Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0698
Offentligt
1680521_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.10.2016
COM(2016) 698 final
2016/0344 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af
fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande
DA
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
1680521_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Meningen med enhver forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder er at begrænse
udnyttelsen af bestandene til niveauer, som er i overensstemmelse med de overordnede mål
for den fælles fiskeripolitik. I denne forbindelse er det Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik (grundforordningen for den fælles
fiskeripolitik), der fastlægger målene for de årlige forslag om fangst- og
fiskeriindsatsbegrænsninger for at sikre, at Unionens fiskeri er miljømæssigt, økonomisk og
socialt bæredygtigt.
Fiskerimulighederne fastsættes inden for rammerne af en årlig forvaltningsprocedure (hvert
andet år, hvis der er tale om dybhavsbestande). Dette udelukker dog ikke, at der også indføres
langsigtede forvaltningsstrategier. Unionen har gjort fremskridt på dette område, og der findes
nu flerårige forvaltningsplaner for vigtige bestande af kommerciel interesse. De årlige TAC'er
og indsatslofter skal fastsættes i overensstemmelse med disse planer.
Dette forslag indeholder fiskerimuligheder, som Unionen fastsætter uafhængigt af andre. Det
indeholder desuden fiskerimuligheder, som er resultatet af multi- eller bilaterale samråd om
fiskeri. Resultaterne af disse samråd gennemføres ved at fastlægge en intern fordeling blandt
medlemsstaterne på grundlag af princippet om relativ stabilitet.
Dette forslag omfatter derfor foruden bestande, som Unionen træffer autonome afgørelser om:
Fælles bestande, dvs. bestande i Nordsøen og Skagerrak, der forvaltes i fællesskab
med Norge, eller som forvaltes på grundlag af samråd mellem de kyststater, der er
medlemmer af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEACF).
Fiskerimuligheder, der følger af aftaler, som er indgået inden for rammerne af
regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO ' er).
Nogle af fiskerimulighederne i dette forslag er anført som "pm" (pro
memoria).
Dette skyldes,
at:
–
foreligger rådgivningen om visse bestande ikke på det tidspunkt, hvor forslaget
vedtages eller
også foreligger visse fangstbegrænsninger og andre henstillinger fra de relevante
regionale fiskeriforvaltningsorganisationer først efter disse organisationers årsmøder,
eller
også foreligger der endnu ingen tal for visse bestande i grønlandske farvande, fælles
bestande, og bestande, der udveksles med Norge og andre tredjelande, fordi
samrådene med disse lande først afsluttes i november og december 2016, eller
også - når det gælder visse TAC'er - er rådgivningen modtaget, men vurderingen er
endnu ikke afsluttet.
–
–
–
Det foreslås, at TAC for visse arter med kort livscyklus (tobis, lodde og brisling) fastlægges af
Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Dette er nødvendigt, da den
DA
2
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
1680521_0003.png
videnskabelige rådgivning for disse arter først foreligger, kort tid før fiskeriet påbegyndes,
hvilket giver meget lidt tid til lovgivningsprocedurer. Der benyttes også
gennemførelsesretsakter til at foretage de nødvendige tilpasninger af fiskeriindsatsordninger.
Oversigt over bestandene
Kommissionen har som sædvanlig vurderet de forhold, som der skal tages hensyn til i
forbindelse med forslaget til fiskerimuligheder ved hjælp af sin årlige meddelelse om høring
om fiskerimulighederne (COM(2016) 396 - i det følgende benævnt "meddelelsen").
Meddelelsen indeholder en oversigt over bestandenes tilstand, som er udarbejdet på grundlag
af den videnskabelige rådgivning, der er forelagt.
Efter anmodning fra Kommissionen forelagde Det Internationale Havundersøgelsesråd
(ICES) sin årlige rådgivning vedrørende størstedelen af de fiskebestande, der er omfattet af
nærværende forslag, den 30. juni 2016. ICES har taget hensyn til de retningslinjer, som
Kommissionen har forelagt i sin meddelelse.
Den videnskabelige rådgivning fra ICES er i alt væsentligt afhængig af, at der indberettes
data. Det er således kun muligt at foretage en dækkende vurdering af de bestande, som der
foreligger tilstrækkelige og pålidelige data om, så der kan udarbejdes overslag over
bestandenes størrelse og prognoser for, hvordan de vil reagere på de forskellige
udnyttelsesscenarier (dette kaldes "fangstmulighedstabeller"). Når der foreligger
tilstrækkelige data, kan de videnskabelige organer udarbejde overslag over de justeringer af
fiskerimulighederne, der skal foretages for at få bestanden til at frembringe det maksimale
bæredygtige udbytte (MSY). Rådgivningen omtales herefter som "MSY-rådgivning". I andre
tilfælde baserer de videnskabelige organer sig på forsigtighedsprincippet, når de udarbejder
anbefalinger om, hvilket niveau fiskerimulighederne bør fastsættes på. Den metode, som
ICES anvender i denne forbindelse, er beskrevet i offentliggjorte ICES-dokumenter
vedrørende implementeringen af rådgivning om bestande, som der foreligger begrænsede
oplysninger om
1
.
Alle de foreslåede fiskerimuligheder er i overensstemmelse med den videnskabelige
rådgivning om bestandenes tilstand, som Kommissionen har fået forelagt, og som den har
anvendt som beskrevet i meddelelsen.
Landingsforpligtelsen som indført ved forordning (EU) nr. 1380/2013
Den landingsforpligtelse, som er indført ved grundforordningen for den fælles fiskeripolitik,
træder i kraft gradvis i perioden 2015-2019. I 2019 skal alle bestande, som der er fastsat
TAC'er for, være omfattet af landingsforpligtelsen. Fra den 1. januar 2016 har visse former
for bundfiskeri i Nordsøen samt det nordvestlige og sydvestlige Atlanterhav været omfattet af
landingsforpligtelsen. Kommissionen har på grundlag af fælles henstillinger forelagt af
medlemsstaterne og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013
vedtaget delegerede forordninger om fastsættelse af specifikke planer for udsmid. I 2016 har
medlemsstaterne forelagt opdaterede fælles henstillinger med henblik på gradvis at udvide
landingsforpligtelsen fra den 1. januar 2017.
Med indførelsen af landingsforpligtelsen skal de foreslåede fiskerimuligheder i
overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 i stedet for at
afspejle de mængder, der landes, nu afspejle de mængder, der fanges, idet der tages hensyn til,
at udsmid ikke længere er tilladt. Dette skal foregå på grundlag af den videnskabelige
rådgivning, som er modtaget for fiskebestandene i de fiskerier, der er omhandlet i artikel 15,
1
Se navnlig dokumentet "General Context of ICES Advice" på følgende websted:
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Advice/2015/2015/General_context_of_ICES_ad
vice_2015.pdf
DA
3
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
stk. 1, i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik. Fiskerimulighederne bør også
fastsættes i overensstemmelse med andre relevante bestemmelser, dvs. artikel 16, stk. 1, (som
omhandler princippet om relativ stabilitet), og artikel 16, stk. 4, (som omhandler den fælles
fiskeripolitiks mål og reglerne i de flerårige planer).
Kommissionen vil derfor foreslå TAC-forhøjelser for bestande, som bliver omfattet af
landingsforpligtelsen i 2017. For de tilfælde, hvor fangster fra en bestemt bestand skal landes,
når de fanges i fiskerier, der bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2017, mens andre
fangster fra samme bestand stadig kan smides ud (når de fanges i fiskerier, som først bliver
omfattet af landingsforpligtelsen i 2018 og 2019), vil Kommissionen på grundlag af de bedste
foreliggende videnskabelige data foreslå TAC-forhøjelser svarende til de mængder, som skal
landes.
For en række bestande vil der blive pålagt tillæg for at kompensere for tidligere udsmid, som
skal landes. Disse tillæg vil blive beregnet på grundlag af de oplysninger, som
medlemsstaterne forelægger. Det er besluttet, at Kommissionens forslag indtil videre skal
indeholde tallene uden tillæg, indtil disse oplysninger er blevet forelagt. Tillæggene vil blive
tilføjet, så snart de oplysninger, der skal bruges til beregningen, foreligger.
Der bør desuden tages hensyn til forbindelsen mellem den fælles fiskeripolitiks
grundforordning og Rådets forordning (EF) nr. 847/96. Ved sidstnævnte fastsættes der
supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i artikel 3 og 4
fleksibilitetsbestemmelser gældende for bestande, der er omfattet af henholdsvis en præventiv
eller en analytisk TAC. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet ved fastsættelsen
af TAC'er navnlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand beslutte, hvilke bestande der
ikke skal være omfattet af artikel 3 og 4. Der er for nylig ved artikel 15, stk. 9, i forordning
(EU) nr. 1380/2013 indført endnu en fleksibilitetsmekanisme. For at undgå overdreven
anvendelse af fleksibilitetsbestemmelserne, hvilket ville undergrave princippet om rationel og
ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer og hindre realiseringen af den
fælles fiskeripolitiks mål, bør det derfor præciseres, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr.
847/96 ikke kan finde anvendelse, hvis man gør brug af den årlige fleksibilitet, der er fastsat i
artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.
Foranstaltninger for havbarsfiskeriet
Ifølge ICES' vurdering af bestanden af havbars i Det Keltiske Hav, Den Engelske Kanal, Det
Irske Hav og den sydlige del af Nordsøen konstateres der fortsat en faldende tendens. Dette er
dog ikke overraskende, da det forventes, at det tager mellem 4 og 7 år, før de genoprettende
foranstaltninger får virkninger og afspejles i vurderingen. Der er en første indikation af højere
rekruttering. Det umiddelbare formål med forvaltningsforanstaltningerne er fortsat det samme,
dvs. at sørge for at beskytte gydestimer og så vidt muligt at mindske andre årsager til
dødelighed. Der har været et betydeligt fald i landingerne i 2015 og 2016, men
foranstaltningerne skal styrkes og videreføres.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
De foreslåede foranstaltninger er udarbejdet i overensstemmelse med den fælles
fiskeripolitiks mål og regler og er i overensstemmelse med EU's politik for bæredygtig
udvikling.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med andre EU-politikker, navnlig
politikkerne på miljøområdet.
DA
4
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Dette forslags retsgrundlag er artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde.
Unionens forpligtelser, når det gælder bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske
ressourcer, følger af forpligtelserne i henhold til artikel 2 i den fælles fiskeripolitiks
grundforordning.
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Unionen har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, jf. traktatens artikel 3,
stk. 1, litra d). Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.
•
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde: Den
fælles fiskeripolitik er en fælles politik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i traktaten skal Rådet
vedtage de foranstaltninger, der tager sigte på at fastsætte og fordele fiskerimulighederne.
Den foreslåede rådsforordning fordeler fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne. Det står
medlemsstaterne frit at tildele sådanne fiskerimuligheder til regioner eller operatører efter eget
skøn, jf. artikel 16 og 17 i grundforordningen. Medlemsstaterne har således rige muligheder
for at selv at bestemme, hvilken social/økonomisk model de vil anvende i forbindelse med
udnyttelsen af de tildelte fiskerimuligheder.
Forslaget har ingen nye finansielle virkninger for medlemsstaterne. Denne forordning
vedtages af Rådet hvert år, og de offentlige og private midler til gennemførelse af den
foreligger allerede.
•
Valg af retsakt
Foreslået reguleringsmiddel: en forordning.
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Forordningen om fiskerimuligheder revideres flere gange i løbet af året for at indføre de
ændringer, der er nødvendige for at afspejle den seneste videnskabelige rådgivning og andre
tiltag.
•
a)
Høringer af interesserede parter
Høringsmetoder, hovedmålgrupper og deltagernes generelle profil
Kommissionen har hørt interesserede parter, navnlig gennem de rådgivende råd, og
medlemsstaterne om den foreslåede tilgang til de forskellige forslag om fiskerimuligheder på
grundlag af sin høring om fiskerimuligheder for 2017.
Kommissionen har desuden fulgt retningslinjerne i sin meddelelse til Rådet og Europa-
Parlamentet om forbedret samråd om EF’s fiskeriforvaltning (KOM(2006) 246 endelig), som
beskriver principperne for den såkaldte frontloading-procedure.
b)
Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem
DA
5
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
Reaktionen på Kommissionens meddelelse om fiskerimuligheder som nævnt ovenfor afspejler
medlemsstaternes og de interesserede parters synspunkter om Kommissionens evaluering af
ressourcernes tilstand og af, hvordan man kan sikre en passende forvaltning. Kommissionen
har taget hensyn til svarene under udarbejdelsen af forslaget.
•
Ekspertbistand
Hvad angår den anvendte metode, har Kommissionen som allerede nævnt hørt Det
Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). Rådgivning fra ICES udarbejdes på grundlag af
rådgivningsrammer, der er udviklet af organisationens ekspertgrupper og beslutningsorganer,
og forelægges i overensstemmelse med det aftalememorandum, der er indgået med
Kommissionen.
Det endelige mål er at genoprette bestandene til og opretholde dem på et niveau, som giver
det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). Dette mål er udtrykkeligt fastsat i den nye
grundforordning for den fælles fiskeripolitik, navnlig i artikel 2, stk. 2, som har følgende
ordlyd:
"[...] skal udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte, hvor det er
muligt, nås inden udgangen af 2015 [...] senest inden udgangen af 2020 for alle bestande".
Dette afspejler det tilsagn, som EU har afgivet i forbindelse tiltrædelsen af konklusionerne af
verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 og den tilhørende
gennemførelsesplan. Som allerede nævnt foreligger der for nogle bestande faktisk oplysninger
om det maksimale bæredygtige udbytte. Herunder hører de med hensyn til fangstmængde og
handelsværdi meget vigtige bestande som kulmule, torsk, havtaske, tunge, glashvarre, kuller
og jomfruhummer.
For at realisere MSY-målet kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med en reduktion af
fiskeridødeligheden og/eller en reduktion af fangsterne. Dette forslag bygger derfor på MSY-
rådgivningen, i det omfang en sådan rådgivning foreligger. I de tilfælde, hvor TAC'en er
foreslået på grundlag af MSY-rådgivning, svarer TAC'en til det niveau, som ifølge nævnte
rådgivning sikrer realiseringen af MSY-målet i 2017, hvilket er i overensstemmelse målene i
den fælles fiskeripolitik. Denne strategi følger principperne i meddelelsen om
fiskerimuligheder for 2017.
Når det gælder de bestande, som der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om, vil de
rådgivende videnskabelige organer anbefale, om fangsterne bør reduceres, stabiliseres eller
forøges. ICES-rådgivning har i mange tilfælde givet kvantitative retningslinjer om sådanne
variationer, hvorved der af forsigtighedsgrunde gælder en højstegrænse på +/- 20 % for
forhøjelse eller nedsættelse af fangsten fra det ene år til det andet. Denne vejledning er blevet
anvendt som grundlag for fastsættelsen af de foreslåede TAC'er. I de tilfælde, hvor der ikke
foreligger videnskabelig rådgivning, er forsigtighedstilgangen blevet fulgt, dvs. præventive
nedsættelser af TAC'erne med 20 %.
For nogle bestande (hovedsagelig vidt udbredte bestande, hajer og rokker) forelægges
rådgivningen i efteråret. Nærværende forslag vil derfor eventuelt skulle ajourføres, når
omtalte rådgivning er modtaget. Endelig vil rådgivningen som nævnt ovenfor blive anvendt til
at implementere de godkendte forvaltningsplaner.
•
Konsekvensanalyse
Anvendelsesområdet for forordningen om fiskerimuligheder er nøje afgrænset i traktatens
artikel 43, stk. 3.
Unionen har vedtaget en række flerårige forvaltningsplaner for bestande af central økonomisk
betydning, bl.a. for torsk, tunge, rødspætte m.fl. For sådanne planer gælder der et krav om, at
der foretages en konsekvensanalyse, inden de vedtages. Når planerne er trådt i kraft,
DA
6
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
fastlægger disse de TAC- og indsatsniveauer for det givne år, der skal til for at opfylde deres
langsigtede mål. Kommissionen er forpligtet til at foreslå fiskerimuligheder, der er i
overensstemmelse med planerne, så længe planerne er videnskabeligt gyldige og i kraft.
Derfor er mange af de vigtige fiskerimuligheder i forslaget resultatet af den specifikke
konsekvensanalyse, som udføres for den plan, de bygger på.
Når det gælder de øvrige fiskerimuligheder tager forslaget - også selv om der måske ikke er
vedtaget flerårige forvaltningsplaner - sigte på at undgå kortsigtede strategier og i stedet støtte
beslutninger, der sikrer bæredygtigheden på lang sigt, idet der tages hensyn til de berørte
parters og de rådgivende råds initiativer, hvis disse er godkendt af ICES eller/og STECF.
Kommissionens forslag til en reform af den fælles fiskeripolitik blev desuden, som det sig hør
og bør, udarbejdet på grundlag af en konsekvensanalyse (SEC(2011) 891) i forbindelse med
hvilken MSY-målet blev analyseret. I konsekvensanalysen identificeres dette mål som en
nødvendig betingelse for, at der kan opnås miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed.
Når det gælder de regionale fiskeriforvaltningsorganisationers fiskerimuligheder og bestande,
som deles med tredjelande, gennemfører dette forslag i alt væsentligt internationalt aftale
foranstaltninger. Eventuelle elementer af relevans for vurderingen af mulige konsekvenser for
fiskerimulighederne er behandlet i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af
internationale forhandlinger, inden for rammerne af hvilke Unionens fiskerimuligheder er
aftalt med tredjeparter.
•
Målrettet regulering og forenkling
Forslaget indebærer en forenkling af de administrative procedurer for de offentlige
myndigheder (i EU og medlemsstaterne), især hvad angår indsatsforvaltningen.
•
Grundlæggende rettigheder
Ikke relevant
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
De foreslåede foranstaltninger har ingen budgetmæssige konsekvenser.
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Forordningens bestemmelser vil blive gennemført, og overholdelsen vil blive kontrolleret i
overensstemmelse med den gældende fælles fiskeripolitik.
DA
7
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
1680521_0008.png
2016/0344 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af
fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43,
stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
(2)
I traktatens artikel 43, stk. 3, fastsættes det, at Rådet på forslag af Kommissionen skal
vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.
Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013
2
skal der
vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyn til den foreliggende videnskabelige,
tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvor det er relevant, rapporter fra Den
Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og andre
rådgivende organer, samt i lyset af enhver rådgivning fra de rådgivende råd.
Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger, der tager sigte på fastsættelse og
fordeling af fiskerimuligheder, herunder visse funktionelt tilknyttede betingelser, hvor
det er relevant. I overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr.
1380/2013 bør fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med den fælles
fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2. I
overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i nævnte forordning bør fiskerimulighederne
tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at de enkelte medlemsstater sikres relativ
stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.
De samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) bør derfor i overensstemmelse med
forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af foreliggende videnskabelig
rådgivning og under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter,
samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og
på grundlag af de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af
interessenter, navnlig på møderne med de rådgivende råd.
Landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 indføres særskilt for
de enkelte fiskerier. I det område, der er omfattet af nærværende forordning, gælder
det, at når et fiskeri er omfattet af landingsforpligtelsen, bør alle arter i det pågældende
fiskeri, som er underlagt fangstbegrænsninger, landes. Fra den 1. januar 2017 finder
landingsforpligtelsen anvendelse på de arter, der karakteriserer det pågældende fiskeri.
I artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at når der indføres
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles
fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF
(EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).
(3)
(4)
(5)
2
DA
8
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
landingsforpligtelse for en fiskebestand, skal fiskerimulighederne fastsættes under
hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne.
Kommissionen har på grundlag af fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne og i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 vedtaget en række
delegerede forordninger om fastsættelse på midlertidig basis og for en periode på højst
tre år af specifikke planer for udsmid som forberedelse til, at landingsforpligtelsen kan
gennemføres fuldt ud.
(6)
Fiskerimulighederne for bestande af arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen fra
den 1. januar 2017, bør kompensere for tidligere udsmid og baseres på videnskabelige
oplysninger og rådgivning. Med henblik på at sikre en rimelig kompensation for fisk,
der tidligere er blevet smidt ud og skal landes fra den 1. januar 2017, bør et tillæg
beregnes efter følgende metode: Det nye landingstal bør beregnes ved at trække de
mængder, der fortsat vil blive smidt ud i forbindelse med udøvelsen af
landingsforpligtelsen, fra tallet fastsat af Det Internationale Havundersøgelsesråd
ICES) for de samlede fangster; efterfølgende bør et tillæg, der anvendes for TAC-
tallet, være proportionalt med ændringen mellem det nye beregnede landingstal og det
tidligere tal for ICES-landinger.
Ifølge den videnskabelige rådgivning er situationen for havbars (Dicentrarchus labrax)
i Det Keltiske Hav, Den Engelske Kanal, Det Irske Hav og den sydlige del af
Nordsøen (ICES-afsnit IVb, IVc, VIIa og VIId–VIIh) stadig yderst alvorlig, og
bestanden er fortsat i tilbagegang. De bevarelsesforanstaltninger, der har til formål
forbyde fiskeri efter havbars i ICES-afsnit VIIa, VIIb, VIIc, VIIg, VIIj og VIIk, bør
derfor opretholdes, undtagen for de farvande, der ligger inden for 12 sømil fra
basislinjen, og som hører under Det Forenede Kongeriges suverænitet. Gydestimer af
havbars bør beskyttes gennem en yderligere begrænsning af kommercielle fangster i
2017. På grundlag af de sociale og økonomiske virkninger bør der tillades begrænset
fiskeri med anvendelse af kroge og liner, samtidig med at der fastsættes bestemmelser
om lukning for at beskytte gydestimer. Eftersom havbars utilsigtet og uundgåeligt
tages som bifangster af fartøjer, der fisker med bundtrawl og not, bør sådanne
bifangster desuden begrænses til 1 % af vægten af de samlede fangster af marine
organismer om bord. Fangster taget af fritidsfiskere bør begrænses med en månedlig
begrænsning.
Visse TAC'er for bestande af Elasmobranchii (hajer og rokker) har i flere år været sat
til 0 med en dertil knyttet forpligtelse om straks at genudsætte utilsigtede fangster af
sådanne arter. Grunden til denne særbehandling er, at disse bestandes bevarelsesstatus
er meget dårlig, og at udsmid ikke øger fiskeridødeligheden for, men anses for at være
til gavn for, disse arter, fordi de har en høj overlevelsesrate. Fra den 1. januar 2015 har
fangster af disse arter i pelagisk fiskeri imidlertid skullet landes, medmindre de er
omfattet af en af undtagelserne fra landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1380/2013. I henhold til artikel 15, stk. 4, litra a), i nævnte forordning kan sådanne
undtagelser anvendes på arter, som der ikke må fiskes efter, og som er identificeret
som sådanne i en EU-retsakt, der er vedtaget inden for rammerne af den fælles
fiskeripolitik. Det bør derfor forbydes at fiske efter disse arter i de pågældende
områder.
I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør TAC'erne for
bestande, der er omfattet af flerårige planer, fastsættes i overensstemmelse med
reglerne i disse planer. TAC'erne for bestandene af tunge i den vestlige del af Den
Engelske Kanal, rødspætte og tunge i Nordsøen og almindelig tun i den østlige del af
Atlanterhavet og Middelhavet bør derfor fastsættes i overensstemmelse med reglerne i
(7)
(8)
(9)
DA
9
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
1680521_0010.png
Rådets forordning (EF) nr. 509/2007
3
, (EF) nr. 676/2007
4
og (EF) nr. 302/2009
5
. For
bestanden af sydlig kulmule er formålet, jf. Rådets forordning (EF) nr. 2166/2005
6
, at
genopbygge biomassen af de berørte bestande, så de kommer til at ligge inden for
sikre biologiske grænser samtidigt med, at de fortsat er i overensstemmelse med de
videnskabelige data. I overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning er det, i
mangel af endelige data om et mål for gydebiomassen og samtidigt med, at der tages
hensyn til ændringer i sikre biologiske grænser, hensigtsmæssigt, med henblik på at
bidrage til opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i
forordning (EU) nr. 1380/2013, at fastsætte TAC'en på grundlag af rådgivningen fra
ICES om det maksimale bæredygtige udbytte.
(10)
Hvad angår sildebestanden vest for Skotland har ICES på grundlag af nyligt fastlagte
benchmarks forelagt rådgivning for den samlede sildebestand i afsnit VIa, VIIb og
VIIc (vest for Skotland og vest for Irland). Rådgivningen omfatter to separate TAC'er
(dvs. en for VIaS, VIIb og VIIc og en for Vb, VIb og VIaN). Ifølge ICES skal der
udarbejdes en genopretningsplan for denne bestand. Eftersom forvaltningsplanen for
den nordlige bestand
7
ifølge den videnskabelige rådgivning ikkekan anvendes på den
samlede bestand, er det hensigtsmæssigt, med henblik på at bidrage til opnåelsen af
den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013, at
fastsætte TAC'en på grundlag af rådgivningen om det maksimale bæredygtige udbytte.
For bestande, som der ikke foreligger tilstrækkelige eller pålidelige data for med
henblik på udarbejdelse af størrelsesoverslag, bør forvaltningsforanstaltningerne og
TAC-niveauerne følge den forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen, der er defineret i
artikel 4, stk. 1, nr. 8), i forordning (EU) nr. 1380/2013, samtidig med at der tages
hensyn til bestandsspecifikke faktorer, herunder især tilgængelige oplysninger om
tendenser for bestande og betragtninger vedrørende blandet fiskeri.
Med Rådets forordning (EF) nr. 847/96
8
blev der indført supplerende betingelser for
forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i henhold til artikel 3 og 4 bestemmelser
om fleksibilitet for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings
artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er
omfattet af artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand.
Senest er den årsbaserede fleksibilitetsmekanisme indført af artikel 15, stk. 9, i
forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af
landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som
ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske
Rådets forordning (EF) nr. 509/2007 af 7. maj 2007 om en flerårig plan for bæredygtig udnyttelse af
tungebestanden i den vestlige del af Den Engelske Kanal (EUT L 122 af 11.5.2007, s. 7).
Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 af 11. juni 2007 om en flerårig plan for fiskeriet efter rødspætte og
tunge i Nordsøen (EUT L 157 af 19.6.2007, s. 1).
Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 af 6. april 2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig
tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007 (EUT L 96 af 15.4.2009, s. 1).
Rådets forordning (EF) nr. 2166/2005 af 20. december 2005 om foranstaltninger til genopretning af
bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i Det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af
Den Iberiske Halvø og om ændring af forordning (EF) nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne
gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (EUT L 345 af 28.12.2005,
s. 5).
Rådets forordning (EF) nr. 1300/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en flerårig plan for
sildebestanden i området vest for Skotland og fiskeriets udnyttelse af denne bestand (EUT L 344 af
20.12.2008, s. 6).
Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC
og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).
(11)
(12)
3
4
5
6
7
8
DA
10
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
1680521_0011.png
ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og forværre
bestandenes biologiske tilstand, bør det fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF)
nr. 847/96 derfor kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede
fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke
anvendes.
(13)
Den videnskabelige rådgivning for arter med kort livscyklus gives, kort før fiskeriet
påbegyndes. For at sikre, at de relevante fangstbegrænsninger er tilpasset i
overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning med henblik på at gøre det
muligt at indlede sådant fiskeri, er det hensigtsmæssigt at give Kommissionen
beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte
fangstbegrænsninger for tobis i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og IIIa og ICES-
underområde IV, lodde i grønlandske farvande i ICES-underområde V og XIV og
brisling i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde IV.
Hvis en TAC for en bestand kun tildeles én medlemsstat, bør den berørte medlemsstat
i henhold til artikel 2, stk. 1, i traktaten bemyndiges til at fastlægge niveauet for denne
TAC. Der bør fastsættes bestemmelser for at sikre, at den berørte medlemsstat ved
fastlæggelsen af TAC-niveauet handler i fuld overensstemmelse med principperne og
reglerne i den fælles fiskeripolitik.
Det er nødvendigt at fastsætte den maksimale tilladte fiskeriindsats for 2017 i
overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 509/2007, artikel 9 i forordning
(EF) nr. 676/2007, artikel 11 og 12 i forordning (EF) nr. 1342/2008 og artikel 5 og 9 i
forordning (EF) nr. 302/2009, idet der tages hensyn til Rådets forordning (EF) nr.
754/2009
9
.
For at sikre fuld udnyttelse af fiskerimulighederne er det hensigtsmæssigt at give
mulighed for gennemførelse af en fleksibel ordning mellem visse af TAC-områderne
for så vidt angår den samme biologiske bestand.
Det er i lyset af den seneste videnskabelige rådgivning fra ICES og i
overensstemmelse med de internationale tilsagn inden for rammerne af konventionen
om fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) nødvendigt at begrænse fiskeriet
efter visse dybhavsarter.
For visse arter, såsom visse hajarter, vil selv et begrænset fiskeri kunne udgøre en
alvorlig risiko for deres bevarelse. Fiskerimulighederne for sådanne arter bør derfor
begrænses helt gennem et generelt forbud mod fiskeri efter sådanne arter.
På den 11. konference mellem parterne i konventionen om beskyttelse af migrerende
arter af vilde dyr, som blev afholdt den 3.-9. november 2014 i Quito, blev en række
arter tilføjet til konventionens lister over beskyttede arter i tillæg I og II til
konventionen med virkning fra den 8. februar 2015. Disse arter bør derfor beskyttes,
når det gælder EU-fiskerfartøjer, der fisker i alle farvande, og når det gælder
tredjelandsfiskerfartøjer, der fisker i EU-farvande.
De fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes ved nærværende forordning,
skal udnyttes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009
10
, særlig
Rådets forordning (EF) nr. 754/2009 af 27. juli 2009 om undtagelse af visse fartøjsgrupper fra
fiskeriindsatsordningen i kapitel III i forordning (EF) nr. 1342/2008 (EUT L 214 af 19.8.2009, s. 16).
Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning
med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning
(EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr.
2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr.
(14)
(15)
(16)
(17)
(18)
(19)
(20)
9
10
DA
11
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
1680521_0012.png
nævnte forordnings artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og
om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at
fastsætte de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til
Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af denne forordning.
(21)
Ifølge rådgivningen fra ICES bør den særlige ordning for forvaltning af tobis i EU-
farvande i ICES-afsnit IIa og IIIa og ICES-underområde IV opretholdes. Eftersom den
videnskabelige rådgivning fra ICES først forventes at foreligge i februar 2017, bør
TAC'er og kvoter for denne bestand midlertidigt fastsættes til nul, indtil rådgivningen
foreligger.
Unionen har i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i aftalerne eller
protokollerne om fiskeriforbindelserne med Norge
11
og Færøerne
12
, holdt samråd om
fiskerirettigheder med disse partnere. Efter proceduren i aftalen og protokollen om
fiskeriforbindelserne med Grønland
13
har Den Blandede Komité fastsat niveauet for
Unionens fiskerimuligheder i grønlandske farvande i 2017. Det er derfor nødvendigt at
indarbejde disse fiskerimuligheder i denne forordning. [Betragtningen og de relevante
bestemmelser, den henviser til, vil skulle ændres, når de seneste samråd er afsluttet].
På årsmødet i 2015 vedtog NEAFC en bevarelsesforanstaltning for bestanden af
rødfisk i Irmingerhavet, hvori der fastsættes TAC'er og kvoter for 2016 for de
kontraherende parter, herunder Unionen. [Betragtningen og de relevante
bestemmelser, den henviser til, vil skulle ændres, når de seneste samråd er afsluttet].
På årsmødet i 2015 vedtog Den Internationale Kommission for Bevarelse af
Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) for perioden 2016-2018 at nedsætte
TAC'en og kvoterne for storøjet tun og forlænge TAC'er og kvoter for blå og hvid
marlin. Den bekræftede desuden for 2016 de tidligere fastsatte TAC'er og kvoter for
almindelig tun, nordatlantisk sværdfisk, sydatlantisk sværdfisk, sydatlantisk hvid tun
og nordatlantisk hvid tun. Som det allerede er tilfældet for bestanden af almindelig
tun, bør fangster i rekreativt fiskeri af alle andre ICCAT-bestande, som er opført i
bilag ID, også være omfattet af de fangstbegrænsninger, der er vedtaget af denne
organisation, for at sikre, at Unionen ikke overskrider sine kvoter. EU-fiskerfartøjer
med en længde overalt på 20 meter eller mere, som fisker efter storøjet tun i ICCAT-
konventionsområdet, bør desuden være underlagt de begrænsninger, som ICCAT har
vedtaget i ICCAT-henstilling 15-01. Alle disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-
retten. [Betragtningen og de relevante bestemmelser, den henviser til, vil skulle
ændres, når de seneste samråd er afsluttet].
På det 34. årsmøde i 2015 vedtog parterne i Kommissionen for Bevarelse af de Marine
Levende Ressourcer i Antarktis (CCAMLR) fangstbegrænsninger for både mål- og
bifangstarter for 2015/2016 og 2016/2017. Der bør ved fastsættelsen af
fiskerimulighederne for 2016 tages hensyn til udnyttelsen af disse kvoter i 2015.
(22)
(23)
(24)
(25)
11
12
13
1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og
(EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).
Fiskeriaftale mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (EFT L 226 af
29.8.1980, s. 48).
Fiskeriaftale mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering
og det færøske landsstyre på den anden side (EFT L 226 af 29.8.1980, s. 12).
Fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering
og det grønlandske landsstyre på den anden side (EUT L 172 af 30.6.2007, s. 4) og protokol om
fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen
(EUT L 293 af 23.10.2012, s. 5).
DA
12
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
[Betragtningen og de relevante bestemmelser, den henviser til, vil skulle ændres, når
de seneste samråd er afsluttet].
(26)
Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC) vedtog på sit årsmøde i 2016
fangstbegrænsninger for gulfinnet tun (Thunnus
albacares).
Den vedtog også en
foranstaltning, der begrænser brugen af anordninger til tiltrækning af fisk (FAD) samt
brugen af forsyningsfartøjer. Eftersom forsyningsfartøjernes aktiviteter og
anvendelsen af FAD'er er en integrerende del af den fiskeriindsats, der udøves af
notfartøjsflåden, bør foranstaltningen gennemføres i EU-retten.
Årsmødet i Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav
(SPRFMO) finder sted den 18.–22. januar 2017. Indtil årsmødet har fundet sted, bør
de gældende foranstaltninger i SPRFMO-konventionsområdet opretholdes foreløbigt.
Der må dog ikke fiskes efter blå hestemakrel, før der er fastsat en TAC på grundlag af
resultaterne af årsmødet.
Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC) besluttede på sit
89. årsmøde i 2015 at opretholde sine bevarelsesforanstaltninger for gulfinnet tun,
storøjet tun og bugstribet bonit. IATTC fastholdt endvidere sin resolution om
bevarelse af hvidtippet haj. Disse foranstaltninger bør fortsat gennemføres i EU-retten.
[Betragtningen og de relevante bestemmelser, den henviser til, vil skulle ændres, når
de seneste samråd er afsluttet].
Organisationen for Fiskeriet i det Sydøstlige Atlanterhav (SEAFO) vedtog på sit årlige
møde i 2015 en bevarelsesforanstaltning med toårige TAC'er for sort patagonisk isfisk
og røde dybvandskrabber, idet de eksisterende TAC'er for sort berycider, orange
savbug og Pseudopentaceros spp. fortsat er gældende. De gældende foranstaltninger
om tildeling af fiskerimuligheder, som SEAFO har vedtaget, bør gennemføres i EU-
retten. [Betragtningen og de relevante bestemmelser, den henviser til, vil skulle
ændres, når de seneste samråd er afsluttet].
Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC) bekræftede på
sit 12. årsmøde de eksisterende bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. Disse
foranstaltninger bør fortsat gennemføres i EU-retten. [Betragtningen og de relevante
bestemmelser, den henviser til, vil skulle ændres, når de seneste samråd er afsluttet].
Parterne i konventionen om bevarelse og forvaltning af sejbestandene i det centrale
Beringshav foretog ingen ændring af sine foranstaltninger vedrørende
fiskerimuligheder på sit årsmøde i 2013. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-
retten. [Betragtningen og de relevante bestemmelser, den henviser til, vil skulle
ændres, når de seneste samråd er afsluttet].
Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) vedtog på sit
38. årsmøde i 2016 en række fiskerimuligheder for 2017 for visse bestande i NAFO-
konventionsområdets underområde 1-4. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-
retten.
På sit 40. årsmøde i 2016 vedtog Den Almindelige Kommission for Fiskeri i
Middelhavet (GFCM) fangst- og indsatsbegrænsninger for visse små pelagiske
bestande for årene 2017 og 2018 i det geografiske underområde 17 og 18
(Adriaterhavet) i GFCM-aftaleområdet. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-
retten.
Visse internationale foranstaltninger, der skaber eller begrænser fiskerimuligheder for
Unionen, vedtages af de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer
(RFFO'er) ved årets udgang og finder anvendelse, før denne forordning træder i kraft.
(27)
(28)
(29)
(30)
(31)
(32)
(33)
(34)
DA
13
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
1680521_0014.png
Det er derfor nødvendigt at anvende de bestemmelser, der gennemfører disse
foranstaltninger i EU-retten, med tilbagevirkende kraft. Da fangståret i CCAMLR-
konventionsområdet løber fra den 1. december til den 30. november, og visse
fiskerimuligheder eller forbud i CCAMLR-konventionsområdet derfor fastsættes for
en periode, der begynder den 1. december 2016, bør de relevante bestemmelser i
denne forordning gælde fra denne dato. En sådan anvendelse med tilbagevirkende
kraft berører ikke princippet om berettiget forventning, da det ikke er tilladt for
CCAMLR-medlemmer at fiske i CCAMLR-konventionsområdet uden tilladelse.
(35)
I overensstemmelse med Unionens erklæring til Den Bolivariske Republik Venezuela
om tildeling af fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Den
Bolivariske Republik Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for
Fransk Guyanas kyst
14
er det nødvendigt at fastsætte fiskerimuligheder for
snapperarter for Venezuela i EU-farvande.
For at sikre ensartede betingelser for, at de enkelte medlemsstater kan få tilladelse til at
benytte sig af systemet for fiskeriindsatstildelinger i overensstemmelse med en kW-
dage-ordning, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser
bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 182/2011
15
.
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på tildelingen af
ekstra havdage for endeligt ophør med fiskeri og for øget videnskabelig
observatørdækning og fastlæggelse af formatet for regneark til indsamling og
videresendelse af oplysninger vedrørende overførsel af havdage mellem fiskerfartøjer,
der fører en medlemsstats flag.
For at undgå afbrydelser i fiskeriet og sikre EU-fiskernes udkomme bør denne
forordning anvendes fra den 1. januar 2017 med undtagelse af bestemmelserne
vedrørende fiskeriindsatsbegrænsninger, som bør anvendes fra den 1. februar 2017, og
visse bestemmelser i specifikke områder, som bør anvendes fra en bestemt dato.
Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter
offentliggørelsen.
Fiskerimulighederne bør udnyttes i fuld overensstemmelse med gældende EU-ret —
(36)
(37)
(38)
(39)
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
1.
Ved denne forordning fastsættes der fiskerimuligheder for visse fiskebestande og
grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse
andre farvande.
Fiskerimulighederne i stk. 1 omfatter:
EUT L 6 af 10.1.2012, s. 8.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
2.
14
15
DA
14
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
a)
b)
fangstbegrænsninger for 2017 og, hvor det er anført i denne forordning, for
2018
fiskeriindsatsbegrænsninger for perioden fra den 1. februar 2017 til den 31.
januar 2018, medmindre der er fastsat andre perioder for indsatsbegrænsninger
i artikel 9, 26 og 27 eller i bilag IIE
fiskerimuligheder for perioden fra den 1. december 2016 til den 30. november
2017 for visse bestande i CCAMLR-konventionsområdet
fiskerimuligheder for visse bestande i de områder af IATTC-
konventionsområdet, der er fastlagt i artikel 28, for de perioder i 2017 og 2018,
der er fastsat i samme artikel.
Artikel 2
Anvendelsesområde
c)
d)
1.
Denne forordning finder anvendelse på følgende fartøjer:
a)
b)
EU-fiskerfartøjer
tredjelandsfartøjer i EU-farvande.
2.
Denne forordning finder også anvendelse på rekreativt fiskeri, når dette fiskeri
udtrykkeligt nævnes i de relevante bestemmelser.
Artikel 3
Definitioner
Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr.
1380/2013 anvendelse. Derudover forstås ved:
a)
b)
c)
d)
"tredjelandsfartøj": et fiskerfartøj, der fører et tredjelands flag og er registreret i et
tredjeland
"rekreativt fiskeri": ikke-kommercielt fiskeri, der udnytter marine levende akvatiske
ressourcer til rekreation, turisme eller sport
"internationale farvande": farvande, der ikke er omfattet af nogen stats
højhedsområde eller jurisdiktion
"samlet tilladt fangstmængde" (TAC):
i)
ii)
e)
f)
i fiskerier, der er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1380/2013, den mængde fisk, der hvert år kan fanges af hver fiskebestand
i alle andre fiskerier den mængde fisk, der hvert år kan landes af hver bestand
"kvote": en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et
tredjeland
"analytiske vurderinger": kvantitative evalueringer af bestandsudviklingen på
baggrund af data om en bestands biologi og udnyttelse, som ifølge videnskabelige
undersøgelser er af den fornødne kvalitet til at kunne give videnskabelig rådgivning
om fremtidige fangstmuligheder
DA
15
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
1680521_0016.png
g)
h)
i)
"maskestørrelse": maskestørrelsen i fiskenet som målt i henhold til Kommissionens
forordning (EF) nr. 517/2008
16
"EU-fiskerflåderegister": det register, der er oprettet af Kommissionen i henhold til
artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013
"fiskerilogbog": den i artikel 14 i forordning (EF) nr. 1224/2009 omhandlede logbog.
Artikel 4
Fiskeriområder
I denne forordning forstås ved:
a)
b)
"ICES-områder" (ICES: Det Internationale Havundersøgelsesråd): de geografiske
områder, der er specificeret i bilag III til forordning (EF) nr. 218/2009
17
"Skagerrak": det geografiske område, der afgrænses mod vest af en ret linje fra
Hanstholm fyr til Lindesnes fyr og mod syd af en ret linje fra Skagen fyr til Tistlarna
fyr og herfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst
"Kattegat": det geografiske område, der afgrænses mod nord af en ret linje fra
Skagen fyr til Tistlarna fyr og derfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst og
mod syd af en ret linje fra Hasenøre til Gnibens Spids, fra Korshage til Spodsbjerg
og fra Gilbjerg Hoved til Kullen
"Funktionel enhed 16 i ICES-underområde VII": det geografiske område, der
afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:
–
–
–
–
–
–
–
e)
53°30'N 15°00'V
53°30'N 11°00'V
51°30'N 11°00'V
51°30'N 13°00'V
51°00'N 13°00'V
51°00'N 15°00'V
53°30'N 15°00'V
c)
d)
"Funktionel enhed 26 i ICES-afsnit IXa": det geografiske område, der afgrænses af
geodætiske linjer mellem følgende punkter:
–
43°00'N 8°00'V
16
17
Kommissionens forordning (EF) nr. 517/2008 af 10. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til
Rådets forordning (EF) nr. 850/98 for så vidt angår bestemmelse af maskestørrelse og vurdering af
trådtykkelse i fiskenet (EUT L 151 af 11.6.2008, s. 5).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af
statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige
Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 70).
DA
16
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
1680521_0017.png
–
–
–
f)
43°00'N 10°00'V
42°00'N 10°00'V
42°00'N 8°00'V
"Funktionel enhed 27 i ICES-afsnit IXa": det geografiske område, der afgrænses af
geodætiske linjer mellem følgende punkter:
–
–
–
–
–
–
42°00'N 8°00'V
42°00'N 10°00'V
38°30'N 10°00'V
38°30'N 9°00'V
40°00'N 9°00'V
40°00'N 8°00'V
g)
h)
"Cadizbugten": den geografiske del af ICES-afsnit IXa, der ligger øst for 7°23'48″V
"CECAF-områder" (CECAF: Komitéen for Fiskeriet i Det Østlige Centrale
Atlanterhav): de geografiske områder, der er specificeret i bilag II til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009
18
"NAFO-områder" (NAFO: Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige
Atlanterhav): de geografiske områder, der er specificeret i bilag III til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 217/2009
19
"SEAFO-konventionsområdet" (SEAFO: Organisationen for Fiskeriet i det
Sydøstlige Atlanterhav): det geografiske område, der er defineret i konventionen om
bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i det sydøstlige Atlanterhav
20
"ICCAT-konventionsområdet" (ICCAT: Den Internationale Kommission for
Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet): det geografiske område, der er
defineret i den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i
Atlanterhavet
21
i)
j)
k)
18
19
20
21
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af
statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i visse områder uden for
det nordlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 217/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af
statistiske oplysninger om medlemsstaternes fangster og fiskeriaktivitet i det nordvestlige Atlanterhav
(EUT L 87 af 31.3.2009, s. 42).
Indgået ved Rådets afgørelse 2002/738/EF (EFT L 234 af 31.8.2002, s. 39).
Unionen tiltrådte ved Rådets afgørelse 86/238/EØF (EFT L 162 af 18.6.1986, s. 33).
DA
17
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
1680521_0018.png
l)
"CCAMLR-konventionsområdet" (CCAMLR: Kommissionen for Bevarelse af de
Marine Levende Ressourcer i Antarktis): det geografiske område, der er defineret i
artikel 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 601/2004
22
"IATTC-konventionsområdet" (IATTC: Den Interamerikanske Kommission for
Tropisk Tunfisk): det geografiske område, der er defineret i konventionen om
styrkelse af Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk, der blev oprettet
ved konventionen af 1949 mellem Amerikas Forenede Stater og Republikken Costa
Rica
23
"IOTC-kompetenceområdet" (IOTC: Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske
Ocean): det geografiske område, der er defineret i aftalen om oprettelse af
Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean
24
"SPRFMO-konventionsområdet"
(SPRFMO:
Den
Regionale
Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav): højsøområdet syd for
10°N, nord for CCAMLR-konventionsområdet, øst for SIOFA-konventionsområdet
som defineret i fiskeriaftalen for det sydlige Indiske Ocean
25
og vest for de
sydamerikanske staters fiskerijurisdiktionsområder
"WCPFC-konventionsområdet" (WCPFC: Fiskerikommissionen for det Vestlige og
Centrale Stillehav): det geografiske område, der er defineret i konventionen om
bevarelse og forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande i det vestlige og centrale
Stillehav
26
"GFCM-underområde" (GFCM: Den Almindelige Kommission for Fiskeri i
Middelhavet): områder som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011
27
"Beringshavets højsøområde": det geografiske højsøområde i Beringshavet, der
ligger uden for 200 sømil fra de basislinjer, som det ydre territorialfarvands bredde
måles fra for kyststaterne ved Beringshavet
"overlapning mellem IATTC- og WCPFC-områderne": det geografiske område, der
er afgrænset som følger:
–
–
–
–
længdegrad 150°V
længdegrad 130°V
breddegrad 4°S
breddegrad 50°S.
m)
n)
o)
p)
q)
r)
s)
22
23
24
25
26
27
Rådets forordning (EF) nr. 601/2004 af 22. marts 2004 om kontrolforanstaltninger gældende for fiskeri
i det område, der er omfattet af konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis,
og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 3943/90, (EF) nr. 66/98 og (EF) nr. 1721/1999 (EUT L 97 af
1.4.2004, s. 16).
Indgået ved Rådets afgørelse 2006/539/EF (EUT L 224 af 16.8.2006, s. 22).
Unionen tiltrådte ved Rådets afgørelse 95/399/EF (EFT L 236 af 5.10.1995, s. 24).
Indgået ved Rådets afgørelse 2008/780/EF (EUT L 268 af 9.10.2008, s. 27).
Unionen tiltrådte ved Rådets afgørelse 2005/75/EF (EUT L 32 af 4.2.2005, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse
bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i
Middelhavet) og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger
til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (EUT L 347 af 30.12.2011, s. 44).
DA
18
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
1680521_0019.png
AFSNIT II
FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FISKERFARTØJER
KAPITEL I
Generelle bestemmelser
Artikel 5
TAC'er og tildelinger
1.
I bilag I fastsættes TAC'erne for EU-fiskerfartøjer i EU-farvande eller i visse andre
farvande og fordelingen af disse TAC'er blandt medlemsstaterne samt funktionelt
tilknyttede betingelser, hvis det er relevant.
EU-fartøjer må inden for de TAC'er, der er fastsat i bilag I, tage fangster i farvande
henhørende under Færøernes, Grønlands, Islands og Norges fiskerijurisdiktioner og i
fiskeriområdet omkring Jan Mayen på de betingelser, der er fastsat i artikel 15 i og
bilag III til nærværende forordning og i forordning (EF) nr. 1006/2008
28
samt i de
dertil hørende gennemførelsesbestemmelser.
Artikel 6
TAC’er, som skal fastlægges af Kommissionen og medlemsstaterne
1.
TAC'erne for det følgende fiskebestande fastlægges af Kommissionen ved hjælp af
gennemførelsesretsakter:
a)
b)
c)
tobis i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og IIIa og ICES-underområde IV
lodde i grønlandske farvande i ICES-underområde V og XIV
brisling i ICES-afsnit IIa og område IV.
2.
De TAC'er, der fastlægges af Kommissionen, skal være i overensstemmelse med
principperne og reglerne i den fælles fiskeripolitik, navnlig princippet om bæredygtig
udnyttelse af bestanden,
2.
TAC’erne for visse fiskebestande fastlægges af den berørte medlemsstat. Disse
bestande er angivet i bilag I.
De TAC’er, en medlemsstat fastlægger, skal:
a)
b)
være i overensstemmelse med principperne og reglerne i den fælles
fiskeripolitik, navnlig princippet om bæredygtig udnyttelse af bestanden, og
resultere i:
i)
en udnyttelse af bestanden, der med den størst mulige sandsynlighed er i
overensstemmelse med et maksimalt bæredygtigt udbytte fra 2017 og
frem, hvis der foreligger analytiske vurderinger
28
Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri
uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande, om ændring af forordning (EØF)
nr. 2847/93 og (EF) nr. 1627/94 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 3317/94 (EUT L 286 af
29.10.2008, s. 33).
DA
19
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
1680521_0020.png
ii)
en udnyttelse af bestanden, som er i overensstemmelse med
forsigtighedstilgangen i fiskeriforvaltningen, hvis der ikke foreligger
analytiske vurderinger, eller disse er ufuldstændige.
Hver af de berørte medlemsstater skal senest den 15. marts 2017 indgive følgende
oplysninger til Kommissionen:
a)
b)
c)
de vedtagne TAC’er
de data, den berørte medlemsstat har indsamlet og vurderet, og som de
vedtagne TAC’er er baseret på
nærmere oplysninger om,
overensstemmelse med stk. 2.
hvorledes
de
vedtagne
TAC’er
er
i
Artikel 7
Betingelser for landing af fangster og bifangster
1.
Fangster, der ikke er omfattet af den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1380/2013, må kun bevares om bord eller landes, hvis:
a)
b)
2.
fangsterne er taget af fartøjer, der fører en medlemsstats flag, og den
pågældende medlemsstat har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt, eller
fangsterne udgør en del af en EU-kvote, der ikke er blevet fordelt som kvoter
mellem medlemsstaterne, og denne EU-kvote ikke er opbrugt.
De bestande af ikkemålarter, som er inden for sikre biologiske grænser som
omhandlet i artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, er anført i bilag I til
nærværende forordning med henblik på den undtagelse fra forpligtelsen til at
modregne fangsterne i de relevante kvoter, der er fastsat i samme artikel.
Artikel 8
Fiskeriindsatsbegrænsninger
For de perioder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), anvendes følgende
fiskeriindsatsforanstaltninger:
a)
bilag IIA for forvaltningen af visse bestande af torsk, tunge og rødspætte i Kattegat,
Skagerrak, den del af ICES-afsnit IIIa, som ikke er omfattet af Skagerrak og
Kattegat, ICES-underområde IV og ICES-afsnit VIa, VIIa og VIId og EU-farvande i
ICES-afsnit IIa og Vb
bilag IIB for genopretningen af kulmule- og jomfruhummerbestandene i ICES-afsnit
VIIIc og IXa med undtagelse af Cadizbugten
bilag IIC for forvaltningen af tungebestanden i ICES-afsnit VIIe.
Artikel 9
Fangst- og indsatsbegrænsninger for dybhavsfiskeri
1.
Artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2347/2002
29
, hvori der stilles krav om
dybhavsfiskeritilladelse, finder anvendelse på hellefisk. Fangst, opbevaring om bord,
b)
c)
29
Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 af 16. december 2002 om særlige adgangskrav og dertil knyttede
betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande (EFT L 351 af 28.12.2002, s. 6).
DA
20
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
1680521_0021.png
omladning og landing af hellefisk er underkastet de betingelser, der er omhandlet i
nævnte artikel.
2.
Medlemsstaterne sørger for, at fiskeriindsatsen i 2017, målt i kW-dage ude af havn,
for fartøjer med dybhavsfiskeritilladelse som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i
forordning (EF) nr. 2347/2002, ikke overstiger 65 % af den gennemsnitlige årlige
fiskeriindsats, som den pågældende medlemsstats fiskerfartøjer udøvede i 2003 på
fangstrejser, hvortil der var givet dybhavsfiskeritilladelse, eller hvor der blev fanget
dybhavsarter, jf. bilag I og II til samme forordning.
Stk. 2 gælder kun for fangstrejser, hvor der fanges over 100 kg dybhavsarter, med
undtagelse af guldlaks.
Artikel 10
Foranstaltninger for havbarsfiskeriet
1.
Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at fiske efter havbars i ICES-afsnit VIIb, VIIc,
VIIj og VIIk samt i de farvande i ICES-afsnit VIIa og VIIg, der ligger mere end 12
sømil fra basislinjen, og som hører under Det Forenede Kongeriges suverænitet. Det
er forbudt for EU-fiskerfartøjer at bevare om bord, omlade, flytte eller lande havbars,
der er fanget i nævnte område.
Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at fiske efter havbars og at bevare om bord,
flytte, omlade eller lande havbars fanget i følgende områder:
a) ICES-afsnit IVb, IVc, VIId, VIIe, VIIf og VIIh
b) farvande i ICES-afsnit VIIa og VIIg, der ligger inden for 12 sømil fra
basislinjen, og som hører under Det Forenede Kongeriges suverænitet.
Uanset første afsnit gælder følgende foranstaltninger i de områder, der er omhandlet i
nævnte afsnit:
a) EU-fiskerfartøjer, der benytter bundtrawl og not
30
, kan bevare fangster af
havbars om bord, så længe de ikke overstiger 1 % af vægten af de samlede
fangster af marine organismer om bord på en enkelt dag. Fangster af havbars,
der bevares om bord på et EU-fiskerfartøj på grundlag af denne undtagelse, må
ikke overstige 1 ton pr. måned.
b) EU-fiskerfartøjer, der anvender kroge og liner
31
, kan i januar 2017 og i
perioden fra den 1. april til den 31. december 2017 fiske efter havbars og
bevare om bord, flytte, omlade eller lande havbars fanget i nævnte område, idet
fangsten ikke må overstige 10 ton pr. fartøj pr. år. Denne undtagelse finder kun
anvendelse på EU-fiskerfartøjer, der har registreret fangster af havbars med
anvendelse af kroge og liner fra den 1. juli 2015 til den 30. september 2016.
4.
Fangstbegrænsningerne i stk. 2 kan ikke overdrages mellem fartøjer.
Medlemsstaterne indberetter fangster af havbars pr. redskabstype til Kommissionen
senest 20 dage efter udgangen af hver måned.
I januar 2017 og fra den 1. april til den 31. december 2017 må der i rekreativt fiskeri
i ICES-afsnit IVb, IVc, VIIa og VIId-VIIh højst beholdes 10 fisk pr. fisker pr.
måned.
Alle typer bundtrawl, herunder snurrevod (SDN)/skotsk snurrevod (SSC) indbefattet OTB, OTT, PTB,
TBB, SSC, SDN, SPR, SV, SB, SX, TBN, TBS, TB.
Alt fiskeri med langliner eller stang og snøre, herunder LHP, LHM, LLD, LL, LTL og LX LLS.
3.
2.
5.
30
31
DA
21
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
6.
Fra den 1. februar til den 31. marts 2016 skal fangster af havbars i rekreativt fiskeri i
ICES-afsnit IVb, IVc, VIIa og VIId-VIIk, også fra kysten, genudsættes. I denne
periode er det forbudt at bevare om bord, flytte, omlade eller lande havbars fanget i
nævnte område.
Artikel 11
Særlige bestemmelser om fordeling af fiskerimuligheder
1.
Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat ved denne
forordning, er ikke til hinder for:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013
nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF)
nr. 1224/2009
omfordelinger i henhold til artikel 10, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1006/2008
yderligere landinger i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 og
artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013
tilbageholdte mængder i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 og
artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013
nedsættelser i henhold til artikel 105, 106 og 107 i forordning (EF) nr.
1224/2009
kvoteoverførsler og -udvekslinger i henhold til artikel 16 i nærværende
forordning
2.
De bestande, der er underlagt præventive eller analytiske TAC'er, er anført i bilag I
til nærværende forordning med henblik på forvaltningen fra år til år af TAC'er og
kvoter som omhandlet i forordning (EF) nr. 847/96.
Medmindre andet er fastsat i bilag I til nærværende forordning, anvendes artikel 3 i
forordning (EF) nr. 847/96 på bestande, der er underlagt en præventiv TAC, og
artikel 3, stk. 2 og 3, samt artikel 4 i nævnte forordning anvendes på bestande, der er
underlagt en analytisk TAC.
Artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke, hvis en medlemsstat
benytter sig af årsbaseret fleksibilitet som fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning
(EU) nr. 1380/2013.
Artikel 12
Fiskeriforbudsperioder
3.
4.
1.
Det er forbudt at fiske efter følgende arter og bevare dem om bord i Porcupine Bank i
perioden fra den 1. maj til den 31. maj 2017: torsk, glashvarre, havtaske, kuller,
hvilling, kulmule, jomfruhummer, rødspætte, lubbe, sej, rokker, almindelig tunge,
brosme, byrkelange, lange og almindelig pighaj.
Med henblik på dette stykke omfatter Porcupine Bank det geografiske område, der er
afgrænset af geodætiske linjer mellem følgende punkter:
DA
22
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
1680521_0023.png
Punkt
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
Breddegrad
52°27'N
52°40'N
52°47'N
52°47'N
52°13,5'N
51°22'N
51°22'N
52°10'N
52°32'N
52°43'N
52°43'N
52°38,800'N
52°27'N
52°27'N
Længdegrad
12°19'V
12°30'V
12°39,600'V
12°56'V
13°53,830'V
14°24'V
14°03'V
13°25'V
13°07,500'V
12°55'V
12°43'V
12°37'V
12°23'V
12°19'V
Uanset første afsnit er det i henhold til artikel 50, stk. 3, 4 og 5, i forordning (EF)
nr. 1224/2009 tilladt at gennemsejle Porcupine Bank med de arter om bord, der er
omhandlet i samme afsnit.
2.
Kommercielt fiskeri efter tobis med bundtrawl, vod eller lignende trukne redskaber
med en maskestørrelse på under 16 mm er forbudt i ICES-afsnit IIa og IIIa og ICES-
underområde IV fra den 1. januar til den 31. marts 2017 og fra den 1. august til den
31. december 2017.
Forbuddet i første afsnit gælder også for tredjelandsfiskerfartøjer, der har tilladelse til
at fiske efter tobis i EU-farvande i ICES-underområde IV.
Artikel 13
Forbud
1.
Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at fiske efter, bevare om bord, omlade eller lande
følgende arter:
1)
2)
3)
tærbe (Amblyraja
radiata)
i EU-farvande i ICES-afsnit IIa, IIIa og VIId og i
ICES-underområde IV
stor hvid haj (Carcharodon
carcharías)
i alle farvande
brun pighaj (Centrophorus
squamosus)
i EU-farvande i ICES-afsnit IIa i
underområde IV og i EU-farvande og internationale farvande i ICES
underområde I og XIV
portugisisk fløjlshaj (Centroscymnus
coelolepis)
i EU-farvande i ICES-afsnit
IIa og i underområde IV og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-
underområde I og XIV
4)
DA
23
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
5)
6)
7)
brugde (Cetorhinus
maximus)
i alle farvande
chokoladehaj (Dalatias
licha)
i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og underområde
IV og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde I og XIV
almindelig næbhaj (Deania
calcea)
i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og
underområde IV og EU-farvande og internationale farvande i ICES-
underområde I og XIV
skade (Dipturus
batis)
-artskomplekset (Dipturus cf.
flossada
og
Dipturus
cf.
intermedia)
i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde III, IV, VI,
VII, VIII, IX og X
lyshaj (Etmopterus
princeps)
i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og underområde
IV og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde I og XIV
glat lanternehaj (Etmopterus
pusillus)
i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og
underområde IV og i EU-farvande og i internationale farvande i ICES-
underområde I, V, VI, VII, VIII, XII og XIV
almindelig gråhaj (Galeorhinus
galeus),
der fanges med langliner i EU-
farvande i ICES-afsnit IIa og underområde IV og i EU-farvande og
internationale farvande i ICES-underområde I, V, VI, VII, VIII, XII og XIV
sildehaj (Lamna
nasus)
i alle farvande
djævlerokke (Manta
alfredi)
i alle farvande
almindelig djævlerokke (Manta
birostris)
i alle farvande
følgende arter af djævlerokker (Mobula) i alle farvande:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
vi)
lille djævlerokke (Mobula
mobular)
lille guineadjævlerokke (Mobula
rochebrunei)
pighalet djævlerokke (Mobula
japanica)
glathalet djævlerokke (Mobula
thurstoni)
djævlerokke af arten Mobula eregoodootenkee
djævlerokke af arten Mobula munkiana
8)
9)
10)
11)
12)
13)
14)
15)
vii) chilensk djævlerokke (Mobula
tarapacana)
viii) djævlerokke af arten Mobula kuhlii
ix)
16)
i)
ii)
iii)
iv)
v)
17)
18)
vestatlantisk djævlerokke (Mobula
hypostoma)
knivtandet savrokke (Anoxypristis
cuspidate)
dværgsavrokke (Pristis
clavata)
småtandet savrokke (Pristis
pectinata)
almindelig savrokke (Pristis
pristis)
grøn savrokke (Pristis
zijsron)
følgende arter af savrokke (Pristidae) i alle farvande:
sømrokke (Raja clavata) i EU-farvande i ICES-afsnit IIIa
sortbuget rokke (Raja (Dipturus) nidarosiensis) i EU-farvande i ICES-afsnit
VIa, VIb, VIIa, VIIb, VIIc, VIIe, VIIf, VIIg, VIIh og VIIk
DA
24
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
19)
20)
21)
22)
2.
broget rokke (Raja undulata) i EU-farvande i ICES-underområde VI og X
spidsrokke (Raja alba) i EU-farvande i ICES-underområde VI, VII, VIII, IX og
X
guitarfiskarter (Rhinobatidae) i EU-farvande i ICES-underområde I, II, III, IV,
V, VI, VII, VIII, IX, X og XII
havengel (Squatina squatina) i EU-farvande.
Når de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades. De
genudsættes straks.
Artikel 14
Dataindberetning
Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender
Kommissionen data om de landede fangstmængder af de enkelte bestande, anvendes de
bestandskoder, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning.
KAPITEL II
Tilladelser til fiskeri i tredjelandes farvande
Artikel 15
Fiskeritilladelser
1.
2.
Det maksimale antal fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer, der fisker i tredjelandes
farvande, er fastsat i bilag III.
Hvis en medlemsstat i medfør af artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013
overfører kvoter til en anden medlemsstat som led i en bytteaftale ("swap") i de
fiskeriområder, der er nævnt i bilag III, skal overførslen ledsages af en overførsel af
de relevante fiskeritilladelser og meddeles Kommissionen. Det samlede antal
fiskeritilladelser for hvert fiskeriområde, jf. bilag III til nærværende forordning, må
dog ikke overskrides.
KAPITEL III
Fiskerimuligheder i regionale fiskeriforvaltningsorganisationers
farvande
Artikel 16
Kvoteoverførsler og -udvekslinger
1.
Hvis det i henhold til en regional fiskeriforvaltningsorganisations ("RFFO") regler er
tilladt at foretage kvoteoverførsler eller -udvekslinger mellem kontraherende parter i
RFFO'en, kan en medlemsstat ("den pågældende medlemsstat") drøfte dette med en
kontraherende part i RFFO'en og udarbejde udkast til en påtænkt kvoteoverførsel
eller -udveksling, hvis det er relevant.
Kommissionen kan, efter at have fået meddelelse herom fra den pågældende
medlemsstat, godkende udkastet til den påtænkte kvoteoverførsel eller -udveksling,
som medlemsstaten har drøftet med den relevante kontraherende part i RFFO'en.
Herefter giver Kommissionen uden unødig forsinkelse den relevante kontraherende
2.
DA
25
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
part i RFFO'en meddelelse om godkendelsen af at være bundet af en sådan
kvoteoverførsel eller -udveksling. Kommissionen meddeler RFFO'ens sekretariat den
aftalte kvoteoverførsel eller -udveksling i henhold til den pågældende organisations
regler.
3.
4.
Kommissionen underretter medlemsstaterne om den aftalte kvoteoverførsel
eller -udveksling.
De fiskerimuligheder, der er modtaget fra eller overført til den relevante
kontraherende part i RFFO'en i forbindelse med kvoteoverførslen
eller -udvekslingen, anses for at være kvoter, der er tildelt eller fratrukket den
pågældende medlemsstats tildeling fra det tidspunkt, hvor kvoteoverførslen eller -
udvekslingen får virkning i overensstemmelse med betingelserne i aftalen med den
relevante kontraherende part i RFFO'en eller i henhold til reglerne i den relevante
RFFO, alt efter hvad der er relevant. En sådan tildeling må i overensstemmelse med
princippet om relativ stabilitet i fiskeriet ikke ændre den bestående fordelingsnøgle
for fordeling af fiskerimuligheder blandt medlemsstaterne.
Denne artikel anvendes indtil den 31. januar 2018 for kvoteoverførsler fra en
kontraherende part i en RFFO til Unionen og for den efterfølgende fordeling mellem
medlemsstaterne.
5.
A
FDELING
1
ICCAT-
KONVENTIONSOMRÅDET
Artikel 17
Begrænsninger af fiskeri-, opdræts- og opfedningskapaciteten
1.
Antallet af EU-stangfartøjer og EU-dørgefartøjer med tilladelse til at fiske aktivt
efter almindelig tun på mellem 8 kg/75 cm og 30 kg/115 cm i det østlige Atlanterhav
begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 1.
Antallet af EU-fartøjer til kystnært ikkeindustrielt fiskeri med tilladelse til at fiske
aktivt efter almindelig tun på mellem 8 kg/75 cm og 30 kg/115 cm i Middelhavet
begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 2.
Antallet af EU-fartøjer, der fisker aktivt efter almindelig tun på mellem 8 kg/75 cm
og 30 kg/115 cm i Adriaterhavet til opdrætsformål, begrænses som fastsat i bilag IV,
punkt 3.
Antallet af fiskerfartøjer og den dertil svarende samlede bruttotonnage med tilladelse
til at fiske efter, bevare om bord, omlade, transportere eller lande almindelig tun i det
østlige Atlanterhav og Middelhavet begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 4.
Antallet af faststående tunfiskenet, der anvendes i fiskeriet efter almindelig tun i det
østlige Atlanterhav og Middelhavet, begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 5.
Tunopdrætskapaciteten, opfedningskapaciteten og det maksimale input af fanget vild
almindelig tun til akvakulturbrugene i det østlige Atlanterhav og Middelhavet
begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 6.
Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på mindst 20 meter,
som fisker efter storøjet tun i ICCAT-konventionsområdet, begrænses som fastsat i
bilag IV, punkt 7.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
DA
26
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
Artikel 18
Rekreativt fiskeri
Medlemsstaterne afsætter eventuelt en særlig andel til rekreativt fiskeri fra de kvoter, de
tildeles i henhold til bilag ID.
Artikel 19
Hajer
1.
2.
3.
Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af arten
storøjet rævehaj (Alopias
superciliosus)
i enhver form for fiskeri er forbudt.
Det er forbudt at drive direkte fiskeri efter rævehajarter af slægten
Alopias.
Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af arten
hammerhaj af familien
Sphyrnidae
(undtagen
Sphyrna tiburo)
i forbindelse med
fiskerier i ICCAT-konventionsområdet er forbudt.
Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af arten
hvidtippet haj (Carcharhinus
longimanus)
i enhver form for fiskeri er forbudt.
Opbevaring om bord af arten silkehaj (Carcharhinus
falciformis)
i enhver form for
fiskeri er forbudt.
4.
5.
A
FDELING
2
CCAMLR-
KONVENTIONSOMRÅDET
Artikel 20
Forbud og fangstbegrænsninger
1.
2.
Direkte fiskeri efter de arter, der er anført i bilag V, del A, er forbudt i de områder og
perioder, der er anført i samme bilag.
For forsøgsfiskeri gælder de TAC'er og bifangstbegrænsninger, der er fastsat i
bilag V, del B, i de underområder, der er anført i samme bilag.
Artikel 21
Forsøgsfiskeri
1.
Medlemsstaterne kan deltage i forsøgsfiskeri med langline efter
Dissostichus
spp. i
FAO-underområde 88.1 og 88.2 og i afsnit 58.4.1, 58.4.2 og 58.4.3a uden for
områder henhørende under national jurisdiktion i fangståret 2017. Hvis en
medlemsstat agter at deltage i sådant fiskeri, skal den underrette CCAMLR's
sekretariat, jf. artikel 7 og 7a i forordning (EF) nr. 601/2004, og under alle
omstændigheder senest den 1. juni 2017.
Hvad angår FAO-underområde 88.1 og 88.2 og afsnit 58.4.1, 58.4.2 og 58.4.3a, er de
samlede TAC'er og bifangstbegrænsninger pr. underområde og afsnit og deres
fordeling på små forskningsfelter (SSRU'er) i hver af disse fastsat i bilag V, del B.
Fiskeriet i et givet SSRU skal ophøre, når den rapporterede fangst når op på den
fastsatte TAC, og det pågældende SSRU skal lukkes for fiskeri i resten af fangståret.
Fiskeriet skal foregå over så stort et geografisk og batymetrisk område som muligt
for at få de nødvendige oplysninger til bestemmelse af fiskeripotentialet og for at
undgå overkoncentration af fangst og fiskeriindsats. I FAO-underområde 88.1 og
2.
3.
DA
27
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
88.2 og i afsnit 58.4.1, 58.4.2 og 58.4.3a er det dog forbudt at fiske på mindre end
550 meters dybde.
Artikel 22
Fiskeri efter antarktisk lyskrebs i fangstperioden 2017/2018
1.
Hvis en medlemsstat agter at fiske efter antarktisk lyskrebs (Euphausia
superba)
i
CCAMLR-konventionsområdet i fangståret 2017/2018, underretter den senest den 1.
maj 2017 Kommissionen ved brug af formatet i nærværende forordnings bilag V,
del C, om sin hensigt om at fiske efter antarktisk lyskrebs. På grundlag af
oplysningerne fra medlemsstaterne forelægger Kommissionen underretningerne for
CCAMLR's sekretariat senest den 30. maj 2017.
Den underretning, der er omhandlet i stk. 1, skal for hvert fartøj, som medlemsstaten
giver tilladelse til at deltage i fiskeriet efter antarktisk lyskrebs, indeholde de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 601/2004.
En medlemsstat, der har til hensigt at fiske efter antarktisk lyskrebs i CCAMLR-
konventionsområdet, meddeler kun sin hensigt herom for fartøjer med tilladelse, som
enten fører dens flag på det tidspunkt, hvor den fremsender underretningen, eller som
fører en anden CCAMLR-medlemsstats flag, og som på tidspunktet for fiskeriet
forventes at føre den pågældende medlemsstats flag.
Medlemsstaterne kan give andre fartøjer end dem, der er anmeldt til CCAMLR's
sekretariat i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, tilladelse til at deltage i fiskeri
efter antarktisk lyskrebs, hvis et fartøj med tilladelse er forhindret i at deltage af
legitime driftsmæssige årsager eller som følge af force majeure. I sådanne tilfælde
skal de berørte medlemsstater straks underrette CCAMLR's sekretariat og
Kommissionen herom, og samtidig forelægge:
a)
b)
5.
alle oplysninger om det (de) påtænkte erstatningsfartøj(er), herunder de
oplysninger, der kræves i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 601/2004
en udførlig redegørelse for årsagerne til udskiftningen, herunder eventuel
relevant dokumentation eller relevante henvisninger.
2.
3.
4.
Medlemsstaterne må ikke give et fartøj, der er opført på en af CCAMLR's lister over
fartøjer, der udøver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU), tilladelse til at
deltage i fiskeri efter antarktisk lyskrebs.
A
FDELING
3
IOTC-
KOMPETENCEOMRÅDE
Artikel 23
Begrænsning af fiskerikapaciteten for fartøjer, der fisker i IOTC-kompetenceområdet
1.
Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, der må fiske efter tropisk tunfisk i IOTC-
kompetenceområdet og den tilsvarende bruttotonnagekapacitet, er fastsat i bilag VI,
punkt 1.
Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, der må fiske efter sværdfisk (Xiphias gladius)
og hvid tun (Thunnus
alalunga)
i IOTC-kompetenceområdet og den tilsvarende
bruttotonnagekapacitet, er fastsat i bilag VI, punkt 2.
Medlemsstaterne kan foretage en omfordeling af de fartøjer, der er udpeget til det
ene af de i stk. 1 og 2 omhandlede to typer fiskeri, til det andet fiskeri, forudsat at de
2.
3.
DA
28
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
over for Kommissionen kan godtgøre, at ændringen ikke fører til øget fiskeriindsats
for de berørte fiskebestande.
4.
Medlemsstaterne sørger for, hvis der foreslås overførsel af kapacitet til deres flåde, at
de fartøjer, der skal overføres, er opført i IOTC's fartøjsregister eller i andre regionale
tunfiskeriorganisationers fartøjsregistre. Det er desuden ikke tilladt at overføre
fartøjer, der er opført på en RFFO's liste over fartøjer, der udøver IUU-fiskeri (IUU-
fartøjer).
Medlemsstaterne må kun øge deres fiskerikapacitet ud over de i stk. 1 og 2 nævnte
lofter inden for de grænser, der er fastsat i de udviklingsplaner, der er forelagt IOTC.
Artikel 24
Drivende anordninger til tiltrækning af fisk (FAD'er) og forsyningsfartøjer
1.
2.
Et notfartøj må højst anvende 425 aktive drivende anordninger til tiltrækning af fisk
(FAD'er) ad gangen.
Antallet af forsyningsfartøjer, der fører en medlemsstats flag, må ikke overstige
halvdelen af de notfartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag. Med
henblik på dette stykke skal antallet af forsyningsfartøjer og notfartøjer fastsættes på
grundlag af IOTC's register over aktive fartøjer.
Artikel 25
Hajer
1.
2.
Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af
rævehajer af alle arter af familien
Alopiidae
i enhver form for fiskeri er forbudt.
Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af
hvidtippet haj (Carcharhinus
longimanus)
i enhver form for fiskeri er forbudt,
undtagen for fartøjer med en længde overalt på under 24 m, der udelukkende fisker
inden for den eksklusive økonomiske zone (EEZ) i den medlemsstat, hvis flag de
fører, og på den betingelse, at fangsten udelukkende er beregnet til lokalt forbrug.
Når de arter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, fanges utilsigtet, må de ikke skades. De
genudsættes straks.
5.
3.
A
FDELING
4
SPRFMO-
KONVENTIONSOMRÅDET
Artikel 26
Pelagisk fiskeri
1.
Kun de medlemsstater, der aktivt har udøvet pelagisk fiskeri i SPRFMO-
konventionsområdet i 2007, 2008 eller 2009, må fiske efter pelagiske bestande i det
pågældende område i overensstemmelse med de TAC'er, der er fastsat i bilag IJ.
De i stk. 1 anførte medlemsstater skal begrænse den samlede bruttotonnage for
fartøjer, der fører deres flag, og som fisker efter pelagiske bestande i 2017, til den
samlede bruttotonnage på EU-niveau på 78 600 tons i det pågældende område.
De fiskerimuligheder, som er fastsat i bilag IJ, må kun udnyttes på betingelse af, at
medlemsstaterne senest den femte dag i den følgende måned sender listen over
fartøjer, som fisker aktivt eller deltager i omladning i SPRFMO-konventionsområdet,
oplysninger fra fartøjsovervågningssystemer (FOS'er), månedlige fangstrapporter,
2.
3.
DA
29
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
og, hvis det er muligt, oplysninger om havneanløb til Kommissionen med henblik på
videresendelse af denne information til SPRFMO-sekretariatet.
Artikel 27
Bundfiskeri
1.
Medlemsstaterne skal begrænse deres fangster af bundfisk eller bundfiskeriindsats i
2017 i SPRFMO-konventionsområdet til de dele af konventionsområdet, hvor
bundfiskeri har fundet sted i perioden fra den 1. januar 2002 til den 31. december
2006, og til et niveau, der ikke overstiger de årlige gennemsnitlige fangstmængder
eller indsatsparametre i nævnte periode. De må kun fiske ud over den dokumenterede
indsats eller de dokumenterede fangster, hvis SPRFMO godkender deres fiskeriplan.
Medlemsstater, der ikke kan dokumentere fangster af bundfisk eller en
bundfiskeriindsats i SPRFMO-konventionsområdet i perioden fra den 1. januar 2002
til den 31. december 2006, må kun fiske, hvis SPRFMO godkender deres plan om at
fiske uden dokumenteret indsats eller dokumenterede fangster.
2.
A
FDELING
5
IATTC-
KONVENTIONSOMRÅDET
Artikel 28
Fiskeri med notfartøjer
1.
Fiskeri med notfartøjer efter gulfinnet tun (Thunnus
albacares),
storøjet tun
(Thunnus
obesus)
og bugstribet bonit (Katsuwonus
pelamis)
er forbudt:
a)
fra den 29. juli til den 28. september 2017 eller fra den 18. november 2017 til
den 18. januar 2018 i det område, der afgrænses af følgende:
–
–
–
–
b)
de amerikanske stillehavskystlinjer
længdegrad 150°V
breddegrad 40°N
breddegrad 40°S
fra den 29. september til den 29. oktober 2017 i det område, der afgrænses af
en linje gennem følgende skæringspunkter:
–
–
–
–
længdegrad 96°V
længdegrad 110°V
breddegrad 4°N
breddegrad 3°S.
2.
De berørte medlemsstater skal inden den 1. april 2017 meddele Kommissionen,
hvilken af de i stk. 1 omhandlede lukningsperioder de vælger. Alle notfartøjer fra de
DA
30
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
berørte medlemsstater indstiller notfiskeriet i det område, der er defineret i stk. 1, i
den valgte periode.
3.
Notfartøjer, der fisker efter tun i IATTC-konventionsområdet, skal bevare om bord
og derefter lande eller omlade hele fangsten af gulfinnet tun, storøjet tun og
bugstribet bonit.
Stk. 3 finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:
a)
b)
hvis fiskene af andre årsager end størrelsesmæssige årsager anses for uegnede
til konsum, eller
under det sidste sæt på en fangstrejse, hvor der måske ikke er tilstrækkelig
plads tilbage til at opbevare alle de tun, der er fanget i det pågældende sæt.
Artikel 29
Forbud mod fiskeri efter hvidtippet haj
1.
Det er forbudt at fiske efter arten hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) i IATTC-
konventionsområdet og at bevare om bord, omlade, lagre, udbyde til salg, sælge eller
lande dele af eller hele kroppe af arten hvidtippet haj fanget i det pågældende
område.
Når de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades. Individer
af denne art genudsættes straks af fartøjets befragter.
Fartøjets befragter sørger for at:
a)
b)
registrere antallet af genudsætninger med angivelse af status (død eller
levende)
rapportere oplysningerne i litra a) til den medlemsstat, hvor vedkommende er
hjemmehørende. Medlemsstaterne sender de oplysninger, der er indsamlet i
løbet af det foregående år, til Kommissionen senest den 31. januar.
Artikel 30
Forbud mod fiskeri efter djævlerokker
Det er i IATTC-konventionsområdet forbudt for EU-fiskerfartøjer at fiske efter, bevare om
bord, omlade, lande, lagre, udbyde til salg eller sælge dele af eller hele kroppe af
djævlerokker (familien
Mobulidae,
herunder arterne
Manta
og
Mobula).
Så snart EU-
fiskerfartøjer bemærker, at sådanne rokker er blevet fanget, genudsætter de dem straks,
levende og uskadte, hvis det er muligt.
4.
2.
3.
A
FDELING
6
SEAFO-
KONVENTIONSOMRÅDET
Artikel 31
Forbud mod fiskeri efter dybvandshajer
Direkte fiskeri efter følgende dybvandshajer i SEAFO-konventionsområdet er forbudt:
–
–
spøgelseskattehaj (Apristurus
manis)
større glat lanternehaj (Etmopterus
bigelowi)
DA
31
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
–
–
–
–
–
–
–
korthalet lanternehaj (Etmopterus
brachyurus)
lyshaj (Etmopterus
princeps)
glat lanternehaj (Etmopterus
pusillus)
rokker (Rajidae)
fløjlshaj (Scymnodon
squamulosus)
dybvandshajer af overordenen
Selachimorpha
almindelig pighaj (Squalus
acanthias).
A
FDELING
7
WCPFC-
KONVENTIONSOMRÅDET
Artikel 32
Begrænsninger for fiskeriet efter storøjet tun, gulfinnet tun,
bugstribet bonit og sydlig hvid tun
1.
Medlemsstaterne sikrer, at det antal fiskedage, som tildeles notfartøjer, der fisker
efter storøjet tun (Thunnus
obesus),
gulfinnet tun (Thunnus
albacares)
og bugstribet
bonit (Katsuwonus
pelamis)
i den del af WCPFC-konventionsområdet, der ligger i
højsøområdet mellem 20°N og 20°S, ikke overstiger 403 dage.
EU-fiskerfartøjer må ikke fiske efter sydlig hvid tun (Thunnus
alalunga)
in WCPFC-
konventionsområdet syd for 20°S.
Medlemsstaterne sikrer, at fangsterne af storøjet tun (Thunnus
obesus)
med langliner
ikke overstiger 2 000 tons i 2017.
Artikel 33
Lukket område for FAD-fiskeri
1.
I den del af WCPFC-konventionsområdet, der ligger mellem 20°N og 20°S, er det
forbudt for notfartøjer at fiske med indretninger, der tiltrækker fisk (FAD), mellem
kl. 00.00 den 1. juli 2017 og kl. 24.00 den 31. oktober 2017. I denne periode må et
notfartøj kun fiske i nævnte del af WCPFC-konventionsområdet, hvis det har en
observatør om bord, som kan overvåge, at fartøjet ikke på noget tidspunkt:
a)
b)
2.
benytter eller betjener en FAD eller dertil knyttet elektronisk udstyr
fisker efter stimer i forbindelse med FAD'er.
2.
3.
Alle notfartøjer, der fisker i den del af WCPFC-konventionsområdet, der er
omhandlet i stk. 1, skal bevare hele fangsten af storøjet tun, gulfinnet tun og
bugstribet bonit om bord og lande eller omlade den.
Stk. 2 finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:
3.
DA
32
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
a)
b)
c)
i det sidste sæt på en fangstrejse, hvis fartøjet ikke har tilstrækkelig plads
tilbage til at opbevare alle fiskene
hvis fiskene af andre årsager end størrelsesmæssige årsager er uegnede til
konsum, eller
hvis der opstår en alvorlig driftsforstyrrelse i fryseanlægget.
Artikel 34
Begrænsning af antallet af EU-fiskerfartøjer med tilladelse til at fiske efter sværdfisk
Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, der må fiske efter sværdfisk (Xiphias
gladius)
i
områder syd for 20°S i WCPFC-konventionsområdet, er fastsat i bilag VII.
Artikel 35
Silkehaj og hvidtippet haj
1.
Det er forbudt at bevare om bord, omlade, lagre eller lande dele af eller hele kroppe
af følgende arter i WCPFC-konventionsområdet:
a)
b)
2.
silkehaj (Carcharhinus
falciformis)
hvidtippet haj (Carcharhinus
longimanus).
Når de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades. De
genudsættes straks.
Artikel 36
Overlapning mellem IATTC- og WCPFC-områderne
1.
Fartøjer, der udelukkende er opført i WCPFC's register, anvender de foranstaltninger,
der er fastsat i denne afdeling, ved fiskeri i det område, hvor IATTC- og WCPFC-
områderne overlapper hinanden som defineret i artikel 4, litra s).
Fartøjer, der er opført i både WCPFC's register og IATTC's register, og fartøjer, der
udelukkende er opført i IATTC's register, anvender de foranstaltninger, der er fastsat
i artikel 28, stk. 1, litra a), og stk. 2-4, og artikel 29 ved fiskeri i det område, hvor
IATTC- og WCPFC-områderne overlapper hinanden som defineret i artikel 4,
litra s).
2.
A
FDELING
8
GFCM-
AFTALEOMRÅDET
Artikel 37
Små pelagiske bestande i det geografiske underområde 17 og 18
1.
2.
EU-fiskerfartøjers fangster af små pelagiske bestande af i det geografiske
underområde 17 og 18 må ikke overstige niveauerne i 2014, jf. bilag II.
Det antal dage, der tildeles EU-fiskerfartøjer, der fisker efter små pelagiske bestande
(sardiner og ansjoser) i det geografiske underområde 17 og 18, må ikke overstige
180 dage pr. år. Der må højst tildeles 144 dage til fartøjer, der fisker efter sardiner.
Der må højst tildeles 144 dage til fartøjer, der fisker efter ansjoser.
Medlemsstaterne gennemfører for fartøjer, der fører deres flag, følgende midlertidige
lukninger:
3.
DA
33
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
a)
for fartøjer, der fisker efter sardiner, lukning i mindst 15 og højst
30 sammenhængende dage i hele Adriaterhavet (GFCM's geografiske
underområde 17 og 18) fra 1. januar til 31. marts eller fra 1. oktober til 31.
december
for fartøjer, der fisker efter ansjoser, lukning i mindst 15 og højst
30 sammenhængende dage i hele Adriaterhavet (GFCM's geografiske
underområde 17 og 18) fra 1. april til 30. september
for alle fartøjer med en længde på over 12 meter, der fisker efter små pelagiske
bestande, lukning i mindst 6 måneder, der omfatter mindst 30 procent af de
områder, som medlemsstaterne har udpeget som opvækstområder eller områder
af særlig betydning for beskyttelsen af fisk i tidlige aldersklasser (i
territorialfarvande og indre farvand).
b)
c)
A
FDELING
9
B
ERINGSHAVET
Artikel 38
Forbud mod fiskeri i Beringshavets højsøområde
Det er forbudt at fiske efter sej (Theragra
chalcogramma)
i Beringshavets højsøområde.
AFSNIT III
FISKERIMULIGHEDER
FOR TREDJELANDSFARTØJER, DER FISKER I EU-
FARVANDE
Artikel 39
TAC'er
Fiskerfartøjer, der sejler under norsk flag, og fiskerfartøjer, der er registreret på Færøerne, kan
tage fangster i EU-farvande inden for de i bilag I til denne forordning fastsatte TAC'er og
under overholdelse af betingelserne i nærværende forordning og i kapitel III i forordning (EF)
nr. 1006/2008.
Artikel 40
Fiskeritilladelser
Det maksimale antal fiskeritilladelser til tredjelandsfartøjer, der fisker i EU-farvande, er
fastsat i bilag VIII.
Artikel 41
Betingelser for landing af fangster og bifangster
Betingelserne i artikel 7 gælder for fangster og bifangster taget af tredjelandsfartøjer i henhold
til de tilladelser, der er omhandlet i artikel 40.
DA
34
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
Artikel 42
Forbud
1.
Det er forbudt for tredjelandsfartøjer at fiske efter, bevare om bord, omlade eller
lande følgende arter, når de befinder sig i EU-farvande:
1)
2)
tærbe (Amblyraja
radiata)
i EU-farvande i ICES-afsnit IIa, IIIa og VIId og i
ICES-underområde IV
følgende arter af savrokke i EU-farvande:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
3)
4)
knivtandet savrokke (Anoxypristis cuspidate)
dværgsavrokke (Pristis clavata)
småtandet savrokke (Pristis pectinata)
almindelig savrokke (Pristis pristis)
grøn savrokke (Pristis zijsron)
brugde (Cetorhinus
maximus)
og stor hvid haj (Carcharodon
carcharias)
i EU-
farvande
skade (Dipturus
batis)
-artskomplekset (Dipturus cf.
flossada
og
Dipturus
cf.
intermedia)
i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde III, IV, VI,
VII, VIII, IX og X
almindelig gråhaj (Galeorhinus
galeus),
der fanges med langliner i EU-
farvande i ICES-afsnit IIa og i ICES-underområde I, IV, V, VI, VII, VIII, XII
og XIV
glat lanternehaj (Etmopterus
pusillus)
i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og i
ICES-underområde I, IV, V, VI, VII, VIII, XII og XIV
chokoladehaj (Dalatias
licha),
næbhaj (Deania
calcea),
brun pighaj
(Centrophorus
squamosus),
lyshaj (Etmopterus
princeps)
og portugisisk
fløjlshaj (Centroscymnus
coelolepis)
i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og i
ICES-underområde I, IV og XIV
sildehaj (Lamna
nasus)
i EU-farvande
djævlerokke (Manta
alfredi)
i EU-farvande
almindelig djævlerokke (Manta
birostris)
i EU-farvande
følgende arter af djævlerokker (Mobula) i EU-farvande:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
vi)
lille djævlerokke (Mobula
mobular)
lille guineadjævlerokke (Mobula
rochebrunei)
pighalet djævlerokke (Mobula
japanica)
glathalet djævlerokke (Mobula
thurstoni)
djævlerokke af arten Mobula eregoodootenkee
djævlerokke af arten Mobula munkiana
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
vii) chilensk djævlerokke (Mobula
tarapacana)
viii) djævlerokke af arten Mobula kuhlii
ix)
vestatlantisk djævlerokke (Mobula
hypostoma)
DA
35
DA
 kom (2016) 0698 - Ingen titel
12)
13)
14)
sømrokke (Raja
clavata)
i EU-farvande i ICES-afsnit IIIa
sortbuget rokke (Raja
(Dipturus) nidarosiensis)
i EU-farvande i ICES-afsnit
VIa, VIb, VIIa, VIIb, VIIc, VIIe, VIIf, VIIg, VIIh og VIIk
broget rokke (Raja
undulata)
i EU-farvande i ICES-underområde VI, IX og X
og spidsrokke (Raja
alba)
i EU-farvande i ICES-underområde VI, VII, VIII, IX
og X
guitarfiskarter (Rhinobatidae) i EU-farvande i ICES-underområde I, II, III, IV,
V, VI, VII, VIII, IX, X og XII
havengel (Squatina
squatina)
i EU-farvande.
15)
16)
2.
Når de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades. De
genudsættes straks.
AFSNIT IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 43
Udvalgsprocedure
1.
Kommissionen bistås af Komitéen for Fiskeri og Akvakultur, der er nedsat ved
forordning (EU) nr. 1380/2013. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i
forordning (EU) nr. 182/2011.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 44
Overgangsbestemmelse
Artikel 10, artikel 12, stk. 2, og artikel 13, 19, 20, 25, 29, 30, 31, 35, 38 og 42 finder fortsat
tilsvarende anvendelse i 2018 indtil ikrafttrædelsen af forordningen om fastsættelse af
fiskerimuligheder for 2018.
Artikel 45
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2017.
Artikel 8 anvendes dog fra den 1. februar 2017.
De bestemmelser om fiskerimuligheder, der er fastsat i artikel 20, 21 og 22 og bilag IE og V
for visse bestande i CCAMLR-konventionsområdet, finder anvendelse fra den 1. december
2016.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
2.
DA
36
DA