kom (2016) 0646 - Ingen titel

Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0646
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 4.10.2016

COM(2016) 646 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET

EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE

UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år

{SWD(2016) 323 final}

{SWD(2016) 324 final}

kom (2016) 0646 - Ingen titel

ESUMÉ

Ungdommen er Europas fremtid. Det er vores mission at skabe betingelserne for de unges

optimale udvikling og give dem de bedste muligheder for at være aktive på arbejdsmarkedet

og i samfundet. Men ungdommen var også hårdest ramt under krisen, og ifølge en nylig

Eurobarometerundersøgelse føler halvdelen af Europas unge sig udelukket og marginaliseret

fra meningsfuld deltagelse i det sociale og økonomiske liv.

Som kommissionsformand Jean-Claude Juncker sagde i sin tale om Unionens tilstand i 2016,

så "skal Den Europæiske Union ikke blot sikre, at vi kan bevare vores europæiske livsstil,

men skal også forbedre europæiske borgeres situation. Jeg hverken kan eller vil acceptere, at

Europa fortsat er et kontinent med ungdomsarbejdsløshed." Han gav også udtryk for sin vilje

til at "fortsætte udbredelsen af ungdomsgarantien i hele EU og dermed forbedre europæernes

færdigheder og nå ud til de regioner og unge med størst behov". Ungdomsarbejdsløsheden

skal fortsat håndteres direkte, hvis vi skal udnytte den europæiske befolknings dynamik og

potentiale fuldt ud, og alle de instrumenter, der er til rådighed på EU-plan og nationalt plan,

skal ligeledes udnyttes fuldt ud. Dette er også formålet med det nye ungdomsinitiativ som

angivet i hensigtserklæringen for 2016 til Europa-Parlamentets formand og formanden for

Rådet, hvor eksisterende fungerende processer fortsættes og styrkes og nye instrumenter

etableres for at behandle spørgsmål, som ikke er tilstrækkeligt dækket. Denne rapport og dens

konklusioner er et led i dette initiativ.

Siden 2013 har Unionen og medlemsstaterne indledt sig på en ambitiøs strategi for

reducering af ungdomsarbejdsløsheden. På forslag fra Kommissionen har alle

medlemsstaterne tilsluttet sig oprettelsen af en ungdomsgaranti, som er en politisk

forpligtelse, i form af en rådshenstilling i april 2013, om at give alle unge kvalitetstilbud om

beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire

måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem.

Etableringen af ungdomsgarantien er blevet fulgt op af politiske retningslinjer og økonomisk

støtte fra EU, navnlig gennem ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

Tre år efter lanceringen af ungdomsgarantien er der 1,4 mio. færre unge arbejdsløse i EU. I

2015 var den årlige ungdomsarbejdsløshed faldet med 3,4 procentpoint til 20,3 %, og antallet

af unge, der ikke var i beskæftigelse eller uddannelse (NEET), var faldet med 1 procentpoint

til 12 % i gennemsnit i EU. Tallene for ungdomsarbejdsløsheden og NEET er meget

forskellige i EU, men for begge gælder det, at tallene er faldet i de fleste medlemsstater. I

samme periode er ungdomsarbejdsløsheden faldet hurtigere end arbejdsløsheden for voksne,

både i EU samlet set og i mange medlemsstater. Dette tyder på, at strukturreformer af

arbejdsmarkedet og uddannelsespolitik støttet af ungdomsgarantien har gjort en forskel.

Ungdomsgarantien er en realitet i hele EU. 14 mio. unge har tilmeldt sig

ungdomsgarantiordninger siden januar 2014. Cirka ni millioner unge har taget imod et

tilbud, hvoraf størstedelen har været tilbud om beskæftigelse. Næsten to tredjedele af de unge,

som forlod ungdomsgarantien i 2015, tog imod et tilbud om beskæftigelse, uddannelse, et

praktikophold eller en læreplads. Ungdomsgarantien har lettet strukturreformer og

innovation i politikudformning betydeligt i alle medlemsstaterne. Den suppleres af andre

initiativer såsom den nye dagsord for færdigheder eller alliancen for lærlingeuddannelser.

Ikke desto mindre er ungdomsarbejdsløsheden stadig uacceptabelt høj, og medlemsstaterne

står stadig over for mange udfordringer. Der kræves fortsat en politisk forpligtelse over for

ungdomsgarantien som en langsigtet strukturreform for på effektiv vis at kunne høste

fordelene ved det hidtil udførte arbejde. Bedre intern koordinering og kapacitetsopbygning

kom (2016) 0646 - Ingen titel

blandt de involverede parter, såsom offentlige arbejdsformidlinger og uddannelsesudbydere,

vil styrke lovende partnerskaber og forbedre levering. Og endelig vil det fortsat kræve en stor

indsats at lede de grupper, der er svære at nå, og de grupper, der befinder sig længst væk fra

arbejdsmarkedet, i retning af ungdomsgarantien.

EU har ydet støtte i væsentligt omfang i denne proces. I perioden 2014-2020 vil Den

Europæiske Socialfond investere mindst 6,3 mia. EUR — som supplement til

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet — til støtte af unges integration på arbejdsmarkedet med

samme investeringsprioritet.

Derudover er der via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, i første omgang med en finansiel

ressource på 6,4 mia. EUR, for første gang nogensinde, blevet ydet direkte målrettet støtte til

unge NEET'er, som bor i regioner, der kæmper med en ungdomsarbejdsløshed, der er højere

end 25 %. I 2015 besluttede Kommissionen at fremskynde gennemførelsen af

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ved at øge forfinansieringen til medlemsstaterne med næsten

1 mia. EUR. På baggrund af de første resultater og behovsvurderingen indtil 2020 har

Kommissionen netop foreslået at forlænge finansieringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

ved at tilføre 1 mia. EUR fra EU-budgettet, som suppleres af et beløb i samme

størrelsesorden fra Den Europæiske Socialfond i de støtteberettigede medlemsstater.

NDLEDNING

Ungdommen står højt på EU's politiske dagsorden. EU's ungdomspolitik lægger især vægt på

øget social inklusion af alle unge, øget deltagelse i det demokratiske og civile liv og en lettere

overgang til voksenlivet, navnlig integration på arbejdsmarkedet.

Medlemsstaterne forpligtede sig i 2013, midt i en krise, som havde betydelige konsekvenser

for unges beskæftigelse, til en samlet tilgang til

bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed som

et særligt og øjeblikkeligt mål.

Ungdomsgarantien blev derfor etableret for at sikre, at alle unge i alderen op til 25 år

modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, fortsat uddannelse eller en lærlingeuddannelse

eller en praktikplads, senest fire måneder efter at de er blevet ledige eller har forladt det

formelle uddannelsessystem

. Ved at forbedre overgangen fra skole til arbejde og investere i

unges beskæftigelsesegnethed har ungdomsgarantien også taget sigte på at

forhindre tab af

vækstpotentiale på baggrund af kvalifikationstab, tab af social samhørighed og

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, som risikerer at ramme Europas økonomi hårdt,

navnlig i en tid med hurtig aldring.

Der er desuden iværksat en række EU-initiativer ved siden af ungdomsgarantien. Den

europæiske alliance for lærlingeuddannelser blev lanceret i 2013 for at styrke de europæiske

lærlingeordningers kvalitet, antal og image. Rådets henstilling om en kvalitetsramme for

praktikophold blev vedtaget i marts 2014. Den Europæiske Ungdomspagt fra 2015 bygger

videre på disse initiativer ved at fremme kvalitetspartnerskaber mellem virksomheder og

uddannelsesinstitutioner

Europa-Kommissionen (2015), EU's "Ungdomsrapport" 2015, EU's publikationskontor, Luxembourg.

2013/C 120/01 af 22. april 2013.

kom (2016) 0646 - Ingen titel

Tre år efter lanceringen af ungdomsgarantien er der 1,4 mio. færre unge arbejdsløse i EU, og

antallet af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), er faldet

væsentligt, dog med vidt forskellige resultater i medlemsstaterne.

Figur 1 viser et øjebliksbillede af de meget forskellige ungdomsarbejdsløshedstal i EU i

starten af 2016 og fremhæver de medlemsstater, som har oplevet det største fald i

ungdomsarbejdsløsheden siden 2013. Unges arbejdsmarkedsresultater har overgået andre

aldersgrupper siden 2013. Selv om der kunne være andre faktorer at tage højde for, såsom

unges større følsomhed over for makroøkonomiske vilkår, har reformer på arbejdsmarkedet

og uddannelsespolitikker – som er understøttet af ungdomsgarantien – været medvirkende

faktorer til dette resultat.

Figur 1: Ungdomsarbejdsløshed i EU i 2016 og ændringer i perioden 2013-2016

Ungdomsarbejdsløshed (15-24)

Ændring 2013Q1-2016Q2

Ungdomsarbejdsløshed 2016Q2

Ungdomsgarantien er en realitet i hele EU.

En hurtig gennemførelse fandt sted fra 2014 og

frem. Siden da har mere end 14 mio. unge tilmeldt sig ungdomsgarantiordningerne, og i

perioden har i gennemsnit næsten to mio. unge været tilmeldt

. Omkring ni mio. unge har

taget imod et tilbud om beskæftigelse, uddannelse, praktikophold eller lærlingeuddannelse

under ungdomsgarantien.

Bemærk, at disse tal er baseret på data indsamlet under indikatorrammen for ungdomsgarantien og skøn for

2016. Detaljerede oplysninger fremgår af det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene

om gennemførelsen af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativets funktionsmåde (SWD (2016)

323).

kom (2016) 0646 - Ingen titel

I perioden 2013-2015 blev der i de fleste

medlemsstater vedtaget et stort antal

arbejdsmarkedsreformer rettet mod unge.

Ungdomsgarantien har ikke kun været

medvirkende til at styrke foranstaltninger for

unge på både efterspørgsels- og udbudssiden,

men har også været en stærk politisk drivkraft

for reformer. Den har således ydet et

betydeligt bidrag til strukturreformer og

innovation i politikudformning samt fremmet

investeringer i menneskelig kapital og opadgående konvergens i medlemsstaterne.

Ungdomsgarantien har ligeledes været medvirkende til at øge antallet af partnerskaber mellem

arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne. Til trods for denne positive udvikling er der

behov for fornyet indsats for at støtte de unge, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, dvs. de

NEET'er som har haft mindst fordel af disse forbedringer.

EU har ydet

støtte i væsentlig omfang

til støtte for ungdomsgarantien gennem Den

Europæiske

Socialfond

(ESF)

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet blev lanceret i 2013 med et budget på 6,4 mia. EUR til —

for første gang nogensinde — direkte og målrettet støtte til unge, der ikke var i beskæftigelse

og uddannelse, som bor i regioner, hvor ungdomsarbejdsløsheden er højere end 25 %. I 2015

besluttede Kommissionen at fremskynde gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

ved at øge forfinansieringen til medlemsstaterne med næsten 1 mia. EUR. På baggrund af de

første resultater og behovsvurderingen indtil 2020 har Kommissionen netop foreslået at

forlænge finansieringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ved at tilføre 1 mia. EUR fra EU-

budgettet, som suppleres af et beløb i samme størrelsesorden fra ESF-tildelingen til de

støtteberettigede medlemsstater. I løbet af programmeringsperioden 2014-2020 vil ESF —

som supplement til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet — direkte investere mindst 6,3 mia.

EUR til støtte for unges integration på arbejdsmarkedet i Europa.

Siden 2013 har Den Europæiske Centralbank udbudt et program bestående af to søjler med

titlen "Jobs til unge – investering i kvalifikationer".

Søjlen "Investering i Kvalifikationer"

støtter investeringer i menneskelig kapital (f.eks. jobrelaterede kvalifikationer og praktisk

oplæring samt faglig uddannelse, studielån og mobilitetsprogrammer). I 2013-2015

underskrev Den Europæiske Investeringsbank (EIB) aftaler om lån for næsten 7 mia. EUR via

denne søjle. Derudover stiller søjlen "Job til unge" finansiering til rådighed til ansættelse af

unge i små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Mellem juli 2013 og december 2015 blev

de begunstigede SMV'er tildelt mere end 26 mia. EUR.

I 2013 opfordrede EU's stats- og regeringschefer Kommissionen til at "rapportere

i 2016 om

gennemførelsen af "ungdomsgarantien" og om ungdomsbeskæftigelsesinitiativets

funktionsmåde"

Denne meddelelse er Kommissionens svar på den opfordring og afspejler samtidig budskaber

fra Rådet

, Europa-Parlamentet

, arbejdsmarkedsparter og de vigtigste interessenter.

For yderligere oplysninger:

http://www.eib.org/projects/priorities/investing-for-youth/index.htm?lang=en

EUCO 104/2/13.

I marts 2016 bemærkede Rådet, at ungdomsgarantien har "fungeret som en stærk politisk drivkraft i en række

tilfælde", og at "vedvarende politisk engagement i ungdomsgarantien som en langsigtet strukturreform er

afgørende for at få udbytte af det hidtidige arbejde". Rådet for Den Europæiske Union, 6154/16.

Europa-Parlamentet opfordrede indtrængende "medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre ungdomsgarantien".

2015/2351(INI).

kom (2016) 0646 - Ingen titel

Den opregner foranstaltninger i medlemslandene og på EU-plan til gennemførelse af

ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

I meddelelsen vurderes de første resultater, og udfordringer identificeres, idet der tages

hensyn til det faktum, at det i visse medlemsstater har krævet længere tid at få de nødvendige

processer og strukturer på plads for fuldt ud at kunne gennemføre foranstaltningerne under

ungdomsgarantien

NGDOMSGARANTIEN OG UNGDOMSBESKÆFTIGELSESINITIATIVET

TRE ÅR EFTER

2.1.

Hurtig gennemførelse af politikker i Europa

Nationale ungdomsgarantiordninger har taget form…

Ungdomsgarantien er en strukturreform, som er blevet gennemført hurtigt i EU

takket

være en hidtil uset kombination af kraftigt politisk momentum, betydelige finansielle

ressourcer

gennem

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

ESF

samt

effektive

overvågningsmekanismer på EU-plan.

Alle medlemsstater har defineret deres strategiske tilgang gennem specifikke planer for

gennemførelsen af ungdomsgarantien

. Planerne omfatter både kortsigtede tiltag, som giver

en øjeblikkelig reaktion på den høje ungdomsarbejdsløshed og inaktivitet

, og en vision for

langsigtede strukturreformer for at forbedre overgangen fra skole til arbejde. Gennemførelsen

begyndte i 2014 med centrale foranstaltninger, som gradvist udvides.

De vigtigste elementer i ungdomsgarantien

Ungdomsgarantien skal sikre, at alle unge i alderen op til 25 år modtager et

kvalitetstilbud

om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller en

praktikplads, senest fire måneder efter at de er blevet ledige eller har forladt det formelle

uddannelsessystem.

Ungdomsgarantien dækker alle unge, som ikke er i beskæftigelse eller under

uddannelse (NEET'er).

NEET'er er dog en heterogen gruppe, som kan underinddeles i

to brede kategorier: arbejdsløse NEET'er, der aktivt søger arbejde, og inaktive NEET'er,

der ikke søger arbejde. Inaktivitet kan opstå på grund af forskellige faktorer, herunder

familiemæssige forpligtelser og sundhedsproblemer, men også modløshed og manglende

incitament til at registrere sig som arbejdsløs

Koordineringen af nationale ungdomsgarantiordninger påhviler i de fleste tilfælde det

ministerium,

der

varetager

arbejdsmarkedsspørgsmål,

mens

offentlige

arbejdsformidlinger generelt fungerer som det primære kontaktsted. Alternative udbydere

(herunder handels-, industri- og håndværksorganisationer, ungdomscentre,

uddannelsesinstitutioner og leverandører og kommuner) er involveret i cirka en tredjedel

af medlemsstaterne, og i tre medlemsstater kan de unge tilmelde sig via særlige online

ungdomsgarantiplatforme.

Mens størstedelen af medlemsstaterne koncentrerer sig om unge i alderen op til 25 år,

For yderligere oplysninger henvises til det ledsagende arbejdsdokument (SWD (2016) 323.

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1161&langId=en.

En person er

økonomisk

inaktiv, hvis han eller hun ikke er en del af arbejdsstyrken. Inaktive unge er således er

enten ikke i arbejde, eller de er arbejdsløse, hvilket betyder, at de ikke arbejder og heller ikke står til rådighed

eller er jobsøgende.

Landespecifikke oplysninger findes i landeoplysningerne, der er knyttet som bilag til arbejdsdokumentet.

Eurofound (2016),

Exploring the diversity of NEETs,

EU's Publikationskontor, Luxembourg.

kom (2016) 0646 - Ingen titel

som anført i Rådets henstilling, har 13 medlemsstater udvidet til at koncentrere sig om

unge i alderen helt op til 30 år. I de fleste medlemsstater er tidsfristen for at komme med

et tilbud fire måneder, hvilket er i overensstemmelse med Rådets henstilling.

Typiske eksempler på tilbud under ungdomsgarantien:

1. beskæftigelse på det åbne arbejdsmarked (med eller uden støtte), selvstændig

beskæftigelse med opstartsstøtte og målrettet støtte

2. uddannelsesmuligheder, herunder arbejdsrelateret uddannelse, genindpasning i

det formelle uddannelsessystem og suppleringskurser til støtte for denne

genindpasning, voksenundervisning

3. lærlingeordninger og

4. praktikophold.

…bidrager til et markant fald i antallet af unge arbejdsløse og NEET'er kombineret med øget

konvergens…

Unges arbejdsmarkedsresultater er forbedret væsentligt siden 2013,

som var et

vendepunkt i skiftet for nøgleindikatorerne (se figur 2 nedenfor). I 2015 var den årlige

ungdomsarbejdsløshed faldet med 3,4 procentpoint til 20,3 %, og antallet af NEET'er var

faldet med 1 procentpoint til 12 % i gennemsnit i EU. Siden tendenserne på arbejdsmarkedet

for unge begyndte at vende i 2014 er både ungdomsarbejdsløsheden og antallet af NEET'er

faldet i de fleste af EU’s medlemsstater. Ændringer for NEET'er i medlemsstater med de

højeste tal i 2013, navnlig Italien og Rumænien, har dog været begrænsede. Overordnet set

synes faldet i antallet af NEET'er på EU-plan at skyldes overgangen mod videreuddannelse

eller mod beskæftigelse, dog med forskelle medlemsstaterne imellem.

kom (2016) 0646 - Ingen titel

Figur 2: Beskæftigelsesfrekvens, arbejdsløshedsfrekvens, NEET, unge, der

forlader uddannelsessystemet tidligt, og arbejdsløsheden i EU, 2008-2015

EU28

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

NEET (% af samlet antal Ungdomsarbejdsløshed Ungdomsarbejdsløshed Ungdsomsarbejdsløshed

Unge der forlader

unge (15-24))

(% af aktive unge (15- (% af samlet antal unge (% af samlet antal unge uddannelse tidligt (% af

24))

(15-24))

samlet antal unge 18-

24)

Source: Eurostat, LFS

Ungdomsgarantien har været med til at øge arbejdsmarkedets efterspørgsel efter unge

og har bidraget til jobskabelsesforanstaltninger.

Ved gennemførelsen af ungdomsgarantien

har de fleste medlemsstater anvendt ansættelsestilskud, i mange af dem med støtte fra EU.

Disse ordninger er også blevet mere effektive takket være et større fokus på målretning,

uddannelse og opfølgning på de unge, som støttes med ansættelsestilskud.

…resulterer i vigtige politiske reformer og innovation i politikudformning…

Ungdomsgarantien har været en stærk politisk drivkraft,

som har suppleret anvendelsen

af makroøkonomiske instrumenter og andre politikker til fremme af ungdomsbeskæftigelse.

Mange medlemsstater har allerede en række relevante ungdomsbeskæftigelsespolitikker på

plads forud for vedtagelsen af henstillingen. Ungdomsgarantien flytter dog fokus hen mod

tidlig indgriben og ikke-registrerede NEET'er

og påvirker dermed udformning og

gennemførelse af politik. Desuden har ungdomsgarantien med kravet om, at tjenester og

programmer bør samles og leveres inden for en bestemt tidsramme samt gennem systematiske

partnerskaber været en drivkraft for ændringer i mange medlemsstater. I 2013-2015 vedtog

medlemsstaterne i alt 132 arbejdsmarkedsreformer rettet mod unge med stærkt fokus på

ungdomsbeskæftigelsespolitikker

I forbindelse med ungdomsgarantien refererer betegnelsen "registreret NEET" til unge, som ikke er i

beskæftigelse eller uddannelse, og som er registreret hos en ungdomsgarantiudbyder (typisk en national eller

regional offentlig arbejdsformidling).

Kilde: Europa-Kommissionens LABREF-database.

kom (2016) 0646 - Ingen titel

Ungdomsgaranti – en drivkraft for reformer

Medlemsstaterne kan inddeles i tre

grupper, afhængigt af i hvilket omfang

ungdomsgarantien har været en drivkraft

for reformer.

Denne gruppering tager højde

for

forskellige

udgangspunkter

medlemsstaternes institutionelle situation og

makroøkonomiske forhold på det tidspunkt,

hvor henstillingen blev vedtaget

Ungdomsgaranti – en drivkraft for reformer

. Fremskyndede reformer

BE, BG, FR, HR, HU, IT, LT, LV, PL, PT, SI

Styrket politikramme

AT, DE, DK, EE, FI, IE, LU, MT, NL, SE, UK

Mere begrænsede reformer

CY, CZ, EL, ES, RO, SK

Gruppe A (fremskyndede reformer):

Ungdomsgarantien har givet nyt liv og har

fremskyndet politikudvikling i en række

medlemsstater, navnlig i de medlemsstater, som står over for store udfordringer, og som

modtager betydelig økonomisk støtte fra EU (BE, BG, FR, HR, HU, IT, LT, LV, PL, PT,

SI), dog kan stadier i gennemførelsen variere.

Gruppe B (styrket politikramme): Ungdomsgarantien har været med til at styrke

veletablerede politikker gennem opskalering eller justering af eksisterende

foranstaltninger i de medlemsstater, som allerede gjorde brug af en lang række omfattende

instrumenter, hvilket i store træk er i overensstemmelse med henstillingen (AT, DE, DK,

EE, FI, IE, LU, MT, NL, SE, UK).

Gruppe C (indtil videre mere begrænset virkning): ændringer har været mere begrænsede

på grund af en række faktorer, herunder en lavere prioritering, forsinkelser eller

afbrydelser i nøgleforanstaltninger eller fokus på allerede eksisterende ordninger (CY, CZ,

EL, ES, RO, SK).

Landespecifikke data om resultater til dato, nøgletal, tilbageværende udfordringer og, hvor det

er relevant, gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet fremlægges i

arbejdsdokumentet til denne meddelelse

Ungdomsgarantien har været medvirkende til at nedbryde siloer på tværs af

politikområder og opbygge levedygtige partnerskaber.

Koordinering mellem

beskæftigelsesområdet og uddannelses- og ungdomspolitikområdet er blevet øget, navnlig

som følge af den fremdrift, der er skabt i kraft af medlemsstaternes planer for gennemførelsen

af ungdomsgarantien. Der er blevet oprettet nye partnerskaber med arbejdsmarkedets parter

og ungdomstjenester, herunder ungdomsorganisationer. Navnlig ungdomsorganisationerne

har været involveret i udformningen og leveringen af nationale ungdomsgarantiordninger, dog

i forskellig grad i de forskellige medlemsstater.

Væsentlige reformer på området for lærlinge- og praktikpladser har været medvirkende

til at forberede unge på arbejdsmarkedets behov

og opbygge relevante kompetencer, men

har også været medvirkende til at styrke engagementet i erhvervslivet. Halvdelen af

medlemsstaterne har forpligtet sig til — eller angiver at have planer om at forpligte sig til —

Klyngedannelsen tager navnlig udgangspunkt i antallet af ungdomsrelaterede foranstaltninger i 2013-2015

som fremhævet i LABREF-databasen. Resultaterne blev derefter gennemgået ved en mere kvalitativ analyse,

som navnlig fokuserer på status for gennemførelsen af ungdomsgarantien og anvendelsesområdet for

foranstaltningerne (på baggrund af EMCO, Europa-Kommissionens landerapporter, nationale ekspertanalyser

fra det europæiske observationsorgan for beskæftigelsespolitik).

Yderligere

land

for

land-oplysninger

findes

på

Europa-Kommissionens

websted,

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1161&langId=en.

kom (2016) 0646 - Ingen titel

lovændringer for at tilpasse deres nationale rammer til kvalitetsrammen for praktikophold

efter vedtagelsen i 2014

Næsten alle medlemsstater har taget initiativ til at forbedre

lærlingeuddannelsernes kvalitet, ydelse og tiltrækningskraft i overensstemmelse med ånden i

den europæiske alliance for lærlingeuddannelser, som blev lanceret i juli 2013. Erhvervslivets

stærke engagement har været afgørende og har ført til nye forpligtelser, f.eks. under den

europæiske ungdomspagt (se afsnit 3.3).

Hovedparten af de offentlige arbejdsformidlinger har forbedret målretningen af deres

ydelser

og har udvidet deres eksisterende tjenesteydelser til unge. To tredjedele af de

offentlige arbejdsformidlinger har fastsat specifikke mål for deres ungdomsorienterede

ydelser

Der er især blevet lagt vægt på strukturomlægninger og personalisering af

rådgivning. Personalekapaciteten er også blevet styrket via specifikke kurser, som udbydes af

mere end halvdelen af de offentlige arbejdsformidlinger i 2014. Derudover har

medlemsstaterne udvidet omfanget af støtte gennem korte studier eller praktikpladser samt

integrerede strategier rettet mod de unge, som er sværest at nå.

Større fokus på tidlig indgriben og ikke-registrerede NEET'er har fremhævet

eksisterende mangler i serviceydelser og sikret et nyt fokus på opsøgende arbejde.

fleste medlemsstater har opfordret unge til at tilmelde sig ungdomsgarantien, og to tredjedele

af de offentlige arbejdsformidlinger har deltaget i opsøgende arbejde i forbindelse med

gennemførelsen af ungdomsgarantien. Øget bevidsthed, tilgængelighed og en vifte af

tjenesteydelser har været afgørende i denne sammenhæng ikke blot gennem udviklingen af

onlineansøgning og målrettede kampagner, men også af one-stop-shops, mobile eller

decentraliserede tjenester og proaktivt arbejde med en bredere vifte af partnere. Mens

resultaterne er ved at blive synlige, har ungdomsgarantiordningerne endnu ikke nået alle de

unge, som er blevet arbejdsløse eller er gået ud af skolen.

Eksempler på politiske foranstaltninger eller reformer under nationale

ungdomsgarantiordninger

I Belgien lancerede regionen Bruxelles i maj 2013 "overgangspraktikophold", som er

rettet mod unge jobsøgende og studerende med et lavt uddannelsesniveau. Ordningen

fokuserer navnlig på coaching og opfølgning. Tolv måneder efter afslutningen af

praktikopholdet nåede de samlede positive resultater (herunder beskæftigelse og

tilbagevenden til uddannelsessystemet) 73 % for praktikanter mod 47 % i en

kontrolgruppe.

I Bulgarien blev der i 2015 etableret et netværk af ungdomsmediatorer for at

nå ud

til

ikke-registrerede NEET'er i deres direkte miljø og aktivere dem. Ungdomsmediatorer

fungerer som formidlere for offentlige institutioner, der leverer sociale tjenester,

sundhedsydelser, uddannelsestjenester og andre ydelser. I perioden maj-december 2015

var ungdomsmediatorerne i kontakt med 5 078 unge.

I 2015 lancerede Finland

one-stop-shops

i 35 kommuner, som hovedsageligt var

finansieret gennem ESF og supplerende nationale midler. Formålet er at styrke og

forenkle tjenester for unge under 30 år gennem personlig rådgivning, evnen til at klare

tilværelsen, karriereplanlægning, sociale færdigheder og støtte til uddannelse og

beskæftigelse.

I Italien har ungdomsgarantien givet anledning til ændringer, som blev afspejlet i de

Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold (2014/C 88/01).

European Network of PES, Report on PES implementation of the Youth Guarantee, 2015.

kom (2016) 0646 - Ingen titel

bredere

reformer

iværksat af "Jobs Act" (arbejdsmarkedsloven). Antallet af unge, som er

tilmeldt ordningen, har været støt stigende og nåede 1 mio. pr. 1. marts 2016.

I Letland understøtter projektet "Know and Do"

opsøgende arbejde

på kommunalt plan.

Det har til formål at identificere, motivere og aktivere ikke-registrerede NEET'er i

alderen 15-29 år og få dem tilbage i uddannelse eller beskæftigelse. Projektet blev

lanceret i efteråret 2015 med støtte fra ESF og har til formål at støtte 5 260 unge.

I Slovenien har programmet "First Challenge 2015" til formål at hjælpe op til 2 859 unge

i alderen 15-29 år med at komme i arbejde gennem

subsidieret beskæftigelse

i en periode

på 15 måneder med støtte fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Den Europæiske

Socialfond.

Lærlingeordningen i Spanien har været igennem betydelige strukturreformer, som har

medført en stigning i antallet af lærlinge fra 4 000 til 15 000 på bare tre år (mellem 2013

og 2016). I samme periode steg antallet af virksomheder, der deltager i

lærlingeuddannelse, fra knap 500 til 5 660.

… og stigende antal tilbud…

14 mio. unge har tilmeldt sig ungdomsgarantiordninger siden januar 2014. Cirka ni

millioner unge har taget imod et tilbud, størstedelen i form af tilbud om beskæftigelse

Samlet set tog næsten to tredjedele af de unge, som forlod ungdomsgarantien i 2015, imod et

tilbud om beskæftigelse, uddannelse, et praktikophold eller en læreplads. Af samtlige tilbud,

der blev fremsat i løbet af de fire måneder, var størstedelen tilbud om beskæftigelse (70,2 %)

efterfulgt af uddannelse (13,6 %), praktikophold (12,1 %) og lærlingeuddannelse (4,1 %)

(Figur 3).

Figur 3: Fordeling af positive og rettidige exits efter type af tilbud, 2015 (%)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Beskæftigelse

Uddannelse

Lærlingeplads

Praktikplads

Kilde: Europa-Kommissionen, overvågning af ungdomsgarantien

Et tilbud betragtes som accepteret, når den unge faktisk påbegynder et tilbud, som han/hun tidligere har

modtaget og har takket ja til — dvs. starter i beskæftigelse, fortsat uddannelse, en lærlingeuddannelse eller et

praktikophold.

Resultaterne afspejler status for gennemførelsen af ungdomsgarantien og andre datarelaterede spørgsmål, og

derfor er datasammenligneligheden mellem landene begrænset.

kom (2016) 0646 - Ingen titel

Succeskriterier for ungdomsgarantien

Tre år efter påbegyndelsen af gennemførelsen er følgende faktorer afgørende for, at

leveringen af ungdomsgarantiordningerne bliver en succes:

stærk institutionel opbakning og intern koordinering

opsøgende strategier, som får flere unge ind i ungdomsgarantiordningen

et centralt kontaktpunkt, som har til formål at levere skræddersyede tjenester, som

passer til den enkelte persons behov

nedbrydning af barrierer mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet

gennem partnerskaber

moderne uddannelsessystemer, som giver de unge de færdigheder, som

arbejdsmarkedet efterspørger og

stærkt arbejdsgiverengagement

…der er dog stadig behov for øget indsats for at sikre, at alle unge støttes af

ungdomsgarantien

Til trods for denne positive udvikling er der behov for en øget indsats for at støtte de

unge, som er længst væk fra arbejdsmarkedet,

dvs. de NEET'er, som det traditionelt set

har været sværest at nå (selv inden krisen), og som har haft mindst fordel af forbedringerne til

dato. Dette er især tilfældet for unge, der står over for fattigdom, social udstødelse, handicap

og forskelsbehandling, herunder de unge, som tilhører en etnisk minoritet eller har en

migrantbaggrund samt asylansøgere og flygtninge. Faldet i antallet af NEET'er skyldes

primært et fald i antallet af jobsøgende NEET'er, snarere end inaktive NEET'er, der er afskåret

fra arbejdsmarkedet. I 2013 oversteg antallet af NEET'er, som er jobsøgende i EU, antallet af

inaktive NEET'er, mens de to kategorier nåede samme niveau i 2015. Dette tyder på, at

politikker måske har nok været hurtige til at støtte arbejdsløse NEET'er, men at det tager

længere tid effektivt at få inaktive NEET'er tilbage i beskæftigelse og uddannelse. Der er dog

også fald i antallet af inaktive NEET'er i visse medlemsstater, f.eks. i Cypern, Ungarn og

Polen.

2.2.

Tegn

på

strukturændringernes

ungdomsgarantien

indvirkning

understøttet

Undersøgelse af virkningen af gennemførelsen af ungdomsgarantien i forbindelse med

arbejdsmarkedets resultater for unge kræver en analyse af status for arbejdsmarkedet for de

unge forud for gennemførelsen af ungdomsgarantien, og hvordan arbejdsmarkedet for de unge

har ændret sig siden 2013, da de første tegn på genopretning af økonomien viste sig

Til trods for at resultaterne skal fortolkes med forsigtighed, da disse indikatorers relativt bedre

resultater delvist også kan tillægges unges større følsomhed over for makroøkonomiske

forhold, tyder resultaterne af analysen på, at

strukturelle forbedringer støttet af

ungdomsgarantien har været en vigtig faktor.

Selv om arbejdsløsheden for voksne faldt i

perioden, faldt ungdomsarbejdsløsheden i samme periode mere end arbejdsløsheden for

voksne, både i EU samlet set og i mange medlemsstater. Der ses positive resultater navnlig i

Analysen er baseret på detaljerede resultater i et teknisk dokument fra Europa-Kommissionen (2016)

"Analysis of the performance of Youth Guarantee in the EU Member States 2013-2015" (endnu ikke

offentliggjort).

kom (2016) 0646 - Ingen titel

Belgien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Finland, Grækenland, Ungarn, Irland, Letland, Holland,

Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige.

Processen med det europæiske semester viser, at der er vedvarende fremskridt i næsten alle de

medlemsstater, som modtog landespecifikke henstillinger på ungeområdet i 2013 og 2014

som nævnt i 2015 i konklusionerne i Beskæftigelsesudvalgets (EMCO) evaluering og i 2016 i

Kommissionens landerapporter.

Derudover er den merværdi, som er opnået med ungdomsgarantien, blevet anerkendt i mange

eksterne rapporter og evalueringer, som er opført i bilaget.

2.3. Økonomisk støtte under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet: en løftestang for

forandring

I de fleste medlemsstater er den vellykkede gennemførelse af ungdomsgarantien blevet

understøttet af mobilisering af EU-midler

vedrørende alle aspekter af nationale

ungdomsgarantiordninger og forbundne strukturreformer. I programmeringsperioden 2014-

2020 foretager ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Den Europæiske Socialfond direkte

investeringer for mindst 12,7 mia. EUR i arbejdsmarkedsintegrerende foranstaltninger for

unge.

De vigtigste elementer i ungdomsbeskæftigelsesinitiativet)

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er en finansiel ressource på 6,4 mia. EUR og en direkte

støtte til unge, som ikke er i beskæftigelse eller uddannelse i de regioner, hvor

ungdomsarbejdsløsheden i 2012 var højere end 25 %. Initiativet supplerer Den

Europæiske Socialfond, som yder støtte til både mennesker og strukturreformer af

centrale systemer og tjenesteydelser.

De 20 lande, der er omfattet af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, er: AT, BG, CY, CZ,

DE, EL, ES, FI, FR, HR, HU, IE, IT, LT, LV, PT, RO, SI, SK og UK.

I et forsøg på at fremskynde iværksættelsen af tiltag, som er finansieret via

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, blev der indgået forpligtelser for alle midler til

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i EU-budgettet for de to første år (2014/15) af den

finansielle cyklus for 2014-2020. Flere af de store støttemodtagende medlemsstater

opfordrede til øget finansiel likviditet til hurtig iværksættelse af tiltag under

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. Dette har ført til en ændring af ESF-forordningen

til, at Kommissionen har frigjort omkring 1 mia. EUR til medlemsstaterne i 2015 i form

af yderligere forfinansiering.

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er en central finansieringskilde for ungdomsgarantien…

I de 20 støtteberettigede medlemsstater udgør ungdomsbeskæftigelsesinitiativet en vigtig

mekanisme i gennemførelsen af ungdomsgarantien.

I visse tilfælde anvendes den til at

støtte de fleste eller alle tiltag under ungdomsgarantiordningerne. I Spanien finansieres f.eks.

80 % af alle tiltag under ungdomsgarantien via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. I andre

medlemsstater er den en supplerende finansieringskilde, der anvendes til at supplere andre.

Landespecifikke oplysninger findes i bilag B til det ledsagende arbejdsdokument.

Forordning (EU) nr. 1304/2013.

kom (2016) 0646 - Ingen titel

Medlemsstaterne anvender ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til at understøtte

nøgleaktioner i forbindelse med ungdomsgarantien.

Der er stærkt fokus på at give de unge

arbejdserfaring, praktikophold, lærlingeuddannelse og uddannelse af høj kvalitet. Derudover

støtter mere end halvdelen af alle støtteberettigede medlemsstater unge iværksættere eller

udbyder job- og uddannelsesmobilitetsforanstaltninger. I nogle medlemsstater

støtter

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet finansielle instrumenter, der yder lån og garantier til unge,

som ønsker at blive selvstændige og starte egen virksomhed.

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er fokuseret og rettet mod specifikke regioner og

grupper af unge

(f.eks. de unge, som står uden for arbejdsmarkedet og samtidig ikke er

under uddannelse). Specifikke resultatindikatorer fungerer som en yderligere drivkraft for

kvaliteten af tiltag og styrker resultatorienteringen i interventioner under

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet set i forhold til andre tiltag, som er støttet med EU-midler.

Derudover fremgår det tydeligt af nationale evalueringer i flere medlemsstater, at

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet har resulteret i et langt stærkere fokus på individuel støtte.

… og gennemførelse på stedet er stigende, både når det gælder dækning og økonomisk

gennemførelse…

Til dato har tiltag under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet støttet mere end 1,4 mio.

unge

. Selv om indberetning om positive resultater kun er mulig ved afslutning af et tilbud,

viser mange nationale evalueringer

allerede, at unge, som har afsluttet et tilbud under

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, har væsentligt bedre mulighed for at finde beskæftigelse

eller fortsætte deres uddannelse efterfølgende (f.eks. CY, EL, FR, IT, LV, PL, SE). Vigtigt er,

at forvaltningsmyndigheder også udtrykker en høj grad af sikkerhed med hensyn til

opfyldelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativets målsætninger. Desuden er resultaterne i

visse medlemsstater bedre end forventet på grund af den øgede interesse blandt unge.

Anvendelsen af tiltag under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er nu på rette spor i de

fleste medlemsstater.

Der er gjort betydelige fremskridt i gennemførelsen af

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i anden halvdel af 2015 og især i 2016. Ved udgangen af

juli 2016 havde de støtteberettigede medlemsstater udvalgt aktioner til et samlet beløb af mere

end 4 mia. EUR, som enten er undervejs eller som forventes iværksat inden for kort tid. Dette

udgør en stigning på næsten 2 mia. EUR siden marts 2016. Halvdelen af disse medlemsstater

har indgået forpligtelser for næsten hele deres budget til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

Ved udgangen af juli 2016 havde modtagerne desuden krævet 800 mio. EUR tilbagebetalt af

forvaltningsmyndighederne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. For så vidt angår

Kommissionens tilbagebetaling af udgifter til medlemsstaterne havde medlemsstaterne ved

udgangen

august

2016

forlangt

tilbagebetaling

udgifter

under

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til et samlet beløb på 682 mio. EUR. Kommissionen har

allerede imødekommet mere end 70 % af disse anmodninger om tilbagebetaling (og flere

tilbagebetalinger er på vej). Med strukturerne for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet på plads

tager gennemførelsen fart i de fleste medlemsstater. Prioriteten er nu at støtte og, om

nødvendigt, fremskynde gennemførelsen af tiltag under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

…trods indledende forsinkelser i gennemførelsen…

64,6 mio. EUR i Italien og 23,5 mio. EUR i Bulgarien.

Oplysninger fra ESF-forvaltningsmyndighederne indsamlet løbende af Kommissionen i juli 2016.

De første nationale evalueringer af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet blev fremlagt af medlemsstaterne i

slutningen af 2015 i overensstemmelse med lovrammen. Medlemsstaterne skal fremlægge endnu en national

evaluering inden udgangen af 2018.

kom (2016) 0646 - Ingen titel

Til trods for at gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet blev fremrykket til

de første to år af programmeringsperioden, indfriede det i den indledende fase ikke den

politiske forventning om, at der hurtigt ville blive iværksat tiltag.

Dette skyldtes

hovedsagelig medlemsstaternes manglende parathed til at

Personer i tiltag under

udforme

iværksætte

relevante

ungdomsbeskæftigelses-

ungdomsbeskæftigelsesforanstaltninger samt den langvarige

initiativet

proces med indførsel af gennemførelsessystemer og med at

1.400.000

personer

profilerede og på venteliste til tiltag

imødekomme de nye krav.

under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

De nye krav, der følger med den retlige ramme for de europæiske struktur- og

investeringsfonde (ESI-fondene), som også gælder for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, har

været en vigtig faktor i den langsomme start. Medlemsstaterne har især oplevet forsinkelser i

færdiggørelsen af etableringen af overvågningssystemer og programforvaltningsstrukturer

(defineret i den retlige ramme som "udpegelse af myndigheder"). Processen med "udpegelse

af myndigheder" er dog nu afsluttet for de fleste af ungdomsbeskæftigelsesinitiativets

operationelle programmer.

Medlemsstaterne finansierer ungdomsbeskæftigelsesforanstaltninger med midler fra

programmeringscyklusserne for både 2007-2013 og 2014-2020. Den samtidige gennemførelse

har medført kapacitetsmæssige udfordringer med hensyn til behandling af verificering af

udgifter og attestering til Kommissionen.

Flere medlemsstater kunne derfor ikke udnytte den ekstra forfinansiering af

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet på 930 mio. EUR, som blev stillet til rådighed i 2015

. De

anvender dog stadig midler fra programmeringsperioden 2007-2013. Det store antal unge,

som allerede er dækket af tiltag under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, viser også, at

udbredelsen af tiltag ikke har været hæmmet væsentligt. Under alle omstændigheder vurderer

over halvdelen af medlemsstaterne, at den stigning på 30 % i øget forfinansiering, der blev

udbetalt i 2015, har haft en positiv effekt. Med den blev det muligt for

forvaltningsmyndigheder at afsætte flere midler til eksisterende projekter og/eller iværksætte

et større antal nye projekter

…ESF-midler supplerer ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og har til formål at støtte

strukturelle foranstaltninger

I programmeringsperioden 2014-2020 vil ESF — som supplement til

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet — direkte investere mindst 6,3 mio. EUR

til støtte for

unges integration på arbejdsmarkedet.

Desuden har medlemsstaterne for perioden 2014-2020 tildelt cirka 27 mia. EUR til håndtering

af tidligt skolefrafald, livslang læring og erhvervsuddannelse. På lignende vis er ungdommen

en af de vigtigste målgrupper for ESF-investeringer i iværksætteri og selvstændig

beskæftigelse, som beløber sig til mere end 2 mia. EUR.

Derudover vil Den Europæiske Fond for Regionaludvikling være til rådighed til støtte for

udvikling af uddannelsesinfrastruktur, iværksætteri og foranstaltninger for etablering af

I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 779/2015, EUT L 126/ af 21.5.2015

Europa-Kommissionen (2016), "First Results of the Youth Employment Initiative"

kom (2016) 0646 - Ingen titel

virksomheder for unge på baggrund af behov og muligheder som anført i nationale og/eller

regionale operationelle programmer

Endelig er strukturreformerne af medlemsstaternes offentlige arbejdsformidlinger, der er

nødvendige for den vellykkede gennemførelse af ungdomsgarantien, også støttet økonomisk

ESF,

både

medlemsstater,

der

berettigede

til

støtte

under

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, og medlemsstater, der ikke er berettigede til støtte. I

programmeringsperioden 2014-2020 beløber dette sig til omkring 1 mia. EUR.

Ovennævnte ESF-investeringer udgør en vigtig supplerende finansiering, der er afgørende for

gennemførelsen af ungdomsgarantien i alle 28 medlemsstater og således ud over de 20

medlemsstater, der er berettigede til støtte under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

…men

behovet er fortsat stort og kræver yderligere midler til støtte for unges adgang til

arbejdsmarkedet

En række regioner i EU har stadig brug for støtte under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

Hvis man anvender de seneste årlige ungdomsarbejdsløshedstal (2015) til at bestemme, hvilke

regioner der skal være berettigede til støtte under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, vil 14 af

de nuværende 20 berettigede medlemsstater stadig være berettigede til støtte under

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. Desuden er de medlemsstater med de fleste unge

arbejdsløse på regionalt plan (40-50 %) stadig de samme. En række medlemsstater (navnlig

Italien, Portugal og Frankrig) har påpeget, at de betragter videreførelsen af

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet som afgørende for at kunne opfylde de ambitiøse

politikmål, de har opstillet for sig selv i bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed, og at de

allerede har anvendt de ressourcer under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som de har til

rådighed.

Derfor har Kommissionen i betragtning af den vedvarende høje ungdomsarbejdsløshed i

mange regioner og de positive første resultater foreslået at supplere den oprindelige tildeling

til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med 1 mia. EUR i perioden 2017-2020 (suppleret med

endnu 1 mia. EUR fra Den Europæiske Socialfond) for på den måde at nå et samlet beløb på

8,4 mia. EUR, siden initiativet blev iværksat

. Som meddelt i den tekniske justering af den

flerårige finansielle ramme for budgettet for 2017

har Kommissionen derudover også indledt

drøftelser med de medlemsstater, som har størst gavn af ændringen af finansieringsrammen

for samhørighedspolitikken med henblik på at fokusere de ekstra beløb på tiltag til

bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed.

Oplysninger

programmer

pr.

http://ec.europa.eu/regional_policy/en/atlas/

medlemsstat/region

for

EFRU

findes

på:

30 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om midtvejsgennemgang/midtvejsrevision af

flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2016) 603)

31 Teknisk justering af den finansielle ramme for 2017 på grundlag af udviklingen i BNI og justering af

rammebeløbene for samhørighedspolitikken, vedtaget i henhold til artikel 6 og 7 i Rådets forordning (EU,

Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020, COM(2016)

311 af 30.6.2016.

kom (2016) 0646 - Ingen titel

OBILISERING

3.1.

AF EN RÆKKE INSTRUMENTER PÅ

EU-

PLAN TIL STØTTE FOR

MEDLEMSSTATERNE OG OVERVÅGNING AF FREMSKRIDTENE

Kraftigt politisk momentum og EU's politiske støtte

Instrumenter på EU-plan har øget kapaciteten til at levere ungdomsgarantiordninger…

Kraftigt

politisk momentum kombineret med EU's politiske støtte og gensidige

læringsmekanismer har hjulpet medlemsstaterne med at oprette de rette institutionelle

rammer

og lære af hinandens erfaringer. Stats- og regeringscheferne bekræftede deres

forpligtelse på dette område på tre møder om netop dette emne i Berlin, Paris og Milano i

2013-2014. Disse konferencer om ungdomsbeskæftigelse har været med til at cementere en

fælles ansvarsfølelse, og der er blevet udvekslet erfaringer og idéer om, hvordan man

stimulerer jobskabelsen og sikrer, at den yngre generation er bedre klædt på og kvalificeret til

at gå fremtiden i møde. I juni 2013 forhandlede arbejdsmarkedets parter en handlingsramme

for ungdomsbeskæftigelsen og har iværksat en række foranstaltninger i denne sammenhæng

Den europæiske beskæftigelsesstrategis program for gensidig læring har forbedret den

tværnationale læring gennem en række peer-evalueringer

. Et netværk af nationale

ungdomsgarantikoordinatorer er med til at fremme en løbende udveksling

Ungdomsgarantien har også stået øverst på dagordenen for det europæiske netværk af

offentlige arbejdsformidlinger,

som bidrager til opbygning af deres kapacitet til at yde

skræddersyede tjenesteydelser til unge.

Målrettede politiske værktøjer har givet medlemsstaterne

nyttig støtte til håndteringen af særlige udfordringer.

Kommissionen har lanceret et websted for ungdomsgarantien

tilrettelagt et arbejdsseminar om udformning og gennemførelse af

ungdomsgarantiordninger og en konference på højt niveau og ydet

målrettet rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af ordninger

for lærlingeuddannelser og praktikophold i 2013 og 2014. Siden

2015 yder et fælles projekt mellem Kommissionen og ILO

skræddersyet støtte i forbindelse med styrkelse af nationale

kapaciteter til at få adgang til og levere ungdomsgarantiordninger.

På Europa-Parlamentets opfordring forvaltede Kommissionen også

selv 18 ungdomsgarantipilotprojekter i syv medlemsstater i 2013

Derudover leverede Kommissionen i 2015 en outreach- og oplysnings-værktøjskasse, som

skulle tilskynde unge til at tilmelde sig hos deres lokale udbydere, og afprøvede den i fire

medlemsstater. Op til yderligere ni medlemsstater vil modtage støtte til deres opsøgende

aktiviteter i 2016-2017.

… også hjælp til medlemsstaterne til iværksættelse af interventioner, der finansieres af

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet på stedet.

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=521&langId=en&agreementId=5314

Emner som forebyggelse af tidlig skoleafgang og lettere overgang fra uddannelse til beskæftigelse stod også

højt på dagsordenen for gensidig læring på de politiske områder uddannelse og unge.

http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=11490&langId=en.

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1100&langId=en.

Navnlig foretager netværket en årlig overvågning

af offentlige arbejdsformidlingers gennemførelse af ungdomsgarantien.

http://ec.europa.eu/social/youthguarantee.

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1099&langId=en.

kom (2016) 0646 - Ingen titel

Så

snart

den

retlige

ramme

programmeringsordningerne

under

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet var vedtaget, udarbejdede Kommissionen en målrettet

vejledning om gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og opstillede detaljerede

retningslinjer

for

overvågning

evaluering

interventioner

under

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

Der blev afholdt to målrettede tekniske seminarer om ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med

forvaltningsmyndighederne i 2014 og 2016, som var med til at fremskynde udpegelsen af

myndigheder

som

del

forvaltningen

ordninger

under

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. Arrangementer om overvågning og evaluering af

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet diskuteres løbende med forvaltningsmyndighederne inden

for rammerne af ESF-udvalget og ESF's tekniske arbejdsgruppe og ESF's

evalueringspartnerskabsmøder.

3.2.

En stærk overvågningsramme: styr på fremskridt og støtte til løbende

forbedringer

En omfattende overvågningsramme på EU-niveau har hjulpet medlemsstaterne med at

overvåge gennemførelsen af ungdomsgarantien.

Dermed sættes spørgsmålet højt på den

politiske dagsorden og medvirker til løbende at forbedre nationale ordninger.

Det europæiske semester har været afgørende med hensyn til håndtering af strukturelle

udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af ungdomsgarantien på højeste niveau. De

fremskridt, der er gjort, vurderes årligt i Kommissionens landerapporter og gennem

Beskæftigelsesudvalgets multilaterale overvågningsevalueringer. Antallet af landespecifikke

henstillinger om forbedring af overgangen fra skole til arbejde steg markant i 2014, da et stort

flertal af medlemsstaterne modtog en ungdomsspecifik henstilling. I 2015 og 2016 blev der

udstedt færre ungdomsspecifikke anbefalinger. Dette skyldtes et fald i

ungdomsarbejdsløsheden og medlemsstaternes fremskridt i håndteringen af anbefalede

reformer, som afspejler semesterets strømlining (se SWD for et overblik over landespecifikke

anbefalinger på ungeområdet og fremskridt i gennemførelsen).

EMCO udviklede med støtte fra Kommissionen en ambitiøs indikatorramme for overvågning

af ungdomsgarantien

. Resultaterne af dataindsamling i 2014 og 2015 fremlægges i denne

meddelelse.

Ovenstående svarer til Revisionsrettens henstillinger om indførelse af et samlet

overvågningssystem.

Beskæftigelsesministrene repræsenterede i marts 2016 Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik,

Sundhed og Forbrugerpolitik og godkendte EMCO's "Nøglebudskaber

om vejen frem for

ungdomsgarantien efter 2016".

De fremhævede de positive resultater og opfordrede til at

fortsætte det vedvarende politiske engagement vedrørende håndtering af udfordringer i

forbindelse med partnerskaber, at nå ud til NEET'er samt at fortsætte overvågning

Med

hensyn

til

overvågning

effektiviteten

lønsomheden

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet består den gældende lovramme af en række specifikke

resultatindikatorer for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som gør det mere resultatorienteret.

Hele idéen med ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og interventioner rettet mod de specifikke

Beskæftigelsesudvalget, Indicator framework for monitoring the Youth Guarantee, INDIC/10/12052015/EN-

rev.

Nøglebudskaber om vejen frem for ungdomsgarantien efter 2016 med inddragelse af EMCO's rapport om

status for gennemførelsen af ungdomsgarantien, ST 6154 2016 INIT.

kom (2016) 0646 - Ingen titel

regioner, som er værst ramt af ungdomsarbejdsløshed, og relevant målretning mod grupper,

der bor i disse regioner, er noget nyt i forhold til ESF-operationer. Desuden gør de specifikke

resultatindikatorer for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet det muligt direkte at spore

sammenhængen mellem økonomisk støtte og finansielle resultater og resultater, som er opnået

for målgruppen.

3.3.

Målrettede initiativer øger udbuddet af kvalitetstilbud

Indsatsen for at sætte skub i lærlingeuddannelser og praktikophold, iværksætteri og mobilitet

blandt unge har været medvirkende til det højere antal tilbud under ungdomsgarantien og kan

øges yderligere. Siden lanceringen i 2013 har den europæiske alliance for lærlingeuddannelser

mobiliseret 31 nationale regeringer og 120 interessenter til at styrke lærlingeordningers

kvalitet, antal og image samt mobiliseret i alt 250 000 uddannelses- og jobmuligheder.

Kvalitetsrammen for praktikophold for 2014 er blevet en vigtig reference på området. Den

europæiske ungdomspagt blev lanceret i november 2015 sammen med CSR Europe. Formålet

med pagten er at etablere 10 000 kvalitetspartnerskaber mellem virksomheder og

uddannelsesinstitutioner og skabe 100 000 nye lærlingepladser, praktikpladser og

begynderjob af høj kvalitet over de næste to år. I en stor del af medlemsstaterne yder de

offentlige arbejdsformidlinger støtte til unges iværksætteri som interventioner under

ungdomsgarantien, i en række tilfælde som led i særskilte programmer eller projekter.

"Dit første EURES-job" har ydet målrettet støtte til beskæftigelse og uddannelse i europæisk

sammenhæng og kan styrkes yderligere i forbindelse med støtte til ungdomsmobilitet. Mellem

2011 og 2014 blev der via ordningen ydet støtte til 4 251 jobtilbud med et samlet budget

omkring 12 mio. EUR.

Som supplement til den eksisterende kortvarige ordning (3 uger i gennemsnit) er der for nylig

blevet lanceret et pilotprojekt med det formål at teste lærlinges mobilitet på længere sigt (fra 6

til 12 måneder) i medlemsstaterne med henblik på en senere etablering af en permanent

ordning på baggrund af erfaringerne.

Den europæiske alliance for lærlingeuddannelser

Den europæiske alliance for lærlingeuddannelser er et initiativ med flere interessenter

(herunder

medlemsstaterne,

arbejdsmarkedets

parter,

erhvervsorganisationer,

virksomheder,

udbydere

erhvervsuddannelse,

faglige

organisationer,

ungdomsorganisationer og regioner), som har til formål at styrke europæiske

lærlingeordningers kvalitet, antal og image. Lærlinges øgede mobilitet er også ved at

blive et vigtigt emne.

Kommissionen yder økonomisk støtte gennem specifikke indkaldelser af forslag under

Erasmus+ og på anden vis. Alliancen har udarbejdet en handlingsplan for 2016, som

omfatter 12 nøgleforanstaltninger, som skal gennemføres i løbet af året.

Kvalitetsrammen for praktikophold

Rådets henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold blev vedtaget i marts 2014.

Den har været medvirkende til skabelsen af praktikplader af god kvalitet under

ungdomsgarantien.

kom (2016) 0646 - Ingen titel

Kvalitetsrammen har til formål at forbedre kvaliteten af praktikophold (både på det åbne

marked og med aktive arbejdsmarkedspolitikker) gennem 22 kvalitetselementer, som kan

overføres direkte til national lovgivning eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. De

vedrører primært læringsindhold, arbejdsvilkår og gennemsigtighed med hensyn til

økonomiske vilkår og ansættelsespraksis.

Der findes et detaljeret overblik over de tiltag, som medlemsstaterne har iværksat i

forbindelse med gennemførelsen af kvalitetsrammen for praktikophold, i et særkilt

arbejdsdokument, som ledsager denne meddelelse.

3.4.

Ungdomsgarantien på den internationale dagsorden

Ungdomsgarantien har fået megen opmærksomhed på internationalt plan

som en del af

en ny tilgang på EU-plan til håndtering af den høje ungdomsarbejdsløshed — en bekymring,

som er fælles for EU og andre regioner i verden. Arbejds- og beskæftigelsesministre fra både

G20 og Asien-Europa-mødet anerkendte ungdomsgarantien som en væsentlig strukturreform i

forbindelse med den systematiske overgang fra skole til arbejde. ILO og OECD fremviste

erfaringer fra den tidlige gennemførelse af ungdomsgarantien med hensyn til udveksling af

erfaringer med tredjelande. Desuden forventes det, at gennemførelsen af ungdomsgarantien i

hele EU kan være medvirkende til det første kvantitative mål for ungdomsbeskæftigelse, som

blev fastsat på G20-niveau, nemlig at reducere antallet af de unge, som er i størst fare for at

sakke bagud permanent på arbejdsmarkedet med 15 % senest i 2025 i G20-landene.

Der blev tilføjet yderligere incitamenter på globalt niveau, da 2030-dagsordenen for

bæredygtig udvikling blev vedtaget i 2015 med 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG)

Hensigten med SDG 8 er netop at fremme inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst,

beskæftigelse og ordentligt arbejde for alle og omfatter et mål om at reducere antallet af unge,

der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse betragteligt senest i 2020, og har samtidig

til formål at opnå fuld og produktiv beskæftigelse og ordentligt arbejde til alle, herunder unge,

senest i 2030.

Ungdomsgarantien kan spille en vigtig rolle i EU's strategi for opfyldelsen af disse mål.

REMSKYNDELSE OG UDBREDELSE AF UNGDOMSGARANTIEN

TRÆKKE PÅ ERFARINGER

FRA GENNEMFØRELSENS FØRSTE ÅR

4.1.

Sikre fuld og holdbar gennemførelse

Der vil fortsat kræves en politisk forpligtelse og økonomisk støtte til ungdomsgarantien

som en langvarig strukturreform for på effektiv vis at kunne høste fordelene ved det

hidtil udførte arbejde.

Den fulde gennemførelse er stadig ny i en række medlemsstater, da

mange tiltag har krævet væsentlige reformer og brede partnerskaber: udvidelse af initiativer

for at sikre fuld dækning bør fremskyndes, så ungdomsgarantien kan nå sit fulde potentiale.

Fremskyndelse af gennemførelsen vil også indebære stræben efter overvågningsindsats,

strømlining af eksisterende dataindsamlingsprocesser, overvindelse af tekniske hindringer og

forbedring af data, som er indsamlet under den fælles indikatorramme.

kom (2016) 0646 - Ingen titel

4.2.

Øget samarbejde med ikke-registrerede NEET'er og lavtuddannede unge

Ungdomsgarantien skal komme alle unge til gavn og alle unge skal drage nytte af de

første tegn på forbedring.

Selv om medlemsstaterne har ydet en stor indsats i forbindelse

med forbedringen af de opsøgende tiltag, er unge i de mest sårbare situationer, herunder

lavtuddannede unge og ikke-registrerede NEET'er, underrepræsenterede blandt modtagerne.

Håndteringen af denne udfordring vil ikke kun kræve en mere effektiv opsøgende tilgang,

men også en udvidelse af viften af interventioner, som er foreslået i de fire typer af tilbud

under ungdomsgarantien. Mens fristen på fire måneder er afgørende for at sikre hurtig

iværksættelse, har unge, der står over for en række hindringer, ofte behov for komplekse,

langvarige og individuelle foranstaltninger, før de kan tage imod et tilbud. Det er nødvendigt

at udvide udbuddet af muligheder for videreuddannelse for at inddrage integrerede strategier

og intensiveret støtte leveret af en række partnere for bedre at kunne håndtere deres behov.

4.3.

Styrkelse af kapaciteten og forbedring af kvaliteten af tilbud

Øget intern koordinering og kapacitetsopbygning vil styrke lovende partnerskaber og

forbedre levering.

Gennemførelsen af ungdomsgarantien har styrket samarbejdet mellem

offentlige institutioner og interessenter. Dens brede anvendelsesområde viser dog også, at der

er visse mangler. Processen drives hovedsageligt af arbejdsministerier og kun i ringe grad af

uddannelses- og /eller myndigheder på ungdomsområdet. Derudover har partnernes kapacitet

og i særdeleshed de offentlige arbejdsformidlinger stået over for udfordringer i forbindelse

med de mange opgaver, der skal varetages.

Øget samarbejde mellem udbydere af uddannelse og arbejdsgivere

er stadig af afgørende

betydning for at kunne udvide puljen af kvalitetstilbud til unge. Selv om alle medlemsstater

har forsøgt at sikre inddragelse af arbejdsgiverne, har disses engagement i praksis været

begrænset indtil nu. Dette skyldes primært udfordrende makroøkonomiske vilkår samt

vanskeligheder med at matche arbejdskraftudbud og -efterspørgsel, ringe engagement i

udformningen og leveringen af ordninger og begrænset struktureret samarbejde med

offentlige arbejdsformidlinger. Øget inddragelse af arbejdsgiverne vil også forbedre

foregribelsen af fremtidig mangel på kvalifikationer.

Indførelse af bedre mekanismer til at sikre, at unge modtager tilbud af høj kvalitet, er

afgørende.

Udfordringerne vedrører tilbuddenes korte varighed og det faktum, at tilbud om

videreuddannelse ikke altid er ensbetydende med læringsresultater (f.eks. et minimum af

grundlæggende færdigheder) eller fører til en anerkendt kvalifikation. Andre udfordringer

vedrører manglen på regulering af praktiktilbud på det åbne marked med hensyn til

gennemsigtighed i ansættelse, varighed og anerkendelse. Mens variationer i tilbuddenes

kvalitet primært afhænger af det nationale arbejdsmarked, er de også resultatet af, om og

hvordan tilbud af "god kvalitet" defineres og ydes i praksis. Hvis et tilbud af god kvalitet er

direkte eller indirekte defineret, har det generelt fokus på resultaternes bæredygtighed

personlig tilfredsstillelse for den unge. Kun få medlemsstater har opstillet

minimumskvalitetskrav, herunder til overvågning af ungdomsgarantien.

Kommissionen arbejder sammen med ILO på at identificere de vigtigste elementer i et

kvalitetstilbud under ungdomsgarantien. Dette er en del af Kommissionens svar på

En resultatbaseret tilgang tager udgangspunkt i, at et tilbud er af god kvalitet, hvis personen, som drager fordel

af det, opnår en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil sige, at modtageren ikke vender tilbage til

arbejdsløshed eller inaktivitet efterfølgende, og et tilbud af "god kvalitet" kan derfor måles på dets resultat.

kom (2016) 0646 - Ingen titel

Revisionsrettens anbefaling om at fremme en række kvalitetsegenskaber for tilbud under

ungdomsgarantien. Desuden vil Kommissionen undersøge muligheden for at drøfte standarder

for kvalitetskriterier i forbindelse med arbejdet med overvågning af ungdomsgarantien i

EMCO.

SKRIDT

FORANKRING AF UNGDOMSGARANTIEN OG FULD MOBILISERING AF

RESSOURCER UNDER UNGDOMSBESKÆFTIGELSESINITIATIVET

ÆSTE

Europas fremgang og levevis er baseret på det største aktiv: dets befolkning.

Europa-Kommissionen har truffet foranstaltninger for at sætte jobs, vækst, investeringer og

social retfærdighed højt på EU's dagsorden, og bekæmpelsen af arbejdsløshed, særligt

ungdomsarbejdsløsheden, har højeste prioritet.

Trods nylige forbedringer er ungdomsarbejdsløsheden og inaktivitet stadig højere end før

krisen, og der kræves fortsat en indsats på området. Ungdomsgarantien har banet vejen for en

mere effektiv støtte til unge i overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet.

Fokus skal nu være på at opnå fuld udbredelse af de nationale

ungdomsgarantiordninger ved at fremskynde og udvide gennemførelsen

og samtidig

håndtere udfordringer og opbygge mere effektive interventioner, som understøttes af

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ESF. Denne meddelelse bidrager til denne proces ved at

fremhæve de væsentligste succesfaktorer og identificere områder, hvor det er nødvendigt at

gøre en øget indsats. Kommissionen vil støtte gensidig læring og udvekslingen af bedste

praksis mellem medlemsstaterne yderligere.

Medlemsstaterne vil fortsat anvende støtte under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet indtil

2018, forudsat at der stadig er midler fra 2014-2015 tilgængelige. Kommissionen har for at

gøre det muligt at fortsætte ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som led i evalueringen af den

flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020

, foreslået at tilføre yderligere 1 mia.

EUR til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i løbet af perioden 2017-2020. Den Europæiske

Socialfond skal yde et beløb af samme størrelse. Det har fortsat højeste prioritet for

Kommissionen at sikre tilstrækkelige supplerende EU-midler til ungdomsbeskæftigelse fra

2017.

Som angivet i hensigtserklæringen for 2016 har Kommissionen til hensigt at optrappe sin

indsats, når det gælder støtte til unge generelt, og ungdomsgarantiinstrumenterne bør spille

deres fulde rolle som en del af et bredere sæt af ungdomsinitiativer.

I sin tale om unionens tilstand den 14. september 2016 informerede formand Jean-Claude

Juncker om etableringen af et europæisk solidaritetskorps. Korpset vil være forankret i EU's

kerneværdier om engagement og solidaritet og vil give samfundsbevidste unge under 30 år,

hvad enten de er en del af ungdomsgarantien eller ej, mulighed for at hjælpe og støtte andre

og tilegne sig nye færdigheder og gøre sig nye erfaringer, enten i deres hjemland eller i en

anden medlemsstat.

Med hensyn til lærlingeordninger vil gennemførelsen af et pilotprojekt for lærlinges mobilitet

på længere sigt give den nødvendige viden og erfaring til snarest at udforme en mere

permanent ordning. Desuden vil udviklingen af en kvalitetsramme for lærlingeuddannelser

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om midtvejsgennemgang/midtvejsrevision af

flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2016) 603)

kom (2016) 0646 - Ingen titel

være et supplement til den eksisterende strategi, som har til formål at værdsætte

lærlingeuddannelser og gøre dem mere attraktive for såvel unge som virksomheder.

Denne politiske dagsorden for unge, navnlig princippet om aktiv støtte til holdbar integration

på arbejdsmarkedet og forpligtelsen til at opgradere færdigheder og kvalifikationer, er en

vigtig del af Kommissionens bredere indsats for at fremme opadgående konvergens i og

mellem medlemsstaterne. Dette er også begrundelsen fra

den europæiske søjle for sociale

rettigheder,

som på nuværende tidspunkt er genstand for en omfattende høring, og som

Kommissionen vil fremlægge næste år.

kom (2016) 0646 - Ingen titel

Bilag – eksterne rapporter og evalueringer af ungdomsgarantien.

Eurofound (2015), "Beyond the Youth Guarantee. Lessons learned in the first year of

implementation", baggrundsdokument udarbejdet af Eurofound som et bidrag til det

uformelle EPSCO-møde, 16.-17. juli 2015, Luxembourg

Europa-Komissionen (2015), Piloting Youth Guarantee Partnerships on the Ground. A

Report on the European Parliament Preparatory Action (EPPA) on the Youth Guarantee

European Network of Public Employment Services (2014), Catalogue of PES measures

for the implementation of the Youth Guarantee

European Network of Public Employment Services (2015), Report on PES practices for

the outreach and activation of NEETs

European Network of Public Employment Services (2015), Report on PES

implementation of the Youth Guarantee, juli 2015,

European Network of Public Employment Services (2016), Report on PES

implementation of the Youth Guarantee, September 2016 (forthcoming)

European Policy Centre (2015), One year after the youth guarantee: policy fatigue or signs

of action?, Claire Dhéret and Martina Morosi; Policy Brief 27, maj 2015

European Policy Centre (2016), Towards a europeanisation of youth employment

Policies? A comparative analysis of regional Youth Guarantee policy designs, by Claire

Dhéret and Julie Roden, Issue Paper, No. 81, september 2016

European Youth Forum (2014) Youth Organisations and the Youth Guarantee in Europe,

Strategic Dialogue with civil society

ILO (2015), The Youth Guarantee programme in Europe: Features, implementation and

challenges

OECD (2014), The local implementation of Youth Guarantees: Emerging lessons from

European Experiences