Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0705
Offentligt
1680866_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.10.2016
COM(2016) 705 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
En rumstrategi for Europa
DA
DA
 kom (2016) 0705 - Ingen titel
1680866_0002.png
Rummet er vigtigt for Europa.
Europa — EU-medlemsstaterne, Den Europæiske Rumorganisation (ESA), Den Europæiske
Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT) og EU — har opnået
mange succeser i rummet med nye teknologier og udforskningsmissioner såsom ESA's
Rosetta-mission, unik jordovervågningskapacitet og meteorologisk kapacitet såsom Meteosat
og verdensførende kommercielle telekommunikations- og opsendelsessystemer med Ariane-
familien og Vega. Europa har i dag det andenstørste offentlige rumbudget i verden
1
med
programmer og faciliteter, der spænder over forskellige europæiske lande. EU alene vil fra
2014-2020 investere over 12 mia. EUR i rumrelaterede aktiviteter. Det ejer rumsystemer i
verdensklasse med Copernicus
2
til jordovervågning, EGNOS
3
og Galileo
4
til satellitnavigation
og geopositionering. Med 18 satellitter, som for øjeblikket er i kredsløb, og mere end 30
satellitter planlagt i de næste 10-15 år, er EU den største institutionelle kunde til
satellitopsendelser i Europa.
Rumrelaterede teknologier, data og tjenester er blevet uundværlige i europæernes dagligdag:
Når de bruger mobiltelefoner og bilnavigationssystemer, ser satellit-TV eller hæver kontanter.
Satellitter leverer øjeblikkelige oplysninger, når katastrofer såsom jordskælv, skovbrande eller
oversvømmelser rammer, og de giver beredskabs- og redningshold mulighed for bedre at
koordinere deres indsats. Landbruget får gavn af forbedret arealanvendelse. Transport- og
energiinfrastrukturen er mere sikker og kan forvaltes mere effektivt takket være
satellitteknologier. Globale udfordringer som følge af voksende befolkninger, øget
efterspørgsel efter ressourcer og klimaændringer gør det nødvendigt at have oplysninger om
Jorden, som rumbaserede løsninger lettere kan levere.
Rumrelaterede teknologier, data og tjenester kan understøtte en lang række EU-politikker og
centrale politiske prioriteter, herunder den europæiske økonomis konkurrenceevne, migration,
klimaændringer, det digitale indre marked og bæredygtig forvaltning af naturressourcer.
Rummet har også strategisk betydning for Europa. Det styrker Europas rolle som en stærkere
global partner og er et aktiv for dets sikkerhed og forsvar. Rumpolitik kan bidrage til at
fremme beskæftigelse, vækst og investeringer i Europa. Investering i rummet flytter
grænserne for videnskab og forskning. Europa har en rumsektor i verdensklasse med en stærk
satellitfremstillingsindustri, som dækker ca. 33 % af de åbne verdensmarkeder, og en
dynamisk downstream-tjenesteydelsessektor med et stort antal SMV'er. Den europæiske
rumøkonomi, herunder fremstilling og tjenester, har over 230 000 ansatte, og dens værdi blev
anslået til 46-54 mia. EUR i 2014, hvilket udgør ca. 21 % af den globale rumsektors værdi
5
.
Den overordnede internationale rumrelaterede sammenhæng ændrer sig hurtigt: der er
stigende konkurrence nye aktører medfører udfordringer og nye ambitioner i rummet de
rumrelaterede aktiviteter bliver i stigende grad kommercielle med større deltagelse af den
private sektor og store teknologiske disruptive forandringer i forhold til de traditionelle
industri- og forretningsmodeller i sektoren, da udgifterne til at få adgang til og anvende
rummet bliver lavere. Kombinationen af rumdata og digitale teknologier og andre datakilder
åbner for mange forretningsmuligheder for alle medlemsstater.
1
2
Det konsoliderede rumbudget (medlemsstaterne, EU, ESA og EUMETSAT) anslås til 7 mia. EUR i 2015.
Det europæiske jordovervågningsprogram.
3
Den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste, som øger GPS-signalerne over Europa.
4
Det europæiske
globale satellitnavigationssystem, der svarer til GPS-systemet.
5
Socioeconomic impacts from space activities in the EU in 2015 and beyond, PwC-undersøgelse, juni 2016.
2
 kom (2016) 0705 - Ingen titel
1680866_0003.png
Europa skal samarbejde for at fremme sin position som førende i rummet, øge sin andel på
rummarkederne i verden og udnytte de fordele og muligheder, som rummet giver. På grundlag
af artikel 189 i traktaten (TEUF) foreslår Kommissionen derfor en ny rumstrategi for Europa,
der er baseret på fire strategiske mål.
1.
B
EDST
MULIG UDNYTTELSE AF FORDELENE VED RUMMET FOR SAMFUNDET OG
ØKONOMIEN
EU-
De rumbaserede løsningers potentiale er endnu ikke blevet udnyttet fuldt ud, og det samme
gælder de generelle muligheder, som rumdata giver. Rumsektoren skal være bedre forbundet
med andre politikker og økonomiske områder på EU-plan og i alle medlemsstater. Potentialet
i EU's rumprogrammer Copernicus, EGNOS og Galileo skal udnyttes bedre. Kommissionens
mål er at optimere de fordele, som rummet tilfører samfundet og EU-økonomien som helhed.
For at opnå dette skal efterspørgslen hos offentlige og private brugere stimuleres, adgangen til
og anvendelsen af rumdata skal gøres lettere, og udviklingen og anvendelsen af innovative
downstreamapplikationer skal fremmes. Det betyder også, at kontinuiteten i og den
brugerstyrede udvikling af EU-rumprogrammer skal sikres.
1.1.
Tilskyndelse til anvendelse af rumrelaterede tjenester og data
Data og tjenester udledt af rumsystemer, herunder satellitbilleder, oplysninger fra
geopositionering og satellitkommunikation, bidrager allerede til en række offentlige politikker
og økonomiske sektorer: lige fra miljøbeskyttelse til transportsikkerhed, præcisionsdyrkning,
kontrol med fiskebestande, overvågning af skibsruter og sporing af olieudslip til
byplanlægning og regional planlægning. De mulige anvendelsesområder er enorme, og de er
endnu ikke udnyttet fuldt ud. Kommissionen vil derfor opfordre til at anvende rumrelaterede
tjenester, data og applikationer i EU-politikker, når de leverer effektive løsninger. Den vil
sikre, at EU-lovgivningen understøtter anvendelsen af dem, og den vil foretage regelmæssige
gennemgange for at kortlægge hindringer og nye muligheder, herunder administrative
forenklinger.
Kommissionen vil træffe konkrete foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige
foranstaltninger, hvor det er berettiget og gavnligt
6
, til at indføre Galileo på specifikke
markeder eller områder, som f.eks. mobiltelefoner, europæisk kritisk infrastruktur og luftfart.
Nye chips og receivere, der bringes i omsætning på det europæiske marked, bør være
kompatible med Galileo og EGNOS. For at støtte industriens indsats indfører Kommissionen
en frivillig mærknings- og certificeringsordning.
På længere sigt opfordrer Kommissionen til at anvende rumbaserede løsninger ved hjælp af
standardiseringsforanstaltninger og køreplaner og ved at integrere rummet i fremtidige
strategier vedrørende f.eks. selvkørende og forbundne biler, jernbaner, luftfart og ubemandede
luftfartøjer (droner). Kommissionen vil udgive en europæisk radionavigationsplan med
henblik på at lette indførelsen af applikationer til det globale satellitnavigationssystem i
sektorpolitikker.
6
Eventuelle lovforslag vil være omfattet af Kommissionens krav til bedre regulering i overensstemmelse med
Kommissionens retningslinjer for bedre regulering, SWD(2015) 111.
3
 kom (2016) 0705 - Ingen titel
1680866_0004.png
Denne indsats bør understøttes af ledsageforanstaltninger på nationalt og regionalt plan.
Kommissionen vil sammen med GSA
7
og andre organisere oplysningskampagner, oprette
støttenetværk (f.eks. Copernicus Relays og Copernicus Academy) og sørge for teknisk støtte
til anvendelsen af innovative og grænseoverskridende offentlige udbud til rumbaserede
løsninger.
Copernicus er en af de førende leverandører af jordovervågningsdata. Tekniske barrierer
forhindrer imidlertid for øjeblikket brugerne i til fulde at udnytte de data og oplysninger, som
Copernicus leverer. Derfor vil Kommissionen forbedre adgangen til og udnyttelsen af
rumdata ved at give mulighed for deres samspil med andre datakilder og ved at fremme
integrationen med digitale forskningsinfrastrukturer, parallelt med det europæiske
cloudinitiativ. Kommissionen vil mere specifikt styrke formidlingen af jordovervågningsdata,
der genereres af Copernicus. Den vil lancere en række platformtjenester, der giver adgang til
yderligere datasæt og onlinebehandlingsmuligheder, i hvilke den europæiske industri skal
spille en førende rolle. Disse foranstaltninger vil åbne for nye forretningsmuligheder for den
europæiske industri, herunder SMV'er og nyetablerede virksomheder, og de vil give
forskningsinstitutioner, offentlige myndigheder og virksomheder mulighed for at udvikle og
udnytte rumbaserede løsninger. Da det ofte er nødvendigt at udnytte rumdata sammen med
ikke-rumrelaterede data for at realisere deres fulde potentiale for slutbrugerne, vil
Kommissionen lægge særlig vægt på datasættenes interoperabilitet ved at tage udgangspunkt i
Inspire-direktivet
8
og den europæiske interoperabilitetsramme.
En stærkere tilknytning til den kommercielle downstreamsektor er vigtig for at udvikle
skræddersyede applikationer, nå ud til nye brugere og forbinde rummet med andre sektorer.
Kommissionen vil derfor indføre rammebetingelser for at fremme en sådan tilknytning. Den
vil fastlægge klare grænser mellem de gratis kerneinformationsydelser fra Copernicus og
kommercielle downstreamapplikationer. Den vil også indføre en "industritest" for at
kontrollere downstreamleverandørernes evne til at levere en pålidelig og prisoverkommelig
tjenesteydelse.
Rum- og satellitkommunikation kan også bidrage til at forbedre konnektiviteten for Europas
digitale samfund og økonomi. Satellitter kan levere omkostningseffektive løsninger, særlig til
at forbinde aktiver og mennesker i afsidesliggende områder og offshoreområder, eller som led
i de fremtidige 5G-net, hvor en lang række applikationer og tjenester, der anvender rumdata,
også vil nødvendiggøre uafbrudt konnektivitet. Kommissionen vil samarbejde med
medlemsstaterne for at fremme langsigtede samarbejdsrammer, der tilskynder til samspil
mellem satellit- og jordbaserede teknologier, og samle de respektive virksomheder.
De vigtigste foranstaltninger: Kommissionen vil:
-
fremme anvendelsen af løsninger inden for rammerne af Copernicus, EGNOS og Galileo
i EU-politikker, hvor det er berettiget og gavnligt, herunder på kort sigt, med
foranstaltninger, der indfører anvendelse af Galileo til mobiltelefoner, og kritisk
infrastruktur ved hjælp af tidssynkronisering
gøre det lettere at anvende data og oplysninger fra Copernicus ved at styrke
-
7
Det Europæiske GNSS-Agentur (det europæiske globale satellitnavigationssystem (GNSS)) er et EU-agentur,
der er ansvarligt for udnyttelsen af EGNOS og Galileo.
8
Direktiv 2007/2/EF om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab
(Inspire), EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1.
4
 kom (2016) 0705 - Ingen titel
1680866_0005.png
dataformidlingen og oprette platformtjenester, der fremmer grænseflader med ikke-
rumrelaterede data og tjenester
-
-
fremme udviklingen af rumapplikationer med større inddragelse af nye aktører fra
forskellige områder
sammen med medlemsstaterne og industrien fremme effektiv og efterspørgselsbaseret
anvendelse af satellitkommunikation med henblik på at fremme allestedsnærværende
konnektivitet i alle medlemsstater.
1.2.
Fremme af EU's rumprogrammer og opfylde nye brugerbehov
Den private sektor bruger og investerer kun i rumbaserede løsninger, hvis brugerne og
virksomhederne er sikre på, at de ydelser og data, som Copernicus, EGNOS og Galileo
leverer, fortsætter i fremtiden. Kommissionen bekræfter derfor sin forpligtelse til at bevare
stabiliteten i EU's rumprogrammer og til at styrke systemernes konkurrencemæssige fordele
ved hjælp af bl.a. autentificering og stor præcision for Galileo. I et miljø under forandring og
et marked i hastig udvikling skal disse systemer fortsat udvikle sig for at sikre, at de leverer
de mest avancerede tjenester med større effektivitet og robusthed.
Kommissionen vil gennemføre den tredje generation af EGNOS for at indføre forbedringer og
dække yderligere sektorer såsom den maritime sektor. Dette vil gøre EGNOS mere attraktiv
og bidrage til at gøre den til en vigtig del af radionavigationen i Europa. Kommissionens mål
er at styrke anden generation af Galileo og Copernicus som en vigtig reference på globalt
niveau. Dette kræver fortsat forbedring af de nuværende tjenester og den nuværende
infrastruktur.
Yderligere tjenester vil blive overvejet for at opfylde nye behov inden for specifikke
prioriterede områder, herunder i) klimaændringer og bæredygtig udvikling med henblik på at
overvåge CO
2
-emissioner og andre drivhusgasemissioner, arealanvendelse og skovbrug og
ændringer i Arktis
9
med Copernicus, og ii) sikkerhed og forsvar med henblik på at forbedre
EU's kapacitet til at reagere på nye udfordringer vedrørende grænsekontrol og
havovervågning med Copernicus og Galileo/EGNOS. Denne udvidelse tager højde for ny
teknologisk udvikling i sektoren, behovet for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for
infrastrukturen og tjenesterne, adgangen til forskellige datakilder og den private sektors
langsigtede evne til at levere passende løsninger.
Kommissionen vil forbedre brugerhøringsprocesserne og oprette særlige brugerplatforme for
at sikre, at udviklingen er baseret på brugerbehov, herunder for sikkerhedsrelaterede krav.
Hvor dette kan være mere effektivt og ville virke som en løftestang for tilgængelig
finansiering, og under behørig hensyntagen til tidligere erfaringer, vil Kommissionen
undersøge alternative forretningsmodeller (offentlig-offentlig, offentlig-private partnerskaber
eller køb af ydelser).
De vigtigste foranstaltninger: Kommissionen vil:
-
fortsat være forpligtet til at bevare stabiliteten i EU's rumprogrammer og forberede de
nye generationer på et brugerstyret grundlag for at kunne blive ved med at levere de
mest avancerede tjenester. I den forbindelse vil Kommissionen undersøge alternative
I overensstemmelse med den integrerede EU-politik om Arktis (JOIN(2016) 21 final).
9
5
 kom (2016) 0705 - Ingen titel
1680866_0006.png
forretningsmodeller og tage højde for teknologiske fremskridt.
-
tage fat på nye behov, som især vedrører klimaændringer/bæredygtig udvikling og
sikkerhed og forsvar.
F
REMME
AF
RUMSEKTOR
EN
GLOBALT
KONKURRENCEDYGTIG
OG
INNOVATIV
EUROPÆISK
2.
Den europæiske rumindustri står over for en hårdere global konkurrence.
Forsyningssikkerheden og industriens evne til at eksportere sine produkter påvirkes af en stor
afhængighed af ikke-europæiske kritiske komponenter og teknologier. Innovative industrielle
processer revolutionerer sektoren. Rumrelaterede aktiviteter er i stigende grad åbne for privat
investering inden for satellitkommunikation, jordovervågning og endog løfteraketter. Rummet
er nu en del af en global værdikæde, der i stigende grad tiltrækker nye virksomheder og
iværksættere, det såkaldte "New Space", der flytter de traditionelle grænser i rumsektoren.
Dette åbner for nye muligheder for at udvikle innovative produkter, tjenester og processer, der
kan gavne industrien i alle medlemsstater, ved at skabe ny kapacitet og tilføre værdi i og uden
for rumsektoren.
Europa skal bevare og yderligere styrke sin kapacitet i verdensklasse til at udtænke, udvikle,
lancere, drive og udnytte rumsystemer. For at sikre dette vil Kommissionen fremme
konkurrenceevnen i hele forsyningskæden og aktørerne fra industri til
forskningsorganisationer. Den vil også fremme oprettelsen af et iværksætterøkosystem ved at
åbne for nye finansieringskilder, skabe nye forretningsmuligheder og sikre, at dette vil gavne
virksomheder i alle medlemsstater.
2.1.
Støtte til forskning og innovation og udvikling af kvalifikationer
Rumforskningsaktiviteter på EU-plan bør omfatte alle segmenter i den rumindustrielle
værdikæde på en afbalanceret måde og fremme teknologioverførsel/samspil med andre
sektorer end rumsektoren. De bør fremme adgangen til rumdata for forsknings- og
innovationsprogrammer med henblik på at skabe betingelser for vigtig ny forskning og nå ud
til en lang række markedssegmenter.
I forbindelse med EU-forskningsprogrammer vil Kommissionen prioritere tiltag, der bidrager
til at afhjælpe europæiske værdikæders sårbarhed, ved at støtte udviklingen af kritiske
rumrelaterede komponenter, systemer og teknologier, der er forbundet med teknologisk
uafhængighed. Den vil støtte langsigtede FoU-behov, herunder nye disruptive teknologier,
billig og alternativ adgang til rummet og service i kredsløbsfasen. Den vil også støtte
udvikling af nye industrielle processer og produktionsværkstøjer og forbedre støtten til
teknologisk modenhed, herunder kredsløbsdemonstration og valideringsaktiviteter, for at
reducere produktionstiden.
Kommissionen vil også søge at sikre, at fremtidige forskningsaktiviteter bedre integrerer
rumforskning med andre politikområder og derved tager fat på globale og samfundsmæssige
udfordringer. Den vil tilskynde til horisontale synergier og tværfaglige tilgange, der giver
mulighed for samspil mellem idéer og spin-in og spin-off af rumteknologier og ikke-
rumrelaterede teknologier. Dette vil ske i samarbejde med eksisterende initiativer såsom de
europæiske teknologiplatforme og fælles teknologiinitiativer. Når rumforskning knyttes
tættere til grundforskning, vil det fremme udnyttelsen af videnskabelige rumdata fra
europæisk rumforskning og udforskningsmissioner og udvikling af videnskabelig
6
 kom (2016) 0705 - Ingen titel
1680866_0007.png
instrumentering. Det vil også fremme samarbejde mellem videnskabelige, tekniske og
industrielle hold.
Kommissionen vil desuden afholde regelmæssige dialoger med industrien og andre
innovationsaktører, herunder forskningskredse og brugere af applikationer og tjenester, for
bedre at opfylde deres behov for konkurrenceevne. Kommissionen vil gøre det lettere at bruge
intellektuelle ejendomsrettigheder, der ejes af EU, herunder patenter og ophavsrettigheder, for
at fremme innovation og økonomisk vækst.
Kommissionen vil med de europæiske struktur- og investeringsfonde støtte forskning og
innovation i medlemsstater og regioner, som har fastlagt rummet som en prioritet i deres
intelligente specialiseringsstrategier, og den vil fremme grænseoverskridende samarbejde
blandt deres forsknings- og innovationsaktører.
Som led i dagsordenen for nye kvalifikationer og job vil Kommissionen oprette en særlig
alliance vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer for rummet og jordovervågning, der
samler vigtige interessenter fra industrien, forskning, universiteter og offentlige myndigheder,
for at håndtere krav til nye kvalifikationer i sektoren. Kommissionen vil fremme et tættere
samarbejde med Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og dets viden- og
innovationskredse, og den vil styrke aktiviteter og projekter for at fremme rummet i
uddannelse og videnskab.
De vigtigste foranstaltninger: Kommissionen vil:
-
fremskynde sin indsats for at støtte rumrelaterede FoU-aktiviteter i samarbejde med
medlemsstaterne og ESA og revidere sin strategiske tilgang med henblik på at fremme
den europæiske rumsektors konkurrenceevne
styrke anvendelsen af innovative ordninger for offentlige indkøb for at fremme
efterspørgselssiden af innovation
10
og undersøge nye tilgange for at stimulere den
private sektors investeringer og partnerskaber med industrien
11
sammen med medlemsstaterne og ESA fremme anvendelsen af fælles
teknologikøreplaner
12
for at sikre større komplementaritet i FoU-projekter
medtage rummet og jordovervågning i planen for sektorsamarbejde om kvalifikationer
ved behandlingen af nye kvalifikationskrav i sektoren.
2.2.
Fremme af iværksætteri og nye forretningsmuligheder
-
-
-
Det er nødvendigt at muliggøre foranstaltninger og kapacitetsopbygning i alle medlemsstater
og på europæisk plan for at skabe det rigtige økosystem og et gunstigt regulerings- og
forretningsmiljø, der tilskynder den private sektor til at være mere risikovillig og
virksomhederne til at udvikle innovative produkter og tjenester.
Kommissionen vil hjælpe europæiske rumiværksættere med at starte og udvide deres
virksomhed på det indre marked, f.eks. ved at undersøge en "første-kunde"-tilgang. Den vil
også fremme adgangen til finansiering til rumrelaterede aktiviteter i forbindelse med
10
11
12
F.eks. prækommercielle offentlige indkøb og offentlige indkøb af innovative løsninger.
F.eks. offentlig-private partnerskaber baseret på kontraktlige aftaler eller i forbindelse med et fælles
teknologiinitiativ.
Såsom køreplanerne fra ESA's harmoniseringsproces for rumteknologi.
7
 kom (2016) 0705 - Ingen titel
1680866_0008.png
investeringsplanen for Europa og EU-støtteprogrammer
13
. Investeringsplanen og Den
Europæiske Fond for Strategiske Investeringer kan især spille en vigtig rolle med hensyn til at
støtte innovative projekter, og Kommissionen vil indlede en dialog med EIB/EIF
14
herom.
Den vil også undersøge synergier med den kommende fund of funds med hensyn til
nyetablerede virksomheder. Kommissionen vil også tilskynde til oplysnings- og
outreachaktiviteter for at informere rumindustrien og lokale finansielle formidlere om
mulighederne i forbindelse med EU-initiativer og -programmer.
Skabelsen af et forretnings- og innovationsvenligt økosystem vil også blive støttet på
europæisk, regionalt og nationalt plan ved at oprette rumcentre, der samler rumsektoren, den
digitale sektor og brugersektoren. Målet er at åbne rummet for ikke-rumrelaterede aktører og
ikke-rumrelaterede industrier, herunder innovative europæiske IKT-iværksættere og
brugersektorer såsom energi- og transportsektoren og andre sektorer. Dette kan baseres på
eksisterende instrumenter inden for Kommissionen, ESA's virksomhedsinkubationscentre og
initiativer i medlemsstaterne (f.eks. innovationsklynger og -boostere). Kommissionen vil
fremme udveksling af bedste praksis og fælles specifikationer og opbygge kapacitet, der giver
alle medlemsstater mulighed for at drage fordel af rumsektoren.
Kommissionen vil også styrke sin støtte til SMV'er, nyetablerede virksomheder og unge
iværksættere via virksomhedsinkubatorer og anvendelse af præmier og konkurrencer, som
f.eks. Copernicus og Galileo Masters. Initiativerne vil omfatte de forskellige faser af
virksomhedsudviklingen (f.eks. rumteknologiacceleratorer, der yder støtte i en tidlig fase
(førstartkapital) og støtte til nye idéer og udviklingen af dem).
De vigtigste foranstaltninger: Kommissionen vil:
-
-
-
fremskynde støtten til rumiværksættere via EU-støtteprogrammer for at fremme
yderligere finansiering af investeringer i rumsektoren
indlede en dialog med EIB og EIF om fremme af investeringer i rumsektoren som led i
den overordnede investeringsplan for Europa
støtte nyetablerede rumvirksomheder, herunder ved at undersøge synergier med den
kommende fund of funds og gøre det lettere at oprette rumcentre og -klynger i Europa.
S
TYRKELSE
AF
E
UROPAS UAFHÆNGIGHED I FORBINDELSE MED ADGANG TIL OG
ANVENDELSE AF RUMMET I ET SIKKERT MILJØ
3.
Rumkapacitet er strategisk vigtigt for civile, kommercielle og sikkerheds- og
forsvarsrelaterede politikmål. Europa skal sikre sin handlefrihed og uafhængighed. Det skal
have adgang til rummet og være i stand til at anvende det på en sikker måde. Adgangen til
radiofrekvenser skal sikres, og de skal beskyttes mod interferens parallelt med målet med
frekvenspolitikken om størst mulig effektivitet i anvendelsen af frekvenser.
Rummet bliver et stadig mere bestridt og krævende miljø. Der kommer nye konkurrenter frem
- både offentlige og private — over hele verden, til dels ansporet af de lave omkostninger i
forbindelse med udvikling og opsendelse af satellitter. Der opstår også voksende nye trusler i
rummet: fra rumaffald til cybertrusler eller virkningen af vejret i rummet. Disse ændringer gør
13
14
Navnlig Horisont 2020, Cosme og de europæiske struktur- og investeringsfonde.
Den Europæiske Investeringsbank/Den Europæiske Investeringsfond.
8
 kom (2016) 0705 - Ingen titel
1680866_0009.png
større synergier mellem civile og forsvarsmæssige aspekter stadig mere relevante. Europa skal
trække på sine aktiver og bruge rumkapacitet til at opfylde medlemsstaternes og EU's
sikkerhedsbehov.
3.1.
Bevarelse af Europas uafhængige adgang til rummet
Kommissionen vil samarbejde med ESA, medlemsstaterne og industrien for at sikre, at
Europa bevarer en uafhængig, pålidelig og omkostningseffektiv adgang til rummet.
EU har planer om i løbet af de næste 10-15 år at opsende mere end 30 satellitter for Galileo-
og Copernicusprogrammet, især i klassen med de fremtidige europæisk byggede løfteraketter,
som f.eks. Ariane 6 og Vega C, hvilket gør EU til den største europæiske institutionelle
kunde. Kommissionen vil derfor samle behovene for opsendelsesydelser i EU-programmerne
og fungere som en intelligent kunde til europæiske pålidelige og omkostningseffektive
opsendelsesløsninger.
Det er afgørende, at Europa fortsat har moderne, effektive og fleksible
opsendelsesinfrastrukturfaciliteter. Ud over foranstaltninger truffet af medlemsstaterne og
ESA vil Kommissionen overveje, hvordan sådanne faciliteter kan støttes inden for dens
kompetenceområder, f.eks. gennem dens kontrakter om opsendelsestjenester eller andre
instrumenter, hvor det er nødvendigt for at opfylde EU's politiske mål eller behov.
Kommissionen vil desuden supplere medlemsstaternes, ESA's og industriens indsats ved at
opfylde langsigtede forsknings- og innovationsbehov, herunder billig adgang til rummet for
små satellitter, avanceret produktion, nye koncepter (såsom genbrugelighed) og afbødning af
miljøvirkninger samt ved regelmæssigt at give mulighed for europæiske
kredsløbsvalideringsydelser for nye teknologier og produkter, der skal anvendes i rummet.
Kommissionen vil også tilskynde til udvikling af kommercielle markeder for billige små
opsendelsessystemer eller for kommercielle rumrelaterede aktiviteter såsom rumflyvninger
eller rumturisme, og den vil fremme passende lovrammer, hvis det viser sig nødvendigt.
De vigtigste foranstaltninger: Kommissionen vil konsolidere EU-støtten til uafhængig
adgang til rummet ved at:
-
-
-
-
samle efterspørgslen efter opsendelsesydelser for at skabe synlighed for industrien og
reducere gennemførelsesudgifterne
støtte forsknings- og innovationsindsatsen, særlig for at sikre Europas evne til at reagere
på og foregribe disruptive ændringer (genbrugelighed, små løfteraketter)
overveje måder at støtte europæiske opsendelsesinfrastrukturfaciliteter, hvor det er
nødvendigt for at opfylde EU's politiske mål eller behov
tilskynde til udvikling af kommercielle markeder for nye rumrelaterede aktiviteter.
3.2.
Sikring af adgang til radiofrekvenser
Frekvenser er nødvendigt for at drive rumsystemer, uanset om de er kommercielle eller
institutionelle, i hele deres levetid og i forbindelse med levering og anvendelse af
rumbaserede tjenester. Europæiske satellitsystemer og operatører skal sikres adgang til
radiofrekvenser, der er beskyttet mod interferens fra andre systemer.
9
 kom (2016) 0705 - Ingen titel
1680866_0010.png
Kommissionen vil tage højde for de særlige krav i forbindelse med rumsystemer ved
koordinationen af frekvenstildelingen på europæisk og internationalt plan og samtidig sigte
mod at øge effektiviteten af brugen af knappe ressourcer.
3.3.
Sikring af beskyttelsen af kritisk europæisk ruminfrastruktur og dens
robusthed
Udbredelsen af rumaffald er stadig den største risiko for de rumrelaterede aktiviteters
bæredygtighed, og dette vil fortsat blive behandlet på europæisk og internationalt plan. EU
har håndteret dette spørgsmål ved at oprette EU-støtterammen for overvågning og sporing i
rummet (SST), som nu er begyndt at levere operationelle tjenester på grundlag af en pulje
med medlemsstaternes kapaciteter.
Kommissionen vil styrke SST-støtterammen for at forbedre sensorernes ydeevne og
geografiske dækning. Den vil overveje at udvide dens anvendelsesområde for at afhjælpe
andre trusler og sårbarheder, f.eks. cybertrusler eller virkningen af vejret i rummet på
satellitter og jordinfrastrukturen såsom transport, energinet og telekommunikationsnet.
Denne SST-model kunne på lang sigt udvikle sig til en mere omfattende tjeneste vedrørende
kendskab til situationen i rummet, som er baseret på eksisterende aktiviteter i
medlemsstaterne og ESA, og som tager højde for internationale samarbejdsrammer, særlig
med USA.
Kommissionen vil samarbejde med de berørte brugersektorer med henblik på at udvikle svar
på risici og varslinger vedrørende vejret i rummet. Den vil samarbejde med ESA og
EUMETSAT for at støtte forskning og fremme internationale bestræbelser på dette område.
De vigtigste foranstaltninger: Kommissionen vil:
-
styrke EU's nuværende SST-tjenester og overveje omfattende tjenester vedrørende
kendskab til situationen i rummet (såsom vejret i rummet og cybervarslinger). I den
forbindelse vil den arbejde på at oprette partnerskaber, særlig med USA.
bidrage til at øge kendskabet til risici i forbindelse med vejret i rummet på europæisk og
internationalt niveau og til de nye cybersikkerhedsrisici for kritisk europæisk
ruminfrastruktur.
3.4.
Styrkelse af synergierne mellem civile og sikkerhedsmæssige rumrelaterede
aktiviteter
-
Rumrelaterede tjenester kan styrke EU's og medlemsstaternes evne til at tackle stigende
sikkerhedsudfordringer og forbedre overvågningen af og kontrollen med strømme, der har
sikkerhedsmæssige konsekvenser
15
. De fleste rumteknologier, ruminfrastrukturer og
rumtjenester kan tjene såvel civile som militære formål. Selv om nogle rumfartskapaciteter
skal forblive under rent national og/eller militær kontrol, kan øget synergi mellem civile og
forsvarsrelaterede aktiviteter på en række områder bidrage til at reducere omkostningerne, øge
robustheden og forbedre effektiviteten. EU skal udnytte disse synergier bedre.
15
Som understreget i "En global strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik" udgivet i juni 2016 af EU's
højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand i Europa-
Kommissionen.
10
 kom (2016) 0705 - Ingen titel
1680866_0011.png
Dette bliver et vigtigt tema i den europæiske forsvarshandlingsplan, som forventes at
understrege rummets afgørende aktiverende rolle for den civile og forsvarsmæssige kapacitet.
EU og medlemsstaternes institutionelle aktører, herunder dem, der leverer sikkerhedstjenester
til borgerne, anvender i stigende grad satellitkommunikationstjenester til deres opgaver og
infrastruktur, men de kritiske sikkerheds- og forsvarsmæssige behov er ikke fuldt ud opfyldt i
dag. Kommissionen samarbejder derfor med Det Europæiske Forsvarsagentur og ESA for at
vurdere efterspørgslen efter og gennemførligheden af et nyt initiativ, der leverer robuste
satellitkommunikationstjenester til statslige og institutionelle sikkerhedsbrugere.
Den vil også yderligere vurdere muligheden for, at Copernicus og Galileo/EGNOS kan
opfylde EU's uafhængigheds- og sikkerhedsbehov og styrke EU's evne til at reagere på
udfordringer vedrørende migration, grænsekontrol og havovervågning. I den forbindelse vil
Kommissionen styrke sikkerhedskravene ved udviklingen af disse systemer, og den vil styrke
synergierne med ikke-rumrelateret overvågningskapacitet (f.eks. ubemandede luftfartøjer).
De vigtigste foranstaltninger: Kommissionen vil:
-
foreslå et GOVSATCOM-initiativ for at sikre pålidelige, sikrede og omkostningseffektive
satellitkommunikationstjenester for EU og nationale offentlige myndigheder og
infrastrukturer
styrke sikkerhedskravene i forbindelse med udvikling af EU-rumsystemer.
S
TYRKELSE
AF
E
UROPAS ROLLE
INTERNATIONALT SAMARBEJDE
SOM
EN
GLOBAL
AKTØR
OG
FREMME
AF
-
4.
Europas indsats for at opfylde de ovennævnte tre strategiske mål bliver undergravet,
medmindre EU når et fjerde mål, som er at spille en meget større rolle på den internationale
scene.
Adgangen til og anvendelsen af rummet bestemmes af internationale regler eller standarder og
af et forvaltningssystem, der sigter mod at sikre en langsigtet, bæredygtig anvendelse af
rummet for alle nationer. De fleste rumbaserede videnskabs- og udforskningsprojekter er også
af global art. Spydspidsteknologi udvikles i stigende grad inden for internationale
partnerskaber, hvilket gør adgangen til sådanne projekter til en vigtig succesfaktor for
forskere og industrien. Det er også vigtigt for den europæiske industri og europæiske
virksomheder, at de har adgang til globale markeder, og at der sikres globale lige vilkår.
Øget menneskelig aktivitet i rummet og den hurtige vækst i nye aktører sætter FN-
konventionerne om det ydre rum på prøve, herunder om spørgsmål om styring af trafikken i
rummet og minedrift. Europa bør være blandt de førende med hensyn til at håndtere globale
udfordringer såsom klimaændringer eller katastroferisikobegrænsning og samtidig fremme
internationalt samarbejde og skabe de globale forvaltningsrammer eller passende lovrammer
for rummet.
Kommissionen vil derfor arbejde parallelt med EU's højtstående repræsentant og
medlemsstaterne for at fremme internationale principper for ansvarlig adfærd i det ydre rum
inden for rammerne af De Forenede Nationer og andre passende multilaterale fora. EU bør
vise vejen med hensyn til at håndtere udfordringerne i forbindelse med mangedoblingen af
rumaktører, rumobjekter og rumaffald i overensstemmelse med FN-konventionerne
vedrørende rummet.
11
 kom (2016) 0705 - Ingen titel
1680866_0012.png
Kommissionen vil desuden anvende EU-rumprogrammer til at bidrage til og drage fordel af
den internationale indsats gennem initiativer såsom GEOSS (Global Earth Observation
System of Systems) og CEOS (Committee on Earth Observation Satellites) med Copernicus
eller initiativet med eftersøgnings- og redningsaktioner (COSPAS-SARSAT) med Galileo.
Den vil også støtte EU's naboskabs- og udviklingspolitikker, som den allerede gør i Afrika
med Copernicus og EGNOS, og overvågningen af målene for bæredygtig udvikling. Den vil
bidrage til en international dialog om udforskning af rummet sammen med medlemsstaterne
og ESA ved at fremme fælles europæiske holdninger.
Kommissionen vil gennem dens handelspolitiske instrumenter og økonomisk diplomati søge
at skabe lige vilkår for europæisk industri ved at afhjælpe hindringer for markedsadgang og
fremme konvergensen i eksportkontroller med dobbelt anvendelse og aktivt fremme
europæiske rumrelaterede teknologier, løsninger og knowhow i lande uden for EU. Dette bør
åbne for nye forretningsmuligheder for europæisk industri og fremme EU som et attraktivt
sted og en attraktiv partner for forskning og investering. Kommissionen vil desuden støtte
internationalisering af rumfartsvirksomheder ved at mobilisere eksisterende instrumenter
16
for
at hjælpe europæiske virksomheder, særlig klynger og netværk af SMV'er, med at få adgang
til eksterne markeder.
Kommissionen vil styrke sine bilaterale og multilaterale rumpolitikdialoger, som føres tæt
med medlemsstaterne. Den vil sammen med ESA, EUMETSAT og GSA revidere de
strategiske mål for eksisterende dialoger og opstille nye mål, der afspejler skiftende EU-
prioriteter. Desuden vil den aktivt fremme EU-rumprogrammer og søge partnerskaber, der er
til gensidig gavn, vedrørende dataudvekslinger under Copernicus, og gensidig deltagelse i
forskningsprogrammer.
De vigtigste foranstaltninger: Kommissionen vil:
-
føre rumdialoger med strategiske internationale partnere, sikre, at der tages behørigt
hensyn til rumpolitik i EU's dialoger om eksportkontrol med tredjelande, anvende
økonomisk diplomati og handelspolitiske instrumenter for at hjælpe europæiske
virksomheder, der er aktive på globale markeder, og for at håndtere samfundsmæssige
udfordringer
fremme EU's bidrag til internationale initiativer såsom Gruppen for Jordobservation og
CEOS
sammen med de andre EU-institutioner og medlemsstaterne samarbejde med
internationale partnere om at fremme ansvarlig adfærd i det ydre rum og bevare og
beskytte miljøet i rummet, så det kan anvendes på fredelig vis af alle nationer.
S
IKRING AF EFFEKTIV LEVERING
-
-
5.
De ovennævnte foranstaltninger er udformet med et kriterium for øje: levering i praksis. De
har til formål at fremme partnerskaber mellem Kommissionen, medlemsstaterne, ESA og
GSA sammen med alle andre relevante agenturer såsom EUMETSAT, interessenter,
industrien, forskning og brugerkredse.
16
Eksempelvis COSME-internationaliseringsinstrumentet for klynger, EIB-lån eller eksportkreditter.
12
 kom (2016) 0705 - Ingen titel
1680866_0013.png
Forbindelserne mellem EU og ESA bliver centrale med henblik på at opnå en vellykket
levering. ESA er med sit høje tekniske niveau, ekspertise, kapacitet og knowhow en vigtig
partner, som Kommissionen fortsat vil benytte sig af. På grundlag af midtvejsevalueringen af
EU-rumprogrammerne i 2017 vil Kommissionen undersøge potentielle forbedringer af
forvaltnings- og forenklingsforanstaltninger, f.eks. gennem en fælles partnerskabsaftale med
ESA om den finansielle ramme, som vil strømline de gældende regler og styrke kravene til
gennemsigtighed og ansvarlighed.
Kommissionen vil fortsætte sit vellykkede samarbejde med EUMETSAT, da det spiller en
vigtig rolle i leveringen af Copernicus. GSA's rolle bliver også styrket vedrørende udnyttelsen
af Galileo og EGNOS og med henblik på at øge deres markedsføring. Kommissionen vil
overveje at udvide GSA's ansvarsområder inden for visse sikkerhedsrelaterede opgaver til
andre rumrelaterede EU-aktiviteter.
Kommissionen vil fortsat sikre, at behovene hos forskellige EU-agenturer, som f.eks. EEA
17
,
EFCA
18
, EMSA
19
, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og andre, der
repræsenterer de sektorpolitikker, hvor der er behov for rumbaserede løsninger, bliver opfyldt.
Den vil samarbejde tæt med EU-Udenrigstjenesten, EDA og EU-Satellitcentret sammen med
medlemsstaterne og ESA for at undersøge mulige synergier med dobbelt anvendelse inden for
rumprogrammer.
Kommissionen vil iværksætte denne strategi i 2017 og indlede en regelmæssig struktureret
dialog med interessenterne for at sikre en effektiv levering og følge fremskridtene.
6.
K
ONKLUSION
Rummets potentiale for Europa og resten af verden er enormt. Europa står over for enorme
globale udfordringer, som kræver globale svar.
Europa skal bidrage til dette fælles ansvar. Ingen enkelt medlemsstat kan gøre dette alene. EU
skal sammen med medlemsstaterne og ESA fungere som en global aktør for at fremme og
beskytte anvendelsen af rummet for fremtidige generationer.
EU kan ikke tillade sig at sakke agterud på dette område. Det skal forblive i første række og
bygge på Europas talenter og ekspertise, udnytte sine investeringer og foregribe
morgendagens muligheder.
Kommissionen opfordrer Parlamentet og Rådet til at drøfte og støtte denne strategi og stå for
den effektive gennemførelse af den i tæt samarbejde med alle relevante interessenter.
17
18
Det Europæiske Miljøagentur.
EU-Fiskerikontrolagenturet.
19
Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed.
13