kom (2016) 0670 - Ingen titel

Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0670
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 12.10.2016

COM(2016) 670 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET

EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Første statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion

kom (2016) 0670 - Ingen titel

I. INDLEDNING

Sikkerhed har været et vedvarende punkt på dagsordenen, siden den aktuelle

Kommission indledte sin mandatperiode, og det lige fra Kommissionens formand Jean-

Claude Juncker udstak sine retningslinjer i juli 2014, til han holdt den seneste tale om

Unionens tilstand i september 2016. I Bratislavaerklæringen og -køreplanen fra

september 2016 bringes emnet op, og det understreges, hvor vigtig Den Europæiske

Union er som garant for borgernes sikkerhed, og den opfordres til at gøre alt, hvad den

kan for at hjælpe medlemsstaterne med at sikre intern sikkerhed og bekæmpe terrorisme

I de seneste måneder er der fortsat gjort fremskridt med at gennemføre den europæiske

dagsorden om sikkerhed fra april 2015

og med at bane vejen for en effektiv og ægte

sikkerhedsunion som foreslået af Kommissionen i dens meddelelse fra april 2016

. Det

var på denne baggrund, at Kommissionens formand Jean-Claude Juncker etablerede en

specifik portefølje for sikkerhedsunionen under en kommissær, som bistås af en

tværfaglig arbejdsgruppe, der kan trække på hele Kommissionens ekspertise, således at

arbejdet skrider fremad, og gennemførelsen sikres.

Dette er den første rapport i en række rapporter om de fremskridt, der gøres for at få en

operationel og effektiv sikkerhedsunion. I de månedlige rapporter vil der blive set på

gennemførelsen af Kommissionens forskellige indsatser

på sikkerhedsområdet, og det

vil blive påpeget, hvor indsatsen bør forbedres. Rapporterne vil handle om to brede

områder: bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet og de midler, der støtter

dem og styrkelse af vores forsvar og modstandsdygtighed over for dem. Rapporterne vil

dække samtlige politikker på sikkerhedsområdet og fremhæve de foranstaltninger, som

EU-institutionerne og EU-agenturerne har truffet på området. Kommissionen vil

sideløbende foretage en overordnet vurdering af, hvor effektive de eksisterende EU-

instrumenter til bekæmpelse af terrorisme er.

Som Kommissionen tidligere har anført, er der i dag sammenfald mellem den interne

sikkerhed i én medlemsstat og sikkerheden i alle andre medlemsstater. Kun ved at

arbejde sammen kan vi opnå det niveau af kollektiv sikkerhed, som borgerne kræver og

forventer. Fuld respekt for de grundlæggende rettigheder skal være i centrum for

indsatsen, da sikkerheden i EU kun kan garanteres, hvis borgerne har tillid til, at deres

grundlæggende rettigheder respekteres fuldt ud.

I denne rapport ses på, hvad der er opnået siden meddelelsen fra april 2016. I de

kommende rapporter vil fokus være på resultater og vil afspejle sikkerhedsdimensionen

af alle EU's politikker, idet disses bidrag til at opbygge en effektiv og reel

sikkerhedsunion vil blive fremhævet.

Bratislavaerklæringen og Bratislavakøreplanen af 16. september 2016, SN 73/16.

Meddelelse COM(2015) 185 final af 28. april 2015 Den europæiske dagsorden om sikkerhed.

Meddelelse COM(2016) 230 final af 20. april 2016 om gennemførelse af den europæiske dagsorden om

sikkerhed for at bekæmpe terrorisme og bane vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion.

Se også meddelelse COM(2016) 602 final, af 14. september 2016: Øge sikkerheden i en verden med

mobilitet - forbedret informationsudveksling i forbindelse med terrorbekæmpelse og stærkere ydre

grænser.

kom (2016) 0670 - Ingen titel

II. BEKÆMPELSEN AF TERRORISMEN OG DEN ORGANISEREDE

KRIMINALITET OG AF DE MIDLER, DER STØTTER DEM, SKAL STYRKES

a) Retsregler til bekæmpelse af terrorisme og afskæring af adgangen til finansiering og

skydevåben

En bedre bekæmpelse af terrorisme kræver, at der sættes en stopper for den støtte, som

terrorister nyder godt af, således at de ikke har midlerne til at begå angreb.

Kommissionens forslag til et

direktiv om bekæmpelse af terrorisme

er udformet med

henblik på hurtigt at få implementeret internationale standarder og forpligtelser, samtidig

med at det sikres, at de reviderede strafferetlige regler på EU-plan kan tackle nye

udfordringer, herunder dem der følger af tilbagevendende udenlandske terrorkrigere. Det

at yde husly, tilbyde transport eller materiel støtte til terrorister eller offentligt at opfordre

til at begå en terrorhandling er også terrorismerelaterede lovovertrædelser, som bør

straffes hårdt. Siden september 2016 er der holdt tre trepartsmøder om nævnte forslag, og

der er opnået enighed om en række vigtige spørgsmål. Kommissionen hilser de to

lovgiveres fælles mål om, at der skal opnås enighed om det foreslåede direktiv inden

årets udgang velkomment.

Hvad angår finansiering af terrorisme vedtog Kommissionen den 5. juli 2016 som

annonceret i handlingsplanen om finansiering af terrorisme

fra februar 2016 et forslag til

målrettede ændringer af 4.

direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge.

foreslåede ændringer har til formål at tackle nye former for terroristfinansiering (f.eks.

virtuelle valutaer og forudbetalte kort) og at øge gennemsigtigheden for at bekæmpe

hvidvaskning af penge. Europa-Parlamentet og Rådet er begyndt at fastlægge deres

holdning til forslaget, og dette bør gå hurtigt, således at der kan indledes trepartsmøder i

starten af 2017. Den 14. juli 2016 vedtog Kommissionen en liste over tredjelande, der

har strategiske mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og

terrorismefinansiering

. Bankerne skal nu foretage ekstra kontrol ("skærpede

kundelegitimationskrav") af finansielle strømme fra disse 11 lande.

Kommissionen har fremskyndet gennemførelsen af sin

handlingsplan

fra december

2015 om et styrket operationelt samarbejde på EU-plan med henblik på

bekæmpelse af

ulovlig handel med og brug af skydevåben og eksplosivstoffer

. Størstedelen af

foranstaltningerne i handlingsplanen er eller er ved at blive gennemført. Der arbejdes på

at fremskynde og intensivere udvekslingen af informationer om skydevåben både på

europæisk og internationalt plan. Derudover er der indledt dialoger med lande i

Mellemøsten og Nordafrika samt på Vestbalkan med henblik på at forbedre

informationsudvekslingen og det operationelle samarbejde om bekæmpelse af handelen

med skydevåben, som finder sted langs disse to vigtige ruter.

Den 18. november 2015 efter angrebene i Paris vedtog Kommissionen en

gennemførelsesforordning om fælles minimumsstandarder for

inaktivering af

skydevåben

. Gennemførelsesforordningen trådte i kraft den 8. april 2016 og fastslår, at

inaktiverede skydevåben skal gøres definitivt ubrugelige. Det udvalg, der er ansvarligt

for gennemførelsen af inaktiveringen af skydevåben, trådte sammen i september 2016 for

COM(2015) 625 final.

COM(2016) 50/2.

C(2016) 4180 final.

COM(2015) 624 final.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403 af 15. december 2015 om fælles

retningslinjer for inaktiveringsstandarder og inaktiveringsteknikker med henblik på at sikre, at inaktiverede

skydevåben er gjort definitivt ubrugelige.

kom (2016) 0670 - Ingen titel

at vurdere behovet for at revidere inaktiveringsstandarderne yderligere. Kommissionen

har også fremsat et forslag om at revidere

direktivet om skydevåben

(direktiv 477/91)

for at begrænse adgangen til de farligste kategorier af skydevåben, der må ejes civilt

Rådet nåede frem til en generel holdning til Kommissionens forslag den 10. juni 2016, og

Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse stemte om

forslaget den 19. juli 2016. De to lovgivere indledte drøftelser på politisk niveau den 27.

september 2016, og disse følges nu op af en række tekniske drøftelser. Det er vigtigt at nå

til enighed inden årets udgang. Kommissionen vil fortsat opfordre de to lovgivere til at

bevare ambitionsniveauet, især til at holde fast ved målet om at forbyde de farligste

halvautomatiske skydevåben.

Terrorister har udnyttet

hjemmelavede eksplosivstoffer

til at udføre angreb i Europa.

Kommissionen arbejder aktivt på at mindske adgangen til

udgangsstoffer,

der kan

anvendes til at fremstille hjemmelavede eksplosivstoffer, og på at styrke

detekteringsevnen hos retshåndhævelsesmyndigheder og andet personale, som skal sikre

offentlige områder, passagernærtrafik og vigtig infrastruktur. Arbejdet har omfattet

finansiering af et forskningsprojekt

, som går ud på at uskadeliggøre de eksplosive

egenskaber ved produkter, der kan købes i almindelige byggemarkeder. Projektet førte til

indgivelse af patenter, som branchen skal benytte. Kommissionen bør sammen med

medlemsstaterne hurtigst muligt se på, hvordan dette forskningsresultat kan anvendes i

praksis til at nægte terrorister adgang til denne potentielle kilde til ingredienser, der kan

indgå i bombefremstilling.

Samtidig bør politiske foranstaltninger mod eksplosivstoffer også tage højde for

truslernes karakter, som konstant ændrer sig. Kommissionen har i samarbejde med

medlemsstaterne for nylig fundet yderligere problematiske udgangsstoffer, som bør

underkastes øget kontrol. I november vil Kommissionen vedtage tre særskilte delegerede

retsakter, hvorved disse stoffer vil blive opført i bilag II til

forordningen om

markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer

. Det vil betyde, at

mistænkelige transaktioner, bortkomst og tyveri, som involverer disse stoffer, skal

indberettes til de retshåndhævende myndigheder.

Sideløbende træffer Kommissionen foranstaltninger til at sikre, at medlemsstaterne

gennemfører denne forordning fuldt ud. Den 29. september 2016 indledte Kommissionen

traktatbrudssager mod Cypern, Frankrig, Luxembourg og Spanien, eftersom de ikke

havde gennemført alle bestemmelserne til fulde. Kommissionen vil i starten af 2017

rapportere om gennemførelsen og om, hvorvidt de europæiske regler bør styrkes

yderligere.

b) Forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering

Forebyggelse af radikalisering både på lokalt plan og via internettet er et vigtigt aspekt i

EU's bestræbelser på at bekæmpe terrorisme. I juni 2016 forelagde Kommissionen en

vidtspændende meddelelse om, hvordan indsatsen på EU-plan kan hjælpe

medlemsstaterne med at

forebygge radikalisering, som kan føre til voldelig

ekstremisme

. EU-institutionerne bør hurtigst muligt gennemføre de foreslåede tiltag.

Kommissionen har siden vedtagelsen af en adfærdskodeks i maj 2016 holdt øje med IT-

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om

erhvervelse og besiddelse af våben.

Et forskningsprojekt, som er finansieret inden for nøgleområdet "sikkerhed" under EU's 7.

rammeprogram for forskning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 98/2013 af 15. januar 2013 om markedsføring og

brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer.

COM(2016) 379 final.

kom (2016) 0670 - Ingen titel

virksomhedernes opfyldelse af forpligtelserne, især forpligtelsen til at fjerne ulovlige

hadefulde udtalelser inden for mindre end et døgn. Den vil aflægge statusrapport på

mødet i Rådet (retlige og indre anliggender) den 8. december 2016. Efter konferencen på

højt plan om en strafferetlig reaktion på radikalisering i oktober og Rådets konklusioner

af 20. november er medlemsstaterne nu i gang med at indgive forslag som følge af en

indkaldelse af forslag til projekter, der skal tackle radikalisering i fængsler. Sideløbende

hermed bør medlemsstaterne og deres lokale myndigheder udnytte de forskellige

støtteforanstaltninger og samarbejdsværktøjer fuldt ud til at forebygge og tackle

radikalisering, navnlig ved hjælp af støtte fra netværket til bevidstgørelse om

radikalisering. I september 2016 lancerede dette netværk kampagnen "Exit Hate" for at

skabe alternative fortællinger til ekstremisternes propaganda baseret på personlige

oplevelser. Takket være en nylig styrkelse af netværket, kan det nu også nå ud til

tredjelande. Netværket har tilrettelagt besøg til Tyrkiet og Jordan af lokale

ungdomsarbejdere og akademikere for at få udarbejdet en liste over konkrete tiltag, der

skal gennemføres i samarbejde med lokalsamfundene. Den 9. november 2016 vil

Kommissionen afholde netværkets konference på højt niveau om radikalisering, hvor

nationale og lokale politikkere og fagfolk, der beskæftiger sig direkte med problemet,

skal drøfte, hvordan radikalisering kan tackles effektivt. Kommissionen er også ved at

forberede det andet møde på højt plan i EU's internetforum, som skal finde sted den 8.

december 2016, for at give medlemsstaterne, erhvervslivet og aktører fra civilsamfundet

mulighed for at gøre status over, hvilke fremskridt der er gjort, og lede det videre arbejde

med forebyggelse af onlineradikalisering og tackling af terroristpropaganda på internettet

i den rigtige retning. I Bratislavakøreplanen understreges det, at EU-støtten til

medlemsstaternes bestræbelser på at forebygge radikalisering er vigtig.

c) Forbedring af det grænseoverskridende samarbejde med støtte fra EU-agenturer

Medlemsstaterne kan ganske vist regne med større støtte fra EU-agenturerne, men bør

også udnytte de eksisterende muligheder på EU-plan for at sikre et operationelt

samarbejde på tværs af grænser. Eurojust spiller en vigtig rolle. Efter de seneste

terrorangreb i Frankrig og Belgien har Eurojust støtte den franske og belgiske

anklagemyndighed ved at yde vejledning og koordinere komplekse undersøgelser.

Den aktuelle politikcyklus 2013-2017, som sigter mod at tackle de største kriminelle

trusler på en ensartet måde ved hjælp af samarbejde mellem de relevante tjenester i

medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-agenturer samt relevante tredjelande og

organisationer, løber snart ud. Den bør forlænges og styrkes i betragtning af den positive

indflydelse, den har haft på et øget samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder

på tværs af grænser. Retshåndhævende myndigheder fra medlemsstater og partnerlande

har f.eks. arresteret mistænkte, som var i besiddelse af flybilletter, der var købt ved hjælp

af stjålne eller falske kreditkortoplysninger. Det viste sig også, at mange af de mistænkte

var involveret i andre former for kriminalitet, herunder menneskehandel,

narkotikahandel, It-kriminalitet og terrorisme. Mennesker, der er involveret i alvorlig og

organiseret kriminalitet, er hele tiden på udkig efter nye muligheder, hvad enten det er

udnyttelse af potentielle migranter gennem menneskehandel eller ulovlig handel med

vilde dyr og planter og anden miljøkriminalitet. Derfor må vi også hele tiden tilpasse

vores indsats.

Hvis EU fortsat skal bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet effektivt, må det

være rede til at tilpasse sig til udviklingen inden for kriminalitet og til det forhold, at der i

stigende grad anvendes IT til at begå ulovlige handlinger. Det Europæiske Center til

Bekæmpelse af IT-Kriminalitet yder allerede støtte til samarbejde på tværs af sektorer og

landegrænser om bekæmpelse af

IT-kriminalitet.

I juli 2016 lancerede det Europæiske

Center til Bekæmpelse af IT-kriminalitet sammen med Nederlandenes nationale politi,

kom (2016) 0670 - Ingen titel

Intel Security og Kaspersky Lab kampagnen "NoMoreRansom". Dette offentlig-private

partnerskab har til formål at bekæmpe afpresningssoftware, som er en form for malware,

der inficerer computere ved at kryptere filer, som først dekrypteres, når der er betalt en

løsesum. Indtil videre har 2 400 brugere fået hjælp til at dekryptere deres filer uden at

skulle betale løsepenge. I betragtning af at

elektronisk bevismateriale

bliver stadig mere

relevant for den strafferetlige efterforskning, er Kommissionen i gang med at forbedre de

måder, hvorpå der i dag kan opnås adgang til elektronisk bevismateriale på tværs af

grænser, såsom gensidig retshjælp. I overensstemmelse med konklusionerne fra mødet i

Rådet (retlige og indre anliggender) i juni har Kommissionen indledt en høring af

sagkyndige om en fælles EU-tilgang til brugen af midler til efterforskning på internettet.

Der har været holdt tre møder blandt sagkyndige mellem juni og oktober med

repræsentanter for retshåndhævende myndigheder, akademiske kredse og udbydere af

internetjenester. Der vil blive afholdt en fjerde workshop i november 2016 med henblik

på at vurdere, om en platformsløsning til overførsel af anmodninger om elektronisk

bevismateriale er mulig. Disse møder blandt sagkyndige skal udgøre et bidrag til

midtvejsrapporten, som skal forelægges for Rådet (retlige og indre anliggender) i

december 2016.

III. ET BEDRE FORSVAR OG STØRRE MODSTANDSDYGTIGHED

a) Bedre informationsudveksling

Informationsudveksling er helt centralt for at forbedre forsvaret mod terrorisme. Den

første udfordring er at udnytte de eksisterende værktøjer og systemer bedst muligt. De

skal gennemføres fuldt ud og anvendes.

Prümreglerne

udveksling

DNA,

fingeraftryk

nationale

køretøjsregisteroplysninger er et eksempel herpå. De har været nyttige, når kriminelle,

der opererer på tværs af grænser, har skullet identificeres. Det er dog ikke alle

medlemsstater, der har gennemført dem, hvilket betyder, at de fordele, de kunne have i

form af øget sikkerhed, ikke udnyttes. For at lukke disse huller har Kommissionen

indledt traktatbrudssager mod Kroatien, Grækenland, Irland, Italien og Portugal for

manglende efterlevelse af Prümafgørelserne

. Det er de første traktatbrudssager

vedrørende retsakter under den tidligere tredje søjle inden for området politisamarbejde

og retligt samarbejde i straffesager. Kommissionen fortsætter sideløbende med at yde

støtte til medlemsstaterne, når de skal gennemføre Prümreglerne fuldt ud, og den vil

afholde en konference med henblik på udveksling af bedste praksis i januar 2017.

Gennemførelsen af de elementer, der allerede er opnået enighed om, er også en stor

udfordring, når det gælder EU's

passagerlistedirektiv (PNR)

. Efter Europa-

Parlamentets, Rådets og Kommissionens samarbejde om at få vedtaget direktivet

risikerer fremskridtet at blive undergravet af medlemsstaternes manglende kapacitet til at

behandle de data, der indsamles. Medlemsstaterne skal nu hurtigst muligt etablere deres

passageroplysningsenheder. Indtil videre er der kun en medlemsstat (Det Forenede

Kongerige), der har en fuldt ud fungerende passageroplysningsenhed, mens to andre

medlemsstater (Frankrig og Ungarn) forventes at være klar i slutningen af 2016, og andre

har sat processen i gang. Ud fra de oplysninger, Kommissionen har fået af

medlemsstaterne, er der dog elleve medlemsstater, som slet ikke er begyndt.

Rådets afgørelse 2008/615/RIA og 2008/616/RIA.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 27. april 2016 om anvendelse af passagerlisteoplysninger

(PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov

kriminalitet.

kom (2016) 0670 - Ingen titel

Kommissionen er rede til at yde yderligere juridisk bistand, vejledning og finansiel støtte

for at få arbejdet gjort. Kommissionen vil forelægge en gennemførelsesplan inden

november 2016 med delmål, som medlemsstaterne skal nå for at få sat deres

passageroplysningsenheder i drift inden for den frist, der er sat for at gennemføre

direktivet, nemlig maj 2018. Som støtte til etableringen af passageroplysningsenheder har

Kommissionen foreslået budgetmyndighederne at afsætte et ekstra beløb på 70 mio. EUR

til perioden 2017-2020. Derudover vil Kommissionen yde 3,8 mio. EUR til fremme af

udvekslingen af PNR-oplysninger mellem medlemsstaterne og Europol. Efter høring af

medlemsstaterne

luftfartselskaberne

vil

Kommissionen

også

foreslå

gennemførelsesbestemmelser vedrørende dataformater og datatransmissionsprotokoller

til overførslen af PNR-oplysninger. Kommissionen er klar til at vedtage

gennemførelsesbestemmelserne inden årets udgang. Luftfartsselskaberne ville så kunne

anvende standardiserede dataformater og datatransmissionsprotokoller, som er fastlagt

ved hjælp af nævnte gennemførelsesafgørelse, inden for et år fra dens vedtagelse.

EU-agenturer spiller en vigtig rolle med deres støtte til informationsudvekslingen mellem

nationale myndigheder, og denne støtte bør øges. I forbindelse med det nye retsgrundlag

for

Europol,

som blev vedtaget i maj 2016

, og som træder i kraft i maj 2017, får

agenturet op til 90 ekstra stillinger. I forlængelse heraf og efter, at det af talen om

Unionens tilstand i 2016 fremgik, at Europol skulle styrkes, er Kommissionen i gang

med at foretage en grundig behovsvurdering ud fra Europols oplysninger. På grundlag af

resultatet af vurderingen vil Kommissionen tage de nødvendige skridt til at sikre, at Det

Europæiske Center for Terrorbekæmpelse i Europol kan yde støtte til medlemsstaterne

døgnet rundt.

I Bratislavakøreplanen opfordres der til øget samarbejde og informationsudveksling

blandt medlemsstaternes

sikkerhedstjenester.

Dette stemmer overens med

Kommissionens meddelelse af 14. september 2016, hvori det understreges, at det er

vigtigt at finde en praktisk løsning på, hvordan der kan etableres et større samarbejde

mellem de retshåndhævende myndigheder og efterretningsvæsenet. Kommissionen

opfordrede alle medlemsstater til at dele deres bedste praksis på nationalt plan for

informationsudveksling mellem de retshåndhævende myndigheder og nationale

sikkerhedstjenester, og den første meningsudveksling fandt sted i Rådets Stående Komité

for det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI) den 28. september

2016. Kommissionen vil tage kontakt med de enkelte medlemsstater for at fremme denne

udveksling.

b) Bedre informationssystemer og afhjælpning af problemet med manglende oplysninger

Udover at sørge for, at de eksisterende systemer gennemføres, er der også behov for at

forbedre den

overordnede informationsarkitektur på sikkerhedsområdet.

De aktuelle

systemer til datastyring i EU på sikkerhedsområdet er fragmenterede. Det har givet

kriminelle og terrorister mulighed for at benytte forskellige identiteter og undgå at blive

fanget. Der ses på de forskellige muligheder for at udnytte de eksisterende oplysninger på

EU-plan bedst muligt og forbedre identitetsstyringen, idet principperne om

databeskyttelse, navnlig princippet om formålsbegrænsning, skal respekteres fuldt ud.

Kommission har nedsat en

ekspertgruppe på højt niveau,

som skal se på de juridiske,

tekniske og operationelle aspekter af de forskelige muligheder for at opnå

interoperabilitet mellem informationssystemerne på området grænseforvaltning og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions

Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse

2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA.

kom (2016) 0670 - Ingen titel

sikkerhed

. Efter et indledende møde den 20. juni mødtes ekspertgruppen på højt plan

den 20. september med deltagelse af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og Den

Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Gruppen drøftede mulighederne for at

forbedre den måde, hvorpå medlemsstaterne gennemfører og anvender de aktuelle

systemer, især hvilken merværdi en fælles søgegrænseflade kunne have. Gruppen

drøftede også Kommissionens arbejde med et

EU-system for rejseoplysninger og

rejsetilladelser (ETIAS),

herunder dets rationale og formål samt de juridiske, tekniske

og operationelle udfordringer. Kommissionen vil også give en status over drøftelserne på

mødet i Rådet (retlige og indre anliggender) den 13. oktober og på mødet i Europa-

Parlamentet (LIBE-udvalget) den 8. november.

I betragtning af udfordringerne på sikkerhedsområdet og den vitale betydning en bedre

informationsudveksling har for at klare dem, skal gruppens arbejde gå hurtigere.

Kommissionen vil fremlægge de foreløbige resultater i december 2016, idet der især vil

blive set på, hvordan de aktuelle systemer kan gennemføres og anvendes bedre, og på

hvilken rolle Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-

Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) kan

spille i den sammenhæng. Derudover vil Kommissionen som nævnt i talen om Unionens

tilstand og i Bratislavakøreplanen i november fremlægge et lovgivningsforslag om

oprettelse af

ETIAS

med henblik på at sikre forudgående kontrol af visumfritagne

tredjelandsstatsborgere, som rejser til Schengenområdet.

c) Øget sikkerhed ved de ydre grænser

Det fremgår klart af Kommissionens meddelelse af 14. september, at vi for at øge den

interne sikkerhed i Unionen er nødt til at forbedre forvaltningen af de ydre grænser.

Indførelsen af den

europæiske grænse- og kystvagt

den 6. oktober med en betydelig

indsættelse af grænsevagter og teknisk udstyr ved Bulgariens ydre grænser er en milepæl

i indsatsen for at styrke forvaltningen af de ydre grænser.

Europol

bør øge sin

tilstedeværelse yderligere i migrationshotspottene ved at udsende gæstemedarbejdere,

således at der kan foretages sikkerhedskontrol som led i bestræbelserne på at forbedre

sikkerheden ved de ydre grænser.

Kontrol ved de ydre grænser er et vigtigt middel til at opdage udenlandske terrorkrigere,

der vender tilbage. Hvis det skal lykkes, skal alle personer, der passerer EU's ydre

grænser, kontrolleres i relevante databaser. I december 2015 fremlagde Kommissionen et

forslag om at ændre

Schengengrænsekodeksen

med henblik på at indføre systematisk

kontrol af EU-borgere, der passerer en ydre grænse

. Rådet (retlige og indre

anliggender) nåede til enighed om en generel tilgang på et møde den 25. februar 2016, og

Europa-Parlamentets LIBE-udvalg vedtog sin rapport den 21. juni 2016. Der har indtil

videre været et trepartsmøde den 13. juli 2016 og en række tekniske møder, men der er

stadig ikke opnået enighed i Europa-Parlamentet om princippet om systematisk kontrol.

Begge lovgivere må nu gøre en ekstra stor indsats og fremskynde drøftelserne om dette

forslag, således at der kan opnås enighed inden udgangen af 2016.

Det

EU-ind- og udrejsesystem,

som Kommissionen foreslog i april 2016

, vil gøre

grænsekontrollen mere effektiv, eftersom det vil registrere, når en tredjelandsstatsborger

rejser ind i eller ud af EU. Selv om der er tekniske drøftelser i gang i både Europa-

Se Kommissionens meddelelse COM(2016) 205 final af 6. april 2016 Stærkere og mere intelligente

informationssystemer for grænser og sikkerhed.

COM(2015) 670 final.

COM(2016) 194 final af 6. april 2016.

kom (2016) 0670 - Ingen titel

Parlamentet og Rådet, har ingen af dem endnu fastlagt deres holdning forud for

trepartsmødet. Det er vigtigt, at arbejdet med forslaget fremskyndes og afsluttes.

d) Beskyttelse af borgere og vigtig infrastruktur

Terroristerne ønsker at skabe frygt og er rede til at forårsage stor skade ved at ramme

bløde mål. Der er derfor helt klart behov for, at vi hurtigt bliver bedre rustede, beskytter

borgerne og infrastrukturen og gør os selv mindre sårbare. Ved hjælp af risikoanalyser,

sikkerhedsforskning og systematisk samarbejde mellem retshåndhævende agenturer og

den private sektor kan Unionen bidrage til at afhjælpe sårbarheder i beskyttelsen af både

bløde mål og vigtig infrastruktur.

Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne og erhvervslivet for at finde

løsninger på, hvordan vigtig infrastruktur kan beskyttes. Der blev holdt en workshop om

insidertrusler

i EU den 15. juni 2016 for at få forslag til, hvordan erhvervslivet og de

offentlige myndigheder kan anlægge en mere praktisk tilgang og træffe effektive

foranstaltninger til at begrænse insidertrusler. Forslagene til det videre arbejde går bl.a.

ud på at nedsætte en arbejdsgruppe med medlemsstater, der skal undersøge og udvikle

værktøjer til at opdage insidertrusler til brug for både medlemsstaterne og erhvervslivet.

Den 20.-21. september holdt Kommissionen en workshop i Bruxelles om "Challenges

and Lessons learned for

Civil Protection and Emergency Services

from recent terrorist

attacks". Det blev bl.a. foreslået at sætte beredskabstjenesterne i stand til hurtigere at

gribe ind i farezonen under et angreb, således at skaderne begrænses, at

beredskabstjenesterne får bedre udstyr, at identificeringen af katastrofens ofre forbedres,

og at borgerne ved hjælp beredskabskurser/førstehjælpskurser oplyses bedre om, hvordan

de skal forholde sig. I de kommende måneder vil Kommissionen tage yderligere skridt til

at styrke

transportsikkerheden

med fokus på jernbanesikkerhed, maritim sikkerhed,

beskyttelse af bløde mål og sikkerhed på landsiden.

Den 7. september 2016 fremlagde Kommissionen et forslag om indførelse af en fælles

EU-certificeringsordning for alt udstyr til securityscreening inden for luftfarten.

Forslaget har til formål at forenkle og harmonisere EU-procedurerne for certificering af

dette udstyr. Initiativet vil hjælpe den private sektor ved reducere sikkerhedsindustriens

certificeringsomkostninger, øge EU's sikkerhedsindustris konkurrenceevne og forbedre

luftfartssikkerheden i hele Europa. Forslaget viser, hvor stor betydning Kommissionen

tillægger udviklingen af en konkurrencedygtig sikkerhedsindustri i EU, som kan bidrage

til, at EU selv kan opfylde sine sikkerhedsbehov. Kommissionen opfordrer de to

lovgivere til at påbegynde arbejdet med forslaget.

IV. KONKLUSION

Som det fremgår af denne rapport gøres der konkrete fremskridt, også med operationelle

foranstaltninger, med gennemførelsen af den europæiske dagsorden om sikkerhed og

mod en effektiv og ægte sikkerhedsunion. Den komplekse grænseoverskridende trussel

kræver et samordnet og nuanceret svar. Det kan kun opnås gennem tillid og en fælles

indsats fra alle institutioner og medlemsstater. Terrorister angriber ikke den ene eller den

anden medlemsstat; de angriber hele vores måde at leve på, vores åbenhed og vores

fremtid. Alvorlig kriminalitet, især IT-kriminalitet, rammer også på tværs af grænser og

er rettet mod de svageste led i vores samfund. Vi må øge vores indsats: tackle truslerne,

afskære dem fra de midler, der hjælper dem, og gøre noget ved årsagerne til problemerne

ved sammen at styrke sikkerheden og blive bedre rustede. Kommissionen vil fortsat

COM(2016) 491 final.

kom (2016) 0670 - Ingen titel

presse på, så arbejdet med at gennemføre denne vigtige dagsorden skrider godt frem, og

vil gøre status i november.

kom (2016) 0670 - Ingen titel

CENTRALE SPØRGSMÅL OG BEGIVENHEDER I DE KOMMENDE MÅNEDER:

BEKÆMPELSEN AF TERRORISMEN OG DEN ORGANISEREDE KRIMINALITET

OG DE MIDLER, DER STØTTER DEM, SKAL STYRKES

a) Retsregler til bekæmpelse af terrorisme og afskæring af adgangen til finansiering og

skydevåben

Europa-Parlamentet og Rådet bør fortsætte det intensive arbejde med forslaget til et

direktiv om bekæmpelse af terrorisme,

således at det kan blive vedtaget inden årets

udgang.

Europa-Parlamentet og Rådet bør fortsætte drøftelserne vedrørende forslaget om at

revidere

direktivet om skydevåben,

således at der kan opnås enighed inden årets

udgang.

Kommissionen vil i november vedtage tre delegerede retsakter om yderligere

udgangsstoffer til eksplosivstoffer,

der bør underkastes øget kontrol.

b) Forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering

Medlemsstaterne bør gøre fuld brug af den støtte, der tilbydes af

netværket til

bevidstgørelse om radikalisering.

Kommissionen afholder den 9. november 2016 i netværkets regi en

konference på højt

niveau

om radikalisering.

ET BEDRE FORSVAR OG STØRRE MODSTANDSDYGTIGHED

a) Bedre informationsudveksling

Medlemsstaterne bør snarest muligt træffe de nødvendige foranstaltninger til at få

etableret deres

passageroplysningsenheder,

således at de er sikre på, at de er i stand til

at gennemføre EU's direktiv om passagerlister senest i maj 2018.

Europa-Parlamentet og Rådet bør træffe de nødvendige foranstaltninger, for at der kan

ydes ekstra midler til

gennemførelsen af EU's passagerlistedirektiv.

Kommissionen vil støtte gennemførelsen af EU's passagerlistedirektiv og forelægge en

plan for gennemførelsen

senest i november 2016 med konkrete delmål, således at

fremskridtet kan måles.

b) Bedre informationssystemer og afhjælpning af problemet med manglende oplysninger

Kommission vil give Europa-Parlamentet og Rådet en orientering om arbejdet i

ekspertgruppen på højt plan

om informationssystemer og interoperabilitet med henblik

på at få det fremskyndet.

Kommissionen vil fremlægge et forslag til et

EU-system for rejseoplysninger og

rejsetilladelser (ETIAS)

senest i november 2016.

c) Øget sikkerhed ved de ydre grænser

Europa-Parlamentet og Rådet bør fortsætte skub i drøftelserne vedrørende forslaget om at

revidere

Schengengrænsekodeksen,

således at der kan opnås enighed inden udgangen af

2016.

Europol

bør øge sin tilstedeværelse i migrationshotspottene yderligere ved at udsende

gæstemedarbejdere.

d) Beskyttelse af borgere og vigtig infrastruktur

kom (2016) 0670 - Ingen titel

Medlemsstaterne bør med henblik på

civilbeskyttelse og beredskabstjenester

indføre

god praksis for håndteringen af

insidertrusler

og udnytte de erfaringer, de har høstet fra

de seneste terrorangreb.