Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0822
Offentligt
1713981_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.1.2017
SWD(2016) 462 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv
{COM(2016) 822 final}
{SWD(2016) 463 final}
DA
DA
kom (2016) 0822 - Ingen titel
1713981_0002.png
Resumé
Konsekvensanalyse af forslag til indførelse af en proportionalitetstest i forbindelse med reguleringen af erhverv
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
Med ca. 5 600 lovregulerede erhverv i EU, som direkte berører en stor del af den europæiske
arbejdsstyrke, udgør ikkeproportionel regulering en væsentlig hindring for det indre marked for
tjenesteydelser og har vidtrækkende negative økonomiske konsekvenser. Reguleringsbeslutninger
tages ofte uden grundig analyse eller gennemsigtige procedurer. I henhold til direktivet om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer skal medlemsstaterne vurdere proportionaliteten af
deres regulering, men direktivet indeholder ikke noget fælles sæt af kriterier for, hvordan dette skal
ske, eller for, hvordan det undgås at vedtage ikkeproportionelle foranstaltninger.
Hvilke resultater forventes der af initiativet?
Det er målet at fastsætte minimumskriterier gennem tilvejebringelsen af en gennemsigtig og
forudsigelig ramme for medlemsstaterne til vurdering af proportionaliteten forud for vedtagelsen af ny
regulering. Det forventes at hindre ikkeproportionale foranstaltninger ved at:
gøre proportionalitetskontroller mere objektive, grundigere og mere sammenlignelige
sikre, at reglerne anvendes på en ensartet måde af alle nationale myndigheder
kræve solid dokumentation og inddragelse af interesserede parter i politikskabelsen
fremme innovationen og samtidig sikre, at reglerne i kraft af periodiske revisioner er
opdaterede
sørge for, at analysen gøres offentligt tilgængelig og dermed kan blive genstand for
peerevaluering.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
Den nuværende ujævne kontrol med reguleringen af erhverv har en negativ indvirkning på det indre
marked, leveringen af tjenesteydelser og erhvervsudøveres mobilitet. Individuelle medlemsstaters
tiltag vil ikke alene sikre en sammenhængende retlig ramme i EU og rette op på de aktuelle
problemer, som nationale myndigheder står over for. Målene for handlingen kan på grund af
handlingernes omfang og virkninger bedre opnås på EU-plan gennem indførelsen af en fælles og
sammenlignelig vurderingsordning for hele EU, Set i lyset af den hyppige ændring af reguleringen af
erhverv er der uden handling fra EU's side risiko for, at gabet mellem dem, som allerede anvender
god reguleringspraksis, og dem, som ikke gør, vil øges og medføre øgede forskelle i kvaliteten af
reguleringen. Dette har i sidste ende en negativ indvirkning på adgangen til et erhverv med negative
konsekvenser for mobilitet og økonomiske resultater til følge.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
Der blev overvejet tre løsninger: 1) Retningslinjer og dybtgående udveksling af oplysninger mellem
myndigheder kan være en hjælp for medlemsstaterne til at foretage proportionalitetstest. Indførelse
af en proportionalitetstest for lovregulerede erhverv i hele EU kunne omfatte flere optioner. En løsning
kunne være fastsættelse af minimumskriterier for udførelse af proportionalitetskontroller baseret på
og som supplement til retspraksis og indførelse af gennemsigtighed i medlemsstaternes vurderinger
ved en bindende retsakt (2a) eller en henstilling (2b). Hertil kunne føjes yderligere proceduremæssige
aspekter såsom offentlige høringer og regelmæssige revisioner til sikring af, at
proportionalitetskontroller gennemføres på en objektiv og uafhængig måde, der kan sikre grundige
vurderinger inden for alle områder af virksomhed (der foreligger to delløsninger svarende hertil, (3a)
et EU-direktiv og (3b) en henstilling). Selv om løsningerne ikke gensidigt udelukker hinanden, er
2
kom (2016) 0822 - Ingen titel
1713981_0003.png
løsning 3a den foretrukne, da den på den mest hensigtsmæssige måde vil kunne håndtere
problemerne på alle reguleringsniveauer (ex ante-virkning) og afkaster flest fordele.
Hvem støtter hvilken løsning?
Der er generel enighed blandt interesserede parter om, at der burde handles på EU-plan med henblik
på at indføre klarhed og en fælles tilgang for så vidt angår proportionalitetstest, og stærk opbakning
til en obligatorisk løsning.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Fordelene for erhvervsudøvere, forbrugerne og den offentlige administration består i, at den vil sikre
en bedre regulering ved at forhindre vedtagelsen af ikkeproportionelle regler. Et EU-direktiv ville sikre,
at medlemsstaterne gennemfører testen på en ensartet måde med henblik på at undgå fragmentering
af det indre marked. Den bindende løsning forpligter til objektiv forudgående analyse, klarhed og
udveksling af oplysninger med det formål at fremme pålidelige og grundige test til dokumentation for
holdbarheden af de endelige beslutninger. Den foretrukne løsning ville øge tilliden, innovationen og
den teknologiske udvikling gennem regelmæssige revisioner af national regulering af erhverv.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Omkostningerne ved proportionalitetsvurderinger i almindelighed hidrører hovedsagelig fra de
gældende forpligtelser, jf. direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer samt
retspraksis, og udgøres således ikke af nye supplerende administrative omkostninger. Imidlertid kan
udvidelsen af anvendelsesområdet med henblik på tilføjelse af proceduremæssige aspekter såsom
offentlige høringer øge omkostningerne og arbejdsbyrden for offentlige myndigheder. På den anden
side ville den foretrukne løsning have en positiv indvirkning på det indre marked for liberale erhverv
og vil bidrage til at undgå ikkeproportionelle reguleringsbarrierer inden for alle områder af virksomhed
på en konsistent måde. Den forventes at fremme social og økonomisk integration, særlig for unge,
faglærte arbejdstagere.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomhederne?
Løsningen medfører ingen forpligtelser for erhvervsudøvere og virksomheder. Tværtimod burde
undgåelsen af unødvendige byrder være til fordel for dem.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
Der vil være en begrænset stigning i administrationsomkostningerne for såvel nationale myndigheder
som Kommissionen, men denne virkning forventes i vid udstrækning udlignet af de lavere
sagsomkostninger ved manglende overholdelse af proportionalitetsprincippet.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
Der forventes ingen andre virkninger af betydning. De grundliggende rettigheder respekteres fuldt ud.
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
Kommissionen vil jævnligt rapportere om gennemførelsen af testen på nationalt plan, og der vil blive
gennemført en evaluering inden for fem år efter vedtagelsen.
3