Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0685
Offentligt
1685829_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 25.10.2016
SWD(2016) 342 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Forslag til Rådets direktiver
om et fælles selskabsskattegrundlag og
et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag
{COM(2016) 683 final}
{SWD(2016) 341 final}
DA
DA
kom (2016) 0685 - Ingen titel
1685829_0002.png
Resumé
Konsekvensanalyse vedrørende et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
Højst 11 linjer
Der findes i dag 28 forskellige selskabsskattesystemer i EU, hvilket skaber mulighed for aggressiv
skatteplanlægning, påvirker skattesubjekternes moralske adfærd negativt og hindrer en fair beskatning. Dette
virvar af skatteregler medfører også betydelige compliance-omkostninger og hindrer investeringer. De fleste
nationale skattesystemer indeholder en skævvridning til fordel for gældsfinansiering frem for finansiering med
egenkapital, hvilket øger gældsniveauerne og hæmmer økonomiens modstandsdygtighed. Samtidig investerer
virksomhederne i EU for lidt i forskning og uddannelse i forhold til andre større økonomier.
Disse problemer skyldes virksomhedernes internationalisering og de i stigende grad flytbare overskud. Samtidig
fastsættes skattegrundlagene nationalt. Det skaber incitament for medlemsstaterne til egenhændigt at beskytte
deres skattegrundlag og tiltrække de flytbare overskud. Ensidige tiltag kan ikke løse de vigtigste problemer. De
øger blot kompleksiteten og skaber endnu større hindringer for den videre udvikling af det indre marked samt for
vækst og investering.
Virksomhederne påvirkes på mange måder. Især rammes de virksomheder, der er aktive på tværs af
grænserne, af betydelige compliance-omkostninger, mens dem, der giver sig af med aggressiv
skatteplanlægning, nyder fordele på bekostning af andre virksomheder og borgerne.
Hvilke resultater forventes der af initiativet?
Højst 8 linjer
Et vigtigt mål er at gøre skattesystemet mere fair ved at få bugt med nogle af de underliggende årsager til at
undgå selskabsskat. Det bør i) mindske den grænseoverskridende skatteplanlægning betydeligt, ii) skabe mere
lige konkurrencevilkår mellem nationale og multinationale selskaber, iii) sikre at virksomhederne betaler deres
fair del af skatten og iv) generelt styrke skatteydernes moralske adfærd. Samtidig sigter initiativet mod at
stimulere vækst og investeringer ved at i) forenkle det meget komplekse selskabsskattesystem i EU for at
mindske compliance-omkostningerne og den administrative byrde, ii) fjerne risikoen for dobbeltbeskatning og
andre former for diskrimination og restriktioner, iii) mindske de skatterelaterede forvridninger i investerings- og
finansieringsbeslutningerne og iv) skabe incitamenter til at investere i EU, bl.a. ved at støtte forskning og
udvikling af innovation.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
Højst 7 linjer
EU-merværdien er en yderligere forbedring af kapitalens bevægelighed inden for Unionen ved at mindske
compliance-omkostningerne og nedbryde de grænseoverskridende skattehindringer. Samtidig sikrer tiltag på
EU-plan, at de multinationale selskabers aktiviteter inden for EU ikke forhindrer en fair beskatning. En fælles
tilgang til et fælles EU-selskabsskattegrundlag hjælper med at genskabe forbindelsen mellem beskatning og
værdiskabelse.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
Højst 14 linjer
Der er især set på muligheden for at indføre et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag. Et af de vigtigste
valg, der skulle træffes, vedrører omfanget af et sådant grundlag, dvs. hvem det skal gælde for. De vigtigste
løsningsmodeller, der er taget i betragtning, er hvorvidt det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag skal
gøres obligatorisk for alle selskaber eller for blot en undergruppe. Der er set på flere modeller til at fjerne
skævheden til fordel for gældsfinansiering, som skyldes de nuværende skattesystemer. Der er to overordnede
muligheder: at give mulighed for fradrag for finansieringsomkostninger relateret til både gæld og egenkapital,
eller slet ingen fradrag. Med hensyn til fremme af forskning og udvikling omfatter den vigtigste løsningsmodel et
skattefradrag for udgifter til investeringer i forskning og udvikling af forskellig størrelse.
En vurdering af de forskellige muligheder har frembragt en foretrukket model: et fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag, som er obligatorisk for større selskaber, og som omfatter et "fradrag for vækst og
investering" og et fradrag for udgifter til forskning og udvikling. Fradraget for vækst og investeringer er et fradrag
for finansieringsomkostninger relateret til gæld og egenkapital inden for en vis grænse for at forhindre misbrug
2
kom (2016) 0685 - Ingen titel
1685829_0003.png
og aggressiv skatteplanlægning. Fradraget for udgifter til forskning og udvikling er udformet med henblik på som
minimum at bevare de aktuelle skattefordele. Undersøgelsen viser, at det fælles konsoliderede
selskabsskattegrundlag har klare fordele i forhold til alternativet, som ville indebære et fravalg af handling.
Hvem støtter hvilken løsning?
Højst 7 linjer
Relanceringen af det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag støttes generelt af alle interessenter. Støtten
er størst blandt NGO'er, privatpersoner og andre respondenter, men også blandt selskaberne og navnlig de små
og mellemstore virksomheder (SMV). NGO'er, SMV'er og privatpersoner går også kraftigt ind for at gøre det
fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (delvis) obligatorisk. Det er de større selskaber imod. På den
anden side går et klart flertal af interessenterne ind for skabelsen af en valgfri deltagelse i det fælles
konsoliderede selskabsskattegrundlag. Selskaberne, både store og små, var desuden meget positivt stemte
over for den gunstige behandling af forskning og udvikling og forslaget om at sætte ind mod ubalancen mellem
gælds- og egenkapitalfinansiering ved hjælp af fradraget for egenkapital.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Højst 12 linjer
Gennemførelsen af den foretrukne løsning ventes at skabe mere fair skattesystemer og lige konkurrencevilkår
ved at fjerne incitamenterne til aggressiv skatteplanlægning i Unionen. Det vil således være lettere at sikre, at
større selskaber betaler deres fair del af skatten, og det vil øge skattesubjekternes moralske adfærd. Det vil
desuden bidrage til at fjerne de grænseoverskridende skattehindringer i Unionen. Skævhederne i selskabernes
finansieringsbeslutninger vil blive mindsket med fradraget for vækst og investeringer, som bringer
gældsfinansiering og egenkapitalfinansiering på lige fod. Skatteincitamenterne til fordel for forskning og udvikling
opretholdes ikke kun, de øges og strømlines også.
Forslaget ventes at få positive økonomiske virkninger. Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag med et
fradrag for vækst og investeringer vil øge investeringerne og beskæftigelsen med op til henholdsvis 3,4 % og
0,6 %. Overordnet set vil det bidrage med en øget vækst på 1,2 %. Compliance-omkostningerne ventes at falde
(10 % hvad angår tid, 2,5 % hvad angår omkostninger). Omkostningerne ved at oprette et datterselskab vil falde
med op mod 67 % og således gøre det lettere for virksomheder (inklusive små og mellemstore virksomheder) at
brede sig til udlandet.
Den foretrukne løsning ventes ikke at få nogen relevante miljøvirkninger. De sociale virkninger vil også være
begrænsede.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Højst 12 linjer
Forslagets omkostninger hvad angår nationale skatteindtægter afhænger af den måde, hvorpå medlemsstaterne
tilpasser deres skattesatser til det nye grundlag, størrelsen af fradraget for vækst og investering og
incitamenterne til forskning og udvikling. Compliance-omkostningerne og de administrative omkostninger under
den foretrukne løsning vedrører primært overgangen fra de eksisterende selskabsskattesystemer til et fælles
konsolideret selskabsskattesystem. Disse omkostninger vil dog kun opstå en enkelt gang. Der findes ingen
kvantitative data om, hvilke omkostninger forvaltningen af en særlig skat eller indførelsen af en ny en har for
skattemyndighederne. Det skyldes, at de fleste skatteforvaltninger (og deres IT-systemer) er opdelt efter deres
funktion og ikke længere efter typen af skat.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomhederne?
Højst 8 linjer
Det fælles grundlag vil være obligatorisk for de store selskaber, der falder ind under den obligatoriske del. Det vil
være en betydelig ændring for selskaberne og skaber mere lige vilkår inden for EU. Alle andre selskaber vil med
det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag have mulighed for valgfrit at deltage. Disse selskaber vil
således ikke umiddelbart blive påvirket, hvis de vælger fortsat at anvende de nationale regler. Hvis selskaberne
vælger at anvende det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, er det fordi de anser det for at give dem
nogle fordele, bl.a. i form af mindre compliance-omkostninger og øget effektivitet. Virkningerne er derfor positive.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
Højst 4 linjer
3
kom (2016) 0685 - Ingen titel
1685829_0004.png
Det vil påvirke skatteindtægterne på to måder: For det første ændrer det fælles selskabsskattegrundlag måden,
hvorpå skattegrundlaget beregnes i forhold til de nationale systemer, og gør det mindre for de fleste
medlemsstater. For det andet vil en multinational koncerns skattegrundlag blive fordelt på medlemsstaterne ud
fra en formel, der måler den økonomiske aktivitet på baggrund af arbejdskraft, aktiver og omsætning. Det er dog
vanskeligt at forudsige de præcise virkninger på indtægterne, da det også afhænger af, hvordan
medlemsstaterne tilpasser skattesatserne som reaktion på det nye skattegrundlag, samt hvordan selskaberne
reagerer.
Overordnet set vil en parallel anvendelse af nationale skattesystemer og det fælles konsoliderede
selskabsskattesystem øge byrden for skatteforvaltningerne, eftersom de vil skulle håndtere to, om end lignende,
så alligevel forskellige skatter. De multinationale selskaber vil dog kun indgive en selvangivelse i EU, hvilket vil
lette byrden for skatteforvaltningerne. Derudover vil behandlingen af dokumentation om interne afregningspriser
falde betydeligt.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
Højst 6 linjer
Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag vil tiltrække flere investeringer til EU. Investorerne vil ikke
skulle analysere og vurdere forskellene mellem 28 forskellige skattesystemer, når de investerer i EU, hvilket vil
mindske compliance-omkostningerne og de administrative omkostninger. Skattegrundlaget med incitamenter til
forskning og udvikling og fradraget for vækst og investering vil desuden styrke EU's konkurrenceevne, eftersom
investeringerne vil blive mere rentable og økonomien mere robust.
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningerne blive taget op til fornyet overvejelse?
Højst 4 linjer
Foranstaltningen vil blive evalueret tre til fem år efter dets gennemførelse. Det forekommer at være en
passende periode, eftersom selskaberne og skattemyndighederne skal have tid til at tilpasse sig og falde på
plads og tilvejebringe de relevante data.
4