortsat bekymret over det lave antal uregelmæssigheder, som indberettes
som potentiel svig af visse lande. Især gik den fremgang, som blev bemærket i 2014 i visse
medlemsstater, i stå eller endda tilbage i 2015.
Om end tilfredsstillende kan kvaliteten af indberetningerne om uregelmæssigheder forbedres
yderligere for at give mulighed for at foretage mere tilbundsgående analyser af de
underliggende fænomener.
Henstilling 3
Medlemsstaterne anmodes om at forbedre kvalitetskontrollen af de oplysninger, der
indsendes via systemet til indberetning af uregelmæssigheder (IMS) yderligere, navnlig
oplysninger om:
- beskrivelsen af de afslørede uregelmæssigheder
- de relevante prioriterede områder
- lokaliseringen af de projekter/aktioner, som påvirkes af svig og uregelmæssigheder.
Da nogle medlemsstater indberetter et meget lavt antal uregelmæssigheder som svig,
navnlig i forhold til de midler, som de tildeles, henstiller Kommissionen, at de styrker
deres indsats for at afsløre og/eller indberette svig:
•
•
inden for landbrug: Finland, Østrig og Det Forenede Kongerige
inden for samhørighedspolitik: Spanien, Frankrig og Litauen.
Forvaltnings- og betalingsmyndighedernes rolle i afsløringen af svig er vokset siden 2012 og
bør i de kommende år udbygges yderligere i henhold til den nye lovgivningsmæssige ramme
for perioden 2014-2020.
Kommissionen mener, at denne rolle kan udbygges yderligere, hvis disse myndigheder gør
systematisk brug af passende it-værktøjer.
32
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0033.png
Henstilling 4
• I lyset af kompleksiteten af de forvaltede transaktioner og det store antal berørte
modtagere opfordres medlemsstaterne (forvaltningsmyndigheder/betalingsmyndigheder
og revisions-/kontrolmyndigheder) til at planlægge og fokusere deres revisions- og
kontrolaktiviteter på grundlag af risikoanalyser og ved hjælp af it-værktøjer.
• Kommissionen har udviklet og stillet systemer og værktøjer som Arachne, IMS og
værktøjer til risikovurdering af svig til rådighed for medlemsstaterne. Kommissionen
opfordrer medlemsstaterne til at anvende disse systemer og værktøjer mere systematisk
og effektivt, medmindre de allerede råder over andre sammenlignelige alternativer.
33
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0034.png
BILAG 1 — U
REGELMÆSSIGHEDER INDBERETTET SOM SVIG
Antallet af uregelmæssigheder indberettet som svig måler resultatet af den enkelte medlemsstats indsats for at bekæmpe svig og andre ulovlige
aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser. Tallene skal derfor ikke fortolkes som niveauet af svig på medlemsstatens område. De
samlede beløb adskiller sig fra tabel 1, da bilag 1 ikke omfatter tredjelande (førtiltrædelse) og direkte udgifter.
Medlemsstater
Belgique/België
Bulgaria
Ceská republika
Danmark
Deutschland
Eesti
Éire/Ireland
Ellada
España
France
Hrvatska
Italia
Kypros
Latvija
Lietuva
Luxembourg
Magyarország
Malta
Nederland
Österreich
Polska
Portugal
Romania
Slovenija
Slovensko
Suomi/Finland
Sverige
United Kingdom
I ALT
Landbrug
N
5
13
1
6
6
€
773.479
791.560
0
615.842
1.507.680
N
Fiskeri
€
4
186.613
Samhørighedspolitik
N
1
4
35
1
58
1
4
1
1
3
30
11
€
0
252.411
14.398.677
0
5.711.930
452.363
76.861
1.321.308
40.039
2.184.460
205.897.337
3.204.277
Førtiltrædelse
N
1
€
292
UDGIFTER I ALT
N
1
14
48
2
64
7
0
4
12
9
5
67
4
16
15
0
44
1
8
2
176
27
199
12
75
1
1
13
827
€
0
1.212.795
15.190.237
0
6.327.772
1.960.044
0
76.861
2.267.130
21.997.640
2.236.324
216.621.934
211.760
3.606.671
4.097.052
0
10.169.408
20.386
1.205.247
432.710
40.190.732
77.983.304
70.071.989
3.641.699
76.491.700
6.676
29.027
1.612.683
557.661.780
INDTÆGTER
N
43
23
2
6
88
4
8
33
74
99
6
40
3
18
17
0
5
0
0
9
59
4
21
3
2
6
0
39
612
€
7.538.346
648.683
44.705
4.001.406
14.566.960
81.625
1.544.668
13.375.473
4.830.245
16.502.399
621.169
5.689.688
112.709
1.616.073
559.196
0
205.201
0
0
882.508
1.732.136
508.718
1.106.514
139.295
97.541
412.415
0
989.999
77.807.672
11
8
35
4
5
15
28
2
1
117
5
135
6
19
945.822
21.957.601
9.786.868
211.760
402.394
4.097.052
8.461.627
0
6.625
5.180.874
228.168
12.628.911
913.603
2.243.224
2
937.729
2
51.864
8
2
664.975
1.253.828
3
425
119.576
70.872.666
3
19
171.379
3.214.524
16
1
6
1
59
14
53
6
56
1
1
7
371
1.707.781
20.386
1.205.247
426.085
35.009.858
77.090.162
50.128.899
2.728.096
74.248.476
6.676
29.027
1.321.728
477.462.083
9
6.060.351
12
6.112.508
34
 kom (2016) 0472 - Ingen titel
1660352_0035.png
BILAG 2 – A
NDRE UREGELMÆSSIGHEDER
De samlede beløb adskiller sig fra tabel 2, da bilag 2 ikke omfatter tredjelande (førtiltrædelse) og direkte udgifter.
Medlemsstater
Belgique/België
Bulgaria
Ceská republika
Danmark
Deutschland
Eesti
Éire/Ireland
Ellada
España
France
Hrvatska
Italia
Kypros
Latvija
Lietuva
Luxembourg
Magyarország
Malta
Nederland
Österreich
Polska
Portugal
Romania
Slovenija
Slovensko
Suomi/Finland
Sverige
United Kingdom
I ALT
Landbrug
N
12
35
54
21
104
31
61
106
502
167
1
493
4
31
243
279
6
202
23
262
279
1.086
21
32
19
36
72
4.182
€
198.676
5.500.245
2.075.902
1.459.851
4.268.397
916.700
1.700.271
40.248.517
45.516.487
21.176.547
17.655
34.130.041
257.092
1.164.772
25.514.993
14.735.635
109.516
9.873.243
626.623
6.096.964
14.745.038
82.452.484
411.740
5.085.314
372.214
2.396.338
1.606.199
322.657.452
N
Fiskeri
€
5
3
1
4
75.532
51.662
12.105
593.268
Samhørighedspolitik
N
42
103
623
3
381
38
545
114
5.105
19
1
191
3
51
53
304
14
63
90
826
215
374
38
373
12
30
711
10.322
€
1.150.403
31.888.599
234.818.961
100.821
37.549.894
1.406.812
73.999.784
37.671.526
434.379.579
2.557.529
2.431
45.870.449
472.133
9.821.468
6.933.032
37.517.791
511.673
5.312.715
8.130.052
190.580.712
27.732.179
123.894.190
4.768.205
416.581.123
850.164
1.949.056
33.810.996
1.770.262.277
Førtiltrædelse
N
29
€
885.125
UDGIFTER I ALT
€
54
1.349.079
172
38.349.500
680
236.946.526
25
1.572.777
489
42.411.559
69
2.323.512
606
75.700.055
224
78.047.040
5.619
480.651.408
186
23.734.075
25
280.246
688
80.588.607
7
729.226
83
10.996.485
309
33.123.830
0
0
585
52.318.998
20
621.189
318
22.148.940
113
8.756.676
1.094
198.350.825
521
46.718.450
1.488
209.884.802
59
5.179.945
406
421.855.453
32
1.270.261
74
4.664.364
801
35.898.102
14.747 2.114.471.927
N
N
INDTÆGTER
199
4
70
85
1.680
4
24
19
240
260
8
112
1
12
30
0
20
4
459
63
69
14
72
9
6
32
76
920
4.492
€
7.702.369
96.851
3.459.097
3.572.789
98.309.892
112.658
1.795.956
3.001.966
19.835.842
15.873.136
558.813
8.801.968
14.363
378.930
795.857
0
798.466
604.651
111.189.852
4.189.849
3.249.352
1.730.597
7.478.348
307.191
474.901
1.326.606
3.039.021
50.860.956
349.560.277
4
12
126.996
755.342
1
1
13
2
53
6
27
23
1
1
8
18
183
34.181
10.245
675.805
65.572
6.962.981
1.673.150
4.241.232
3.151.694
189.016
47.884
318.970
480.908
19.466.543
23
3
260.160
553.935
5
386.434
60
2.085.654
35