Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0773
Offentligt
1711884_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.11.2016
COM(2016) 773 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Arbejdsplan for miljøvenligt design for 2016-2019
DA
DA
kom (2016) 0773 - Ingen titel
1711884_0002.png
Arbejdsplan for miljøvenligt design for 2016-2019
1.
I
NDLEDNING
Der findes i EU en række juridiske instrumenter, der omsætter EU’s energi- og klimapolitiske
mål
1
til forskellige foranstaltninger. Sammen med reglerne om energimærkning bidrager
reglerne om miljøvenligt design til Kommissionens overordnede prioriterede målsætning om
at styrke Europas konkurrenceevne og øge jobskabelse og økonomisk vækst. Miljøvenligt
design sikrer lige konkurrencevilkår i det indre marked, fremmer investeringer og innovation
på en bæredygtig måde og medfører besparelser for forbrugerne, samtidig med at det
reducerer udledningerne af CO
2
. Det bidrager til energiunionen og målet for
energieffektiviteten i 2030, de fælles klimamål og målsætningen om et mere udbygget og
mere retfærdigt indre marked. Rammerne for miljøvenligt design og energimærkning har
været et af de mest effektive politiske instrumenter på EU-niveau for fremme af
energieffektivitet og anslås at bidrage med omkring halvdelen af energisparemålene for 2020.
Rammerne for miljøvenligt design og energimærkning tjener det dobbelte formål at sikre, at
der kommer flere energieffektive produkter på markedet (gennem miljøvenligt design),
samtidig med at de giver forbrugerne et incitament til og mulighed for at købe de mest
energieffektive produkter på basis af nyttige oplysninger (gennem energimærkning). Dermed
reducerer disse rammer forbrugernes og virksomhedernes energiforbrug og derved deres
energiregninger og regninger til vand, varme og el. Desuden beskytter de det indre marked og
forhindrer unødvendige omkostninger for erhvervslivet og forbrugerne, der skyldes
forskellige nationale krav.
Det skønnes, at der med disse rammer i 2020 vil være opnået energibesparelser i
primærenergi på ca. 175 Mtoe om året, svarende til mere end Italiens årlige forbrug af
primærenergi. For forbrugerne svarer det til en årlig besparelse i energiudgifterne på 490 EUR
pr. husstand. Derudover skønnes denne politik at give industri-, engros- og
detailhandelssektoren ca. 55 mia. EUR i ekstra indtægter om året, som for en dels
vedkommende kan omsættes til yderligere 800 000 direkte job i de berørte sektorer. Som
sådan bidrager den også til energisikkerheden ved at reducere importen af energi til EU
svarende til 1,3 mia. tønder olie hvert år og ved at reducere udledningerne af CO
2
med 320
mio. ton årligt
2
.
Begrænsningen af energiefterspørgslen er en af de fem dimensioner i energiunionens
rammestrategi
3
. En ambitiøs politik for miljøvenligt design og energimærkning vil fortsat
være helt afgørende for bestræbelserne på at nå de prioriterede målsætninger, som
Kommissionen har sat sig for energiunionen, og den vil bidrage til opnåelsen af de
klimapolitiske mål, der blev aftalt i december 2015 på COP21 i Paris.
Denne arbejdsplan for miljøvenligt design bidrager til Kommissionens nye initiativ om den
cirkulære økonomi
4
, som fremmer omstilling til en mere cirkulær økonomi i EU gennem en
række tiltag, der dækker produkter og materialer i hele deres livscyklus. Der er et stigende
behov for, og en politisk prioritering af, forbedret ressourceeffektivitet i EU. Produktdesign er
et centralt aspekt i denne henseende, da det kan have væsentlige virkninger på tværs af
1
2
Klima- og energistrategi 2020: KOM(2010) 639 final; Klima- og energistrategi 2030: COM(2014) 15 final.
Ecodesign Impact Accounting Study, VHK, 2014.
3
COM(2015) 80 final.
4
En EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi COM (2015) 614/2 vedtaget den 2.12.2015.
2
kom (2016) 0773 - Ingen titel
1711884_0003.png
produktets livscyklus, f.eks. ved at gøre et produkt mere holdbart, lettere at reparere, genbruge
eller genanvende. Direktivet om miljøvenligt design dækker allerede alle betydelige
miljømæssige påvirkninger gennem produkternes livscyklus, men fokus har hidtil været på
energieffektive forbedringer. Fremadrettet bør miljøvenligt design yde et langt større bidrag
til den cirkulære økonomi, f.eks. ved mere systematisk at rette op på problemer omkring
materialeeffektivitet, f.eks. holdbarhed og genanvendelighed.
I denne handlingsplan fastlægges Kommissionens prioriterede arbejdsmål under rammen for
miljøvenligt design og energimærkning 2016-2019. Med afsæt i det arbejde, der er gjort under
de to første arbejdsplaner, præsenterer den nye arbejdsplan det igangværende arbejde og
kommende revisioner af eksisterende produktspecifikke foranstaltninger. Den identificerer
yderligere produktgrupper, der skal ses nærmere på (gennem undersøgelser, høring af aktører
og vurdering af miljøvirkninger) med det formål at bane vej for eventuelle forslag fra
Kommissionen om krav til miljøvenligt design og/eller energimærkning. Samtidig beskriver
den, hvorledes miljøvenligt design vil bidrage bedre til opnåelse af målene for den cirkulære
økonomi. Samlet set vil nye foranstaltninger på basis af nye produkter i arbejdsplanen for
miljøvenligt design, ud over revisioner af eksisterende foranstaltninger, skønsmæssigt kunne
give årlige besparelser i primærenergien i 2030 på over 600 TWh (eller 50 Mtoe). Det svarer
til Sveriges årlige forbrug af primærenergi, eller en reduktion af CO
2
-udledningerne med ca.
100 mio. ton om året i 2030.
2.
A
RBEJDSPLANEN FOR MILJØVENLIGT DESIGN OG DENS ROLLE
Både direktivet om miljøvenligt design og direktivet om energimærkning er rammedirektiver.
De indeholder betingelserne og kriterierne for vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger,
der fastsætter bindende krav, der er specifikke for den enkelte produktgruppe
5
. Der fastlægges
prioriteringer for produktgrupper, der skal undersøges under denne ramme, gennem løbende
arbejdsplaner som foreskrevet i artikel 16, stk. 1, i direktivet om miljøvenligt design, i
henhold til hvilken Kommissionen skal offentliggøre en arbejdsplan, hvori der for de følgende
tre år
opstilles en vejledende liste over energiforbrugende produktgrupper, som skal
prioriteres
i forbindelse med gennemførelsen af foreløbige undersøgelser og senere
vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger.
Denne nye arbejdsplan bygger på det arbejde, der er gjort siden midten af 2005 for de
produktgrupper, der er anført i artikel 16, stk. 2, i direktivet om miljøvenligt design fra 2005
6
(overgangsperiode) og på de første to arbejdsplaner for perioden 2009-2011
7
og 2012-2014
8
.
5
For
en
oversigt
over
eksisterende
gennemførelsesforanstaltninger
henvises
til:
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/list_of_enegy_labelling_measures.pdf.
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/list_of_ecodesign_measures.pdf.
6
EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29-58.
7
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Etablering af arbejdsplanen for 2009-2011 i
henhold til direktivet om miljøvenligt design (KOM/2008/660 endelig).
8
http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sustainable-business/documents/eco-design/working-plan/files/comm-
swd-2012-434-ecodesign_en.pdf.
3
kom (2016) 0773 - Ingen titel
1711884_0004.png
3.
3.1.
A
KTUEL SITUATION
Vedtagne gennemførelsesforanstaltninger
Som et resultat af den omtalte prioritering af arbejdet iværksatte Kommissionen forberedende
undersøgelser, der har udmøntet sig i vedtagelsen af 28 forordninger om miljøvenligt design,
16 delegerede forordninger om energimærkning og 3 anerkendte frivillige aftaler.
Desuden blev der for disse produktgrupper igangsat ca. 40 standardiseringsmandater. En liste
over eksisterende harmoniserede standarder til støtte for forordningerne om miljøvenligt
design er tilgængelig på Europa-webstedet
9
.
3.2
Igangværende arbejde
Der arbejdes fortsat på en række af de identificerede prioriterede produktgrupper på
tidspunktet for vedtagelsen af denne arbejdsplan, og dette arbejde befinder sig på forskellige
udviklingsstadier. Tabellen nedenfor viser en oversigt over det igangværende arbejde, samt de
forventede besparelser, hvor disse oplysninger er tilgængelige
10
.
Sideløbende med denne arbejdsplan er Kommissionen i færd med at vedtage følgende
foranstaltninger med et anslået energibesparelsespotentiale på over 100 TWh om året i sparet
primærenergi i 2030:
en foranstaltning for miljøvenligt design for luftvarme- og køleprodukter
11
en foranstaltning for miljøvenligt design
12
og energimærkning
13
vedrørende
måletolerancer til forbedring af produkttest og reduktion af mulighederne for snyd
en henstilling om selvregulering
14
med retningslinjer til støtte for industrien i søgning
efter frivillige aftaler som et alternativ til lovregulering.
Der pågår yderligere arbejde, som det fremgår af tabellen nedenfor:
9
http://ec.europa.eu/growth/tools-databases/mandates/.
I overensstemmelse med eksisterende praksis for konsekvensanalyse af grupper af produkter med miljøvenligt
design antages omdannelseseffektiviteten for kraftværkers produktion af elektricitet at være 40 % i EU (dvs. 2,5
Mtoe primærenergi som brændsel [gas, olie, kul, osv.] er nødvendig for hver 1 Mtoe energi, der produceres, og
som slutforbrugeren vil blive faktureret for).
11
Kommissionens forordning om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF om
rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter for så vidt angår krav til
miljøvenligt design af luftvarmeprodukter, køleprodukter, HT-chillers til proceskøling og fancoil-enheder.
[C(2016) 7769 final].
12
Kommissionens forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1275/2008, (EF) nr. 107/2009, (EF) nr.
278/2009, (EF) nr. 640/2009, (EF) nr. 641/2009, (EF) nr. 642/2009, (EF) nr. 643/2009, (EU) nr. 1015/2010,
(EU) nr. 1016/2010, (EU) nr. 327/2011, (EU) nr. 206/2012, (EU) nr. 547/2012, (EU) nr. 932/2012, (EU) nr.
617/2013, (EU) nr. 666/2013, (EU) nr. 813/2013, (EU) nr. 814/2013, (EU) nr. 66/2014, (EU) nr. 548/2014, (EU)
nr. 1253/2014, (EU) 2015/1095, (EU) 2015/1185, (EU) 2015/1188, (EU) 2015/1189 og (EU) 2016/XXX
[C(2016) 7769 final] for så vidt angår brug af tolerancer i verifikationsprocedurer. [C(2016) 7767 final].
13
Kommissionens delegerede forordning om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
1059/2010, (EU) nr. 1060/2010, (EU) nr. 1061/2010, (EU) nr. 1062/2010, (EU) nr. 626/2011, (EU) nr. 392/2012,
(EU) nr. 874/2012, (EU) nr. 665/2013, (EU) nr. 811/2013, (EU) nr. 812/2013, (EU) nr. 65/2014, (EU) nr.
1254/2014, (EU) 2015/1094, (EU) 2015/1186 og (EU) 2015/1187 for så vidt angår brug af tolerancer i
verifikationsprocedurer. [C(2016) 7765 final].
14
Kommissionens henstilling om retningslinjer for selvregulerende foranstaltninger, der er vedtaget af industrien
i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF. [C(2016) 7770 final].
10
4
kom (2016) 0773 - Ingen titel
1711884_0005.png
Foranstaltning
Status
Forventede
besparelser i
primærenergi i
2030
15
(hvor
tilgængelige; i
TWh om året)
48
5
Køleudstyr til kommercielt brug
Konsultationsforum afholdt den 2.7.2014
Konsekvensanalyse afsluttet
Kompressorer
Konsultationsforum afholdt den 29.9.2014
Konsekvensanalyse pågår
Vinduer
Konsultationsforum afholdt den 30.9.2015
Konsekvensanalyse pågår
40
(kun
energimærkningsbest
emmelser)
9
(frivillig aftale om
metalforarbejdende
værktøjsmaskiner;
forordning om
svejseapparater)
4
Værktøjsmaskiner og
svejseapparater
Konsultationsforum afholdt den 6.5.2014
Konsekvensanalyse pågår
Professionelle vaskemaskiner,
tørretumblere og
opvaskemaskiner
Virksomhedsservere,
datalagring og hjælpeudstyr
Konsultationsforum afholdt den 29.11.2013
Standardiseringsarbejde pågår.
Forberedende undersøgelse afsluttet i august
2015
Op til 43 for
fuldstændige
produktkrav
Betydeligt
ressourcebesparende
potentiale
Vandrelaterede produkter
Forberedende undersøgelse afsluttet i december
2014 (endnu ikke offentliggjort)
Op til 70 (og 1900
Mm
3
indvundet vand)
i 2025; op til 17 (og
700 Mm
3
indvundet
vand) i 2030
(kun
energimærkningsbest
emmelser)
Intelligente apparater
Forberedende undersøgelse pågår
Lysstyringssystemer
Forberedende undersøgelse pågår
Ovne til industrielt brug og ovne
til laboratoriebrug
Konsultationsforum afholdt den 16.5.2014.
Forordninger
om
miljøvenligt
design/energimærkning vil ikke blive foreslået
på nuværende tidspunkt (*)
15
Med undtagelse af vandrelaterede produkter, for hvilke tallene for besparelser i både 2025 og 2030 er
medtaget.
5
kom (2016) 0773 - Ingen titel
1711884_0006.png
Elkabler
Forordninger om miljøvenligt
design/energimærkning vil ikke blive foreslået
på nuværende tidspunkt (*)
Dampkedler
Forordninger om miljøvenligt
design/energimærkning vil ikke blive foreslået
på nuværende tidspunkt (*)
(*) Resultatet af de forberedende undersøgelser tydede på, at miljøvenligt design og energimærkning ikke hørte
til de bedst egnede reguleringsmuligheder til at sikre disse produkters energieffektivitet, og at der fandtes andre
reguleringsinstrumenter, der allerede omfattede i det mindste en del af det eksisterende
energibesparelsespotentiale.
3.3.
Revision
De fleste af de hidtil vedtagne foranstaltninger til gennemførelse af miljøvenligt design og
energimærkning indeholder revisionsklausuler, som kommer i spil i de kommende år.
Følgende tabel indeholder en sammenfattende oversigt over de forordninger, der skal
revideres til og med 2019, med angivelse af de potentielle energibesparelser og betydningen
af et eventuelt ressourcebesparelsespotentiale.
Kommissionen vil under disse revisioner undersøge, hvordan aspekter, der er relevante for
den cirkulære økonomi, som f.eks. ressourceeffektivitet, reparerbarhed, genanvendelighed og
holdbarhed, kan vurderes og inddrages, når de eksisterende foranstaltninger revideres.
Foranstaltning
Status
Forventede
besparelser i
forbruget af
primærenergi i
2030 (hvor
tilgængelige; i
TWh om året)
afholdt
den
83
Betydeligt
ressourcebesparende
potentiale
6
Fjernsynsmodtagere (revision) og
elektroniske skærme
Konsultationsforum
10.12.2014
Høring af andre tjenestegrene afsluttet.
WTO-notifikation pågår
Eksterne strømforsyninger
Konsultationsforum afholdt den
29.4.2015. Hensigten er at tilpasse til
nye regler i USA.
Revisionsundersøgelse afsluttet i juli
2014
Konsekvensanalyse pågår
Ventilatorer
Revisionsundersøgelse afsluttet i marts
2015
Konsekvensanalyse pågår
Belysningsprodukter
Revisionsundersøgelse afsluttet i
Elmotorer
75
25
125
6
kom (2016) 0773 - Ingen titel
1711884_0007.png
december 2015
Konsekvensanalyse pågår
Husholdningskøleskabe og -frysere
Revision pågår
13
Betydeligt
ressourcebesparende
potentiale
Opvaskemaskiner og vaskemaskiner,
herunder kombinerede vaske-
/tørremaskiner
Revision pågår
11
Betydeligt
ressourcebesparende
potentiale
Revision pågår
Elektriske og elektroniske
husholdningsapparaters og
kontorudstyrs strømforbrug i
standbytilstand og slukket tilstand
Vandpumper
Revision pågår
Vandvarmere og varmtvandsbeholdere
Støvsugere
Computere og computerservere
Revision i september 2016 af visse
krav.
Revision i september 2016 af
specifikke holdbarhedskrav
Revision pågår
Betydeligt
ressourcebesparende
potentiale
Cirkulationspumper
Revision pågår
Klimaanlæg og komfortventilatorer
Transformatorer
Tørretumblere
Revision i april 2017
Revision i juni 2017
Revision i maj/november 2017
Betydeligt
ressourcebesparende
potentiale
Støvsugere
Kedler til fast brændsel
Produkter til lokal rumopvarmning til
fast brændsel
Produkter til rumopvarmning og
vandvarmere
Produkter til lokal rumopvarmning
Ventilationsaggregater
Revision i august 2018
Revision i august 2018 af specifikke
krav til tredjepartscertificering
Revision i august 2018 af specifikke
krav til tredjepartscertificering
Revision i september 2018
Revision i januar 2019
Revision i december 2019
4.
V
EJLEDENDE LISTE OVER NYE PRODUKTGRUPPER FOR ARBEJDSPLANEN
2016-2019
Som forberedelse til denne arbejdsplan iværksatte Kommissionen en undersøgelse, der skulle
identificere eventuelle yderligere energirelaterede produktgrupper, der havde betydeligt
energibesparelsespotentiale, og som ikke var medtaget i overgangsperioden eller i de tidligere
arbejdsplaner. Dette udkast til arbejdsplan blev efterfølgende undersøgt igen i lyset af
handlingsplanen for den cirkulære økonomi.
7
kom (2016) 0773 - Ingen titel
1711884_0008.png
Undersøgelsen foretog et kvantitativt skøn af energibesparelsespotentialet som følge af
forbedringer i den samlede energieffektivitet for hver produktgruppe. Derudover blev der i
relation til den cirkulære økonomi foretaget en kvalitativ vurdering af andre miljøvirkninger
16
nævnt i direktivet om miljøvenligt design, samt en vurdering af den eksisterende
regeldækning af disse miljøvirkninger. De endelige rapporter for de forskellige opgaver i
undersøgelsen findes på et særligt websted
17
.
Kommissionen hørte konsultationsforummet, i overensstemmelse med artikel 18 i direktivet
om miljøvenligt design, for at tage højde for bemærkninger fra medlemsstaternes
repræsentanter og aktører ved opstillingen af denne arbejdsplan og den vejledende liste over
produktgrupper
18
.
Energibesparelsespotentialet for de resterende energirelaterede produkter, der blev
identificeret i undersøgelsen, er for visse produkter lavere end for de produkter, der blev
identificeret i tidligere arbejdsplaner. Kommissionen vil derfor, sideløbende med revisionen
af eksisterende forordninger, iværksætte særlige undersøgelser for de produkter fra
ovennævnte undersøgelse, der har de største energibesparelsespotentialer:
systemer til bygningsautomation og bygningsstyring
elkedler
håndtørrere
elevatorer
solpaneler og vekselrettere
kølecontainere
højtryksrensere
19
.
De ovenfor identificerede produktgrupper vil blive genstand for forberedende undersøgelser,
der ser nærmere på miljøforbedringspotentialet, herunder aspekter, der er relevante for den
cirkulære økonomi som beskrevet i kapitel 5, og leverer elementerne for identifikation af
politikmuligheder i de efterfølgende konsekvensanalyser.
Ved forberedelsen af mulige gennemførelsesforanstaltninger, der fastlægger krav om
miljøvenligt design eller energimærkning for ovennævnte energirelaterede produkter, er
Kommissionen bundet af de kriterier, der er fastlagt i direktivets artikel 15, stk. 5. Desuden vil
der blive lagt vægt på at undgå eventuelle overlapninger med eksisterende EU-forordninger,
der allerede finder anvendelse for disse produkter. Navnlig vil der ikke blive foreslået nogen
foranstaltning
vedrørende
miljøvenligt
design
for
bygningsautomations-
og
bygningsstyringssystemer, hvis det findes, at energibesparelsespotentialet i bygninger kan
sikres bedre gennem ændringer i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og/eller
direktivet om energieffektivitet. For at undgå unødvendig regulering vil der ikke blive
foreslået nogen foranstaltning vedrørende miljøvenligt design, såfremt størstedelen af
energibesparelsespotentialet for elevatorer allerede er omfattet af andre forordninger om
miljøvenligt design vedrørende deres komponenter, som f.eks. forordningen om elmotorer.
16
17
18
19
Herunder vandforbrug i brugsfasen; hjælpematerialer (f.eks. opvaskemidler) forekomst af kritiske
råmaterialer, flammehæmmere, blødgørere (phthalater) eller andre giftige stoffer; forekomst af F-gasser;
stråling; sikkerhed (brændstoflækage, vibrationer, osv.); sundhed (hygiejne, støjniveauer osv.); holdbarhed
(genbrugsmuligheder,
opgradereringsmuligheder,
reparationsmuligheder,
osv.);
bortskaffelse
(genanvendelighed, genanvendte materialer); samt direkte emissioner til luft, vand og jord.
Se også:
http://www.ecodesign-wp3.eu/documents.
Konsultationsforummet for miljøvenligt design afholdt den 28.10.2015.
Det forventes, at det af de tilgængelige politiske muligheder kun er energimærkning, der kan anvendes, da
det energibesparende potentiale ikke synes at begrunde en løsning med miljøvenligt design.
8
kom (2016) 0773 - Ingen titel
I betragtning af de specifikke egenskaber for
IKT-produkter
(der ikke er medtaget i
ovennævnte produktgrupper) foreslås der for disse produkter en særlig behandling, som
ligeledes fuldt ud vil tage højde for deres potentiale for den cirkulære økonomi, hvilket er
særligt relevant i forbindelse med mobiltelefoner/smartphones.
For IKT-produkter har det vist sig meget vanskeligt at foretage et pålideligt skøn over deres
energibesparelsespotentiale i betragtning af usikkerheden omkring den fremtidige udvikling
på markedet. Derudover er der for så vidt angår IKT-produktsektorerne, der er i rivende
udvikling, sat spørgsmålstegn ved, om processen i forbindelse med miljøvenligt
design/energimærkning (som i gennemsnit varer ca. 4 år) egner sig til fastlæggelse af
minimumskriterier for energi- og ressourceeffektivitet. Samtidig har de frivillige aftaler, der
er blevet anerkendt for visse elektronikprodukter (dvs. billedreproducerende udstyr,
spilkonsoller og komplekse settopbokse), som alternativer til reguleringsmæssige
foranstaltninger, ikke altid vist sig at kunne nå målene for miljøvenligt design hurtigere.
Tillige skal Energy Star-aftalen mellem EU og USA, i henhold til hvilken begge jurisdiktioner
fastsætter de samme frivillige effektivitetskrav for kontorudstyr, revideres, inden den udløber
i 2018. Endelig kræver den stigende konnektivitet af visse produkter – det være sig i hjemmet
eller i industrien – og indførelsen af intelligente apparater og deres virkning på systemets
samlede effektivitet, nøje overvejelse.
Kommissionen vil i betragtning heraf iværksætte en mere indgående vurdering af følgende
IKT-produkter med henblik på eventuelt at medtage dem i arbejdsplanen for miljøvenligt
design:
gateways (hjemmenetværksudstyr)
mobiltelefoner/smartphones
basisstationer.
Dette vil gøre det muligt at fastlægge den bedste politiske strategi for forbedring af deres
energieffektivitet og bredere aspekter for den cirkulære økonomi. Digitale skilte og trådløse
ladere vil blive omfattet af det igangværende arbejde med en revision af de eksisterende
foranstaltninger for miljøvenligt design til fjernsyn og eksterne strømforsyninger.
5.
B
IDRAG TIL DEN CIRKULÆRE ØKONOMI
Muligheden for at reparere, genfremstille eller genanvende et produkt og dets komponenter og
materialer afhænger for en stor dels vedkommende af produktets oprindelige design. Det er
derfor afgørende, at disse aspekter indgår i overvejelserne, når man undersøger eventuelle
gennemførelsesforanstaltninger vedrørende miljøvenligt design. Fokus har hidtil ligget på at
forbedre produkternes energieffektivitet, selv om bestemmelserne om ressourceeffektivitet har
været en del af direktivet siden dets vedtagelse i 2005, og blev indført for visse
produktgrupper med kriterier for f.eks. vandforbrug og holdbarhed.
Med denne nye handlingsplan ønsker Kommissionen at undersøge muligheden for at opstille
mere produktspecifikke og/eller horisontale krav på områder som holdbarhed (f.eks. krav om
minimumslevetid for produkter eller kritiske komponenter), reparerbarhed (f.eks.
tilgængelighed af reservedele og reparationshåndbøger, reparation), opgraderbarhed,
demontering (f.eks. let fjernelse af visse komponenter), information (f.eks. mærkning af
plastdele) og lettere genbrug og genanvendelse (f.eks. undgåelse af inkompatibelt plast),
drivhusgasser og andre udledninger. Samtidig ønsker Kommissionen derudover at skabe det
videnskabelige grundlag for udvikling af tilsvarende kriterier, der opfylder kravene i
direktivet om miljøvenligt design. Dette vil ske både for nye produktgrupper, der identificeres
i kapitel 4, og for kommende revisioner af eksisterende produktspecifikke foranstaltninger,
der står opført i kapitel 3, idet der skal tages højde for de skønnede fordele og omkostninger
9
kom (2016) 0773 - Ingen titel
1711884_0010.png
ved de foreslåede foranstaltninger, samt for direktivets bilag II, i henhold til hvilket kravene
om at forbedre produktets miljømæssige egenskaber ikke må medføre væsentlige ydelsestab
eller nedsat anvendelighed for forbrugerne. Derudover skal alle krav kunne verificeres og
gennemføres.
Navnlig bør spillerummet for forbedringer i udviklingen af krav til materialeeffektivitet i
produktforordningerne undersøges mere systematisk. Til dette formål vil Kommissionen
udvikle en såkaldt "værktøjskasse" for miljøvenligt design i den cirkulære økonomi, f.eks. i
form af vejledning i inddragelse af ressource- og materialeeffektivitetsaspekter for nye
produktgrupper og ved revision af eksisterende gennemførelsesforanstaltninger. Baseret på en
indgående analyse ville en sådan værktøjskasse levere konkrete eksempler på, hvordan disse
aspekter kunne inddrages i produktspecifikke eller horisontale krav.
Kommissionen vil ligeledes forbedre metodegrundlaget med henblik på en mere systematisk
vedtagelse af krav relateret til materialeeffektivitet i produktforordninger, både nye
forordninger og forordninger, der skal revideres. Der er i den forbindelse blevet vedtaget en
standardiseringsanmodning til de europæiske standardiseringsorganisationer om aspekter
vedrørende materialeeffektivitet
20
. Denne anmodning dækker primært følgende aspekter:
forlængelse af produktlevetid
mulighed for at genbruge komponenter eller genanvende materialer fra produkter, når
de er udtjente
brug af genbrugte komponenter og/eller genanvendte materialer i produkter.
De standarder, der skal udformes i overensstemmelse med den pågældende
standardiseringsanmodning, vil være af generel karakter og vil bidrage til udviklingen af
produktspecifikke og/eller horisontale standarder, som vil støtte mulige krav i forbindelse
med aspekter vedrørende materialeeffektivitet, såsom reparerbarhed og genanvendelighed.
Det pågående arbejde med produkters miljømæssige fodaftryk vil ligeledes bidrage til
opfyldelsen af dette mål.
6.
M
ARKEDSOVERVÅGNING OG INTERNATIONALT SAMARBEJDE
Det skønnes, at 10 %-25 % af alle produkter på markedet ikke overholder kravene til
miljøvenligt design og energimærkning. Det betyder, at ca. 10 % af de ønskede
energibesparelser går tabt. Det svarer i absolutte tal til ca. 17 Mtoe primærenergi hvert år. Det
er derudover vildledende for forbrugerne, der kan risikere højere energiregninger.
Medlemsstaterne er ansvarlige for markedsovervågning, og der er behov for en endnu større
indsats for at nedbringe antallet af produkter på EU-markedet, der ikke overholder kravene,
dette til trods for de seneste års betydelige forbedringer i håndhævelsesaktiviteterne.
For at forbedre håndhævelsen fremmer Kommissionen allerede samarbejdet mellem nationale
markedsovervågningsmyndigheder via administrative samarbejdsgrupper ("ADCO") om
miljøvenligt design og om energimærkning. Derudover støtter Kommissionen specifikke
fælles overvågningsprojekter, som f.eks. det EU-finansierede projekt "EEpliant", og vil
fortsætte med at gøre dette fremadrettet. Kommissionens forordninger om måletolerancer, der
nævnes under pkt. 3.2, samt Kommissionens forslag til en forordning om energimærkning,
der i øjeblikket er genstand for forhandlinger mellem institutionerne,
21
vil ligeledes bidrage til
håndhævelsen.
20
21
Kommissionens afgørelse C(2015) 9096 vedtaget den 17.12.2015.
COM(2015) 341 final.
10
kom (2016) 0773 - Ingen titel
Den Europæiske Union hører til verdens førende inden for udvikling af minimumskrav til
energieffektivitet og energimærkning af produkter. Mange andre lande forfølger lignende
strategier, og vores forordninger og layoutet for A-G mærkning nyder stor anerkendelse
internationalt. Derudover spiller EU en vigtig rolle i international standardisering. Denne
indsats er vigtig for europæiske virksomheder, da den er med til at sikre mere lige
konkurrencevilkår, reducerer omkostningerne til overholdelsen af kravene og skaber
muligheder i udlandet.
Kommissionen vil derfor fortsætte bestræbelserne på sammen med andre lande at skabe større
global konvergens med hensyn til standarder, testmetoder og om muligt minimumskrav, f.eks.
gennem international standardisering, produktspecifikke aftaler eller som led i bilaterale
handelsaftaler.
7.
U
DSIGTER
Kommissionen planlægger at arbejde på følgende prioriterede områder i de kommende år:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
afslutning af det løbende arbejde omkring produkter, der er identificeret i tidligere
arbejdsplaner
gennemførelse af revisionen af eksisterende foranstaltninger identificeret i kapitel 3
indledning af forberedende undersøgelser for de produktgrupper, der er identificeret i
kapitel 4
styrkelse af det bidrag, som direktivet om miljøvenligt design yder til en mere
cirkulær økonomi
fremme af et styrket samarbejde mellem medlemsstaterne om markedsovervågning
med det formål bedre at håndhæve eksisterende forordninger
styrkelse af samarbejdet med internationale partnere om at fremme yderligere
konvergens og test- og målemetoder, og eventuelt minimumskrav for energimæssig
ydeevne.
11