Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0687
Offentligt
1684083_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 25.10.2016
COM(2016) 687 final
2016/0339 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv (EU) 2016/1164 for så vidt angår hybride mismatch med
tredjelande
{SWD(2016) 345 final}
DA
DA
 kom (2016) 0687 - Ingen titel
1684083_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Et hybridt mismatch-arrangement består i, at forskelle i den skattemæssige behandling af en
enhed eller et instrument i henhold til lovgivningen i to eller flere skattejurisdiktioner udnyttes
til at opnå dobbelt ikkebeskatning. Denne type arrangementer er meget udbredte og medfører,
at skattegrundlaget for selskabsskattepligtige skattesubjekter i EU udhules betydeligt. Det er
derfor nødvendigt at fastlægge regler, der modvirker denne form for udhuling af
skattegrundlaget.
Reglerne om hybride mismatch i Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til
skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion
1
(i det følgende benævnt
direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse) omfatter de mest udbredte former for hybride
mismatch, men kun inden for EU. Direktivets artikel 9 vedrører hybride mismatch, der opstår
som følge af forskelle i den retlige kvalificering af en enhed eller et finansielt instrument
mellem et skattesubjekt i en medlemsstat og et tilknyttet selskab i en anden medlemsstat, eller
som skyldes et struktureret arrangement mellem parter i medlemsstaterne.
Imidlertid udnytter skattesubjekter i EU, der indgår i grænseoverskridende strukturer, som
involverer tredjelande, også hybride mismatch for at nedbringe deres samlede skattetilsvar i
Unionen. Det er derfor almindeligt anerkendt, at hybride mismatch, som involverer
tredjelande, også bør imødegås.
Desuden forekommer der andre former for mismatch, såsom mismatch i forbindelse med
hybride faste driftssteder, hybride overførsler, såkaldte importerede mismatch og mismatch i
forbindelse med selskaber med to hjemsteder, som ikke er omfattet af artikel 9 i direktivet om
bekæmpelse af skatteundgåelse.
Som led i det endelige kompromis om forslaget til direktiv om bekæmpelse af
skatteundgåelse, der blev indgået den 20. juni 2016, udsendte Økofinrådet en erklæring
vedrørende hybride mismatch. Heri anmoder Økofinrådet Kommissionen om "senest i
oktober 2016 at forelægge et forslag om hybride mismatch, der omfatter tredjelande, for at
fastsætte regler, som er i overensstemmelse med og lige så effektive som de regler, der
anbefales i OECD's BEPS-rapport om aktion 2, med henblik på at opnå enighed inden
udgangen af 2016".
Nærværende direktivforslag fastlægger regler til bekæmpelse af hybride mismatch, der
omfatter tredjelande. Desuden omhandler forslaget mismatch i forbindelse med hybride faste
driftssteder, både inden for EU og med tredjelande, hybride overførsler, importerede
mismatch og mismatch i forbindelse med selskaber med to hjemsteder.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dette direktiv bygger på anbefalingerne i OECD's rapport om aktion 2 om neutralisering af
virkningerne af hybride mismatch-arrangementer som led i initiativet vedrørende udhuling af
skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS). De fleste medlemsstater har forpligtet sig
til at gennemføre rapportens anbefalinger. OECD's BEPS-rapport anbefaler en samlet retlig
ramme vedrørende hybride mismatch, der omfatter mismatch i forbindelse med hybride
enheder, mismatch i forbindelse med hybride finansielle instrumenter, hybride overførsler,
importerede mismatch og mismatch i forbindelse med selskaber med to hjemsteder. Desuden
1
Rådets direktiv (EU) 2016/1164, EUT L 193 af 19.7.2016, s. 1.
DA
2
DA
 kom (2016) 0687 - Ingen titel
har OECD den 22. august 2016 offentliggjort et oplæg til offentlig drøftelse om
mismatchstrukturer i forbindelse med filialer, der omfatter mismatch vedrørende faste
driftssteder. Ved at gennemføre OECD's anbefalinger på en sammenhængende og koordineret
måde på EU-plan bør man kunne undgå mulige forvridninger, skattehindringer for
virksomhederne, nye smuthuller og uoverensstemmelser på det indre marked.
Dette direktiv indgår i en pakke, der også omfatter en relancering af forslaget om et fælles
konsolideret selskabsskattegrundlag og et forslag om et fælles selskabsskattegrundlag.
Reglerne vedrørende hybride mismatch i disse to forslag er i overensstemmelse med
bestemmelserne i nærværende direktivforslag.
Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) har opstillet retningslinjer for
bekæmpelse af forskellige former for hybride mismatch. I betragtning af, at medlemsstaterne
ikke er retligt bundet af retningslinjerne, er det dog stadig nødvendigt at vedtage bindende
regler for at sikre, at disse misforhold gribes effektivt an.
Nærværende direktivforslag indebærer en ændring af direktivet om bekæmpelse af
skatteundgåelse. Det fastsætter retligt bindende regler, som sætter medlemsstaterne i stand til
effektivt at tackle hybride mismatch-arrangementer, der ikke er omfattet af det nuværende
direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse.
Det fastlægger principbaserede regler, mens de nærmere detaljer vedrørende gennemførelsen
overlades til medlemsstaterne, ud fra den betragtning at de har bedre forudsætninger for at
forme reglernes præcise indhold på den måde, der passer bedst ind i deres
selskabsskattesystemer. Direktivet har samme personelle anvendelsesområde som direktivet
om bekæmpelse af skatteundgåelse og sigter dermed mod at omfatte alle skattesubjekter, som
er underlagt selskabsskat i en medlemsstat.
2.
•
RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
Lovgivning om direkte skatter falder ind under artikel 115 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF). I henhold hertil skal indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser have form af et direktiv.
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Emnets karakter kræver et fælles
tiltag i hele det indre marked.
Hovedformålet med dette direktiv er at forbedre det indre markeds modstandsevne over for
den risiko for skatteundgåelse, der opstår som følge af manipulering af hybride mismatch, og
det er klart, at dette ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes ved, at medlemsstaterne handler
hver for sig og uden samordning. En beskatningsmæssig uoverensstemmelse er resultatet af
samspillet mellem mindst to skattesystemer, hvilket betyder, at et sådant misforhold
nødvendigvis har en grænseoverskridende dimension. Da de nationale selskabsskattesystemer
er meget forskellige, ville selvstændige tiltag fra medlemsstaternes side blot gentage den
eksisterende fragmentering i det indre marked inden for direkte beskatning og betyde, at der
bliver ved med at være uoverensstemmelser. Virkningerne af sådanne uoverensstemmelser
kan kun tackles gennem afhjælpende foranstaltninger på EU-plan. Da hybride mismatch er til
DA
3
DA
 kom (2016) 0687 - Ingen titel
skade for et velfungerende indre marked, vil anvendelse af fælles principper for at bekæmpe
sådanne mismatch desuden føre til et mere sammenhængende indre marked.
Endvidere vil et dækkende regelsæt til bekæmpelse af hybride mismatch-arrangementer på
EU-plan give merværdi i forhold til, hvad der kan opnås med en række nationale regler. Et
EU-initiativ mindsker den risiko for vedvarende smuthuller eller dobbeltbeskatning, som et
kludetæppe af nationale bestemmelser om hybride mismatch kan medføre.
En sådan fremgangsmåde er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i
traktaten om Den Europæiske Union.
•
Proportionalitetsprincippet
De påtænkte foranstaltninger har som mål at sikre den nødvendige beskyttelse af det indre
marked, og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går de ikke videre, end hvad
der er nødvendigt for at nå dette mål. Forslaget indeholder således ingen bestemmelser om en
fuldstændig harmonisering, men fastsætter blot det nødvendige niveau af beskyttelse af
medlemsstaternes selskabsskattesystemer. Reglerne er begrænset til at afhjælpe tilfælde af
dobbelt fradrag, fradrag i en stat uden medregning i skattegrundlaget i en anden stat og
ikkebeskatning af indkomst i en medlemsstat uden medregning af denne indkomst i en anden
stat. Direktivet sikrer den grad af koordinering inden for EU, der skal til for at opfylde
målene. Reglerne griber ikke ind i de nationale rammer for retlig kvalificering af enheder og
betalinger. Direktivet har udelukkende til formål at fastsætte de absolut nødvendige
bestemmelser med henblik på at afbøde de skadelige virkninger af hybride mismatch i det
indre marked. På denne baggrund går forslaget ikke videre, end hvad der nødvendigt for at nå
målene, og det er derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
•
Valg af retsakt
Forslaget er et forslag til direktiv, idet det er det eneste mulige instrument i henhold til
retsgrundlaget i artikel 115 i TEUF.
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Høringer af interesserede parter
De fleste medlemsstater er medlem af OECD og har mellem 2013 og 2015 deltaget i
langvarige og indgående drøftelser om BEPS-aktionerne, herunder aktion 2 om neutralisering
af hybride mismatch-arrangementer. OECD har afholdt omfattende offentlige høringer med
de interesserede parter om hver af BEPS-aktionerne.
Elementerne i dette direktivforslag er blevet drøftet med medlemsstaternes delegationer på
mødet i Arbejdsgruppe IV den 26. juli 2016. Endvidere blev de præsenteret i hovedtræk og
drøftet med repræsentanter for erhvervslivet og NGO'er på et møde i Platformen vedrørende
God Forvaltningspraksis på Skatteområdet den 16. september 2016.
•
Indhentning og brug af ekspertbistand
Dele af forslaget bygger på OECD's rapport om neutralisering af virkningerne af hybride
mismatch-arrangementer, der var et led i BEPS-projektet i OECD/G20-regi.
DA
4
DA
 kom (2016) 0687 - Ingen titel
•
Konsekvensanalyse
I forbindelse BEPS-pakken offentliggjorde OECD rapporten om aktion 2 i november 2015.
Medlemmerne af OECD/G20 støtter resultaterne af BEPS-projektet og går ind for, at de
anbefalede tiltag gennemføres konsekvent. Mange medlemsstater har i kraft af deres
medlemskab af OECD forpligtet sig til omgående at gennemføre tiltagene i BEPS-projektet i
deres nationale lovgivning. Hvad angår de øvrige resultater af BEPS-projektet er det
afgørende, at der hurtigt sker fremskridt med at koordinere gennemførelsen i EU af regler om
hybride mismatch, der involverer tredjelande. Det er vigtigt at undgå, at der skabes hindringer
for det indre marked som følge af, at nogle medlemsstater (uanset om de er OECD-
medlemmer eller ej) handler alene og træffer ensidige foranstaltninger, eller at andre
medlemsstater undlader at handle.
Der er udarbejdet et særskilt arbejdsdokument, der ledsager nærværende forslag og indeholder
en kvalitative analyse med en oversigt over konklusionerne om hybride mismatch-
arrangementer, baseret på nylige undersøgelser fra OECD og Europa-Kommissionen.
Arbejdsdokumentet fremhæver de mest almindelige mekanismer, der er konstateret i
forbindelse med hybride mismatch-arrangementer. Desuden gennemgår arbejdsdokumentet
målene for dette direktivforslag og elementerne heri.
Der er således ikke foretaget en konsekvensanalyse i forbindelse med dette forslag af følgende
årsager: der er en tæt forbindelse til OECD's BEPS-initiativ, arbejdsdokumentet indeholder en
tilstrækkelig analyse af de eksisterende resultater, og de interesserede parter er på et tidligere
stadie blevet inddraget gennem høringer om de tekniske elementer af de foreslåede regler. I
denne forbindelse bør det bemærkes, at der heller ikke blev udarbejdet nogen
konsekvensanalyse om direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse, som det aktuelle forslag
har til formål at ændre. Desuden foreligger der i form af den erklæring fra Rådet, der
ledsagede direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse, en hastende anmodning fra
medlemsstaterne om, at der senest i oktober 2016 forelægges et direktivforslag om dette
emne.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Dette direktivforslag har ingen budgetmæssige konsekvenser for EU.
5.
•
ANDRE FORHOLD
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Anbefalingerne i OECD's rapport om neutralisering af hybride mismatch-arrangementer (i det
følgende benævnt: OECD's rapport) tager form af regler, der neutraliserer virkningen af et
hybridt mismatch ved at sikre, at en betaling beskattes mindst én gang. Reglerne om hybride
mismatch i direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse bygger på OECD's tilgang i den
forstand, at de neutraliserer virkningen af hybride mismatch. Nærværende forslag bygger på
den samme tilgang. Ligesom direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse finder dette
forslag anvendelse på alle skattesubjekter, som er selskabsskattepligtige i en medlemsstat. Det
er hensigten, at reglerne skal omfatte alle hybride mismatch-arrangementer, hvor mindst en af
de involverede parter er et skattepligtigt selskab i en medlemsstat.
Direktivforslaget berører ikke de generelle aspekter af skattesystemet i en jurisdiktion, men
kun misforhold, der skyldes uoverensstemmende skatteregler i to eller flere jurisdiktioner.
Forslaget vedrører derfor ikke situationer, hvor der på grund af en lav skattesats eller
skattesystemet i en jurisdiktion kun betales meget lidt eller slet ingen skat.
DA
5
DA
 kom (2016) 0687 - Ingen titel
Reglerne om hybride mismatch finder kun anvendelse i tilfælde af mismatch mellem et
skattesubjekt og et tilknyttet selskab eller i tilfælde af et struktureret arrangement mellem de
involverede parter. Definitionen af et tilknyttet selskab i forbindelse med reglerne om hybride
mismatch er baseret på definitionen af den såkaldte "kontrolgruppe" som anbefalingerne i
OECD's rapport vedrører.
Af hensyn til retssikkerheden bør det understreges, at dette direktivforslag vedrører et fradrag
i skattegrundlaget eller en medregning i skattegrundlaget for et selskab.
•
Mismatch i forbindelse med hybride enheder
Ved udtrykket "enhed" forstås enhver form for juridisk organisation, hvorigennem der kan
udøves forretningsaktiviteter. En enhed kan være skattemæssigt transparent eller ikke-
transparent. Hvis en enhed er skattemæssigt transparent, for eksempel i tilfælde af et
partnerskab, er selve enheden ikke skattepligtig, men den forholdsmæssige andel af de
indkomst-, fortjeneste- eller udgiftsposter, som partnerskabet afleder eller pådrager sig,
henføres til partnerne som skattepligtig indkomst. Derimod er en ikke-transparent enhed,
f.eks. et selskab, indkomstskattepligtig. Et fast driftssted kan være en del af en enhed, men
betragtes ikke i sig selv som en særskilt enhed.
Der opstår et mismatch i forbindelse med en hybrid enhed, hvis enheden behandles som
transparent i skattemæssig henseende i én jurisdiktion og som ikke-transparent i en anden
jurisdiktion. Dette kan føre til et dobbelt fradrag for den samme betaling eller de samme
udgifter eller tab eller til et fradrag for en betaling uden en tilsvarende medregning af denne
betaling i den anden jurisdiktion.
Mismatch i forbindelse med hybride enheder, der medfører dobbelt fradrag
Et dobbelt fradrag betyder, at den samme betaling kan fradrages i skattegrundlaget i mere end
en jurisdiktion. Hvis en enhed behandles som ikke-transparent i den jurisdiktion, hvor den
oprindelig blev stiftet eller oprettet, kan enhedens betalinger, udgifter eller tab fradrages i
enhedens skattegrundlag. Hvis samme enhed behandles som transparent i den jurisdiktion,
hvor indehaveren af kapitalandele i enheden er hjemmehørende, kan disse betalinger, udgifter
eller tab også fradrages i indehaverens skattegrundlag i den pågældende jurisdiktion, hvilket
medfører et dobbelt fradrag som omhandlet i artikel 2, nr. 9), litra a).
Imidlertid kan det forekomme, at den hybride enheds indkomst medregnes som skattepligtig
indkomst i mere end en jurisdiktion. For at tage højde for denne såkaldte dobbelte medregning
af indkomst skal forslaget kun neutralisere et dobbelt fradrag i det omfang, den samme
betaling eller de samme udgifter eller tab, der fradrages i to jurisdiktioner, overstiger den
indkomst, der medregnes i begge jurisdiktioner, og som kan tilskrives samme hybride enhed.
I overensstemmelse med direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse bør der, hvis et
mismatch mellem to medlemsstater vedrørende en hybrid enhed fører til et dobbelt fradrag,
kun indrømmes fradrag i den medlemsstat, som betalingen hidrører fra.
I tilfælde af et mismatch mellem en medlemsstat og et tredjeland vedrørende en hybrid enhed
bør den berørte medlemsstat på grundlag af artikel 9, stk. 1, andet afsnit, nægte fradrag for
betalingen, udgifterne eller tabet, uanset om betalingen hidrører fra medlemsstaten eller i
tredjelandet, medmindre tredjelandet allerede har gjort det samme.
DA
6
DA
 kom (2016) 0687 - Ingen titel
1684083_0007.png
Mismatch i forbindelse med hybride enheder, der medfører fradrag uden medregning
Fradrag uden medregning betyder, at der foretages et fradrag i skattegrundlaget i en
jurisdiktion, uden at en tilsvarende betaling medregnes i et skattesubjekts skattegrundlag i en
anden jurisdiktion.
Et eksempel: Hvis en enhed behandles som ikke-transparent i den jurisdiktion, hvor den er
stiftet eller oprettet, kan den fradrage betalinger til en indehaver af kapitalandele i enheden i
sit skattegrundlag. Hvis samme enhed imidlertid behandles som transparent af den
jurisdiktion, hvor indehaveren af kapitalandele er hjemmehørende, vil betalingerne ikke blive
bogført og således ikke medregnet i indehaverens skattepligtige indkomst, og dermed bliver
der tale om et fradrag uden medregning som omhandlet i artikel 2, nr. 9), litra b).
I forbindelse med neutralisering af fradrag uden medregning bør en eventuel dobbelt
medregning af indkomst også tages i betragtning.
I det omfang et mismatch mellem to medlemsstater i forbindelse med en hybrid enhed fører til
et fradrag uden medregning, bør betalerens medlemsstat i overensstemmelse med direktivet
om bekæmpelse af skatteundgåelse nægte fradrag for betalingen.
DA
7
DA
 kom (2016) 0687 - Ingen titel
1684083_0008.png
Omvendt: Hvis en enhed behandles som transparent i skattemæssig henseende i den
jurisdiktion, hvor den oprindeligt blev stiftet eller oprettet, vil en betaling til denne enhed ikke
blive beskattet der. Hvis en indehaver af kapitalandele i denne enhed imidlertid er
hjemmehørende i en anden jurisdiktion, og denne jurisdiktion behandler enheden som ikke-
transparent
2
, vil betalingen heller ikke blive beskattet her. Hvis betalingen fradrages i
betalerens skattegrundlag, kan der også her være tale om fradrag uden medregning som
omhandlet i artikel 2, nr. 9), litra b).
Hvis et mismatch i forbindelse med en hybrid enhed fører til et fradrag uden medregning
mellem en medlemsstat og et tredjeland, bør det først fastslås, hvilken jurisdiktion betaleren er
underlagt. Hvis betalerens jurisdiktion er en medlemsstat, bør denne i henhold til artikel 9,
stk. 2, nr. i), nægte fradrag for betalingen i skattegrundlaget, for så vidt angår det beløb, der er
omfattet af mismatchet. Hvis betalerens jurisdiktion er et tredjeland, bør den berørte
medlemsstat i henhold til artikel 9, stk. 2, nr. ii), kræve, at skattesubjektet medregner
betalingen i skattegrundlaget, for så vidt angår det beløb, der er omfattet af mismatchet.
Ud over det foregående eksempel kan der også være tale om et hybridt mismatch, der fører til
fradrag uden medregning som omhandlet i artikel 2, nr. 9), litra b), hvis den hybride enhed
hverken er beliggende i medlemsstaten eller i det tilknyttede selskabs jurisdiktion.
2
En enhed, der behandles som transparent i den jurisdiktion, hvor den oprindelig blev stiftet eller
oprettet, og som ikke-transparent i en anden jurisdiktion, kaldes en omvendt hybrid enhed.
DA
8
DA
 kom (2016) 0687 - Ingen titel
1684083_0009.png
•
Mismatch i forbindelse med hybride finansielle instrumenter
Der er tale om et mismatch i forbindelse med et hybridt finansielt instrument, hvis
instrumentet skattemæssigt behandles forskelligt i to forskellige jurisdiktioner. I et sådant
tilfælde kan det forekomme, at en betaling fradrages i betalerens skattegrundlag, men ikke
medregnes i modtagerens skattegrundlag, hvilket fører til et fradrag uden medregning som
omhandlet i artikel 2, nr. 9), litra b).
I det omfang et mismatch mellem to medlemsstater i forbindelse med et hybridt finansielt
instrument fører til et fradrag uden medregning, bør betalerens medlemsstat i
overensstemmelse med direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse nægte fradrag for
betalingen.
Behandlingen af et mismatch mellem en medlemsstat og et tredjeland i forbindelse med et
hybridt finansielt instrument bør afhænge af, hvilken jurisdiktion betaleren er underlagt. Hvis
betalerens jurisdiktion er en medlemsstat, bør denne i henhold til artikel 9, stk. 2, nr. i), nægte
fradrag for betalingen i skattegrundlaget, for så vidt angår det beløb, der er omfattet af
mismatchet. Hvis betalerens jurisdiktion er et tredjeland, bør den berørte medlemsstat i
henhold til artikel 9, stk. 2, nr. ii), kræve, at betalingen medregnes i skattegrundlaget, for så
vidt angår det beløb, der er omfattet af mismatchet.
•
Hybride overførsler
En hybrid overførsel er en overførsel af et finansielt instrument, hvor de to jurisdiktioner ser
forskelligt på, om det er den enhed, der overfører instrumentet, eller den enhed, instrumentet
overføres til, der har ejendomsretten til betalingerne vedrørende det underliggende aktiv. De
regler om hybride overførsler, der anbefales i OECD's rapport, er navnlig rettet mod salg og
tilbagekøb samt værdipapirlån. Hybride overførsler udformes typisk i finanscentre og bygger
på komplekse strukturer. Det er ikke hensigten at forhindre disse strukturer som sådan, men
blot at tackle de skattemæssige følger i tilfælde, hvor formålet med disse strukturer er at drage
fordel af et mismatch.
En hybrid overførsel kan føre til et fradrag uden medregning som omhandlet i artikel 2, nr. 9),
sidste afsnit, litra a), hvis den ene jurisdiktion behandler en betaling i forbindelse med det
underliggende afkast af det overførte instrument som en fradragsberettiget udgift, mens den
anden jurisdiktion behandler det samme beløb som et (skattefritaget) afkast af det
underliggende aktiv. Det underliggende afkast er den indkomst, der vedrører og er afledt af
det overførte instrument. I dette tilfælde bør artikel 9, stk. 2, finde anvendelse på denne
DA
9
DA
 kom (2016) 0687 - Ingen titel
1684083_0010.png
betaling. Disse regler om hybride mismatch bør ikke gælde, hvis det underliggende afkast af
det overførte instrument medregnes i den ene af de involverede parters skattepligtige
indkomst, da den skattemæssige situation i så fald er den samme, som hvis transaktionen ikke
var blevet indgået.
En hybrid overførsel kan også være baseret på forskelle mellem en medlemsstat og et
tredjeland i henføringen af indkomst fra et finansielt aktiv, der har til følge, at den samme
betaling behandles som værende afledt samtidigt af forskellige skattesubjekter, der er
hjemmehørende i forskellige jurisdiktioner. I sådanne tilfælde kan begge skattesubjekter gøre
et nedslag gældende for indeholdt skat på betalingen som beskrevet i artikel 2, nr. 9), sidste
afsnit, litra b). I henhold til artikel 9, stk. 6, skal denne situation gribes an ved at begrænse
omfanget af nedslaget i forhold til skattesubjektets nettoindkomst i forbindelse med
arrangementet.
•
Mismatch i forbindelse med hybride faste driftssteder
Et mismatch mellem to jurisdiktioner i forbindelse med et hybridt fast driftssted opstår, når
forretningsaktiviteterne i en jurisdiktion anses af den ene jurisdiktion for at udøves gennem et
fast driftssted, mens den anden jurisdiktion ikke anser disse aktiviteter for at udøves gennem
et fast driftssted.
Mismatch i forbindelse med hybride faste driftssteder, der medfører ikkebeskatning uden
medregning
Et mismatch vedrørende faste driftssteder kan medføre ikkebeskatning uden medregning, når
et skattesubjekt udøver forretningsaktiviteter i en anden jurisdiktion, og denne jurisdiktion
ikke anser disse aktiviteter for at udøves gennem et fast driftssted, mens den jurisdiktion, hvor
skattesubjektet er hjemmehørende, anser aktiviteterne for at udøves gennem et fast driftssted i
den anden jurisdiktion. Som følge heraf beskattes overskuddet fra disse aktiviteter ikke der,
hvor aktiviteterne udøves, mens den jurisdiktion, hvor skattesubjektet er hjemmehørende,
fritager dette overskud for skat, hvilket fører til ikkebeskatning uden medregning som
omhandlet i artikel 2, nr. 9), litra c).
Hvis et hybridt mismatch mellem medlemsstater, der involverer et fast driftssted, fører til
ikkebeskatning uden medregning, bør den medlemsstat, hvor skattesubjektet er
hjemmehørende, medregne (og ikke fritage) den indkomst, der hidrører fra det faste driftssted,
jf. artikel 9, stk. 3, første afsnit. Hvis der er tale om et hybridt mismatch, der involverer et fast
driftssted beliggende i et tredjeland, bør den berørte medlemsstat, hvor skattesubjektet er
hjemmehørende, også medregne (og ikke fritage) den indkomst, der hidrører fra det faste
driftssted, jf. artikel 9, stk. 3, andet afsnit.
Mismatch i forbindelse med hybride faste driftssteder, der medfører dobbelt fradrag
Et mismatch i forbindelse med et fast driftssted kan føre til et dobbelt fradrag som omhandlet
i artikel 2, nr. 9), litra a), hvis en betaling, udgifter eller tab kan fradrages i skattegrundlaget
DA
10
DA
 kom (2016) 0687 - Ingen titel
1684083_0011.png
både i den jurisdiktion, hvor skattesubjektet er hjemmehørende, og i den jurisdiktion, hvor det
hybride faste driftssted er beliggende.
Reglerne i artikel 9, stk. 1, finder også anvendelse på et mismatch i forbindelse med et hybridt
fast driftssted, der fører til et dobbelt fradrag.
Mismatch i forbindelse med hybride faste driftssteder, der medfører fradrag uden medregning
Et mismatch i forbindelse med et fast driftssted kan føre til et fradrag uden medregning som
omhandlet i artikel 2, nr. 9), litra b), hvis en betaling fra det hybride faste driftssted til
hovedkontoret fradrages i skattegrundlaget i den jurisdiktion, hvor det hybride faste driftssted
er beliggende, men ikke medregnes i skattegrundlaget i den jurisdiktion, hvor skattesubjektet
er hjemmehørende, fordi sidstnævnte jurisdiktion ikke anerkender det faste driftssted.
Reglerne i artikel 9, stk. 2, finder også anvendelse på et mismatch vedrørende et hybridt fast
driftssted, der fører til et fradrag uden medregning.
•
Importerede mismatch
Importerede mismatch hidrører fra arrangementer, der involverer koncernmedlemmer, eller
fra strukturerede arrangementer generelt, som forskyder virkningerne af et hybridt mismatch
mellem parter i tredjelande til en medlemsstats jurisdiktion ved hjælp af et ikke-hybridt
instrument. Et mismatch importeres i en medlemsstat, hvis en fradragsberettiget betaling som
led i et ikke-hybridt instrument bruges til at finansiere udgifter i forbindelse med et
struktureret arrangement, der indebærer et hybridt mismatch mellem tredjelande. Dette
indebærer, at der flyder indkomst ud af EU, som i sidste ende ikke beskattes. Derfor foreslås
det, at der fastsættes regler, hvorefter der nægtes fradrag for en betaling, hvis indkomsten fra
denne betaling direkte eller indirekte modsvares af et fradrag, der opstår i forbindelse med et
hybridt mismatch-arrangement, som giver anledning til et dobbelt fradrag (artikel 9, stk. 4)
eller et fradrag uden medregning (artikel 9, stk. 5) mellem tredjelande. Hovedformålet med
reglerne om importerede mismatch er at sikre, at de øvrige regler om hybride mismatch ikke
omgås, ved at fjerne ethvert incitament for multinationale koncerner til at indgå i hybride
mismatch-arrangementer. Det skal bemærkes, at reglerne om importerede mismatch ikke
gælder for betalinger, der foretages til et selskab i en medlemsstat, da medlemsstaterne burde
have gennemført de øvrige regler om hybride mismatch i dette forslag.
Et importeret mismatch kan indebære import af et dobbelt fradrag:
DA
11
DA
 kom (2016) 0687 - Ingen titel
1684083_0012.png
Et importeret mismatch kan også indebære import af et fradrag uden medregning:
•
Mismatch i forbindelse med skattesubjekter med to hjemsteder
Et mismatch i forbindelse med et skattesubjekt med to hjemsteder kan føre til et dobbelt
fradrag, hvis en betaling, der foretages af et skattesubjekt med to hjemsteder, fradrages i
begge jurisdiktioner, hvor skattesubjektet er hjemmehørende. I tilfælde af et sådant
misforhold mellem en medlemsstat og et tredjeland, bør medlemsstaten, jf. artikel 9a, nægte
fradrag for betalingen, men dog kun i det omfang denne betaling modsvares af et beløb, der
ikke behandles som indkomst i henhold til den anden jurisdiktions lovgivning (dvs. et beløb,
der ikke er dobbelt medregnet indkomst).
DA
12
DA
 kom (2016) 0687 - Ingen titel
1684083_0013.png
2016/0339 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv (EU) 2016/1164 for så vidt angår hybride mismatch med
tredjelande
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 115,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
3
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
4
,
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Det er absolut nødvendigt at genoprette tilliden til retfærdigheden i skattesystemerne
og at sætte regeringerne i stand til effektivt at udøve deres skattemæssige suverænitet.
Derfor har organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) fremsat
anbefalinger om konkrete tiltag som led i initiativet mod udhuling af skattegrundlaget
og overførsel af overskud (Base Erosion and Profit Shifting - BEPS).
De endelige rapporter om de 15 OECD-tiltag til bekæmpelse af BEPS blev
offentliggjort den 5. oktober 2015. Rådet udtrykte tilfreds med dette resultat i sine
konklusioner af 8. december 2015. Desuden understregede Rådet behovet for at finde
fælles, men fleksible, løsninger på EU-plan, som er i overensstemmelse med OECD's
konklusioner vedrørende BEPS.
Som reaktion på behovet for en mere fair beskatning og navnlig med henblik på
opfølgning af OECD's konklusioner vedrørende BEPS forelagde Kommissionen den
28. januar 2016 en pakke af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse. Som
led i denne pakke vedtog Rådet direktiv (EU) 2016/1164 om regler til bekæmpelse af
metoder til skatteundgåelse
5
.
Direktiv (EU) 2016/1164 fastsætter en ramme for håndtering af hybride mismatch-
arrangementer.
Det er nødvendigt at fastsætte regler, der fuldt ud neutraliserer virkningerne af hybride
mismatch. I betragtning af, at direktiv (EU) 2016/1164 kun omfatter hybride
mismatch-arrangementer, der opstår i samspillet mellem medlemsstaternes
selskabsskattesystemer, udsendte Økofinrådet den 20. juni 2016 en erklæring, hvori
det anmodede Kommissionen om senest i oktober 2016 at forelægge et forslag om
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
Rådets direktiv
(
EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til
skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion
(EUT L 193 af 19.7.2016, s. 1).
(2)
(3)
(4)
(5)
3
4
5
DA
13
DA
 kom (2016) 0687 - Ingen titel
hybride mismatch, der omfatter tredjelande, for at fastsætte regler, som er i
overensstemmelse med og lige så effektive som de regler, der anbefales i OECD's
BEPS-rapport om aktion 2, med henblik på at opnå enighed inden udgangen af 2016.
(6)
I betragtning af, at [det bl.a. er nævnt i betragtning 13 i direktiv (EU) 2016/1164, at]
det er afgørende, at der arbejdes videre med andre hybride mismatch, f.eks. i
forbindelse med faste driftssteder, er det vigtigt, at hybride mismatch, der involverer et
fast driftssted, også omfattes af det nævnte direktiv.
For at skabe en samlet ramme i overensstemmelse med OECD's BEPS-rapport om
hybride mismatch er det vigtigt, at direktiv (EU) 2016/1164 også indeholder regler om
hybride overførsler, importerede mismatch og mismatch i forbindelse med
skattesubjekter med to hjemsteder for at forhindre skattesubjekter i at udnytte de
resterende smuthuller.
Eftersom direktiv (EU) 2016/1164 indeholder regler vedrørende hybride mismatch
mellem medlemsstaterne, er det hensigtsmæssigt, at der fastlægges regler om hybride
mismatch med tredjelande i samme direktiv. Følgelig bør disse regler finde anvendelse
på alle skattesubjekter, som er selskabsskattepligtige i en medlemsstat, herunder faste
driftssteder for enheder, der er hjemmehørende i et tredjeland. Det er nødvendigt, at
reglerne omfatter alle hybride mismatch-arrangementer, hvor mindst en af de
involverede parter er et skattepligtigt selskab i en medlemsstat.
Reglerne om hybride mismatch bør tackle misforhold, der er en følge af modstridende
skatteregler i to (eller flere) jurisdiktioner. Disse regler bør dog ikke påvirke de
generelle aspekter af skattesystemet i en jurisdiktion.
For at sikre, at foranstaltningen står i et rimeligt forhold til målet, er det vigtigt, at den
kun omfatter de tilfælde, hvor der er en væsentlig risiko for, at hybride mismatch
udnyttes til skatteundgåelse. Derfor bør reglerne omfatte hybride mismatch-
arrangementer mellem et skattesubjekt og dets tilknyttede selskaber samt hybride
mismatch, der er et resultat af et struktureret arrangement, der involverer et
skattesubjekt.
For at sikre, at definitionen af "tilknyttet selskab" er tilstrækkeligt dækkende i
forbindelse med reglerne om hybride mismatch, bør definitionen også omfatte
enheder, der i regnskabsmæssig henseende er del af samme konsoliderede koncern
som skattesubjektet, selskaber, hvor skattesubjektet har en væsentlig indflydelse på
ledelsen, og omvendt selskaber, som har en væsentlig indflydelse på ledelsen af
skattesubjektet.
Misforhold, der navnlig vedrører enheders hybride karakter, bør kun være omfattet af
reglerne, hvis et af de tilknyttede selskaber som minimum har reel kontrol over de
andre tilknyttede selskaber. I sådanne tilfælde bør det derfor kræves, at et tilknyttet
selskab har interesser i skattesubjektet eller et andet tilknyttet selskab, eller omvendt, i
form af stemmerettigheder, kapitalejerskab eller ret til at modtage udbytte på 50 %
eller mere.
Det er nødvendigt, at reglerne omfatter misforhold, der skyldes forskelle i den retlige
kvalificering af en enhed eller et finansielt instrument. Det er også nødvendigt at
præcisere, at den retlige kvalificering vedrører kvalificeringen af en enhed eller et
finansielt instrument i skatteretlig henseende. En retlig kvalificering bør også omfatte
en kvalificering af en enhed efter regler om enheders valg af klassificering, også kaldet
"check-the-box"-regler.
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
DA
14
DA
 kom (2016) 0687 - Ingen titel
(14)
Forskellige jurisdiktioner anvender forskellige regnskabsperioder og har forskellige
regler til bestemmelse af, hvornår indkomst- eller udgiftsposter er afledt eller pådraget.
Det er derfor nødvendigt at præcisere, at disse tidsmæssige forskelle ikke som sådan
bør betragtes som årsag til mismatch i skattemæssig henseende. For så vidt angår
tilfælde, hvor en betaling ikke indregnes i den samme skatteperiode eller inden for en
overlappende skatteperiode, hvori den indregnes i skattesubjektets medlemsstat,
hvilket i princippet medfører et fradrag uden medregning, er det dog nødvendigt at
kræve, at skattesubjektet sikrer, at betalingen indregnes inden for et rimeligt tidsrum i
den anden jurisdiktion.
Da mismatch i forbindelse med hybride enheder, der involverer tredjelande, kan føre
til dobbelt fradrag eller fradrag uden medregning, er det nødvendigt at fastsætte regler,
hvorefter den berørte medlemsstat enten nægter fradrag for en betaling, en udgift eller
et tab eller kræver, at skattesubjektet medregner betalingen i sin skattepligtige
indkomst, alt efter omstændighederne.
Mismatch med tredjelande i forbindelse med hybride finansielle instrumenter kan også
føre til fradrag uden medregning, og derfor er det også nødvendigt at fastsætte regler,
hvorved den berørte medlemsstat enten nægter fradrag for betalingen eller kræver, at
skattesubjektet medregner betalingen i sin skattepligtige indkomst, alt efter hvilken
stat betaleren er hjemmehørende i.
Hybride overførsler kan give anledning til forskelle i den skattemæssige behandling,
hvis det underliggende afkast af et finansielt instrument som følge af en overførsel af
dette instrument i forbindelse med et struktureret arrangement behandles som værende
afledt samtidigt af mere end én af parterne i arrangementet. Det underliggende afkast
er den indkomst, der vedrører og er afledt af det overførte instrument. Denne forskel i
den skattemæssige behandling kan føre til et fradrag uden medregning eller til
nedsættelse i den indeholdte skat i to forskellige jurisdiktioner samtidig. Sådanne
misforhold bør der derfor rettes op på. I tilfælde af et fradrag uden medregning bør der
gælde samme regler som for neutralisering af et mismatch i forbindelse med et hybridt
finansielt instrument eller en hybrid enhed, der fører til fradrag uden medregning. I
tilfælde af en dobbelt skattenedsættelse bør den berørte medlemsstat begrænse
omfanget af skattenedsættelsen i forhold til den skattepligtige nettoindkomst, der er
forbundet med det underliggende afkast.
Mismatch i forbindelse med hybride faste driftssteder opstår, når
forretningsaktiviteterne i en jurisdiktion anses af én jurisdiktion for at udøves gennem
et fast driftssted, mens en anden jurisdiktion ikke anser disse aktiviteter for at udøves
gennem et fast driftssted. Sådanne uoverensstemmelser kan føre til ikkebeskatning
uden medregning, dobbelt fradrag eller fradrag uden medregning og bør derfor fjernes.
I tilfælde af ikkebeskatning uden medregning bør den medlemsstat, hvor
skattesubjektet er hjemmehørende, medregne den indkomst, der henføres til det
hybride faste driftssted. I tilfælde af et dobbelt fradrag eller et fradrag uden
medregning bør der gælde samme regler som for neutralisering af et mismatch i
forbindelse med en hybrid enhed, der fører til henholdsvis et dobbelt fradrag eller et
fradrag uden medregning.
Importerede mismatch opstår, når virkningen af et hybridt mismatch mellem parter i
tredjelande forskydes til en medlemsstats jurisdiktion ved hjælp af et ikke-hybridt
instrument, hvorved de regler, der neutraliserer hybride mismatch, undergraves. En
fradragsberettiget betaling i en medlemsstat kan bruges til at finansiere udgifter i
forbindelse med et struktureret arrangement, der indebærer et hybridt mismatch
(15)
(16)
(17)
(18)
(19)
DA
15
DA
 kom (2016) 0687 - Ingen titel
mellem tredjelande. For at imødegå sådanne importerede mismatch er det nødvendigt
at fastsætte regler, hvorefter der nægtes fradrag for en betaling, hvis den tilsvarende
indkomst fra denne betaling direkte eller indirekte modsvares af et fradrag, der opstår i
forbindelse med et hybridt mismatch-arrangement, som giver anledning til et dobbelt
fradrag eller et fradrag uden medregning mellem tredjelande.
(20)
Et mismatch i forbindelse med et skattesubjekt med to hjemsteder kan føre til et
dobbelt fradrag, hvis en betaling, der foretages af et skattesubjekt med to hjemsteder,
fradrages i begge jurisdiktioner, hvor skattesubjektet er hjemmehørende. For at undgå
et sådant misforhold mellem en medlemsstat og et tredjeland bør medlemsstaten nægte
fradrag for en betaling, i det omfang denne betaling modsvares af et beløb, der ikke
behandles som indkomst i henhold til den anden jurisdiktions lovgivning.
Målet for dette direktiv er at gøre det indre marked som helhed mere modstandsdygtigt
over for hybride mismatch-arrangementer. Dette mål kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes ved, at medlemsstaterne handler hver for sig, da de nationale
selskabsskattesystemer er meget forskellige, og da selvstændige tiltag fra
medlemsstaternes side blot ville gentage den eksisterende fragmentering af det indre
marked inden for direkte beskatning. Dette ville således blot videreføre ineffektivitet
og forvridninger i samspillet mellem forskellige nationale foranstaltninger. Resultatet
heraf vil være manglende koordinering. På grund af hybride mismatch-arrangementers
grænseoverskridende karakter og nødvendigheden af, at der vedtages løsninger for det
indre marked som helhed, kan målet bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor træffe
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om
Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå
dette mål. Direktivet fastsætter det nødvendige niveau af beskyttelse af det indre
marked og sigter dermed udelukkende mod at opnå den grad af koordinering inden for
Unionen, der er absolut nødvendig for at opfylde målsætningerne.
Direktiv (EU) 2016/1164 bør derfor ændres.
Fire år efter dette direktivs ikrafttræden bør Kommissionen foretage en evaluering af
dets gennemførelse og aflægge rapport til Rådet herom. Medlemsstaterne bør meddele
Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering
—
(21)
(22)
(23)
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv (EU) 2016/1164 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 2 ændres således:
a) Nr. 4), litra b), tredje afsnit, affattes således:
"I forbindelse med artikel 9 forstås ved et tilknyttet selskab også en enhed, der
er del af samme konsoliderede koncern i regnskabsmæssig henseende som
skattesubjektet, et selskab, hvor skattesubjektet har en væsentlig indflydelse på
ledelsen, eller et selskab, som har en væsentlig indflydelse på ledelsen af
skattesubjektet. Hvis mismatchet omfatter en hybrid enhed, ændres
definitionen af tilknyttet selskab, således at kravet om 25 % erstattes med et
krav om 50 %"
b) Nr. 9) affattes således:
DA
16
DA
 kom (2016) 0687 - Ingen titel
"9)
"hybridt mismatch": en situation mellem et skattesubjekt og et tilknyttet
selskab eller et struktureret arrangement mellem parter i forskellige
skattejurisdiktioner, hvor de følgende resultater skyldes forskelle i den retlige
kvalificering af et finansielt instrument eller en finansiel enhed eller forskelle i
behandlingen af en handelsmæssig tilstedeværelse som et fast driftssted:
a)
der foretages et fradrag i skattegrundlaget for den samme betaling eller
de samme udgifter eller tab i både den jurisdiktion, som betalingen
stammer fra, hvor udgifterne er pådraget eller tabene er lidt, og i en
anden jurisdiktion ("dobbelt fradrag"),
der foretages et fradrag i skattegrundlaget i den jurisdiktion, som
betalingen stammer fra, mens samme betaling ikke medregnes
skattemæssigt i den anden jurisdiktion ("fradrag uden medregning"),
ved forskelle i behandlingen af en handelsmæssig tilstedeværelse som et
fast driftssted, ikkebeskatning af indkomst, som stammer fra en
jurisdiktion, mens den samme indkomst ikke medregnes skattemæssigt i
den anden jurisdiktion ("ikkebeskatning uden medregning").
b)
c)
Der er kun tale om et hybridt mismatch, for så vidt som den samme betaling,
der fradrages, eller de samme udgifter, der pådrages, eller tab, der lides, i to
jurisdiktioner overstiger den indkomst, der medregnes i begge jurisdiktioner,
og som kan tilskrives samme oprindelse.
Et hybridt mismatch omfatter også overførsel af finansielle instrumenter i
forbindelse med et struktureret arrangement, der involverer et skattesubjekt,
hvor det underliggende afkast af det overførte finansielle instrument
skattemæssigt behandles som værende afledt samtidigt af mere end én af
parterne i arrangementet, som er skattemæssigt hjemmehørende i forskellige
jurisdiktioner, med følgende resultater:
a)
et fradrag for en betaling i forbindelse med det underliggende afkast,
uden at denne betaling på tilsvarende vis medregnes skattemæssigt,
medmindre det underliggende afkast medregnes i en af de involverede
parters skattepligtige indkomst
et nedslag for indeholdt skat på en betaling afledt af det overførte
finansielle instrument til mere end en af de involverede parter"
b)
c) Følgende indsættes som nr. 10) og nr. 11):
"10) "konsolideret koncern i regnskabsmæssig henseende": en koncern bestående af
alle enheder, der fuldt ud indgår i de konsoliderede regnskaber, som udarbejdes
i overensstemmelse med IFRS-standarderne (International Financial Reporting
Standards) eller en medlemsstats nationale regnskabssystem
11)
"struktureret arrangement": et arrangement, der indebærer et hybridt mismatch,
hvor dette mismatch er prissat i vilkårene for det pågældende arrangement,
eller et arrangement, der er udformet med henblik på at skabe et af resultaterne
af hybride mismatch, medmindre skattesubjektet eller et tilknyttet selskab ikke
med rimelighed kunne forventes at være bekendt med det hybride mismatch og
ikke får del i værdien af den skattefordel, der følger af det hybride mismatch"
2) Artikel 4 ændres således:
a) Stk. 5, litra a), nr. ii), affattes således:
DA
17
DA
 kom (2016) 0687 - Ingen titel
"ii)
"ii) alle aktiver og passiver er værdiansat efter samme metode som i de
konsoliderede regnskaber, der udarbejdes i overensstemmelse med IFRS-
standarderne (International Financial Reporting Standards) eller en
medlemsstats nationale regnskabssystem."
b) Stk. 8 affattes således:
"8.
I forbindelse med stk. 1 til 7 kan skattesubjektet gives ret til at anvende
konsoliderede regnskaber, der er udarbejdet i henhold til andre
regnskabsstandarder end IFRS-standarderne (International Financial Reporting
Standards) eller en medlemsstats nationale regnskabssystem."
3) Artikel 9 affattes således:
"Artikel 9
Hybride mismatch
1.
I det omfang et hybridt mismatch mellem medlemsstater fører til et dobbelt
fradrag af den samme betaling eller de samme udgifter eller tab, ydes fradraget
alene i den medlemsstat, som denne betaling stammer fra, hvor udgifterne er
pådraget eller tabene er lidt.
I det omfang et hybridt mismatch, der involverer et tredjeland, fører til et
dobbelt fradrag af den samme betaling, de samme udgifter eller tab, nægter den
berørte medlemsstat fradrag af sådanne betalinger, udgifter eller tab,
medmindre tredjelandet allerede har gjort det samme.
2.
I det omfang et hybridt mismatch mellem medlemsstater fører til et fradrag
uden medregning, nægter betalerens medlemsstat fradrag af en sådan betaling.
I det omfang et hybridt mismatch, der involverer et tredjeland, fører til fradrag
uden medregning:
i)
ii)
hvis betalingen stammer fra en medlemsstat, nægter denne medlemsstat
fradraget, eller
hvis betalingen stammer fra et tredjeland, kræver den berørte
medlemsstat, at skattesubjektet medregner denne betaling i
skattegrundlaget, medmindre tredjelandet allerede har nægtet fradraget
eller krævet medregning af betalingen.
3.
I det omfang et hybridt mismatch mellem medlemsstater, der involverer et fast
driftssted, fører til ikkebeskatning uden medregning, kræver den medlemsstat,
som skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende i, at skattesubjektet
medregner den indkomst, der hidrører fra det faste driftssted, i sit
skattegrundlag.
I det omfang et hybridt mismatch, som involverer et fast driftssted beliggende i
et tredjeland, fører til ikkebeskatning uden medregning, kræver den berørte
medlemsstat, at skattesubjekt medregner den indkomst, der hidrører fra det
faste driftssted i tredjelandet, i sit skattegrundlag.
4.
I det omfang et skattesubjekts betaling til et tilknyttet selskab i et tredjeland
modregnes direkte eller indirekte i en betaling, udgifter eller tab, der som følge
af et hybridt mismatch er fradragsberettigede i to forskellige jurisdiktioner
uden for Unionen, nægter skattesubjektets medlemsstat fradrag for
skattesubjektets betaling til et tilknyttet selskab i et tredjeland i
DA
18
DA
 kom (2016) 0687 - Ingen titel
skattegrundlaget, medmindre et af de involverede tredjelande allerede har
nægtet fradrag af den betaling eller de udgifter eller tab, som ville være
fradragsberettigede i to forskellige jurisdiktioner.
5.
I det omfang den tilsvarende medregning af en fradragsberettiget betaling fra et
skattesubjekt til et tilknyttet selskab i et tredjeland modregnes direkte eller
indirekte i en betaling, der som følge af et hybridt mismatch ikke medregnes i
betalerens skattegrundlag, nægter skattesubjektets medlemsstat fradrag for
skattesubjektets betaling til et tilknyttet selskab i et tredjeland i
skattegrundlaget, medmindre et af de involverede tredjelande allerede har
nægtet fradrag af den ikke-medregnede betaling.
I det omfang et hybridt mismatch fører til et nedslag for indeholdt skat på en
betaling afledt af et overført finansielt instrument til mere end en af de
involverede parter, begrænser skattesubjektets medlemsstat omfanget af dette
nedslag i forhold til den nettoindkomst, der knytter sig til denne betaling.
I forbindelse med stk. 1-6 forstås ved "betaleren" den enhed eller det faste
driftssted, som betalingen hidrører fra, hvor udgifterne er pådraget eller tabene
er lidt."
6.
7.
4) I kapitel II indsættes følgende som artikel 9a:
Artikel 9a
Mismatch mellem skattemæssige hjemsteder
I det omfang et skattesubjekt, som er skattemæssigt hjemmehørende i både en
medlemsstat og i et tredjeland, har betalinger, udgifter eller tab, der efter den
pågældende medlemsstats og tredjelands love er fradragsberettiget i skattegrundlaget
i begge jurisdiktioner, og denne betaling eller disse udgifter eller tab i
skattesubjektets medlemsstat kan modsvares i skattepligtig indkomst, der ikke
medregnes i tredjelandet, nægter skattesubjektets medlemsstat fradrag for betalingen,
udgifterne eller tabene, medmindre tredjelandet allerede har gjort det samme.
Artikel 2
1.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2018 de love og
administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De
tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2019.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
DA
19
DA
 kom (2016) 0687 - Ingen titel
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den .
På Rådets vegne
Formand
DA
20
DA