Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0682
Offentligt
1684063_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 25.10.2016
COM(2016) 682 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG
RÅDET
Opbygning af et fair, konkurrencedygtigt og stabilt selskabsskattesystem i EU
DA
DA
 kom (2016) 0682 - Ingen titel
1684063_0002.png
1. INDLEDNING
Beskatning udgør en central del af EU's bestræbelser på at opbygge en stærkere og mere
konkurrencedygtig og fair økonomi med en klar social dimension. I Europa er der behov
for et skattesystem, der passer til det indre marked, og som støtter økonomisk vækst og
konkurrenceevne, tiltrækker investeringer, skaber arbejdspladser, fremmer innovation og
opretholder den europæiske sociale model. Beskatning bør sikre stabile indtægter til
offentlige investeringer og vækstfremmende politikker samt sikre lige konkurrencevilkår,
retssikkerhed og færrest mulige hindringer for alle virksomheder i forbindelse med deres
aktiviteter på tværs af grænserne. Beskatning bør være en del af et bredere skattesystem,
som borgerne har tillid til, fordi det er fair og opfylder samfundets socioøkonomiske
behov. EU's prioriteter på beskatningsområdet har derfor fokus på disse mål.
2. ØJEBLIKKELIG HANDLING TIL OPFYLDELSE AF UMIDDELBARE
BEHOV: OMLÆGNING AF SELSKABSBESKATNINGEN
Europa-Kommissionen har fastsat en ambitiøs dagsorden for at gøre selskabsbeskatning
mere fair og effektiv samt bedre tilpasset den moderne økonomi og mere fleksibel i
forhold til nye udfordringer på dette område. Denne dagsorden skrider hurtigt frem, og
mange vigtige milepæle er allerede blevet nået. Alle de initiativer, som Kommissionen
bebudede i sin handlingsplan for en fair og effektiv beskatning
1
, er nu blevet iværksat, og
medlemsstaterne har allerede vedtaget mange nye forslag. Kommissionen er også ved at
udvide omfanget af sit arbejde ud over handlingsplanen. Som fremhævet i meddelelsen
om yderligere foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden på skatteområdet og
bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse, som blev offentliggjort efter afsløringen
af Panamapapirerne, er Kommissionen klar til at udarbejde hurtige og effektive løsninger
på problemer, efterhånden som de opstår
2
. For at sikre alle virksomheder i EU et fair og
konkurrencedygtigt miljø har Kommissionen desuden udført statsstøtteundersøgelser af,
hvorvidt nogle medlemsstater har givet udvalgte multinationale selskaber skattefordele
3
.
Kommissionens første tiltag var at øge gennemsigtigheden på skatteområdet som et
nødvendigt grundlag for yderligere reformer.
Inden for en periode på 12 måneder blev
medlemsstaterne enige om forslag til automatisk udveksling af oplysninger om
skatteafgørelser
4
og land for land-rapporter om skatterelaterede oplysninger vedrørende
multinationale selskaber
5
. Dette vil sikre en ny og hidtil uset grad af gennemsigtighed og
samarbejde mellem skattemyndigheder inden for selskabsbeskatning. Kommissionen
foreslog også offentlig land for land-rapportering for multinationale selskaber for at sikre
borgerne større tilsyn med selskabernes skattepraksis. Dette forslag, som i øjeblikket er
til forhandling i Rådet og Europa-Parlamentet, vil bidrage til at genoprette
1
COM(2015) 302 final.
COM(2016) 451 final
Se meddelelsen om begrebet statsstøtte, punkt 169-174:
2
3
http://ec.europa.eu/competition/state_aid/modernisation/notice_of_aid_da.pdf
4
Rådets direktiv (EU) 2015/2376.
Rådets direktiv (EU) 2016/881.
2
5
 kom (2016) 0682 - Ingen titel
1684063_0003.png
offentlighedens tillid til selskabsbeskatningen og sikre, at virksomheder ikke står over for
et kludetæppe af nationale offentliggørelsesregler. Et forslag, der vil gøre det muligt for
skattemyndighederne at få adgang til nationale oplysninger indberettet i henhold til
hvidvaskreguleringen
6
, forventes vedtaget inden udgangen af året. Europa-Parlamentet
og Rådet er også i færd med at tage stilling til de foreslåede ændringer af det fjerde
direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og bør hurtigt kunne indlede triloger i
begyndelsen af 2017. Herudover er Kommissionen gået i gang med at undersøge de mest
passende rammer for automatisk udveksling af oplysninger om reelt ejerskab på EU-plan,
og den er i færd med at undersøge den bedste måde, hvorpå man kan øge tilsynet med
dem, der faciliterer og medvirker til aggressiv skatteplanlægning. Den øgede
gennemsigtighed på skatteområdet i hele Europa vil hjælpe med at afsløre aggressiv
skatteplanlægning, afdække skadelig skattepraksis og stabilisere et selskabsskattemiljø
baseret på åbenhed og tillid.
Parallelt hermed arbejder Kommissionen desuden på at sikre, at alle selskaber i EU
betaler deres skat, dér hvor overskuddet genereres og værdien skabes.
Dette princip
er absolut afgørende for at sikre en fair og effektiv beskatning, men kan kun opfyldes
effektivt inden for det indre marked ved hjælp af fælles og samordnede foranstaltninger.
Derfor foreslog Kommissionen et nyt direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse
7
, hvori
der fastsættes retligt bindende foranstaltninger til at bekæmpe skattesnyd i hele EU, med
henblik på at forhindre nogle af de mest udbredte former for udhuling af skattegrundlaget
og overførsel af overskud. Denne lovgivning, som medlemsstaterne vedtog i juli 2016,
har gjort det muligt for medlemsstaterne at opfylde de tilsagn, de gav som led i
OECD/G20-projektet vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud
(BEPS), på en hurtig, samordnet og konsekvent måde. Medlemsstaternes
præferenceordninger og regler for intern afregning er også ved at blive revideret for at
sikre en fælles EU-tilgang til nye internationale standarder. Dette er vigtigt for at sikre
virksomheder retssikkerhed i takt med gennemførelsen af reformer og forhindre nye
smuthuller i det indre marked.
Endelig har Kommissionen fremlagt foranstaltninger til fremme af god forvaltning
på skatteområdet i hele verden for at sikre fair og lige konkurrencevilkår mellem
EU og dets internationale partnere.
Medlemsstaterne har godkendt den nye eksterne
strategi til effektiv beskatning
8
, som Kommissionen fremlagde i januar 2016, for at
beskytte sig mod ydre trusler om udhuling af deres skattegrundlag. En vigtig komponent
i denne strategi er en ny EU-listeføringsprocedure, som skal hjælpe med at håndtere
usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og anspore alle tredjelandsjurisdiktioner til at
opfylde internationale standarder for god forvaltning på skatteområdet. De første skridt i
denne listeføringsprocedure er allerede taget, og den fælles EU-liste forventes færdiggjort
i slutningen af 2017. Hermed vil medlemsstaterne have et effektivt værktøj over for de
tredjelande, der nægter at følge spillereglerne i skattespørgsmål. EU's finansforordning er
også blevet revideret for at forhindre kanalisering af EU-midler gennem skattely, og der
arbejdes på at styrke klausulerne om god forvaltningspraksis på skatteområdet i EU's
aftaler med tredjelande.
6
COM(2016) 452 final.
Rådets direktiv (EU) 2016/1164.
COM(2016) 24 final.
3
7
8
 kom (2016) 0682 - Ingen titel
1684063_0004.png
3. EN POSITIV, FREMADRETTET DAGSORDEN
Ovennævnte initiativer er afgørende for at beskytte medlemsstaternes skattegrundlag,
sørge for lige konkurrencevilkår for virksomheder og sikre fair og effektiv beskatning for
alle skatteydere. Med initiativerne tages der hånd om de mest presserende problemer
inden for selskabsbeskatning i dag, men på længere sigt er det nødvendigt med yderligere
foranstaltninger. Kortsigtede løsninger kan hurtigt blive forældede, eftersom
forretningsmodeller og skatteplanlægningsteknikker udvikler sig hurtigere end den tid,
det kan tage at imødegå dem. Desuden kan en gradvis opdatering til internationale,
europæiske eller nationale skatteregler skabe uro for både skattemyndighederne og de
virksomheder, der skal tilpasse sig dem. For at sætte skub i beskæftigelsen, væksten og
investeringerne er det nødvendigt at skabe et gunstigt skattemiljø for virksomheder ved at
mindske udgifter til efterlevelse af skattereglerne og administrative byrder samt ved at
sikre retssikkerhed på skatteområdet. G20-lederne har for nyligt anerkendt betydningen
af retssikkerhed på skatteområdet, når det gælder om at fremme investeringer og vækst,
og emnet er kommet øverst på dagsorden i hele verden. Medlemsstaterne er nødt til at
finde en balance mellem gennemførelsen af nødvendige reformer og sikringen af et for
virksomhederne stabilt, tydeligt og forudsigeligt skattemiljø.
Der er i EU behov for et positivt, fremadrettet grundlag for selskabsbeskatning. Det skal
være vækstfremmende, effektivt og fair samt fuldt ud støtte EU's overordnede politiske
prioriteter, både nu og i fremtiden. Dette er rationalet bag Kommissionens forslag om at
relancere det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag. Med det fælles konsoliderede
selskabsskattegrundlag er der mulighed for at opfylde de europæiske virksomheders og
borgeres to væsentligste krav i dag, nemlig bæredygtig vækst og social retfærdighed,
samt styrke EU's bredere økonomiske og sociale dagsorden. Ifølge en analyse kan det
fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag rent faktisk løfte investeringerne i EU med
op til 3,4 % og væksten med 1,2 %
9
.
Kommissionen foreslog første gang det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag i
2011 med henblik på at styrke det indre marked for virksomheder. Det var et ambitiøst
og robust forslag, men omfanget af det førte til, at forhandlingerne gik i stå i Rådet. Fra
Europa-Parlamentet, virksomheder, interessenter og mange medlemsstater var der dog
stor opbakning til idéen om det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag i betragtning
af de mange fordele ved det. Herudover er det i seneste år blevet tydeligt, at der med det
fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag tilbydes mere end blot et erhvervsvenligt
skattesystem for et stærkere indre marked.
Derfor bebudede Kommissionen i handlingsplanen fra juni 2015, at den ville relancere
dette vigtige projekt i form af et mere håndterbart totrinsforløb. I det første trin fokuseres
der på at skabe et fælles skattegrundlag. Når dette er gennemført, vil det mere komplekse
konsolideringsaspekt blive indført. Mange af de vigtigste fordele ved det fælles
konsoliderede selskabsskattegrundlag ligger i konsolideringsaspektet. Det andet trin i
relanceringen af det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kan derfor ikke blive
overset eller hensat. Arbejdet med denne pakke vil først være færdigt, når det fælles
konsoliderede selskabsskattegrundlag er indført fuldt ud.
Relanceringen af det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag giver mulighed for at
ajourføre det oprindelige forslag og tilpasse det til nye udfordringer i det globale
skattemiljø. Den meste bemærkelsesværdige ændring er, at det fælles konsoliderede
9
Konsekvensanalyse om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (SWD(2016) 341).
4
 kom (2016) 0682 - Ingen titel
selskabsskattegrundlag vil blive obligatorisk for alle finansielle selskabskoncerner med
en konsolideret omsætning på over 750 mio. EUR. Dette vil bidrage til at optimere dets
potentiale som et værktøj til bekæmpelse af skatteundgåelse. Det betyder desuden, at
virksomhederne vil vide, hvor de står i forhold til EU's regler for bekæmpelse af
skattesnyd, og derfor ikke behøver at foretage unødige tilpasninger. Som sådan vil det
medvirke til oprettelsen af et mere forudsigeligt miljø for virksomheder i EU.
Kommissionen har i forslaget også indført to nye elementer til direkte støtte for EU's
bredere økonomiske dagsorden. I forbindelse med udgifter til forskning og udvikling vil
der blive givet et bonusfradrag for at fremme forskning og udvikling samt innovation,
som er vigtige drivkræfter for vækst. Herudover vil der blive givet et øget bonusfradrag
til små nystartede virksomheder uden tilknyttede selskaber med henblik på at støtte små
og innovative iværksættere. Med det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag vil der
som bidrag til en stærk kapitalmarkedsunion og større finansiel stabilitet i EU også blive
gjort noget ved præferencebehandlingen af gæld i forhold til egenkapital.
4. MODERNE, ENKELT OG RETSSIKKERT: ET BEDRE OG MERE
EFFEKTIVT SKATTEMILJØ FOR VIRKSOMHEDER
Virksomheder i det indre marked har behov for et enkelt, stabilt og retssikkert miljø for
at kunne trives. I forbindelse med deres aktiviteter på tværs af grænserne bør de støde på
så få skattemæssige hindringer som muligt og ikke udsættes for unødige administrative
byrder og omkostninger. EU har brug for et selskabsskattegrundlag, der er tilpasset den
økonomiske realitet i det 21. århundrede, og som tiltrækker investorer og fremmer alle
selskaber – store såvel som små.
4.1 Et fælles selskabsskattesystem for det indre marked
Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag vil forbedre det indre markeds
funktion ud fra et skattemæssigt perspektiv.
Grænseoverskridende selskaber vil have
fordel af ét enkelt sæt regler til beregning af deres skattepligtige overskud i EU frem for
en broget blanding af forskellige nationale ordninger. Ved hjælp af et centralt system vil
de kunne indgive én enkelt selvangivelse for alle deres aktiviteter i EU og dermed kun
have at gøre med én medlemsstat i stedet for adskillige skattemyndigheder.
Konsolidering vil også betyde, at underskud i én medlemsstat automatisk kan modregnes
i overskud i en anden medlemsstat, hvormed grænseoverskridende selskaber sikres
samme behandling som rent nationale selskaber.
I forslaget til direktiv om relancering af det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag
har Kommissionen bevaret samme ambitiøse konsolideringstilgang som i det oprindelige
forslag. Tilgangen med et totrinsforløb vil dog forsinke denne fordel. Som kompensation
har Kommissionen foreslået, at selskaber bør have adgang til en enkelt, robust og
midlertidig ordning for grænseoverskridende udligning af underskud inden for det fælles
grundlag, indtil der er opnået enighed om konsolideringen.
Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag vil være tydeligt, stabilt og bundet
i EU-retten.
Det vil blive vedtaget enstemmigt af alle medlemsstaterne og sikre et stabilt
system, der er modstandsdygtigt over for regelmæssige ændringer. Virksomheder vil få
glæde af en hidtil uset grad af retssikkerhed på skatteområdet. Når de udvider på tværs af
grænserne, vil de ikke længere skulle tilpasse sig de forskellige skatteregler i hver enkelt
medlemsstat. De vil ikke længere skulle besvære sig med at forstå medlemsstaternes
forskellige tilgange til beskatning af visse former for indkomst. De vil ikke længere blive
5
 kom (2016) 0682 - Ingen titel
bebyrdet med høje administrative og juridiske omkostninger ved håndteringen af de
komplekse udfordringer forbundet med intern afregning. Med det fælles konsoliderede
selskabsskattegrundlag vil de største skattemæssige hindringer for virksomheder i det
indre marked i dag blive fjernet.
Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag vil være til stor fordel for små og
mellemstore virksomheder (SMV'er) samt for store virksomheder i EU.
Det fælles
konsoliderede selskabsskattegrundlag vil kun være obligatorisk for de største selskaber.
SMV'er og nystartede virksomheder kan dog tilslutte sig ordningen, hvis de gerne vil
have glæde af den forenkling og de omkostningsbesparelser, der følger af ordningen. Det
anslås, at SMV'er i øjeblikket bruger omkring 30 % af den indbetalte skat på udgifter til
efterlevelse af skattereglerne og sågar endnu mere, hvis de udvider til udlandet. Med det
fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag vil der blive skåret betydeligt ned på disse
udgifter, og udgifterne til oprettelse af et datterselskab i en anden medlemsstat vil blive
reduceret. Disse besparelser vil sammen med de strømlinede regler og det enklere
selvangivelsessystem gøre det meget lettere for små og unge selskaber at vokse og
udvide i det indre marked.
4.2 Bedre værktøjer til forebyggelse af dobbeltbeskatning
Selskaber skal betale deres fair del af skatten, dér hvor de skaber deres overskud,
men de bør ikke betale mere end det.
En af de største skattemæssige hindringer i det
indre marked er dobbeltbeskatning.
Uenighed blandt medlemsstaterne om, hvem der har ret til at beskatte visse overskud,
fører ofte til, at selskaber beskattes to eller flere gange af samme indkomst. Ifølge de
seneste tal er der i EU indledt ca. 900 tvister om dobbeltbeskatning, som beløber sig til
10,5 mia. EUR. De fleste medlemsstater har indgået bilaterale skatteaftaler med hinanden
for at afhjælpe dobbeltbeskatning samt indført procedurer til bilæggelse af tvister. Disse
procedurer er imidlertid langvarige og dyre, og parterne når ikke altid frem til en aftale.
Den multilaterale voldgiftskonvention, der er aftalt mellem medlemsstaterne, er en vis
hjælp. Dens anvendelsesområde er imidlertid begrænset til tvister vedrørende interne
afregningspriser, og det er ikke muligt at appellere fortolkningen af reglerne.
For virksomheder, der er omfattet af det fælles konsoliderede selskabsskattesystem,
kommer dobbeltbeskatning generelt til at høre fortiden til.
Ét enkelt sæt regler til
beregning af virksomheders overskud kombineret med den nye fordelingsnøgle, der
tydeligt fordeler beskatningsretten, vil gøre det klart, hvilket overskud der bør beskattes
og hvor. Der kan dog stadig opstå tilfælde, f.eks. hvor der er indgået ordninger for interne
afregningspriser mellem en koncernenhed i og uden for EU og for selskaber, der ikke
indgår i det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag. I disse tilfælde er der behov for
et mere effektivt system til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning. Derudover er det
nødvendigt med et effektiv system til i større udstrækning at bilægge tvister om
dobbeltbeskatning, indtil der er opnået enighed om det fælles konsoliderede
selskabsskattegrundlag.
Kommissionen har i dag stillet forslag til et direktiv om forbedring af mekanismer
til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning i EU for at styrke et mere retfærdigt,
retssikkert og stabilt skattemiljø.
Med de nye bestemmelser vil det blive sikret, at sager
om dobbeltbeskatning løses hurtigere og mere beslutsomt, når de opstår mellem
medlemsstater. Såfremt medlemsstaterne ikke kan blive enige om, hvordan en sag skal
løses, kan skatteyderen anmode sin nationale domstol om at nedsætte et voldgiftsudvalg,
som træffer en endelig og bindende afgørelse i sagen inden for en nærmere bestemt frist.
6
 kom (2016) 0682 - Ingen titel
Dette er med til at undgå uvished for de involverede virksomheder. Langt flere sager vil
også kunne få gavn af tvistbilæggelsesmekanismerne i det forslag, der fremlægges i dag.
Med disse forbedringer af tvistbilæggelsesmekanismerne vil virksomheder såvel som
forvaltninger kunne spare forholdsvis meget tid samt mange penge og ressourcer, og
retssikkerheden for selskaber i EU vil blive styrket.
5. GENNEMSIGTIG, EFFEKTIV
BESKATNING FOR ALLE
OG
KONSEKVENT:
MERE
FAIR
Fair beskatning har indtaget en central plads i selskabsskattepolitikken i Europa og i hele
verden. Selskaber, der har glæde af det indre marked, skal betale skat, dér hvor de skaber
deres overskud, og alle selskaber bør skattemæssigt behandles neutralt. EU har brug for
et selskabsskattesystem, der i særlig grad beskytter mod skattesnyd, og som sikrer lige
konkurrencevilkår for virksomheder og en rimelig byrdefordeling for alle skatteydere.
5.1 Et mere retfærdigt selskabsskattesystem
Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag er indbegrebet af et retfærdigt
selskabsskattesystem.
Der vil blive taget hånd om betydelige svagheder i det nuværende
skattegrundlag, som muliggør aggressiv skatteplanlægning. Diskrepanser og smuthuller
mellem de nationale skattesystemer, som udnyttes af skatteundvigere, vil blive fjernet,
eftersom samtlige medlemsstater vil anvende de samme regler til beregning af selskabers
skattepligtige overskud. Fastsættelse af interne afregningspriser, der udgør omkring 70 %
af al overførsel af overskud, vil ikke længere være muligt. For at styrke de forholdsregler
mod skattesnyd, der er omfattet af det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, vil
det desuden være obligatorisk for de største selskaber, der driver virksomhed i EU.
Medlemsstaternes incitament til at indlade sig i skadelig skattekonkurrence vil blive
fjernet.
Medlemsstaterne vil ikke længere skulle afsætte store ressourcer til at afdække
mobile skattegrundlag, eftersom overskud fordeles på grundlag det fælles konsoliderede
selskabsskattegrundlag, således at beskatning i højere grad afspejler, hvor den reelle
økonomiske aktivitet finder sted. Hermed får medlemsstaterne mulighed for at
reorientere deres ressourcer mod vækstfremmende beskatning, hvilket stimulerer
investering og beskæftigelse samt støtter bredere socioøkonomiske behov.
Med det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag indføres desuden fuldstændig
gennemsigtighed for så vidt angår hver enkelt medlemsstats skattesystem og dennes
effektive skattesatser.
Medlemsstaterne forbeholder sig suveræn ret til at fastsætte deres
egne skattesatser, hvilket der med det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag ikke
vil blive lavet om på. Når en medlemsstat fastsætter sin skattesats, vil de nye regler dog
sikre, at satsen reelt finder anvendelse på alle selskaber. Skjulte præferenceordninger og
skadelige skatteafgørelser vil ikke længere være muligt. Dette vil øge borgernes tillid til
den måde, hvorpå selskaberne beskattes, samt sikre mere lige konkurrencevilkår for alle
selskaber i det indre marked.
5.2 Yderligere foranstaltninger til bekæmpelse af skattesnyd
Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag indeholder bestemmelser om
bekæmpelse af skattesnyd, som har til formål at beskytte medlemsstaterne mod
udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, både inden for EU og i
forhold til tredjelande.
Dette vil styrke dets indvirkning som instrument til forebyggelse
af skatteundgåelse. De foranstaltninger til bekæmpelse af skattesnyd, der indgår i det
7
 kom (2016) 0682 - Ingen titel
fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, afspejler foranstaltningerne i direktivet om
bekæmpelse af skatteundgåelse, som medlemsstaterne blev enige om i juli 2016. Hermed
sikres det, at alle selskaber underlægges de samme bestemmelser om bekæmpelse af
skattesnyd, uanset om de er omfattet af det fælles konsoliderede selskabsskattesystem
eller ej.
Kommissionen har i dag også fremlagt et andet forslag om håndtering af hybride
mismatch, der involverer tredjelande,
for yderligere at styrke EU's bestemmelser om
bekæmpelse af skattesnyd og imødegå ydre trusler. Med direktivet om bekæmpelse af
skatteundgåelse tages der allerede hånd om hybride mismatch inden for EU, hvilket har
fjernet en vigtig kanal for udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud. Disse
mismatch er dog ikke begrænset til det indre marked, og der er behov for en løsning for
at imødegå eksterne risici. Da medlemsstaterne blev enige om direktivet om bekæmpelse
af skatteundgåelse, anmodede de Kommissionen om at fremsætte en andet forslag for at
sikre en effektiv afhjælpning af denne mangel. Kommission har derfor stillet forslag til
nye foranstaltninger for at håndtere de mange forskellige former for mismatch, herunder
hybride mismatch for så vidt angår faste driftssteder, importerede mismatch, hybride
overførsler og mismatch som følge af, at selskabet har to hjemsteder, både inden for EU
og i forhold til tredjelande. Ligesom foranstaltningerne i direktivet om bekæmpelse af
skatteundgåelse er reglerne i dette nye forslag i overensstemmelse med OECD's BEPS-
strategi.
6. STABILT, UNDERSTØTTENDE OG UPARTISK:
SKATTESYSTEM FOR EN SUND ØKONOMI
ET
MODERNE
EU har brug for et selskabsskattesystem, der er udformet således, at det støtter et mere
konkurrencedygtigt, innovativt og økonomisk stabilt EU. Vækst og investering afhænger
af et miljø, der muliggør forretninger, ansporer til produktiv finansiering og belønner
vækstfremmende aktiviteter som f.eks. forskning og innovation. Med det fælles
konsoliderede selskabsskattegrundlag vil EU blive et yderst attraktivt marked at investere
i, hvor selskaber sikres solide og forudsigelige regler, lige konkurrencevilkår og færre
omkostninger og mindre administration. Herudover har Kommissionen styrket forslaget
om det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag med nye bestemmelser, der specifikt
har fokus på vækstfremmende aktiviteter.
6.1 Bedre incitamenter til fordel for innovation
Med det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag støttes forskning og udvikling,
som er vigtige drivkræfter for vækst og konkurrenceevne.
I forhold til andre
højtudviklede økonomier sakker EU i øjeblikket bagud, når det drejer sig om investering
i forskning og innovation. Til trods for at næsten alle medlemsstater har indført visse
skatteincitamenter til fordel for forskning og udvikling, er det ikke alle, der er effektive,
og nogen af dem udnyttes sågar af større selskaber med skatteundgåelse for øje. Forskelle
i nationale incitamenter skaber også et komplekst skattemiljø for selskaber, der investerer
i forskning og udvikling.
Selskaber, der investerer i reelle forskningsaktiviteter, tilbydes som led i det fælles
konsoliderede selskabsskattegrundlag, et EU-dækkende skattefradrag.
Dette fradrag
vil være endnu mere fordelagtigt for nystartede virksomheder i betragtning af deres
betydning for jobskabelsen, fremskyndelsen af sund konkurrence og skabelsen af mere
effektive forretningsmodeller. Incitamentet til forskning og udvikling vil være med til at
styrke selskaber med mindre budgetter, give dem mulighed for at vokse og tilskynde til
8
 kom (2016) 0682 - Ingen titel
1684063_0009.png
oprettelsen og udvidelsen af unge innovative virksomheder. Det er også udformet på
grundlag af en model for bedste praksis, så det ikke anvendes med skatteundgåelse for
øje.
6.2 Et investeringsvenligt skattemiljø
Med det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag vil der også blive taget hånd
om skævheder i nuværende skattesystemer, som kan destabilisere økonomien.
De
fleste medlemsstaters selskabsskattesystemer begunstiger låntagning ved at give
mulighed for fradrag af rentebetalinger uden at tilbyde tilsvarende ordninger for
egenkapitalfinansiering. Denne præferencebehandling tilskynder selskaberne til at stifte
mere gæld, hvilket gør dem mere sårbare og økonomierne mindre modstandsdygtige over
for kriser. Dette udgør en hindring for oprettelsen af et stærkere egenkapitalgrundlag i
europæiske selskaber. Det skubber finansmarkedernes struktur i retning af
gældsinstrumenter og kan hindre effektiv kapitalmarkedsfinansiering, hvilket er i strid
med kapitalmarkedsunionens grundlæggende mål og kapitalkravene under bankunionen.
Med et fradrag for vækst og investeringer fjerner det fælles konsoliderede
selskabsskattegrundlag skævheden til fordel for gældsfinansiering.
Med dette fradrag
vil det blive sikret, at der i forbindelse med egenkapital gives lige så mange skattefordele
som i forbindelse med lån, hvilket vil føre til et mere neutralt og investeringsvenligt
miljø. Selskaber, der styrker deres finansieringsstrukturer og begiver sig ud på
kapitalmarkederne, vil blive belønnet af fradraget for vækst og investeringer
10
. SMV'er,
der ofte har svært ved at sikre lån, vil især få gavn af denne nye bestemmelse. I
betragtning af den positive indvirkning, som fradraget for vækst og investeringer vil have
på både virksomheder og økonomien som helhed, opfordrer Kommissionen desuden
medlemsstaterne til også at anvende det på selskaber, der ikke er omfattet af det fælles
konsoliderede selskabsskattesystem.
7. KONKLUSION
Kommissionen foreslår en samlet indsats for at imødegå nuværende og nye udfordringer
på området for selskabsbeskatning samt en positiv ny tilgang til beskatning af selskaber i
fremtiden. Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag vil i betydelig grad forbedre
EU's selskabsskattegrundlag med hensyn til forenkling, retssikkerhed på skatteområdet
og fair beskatning. Det vil sikre, at selskabsbeskatningen tilpasses den moderne økonomi,
og at den støtter målet om et stærkere og mere konkurrencedygtigt indre marked.
Forslaget om bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning og forslaget om håndtering af
hybride mismatch med tredjelande, som Kommissionen ligeledes har fremlagt i dag, vil
udgøre et yderligere bidrag til en mere fair og effektiv selskabsbeskatning i EU.
Kommissionen opfordrer derfor medlemsstaterne til hurtigt at nå til enighed om alle de
forslag, der fremlægges i dag, så virksomheder, forvaltninger, borgere og den europæiske
økonomi kan begynde at få glæde af fordelene ved dette fair, konkurrencedygtige og
stabile selskabsskattemiljø.
10
Eftersom risiciene ved egenkapitalfinansiering er højere end ved lånefinansiering, tilføjes afkastet en
risikopræmie ved fastsættelsen af det beløb, der kan fradrages. Da stigningen i egenkapitalgrundlaget
kan gå 10 år tilbage, vil normalafkastet for afdraget være lig med det gennemsnitlige afkast af 10-årige
statsobligationer i euroområdet.
9