Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0766
Offentligt
1710109_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.11.2016
COM(2016) 766 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
En europæisk strategi for samarbejdende intelligente transportsystemer - en milepæl
hen imod samarbejdende, opkoblet og automatiseret mobilitet
DA
DA
 kom (2016) 0766 - Ingen titel
1710109_0002.png
1. I
NDLEDNING
Der venter dybtgående forandringer forude for transportsektoren både i Europa og i andre dele
af verden. En bølge af teknologisk innovation og disruptive forretningsmodeller har ført til en
stigende efterspørgsel efter nye mobilitetstjenester. Samtidig reagerer sektoren på det akutte
behov for at gøre transport mere sikker, effektiv og bæredygtig. De heraf følgende
forandringer skaber store sociale og økonomiske muligheder, som Europa skal gribe nu for at
høste fordelene for dets borgere og virksomheder.
Digitale teknologier er en af drivkræfterne og katalysatorerne i denne proces, og muligvis den
stærkeste. Udveksling af data mellem forskellige sektorer i transportsystemet indebærer, at
udbud og efterspørgsel kan matches i realtid, hvilket fører til en mere effektiv udnyttelse af
ressourcerne, uanset om det er en delebil, en container eller et jernbanenet. Digitale
teknologier medvirker til at mindske menneskelige fejl, der er langt den største kilde til
transportulykker. De kan også skabe et virkelig multimodalt transportsystem, der integrerer
alle transportformer i én mobilitetstjeneste, som gør det muligt at transportere mennesker og
gods fra dør til dør gnidningsløst. De kan endvidere fremme social innovation og sikre
mobilitet for alle med fremkomsten af nye aktører og nye former for værdiskabelse såsom
deleøkonomi.
Potentialet for digitale teknologier og hertil knyttede forretningsmodeller på
vejtransportområdet er stort, og det er nødvendigheden af at handle også. Den stabile og
positive tendens inden for færdselssikkerhed, som EU har oplevet i det seneste årti, er aftaget.
Vejtransport tegner sig stadig for hovedparten af de transportrelaterede emissioner i form af
drivhusgasser og luftforurening
1,2
. Hver dag udgør trængslen på vejene en meget stor
omkostning for EU
3
. Når millioner af europæeres job direkte eller indirekte afhænger af
automobil- og transportindustrien, er det afgørende at skabe betingelser for, at sektoren kan
bevare sin førerposition globalt.
Denne meddelelse er således tæt knyttet til Kommissionens politiske prioriteter, navnlig dens
dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer, det digitale indre marked og strategien
for energiunionen
4
. Den europæiske strategi for lavemissionsmobilitet
2
, der blev vedtaget i
juli 2016, fremhæver samarbejdende, opkoblede og automatiserede køretøjers mulighed for at
reducere energiforbruget og emissioner fra transport. I strategien for digitalisering af EU's
industri
5
identificeres samarbejdende, opkoblede og automatiserede køretøjer som en prioritet
med hensyn til at sætte gang i den europæiske industris konkurrenceevne. Det anslås i flere
undersøgelser, at markedspotentialet for samarbejdende, opkoblede og automatiserede
køretøjer har en værdi på mange milliarder EUR om året, og at der kunne blive skabt
hundredtusinder af nye job
6
.
1
Over 70 % af udledningen af drivhusgasser på transportområdet, 39 % af udledningen af NO
x
og 13 % af
udledningen af partikler.
2
En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet,
COM(2016) 501 final
3
De samlede trængselsomkostninger anslås på nuværende tidspunkt til 1 % af BNP (EC
JRC,
2012).
4
En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik –
COM(2015) 80
final,
BILAG 1.
5
Digitalisering af EU's industri –
COM(2016) 180 final, SWD(2016) 110
6
Roland Berger, autonomous driving, Think:Act, december 2014
A.T. Kearney, Roadmap towards Autonomous Driving, september 2015
KPMG, Connected and autonomous vehicles – the UK economic opportunity, marts 2015
Strategy&Connected car report 2016: Opportunities, risk, and turmoil on the road to autonomous vehicles,
september 2016.
2
 kom (2016) 0766 - Ingen titel
1710109_0003.png
I mange henseender er nutidens køretøjer allerede opkoblet udstyr. I nær fremtid vil de dog
også interagere direkte med hinanden og med vejinfrastrukturen. Denne interaktion henhører
under samarbejdende intelligente transportsystemer (C-ITS), der vil gøre det muligt for
trafikanterne og trafiklederne at anvende oplysninger, der tidligere ikke var til rådighed, og at
samordne deres handlinger. Dette samarbejdselement
7
– som den digitale konnektivitet skaber
mulighed for – forventes at forbedre færdselssikkerheden, trafikkens effektivitet og
kørekomforten betydeligt ved at hjælpe føreren med at træffe de rette beslutninger og tilpasse
sig trafiksituationen.
Kommunikation mellem køretøjer og infrastruktur og med andre trafikanter er afgørende for
at forbedre automatiserede køretøjers sikkerhed og integrere dem fuldstændigt i det generelle
transportsystem. Samarbejde, konnektivitet og automatisering er ikke blot komplementære
teknologier, men de styrker hinanden og vil over tid smelte helt sammen. Konvojkørsel for
lastbiler (lastbiler, der kommunikerer automatisk med og følger sikkert efter hinanden med
meget kort afstand) er et godt eksempel: konnektivitet, samarbejde og automatisering skal alle
spille sammen, for at det kan fungere. Men der vil i endnu højere grad være behov for
samarbejde, når der i forbindelse med fremtidige automatiserede køretøjer sikkert og effektivt
skal forhandles om meget mere komplekse trafiksituationer.
Lande rundt omkring i verden (f.eks. USA, Australien, Japan, Korea og Kina) bevæger sig
hurtigt i retning af indførelse af digitale teknologier, og i nogle lande er køretøjer og C-ITS-
tjenester allerede tilgængelige på markedet. G7-landenes transportministre
8
har gentagne
gange understreget behovet for handling. Flere medlemsstater er begyndt at indføre C-ITS
under realistiske forhold gennem strategiske alliancer såsom EU-samarbejdskorridoren
9
, der
forbinder Rotterdam med Frankfurt og Wien, eller Amsterdamgruppen
10
. Rumstrategien for
Europa
11
understregede behovet for at fremme integrerede rumteknologier i strategier
vedrørende opkoblede køretøjer, samtidig med at den navnlig nød godt af anvendelsen af
GALILEO og EGNOS.
I Amsterdamerklæringen
12
fra april 2016 anmodede de europæiske transportministre
indtrængende Europa-Kommissionen om at udvikle en europæisk strategi for samarbejdende,
opkoblede og automatiserede køretøjer. Hvad der er lige så vigtigt, er, at industrien
tilkendegav, at den har til hensigt at påbegynde fuldstændig indførelse af køretøjer, der kan
benytte C-ITS, i 2019
13
. Men for at dette kan ske, haster det med at indføre koordinering på
europæisk plan.
7
Samarbejde indebærer, at køretøjer advarer hinanden om potentielt farlige situationer (f.eks. nødopbremsninger
eller trafikkøer) og kommunikerer med den lokale vejstruktur (f.eks. trafiklys med henblik på råd om optimal
hastighed). Tovejskommunikationen mellem køretøjer og trafikstyringscentre gør det også muligt hurtigere at
afdække problemer (f.eks. trafikkøer eller sort is) og mindske deres virkninger ved hurtigere at give trafikanterne
bedre råd.
8
G7-mødet i Tyskland, september 2015:
G7-erklæring
om automatiseret og opkoblet kørsel.
G7-mødet i Japan, september 2016:
G7-erklæring
om udvikling og omfattende brug af
avanceret teknologi til køretøjer og veje.
9
ITS-samarbejdskorridoren
– Rotterdam – Frankfurt am Main – Wien
10
Amsterdamgruppen:
en alliance mellem vejmyndigheder (den europæiske sammenslutning af operatører af
betalingsmotorvejsinfrastrukturer, konferencen mellem europæiske vejdirektorater), byer, der er aktive inden for
POLIS (netværk af europæiske byer og regioner) og bilindustrien, der er organiseret i Car2Car-
kommunikationskonsortiet.
11
Rumstrategien for Europa,
COM(2016) 705 final
12
Amsterdamerklæringen
om samarbejde om opkoblede og automatiske køretøjer, den 14. april 2016.
13
Car2Car-kommunikationskonsortiet
Pressemeddelelse,
oktober 2015.
3
 kom (2016) 0766 - Ingen titel
1710109_0004.png
Med teknologier, der udvikler sig hurtigt, og en offentlig og privat sektor, der investerer
betydelige beløb i udvikling og testning af C-ITS-teknologier, er der en risiko for, at der uden
en ramme på europæisk plan ikke vil blive opnået interoperabilitet i hele EU rettidigt. Dette
ville stille den europæiske industri dårligt i forhold til dens konkurrenter og forsinke
indførelsen af C-ITS i Europa og dermed de mange fordele for transportområdet og samfundet
som helhed.
I denne meddelelse fremlægges en EU-strategi for den koordinerede indførelse af C-ITS med
henblik på at undgå et fragmenteret indre marked på C-ITS-området og skabe synergier
mellem forskellige initiativer. Heri tages de mest kritiske spørgsmål op, herunder
cybersikkerhed og databeskyttelse (der begge er særdeles vigtige for offentlighedens accept)
og interoperabilitet, og der anbefales en indsats på forskellige niveauer for at nå måldatoen i
2019. Denne meddelelse udgør således en vigtig milepæl i en EU-strategi for samarbejdende,
opkoblede og automatiserede køretøjer.
2. E
UROPÆISKE
AKTIVITETER
,
DER SKAL MULIGGØRE INDFØRELSE AF SAMARBEJDENDE
,
OPKOBLET OG AUTOMATISERET MOBILITET
Denne meddelelse er resultatet af et intensivt samarbejde med eksperter fra såvel den
offentlige som den private sektor. Siden november 2014 har Kommissionen været vært for C-
ITS-platformen
14
med henblik på at identificere de resterende hindringer og foreslå løsninger
for indførelsen af C-ITS i Europa. Den første fase af C-ITS-platformen mundede ud i en
ekspertrapport
15
, der blev godkendt enstemmigt af deltagerne i platformen i januar 2016.
Ekspertrapporten blev suppleret af en cost-benefit-analyse
16
og en offentlig høring
17
, der
tilsammen har dannet grundlag for denne meddelelse. Samtidig hermed gik C-ITS-platformen
ind i sin anden fase i juli 2016.
EU har allerede stillet betydelig finansielle midler
18
til rådighed for samarbejdende,
opkoblede og automatiserede køretøjer. I mere end 15 år har forsknings- og
udviklingsprojekter dokumenteret gennemførligheden af C-ITS-tjenester. På det seneste har
forskning i intelligente transportsystemer under Horisont 2020 skiftet fokus til integrering af
transportformer og forbindelser med automatisering. Der blev i 2016 iværksat en særlig
indkaldelse af projektforslag om automatiseret vejtransport. Inden for rammerne af den
strategiske transportforsknings- og innovationsagenda er Kommissionen ved at udvikle en
køreplan for opkoblet og automatiseret transport med henblik på at styre og koordinere
fremtidige FoI-aktiviteter i Europa. Dette arbejde suppleres af storstilede udviklingsprojekter
med henblik på at udvikle samarbejdssystemer for transeuropæiske transportnet i 13 lande
19
,
idet der gøres brug af EU-finansieringsprogrammer såsom Connecting Europe-faciliteten
(CEF).
Platformen for indførelse af C-ITS i Den Europæiske Union (C-ITS-platformen – der blev lanceret i november
2014 som en ekspertgruppe under Kommissionen) udgør et operationelt instrument for dialog, udveksling af
teknisk viden og samarbejde mellem Kommissionen, offentlige interessenter fra medlemsstaterne,
lokale/regionale og private interessenter som f.eks. bilproducenter, udstyrsproducenter, vejoperatører,
teleoperatører og tjenesteudbydere.
15
Endelig rapport fra C-ITS-platformen,
januar 2016.
16
Undersøgelse af indførelsen af C-ITS i Europa: endelig rapport,
februar 2016.
17
Analyse af svarene på den offentlige høring om C-ITS
(GD MOVE, åben fra juni til september 2016).
18
EU-medfinansiering af over 130 mio. EUR alene siden 2014 gennem CEF og Horisont 2020 inden for
samarbejdende, opkoblede og automatiserede køretøjer.
19
AT, BE, CZ, DE, DK, ES, FI, FR, NL, NO, SE, SI og UK.
14
4
 kom (2016) 0766 - Ingen titel
1710109_0005.png
Med hensyn til politikken for højt automatiserede og opkoblede køretøjer samarbejder en
række medlemsstaters myndigheder, NGO'er og interessenter fra industrien med de relevante
kommissærer inden for GEAR 2030, en gruppe på højt plan, der blev nedsat i oktober 2015
for at se på automobilsektorens fremtid. Resultaterne af C-ITS-platformen vil indgå i GEAR
2030 og bidrage med et transportsystemperspektiv. Gruppens mål er at forelægge foreløbige
anbefalinger inden udgangen af 2016 og endelige anbefalinger inden midten af 2017.
Der blev i efteråret 2015 iværksat en dialog på højt plan i form af industrielle
rundbordskonferencer med deltagelse af tele- og automobilindustrien med henblik på at
udvikle synergier inden for opkoblede og automatiserede køretøjer. Denne dialog forventes at
hjælpe automobilsektoren med at udnytte den digitale udvikling såsom tingenes internet, big
data, telekommunikationspolitik og digitalisering af industrien og har allerede resulteret i
tilsagn fra begge industrier om at danne nye alliancer og begynde at eksperimentere med 5G-
teknologier.
Som nævnt i Kommissionens arbejdsprogram for 2017 vil Kommissionen fortsætte arbejdet
med lovgivningsmæssige rammer, opbygning af økosystemer, ressourceeffektivitet og
standardisering for at fremme markedsføringen af stadigt mere effektive samarbejdende,
opkoblede og automatiserede køretøjer.
På grundlag af disse initiativer kræves der et samarbejde mellem mange sektorer af helt
usædvanligt omfang for at opnå en vellykket indførelse af C-ITS. Rollerne og
ansvarsområderne gennem hele værdikæden er uklare og sætter spørgsmålstegn ved de
eksisterende begreber. For at undgå mulige boomerangeffekter såsom en nettostigning i
trafikmængden og emissioner er et tæt samarbejde med de lokale myndigheder nødvendigt.
For at integrere samarbejdende, opkoblede og automatiserede køretøjer i den bæredygtige
mobilitetsplanlægning eller konceptet "mobilitet som en tjeneste", herunder offentlig transport
og aktive rejsemåder såsom vandring og cykling. For at sikre bred accept af C-ITS-
teknologier og maksimere deres økonomiske og sociale virkning er borgerinddragelse nøglen,
og indførelsen af C-ITS bør fokusere på brugerne.
Et digitalt transportsystem kræver tænkning i horisontale lag på tværs af forskellige
transportformer og industrier frem for vertikal silotænkning (såsom transport, energi eller
telekommunikation). Fokus kan ikke længere kun ligge på infrastrukturlaget (f.eks. veje og
køretøjer). Digitale teknologier bygger også på et datalag, der både indeholder statiske data
såsom digitale kort eller færdselsregler og dynamiske data såsom tidstro trafikinformation.
Disse data anvendes så til udvikling af et lag af innovative tjenester og applikationer, som
gøres tilgængelige over et lag af net. For at udnytte digitale teknologier bedst muligt skal der
sikres markedsadgang og fair konkurrence i hvert af disse lag som anbefalet i Kommissionens
meddelelse om onlineplatforme
20
.
3. V
EJEN HEN IMOD INDFØRELSE AF
C-ITS
I
2019
Som følge af anbefalingerne fra C-ITS-platformen
21
har Kommissionen identificeret nogle
spørgsmål, der bør tackles på EU-plan for at sikre koordineret indførelse af C-ITS-tjenester i
Onlineplatforme og det digitale indre marked – Muligheder og udfordringer for Europa,
COM(2016) 288 final
Ifølge den endelige rapport fra C-ITS-platformen er disse:
- en "dag 1"-liste over alment accepterede C-ITS-tjenester, der skal indføres på EU-plan
- en fælles vision om at tackle cybersikkerhed som præciseret i en aftalt tillidsmodel
- en vurdering af fordelene ved C-ITS på europæisk plan baseret på en hybrid kommunikationsstrategi
20
21
5
 kom (2016) 0766 - Ingen titel
1710109_0006.png
2019. I følgende afsnit foreslås der specifikke foranstaltninger til tackling af hvert spørgsmål,
herunder tilvejebringelse af de nødvendige forudsætninger på europæisk plan og
medlemsstatsplan samt hos de offentlige myndigheder og i industrien.
3.1. Prioriteter for indførelsen af C-ITS-tjenester
Kontinuitet i tjenesterne, dvs. tilgængeligheden af C-ITS-tjenester i hele EU for slutbrugerne,
er den vigtigste faktor for hurtig indførelse af C-ITS i Europa. Tjenesterne bør fra starten
indføres så bredt som muligt både på infrastruktursiden og køretøjssiden. Derfor er der i
denne meddelelse opstillet prioriteter for medlemsstaternes og industriens koordinerede
indførelse af C-ITS-tjenester.
C-ITS-platformen har efter anmodning fra Kommissionen analyseret omkostningerne og
fordelene ved at indføre C-ITS-baserede tjenester for vejtransport i medlemsstaterne
16
. Med
henblik herpå drøftede platformen de mest lovende udviklingsscenarier i henseende til hurtig
og udbredt udnyttelse.
Konklusionen var, at dag 1-C-ITS-tjenester – når de indføres i praksis i hele Europa – vil
generere et cost-benefit-forhold på op til 3:1 baseret på de samlede omkostninger og fordele
fra 2018 til 2030. Dette betyder, at hver euro, der i dag investeres i dag 1-C-ITS-tjenester,
burde generere fordele på op til tre euro. En hurtig indførelse af så mange tjenester som
muligt vil også indebære, at de bliver rentable endnu hurtigere og vil føre til større samlede
fordele, primært på grund af netværkseffekten (der betyder, at en langsom udnyttelsesgrad i
begyndelsen også vil føre til forholdsvis lange perioder med få fordele).
På grundlag af dette arbejde finder Kommissionen, at der hurtigt bør indføres en liste over
teknologisk modne og meget nyttige C-ITS-tjenester, sådan at slutbrugerne og samfundet i
bred forstand kan få gavn af dem snarest muligt. Denne tidlige implementeringsliste er
defineret nedenfor som
listen over dag 1-C-ITS-tjenester.
I en anden fase ville
listen over dag 1,5-C-ITS-tjenester
blive gennemført. Det er en liste over
tjenester, for hvilke fuldstændige specifikationer eller standarder muligvis ikke er helt klar til
en storstilet indførelse fra 2019, selv om de generelt betragtes som modne.
Respondenterne i den offentlige høring var enige om, at alle tjenester (fra begge lister) burde
indgå i den tidlige indførelse.
Liste over dag 1-C-ITS-tjenester
Meddelelse om farlige steder:
langsomme eller stillestående køretøjer og advarsler om trafik forude
advarsler om vejarbejde
vejrforhold
nødbremselys
udrykningskøretøj, der nærmer sig
andre farer.
Anvendelse af skiltning:
køretøjsintegreret skiltning
- overordnede principper for adgang til køretøjsintegrerede data. Der er behov for yderligere juridiske og
tekniske analyser og udvikling af scenarier baseret på en cost-benefit-vurdering af forskellige mulige tekniske
løsninger. Resultaterne af en særlige undersøgelse, som Kommissionen har udført, vil foreligge medio 2017
- en detaljeret analyse af beskyttelsen af privatlivets fred og databeskyttelse, der udgør et godt grundlag for det
videre arbejde med gennemførelsen af de nye krav i den nye generelle forordning om databeskyttelse.
6
 kom (2016) 0766 - Ingen titel
1710109_0007.png
køretøjsintegrerede hastighedsgrænser
overtrædelse af signaler/sikkerhed i forbindelse med vejkryds
anmodning om forkørselsret for særlige køretøjer ved lyssignaler
råd om optimal hastighed for at følge grøn bølge
"probe vehicle data" (data, der indsamles direkte fra køretøjerne)
dæmpning af chokbølger (under kategorien "lokal advarsel om risiko" under Det
Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI)).
Liste over dag 1,5-C-ITS-tjenester
information om tank- og ladestationer for køretøjer, der anvender alternative
brændstoffer
beskyttelse af bløde trafikanter
styring af og information om parkering på gaden
information om parkering uden for gadearealer
information om "park-and-ride"
opkoblet og samarbejdende navigation ind og ud af byen (første og sidste stykke af
vejen, parkering, rutevejledning, koordinerede trafiklys)
trafikinformation og intelligent rutedirigering.
Særlige foranstaltninger
Medlemsstaterne og de lokale myndigheder, bilproducenter, vejoperatører og ITS-
industrien bør indføre C-ITS og sikre, at i det mindste listen over dag 1-C-ITS-tjenester
understøttes fuldt ud.
Kommissionen vil støtte medlemsstaterne og industrien med at udvikle dag 1-C-ITS-
tjenester, navnlig gennem Conneting Europe-faciliteten, de europæiske struktur- og
investeringsfonde og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer.
Kommissionen vil stille finansiering til rådighed for forskning og udvikling gennem
Horisont 2020 og eventuelt de europæiske struktur- og investeringsfonde, for dag 1,5-
C-ITS-tjenester
og
kommende
C-ITS-tjenester,
herunder
højere
automatiseringsniveauer.
Kommissionen vil tilskynde til gennemførelse af listen over dag 1,5-tjenester og lister
over de kommende C-ITS-tjenester ved at videreføre processen med C-ITS-platformen.
3.2. Sikkerhed i forbindelse med C-ITS-meddelelser
I takt med at transportsystemet bliver mere og mere digitaliseret, kan det også blive mere
sårbart over for hacking og cyberangreb. Cybersikkerhed i forbindelse med C-ITS-
meddelelser er derfor afgørende og kræver handling på europæisk plan. Uden klare regler
vedtaget på EU-plan vil indførelsen af C-ITS i EU blive forsinket, da investorerne søger efter
en fælles tilgang til det indre marked. Endvidere vil fragmenterede sikkerhedsløsninger bringe
interoperabiliteten og sikkerheden for slutbrugerne i fare.
Kommissionen mener derfor, at det er nødvendigt at udvikle en fælles sikkerheds- og
certifikatpolitik
22
for indførelsen af C-ITS i Europa. Dette synspunkt understøttes af
anbefalingerne fra C-ITS-platformen og den offentlige høring. Udviklingen af denne politik
afhænger af, at der i Europa er politisk støtte til en ensartet og alment accepteret
22
I de dokumenter, der udarbejdes inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og certifikatpolitik, vil den
europæiske C-ITS-tillidsmodel f.eks. blive fastlagt på basis af en offentlig nøgleinfrastruktur. De vil bl.a.
fastsætte juridiske, organisatoriske og tekniske krav til forvaltningen af offentlige nøglecertifikater for C-ITS-
tjenester baseret på de strukturer, der er identificeret i (IETF) RFC 3647.
7
 kom (2016) 0766 - Ingen titel
1710109_0008.png
sikkerhedsløsning for
infrastrukturelementer.
samarbejdende
og
opkoblede
køretøjer
og
hertil
knyttede
Med henblik på at udvikle og etablere en sikkerhedsramme på EU-plan, baseret på offentlig
nøgleinfrastrukturteknologi
23
, for biler og offentlige infrastrukturelementer, herunder en
overensstemmelsesvurderingsproces, skal alle interessenter involveres. En vigtig udfordring
vil derfor være at tilvejebringe den nødvendige styring på EU-plan, nationalt plan samt i
industrien, som involverer alle vigtige interessenter, herunder offentlige myndigheder (f.eks.
transportministre og de ansvarlige nationale sikkerhedssammenslutninger), vejoperatører,
bilproducenter, leverandører og operatører af C-ITS-tjenester. Udviklingen af en fælles
sikkerhedsløsning for udviklingen og driften af C-ITS i Europa vil til gengæld skabe grundlag
for større sikkerhed på højt automatiseringsplan (kommunikation mellem køretøjerne
indbyrdes og mellem køretøjer og infrastruktur).
Særlige foranstaltninger
Kommissionen vil samarbejde med alle relevante interessenter på C-ITS-området om at
styre udviklingen af en fælles sikkerheds- og certifikatpolitik med henblik på indførelse
og drift af C-ITS i Europa. Den vil offentliggøre vejledning om den europæiske C-ITS-
sikkerheds- og certifikatpolitik i 2017.
Alle initiativer til indførelse af C-ITS bør deltage i udviklingen af denne fælles
sikkerhedspolitik ved fra starten at engagere sig i indførelsen af fremtidssikrede C-ITS-
tjenester i Europa.
Kommissionen vil analysere rollerne og ansvarsopgaverne i forbindelse med den
europæiske C-ITS-tillidsmodel og undersøge, og om visse operationelle funktioner og
styringsroller bør overtages af Kommissionen (som f.eks. i forbindelse med den
intelligente takograf
24
).
3.3. Garantier for beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse
Beskyttelsen af personoplysninger og privatlivets fred er en afgørende faktor for vellykket
indførelse af samarbejdende, opkoblede og automatiserede køretøjer. Brugerne skal have
sikkerhed for, at personoplysninger ikke er en handelsvare, og vide, at de effektivt kan
kontrollere, hvordan og til hvilke formål deres oplysninger anvendes.
Data, der udsendes af C-ITS fra køretøjer, vil i princippet blive betragtet som
personoplysninger, da de vil vedrøre en identificeret eller identificerbar fysisk person.
Indførelsen af C-ITS kræver derfor overholdelse af den gældende lovgivning om
databeskyttelse
25
. Ifølge disse regler er behandlingen af sådanne oplysninger kun lovlig, hvis
den bygger på en af de grunde, der er anført heri, såsom brugernes samtykke.
23
I den forbindelse er offentlig nøgleinfrastruktur kombinationen af software, asymmetriske
krypteringsteknologier, processer og tjenester, der gør det muligt for en organisation at sikre C-ITS-meddelelser.
24
Den intelligente takograf registrerer professionelle føreres aktiviteter (køre- og hviletider). Den giver
pålidelige oplysninger til EU's håndhævende myndigheder, som kontrollerer overholdelsen af forordning (EF)
nr. 561/2006 om visse sociale bestemmelser:
https://dtc.jrc.ec.europa.eu/.
En ny version af den digitale takograf
(intelligent takograf) er defineret i forordning (EF) nr. 165/2014.
25
Direktiv 95/46/EF finder anvendelse indtil den 24. maj 2018. Det er blevet ophævet ved
forordning (EU)
2016/679
– den generelle forordning om databeskyttelse, der finder anvendelse fra den 25. maj 2018.
Kommissionen er for øjeblikket ved at foretage en gennemgang af direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om
behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor
som led i Refitprogrammet.
8
 kom (2016) 0766 - Ingen titel
1710109_0009.png
Principperne om indbygget databeskyttelse og databeskyttelse gennem indstillinger og
konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse er af afgørende betydning for det
grundlæggende C-ITS-systems indretning og konstruktion, navnlig i forbindelse med den
anvendte ordning for kommunikationssikkerhed. Det fremgår af svarene på den offentlige
høring, at når disse betingelser er opfyldt, er slutbrugernes vilje til at give samtykke til
udsendte data ikke en hindring, navnlig når dataene anvendes til at øge færdselssikkerheden
elle forbedre trafikstyringen.
Særlige foranstaltninger
C-ITS-tjenesteudbydere bør tilbyde slutbrugerne gennemsigtige vilkår og betingelser i
et klart og forståeligt sprog og på en letforståelig måde og i lettilgængelig form, således
at de er stand til at give deres samtykke til behandlingen af deres personoplysninger.
Kommissionen vil offentliggøre den første vejledning om indbygget databeskyttelse og
databeskyttelse gennem indstillinger, navnlig i relation til C-ITS, i 2018.
Initiativerne til indførelse af C-ITS bør:
o
fokusere på informationskampagner med henblik på at skabe den nødvendige tillid
mellem slutbrugerne og opnå offentlighedens accept
o
vise, hvordan anvendelsen af personoplysninger kan forbedre transportsystemets
sikkerhed og effektivitet, samtidig med at der sikres overholdelse af reglerne om
databeskyttelse og privatlivets fred
o
gennemføres i samråd med EU's databeskyttelsesmyndigheder med henblik på at
udvikle en sektorbaseret model for konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse,
der skal anvendes ved indførelsen af nye C-ITS-tjenester.
3.4. Kommunikationsteknologier og -frekvenser
C-ITS-meddelelser vil blive udsendt til brug for en bred vifte af tjenester, i forskellige
transportsituationer og mellem forskellige aktører. Generelt bekymrer førerne sig ikke om,
hvilken kommunikationsteknologi der anvendes til at sende C-ITS-meddelelser, men de vil i
stigende grad forvente uhindret at modtage alle oplysninger om trafik- og sikkerhedsforhold
overalt i Europa. Dette kan kun opnås gennem en hybrid kommunikationsstrategi, f.eks. ved
at kombinere komplementære kommunikationsteknologier.
For at understøtte alle C-ITS-tjenester på køretøjssiden skal det komplette hybride
kommunikationsmiks være integreret i køretøjerne
26
.
På infrastruktursiden vil valget af
kommunikationsteknologi afhænge af stedet, typen af tjeneste og omkostningseffektivitet. C-
ITS-tjenester bør være uvidende om og således fleksible med hensyn til den anvendte
kommunikationsteknologi, hvilket letter integreringen af fremtidige teknologier (f.eks. 5G
27
og satellitkommunikation
11
) i det hybride kommunikationsmiks.
På nuværende tidspunkt er det mest lovende hybride kommunikationsmiks en kombination af
ETSI ITS-G5 og eksisterende celleopdelte netværk. Dette sikrer den bedst mulige støtte til
indførelse af alle dag 1-C-ITS-tjenester. Det kombinerer lav latenstid af ETSI ITS-G5 for
tidskritiske, sikkerhedsrelaterede C-ITS-meddelelser med bred geografisk dækning og adgang
til store brugergrupper af eksisterende celleopdelte net.
26
27
Under overholdelse af direktivet om radioudstyr
2014/53/EU
COM(2016) 588 final:
5G til Europa: En handlingsplan – og ledsagende
arbejdsdokument fra Kommissionens
tjenestegrene
SWD(2016) 306
9
 kom (2016) 0766 - Ingen titel
1710109_0010.png
I 2008 udpegede Kommissionen et særligt frekvensbånd til sikkerhedsrelaterede
anvendelser
28
.
Den første indførelse af kommunikation mellem køretøjer indbyrdes og mellem
køretøjer og infrastruktur over kort afstand vil være baseret på teknologier, der allerede er
tilgængelige via dette frekvensbånd, og hvor det er muligt, vil den problemfrit eksistere
parallelt med 5G efter et komplementaritetsprincip. For at sikre nuværende og fremtidige
sikkerhedsrelaterede anvendelser mod skadelig interferens skal der sikres parallel brug af
anvendelser, hvor der benyttes nabofrekvensbånd eller samme frekvensbånd. Der skal
fastlægges og implementeres passende risikoreduktionsteknikker (f.eks. parallel brug af
afgiftsbetaling), og allokeringen af radiofrekvenser skal vurderes omhyggeligt (f.eks.
virkningen af den foreslåede integrering af det radiobaserede lokalnetværk i dette
frekvensbånd).
Respondenterne i den offentlige høring tilkendegav bred støtte til den hybride
kommunikationsstrategi. Mindre end 5 % er uenige i den første gennemførelse, der er baseret
på ETSI ITS-G5, og for det store flertal kommer G5 til at spille en vigtig rolle på lang sigt.
Særlige foranstaltninger
Vejmyndighederne, tjenesteudbyderne, bilproducenterne, producenterne af radioudstyr
og andre industrielle aktører bør vedtage en strategi for hybrid kommunikation i
forbindelse med udbud og serieproduktion for at støtte den fuldstændige liste over dag
1-C-ITS-tjenester.
Teleoperatører, der understøtter C-ITS-tjenester, bør på passende vis forvalte
netbelastningen for færdselssikkerhedsrelaterede C-ITS-tjenester.
Kommissionen vil opretholde den udpegelse af frekvensbånd, der anvendes af ETSI
ITS-5G til sikkerhedsrelaterede ITS-tjenester, og støtte foranstaltninger til beskyttelse
af dette frekvensbånd mod skadelig interferens, både på europæisk og internationalt
plan (FN's Internationale Telekommunikationsunion og Den Europæiske Konference af
Post- og Teleadministrationer).
Initiativerne til indførelse af C-ITS bør omfatte indførelse af de relevante
risikoreduktionsteknikker med henblik på parallel anvendelse efter ETSI-standarder og
-procedurer.
3.5. Interoperabilitet på alle niveauer
Et integreret transportsystem bygger på interoperabilitet mellem dets komponenter. Det
betyder, at systemerne skal være i stand til at interagere med hinanden på tværs af grænser og
transportformer på alle niveauer, dvs. infrastruktur, data, tjenester, anvendelser og netværk.
Selv om standardiseringsaktiviteter er nødvendige, er de ikke i sig selv tilstrækkelige til at
sikre interoperabilitet. Der skal derfor fastsættes og opnås enighed om EU-dækkende
specifikationer for indførelse. Dette omfatter sikring af, at de gældende EU-standarder
29
forstås og anvendes konsekvent.
Med henblik herpå bør initiativer til indførelse af C-ITS inden for EU fastlægge og
offentliggøre de tekniske C-ITS-kommunikationsprofiler, der er nødvendige for at sikre
interoperabiliteten af dag 1-C-ITS-tjenester. De bør også udvikle testprocedurer for at
28
29
Beslutning 2008/671/EF
M/453 (2009): Standardiseringsmandat til CEN, CENELEC og ETSI på informations- og
kommunikationsteknologiområdet med henblik på at støtte interoperabiliteten af samarbejdende systemer for
intelligent transport i Det Europæiske Fællesskab.
M/284, 329, 358 og 363 under direktivet om radio- og teleterminaludstyr (direktiv 1999/5/EF), der nu er
konsolideret i M/536 under direktivet om radioudstyr.
10
 kom (2016) 0766 - Ingen titel
1710109_0011.png
kontrollere interoperabiliteten af disse profiler. Tildelingen af gensidig adgang til
kommunikationsprofiler vil sikre, at der udveksles bedste praksis og erfaringer fra reelle
driftsforhold. Det bør også føre til en gradvis konvergens mellem profilerne, hvilket skaber
forudsætningerne for interoperabilitet i hele EU. Målet er at skabe mulighed for et indre
marked for C-ITS-tjenester i Europa baseret på fælles kommunikationsprofiler, som dog giver
plads til fremtidige innovative tjenester.
I 2016 lancerede medlemsstaterne og Kommissionen C-Roads-platformen
30
med henblik på at
sammenkoble aktiviteter til indførelse af C-ITS, i fællesskab udvikle og dele tekniske
specifikationer og kontrollere interoperabiliteten gennem testning flere steder. C-Roads-
platformen, der oprindeligt er oprettet med henblik på initiativer til indførelse af C-ITS, som
medfinansieres af EU, er åben for alle implementeringsaktiviteter med henblik på testning af
interoperabilitet.
Særlige foranstaltninger
Kommissionen vil gøre fuld brug af C-Roads-platformen som koordineringsmekanisme
for den praktiske indførelse af C-ITS.
Medlemsstaterne bør tilslutte sig C-Roads-platformen for testning og validering og
sikring af interoperabiliteten af dag 1-C-ITS-tjenester i EU.
I forbindelse med initiativerne til indførelse af C-ITS bør C-ITS-
kommunikationsprofilerne færdiggøres og offentliggøres sammen med testresultaterne
og de gældende valideringsstandarder.
C-Roads-platformen bør begynde at udvikle systemtest baseret på de fælles
kommunikationsprofiler inden et år fra projektets påbegyndelse og give fuld adgang til
disse kommunikationsprofiler for tredjeparter og industrielle aktører, som bør udnytte
disse muligheder for validering.
3.6. Overensstemmelsesvurdering
Den gnidningsløse indførelse af dag 1-C-ITS-tjenester kræver en effektiv ramme for
overensstemmelsesvurdering, som gør det muligt at kontrollere, om tjenesterne overholder de
systemkrav, der gælder i hele EU. Navnlig for færdselssikkerhedsrelaterede anvendelser er
der en stærk offentlig interesse i at udvikle en sådan ramme for vigtige elementer af C-INS-
nettet såsom sikkerhed, databeskyttelse og interoperabilitet for at sikre, at førerne modtager
sammenhængende advarsler i forskellige trafikmiljøer i EU.
Det første skridt ved oprettelsen af en sådan ramme vil være at fastlægge fælles
minimumskrav for indførelsen af dag 1-C-ITS-tjenester, der er valideret af alle relevante
interessenter. Dette vil skabe det nødvendige grundlag for i fællesskab at udvikle en egentlig
overensstemmelsesvurderingsproces for dag 1-C-ITS-tjenester. Dette er også en forudsætning
for enten at indføre nye tjenester (f.eks. dag 2) eller udvide de eksisterende tjenester til at
omfatte nye anvendelsesområder (f.eks. fuldt automatiserede biler og kommunikation i den
forbindelse). Et vigtigt overordnet princip for alle fremtidige implementeringsaktiviteter er, at
de både på infrastruktursiden og køretøjssiden skal være forenelige med listen over dag 1-C-
ITS-tjenester.
Særlige foranstaltninger
Initiativer til indførelse af C-ITS bør bidrage til at fastlægge en
overensstemmelsesvurderingsproces for dag 1-C-ITS-tjenester og offentliggøre den for
30
C-Roads platformen
medfinansieres under Connecting Europe-faciliteten (CEF).
11
 kom (2016) 0766 - Ingen titel
1710109_0012.png
at sikre, at tredjeparter har fuld adgang.
Kommissionen vil støtte implementeringsinitiativerne ved at udvikle en egentlig fælles
overensstemmelsesvurderingsproces for alle vigtige elementer for at sikre C-ITS-
tjenesternes kontinuitet og tage hensyn til en eventuel udbygning af tjenesterne.
3.7. Retlig ramme
Hvis EU ønsker at indføre dag 1-C-ITS-tjenester i 2019, skal investeringerne og de
lovgivningsmæssige rammer tilnærme sig hinanden på europæisk plan. Den hurtige
teknologiske udvikling og kompleksiteten af de relevante spørgsmål indebærer, at der er
behov for en passende retlig ramme. Kommissionen mener, at denne ramme skal udvikles ved
at tage ved lære af erfaringer og udnytte feedbacken fra og interaktionen mellem initiativerne
til indførelse af C-ITS og C-ITS-platformen.
Som følge af denne proces og i tæt samarbejde med alle interessenter vil Kommissionen
overveje at anvende direktiv 2010/40/EU om intelligente transportsystemer (ITS-direktivet)
31
.
Andre
retsakter
kunne
også
overvejes,
f.eks.
med
henblik
på
overensstemmelsesvurderingsprocessen. Den offentlige høring viste, at 70 % af
respondenterne gik ind for Kommissionens indsats til støtte for køretøjsintegreret
kommunikationsudstyr og indførelsen af udvalgte C-ITS-tjenester.
Særlige foranstaltninger
Kommissionen vil, hvor det er relevant, overveje at gøre brug af sit mandat i henhold til
ITS-direktivet til senest i 2018 at vedtage en eller flere delegerede retsakter om:
kontinuitet i C-ITS-tjenester
fastsættelse af regler om sikkerhed i forbindelse med C-ITS-meddelelser
sikring af den praktiske gennemførelse af den generelle databeskyttelsesforordning på
C-ITS-området
sikring af en fremadskuende hybrid kommunikationsstrategi
fastsættelse af regler om interoperabilitet
fastsættelse af regler om overensstemmelseskontrolprocesserne.
3.8. Internationalt samarbejde
Internationalt samarbejde inden for samarbejdende, opkoblede og automatiserede køretøjer er
afgørende, i takt med at markederne udvikler sig globalt. De offentlige myndigheder har en
interesse i at lære af hinanden og sikre hurtig indførelse af nye teknologier. Industrien har
31
ITS-direktiv 2010/40/EU kan anvendes som grundlag for et sammenhængende regelsæt på EU-plan med
henblik på at skabe et indre marked for samarbejdende, opkoblede og automatiserede køretøjer. I artikel 2 i
direktivet er der fastsat prioritetsområder for udvikling og anvendelse af specifikationer og standarder, herunder
køretøjets tilknytning til transportinfrastrukturen. Der er i bilag 1 til dette direktiv redegjort nærmere for de
foranstaltninger, der skal træffes på dette prioritetsområde, og de omfatter bl.a. definition af nødvendige
foranstaltninger til at integrere forskellige ITS-applikationer i en åben køretøjsintegreret platform og arbejde
videre med udviklingen og indførelsen af samarbejdende systemer (mellem køretøjerne indbyrdes, mellem
køretøjer og infrastruktur og mellem infrastrukturerne indbyrdes). I artikel 6 i samme direktiv bemyndiges
Kommissionen til at vedtage specifikationer til sikring af kompatibilitet, interoperabilitet og kontinuitet med
henblik på indførelse og praktisk anvendelse af ITS i forbindelse med andre foranstaltninger, der skal træffes på
de prioritetsområder, der er identificeret i bilag 2. Disse specifikationer bør vedtages gennem en delegeret
retsakt. Derudover kunne Kommissionen også anvende den bemyndigelse, den har ifølge prioritetsområde III
vedrørende ITS-anvendelser inden for færdselssikkerhed og -sikring, som er præciseret i punkt 4 i bilag I til ITS-
direktivet. Kommissionen er ved at forberede udvidelsen af tidsrammen for mandatet til at vedtage delegerede
retsakter i henhold til ITS-direktiv 2010/40/EU.
12
 kom (2016) 0766 - Ingen titel
1710109_0013.png
også en stærk interesse i internationalt samarbejde, da den er på udkig efter globale markeder
ved udviklingen af udstyr, tjenester og forretningsmodeller.
EU har allerede draget nytte af samarbejdet med Australien, Japan, Singapore og USA på
områder såsom forskning, sikkerhed og harmonisering af standarder. EU bør fortsætte
samarbejdet med internationale partnere for at drage nytte af erfaringerne, navnlig dem, der er
indhøstet gennem storstilede implementeringsinitiativer.
Dette omfatter fremme af international standardisering (f.eks. regler for køretøjer og
færdselsregler i FN's Økonomiske Kommission for Europa), beskyttelse af personers privatliv
og deres personoplysninger samt cybersikkerhed, idet de juridiske aspekter skal tackles, og
der skal skabes mulighed for koordinering af forskning.
G7 har også udviklet sig til et vigtigt forum for politikkoordinering og konvergens på
internationalt plan. G7-landenes transportministre nåede for nylig til enighed om to
erklæringer, hvori der blev udtrykt støtte til sikker og effektiv tidlig markedsføring af
samarbejdende, opkoblede og automatiserede køretøjsteknologier.
Særlige foranstaltninger
Kommissionen vil:
fortsat fremme konvergens og koordinering mellem C-ITS-udviklings- og
implementeringsaktiver i samarbejde med internationale parterne og initiativer
fortsat engagere sig i samarbejdet mellem forsknings- og innovationsprojekter under
Horisont 2020 på ITS-området og tilsvarende projekter i tredjelande.
4. K
ONKLUSION
Den koordinerede og hurtige indførelse af samarbejdende, opkoblede og automatiserede
køretøjer på vejtransportområdet kræver hurtig handling på EU-plan. Hvis indførelsen af disse
køretøjer lykkes, vil den yde et vigtigt bidrag til forbedring af færdselssikkerheden, øge
vejtransportens effektivitet og sikre konkurrenceevnen for EU's industri.
Med denne meddelelse er Kommissionen nået til en vigtig milepæl i skabelsen af en
europæisk strategi for indførelse af samarbejdende, opkoblede og automatiserede køretøjer,
sådan som der blev opfordret til i Amsterdamerklæringen. Sammen med andre initiativer på
vejområdet, som Kommissionen planlægger at vedtage i 2017, burde denne meddelelse
bidrage til at forme EU's fremtidige vejtransportsystem og overvinde de store udfordringer,
det står over for i dag. De foranstaltninger, der er nødvendige for at nå dette mål, og
tidsplanen herfor, er blevet identificeret og kræver en fælles indsats fra alle involverede
aktører.
Kommissionen vil bestræbe sig på at sikre synergier og sammenhæng mellem igangværende
og fremtidige initiativer og støtte EU's førerposition inden for samarbejdende, opkoblede og
automatiserede køretøjer. Den opfordrer alle berørte parter, navnlig medlemsstaterne og
industrien, til at støtte den strategi, som er blevet fremlagt i denne meddelelse, og samarbejde
på alle niveauer og på tværs af alle sektorer med henblik på vellykket indførelse af
samarbejdende, intelligente transportsystemer i 2019.
13