Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0824
Offentligt
1713970_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.1.2017
COM(2016) 824 final
2016/0403 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort og dertil knyttede administrative
faciliteter
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2016) 439 final}
{SWD(2016) 442 final}
DA
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Tjenesteydelser tegner sig for omkring 70 % af EU's BNP og beskæftigelse, og fremme af
konkurrenceevnen for EU's markeder for tjenesteydelser er derfor af afgørende betydning for
jobskabelse og vækst i EU. Ved servicedirektivet, som blev vedtaget i 2006, er der fastsat
almindelige bestemmelser med henblik på at gøre det lettere for tjenesteydere at etablere sig
og at tilbyde tjenesteydelser på tværs af grænserne i det indre marked. Direktivet gav
anledning til en række reformer i mange medlemsstater, og resultatet var en stigning i EU's
BNP på skønsmæssigt 0,9 % over ti år.
Der findes imidlertid stadig et stort uudnyttet potentiale for vækst og jobskabelse. EU's
markeder for tjenesteydelser ville vinde ved en hurtigere vækst i produktiviteten og en mere
effektiv fordeling af ressourcer. Samhandelen med og investeringerne i grænseoverskridende
tjenesteydelser ligger fortsat på et lavt niveau. At tackle de resterende hindringer for mere
grænseoverskridende virksomhed vil bidrage til at styrke konkurrencen og dermed sikre flere
valgmuligheder og bedre priser for forbrugerne samt øget innovation. Ved at adressere disse
hindringer inden for de rammer, der allerede er fastsat med servicedirektivet, vil der potentielt
kunne opnås en stigning i EU's BNP på yderligere 1,7 %
1
. Mere velfungerende markeder for
tjenesteydelser vil desuden have en positiv indvirkning på industriens konkurrenceevne, idet
EU's fremstillingsindustri er en vigtig køber og slutbruger af tjenesteydelser. Faktisk tegner
tjenesteydelser sig for 40 % af værdien af et forarbejdet slutprodukt i EU. Velfungerende
markeder for tjenesteydelser er derfor en forudsætning for en konkurrencedygtig
fremstillingsindustri.
Af disse grunde understregede Det Europæiske Råd, at "[g]ennemførelsen af et dybere og
mere retfærdigt indre marked vil have afgørende betydning for at skabe nye job, fremme
produktiviteten og sikre et attraktivt klima for investeringer og innovation"
2
. Et mere
velfungerende indre marked er en af Europa-Kommissionens ti prioriteter. I sin strategi for
det indre marked, som blev vedtaget i oktober 2015, bebudede Kommissionen en række tiltag
med det formål at gøre det indre marked uden grænser for tjenesteydelser til virkelighed
3
.
Målsætningen er klar: at reducere hindringer med henblik på at gøre det lettere for
tjenesteydere at skabe nye forretningsmuligheder, samtidig med at forbrugerne sikres
tjenesteydelser af høj kvalitet. Dette forslag følger op på strategien for det indre marked.
Med servicedirektivet er der fastlagt en afbalanceret retlig ramme for opfyldelse af disse mål.
Direktivet sikrer, at nationale regler er ikke-diskriminerende, berettigede og står i rimeligt
forhold til målsætningerne vedrørende almene hensyn. Det foreskriver endvidere, at
medlemsstaterne skal reducere hindringer af administrativ karakter, som i praksis afskrækker
tjenesteydere fra at operere på tværs af grænserne. Servicedirektivet og de vigtige principper,
der er fastlagt ved det, vil ikke blive berørt af dette forslag.
Disse principper, som blev indført ved servicedirektivet, har muliggjort positive fremskridt i
retning af mere velfungerende EU-markeder for tjenesteydelser. Samtidig findes der i flere
nøgleservicesektorer stadig hindringer for øget integration af det indre marked. Dette gælder
1
2
3
Europa-Kommissionen: "Update of the study on the economic impact of the Services Directive" (2015).
Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 28. juni 2016.
Meddelelse fra Kommissionen om "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og
virksomhederne" af 28. oktober 2015.
DA
2
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0003.png
navnlig for flere erhvervstjenester og for bygge- og anlægssektoren, hvor det ofte ikke er let
for tjenesteydere at skabe forretningsmuligheder i andre medlemsstater. De konfronteres med
administrative hindringer, når de udvider til udlandet. Dette er blevet bekræftet i omfattende
kontakter med tjenesteydere
4
.
Tjenesteydere mødes af komplekse administrative formaliteter, når de indlader sig på
grænseoverskridende virksomhed. Det drejer sig blandt andet om manglende klarhed over,
hvordan tjenesteyderen skal overholde gældende regler, og det afskrækker virksomheder,
navnlig SMV'er, fra at forsøge at udnytte forretningsmuligheder i andre medlemsstater.
Tjenesteydere finder det vanskeligt at indhente oplysninger om gældende lovkrav og
procedurer, der skal følges for at få adgang til en anden medlemsstats marked. Derudover
tages der i de nationale regelsæt ofte kun højde for rent nationale situationer, uden at det
præciseres, hvordan reglerne finder anvendelse på tjenesteydere fra andre EU-medlemsstater.
Som følge heraf vil det for tjenesteydere, der forsøger at etablere sig permanent i en anden
medlemsstat eller at levere grænseoverskridende tjenesteydelser på midlertidig basis, ofte
være svært at gennemskue, hvilke regler der gælder og hvordan. Det er ofte kompliceret og
dyrt for tjenesteyderne at opfylde forskellige medlemsstaters administrative formaliteter.
Det europæiske e-tjenesteydelseskort har derfor til formål at mindske den administrative
kompleksitet for tjenesteydere, der ønsker at udvide deres aktiviteter til andre medlemsstater.
Det vil samtidig sikre, at medlemsstaterne kan regulere, i det omfang det er berettiget. Kortet
ville blive tilbudt til tjenesteydere på frivillig basis som en alternativ metode til at godtgøre, at
gældende nationale regler er overholdt. Det giver tjenesteydere mulighed for at anvende en
fuldt elektronisk procedure på EU-plan til opfyldelse af formaliteter, når de udvider til
udlandet, hvilket giver dem øget retssikkerhed og reducerer den administrative kompleksitet
væsentligt. Med e-kortet vil de kunne undgå administrative hindringer såsom usikkerhed om,
hvilke krav der gælder, udfyldelse af diverse blanketter på fremmedsprog, oversættelse,
bekræftelse eller autentificering af dokumenter og ikke-elektroniske procedurer.
Besparelserne ved de formaliteter, der er omfattet af e-kortproceduren, ville være betydelige i
forhold til den nuværende situation og kunne potentielt nå op på 50 % eller endnu mere
5
.
For en tjenesteyder, der har til hensigt midlertidigt at levere en grænseoverskridende
tjenesteydelse, ville e-kortet blive udstedt af hjemlandet. Værtslandene ville kunne gøre
indsigelse mod udstedelse af e-kortet, i tilfælde hvor servicedirektivet allerede giver dem
mulighed herfor på grundlag af et af de tvingende almene hensyn, der er nævnt i artikel 16.
Efter at have fået udstedt e-kortet ville tjenesteyderen kunne levere grænseoverskridende
tjenesteydelser i værtslandet på et midlertidigt grundlag. Værtslandenes beføjelser til at afvise
en ansøgning om et europæisk e-tjenesteydelseskort forbliver uændrede, i tråd med
servicedirektivets artikel 16.
Agter tjenesteyderen at levere tjenesteydelser gennem en filial, et agentur eller et kontor i en
anden medlemsstat, udstedes e-kortet af værtslandet. I dette tilfælde ville tjenesteyderen
stadig ansøge om e-kortet hos sit hjemlands myndigheder, som ville kontrollere, at
tjenesteyderen er etableret i dette land i overensstemmelse med gældende regler her. I anden
omgang ville hjemlandets myndigheder imidlertid indlede en procedure med det pågældende
værtslands myndigheder for at give sidstnævnte mulighed for at efterprøve, om den
ansøgende tjenesteyder opfylder værtslandets lovkrav, i overensstemmelse med
4
5
Blandt andet ni workshopper tilrettelagt af Kommissionen med tjenesteydere i grænseoverskridende
regioner.
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, "Impact Assessment accompanying the Proposal
for a Regulation of the European Parliament and of the Council introducing a European services e-card
and related administrative facilities", 2017.
DA
3
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0004.png
servicedirektivet. Som følge heraf ville der ikke ske nogen forskelsbehandling mellem
indenlandske og udenlandske tjenesteydere. Efter at have fået udstedt e-kortet ville
kortindehaveren kunne levere tjenesteydelser gennem et sekundært forretningssted (i form af
en filial, et agentur eller et kontor) i det pågældende værtsland.
Idéen med det europæiske e-tjenesteydelseskort svarer til tanken med det europæiske
erhvervspas (EPC), som medlemsstaternes myndigheder allerede er fortrolige med. EPC blev
gjort tilgængeligt i januar 2016, og det har vundet betydelig udbredelse blandt de
erhvervsudøvere, der er omfattet, og vist, at denne type forenklingsredskaber giver brugerne
praktiske fordele. Både det europæiske e-tjenesteydelseskort og EPC er frivillige elektroniske
procedurer, der finder anvendelse på EU-plan. Tjenesteyderne bestemmer selv, om de vil gøre
brug af det europæiske e-tjenesteydelseskort. Myndigheden i ansøgerens hjemland fungerer
som fælles kontaktpunkt. Begge ordninger bygger desuden på foruddefinerede, bindende
arbejdsgange for samarbejde mellem hjem- og værtslande, implementeret via det eksisterende
informationssystem for det indre marked (IMI), som blev oprettet ved IMI-forordningen
6
.
Samtidig har de to systemer forskellige formål. EPC letter udvekslingen af tjenesteydelser på
tværs af grænserne via anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for fysiske personer
som arbejdstagere eller selvstændige tjenesteydere i overensstemmelse med direktivet om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Det europæiske e-tjenesteydelseskort adresserer en langt bredere vifte af krav. Kortet ville
være tilgængeligt for fysiske personer, der er selvstændigt erhvervsdrivende, men også for
virksomheder, der ønsker at levere tjenesteydelser i en anden medlemsstat. I modsætning til
hvad der gælder for EPC, ville det europæiske e-tjenesteydelseskort også give adgang til
tekniske faciliteter, der letter de administrative formaliteter i forbindelse med udstationering
af personale i de medlemsstater, der har meddelt Kommissionen, at de ønsker at gøre brug af
IMI til dette formål. Denne mulighed for at gøre brug af IMI vil på ingen måde ændre ved
substansen i de gældende regler som fastsat ved direktiv 2014/67/EU. Inkluderet er også
regler, der skal gøre det lettere at opnå forsikringsdækning for tjenesteydelser, der leveres på
tværs af grænserne.
E-kortet ville omfatte krav, der falder ind under servicedirektivet, og ville således ikke
omfatte områder som skat, arbejdsret og socialsikring. Medlemsstaternes myndigheder vil
imidlertid ikke kunne kræve, at e-kortindehaveren skal fremlægge oplysninger, der allerede er
indeholdt i e-kortet, til brug i procedurer eller til formaliteter, som en tjenesteyder underkastes
i forbindelse med tildeling af en offentlig kontrakt, en projektkonkurrence eller en koncession,
stiftelse af datterselskaber eller registrering af filialer i henhold til selskabsretten og
registrering i obligatoriske socialforsikringsordninger.
Det europæiske e-tjenesteydelseskort ville — i første omgang — finde anvendelse på
erhvervstjenester og tjenesteydelser i bygge- og anlægssektoren, i det omfang de tilknyttede
aktiviteter allerede falder ind under servicedirektivet. Begge sektorer er af afgørende
betydning for EU's økonomi
7
. Tjenesteydere, der leverer tjenesteydelser i bygge- og
anlægssektoren eller erhvervstjenester, mødes ofte af stor administrativ kompleksitet, når de
udvider til udlandet. Desuden har væksten i produktiviteten i det seneste årti været meget lav i
begge disse sektorer, og samhandelen og investeringerne på tværs af grænserne er begrænset.
6
7
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt
samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens
beslutning 2008/49/EF ("IMI-forordningen") (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).
De to sektorer tegner sig tilsammen for ca. 20 % af EU's BNP og beskæftigelse (Eurostat).
DA
4
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
Øget grænseoverskridende konkurrence ville bidrage til
konkurrenceevnen i begge disse sektorer.
at
bevare og forbedre
Dette forslag omfatter også "revisionsklausuler" med henblik på fremtidig vurdering af
effekten af det europæiske e-tjenesteydelseskort, blandt andet med hensyn til overholdelsen af
de formaliteter, der kræves opfyldt i forbindelse med udstationering af arbejdstagere, under
hensyntagen til erfaringerne i de medlemsstater, der måtte have valgt at benytte sig af
muligheden i henhold til artikel 6, stk. 3, i dette forslag til forordning for at tillade, at de
relevante formaliteter gennemføres via en elektronisk platform, som er forbundet med IMI.
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Denne forordning forelægges sammen med et direktiv. Ved forordningen indføres det
europæiske e-tjenesteydelseskort, uden at der ændres ved de tilgrundliggende EU-regler. Der
etableres værktøjer, som stilles til rådighed for tjenesteydere i hele EU. Forordningen gør det
desuden lettere at tackle problemstillinger vedrørende forsikringsdækning af tjenesteydere,
der er aktive på tværs af grænserne. Ved direktivet fastlægges de retlige og operationelle
rammer for det europæiske e-tjenesteydelseskort, med regulering af blandt andet betingelserne
for at kunne få udstedt kortet, hjem- og værtslandes respektive beføjelser, det europæiske e-
tjenesteydelseskorts gyldighed og betingelserne for inddragelse eller suspension af kortet.
Med den foreliggende forordning bevares de eksisterende EU-bestemmelser om sociale
aspekter, beskæftigelsesvilkår (særlig udstationering af arbejdstagere, arbejdstageres
rettigheder og den sociale søjle), sundhed og sikkerhed samt miljøbeskyttelse. De eksisterende
garantier på disse områder hverken ændres eller anfægtes med forordningen. E-kortet ville
give yderligere oplysninger om virksomheden. Medlemsstatens beføjelser til at udføre kontrol
på stedet ville slet ikke blive berørt. Reglerne om udstationering af arbejdstagere i henhold til
direktiv 96/71/EF og 2014/67/EU vil fortsat finde anvendelse i forbindelse med anvendelsen
af det europæiske e-tjenesteydelseskort, men der skal tilvejebringes yderligere faciliteter, som
gør det muligt at overholde disse regler. I tilfælde, hvor medlemsstaterne har etableret
procedurer, der gør det muligt at udfylde en erklæring vedrørende udstationering af
arbejdstagere i henhold til artikel 9 i direktiv 2014/67/EU elektronisk, skal det europæiske e-
tjenesteydelseskort dirigere kortindehaveren hen til de relevante nationale procedurer.
Tjenesteydere, der er indehavere af et europæisk e-tjenesteydelseskort, kan også indgive
denne erklæring via en elektronisk platform, som er forbundet med IMI, hvis et værtsland har
meddelt Kommissionen, at denne mulighed skal gælde for udstationering af arbejdstagere på
dets område.
Forslaget om et europæisk e-tjenesteydelseskort supplerer en række andre politikinitiativer i
relation til tjenesteydelser, som blev bebudet i strategien for det indre marked med henblik på
at forhindre, at der skabes hindringer for levering af grænseoverskridende tjenesteydelser på
nationalt plan. I denne sammenhæng supplerer forslaget Kommissionens forslag [XX] til
direktiv om reform af proceduren for medlemsstaternes anmeldelse af tilladelsesordninger og
krav vedrørende tjenesteydelser.
Forslaget vil i øvrigt blive suppleret af initiativet vedrørende en fælles digital portal ("Single
Digital Gateway"), som blev bebudet i strategien for det indre marked for 2017. Med portalen,
som der blev gennemført en offentlig høring om i efteråret 2016, vil de nuværende
informationshuller for virksomheder og borgere blive adresseret, ved at den relevante
onlineinformation i EU-regi og på nationalt plan integreres, fuldstændiggøres og forbedres.
Portalen vil også linke til hjælpetjenester. Den vil desuden have til formål at anspore til
yderligere digitalisering af de nationale procedurer, der er relevante for borgere og
DA
5
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0006.png
virksomheder, når de udøver deres rettigheder i det indre marked. Anvendelsesområdet for
den fælles digitale portal vil efter planen række ud over de sektorer, der er omfattet af det
foreliggende initiativ.
Til sammenligning burde det europæiske e-tjenesteydelseskort udgøre et fuldt harmoniseret,
standardiseret instrument til levering af grænseoverskridende tjenesteydelser, der reducerer
efterlevelsesomkostningerne for bestemte markeder for tjenesteydelser, som i vid udstrækning
er domineret af SMV'er. Det tjener målet om administrativ forenkling, med inddragelse af den
medlemsstat, hvor tjenesteyderen kommer fra, men uden at det pågældende (hjem)land har
nogen indflydelse på, hvilke krav tjenesteyderen skal opfylde i andre medlemsstater. Med det
europæiske e-tjenesteydelseskort er det op til sidstnævnte at oplyse om og sikre efterlevelse af
reglerne inden for rammerne af en foruddefineret og fuldt standardiseret arbejdsgang. Den
fælles digitale portal vil være koblet sammen med denne procedure og gøre det let at finde
den for brugerne.
Implementeringen af det europæiske e-tjenesteydelseskort vil være i fuld overensstemmelse
med udviklingen af projektet med den fælles digitale portal og med de principper, der er
skitseret i handlingsplanen for e-forvaltning (navnlig: digital betjening, interoperabilitet,
grænseoverskridende, "kun én gang" og inklusion som standard)
8
.
Endelig komplementerer dette forslag Kommissionens håndhævelsespolitik, som den
gennemfører sideløbende, med det formål at tackle uberettigede eller uforholdsmæssige
nationale restriktioner for etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser.
Anvendelsen af denne forordning vil blive understøttet af informationssystemet for det indre
marked (IMI), som blev etableret ved IMI-forordningen
9
. IMI har kunnet benyttes af omkring
5 000 myndigheder siden 2011; systemet er løbende genstand for brugerundersøgelser og har
vist sit potentiale med det europæiske erhvervspas, som har været tilgængeligt siden januar
2016.
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget om et europæisk e-tjenesteydelseskort i henhold til denne forordning og det
foreslåede direktiv er fuldt ud i overensstemmelse med en række andre EU-politikker, navnlig
dem, der har de samme målsætninger om administrativ forenkling og reduktion af kravene til
tjenesteydere.
Forenklingen af formaliteterne vedrørende dokumenter ville nøje følge de løsninger, der vil
blive indført i henhold til forordning (EU) 2016/1191 om fremme af den frie bevægelighed
for borgere gennem en forenkling af kravene vedrørende fremlæggelse af visse offentlige
dokumenter i Den Europæiske Union
10
.
For så vidt angår anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer blev et tilsvarende værktøj
til fremme af administrativ forenkling — det ovennævnte europæiske erhvervspas — indført i
2013, og passet har siden januar 2016 været tilgængeligt for en række udvalgte erhverv
8
EU's handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020 — Fremskyndelse af forvaltningernes digitale
omstilling (COM(2016) 179).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt
samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens
beslutning 2008/49/EF ("IMI-forordningen") (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1191 af 6. juli 2016 om fremme af den frie
bevægelighed for borgere gennem en forenkling af kravene vedrørende fremlæggelse af visse offentlige
dokumenter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 200 af
26.7.2016, s. 1).
9
10
DA
6
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
(sygeplejersker, apotekere, fysioterapeuter, bjergførere og ejendomsmæglere). For at undgå
enhver risiko for overlapninger sikrer det foreliggende forslag, at erhvervsudøvere, der kan
ansøge om et europæisk erhvervspas, ikke kan få udstedt et europæisk e-tjenesteydelseskort.
I forbindelse med proceduren for det europæiske e-tjenesteydelseskort
og de kompetente myndigheder skulle gøre brug af alle tilgængelige
nationale registre, herunder sammenkobling af selskabsregistre (BRIS)
2009/101/EF og af insolvensregistre i henhold til forordning (EU)
eventuelt benytter sig af andre muligheder for at indhente eller
indhentede oplysninger i forbindelse med denne procedure.
2.
vil de koordinerende
sammenkoblinger af
i henhold til direktiv
2015/848, inden de
kontrollere tidligere
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Denne lovgivningsmæssige foranstaltning henhører under området med delt kompetence i
henhold til EUF-traktatens artikel 4, stk. 2, litra a). Den har til formål at fremme etablering og
levering af tjenesteydelser, derved at der vedtages foranstaltninger til indbyrdes tilnærmelse af
de lovbestemmelser, der vedrører det indre markeds funktion. Denne forordning er baseret på
EUF-traktatens artikel 114, som er det generelle retsgrundlag for vedtagelse af sådanne
foranstaltninger.
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Det overordnede mål med dette forslag til retsakt er at sikre et velfungerende indre marked i
EU for tjenesteydelser, som ikke er begrænset til én medlemsstats geografiske område, men
dækker hele EU. På grund af den tværnationale karakter af EU's indre marked og behovet for
en så sammenhængende fremgangsmåde som muligt med hensyn til adressering af
grænseoverskridende situationer er anvendelse af et allerede eksisterende IT-redskab, som
dækker hele EU — IMI — et effektivt svar, som kun kan sikres med foranstaltninger på EU-
plan.
Proportionalitetsprincippet
De foranstaltninger, der indføres ved denne forordning, står i rimeligt forhold til
forordningens mål om yderligere integration af markederne for tjenesteydelser på EU-plan,
derved at de skaber mulighed for øget markedsdynamik og konkurrence på tværs af
grænserne. De står ligeledes i rimeligt forhold til målene om øget gennemsigtighed, lavere
omkostninger og forenkling af de procedurer, som medlemsstaterne underkaster tjenesteydere
i grænseoverskridende situationer, navnlig for så vidt angår procedurerne for udstationering af
personale og vedrørende erhvervsansvarsforsikring. Forordningen bygger desuden på IMI —
et eksisterende IT-redskab på EU-plan, som finansieres over EU's budget og allerede
anvendes af de nationale myndigheder. EU-proceduren vil kun indebære begrænsede
justeringer af IMI, hvilket betyder, at omkostningerne på EU-plan og nationalt plan også vil
være begrænsede. Denne vurdering af, at omkostningerne vil være begrænsede, er baseret på
erfaringerne med eksisterende, tilsvarende procedurer såsom det europæiske erhvervspas.
Foranstaltningerne er ikke mere vidtrækkende, end hvad der er nødvendigt for at løse de
afdækkede problemer og nå de fastsatte mål. Om end proceduren på EU-plan nødvendiggør
en aktiv indsats fra medlemsstaternes myndigheder, kan medlemsstaternes finansielle indsats
forventes at ville være begrænset, fordi der gøres brug af informationssystemet for det indre
marked — en allerede eksisterende platform, som er etableret med EU-midler. Desuden vil
mulighederne i anvendelsen af det europæiske e-tjenesteydelseskort i form af yderligere
DA
7
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
konkurrence på markederne for tjenesteydelser — med flere markedsaktører og højere
omsætning — have en positiv effekt på medlemsstaternes økonomier.
Det vil være op til tjenesteyderne, om de vil gøre brug af det europæiske e-
tjenesteydelseskort.
Valg af retsakt
Denne forordning er baseret på EUF-traktatens artikel 114. Den indeholder bestemmelser, der
skal lette etablering af sekundære forretningssteder og den frie udveksling af tjenesteydelser
samt midlertidige grænseoverskridende situationer. På grundlag af denne traktatbestemmelse
indføres
der
ved
forordningen
tillige
praktiske
værktøjer
vedrørende
erhvervsansvarsforsikring, som tjenesteyderne ønsker for deres aktiviteter i udlandet.
3.
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Kommissionen har i forbindelse med udarbejdelsen af dette forslag gennemført en
dybdegående evaluering af servicedirektivet. Det fremgår af denne evaluering, at
gennemførelsen af servicedirektivet hidtil kun har været delvist effektiv. Det har med
servicedirektivet været muligt at skabe yderligere vækst via medlemsstaternes reformer. Ikke
desto mindre står tjenesteyderne i flere nøgleservicesektorer (blandt andet erhvervstjenester
og bygge og anlæg) stadig over for en lang række hindringer. Dertil kommer, at fordelene ved
systemet for administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne ikke udnyttes fuldt ud. En
dybdegående analyse af brugen og anvendeligheden af kontaktpunkterne ("kvikskrankerne")
konkluderede, at størstedelen af kvikskrankerne endnu ikke har givet den forventede grad af
administrativ forenkling i forbindelse med midlertidig levering af grænseoverskridende
tjenesteydelser eller etablering af en virksomhed.
En evaluering foretaget af Kommissionen viste, at der er store indbyrdes forskelle på
medlemsstaternes tilgang til forsikringsforpligtelser og muligheder for at tegne forsikring for
levering af tjenesteydelser, hvilket gør det vanskeligt og dyrt for tjenesteydere at opnå
forsikringsdækning for levering af grænseoverskridende tjenesteydelser, især inden for
erhvervstjenester og bygge og anlæg.
Alle disse resterende hindringer er til skade for udviklingen af mere samhandel med og flere
investeringer i grænseoverskridende tjenesteydelser.
Høringer af interesserede parter
Kommissionen har gennemført en række analyser og høringer for at indsamle oplysninger om
de resterende hindringer for et fuldt funktionsdygtigt indre marked for tjenesteydelser, med
større fokus på de konkrete virkninger af bestemmelserne for aktørerne på markedet. Der er
foretaget en økonomisk vurdering af virkningerne af nationale reformer på markederne for
tjenesteydelser og adgangen til forsikringsdækning for tjenesteydere. Derudover er der som
led i forummet for det indre marked i 2014, 2015 og 2016 blevet afholdt workshopper med de
interesserede parter. Her så man nærmere på de udfordringer, som små og mellemstore
virksomheder står over for i forhold til at udvikle sig på grænseoverskridende regionale
markeder, eller på specifikke udfordringer i servicesektorerne (navnlig erhvervstjenester og
bygge- og anlægssektoren), som hæmmes af lav samhandel og begrænsede investeringer på
tværs af grænserne på EU-plan. Det fremgår af de indsamlede bidrag og input, at
tjenesteyderne i flere økonomisk betydningsfulde sektorer trods visse fremskridt i de seneste
DA
8
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0009.png
år stadig mødes af en række hindringer, når de forsøger at udvide på tværs af
medlemsstaternes grænser.
De interesserede parter har givet udtryk for forskellige synspunkter vedrørende mulige
metoder til at forbedre de rammer, som markederne for tjenesteydelser er underlagt i EU og
på nationalt plan. De interesserede parter har næsten enstemmigt givet udtryk for modstand
mod en genåbning af servicedirektivet. Denne forordning ændrer ikke ved de materielle regler
om
levering
af
grænseoverskridende
tjenesteydelser
som
fastlagt
ved
tjenesteydelsesdirektivet, ej heller regler vedrørende udstationering af arbejdstagere,
sikkerhed og sundhed eller miljøbeskyttelse.
Der blev gennemført en offentlig onlinehøring fra den 3. maj til den 26. juli 2016. Med
høringen indhentede man yderligere synspunkter fra interesserede parter samt
førstehåndserfaringer med de resterende hindringer for levering af grænseoverskridende
tjenesteydelser i EU i især disse servicesektorer.
Kommissionen har desuden ved flere lejligheder — og især i forbindelse med to offentlige
høringer i 2013 og 2015 — fået forelagt de interesserede parters holdninger til tjenesteyderes
problemer med at opnå forsikringsdækning, når de leverer tjenesteydelser i en anden
medlemsstat på midlertidig basis.
Alle disse initiativer har bekræftet, at der stadig findes uberettigede eller uforholdsmæssige
krav på nationalt plan, hvilket går ud over tjenesteydere og tjenestemodtagere i det indre
marked. De har endvidere givet specifikke indikationer af, hvilke politiktiltag de interesserede
parter forventer. De fleste af dem var enige i, at det er nødvendigt at adressere de resterende
hindringer for levering af grænseoverskridende tjenesteydelser og at lette adgangen til
forsikringsdækning i disse situationer, samtidig med at gældende EU-ret på social-,
beskæftigelses-, sundheds- og sikkerheds- og miljøområdet opretholdes, og samtidig med at
der føres en ambitiøs håndhævelsespolitik. I denne forbindelse vedtog Kommissionen i
november 2016 en samlet håndhævelsespakke med det formål at adressere en række
uforholdsmæssige restriktioner, som er indført på tjenesteydelsesområdet i ni medlemsstater.
Dette initiativ, som har til formål at fremme udviklingen af markeder for grænseoverskridende
tjenesteydelser, fik også opbakning fra Rådet (konkurrenceevne) i konklusionerne fra mødet
den 29. februar 2016 om strategien for det indre marked
11
og fra Det Europæiske Råd i dettes
konklusioner af 28. juni 2016
12
. Også Europa-Parlamentet har bakket op om initiativet med
sin beslutning om strategien for det indre marked, som blev vedtaget den 26. maj 2016
13
.
Indhentning og brug af ekspertbistand
Såvel resultaterne af den gensidige evalueringsproces med medlemsstaterne i 2010-2011 som
kontrollen af resultater gennemført i 2011-2012 og peer review-processen, der fandt sted i
2012-2013, er taget i betragtning ved udarbejdelsen af dette forslag til forordning. Derudover
har diverse offentlige høringer, herunder den, der blev gennemført i sommeren 2016, sikret et
solidt ekspertisegrundlag.
For så vidt angår forsikringsaspekterne er der ligeledes taget hensyn til resultaterne af den
offentlige høring om tjenesteyderes problemer med at opnå forsikringsdækning i forbindelse
med levering af grænseoverskridende tjenesteydelser, som blev iværksat i 2013, og høringen
om en eventuel grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailledet, som blev indledt i
december 2015. Sidstnævnte høring handlede også om konkrete aspekter af adgangen til
11
12
13
Rådets konklusioner om strategien for det indre marked for varer og tjenesteydelser af 29. februar 2016.
Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 28. juni 2016.
Europa-Parlamentets beslutning af 26. maj 2016 om strategien for det indre marked.
DA
9
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0010.png
erhvervsansvarsforsikring i grænseoverskridende sammenhæng. Der er desuden løbende
blevet ført drøftelser med repræsentanter for forsikringssektoren.
Kommissionen har afholdt flere workshopper med de interesserede parter, især
arbejdsmarkedets parter, og har her indhentet ekspertviden om de vanskeligheder, vidtgående
administrative krav i de forskellige medlemsstater giver anledning til. Der er desuden
indsamlet data via eksterne undersøgelser og rapporter. Kommissionen har endvidere baseret
sig på regelmæssig udveksling af oplysninger på teknisk plan i sin ekspertgruppe for
gennemførelse af servicedirektivet.
Konsekvensanalyse
Der blev gennemført en konsekvensanalyse i forbindelse med forberedelsen af dette initiativ.
Der tages i den genfremlagte rapport hensyn til henstillingerne fra Udvalget for
Forskriftskontrol i dennes oprindelige, negative udtalelse af 14. oktober 2016
14
samt til de
supplerende aspekter, udvalget påpegede i sin endelige, positive udtalelse af 8. november
2016
15
. Først og fremmest er problemformuleringen og genstanden for konsekvensanalysen
blevet præciseret, de forskellige politikmodeller er blevet omfordelt i grupper af let
genkendelige løsningspakker, og der er foretaget en mere nøjagtig beregning af de
administrative omkostningsbesparelser.
Der tages i konsekvensanalysen stilling til diverse politikmodeller, som inddeles i "pakker" af
løsningsmodeller. Følgende pakker af politikmodeller er blevet undersøgt:
Den første af "løsningspakkerne" ville gøre det muligt for tjenesteyderen at få
udstedt et certifikat, der attesterer, at vedkommende er lovligt etableret i
hjemlandet og også har forsikringsdækning for sine aktiviteter i hjemlandet.
Den anden løsningspakke ville gøre det muligt for tjenesteyderen at benytte sig af
en procedure på EU-plan, der letter adgangen til en anden medlemsstats marked,
herunder en avanceret elektronisk mekanisme forbundet med IMI, som gør det
nemmere at opfylde formaliteterne for udstationeret personale, og som
værtslandet kan vælge at gøre brug af. Den ville desuden adressere en række
praktiske hindringer vedrørende forsikringsdækning i grænseoverskridende
situationer.
Den tredje løsningspakke ville, ud over det, løsningspakke 2 ville indebære,
mindske de lovgivningsmæssige forskelle for en række nøgleerhvervstjenester
(arkitekt- og ingeniørvirksomhed, bogføring og revision) gennem harmonisering
af et begrænset antal krav, som tjenesteydere er underkastet i forhold til disse tre
tjenestekategorier (dvs. restriktioner vedrørende retlig form, krav om, hvor stor en
procentdel af ejerskabet der skal være forbeholdt erhvervsudøvere, og
begrænsninger for tværfaglige aktiviteter).
Med den fjerde løsningspakke ville der, ud over det, løsningspakke 3 ville
indebære, blive indført specifikke løsninger med det formål at adressere
ovennævnte lovgivningsmæssige forskelle med hensyn til etablering af sekundære
forretningssteder (filialer og agenturer), idet udenlandske tjenesteydere ville være
14
15
De vigtigste henstillinger i udvalgets oprindelige udtalelse om konsekvensanalysen gik på at styrke
problemformuleringen, revurdere udformningen af og sammenhængen mellem de forskellige
løsningsmodeller samt inkludere flere oplysninger om de potentielle omkostninger for medlemsstaterne
og de interesserede parters synspunkter.
http://ec.europa.eu/smart-regulation/impact/ia_carried_out/cia_2016_en.htm.
DA
10
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
undtaget fra visse krav, samtidig med at værtslandet ville kunne indføre
alternative sikkerhedsmekanismer.
Med den første pakke ville man opnå en vis grad af forenkling — dog mindre end med de
andre pakker. Både pakke 3 og pakke 4 ville have endnu større virkninger end pakke 2, fordi
de (ud over administrativ forenkling) også adresserer lovgivningsmæssige hindringer, men
Kommissionen har besluttet sig for pakke 2 på grundlag af følgende betragtninger:
Afskaffelse af de mest restriktive af de krav, som pakke 3 og 4 omfatter, via målrettede
håndhævelsesforanstaltninger, suppleret med specifikke anbefalinger til, hvordan man
håndterer hele lovrammen for det erhverv, der leverer tjenesteydelsen, forekommer mere
rimeligt i forhold til målet end et forslag til retsakt om indførelse af minimumsharmonisering
for et begrænset antal krav i et begrænset antal servicesektorer. Pakke 4 forkastes også, fordi
den af nogle ville give blive opfattet, som om der indføres en løsning baseret på
oprindelseslandsprincippet, hvor udenlandske tjenesteydere udelukkende er underlagt
lovgivningen i deres hjemland, med deraf følgende positiv særbehandling af indenlandske
tjenesteydere.
Den pakke, der er valgt, forventes at ville resultere i større retssikkerhed og
omkostningsbesparelser for tjenesteydere, der indlader sig på grænseoverskridende
virksomhed. Den kan forventes at ville skabe øget markedsdynamik og konkurrence og
derigennem sikre forbrugerne flere valgmuligheder og større merværdi.
Målrettet regulering og forenkling
Den foreslåede forordning vedrørende indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort vil
bidrage til målrettet regulering vedrørende markedsadgang for tjenesteydere samt forenkling,
derved at de procedurer, der anvendes til at give tjenesteydere adgang til en anden
medlemsstats marked, forbedres. Dette ændrer ikke ved værtslandets beføjelser i henhold til
servicedirektivet.
Grundlæggende rettigheder
Dette forslag fremmer rettigheder, der er knæsat i EU's charter om grundlæggende rettigheder.
Mere specifikt sikres beskyttelsen af personoplysninger i overensstemmelse med chartrets
artikel 8. Dertil kommer, at hovedmålsætningen med dette initiativ er at gøre det lettere at
udøve retten til at etablere sig og til at levere tjenesteydelser i alle medlemsstaterne, som
foreskrevet i chartrets artikel 15, stk. 2, samt at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling —
heller ikke indirekte — på grundlag af nationalitet (yderligere gennemførelse af chartrets
artikel 21, stk. 2). Desuden udformes EU-proceduren med det formål at sikre, at den er
uvildig, retfærdig og rimeligt hurtig, også for så vidt angår Kommissionens deltagelse, i
overensstemmelse med chartrets artikel 41. Endelig skal der tages behørigt hensyn til
forbuddet mod misbrug af rettigheder, med andre ord retten til fri udveksling af
tjenesteydelser, som fastsat i chartrets artikel 54.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Dette forslag forventes at ville få virkninger for EU's budget, for så vidt som
informationssystemet for det indre marked ("IMI") vil udgøre det fremtidige europæiske e-
tjenesteydelseskorts operationelle kerne. IMI vil skulle tilpasses for at kunne understøtte
proceduren for det europæiske e-tjenesteydelseskort og lagerkapacitetskravene og vil skulle
udbygges med en række supplerende funktioner, nemlig en offentlig grænseflade for
tjenesteydere, sammenkobling med andre relevante systemer og en back office-funktion for
de nationale myndigheder. Dette skyldes, at IMI til det europæiske e-
tjenesteydelseskortsformål vil blive tilbudt som et redskab til effektiv udveksling af
DA
11
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
oplysninger og gensidig bistand de kompetente myndigheder imellem inden for en bestemt
medlemsstat, uden at det berører andre løsninger indført af medlemsstaterne. Virkningerne for
EU's budget vil være beskedne, eftersom anvendelsen af IMI som basis for det europæiske e-
tjenesteydelseskort vil give betydelige stordrifts- og diversificeringsfordele. Derudover er de
vigtigste eksisterende IMI-ressourcer og de ressourcer, der er under udvikling, i vidt omfang i
overensstemmelse med kravene i tilknytning til det europæiske e-tjenesteydelseskort.
Tilpasnings- og udviklingsomkostningerne vil derfor blive begrænset ganske væsentligt.
De bevillinger, der alligevel måtte være nødvendige, vil blive dækket ved hjælp af
omfordeling; der forventes ingen budgetmæssige konsekvenser for EU-budgettet ud over de
bevillinger, der allerede indgår i Kommissionens officielle finansielle programmering.
5.
ANDRE FORHOLD
Planer for implementeringen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Denne forordning vil ifølge forslaget blive evalueret hvert femte år efter implementeringen af
det europæiske e-tjenesteydelseskort. Evalueringen vil også omfatte en vurdering af
samarbejdet mellem medlemsstaternes koordinerende myndigheder og af, i hvilken
udstrækning der er behov for at tilpasse procedurerne for det europæiske e-tjenesteydelseskort
under hensyntagen til den seneste udvikling inden for e-forvaltning. Medlemsstaterne,
tjenesteyderne, arbejdsmarkedets parter og andre interesserede parter ville også blive
opfordret til at bidrage med deres vurdering af, hvordan initiativet virker. Specifikke
indikatorer, der gør det muligt at bedømme forordningens virkninger, såsom antallet af
tjenesteydere, der bruger det europæiske e-tjenesteydelseskort, deres erfaringer for så vidt
angår den administrative byrde, behandlingstiden i de anvendte procedurer eller antallet af
udvekslinger af oplysninger medlemsstaterne imellem, vil blive taget i betragtning.
Da der skal foretages en revision af visse aspekter af direktiv 2014/67/EU i juni 2019, bør
potentialet i de faciliteter, der stilles til rådighed i henhold til artikel 6, revurderes som led i
denne revision. Der skal i revisionen tages hensyn til erfaringerne i de medlemsstater, der
måtte have valgt at gøre brug af den mulighed, der fastsættes ved artikel 6, stk. 3, i det
foreliggende udkast til forordning, for at tillade, at formaliteter i forbindelse med
udstationering af arbejdstagere gennemføres via den elektroniske platform, som er forbundet
med IMI.
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I artikel 1 fastsættes genstanden for den foreslåede forordning, nemlig indførelse af det
europæiske e-tjenesteydelseskort og dertil knyttede administrative faciliteter, som
tjenesteydere kan benytte til at levere tjenesteydelser på tværs af grænserne. Det præciseres
også, at direktiv [ESC], som vil blive vedtaget samtidig, indeholder bestemmelser om
samordningen af de nationale bestemmelser, som der er behov for til tilvejebringelse af e-
kortet.
I artikel 2 fastlægges det, hvilke aktiviteter det europæiske e-tjenesteydelseskort kan anvendes
for, ligesom det præciseres, hvilke aktiviteter, områder og forhold der — i tråd med direktiv
2006/123/EF — ikke er omfattet af e-kortet.
Det fastslås ligeledes, at denne forordning — i lighed med hvad der gælder for direktiv
2006/123/EF — ikke berører definitionen eller tilrettelæggelsen af tjenesteydelser af almen
økonomisk interesse eller konkurrenceretlige regler. Den berører heller ikke den kulturelle
eller sproglige mangfoldighed eller mediepluralisme. Endelig berører den ikke almindelige
strafferetlige, arbejdsretlige, skatteretlige eller socialretlige bestemmelser.
DA
12
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
Ligesom det er tilfældet med direktiv 2006/123/EF, præciseres det, at denne forordning ikke
finder anvendelse, i tilfælde hvor den er i strid med andre EU-retsakter om særlige aspekter af
adgang til eller udøvelse af servicevirksomhed i bestemte sektorer eller for bestemte sektorer
eller erhverv.
Artikel 3 indeholder de for forordningen relevante definitioner.
Ved artikel 4 fastlægges de centrale elementer i en ansøgning om det europæiske e-
tjenesteydelseskort, som skal være de samme i hele EU, og Kommissionen tillægges
gennemførelsesbeføjelser med henblik på fastlæggelse af en standardformular og de tekniske
detaljer samt delegerede beføjelser til yderligere at specificere, hvilke oplysninger og —
under helt særlige omstændigheder, hvor dette er begrundet — hvilke dokumenter der skal
fremlægges til støtte for ansøgningen.
Ved artikel 5 pålægges forsikringsdistributører samt organer, der er udpeget af en
medlemsstat til at yde lovpligtig forsikring, at udstede et forsikringsbevis efter anmodning
herom fra deres forsikringstagere. Samtidig fastlægges de centrale elementer i et sådant bevis,
og der åbnes mulighed for, at Kommissionen kan fastlægge en standardformular ved hjælp af
gennemførelsesretsakter.
Artikel 6 giver indehavere af et europæisk e-tjenesteydelseskort mulighed for at opfylde
formaliteterne i forbindelse med udstationering af personale i henhold til direktiv 2005/36/EF
via en elektronisk platform, som er forbundet med IMI, under koordinering af hjemlandets
koordinerende myndighed. For så vidt angår udstationering af arbejdstagere i henhold til
direktiv 96/71/EF og 2014/67/EU gælder den samme mulighed for medlemsstater, der
meddeler Kommissionen, at muligheden skal omfatte udstationering af arbejdstagere på deres
område. I tilfælde, hvor medlemsstaterne har etableret procedurer, der gør det muligt at
udfylde erklæringen vedrørende udstationering af arbejdstagere i henhold til artikel 9 i
direktiv 2014/67/EU elektronisk, skal den elektroniske platform, som er forbundet med IMI,
desuden dirigere kortindehaveren hen til de relevante nationale procedurer.
Artikel 7 giver ansøgere om et europæisk e-tjenesteydelseskort mulighed for at opfylde de
formaliteter, der er nødvendige for den frie bevægelighed for selvstændige erhvervsdrivende i
henhold til direktiv 2005/36/EF, via en elektronisk platform, som er forbundet med IMI,
under koordinering af hjemlandets koordinerende myndighed. Den gør det også muligt at
erstatte den attestering for erhvervsmæssige kvalifikationer, der er påkrævet i henhold til
direktiv 2005/36/EF, med en udfyldt ansøgningsformular for et europæisk e-
tjenesteydelseskort.
Ved artikel 8 fastsættes det, at procedurerne for ansøgning om og udstedelse, opdatering,
suspension, inddragelse og annullering af europæiske e-tjenesteydelseskort skal være fuldt
elektroniske og tilgængelige via en elektronisk platform, som er forbundet med IMI, uden at
dette berører det interne procedureworkflow mellem de koordinerende myndigheder og de
kompetente myndigheder i medlemsstaterne. Kommissionen tillægges desuden
gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelse af tekniske specifikationer for
ovennævnte elektroniske procedurer.
Artikel 9 indeholder fælles regler vedrørende form og sprog for dokumenter, der skal
fremlægges i forbindelse med proceduren for det europæiske e-tjenesteydelseskort.
Kommissionen tillægges desuden gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelse af
tekniske regler vedrørende oversættelse af oplysninger og dokumenter, der anvendes i
forbindelse med proceduren for det europæiske e-tjenesteydelseskort.
Ved artikel 10 fastlægges de nærmere principper for, hvilke gebyrer henholdsvis hjem- og
værtslandet kan opkræve, idet disse ikke må overstige de udgifter, som medlemsstaterne
DA
13
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
pådrager sig direkte. Kommissionen tillægges desuden gennemførelsesbeføjelser med henblik
på fastsættelse af tekniske regler om betalingsmetoder og -procedurer.
Ved artikel 11 forpligtes forsikringsdistributører til efter anmodning fra en forsikringstager at
udstede en erklæring om erstatningskrav fra tredjemand i forbindelse med forsikringstagerens
aktiviteter.
Kommissionen
tillægges
desuden
beføjelser
til
at
vedtage
gennemførelsesbestemmelser om et standardformat for denne erklæring.
Ved artikel 12 pålægges forsikringsdistributører samt organer, der er udpeget af en
medlemsstat til at yde lovpligtig forsikring, i deres politik for accept af
forsikringsanmodninger og ved beregning af præmier at tage behørigt hensyn til den
erklæring om erstatningskrav, der fremlægges af en tjenesteyder, uden at forskelsbehandle.
Artikel 13 forpligter faglige organisationer, der tilbyder deres medlemmer eller visse andre
tjenesteydere erhvervsansvarsforsikring med gruppedækning, til at give tjenesteydere fra
andre medlemsstater, der udtrykker ønske herom, herunder indehavere af et europæisk e-
tjenesteydelseskort, adgang til dette produkt uden forskelsbehandling.
Ved artikel 14 fastsættes en gensidig forpligtelse til udveksling af oplysninger mellem de
involverede
koordinerende
myndigheder.
Kommissionen
tillægges
desuden
gennemførelsesbeføjelser med henblik på fastlæggelse af de nærmere detaljer vedrørende
behandling af oplysninger, der udveksles i overensstemmelse med denne bestemmelse.
Artikel 15 regulerer Kommissionens udøvelse af de delegerede beføjelser i henhold til artikel
4.
Ved artikel 16 fastlægges det, hvilket udvalg der skal bistå Kommissionen i forbindelse med
vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, samt hvilken procedure der skal anvendes i henhold
til forordning (EU) nr. 182/2011.
Ved artikel 17 fastsættes en forpligtelse for medlemsstaterne til at udpege en koordinerende
myndighed, som har beføjelser til at varetage opgaverne i henhold til forordningen samt
direktivet vedrørende fastlæggelse af de operationelle rammer for et europæisk e-
tjenesteydelseskort, til at give meddelelse herom til Kommissionen og til at registrere
myndigheden i IMI.
Ved artikel 18 og 19 pålægges Kommissionen forpligtelser vedrørende overvågning og
kontrol af denne forordnings indvirkning på etableringsfriheden og den frie udveksling af
tjenesteydelser på tværs af medlemsstaterne. Der henvises ligeledes til revurderingen af de
faciliteter, der stilles til rådighed i henhold til artikel 6, som led i revisionen i henhold til
direktiv 2014/67/EU.
Artikel 20 indeholder bestemmelser om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om IMI
med henblik på at inkludere det europæiske e-tjenesteydelseskort i nævnte forordnings
anvendelsesområde.
Artikel 21 vedrører ikrafttræden og anvendelse. De relevante datoer er tilpasset de datoer, der
foreslås for direktivet.
DA
14
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0015.png
2016/0403 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort og dertil knyttede administrative
faciliteter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
16
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
17
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF-traktaten) garanterer
tjenesteydere frihed til at etablere sig i en medlemsstat og ret til at levere
tjenesteydelser i andre medlemsstater.
Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF
18
er der fastsat almindelige
bestemmelser med henblik på at lette udøvelsen af etableringsfriheden for
tjenesteydere samt den frie udveksling af tjenesteydelser. Af direktivet følger det
blandt andet, at medlemsstaterne skal gennemføre administrativ forenkling, f.eks. ved
at bruge kontaktpunkter ("kvikskranker") og ved at godtage ækvivalent
erhvervsansvarsforsikring, som en tjenesteyder allerede har tegnet i sit hjemland.
I henhold til direktiv 2006/123/EF skal medlemsstaterne etablere og løbende ajourføre
kvikskranker, hvor en tjenesteyder, der ønsker at etablere sig eller at levere
tjenesteydelser, kan finde alle relevante oplysninger om krav, der skal være opfyldt,
samt e-procedurer for alle relevante formaliteter, tilladelser og anmeldelser. Imidlertid
mødes tjenesteydere i dag stadig af omkostningskrævende informationsrelaterede
udfordringer og vanskeligheder med at overholde nationale procedurer på afstand,
navnlig for så vidt angår sektorspecifikke krav. Samarbejdet mellem de forskellige
medlemsstaters myndigheder bør principielt finde sted via informationssystemet for
det indre marked (IMI) — en IT-platform, der er til rådighed til grænseoverskridende
udveksling af oplysninger og gensidig bistand de forskellige medlemsstaters
EUT C af , s. .
EUT C af , s. .
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det
indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).
(2)
(3)
16
17
18
DA
15
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
myndigheder imellem i henhold til nævnte direktiv. Til trods for at det til tider kan
være vanskeligt for myndighederne at fastslå, hvorvidt en tjenesteyder er lovligt
etableret i en anden medlemsstat, udnyttes mulighederne for samarbejde i IMI i dag
ikke fuldt ud.
(4)
Der gælder stadig krav, som gør det besværligt og uattraktivt for tjenesteydere at
udvide deres virksomhed inden for det indre marked, såsom mange, indbyrdes
forskellige tilladelsesordninger under forskellige myndigheder, og som med hensyn til
etablering indebærer, at der ikke sker gensidig anerkendelse af betingelser, der
allerede er opfyldt i andre medlemsstater, eller at der i forbindelse med midlertidig
levering af grænseoverskridende tjenesteydelser anvendes uforholdsmæssige eller
uberettigede restriktioner. Som følge heraf udsættes tjenesteyderne for mange
forskellige og uforholdsmæssigt store udgifter, når de indlader sig på
grænseoverskridende virksomhed.
Formaliteterne i tilknytning til tilladelser og anmeldelser omfatter ofte krav om
udfyldelse af papirblanketter og fremlæggelse af dokumenter i papirform, som skal
oversættes, hvilket er forbundet med væsentlige udgifter, og som endda skal opfylde
bestemte formkrav, f.eks. med hensyn til bekræftelse eller autentificering. Oplysninger
vedrørende disse hindringer er måske ikke tilgængelige online, eller de kan være
sparsomme, ufuldstændige, spredt og vanskelige at fortolke med hensyn til de
nærmere omstændigheder for en tjenesteyder, der udvider på tværs af grænser, fordi de
ofte er udformet specifikt med henblik på rent indenlandske situationer. Tjenesteydere
risikerer ofte at skulle fremlægge de samme oplysninger og dokumenter og at blive
underkastet den samme kontrol flere gange i forhold til forskellige myndigheder i den
samme medlemsstat. Betydelige oversættelsesudgifter kan også i vid udstrækning
afskrække virksomhederne fra at tage de første skridt med hensyn til udvidelse på
tværs over grænserne.
Samhandelen og investeringerne på tværs af grænserne er særligt lav(e) for visse
bestemte erhvervstjenester og tjenesteydelser i bygge- og anlægssektoren, som viser
potentiale for en bedre integration af markederne for tjenesteydelser, og resultatet er
betydelige negative konsekvenser for resten af økonomien. Disse utilfredsstillende
resultater fører til situationer, hvor potentialet for øget vækst og beskæftigelse i det
indre marked ikke er blevet udnyttet fuldt ud.
At adressere de resterende hindringer for flere grænseoverskridende virksomhed i
servicesektoren vil bidrage til at styrke konkurrencen og dermed sikre flere
valgmuligheder og bedre priser for forbrugerne samt mere konkurrencedygtige
servicesektorer, hvor der skabes nye arbejdspladser, hvor produktiviteten fremmes, og
hvor der sikres et attraktivt klima for investeringer og innovation.
Denne forordning har til formål at fremme etableringsfriheden og den frie udveksling
af tjenesteydelser i det indre marked på områder, der allerede er omfattet af direktiv
2006/123/EF, gennem vedtagelse af yderligere foranstaltninger til indbyrdes
tilnærmelse af bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.
Den bør være baseret på EUF-traktatens artikel 114.
Under hensyntagen til dette indføres der ved denne forordning et europæisk e-
tjenesteydelseskort, som burde gøre det lettere for visse tjenesteydere at udvide
leveringen af tjenesteydelser på tværs af grænser i det indre marked, enten i form af
midlertidig levering af tjenesteydelser eller, via sekundære forretningssteder, gennem
filialer, agenturer eller kontorer.
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
DA
16
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0017.png
(10)
Denne forordning vedrører således specifikt erhvervstjenester og tjenesteydelser i
bygge- og anlægssektoren, som er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv... [ESC
Directive],
og som står over for nogle af de strengeste lovgivningsmæssige og
administrative hindringer for at udvide på tværs af grænser og derfor har et uudnyttet
potentiale for integration af det indre marked.
Forhold, aktiviteter og områder, der er udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv
2006/123/EF, bør heller ikke være omfattet af denne forordning. Denne forordning
berører f.eks. ikke forhold, aktiviteter og områder i tilknytning til lovskatteret,
lovgivning om social sikring eller arbejdsret, herunder eventuelle lov- eller
kontraktbestemmelser vedrørende ansættelsesvilkår og arbejdsforhold såsom sundhed
og sikkerhed på arbejdspladsen og forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
Denne forordning berører heller ikke medlemsstaternes lovgivning om social sikring.
Endvidere berører forordningen ikke konkurrenceretlige bestemmelser eller regler om
lovvalg eller retlig kompetence i henhold til international privatret.
For at sikre kohærens bør eventuelle uoverensstemmelser mellem denne forordning og
andre EU-retsakter om særlige aspekter af adgangen til eller udøvelsen af
servicevirksomhed i en bestemt sektor løses som fastsat i artikel 3 i direktiv
2006/123/EF vedrørende uoverensstemmelser mellem nævnte direktiv og andre
sådanne retsakter, således at det er de pågældende andre retsakter, der finder
anvendelse. Som følge heraf kan denne forordning ikke danne retsgrundlag for
ordninger vedrørende forudgående tilladelse eller forudgående anmeldelse eller
etableringskrav, som er forbudt i henhold til andre EU-retsakter om specifikke
aspekter af adgang til eller udøvelse af servicevirksomhed i bestemte sektorer, som
f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni
19
. Det følger
ydermere, at denne forordning på ingen måde påvirker de forpligtelser, som
tjenesteydere skal opfylde i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
96/71/EF
20
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU
21
.
Et europæisk e-tjenesteydelseskort bør indføres som et frivilligt alternativ for
tjenesteydere. Tjenesteyderne bør fortsat have mulighed for at godtgøre, at de opfylder
gældende krav, når de udvider deres virksomhed på tværs af grænserne, under andre
tilladelses- og anmeldelsesordninger indført i henhold til den pågældende
medlemsstats nationale lovgivning. En tjenesteyder bør altid kunne vælge ikke at
ansøge om et europæisk e-tjenesteydelseskort.
Det europæiske e-tjenesteydelseskort bør være fuldt elektronisk, være baseret næsten
udelukkende på data fra pålidelige kilder, begrænse brugen af dokumenter til et
nødvendigt minimum og give mulighed for flersproget behandling med henblik på at
undgå udgifter til oversættelse. Det er et mål at gøre proceduren fuldt elektronisk og
muliggøre
administrativt
samarbejde
mellem
hjem-
og
værtslande.
Informationssystemet for det indre marked, som blev etableret ved Europa-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af
informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (EUT L 178 af
17.7.2000, s. 1).
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af
arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv
96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af
forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre
marked ("IMI-forordningen") (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11).
(11)
(12)
(13)
(14)
19
20
21
DA
17
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0018.png
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012
22
, bør derfor anvendes under
denne forordning. Der bør udvikles en særlig elektronisk platform til udstedelse,
opdatering, suspension, inddragelse eller annullering af europæiske e-
tjenesteydelseskort samt til at gøre gyldige europæiske e-tjenesteydelseskort
elektronisk tilgængelige for deres indehavere og for de kompetente myndigheder.
(15)
Der bør til indgivelse af ansøgninger om europæiske e-tjenesteydelseskort stilles en
harmoniseret, flersproget formular til rådighed, som sikrer, at de elementer, der er
nødvendige for at kunne identificere tjenesteyderen og de tjenesteydelser, som der
ansøges om et e-kort til, samt for at kunne vurdere specifikke krav, der gælder for de
pågældende tjenesteydelser, herunder oplysninger til dokumentation for
tjenesteyderens etablering i hjemlandet, hæderlighed eller forsikringsdækning, er
inkluderet og dermed er tilgængelige for de koordinerende myndigheder i både hjem-
og værtslandet.
Kommissionen bør tildeles beføjelser til i overensstemmelse med traktatens artikel 290
at vedtage retsakter med henblik på præcisering af, hvilke oplysninger
standardansøgningsskemaet skal indeholde, og hvilke dokumenter der skal inkluderes
som dokumentation til støtte for ansøgningen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen
gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på
ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne
i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige
deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet
navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og
deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens
ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
Ved anvendelsen af denne forordning bør medlemsstaterne underrette Kommissionen
og holde den ajour om procedurer, som udefrakommende grænseoverskridende
tjenesteydere, der ønsker at levere tjenesteydelser midlertidigt eller gennem en filial, et
agentur eller et kontor, pålægges at følge i henhold til national lovgivning, herunder
hvilke oplysninger og dokumenter de pågældende procedurer vedrører, med henblik
på at gøre det muligt at udarbejde ansøgningsformularer. For at sikre en ensartet
implementering med hensyn til de nødvendige oplysninger, der vil skulle
tilvejebringes med henblik på anvendelse af det europæiske e-tjenesteydelseskort, bør
Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
182/2011
23
.
Det kan være vanskeligt at finde beskrivelsen af vilkårene for forsikringsdækning
under en obligatorisk eller frivillig forsikringsordning i skriftlige aftaler.
Forsikringsdistributører samt organer, der er udpeget af en medlemsstat til at yde
lovpligtig forsikring, bør derfor give deres kunder en beskrivelse af de centrale
elementer af forsikringsdækningen i form af et forsikringsbevis. Dette bevis bør
vedlægges som bilag til ansøgningsformularen. For at sikre en ensartet anvendelse af
denne del af forordningen bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt
samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens
beslutning 2008/49/EF ("IMI-forordningen") (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, p. 13).
(16)
(17)
(18)
22
23
DA
18
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0019.png
henblik på vedtagelse af et harmoniseret format for nævnte beviser. Disse beføjelser
bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 182/2011.
(19)
Indehavere af et europæisk e-tjenesteydelseskort vil kunne ønske at udstationere
personale i værtslandet. Tjenesteyderne kan i sådanne tilfælde være underkastet krav,
blandt andet vedrørende forudgående erklæringer til værtslandet, som er nødvendige
af hensyn til beskyttelsen af udstationerede arbejdstagere. Det europæiske e-
tjenesteydelseskort vil på ingen måde påvirke indholdet af sådanne underretninger
eller værtslandets forpligtelser i denne forbindelse.
Der bør stilles en elektronisk platform, som er forbundet med IMI, og som vil skulle
udvikles af Kommissionen, til rådighed for indehavere af europæiske e-
tjenesteydelseskort, med det formål at gøre det lettere at opfylde de relevante
formaliteter, der skal opfyldes i forhold til værtslandet. De pågældende formaliteter
vedrører navnlig den eventuelle forpligtelse til forudgående underretning vedrørende
arbejdstageres erhvervsmæssige kvalifikationer, som skal foretages i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF
24
.
For så vidt angår den forudgående erklæring, der kan være påkrævet i henhold til
artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU
25
, bør den elektroniske
platform, som er forbundet med IMI, dirigere indehavere af et europæisk e-
tjenesteydelseskort hen til elektroniske nationale procedurer indført i det værtsland,
hvor arbejdstagerne vil blive udstationeret, såfremt de pågældende nationale
procedurer giver mulighed for at indgive ovennævnte forudgående erklæring
elektronisk.
Den elektroniske platform, som er forbundet med IMI, bør af Kommissionen stilles til
rådighed for medlemsstater, som i forvejen har meddelt Kommissionen, at de agter at
gøre brug af denne mulighed. I tilfælde, hvor medlemsstater beslutter at tillade brug af
IMI til indgivelse af forudgående erklæringer vedrørende arbejdstagere, der
udstationeres på deres område, skal indehavere af et europæisk e-tjenesteydelseskort
kunne indgive en erklæring som omhandlet i artikel 9 i direktiv 2014/67/EU direkte til
værtslandets kompetente myndighed som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv
2014/67/EU via den elektroniske platform, som er forbundet med IMI. Et værtsland
bør i dette øjemed forelægge alle de elementer, der kræves i henhold til artikel 9, stk.
1, litra a), og stk. 2, i direktiv 2014/67/EU, som grundlag for en flersproget formular,
der skal indsendes til underretning vedrørende udstationerede arbejdstagere på landets
område. Kommissionen bør offentliggøre denne formular i
Den Europæiske Unions
Tidende
og gøre den tilgængelig på den elektroniske platform, som er forbundet med
IMI. De relevante oplysninger vedrørende de elementer, der kræves, bør være
tilgængelige for det pågældende værtsland, i fuld overensstemmelse med de
sprogkrav, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/67/EU. Disse
medlemsstaters erfaringer med anvendelsen af den elektroniske platform, som er
forbundet med IMI, bør indgå i den vurdering, der er omhandlet i denne forordnings
artikel 19, stk. 2.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af 30.9.2005).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv
96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af
forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre
marked ("IMI-forordningen") (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11).
(20)
(21)
(22)
24
25
DA
19
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
(23)
For at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning for så vidt angår procedurerne
for udstedelse og opdatering af det europæiske e-tjenesteydelseskort samt
formaliteterne i forbindelse med udstationering af personale og selvstændige
erhvervsdrivendes flytning, bortset fra den i foregående betragtning omhandlede
formalitet, bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser med henblik på
vedtagelse af regler om elektronisk behandling af de pågældende procedurer. Disse
beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 182/2011.
De nationale administrative procedurer, som understøtter procedurerne, der er omfattet
af nærværende forordning, bør være elektroniske, hvis den pågældende medlemsstat
ønsker det. Medlemsstaterne ville imidlertid kunne gøre brug af informationssystemet
for det indre marked, som blev etableret ved forordning (EU) nr. 1024/2012, til
indenlandsk administrativt samarbejde.
Der bør i procedurerne for udstedelse, opdatering, suspension eller inddragelse af et
europæisk e-tjenesteydelseskort kun undtagelsesvis anvendes dokumenter, nemlig i
særlige tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt med mere detaljerede oplysninger.
Under alle omstændigheder bør sådanne dokumenter altid anvendes og godtages, som
de foreligger.
EU-retten kan, i tilknytning til formaliteter i forbindelse med udstationering af
personale, der udfører lovregulerede erhverv, eller selvstændige erhvervsdrivendes
flytning i forhold til kontrol af erhvervsmæssige kvalifikationer, hjemle, at
dokumenter skal fremlægges i et særligt format, f.eks. som bekræftede eller
autentificerede dokumenter. En sådan bekræftelse eller autentificering bør, når den én
gang er foretaget i den medlemsstat, der oprindelig udstedte det pågældende
dokument, godkendes overalt i hele EU.
Bekræftet oversættelse af dokumenter bør ikke være påkrævet i henhold til denne
forordning. De elektroniske platforme til de relevante procedurer bør frembyde
tekniske løsninger, som giver mulighed for oversættelse af deres indhold. For at sikre
en ensartet anvendelse af denne del af forordningen bør Kommissionen tildeles
gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011. Regler om oversættelse
af dokumenter i forbindelse med udstationering af arbejdstagere og ansøgning om
attestering af disses bidrag til sociale sikringsordninger bør ikke være omfattet af
denne forordning.
Medlemsstaternes ret til at opkræve gebyrer begrænses til de udgifter, der specifik
afholdes til gennemførelse af proceduren. Udgifter, der allerede er afholdt over
Unionens budget, bør ikke give anledning til gebyrer opkrævet af medlemsstaterne.
Medlemsstaterne bør give Kommissionen meddelelse om de gebyrer, de opkræver, via
IMI og offentliggøre disse oplysninger. Da IMI reelt frembyder alle nødvendige
faciliteter, bør medlemsstaterne ikke f.eks. opkræve gebyrer for at opdatere,
suspendere, inddrage eller annullere et europæisk e-tjenesteydelseskort. For at sikre en
ensartet anvendelse af bestemmelserne om betaling af gebyrer bør Kommissionen
tildeles gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelse af regler om
betalingsmetoder og -procedurer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.
Denne forordning bygger på øget administrativt samarbejde mellem hjem- og
værtslande, som bør omfatte udveksling af oplysninger og brug af indbyrdes
forbundne nationale registre med henblik på indhentning eller kontrol af tidligere
(24)
(25)
(26)
(27)
(28)
(29)
DA
20
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0021.png
indhentede oplysninger, såsom registre oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/101/EF
26
eller i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2015/848
27
. For at sikre en ensartet implementering for så vidt angår
håndtering og behandling af udveksling af oplysninger og gensidig bistand bør
Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.
(30)
Tjenesteydere, der er forpligtet til at tegne erhvervsansvarsforsikring i medlemsstater,
hvor de ikke tidligere har været aktive, har ofte svært ved at dokumentere deres
forsikringshistorik i forbindelse med forsikringsdækning opnået andetsteds.
Forsikringshistorikken er et væsentligt element for forsikringsdistributører, når de skal
klarlægge og vurdere en potentiel kundes risikoprofil. Dokumentation vanskeliggøres
af dårlig kommunikation mellem forsikringsdistributørerne på tværs af grænserne i det
indre marked, men også af indbyrdes forskelle i måden at beskrive en forsikringstagers
historik på, sågar inden for samme medlemsstat. Forsikringsdistributører samt organer,
der er udpeget af en medlemsstat til at yde lovpligtig forsikring, bør derfor være
forpligtet til at udstede en erklæring om erstatningskrav fra tredjemand, som derefter
kan anvendes på tværs af grænserne og selv på hjemmemarkedet, i tilfælde af at en
tjenesteyder skifter forsikringsdistributør.
For at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning for så vidt angår
præsentationen af beskrivelsen af erstatningskrav bør Kommissionen tildeles
gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelse af regler om et standardiseret
format for erklæringen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.
En erklæring om forsikringshistorikken bør være et afgørende redskab for
forsikringsdistributører samt organer, der er udpeget af en medlemsstat til at yde
lovpligtig ansvarsforsikring, til at forbyde diskriminerende praksis over for
grænseoverskridende tjenesteydere, om hvilke der foreligger forholdsvis sparsomme
og sværttilgængelige oplysninger. Det samme princip om forbud mod
forskelsbehandling bør gælde for faglige organisationer, der tilbyder deres medlemmer
eller andre tjenesteydere gruppedækning.
Hver medlemsstat bør udpege én koordinerende myndighed med ansvar for at varetage
de opgaver, der fastsættes ved denne forordning, uden at det berører beføjelser fastlagt
i gældende national lovgivning. Den pågældende myndighed bør registreres som
kompetent myndighed i informationssystemet for det indre marked i
overensstemmelse med forordning (EU) 1024/2012, og dens identitet bør meddeles til
Kommissionen.
Anvendelsen af denne forordning bør overvåges og vurderes med henblik på at fastslå
dens indvirkning på udgifterne i forbindelse med udvidelse af virksomhed på tværs af
grænser, øget gennemsigtighed om grænseoverskridende tjenesteydere, konkurrencen
samt prisen på og kvaliteten af de tjenesteydelser, der leveres. Virkningerne af denne
forordning og samarbejdet mellem de koordinerende myndigheder i praksis bør
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/101/EF af 16. september 2009 om samordning af de
garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 48, stk. 2, nævnte selskaber til
beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse
garantier lige byrdefulde (EUT L 258 af 1.10.2009, s. 11).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling
(EUT L 141 af 5.6.2015, s. 19).
(31)
(32)
(33)
(34)
26
27
DA
21
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0022.png
evalueres regelmæssigt. Denne overvågning vil finde sted i samarbejde med
medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interesserede parter.
(35)
(36)
Med henblik på at tilpasse IMI til de opgaver, der overdrages ved denne forordning,
bør forordning (EU) nr. 1024/2012 ændres i overensstemmelse hermed.
Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne
på grund af risikoen for kompleksitet og manglende sammenhæng i tilgangene til
regulering af visse tjenesteydelser på tværs af medlemsstaterne og kan derfor, via øget
administrativ samordning og harmonisering i hele Unionen, bedre nås på EU-plan;
Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne
forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som
blandt andet Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
anerkender. Denne forordning tilsigter navnlig, gennem indførelse af det europæiske
e-tjenesteydelseskort og dertil knyttede administrative faciliteter og procedurer, at
fremme etableringsretten og retten til at levere tjenesteydelser i alle medlemsstaterne
og samtidig forhindre enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet og sikre
en uvildig, retfærdig og rimeligt hurtig procedure, i overensstemmelse med artikel 15,
21 og 41 i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder, samtidig
med at beskyttelsen af personoplysninger sikres i overensstemmelse med blandt andet
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001
28
, og idet der tages
behørigt hensyn til risikoen for misbrug af rettigheder som fastsat i nævnte charters
artikel 8 og 54 —
(37)
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning indføres der et europæisk e-tjenesteydelseskort og dertil knyttede
administrative faciliteter, som stilles til rådighed for tjenesteydere, der er villige til at benytte
sig af dette e-kort, i hele Den Europæiske Union.
Med henblik på tilvejebringelse af et sådant europæisk e-tjenesteydelseskort til optagelse og
udøvelse af servicevirksomhed fastlægges den nødvendige samordning af love og
administrative bestemmelser i en medlemsstat ved direktiv ...[ESC
Directive]
....
Artikel 2
Anvendelsesområde
1.
Denne forordning finder anvendelse på de tjenesteydelser, der er angivet i bilaget til
direktiv [ESC
Directive].
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -
organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
28
DA
22
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0023.png
2.
Denne forordning berører ikke de forhold, der er nævnt i artikel 1, stk. 2-7, i direktiv
2006/123/EF.
Den finder ikke anvendelse på de aktiviteter og områder, der er nævnt i artikel 2, stk.
2 og 3, i direktiv 2006/123/EF.
3.
Hvis bestemmelserne i denne forordning strider mod en bestemmelse i en anden EU-
retsakt om særlige aspekter af adgangen til eller udøvelsen af servicevirksomhed
inden for særlige områder eller særlige erhverv, har bestemmelsen i den anden EU-
retsakt forrang og finder anvendelse på disse særlige områder eller erhverv.
Denne forordning, navnlig kapitel III, berører ikke arbejdstagernes rettigheder,
tjenesteydernes forpligtelser eller den dertil knyttede kontrol i medlemsstaterne som
fastsat i direktiv 96/71/EF og 2014/67/EU.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1)
2)
3)
4)
"oplysninger om en tjenesteyders hæderlighed": information som omhandlet i artikel
33, stk. 1, i direktiv 2006/123/EF
"elektronisk dokument": et elektronisk dokument som defineret i artikel 3, nr. 35), i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014
29
"IMI": informationssystemet for det indre marked som etableret ved forordning (EF)
nr. 1024/2012
"offentligt dokument": et dokument, der er udstedt af en medlemsstats myndigheder i
overensstemmelse med landets nationale lovgivning vedrørende emner, der er
relevante for procedurer omfattet af denne forordning, dvs.:
a) dokumenter, der er udstedt af en myndighed eller en embedsmand, der er tilknyttet
domstole i en medlemsstat, herunder dokumenter, der er udstedt af en
anklagemyndighed, en justitssekretær eller en foged ("huissier de justice")
b) dokumenter, der er udstedt af en administrativ myndighed
c) notarbekræftede dokumenter
d) officielle påtegninger, som påføres dokumenter oprettet af personer i deres
egenskab af privatpersoner, f.eks. officielle påtegninger, der dokumenterer
tinglysning eller registrering af et dokument eller dokumentets eksistens på en
bestemt dato, samt officielle bekræftelser og notarbekræftelser af underskrifter
e) dokumenter, der er udfærdiget af en medlemsstats diplomatiske eller konsulære
repræsentanter i deres officielle egenskab på en hvilken som helst stats område,
såfremt de pågældende dokumenter skal fremlægges på en anden medlemsstats
område eller for de diplomatiske eller konsulære repræsentanter fra en anden
medlemsstat på en tredjestats område
29
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk
identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om
ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).
DA
23
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0024.png
5)
"legalisering": den formalitet, hvorved ægtheden af en myndighedspersons
underskrift, den egenskab, hvori underskriveren af dokumentet har handlet, og i givet
fald identiteten af det påførte segl eller stempel bekræftes
"apostillering": den formalitet, der kan kræves opfyldt til bekræftelse af
underskriftens ægthed, den egenskab, hvori underskriveren af dokumentet har
handlet, og i givet fald identiteten af det påførte segl eller stempel, udstedt af den
kompetente myndighed i den stat, hvorfra dokumentet hidrører, i overensstemmelse
med Haag-konventionen af 5. oktober 1961 om afskaffelse af kravet om legalisering
af udenlandske offentlige dokumenter ("apostillekonventionen")
"bekræftet kopi": en kopi af et originalt dokument, som en myndighed med
beføjelser hertil i henhold til national lovgivning har underskrevet og attesteret som
værende en nøjagtig og fuldstændig gengivelse af det originale dokument
"bekræftet oversættelse": oversættelse begået af en person, der i henhold til en
medlemsstats lovgivning er fagligt kvalificeret hertil
"erhvervsansvarsforsikring": erhvervsansvarsforsikring som defineret i artikel 23, nr.
5), sidste led, i direktiv 2006/123/EF
"tjenesteydelse": en tjenesteydelse som defineret i artikel 4, nr. 1), i direktiv
2006/123/EF
"tjenesteyder": en tjenesteyder som defineret i artikel 4, nr. 2), i direktiv
2006/123/EF
"etableringsmedlemsstat": en etableringsmedlemsstat som defineret i artikel 4, nr. 4),
i direktiv 2006/123/EF
"etablering": etablering som defineret i artikel 4, nr. 5), i direktiv 2006/123/EF
"hjemland": den medlemsstat, hvortil en tjenesteyder indgav sin ansøgning om et
europæisk e-tjenesteydelseskort
"værtsland": den medlemsstat, hvor en tjenesteyder har tilkendegivet, at
vedkommende har til hensigt at levere tjenesteydelser ved hjælp af et europæisk e-
tjenesteydelseskort
"krav": et krav som defineret i artikel 4, nr. 7), i direktiv 2006/123/EF
"koordinerende myndighed": en myndighed udpeget i henhold til artikel 17
"kompetent myndighed": enhver af følgende:
i) en kompetent myndighed som defineret i artikel 4, nr. 9), i direktiv 2006/123/EF
ii) kompetente myndigheder som defineret i artikel 3, stk. 1, litra d), i direktiv
2005/36/EF
iii) enhver myndighed/ethvert organ med ansvar for et centralt register, et
handelsregister eller et selskabsregister i en medlemsstat
iv) enhver skattemyndighed i en medlemsstat
6)
7)
8)
9)
10)
11)
12)
13)
14)
15)
16)
17)
18)
19)
"forsikringsdistributør": en forsikringsdistributør som defineret i artikel 2, stk. 1, nr.
8), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97
30
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution
(omarbejdning) (EUT L 26 af 2.2.2016, s. 19).
30
DA
24
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
KAPITEL II
PROCEDURE FOR UDSTEDELSE AF ET EUROPÆISK E-
TJENESTEYDELSESKORT
Artikel 4
Ansøgning om et europæisk e-tjenesteydelseskort
1.
Tjenesteydere kan vælge at ansøge om et europæisk e-tjenesteydelseskort.
Enhver ansøgning om et europæisk e-tjenesteydelseskort indgives på en elektronisk
platform, som er forbundet med IMI, idet der anvendes en flersproget
standardformular.
Standardformularen skal indeholde følgende elementer:
a) identifikation af tjenesteyderen, herunder, hvis det er relevant, registreringsnumre i
centrale registre, handelsregistre eller selskabsregistre og til skattemæssige formål og
socialsikringsformål
b) angivelse af den tjenesteydelse, det værtsland og den type europæisk e-
tjenesteydelseskort, der påtænkes
c) angivelse af, om der påtænkes levering af informationssamfundstjenester
d) oplysninger om tjenesteyderens etablering i hjemlandet i forbindelse med den i
henhold til litra b) angivne servicevirksomhed, herunder datoen for første etablering
og angivelse af andre etableringsmedlemsstater
e) krav, som ansøgeren er underkastet som betingelse for levering af tjenesteydelsen i
den pågældendes hjemland, såsom kvalifikationer eller certificeringer
f) oplysninger om tjenesteyderens hæderlighed
g) oplysninger om eventuel erhvervsansvarsforsikring, som tjenesteyderen måtte
have tegnet vedrørende erhvervsansvar i hjemlandet, herunder oplysninger om
forsikringsdækningen for aktiviteter i andre medlemsstater, hvis det er relevant
h) en henvisning til tidligere udstedte europæiske e-tjenesteydelseskort udstedt til
den samme tjenesteyder for samme type servicevirksomhed som angivet i henhold til
litra a) og b).
2.
Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter, hvordan de i litra
a)-h) nævnte oplysninger skal præsenteres i standardformularen, samt de tekniske
detaljer vedrørende standardformularen i hele Den Europæiske Union. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 2.
Ansøgningen skal indeholde alle nødvendige bilag, som uploades af ansøgeren til
den elektroniske platform, hvor standardansøgningsformularen stilles til rådighed.
3.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 15 vedrørende yderligere præcisering af:
a) hvad der mere specifikt skal forstås ved de i stk. 1, litra a)-h), nævnte
oplysningselementer, som standardformularen skal indeholde
DA
25
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
b) hvilke yderligere dokumenter eller kategorier af dokumenter der undtagelsesvis
skal inkluderes som dokumentation til støtte for ansøgningen.
4.
Medlemsstaterne forelægger senest den [9
months after entry into force of this
Regulation]
via IMI Kommissionen alle de oplysninger om proceduremæssige skridt
i tilknytning til krav, som tjenesteydere pålægges at opfylde som betingelse for
levering af tjenesteydelser gennem en filial, et agentur eller et kontor og for
midlertidig udøvelse af grænseoverskridende servicevirksomhed omfattet af
direktiv... [ESC
Directive]...,
der er nødvendige for at kunne udforme
standardansøgningsformularerne, og beskriver, hvilke oplysninger og dokumenter
tjenesteydere i henhold til den pågældende medlemsstats nationale lovgivning er
forpligtet til at fremlægge med henblik på opfyldelse af alle relevante krav, i den
udstrækning oplysningerne ikke var indeholdt i selve meddelelsen af kravet i henhold
til artikel 15, stk. 7, og artikel 39, stk. 5, i direktiv 2006/123/EF.
Medlemsstaterne orienterer via IMI Kommissionen om ændringer i oplysninger, der
tidligere er meddelt til Kommissionen i henhold til stk. 4, forud for den pågældende
lovgivnings ikrafttræden.
Artikel 5
Forsikringsbevis
1.
Hvis der i standardformularen er angivet oplysninger om forsikringsdækning i
overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, tredje afsnit, litra g), vedhæftes
ansøgningsformularen det relevante forsikringsbevis.
Forsikringsdistributøren eller det organ, der er udpeget af en medlemsstat til at yde
lovpligtig forsikring, udsteder beviset til ansøgeren efter anmodning herom.
Forsikringsbeviset skal indeholde oplysninger om, at de pågældende tjenesteydelser
er omfattet af en erhvervsansvarsforsikring, herunder information om det territoriale
omfang af den pågældende forsikrings dækning i andre medlemsstater, forsikrede
risici, varighed, forsikringssum pr. krav og for alle krav i løbet af et år, samt om,
hvad der eventuelt ikke er dækket.
2.
Kommissionen kan vedtage et harmoniseret format for det i stk. 1, andet afsnit,
omhandlede forsikringsbevis ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 16,
stk. 2.
5.
KAPITEL III
FORMALITETER I FORBINDELSE MED UDSTATIONERING
AF PERSONALE OG SELVSTÆNDIGE
ERHVERVSDRIVENDES FLYTNING
Artikel 6
Formaliteter for udstationeret personale
1.
Tjenesteydere, der er indehavere af et europæisk e-tjenesteydelseskort, kan indgive
en forudgående underretning som omhandlet i artikel 7 i direktiv 2005/36/EF
vedrørende de erhvervsmæssige kvalifikationer hos det personale, som de har til
hensigt at udstationere i værtslandet i forbindelse med den servicevirksomhed, e-
kortet gælder for, til værtslandets kompetente myndighed som defineret i denne
DA
26
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
forordnings artikel 3, nr. 18), litra ii), via en elektronisk platform, som er forbundet
med IMI.
Første afsnit finder ikke anvendelse på forhåndsunderretninger vedrørende
erhvervsmæssige kvalifikationer inden for lovregulerede erhverv:
i) der har konsekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed, og som ikke er
omfattet af automatisk anerkendelse i henhold til afsnit III, kapitel II, III eller IIIa, i
direktiv 2005/36/EF
ii) for hvilke der er indført et europæisk erhvervspas i henhold til direktiv
2005/36/EF.
Underretningen vedrørende udstationeret personales erhvervsmæssige kvalifikationer
fremlægges i form af en flersproget formular og med de relevante bilag, jf. artikel 7,
stk. 1 og 2, i direktiv 2005/36/EF.
En underretning indgivet i henhold til dette stykke betragtes som en underretning
som omhandlet i artikel 7 i direktiv 2005/36/EF.
2.
Tjenesteydere, der er indehavere af et europæisk e-tjenesteydelseskort, og som har til
hensigt at udstationere arbejdstagere i et værtsland i forbindelse med den relevante
servicevirksomhed, indgiver enhver erklæring i henhold til artikel 9 i direktiv
2014/67/EU efter de procedurer, der er fastlagt af medlemsstaterne til dette formål.
I tilfælde, hvor medlemsstaterne har etableret procedurer, der gør det muligt at
udfylde erklæringen vedrørende udstationering af arbejdstagere i henhold til artikel 9
i direktiv 2014/67/EU elektronisk, skal den elektroniske platform, der er forbundet
med IMI som omhandlet i stk. 1, dirigere kortindehaveren hen til de relevante
nationale procedurer.
3.
Tjenesteydere, der er indehavere af et europæisk e-tjenesteydelseskort, kan også
indgive en erklæring i henhold til artikel 9 i direktiv 2014/67/EU vedrørende de
arbejdstagere, som de har til hensigt at udstationere i værtslandet i forbindelse med
den servicevirksomhed, kortet gælder for, til værtslandets kompetente myndighed
som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 2014/67/EU via den elektroniske platform,
som er forbundet med IMI som omhandlet i stk. 1, hvis værtslandet har meddelt
Kommissionen, at denne mulighed skal gælde for udstationering af arbejdstagere på
dets område.
Et værtsland, der vil benytte sig af den i første afsnit fastsatte mulighed, forelægger
alle de elementer, der kræves i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), og stk. 2, i direktiv
2014/67/EU, som grundlag for en flersproget formular, der skal indsendes til
underretning vedrørende udstationerede arbejdstagere på landets område.
Kommissionen offentliggør denne formular i
Den Europæiske Unions Tidende
og
gør den tilgængelig på den elektroniske platform, som er forbundet med IMI. De
relevante oplysninger vedrørende de elementer, der kræves, skal være tilgængelige
for det pågældende værtsland, i fuld overensstemmelse med de sprogkrav, der er
fastsat i artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/67/EU.
En erklæring indgivet i overensstemmelse med første og andet afsnit betragtes som
en gyldig erklæring efter betydningen i artikel 9, stk. 1, litra a), og stk. 2, i direktiv
2014/67/EU, uden at dette berører andre administrative krav eller
kontrolforanstaltninger pålagt af værtsmedlemsstaten i overensstemmelse med
nævnte direktivs artikel 9.
DA
27
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
Et værtsland kan meddele Kommissionen, at det ikke længere ønsker at anvende den
i første afsnit omhandlede mulighed.
4.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske regler ved hjælp af
gennemførelsesretsakter vedrørende udformningen af den i stk. 1 omhandlede
flersprogede formular. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i
artikel 16, stk. 2.
Artikel 7
Formaliteter i forbindelse med selvstændige erhvervsdrivendes flytning
1.
Tjenesteydere, der er fysiske personer og ansøger om et europæisk e-
tjenesteydelseskort, kan indgive en forudgående underretning vedrørende deres egne
erhvervsmæssige kvalifikationer på en elektronisk platform, som er forbundet med
IMI, på de samme betingelser, som er fastsat ved artikel 6, stk. 1, vedrørende deres
arbejdstagere.
For så vidt angår forudgående underretninger vedrørende tjenesteyderens
erhvervsmæssige kvalifikationer træder en udfyldt ansøgningsformular for et
europæisk e-tjenesteydelseskort, indgivet til værtslandet i overensstemmelse med
artikel 11 i direktiv [ESC
Directive]........,
som dokumenterer tjenesteyderens
etablering, i stedet for attestering som omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b) og d), i
direktiv 2005/36/EF.
2.
3.
En underretning indgivet i henhold til stk. 1 betragtes som en forudgående
underretning som omhandlet i artikel 7 i direktiv 2005/36/EF.
Kommissionen kan vedtage tekniske regler ved hjælp af gennemførelsesretsakter
vedrørende udformningen af den i stk. 1 omhandlede flersprogede formular. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 16, stk. 2.
KAPITEL IV
ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM PROCEDURERNE
FOR DET EUROPÆISKE E-TJENESTEYDELSESKORT
Artikel 8
Elektroniske procedurer
1.
Tjenesteydere har ret til fuldt elektronisk håndtering og behandling i forbindelse med
procedurer for ansøgning om samt udstedelse og opdatering af et europæisk e-
tjenesteydelseskort og til fuldt elektroniske formaliteter, jf. artikel 6, stk. 1, artikel 6,
stk. 3, og artikel 7.
Disse elektroniske procedurer og formaliteter stilles til rådighed af Kommissionen på
en elektronisk platform, som er forbundet med IMI.
Medlemsstaterne afgør, om de proceduremæssige arbejdsgange mellem deres
koordinerende myndigheder og deres kompetente myndigheder, som er involveret i
procedurerne for det europæiske e-tjenesteydelseskort og formaliteterne i forbindelse
med udstationering af personale og selvstændige erhvervsdrivendes flytning i
overensstemmelse med artikel 6 og 7, kan være elektroniske eller ikke-elektroniske.
2.
Kommissionen vedtager tekniske specifikationer for elektronisk håndtering og
behandling af de i stk. 1 omhandlede procedurer ved hjælp af
gennemførelsesretsakter, herunder foranstaltninger til at sikre integriteten,
DA
28
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
fortroligheden og nøjagtigheden af oplysningerne, samt de betingelser og procedurer,
som indehaveren af et europæisk e-tjenesteydelseskort skal overholde ved
downloading af de pågældende oplysninger, sådan at tredjemand har adgang til
oplysningerne samt mulighed for at kontrollere dem.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 16,
stk. 2.
3.
Medlemsstaternes koordinerende myndigheder informerer offentligheden om brugen
af og merværdien ved det europæiske e-tjenesteydelseskort og om formaliteterne i
forbindelse med udstationering af personale og selvstændige erhvervsdrivendes
flytning, jf. artikel 6, stk. 1, og artikel 7.
Artikel 9
Dokumenters form og oversættelse
1.
I forbindelse med udstedelse, opdatering, suspension eller inddragelse af et
europæisk
e-tjenesteydelseskort
godtager
medlemsstaternes
kompetente
myndigheder dokumenter i form af simple kopier, idet de ikke kan kræve, at
dokumenter, som de får forelagt, gøres til genstand for legalisering, apostillering,
bekræftelse eller autentificering.
Gælder der, i overensstemmelse med EU-retten, krav om, at dokumenter, der
anvendes som led i formaliteter i forbindelse med udstationering af personale og
selvstændige erhvervsdrivendes flytning, jf. artikel 6, stk. 1, og artikel 7, skal have en
bestemt form, godtager medlemsstaternes kompetente myndigheder som defineret i
artikel 3, nr. 19), litra ii), følgende:
a) offentlige dokumenter, bekræftede dokumenter og bekræftede kopier heraf, som er
undtaget fra krav om apostillering og enhver form for legalisering
b) dokumenter, som er bekræftet eller autentificeret i den medlemsstat, hvor de
oprindelig blev udstedt, i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats love
og administrative bestemmelser eller praksis, som bekræftede eller autentificerede
c) bekræftede kopier frembragt i en medlemsstat i overensstemmelse med
lovgivningen i den medlemsstat, hvor dokumenterne blev bekræftet.
3.
Der stilles ikke krav om bekræftet oversættelse af dokumenter, der anvendes i
forbindelse med procedurer for udstedelse, opdatering, suspension eller inddragelse
af et europæisk e-tjenesteydelseskort eller i forbindelse med formaliteter vedrørende
udstationering af personale og selvstændige erhvervsdrivendes flytning, jf. artikel 6,
stk. 1, og artikel 7. Dette berører ikke medlemsstaternes ret til, i overensstemmelse
med EU-retten, at kræve ikke-bekræftede oversættelser af dokumenter til et af deres
officielle sprog.
Kommissionen vedtager tekniske regler vedrørende automatisk oversættelse af
oplysninger og dokumenter i forbindelse med procedurer for udstedelse, opdatering,
suspension eller inddragelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort eller i forbindelse
med formaliteter vedrørende udstationering af personale og selvstændige
erhvervsdrivendes flytning, jf. artikel 6, stk. 1, og artikel 7, ved hjælp af
gennemførelsesretsakter.
Disse
gennemførelsesretsakter
vedtages
efter
undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 2.
2.
4.
DA
29
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
Artikel 10
Gebyrer for udstedelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
og formaliteter i forbindelse med udstationering af personale og selvstændige
erhvervsdrivendes flytning
1.
Gebyrer, der opkræves i forbindelse med en procedure for udstedelse af et europæisk
e-tjenesteydelseskort, skal være rimelige og forholdsmæssigt afpassede og må ikke
overstige de udgifter, der direkte vedrører de specifikke opgaver i tilknytning til
proceduren.
Tjenesteydere har ret til godtgørelse for gebyrer, der er betalt forud til et hjem- eller
et værtsland i forbindelse med ansøgninger, som ikke er blevet behandlet,
kontrolleret og færdiggjort af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 11, stk.
1, i direktiv... [ESC
Directive]..........
Der opkræves ikke gebyrer for:
a) procedurerne for opdatering, suspension, inddragelse eller annullering af et
europæisk e-tjenesteydelseskort
b) fremlæggelse af supplerende oplysninger fra
overensstemmelse med artikel 17, stk. 4, i … [Directive]
e-kortindehaveren
i
c) formaliteter indført i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, og artikel 7,
vedrørende udstationering af personale og selvstændige erhvervsdrivendes flytning.
2.
Medlemsstaterne meddeler senest den [2
years after entry into force of this
Regulation]
via IMI Kommissionen betalingsmetoder og -procedurer indført i
henhold til denne artikel og offentliggør disse oplysninger på en hensigtsmæssig
måde.
Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter tekniske regler
vedrørende betalingsmetoder og -procedurer.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 16,
stk. 2.
3.
KAPITEL V
ERHVERVSANSVARSFORSIKRING
Artikel 11
Erklæring om erstatningskrav fra tredjemand
1.
En forsikringsdistributør udsteder senest 15 dage efter modtagelsen af en anmodning
herom fra forsikringstageren en erklæring om erstatningskrav fra tredjemand i
relation til den pågældendes aktiviteter, som er omfattet af aftalen om
erhvervsansvarsforsikring, i de år, der går forud for kontraktforholdet, dog højst 5 år,
eller om, at der ikke har været sådanne krav, med en beskrivelse af
erstatningsansvaret affødt af leveringen af de pågældende tjenesteydelser, som var
genstand for erstatningskrav.
Kommissionen kan vedtage regler om et standardiseret format for den i stk. 1
omhandlede erklæring ved hjælp af gennemførelsesretsakter.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 16,
stk. 2.
2.
DA
30
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
Artikel 12
Forsikringsdistributørers forpligtelser
Forsikringsdistributører samt organer, der er udpeget af en medlemsstat til at yde lovpligtig
forsikring, tager, uden at forskelsbehandle, i deres politik for accept af
forsikringsanmodninger og ved beregning af præmier behørigt hensyn til tjenesteyderens
erfaring som afspejlet i den erklæring om erstatningskrav, der er udstedt i overensstemmelse
med artikel 11 og forelagt af tjenesteyderen.
Artikel 13
Faglige organisationers forpligtelser
Faglige organisationer, herunder også kompetente myndigheder som defineret i artikel 3, nr.
18), litra i) og ii), der tilbyder deres medlemmer eller tjenesteydere erhvervsansvarsforsikring
med gruppedækning på særlige betingelser, sikrer, uden at forskelsbehandle, at tjenesteydere
fra andre medlemsstater, der udtrykker ønske om at blive omfattet af sådan gruppedækning,
har adgang hertil på de samme betingelser.
KAPITEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 14
Udveksling af oplysninger og gensidig bistand
1.
De forskellige medlemsstaters koordinerende og kompetente myndigheder udveksler
oplysninger og yder hinanden gensidig bistand i forbindelse med en procedure for
udstedelse, suspension, inddragelse eller annullering af et europæisk e-
tjenesteydelseskort samt i forbindelse med opdatering af de deri indeholdte
oplysninger. Denne forpligtelse gælder også i forbindelse med formaliteter i
overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, og artikel 7 i forhold til de kompetente
myndigheder som defineret i artikel 3, nr. 19), litra ii), i forbindelse med
udstationering af personale og selvstændige erhvervsdrivendes flytning.
De koordinerende og de kompetente myndigheder gør brug af alle tilgængelige
sammenkoblinger af nationale registre med henblik på indhentning eller kontrol af
tidligere indhentede oplysninger i forbindelse med de i stk. 1 omhandlede
procedurer, herunder sammenkobling af centrale registre og handels- og
selskabsregistre i henhold til direktiv 2009/101/EF og af insolvensregistre i henhold
til forordning (EU) 2015/848.
Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter tekniske regler
vedrørende håndtering og behandling af udveksling af oplysninger og gensidig
bistand som omhandlet i stk. 1 og 3. Dette berører ikke de i stk. 2 omhandlede
sammenkoblingssystemer eller disses respektive tekniske specifikationer.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 16,
stk. 2.
Artikel 15
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
2.
3.
DA
31
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
2.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 3, tillægges
Kommissionen for en periode på fem år fra den [...]. Kommissionen udarbejder en
rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af
femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af
samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan
forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Den i artikel 4, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse
bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende
eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører
ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3, træder kun i kraft, hvis
hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to
måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet,
eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har
informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 16
Udvalgsprocedure
3.
4.
5.
1.
Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 40, stk. 1, i direktiv
2006/123/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr.
182/2011.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 17
Koordinerende myndigheders udpegelse og opgaver
2.
1.
Med henblik på anvendelsen af denne forordning udpeger hver medlemsstat én
koordinerende myndighed, som har beføjelser til at varetage de opgaver, de pålægges
i henhold til denne forordning.
Medlemsstaterne meddeler senest den [9
months after entry into force of this
Regulation]
Kommissionen identiteten på de koordinerende myndigheder, der er
udpeget i henhold til stk. 1, og registrerer myndigheden i IMI i overensstemmelse
med artikel 5, litra f), i forordning (EU) nr. 1024/2012.
Denne artikel berører ikke kompetencefordelingen i medlemsstaterne på lokalt eller
regionalt plan.
Artikel 18
Kontrol med gennemførelsen
2.
3.
Kommissionen fastlægger, sammen med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre
relevante interesserede parter, kontrolordninger, der gør det muligt at overvåge anvendelsen
og virkningerne af denne forordning, navnlig hvordan den påvirker etableringsfriheden og den
frie udveksling af tjenesteydelser på tværs af medlemsstaterne for de tjenesteydelser, der er
DA
32
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
omfattet, med hensyn til omkostningerne for tjenesteydere ved at udvide på tværs af grænser,
øget gennemsigtighed om tjenesteydere, der leverer grænseoverskridende tjenesteydelser, og
øget konkurrence, samt hvordan den påvirker prisen på og kvaliteten af de pågældende
tjenesteydelser, under hensyntagen til relevante indikatorer.
Artikel 19
Revisionsklausul
Senest 60 måneder efter denne forordnings ikrafttræden og derefter mindst hvert femte år
foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning og rapporterer til Europa-
Parlamentet og Rådet om forordningens virkninger, idet rapporten blandt andet skal indeholde
en analyse af indvirkningen på den administrative byrde for tjenesteydere, der opererer på
tværs af grænser. Rapporten skal desuden inkludere en vurdering af alle praktiske erfaringer
af relevans for samarbejdet mellem de koordinerende myndigheder. Rapporten skal indeholde
en vurdering af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at indføre et europæisk e-tjenesteydelseskort
for andre former for servicevirksomhed. Den skal indeholde en evaluering af direktiv... [ESC
Directive]...,
jf. samme direktivs artikel 21.
Kommissionen skal som led i rapporteringen i henhold til artikel 24, stk. 1, i direktiv
2014/67/EU vurdere, hvorvidt og i hvilket omfang den elektroniske platform, som er
forbundet med IMI som omhandlet i denne forordnings artikel 6, vil kunne gøre det nemmere
at overholde de formaliteter, der skal være opfyldt i forbindelse med udstationering af
arbejdstagere i henhold til artikel 9 i direktiv 2014/67/EU. Der tages i denne vurdering hensyn
til erfaringerne i de medlemsstater, der måtte have valgt at gøre brug af den elektroniske
platform, som er forbundet med IMI, i henhold til denne forordnings artikel 6, stk. 3.
Artikel 20
Ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012
I bilaget til forordning (EU) nr. 1024/2012 tilføjes følgende som punkt 9:
"9. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) ... om indførelse af et europæisk e-
tjenesteydelseskort og dertil knyttede administrative faciliteter."
Artikel 21
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på [tyvende]dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Artikel 4, stk. 1-3, artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, 2, 3 og 4, artikel 7, stk. 1 og 2, artikel 8,
stk. 1, artikel 9, stk. 1, 2 og 3, artikel 10, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, 2 og 3, finder anvendelse
fra den [two
years after entry into force of this Regulation].
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
33
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0034.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1,1. Forslagets/initiativets betegnelse
1,2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1,3. Forslagets/initiativets art
1,4. Mål
1,5. Forslagets/initiativets begrundelse
1,6. Varighed og finansielle virkninger
1,7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2,1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2,2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2,3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3,1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
3,2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
3,3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA
34
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0035.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
1.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslagets/initiativets betegnelse
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af et europæisk e-
tjenesteydelseskort og dertil knyttede administrative faciliteter
1.2.
Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
31
Titel 02: Det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er
Kapitel 02 03: Det indre marked for varer og tjenesteydelser
1.3.
Forslagets/initiativets art
Forslaget/initiativet vedrører
en ny foranstaltning bebudet i strategien for det
indre marked
Forslaget/initiativet vedrører
en ny foranstaltning som opfølgning på et
pilotprojekt/en forberedende foranstaltning
32
Forslaget/initiativet vedrører en
forlængelse af en eksisterende foranstaltning
Forslaget/initiativet vedrører
omlægning af en foranstaltning til en ny
foranstaltning
1.4.
1.4.1.
Mål
Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet
vedrører
Et dybere og mere retfærdigt indre marked med et styrket industrigrundlag er i GD
GROW's strategiplan for 2016-2020 identificeret som et prioriteret mål for
Kommissionen. I sin meddelelse om strategien for det indre marked — "Opgradering
af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne" (COM(2015)
550 final) bebudede Kommissionen en række lovgivningsmæssige initiativer med det
formål at fjerne eksisterende hindringer på markedet for tjenesteydelser.
I denne forbindelse foreslog man i strategien for det indre marked at indføre et
europæisk e-tjenesteydelseskort ("tjenesteydelsespas") for at øge sikkerheden og
mindske hindringerne for tjenesteydere, der ønsker adgang til andre EU-markeder
med henblik på at udvide deres aktiviteter. Dette blev hilst velkommen af Det
Europæiske Råd i dets konklusioner fra mødet den juni 2016.
De overordnede mål for dette initiativ er at øge markedsintegrationen inden for
erhvervstjenester og tjenesteydelser i bygge- og anlægssektoren og forbedre væksten
i produktiviteten i begge disse sektorer.
1.4.2.
Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikke mål
De specifikke mål med dette forslag er
31
32
ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) — ABB: Activity Based Budgeting
(aktivitetsbaseret budgetlægning).
Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA
35
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0036.png
— at gøre det nemmere og billigere for virksomheder at levere tjenesteydelser i
andre medlemsstater
— at skabe større tillid på markedet i forhold til udenlandske tjenesteydere ved at
forbedre gennemsigtigheden og adgangen til oplysninger
— at skabe øget markedsdynamik og konkurrence og derigennem sikre forbrugerne
flere valgmuligheder og større merværdi.
Med henblik på at nå disse mål vil vi:
1. reducere den administrative byrde ved hjælp af en procedure på EU-plan med en
offentlig grænseflade, som gør det muligt for tjenesteydere at opfylde formaliteter
online
2. forbinde hjemlandet og værtslandet via en IT-platform på EU-plan. Med dette for
øje vil IMI-systemet fungere som en back office-funktion for de nationale
myndigheder. Det bør videreudvikles for at kunne understøtte det europæiske e-
tjenesteydelseskort.
Berørte ABM/ABB-aktiviteter
Kapitel 02 03: Det indre marked for varer og tjenesteydelser
DA
36
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0037.png
1.4.3.
Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Forslaget, som bygger på direktivet, med indførelsen af det europæiske e-
tjenesteydelseskort, skal sikre følgende:
1. En reduktion af den administrative byrde for tjenesteydere, der ønsker at levere
tjenesteydelser i andre medlemsstater, eftersom de ville kunne anvende en forenklet
elektronisk procedure til opfyldelse af formaliteter og nyde godt af gennemsigtighed
i forhold til behandlingen af ansøgninger. Dette vil give dem mulighed for at spare
tid og penge, når de giver sig i kast med at levere tjenesteydelser på tværs af
grænserne eller etablerer et sekundært forretningssted.
2. Reduktion af den administrative byrde for de nationale myndigheder, herunder
fremme af styrket samarbejde mellem de forskellige medlemsstater.
3. Omkostningsbesparelser, som opnås ved at bygge på et eksisterende IT-redskab
(informationssystemet for det indre marked (IMI)) i nye områder, med henblik på at
opnå stordrifts- og diversificeringsfordele (i stedet for at udvikle et nyt
enkeltformålsværktøj). De kompetente myndigheder er allerede registreret i IMI.
1.4.4.
Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Forslaget vil bidrage til en mere effektiv gennemførelse af servicedirektivet, navnlig
for erhvervstjenester og tjenesteydelser i bygge- og anlægssektoren.
Dets direkte virkninger kunne måles ved hjælp af følgende indikatorer:
— Antallet af tjenesteydere, som ville anvende det europæiske e-tjenesteydelseskort
(og dertil knyttede formaliteter i forbindelse med udstationering af personale eller
selvstændige erhvervsdrivendes flytning)
— Tjenesteydernes erfaringer med den lettelse af udfyldelsen af de elektroniske
procedurer, der tilbydes
— Den gennemsnitlige behandlingstid for de procedurer, der stilles til rådighed
— Antallet af udvekslinger af oplysninger medlemsstaterne imellem
— Erfaringerne i de medlemsstater, der gør brug af muligheden i henhold til
forordningens artikel 6, stk. 3, med hensyn til ovennævnte kriterier.
1.5.
1.5.1.
Forslagets/initiativets begrundelse
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
Forslaget vil mindske den administrative byrde og skabe større retssikkerhed for
tjenesteydere, der ønsker at påbegynde levering af tjenesteydelser i en anden
medlemsstat på midlertidig basis og i forbindelse med etablering af et sekundært
forretningssted. Det vil desuden skabe større tillid på markedet i forhold til
tjenesteydere ved at øge gennemsigtigheden og forbedre adgangen til oplysninger.
Det europæiske e-tjenesteydelseskort ville også frembyde visse fordele for
medlemsstaternes myndigheder. For det første ville kortet lette arbejdsbyrden for de
kompetente myndigheder i både værts- og hjemlandet, derved at konventionelt
papirarbejde erstattes af en elektronisk arbejdsgang. Denne arbejdsgang ville været
udpræget standardiseret, og der ville blive stilet automatiske oversættelsesværktøjer
DA
37
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0038.png
til rådighed. For det andet vil der ske en strømlining af formaliteter via en elektronisk
ansøgning i stedet for flere parallelle arbejdsgange, som anvendes i dag.
Dette skal opnås ved at etablere en fælles EU-procedure baseret på en
fælleseuropæisk IT-platform (IMI-systemet). Dette system har været færdigudviklet
og er blevet forvaltet og finansieret af Kommissionen i flere år. Medlemsstaterne har
allerede erfaring med systemet, idet der siden 2011 allerede er registreret over 5 000
kompetente myndigheder i IMI.
1.5.2.
Merværdien ved en indsats fra EU's side
Eventuelle nationale eller regionale løsninger til administrativ forenkling ville være
forskellige fra medlemsstat til medlemsstat med hensyn til omkostningsbesparelser
og effektivitet. EU's indsats ville sikre, at tjenesteydere kan drage fordel af en mindre
forskelligartet tilgang i de forskellige medlemsstater, når de udvider på tværs af
grænserne.
Da IMI er et centraliseret kommunikationsredskab, som er udviklet og hostes af
Kommissionen, vil det lette indførelsen af og en smidig udstedelsesproces for
europæiske e-tjenesteydelseskort og befordre et effektivt system for samarbejde
mellem medlemsstaterne. Det europæiske e-tjenesteydelseskort (baseret på IMI-
systemet) ville også gøre det muligt at overvinde visse hindringer for
virksomhederne, såsom udgifter til oversættelse. Kommissionen vil stille IMI til
rådighed som en gratis IT-platform for medlemsstater, der ønsker at gøre brug af den,
til elektronisk indgivelse af forudgående erklæringer vedrørende arbejdstagere, der
udstationeres på deres område. Den vil også stille IMI til rådighed for udvekslinger
på nationalt plan vedrørende det europæiske e-tjenesteydelseskort, i det omfang
medlemsstaterne ønsker det.
1.5.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
IMI-systemet som sådan har vist sig at være et effektivt og pålideligt redskab på
andre områder. Det europæiske erhvervspas (EPC)-proceduren for anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer — indført i 2013 ved en ændring af direktiv
2005/36/EF — er et godt eksempel.
EPC letter anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for bestemte
erhvervsudøvere. Der er tale om en procedure på EU-plan, som stilles til rådighed fra
centralt hold, med en klart defineret arbejdsgang i IMI-systemet. Medlemsstaternes
forpligtelser i procedureworkflowet er fastlagt i detaljer, hvormed man undgår
tvetydigheden i mere generelle regler. Proceduren indebærer en målrettet løsning
understøttet af specifikke regler om praktiske spørgsmål såsom dokumenter, frister
for behandling af ansøgninger og stiltiende godkendelse i tilfælde, hvor værtslandets
myndigheder ikke træffer en endelig afgørelse inden fristens udløb. På denne måde
udgør EPC en lettere, hurtigere og mere gennemsigtig metode til anerkendelse af
kvalifikationer.
Der er allerede, siden EPC blev gjort tilgængeligt i januar 2016, udstedt over 560
europæiske erhvervspas (pr. 20. oktober 2016). EPC har vundet betydelig
udbredelse, hvilket afspejler en høj efterspørgsel blandt erhvervsudøvere, som i dag
kan drage fordel af passet (sygeplejersker, fysioterapeuter, bjergførere,
ejendomsmæglere og apotekere).
DA
38
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0039.png
1.5.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Kommissionen har en række initiativer i støbeskeen, som også har til formål at
indføre elektroniske procedurer eller faciliteter, for hvilke der vil blive skabt
synergier, i det omfang det er muligt. Initiativerne vedrører blandt andet
sammenkobling af selskabsregistre (BRIS), sammenkobling af insolvensregistre og
forlængelse af minikvikskranken for momsregistrering. BRIS vil være operationel fra
midten af 2017 og give større adgang til virksomhedsoplysninger. BRIS vil blive
suppleret med en sammenkobling af insolvensregistrene med virkning fra 2019.
Moms-minikvikskranken vil reducere omkostningerne for udenlandske tjenesteydere
i tilknytning til formaliteter på momsområdet fra og med 2021.
Disse initiativer supplerer alle sammen det europæiske e-tjenesteydelseskort.
Desuden vil der blive tilstræbt synergier. For eksempel bør de koordinerende
myndigheder — i det omfang det er teknisk muligt — gøre brug af oplysninger, der
er tilgængelige via BRIS (samt sammenkoblingen af insolvensregistre), når de
færdiggør en ansøgning om et europæisk e-tjenesteydelseskort eller foretager
krydskontrol af oplysninger.
DA
39
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0040.png
1.6.
Varighed og finansielle virkninger
Forslag/initiativ af
begrænset varighed
Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
Forslag/initiativ af
ubegrænset varighed
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2018 til 2021
derefter gennemførelse i fuldt omfang Udgifter til hosting, drift og vedligeholdelse er
inkluderet i de relevante udgifter til driften af IMI-systemet.
1.7.
Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
33
Direkte forvaltning
ved Kommissionen
i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
i gennemførelsesorganer
Delt forvaltning
i samarbejde med medlemsstaterne
Indirekte forvaltning
ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
offentligretlige organer
privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
33
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.
DA
40
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0041.png
2.
2.1.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Kommissionen rapporterer om IMI's udvikling og resultater via onlineresultattavlen
for det indre marked. Der vil i den forbindelse blive rapporteret behørigt om
anvendelsen af IMI til det europæiske e-tjenesteydelseskort. Der vil tillige
regelmæssigt blive rapporteret til Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse om databeskyttelsesaspekterne i tilknytning til IMI, herunder
sikkerhedsaspektet.
Dertil kommer, at de kommende retsakter indeholder bestemmelser om en revision, 5
år efter at det europæiske e-tjenesteydelseskort er indført.
2.2.
2.2.1.
Forvaltnings- og kontrolsystem
Konstaterede risici
Den generelle risiko, der kan peges på, er, at det europæiske e-tjenesteydelseskort
fravælges af tjenesteyderne. Hermed menes risikoen for, at det europæiske e-
tjenesteydelseskort færdigudvikles og er klar til brug, men næsten eller slet ikke
efterspørges. En anden risiko er, at de kompetente myndigheder vil kunne finde
tilpasningsprocessen vanskelig og måske ikke stiller tilstrækkelige ressourcer til
rådighed til en korrekt og rettidig behandling af ansøgninger.
En af hjørnestenene i forslaget er, at det europæiske e-tjenesteydelseskort vil være
baseret på IMI-funktionaliteter. Den generelle risikoramme for IMI, inkluderende
operationelle risici, er blevet identificeret i overensstemmelse med forordning (EU)
nr. 1024/2012 ("IMI-forordningen"). Kommissionen er "systemejer" for IMI og
ansvarlig for dets daglige drift, vedligeholdelse og udvikling. Systemet udvikles og
hostes af en intern leverandør, hvilket sikrer en høj grad af forretningskontinuitet. I
forbindelse med indførelsen af det europæiske e-tjenesteydelseskort er der også risici
i tilknytning til databeskyttelsesaspekter.
2.2.2.
Oplysninger om det interne kontrolsystem
Kommissionen vil adressere de generelle risici, der er beskrevet i punkt 2.2.1, og
således yde bistand (workshopper osv.) til alle interesserede parter (f.eks.
medlemsstaternes myndigheder, faglige organer osv.) og aktivt befordre indførelsen
og brugen af det nye system. Medlemsstaterne vil også være forpligtet til at oplyse
om fordelene ved det foreslåede redskab.
Med hensyn til de operationelle aspekter af det europæiske e-tjenesteydelseskort,
navnlig
den
offentlige
grænseflade,
back
office-funktionen
og
underretningsfaciliteten, er disse koblet sammen med driften af IMI og må vurderes
inden for rammerne af den generelle interne IMI-kontrolstruktur i henhold til IMI-
forordningen. IMI-styringsgruppen er ansvarlig for et højt tilsyns- og kontrolniveau.
Regelmæssige møder og rapporteringsinstrumenter gør det lettere at følge IT-
udviklings- og vedligeholdelsesarbejdet tæt.
Dertil kommer, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i henhold til
artikel 21 i IMI-forordningen fra 2012 sikrer, at Kommissionens behandling af
personoplysninger i IMI sker i overensstemmelse med gældende regler. De nationale
DA
41
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0042.png
databeskyttelsesmyndigheder vil overvåge de kompetente myndigheders behandling
af personoplysninger på medlemsstatsniveau.
2.2.3.
Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko.
De generelle risici vil blive adresseret med de relevante foranstaltninger, som vil
omfatte bistand og information til de interesserede parter.
Forvaltningen af det europæiske e-tjenesteydelseskort vil være baseret på IMI-
funktionaliteter og vil være omfattet af det eksisterende IMI-forvaltnings- og
kontrolsystem. Det vurderes, at forslaget ikke vil medføre en øget risiko for fejl.
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
For så vidt angår bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet
finder de bestemmelser, der normalt finder anvendelse på Kommissionens aktiviteter,
herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af
11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for
Bekæmpelse af Svig (OLAF), anvendelse på IMI uden nogen begrænsninger.
DA
42
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0043.png
3.
3.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Nummer
[Betegnelse………………………...…………
]
Udgiftens
art
fra
EFTA
-
lande
35
fra
kandidatlan
de
36
Bidrag
fra
tredjeland
e
iht.
finansforordningen
s artikel 21, stk. 2,
litra b)
OB/IOB
34
02.03.04
1A
Værktøjer til forvaltning af det indre
marked
OB
JA
NEJ
NEJ
NEJ
34
35
36
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA
43
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0044.png
3.2.
Anslåede virkninger for udgifterne
De tildelinger, der er angivet i dette afsnit, vil blive dækket gennem en omfordeling; der forventes ingen budgetmæssige konsekvenser
for EU-budgettet ud over de bevillinger, der allerede indgår i Kommissionens officielle finansielle programmering.
3.2.1.
Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
EUR
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
1A
Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
GD: GROW
Aktionsbevillinger
02.03.04
Budgetpostens nummer
Forpligtelser
Betalinger
Forpligtelser
Betalinger
(1)
(2)
(1a)
(2a)
2018
2019
2020
2021
I ALT
310 000
310 000
945 000
945 000
945 000
945 000
0
0
2 200 000
2 200 000
Administrationsbevillinger finansieret
37
over bevillingsrammen for særprogrammet
Budgetpostens nummer
(3)
0
310 000
310 000
0
945 000
945 000
0
945 000
945 000
0
0
0
0
2 200 000
2 200 000
Bevillinger I ALT
for GD GROW
Forpligtelser
Betalinger
=1+1a+3
=2+2a+3
Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser
Betalinger
(4)
(5)
310 000
310 000
945 000
945 000
945 000
945 000
0
0
2 200 000
2 200 000
37
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA
44
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0045.png
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for
særprogrammer I ALT
(6)
0
310 000
310 000
0
945 000
945 000
0
945 000
945 000
0
0
0
0
2 200 000
2 200 000
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1A
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
=4+6
=5+6
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
5
"Administration"
EUR
2018
2019
2020
2021
I ALT
GD: GROW
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
GD GROW I ALT
Bevillinger
303 600
0
303 600
427 800
0
427 800
427 800
0
427 800
358 800
0
358 800
1 518 000
0
1 518 000
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)
303 600
427 800
427 800
358 800
1 518 000
EUR
2018
2019
1 372 800
1 372 800
2020
1 372 800
1 372 800
2021
358 800
358 800
I ALT
3 718 000
3 718 000
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
613 600
613 600
DA
45
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
DA
46
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0047.png
Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i EUR
2018
Der
angives
mål og
resultater
Type
38
2019
2020
2021
I ALT
Resul
tatern
es
gnsnt
l.
omko
stnin
ger
39
Omkost
ninger
Omkost
ninger
Omkost
ninger
Omkost
ninger
Antal
result
ater i
alt
Antal
Antal
Antal
Antal
Omkostni
nger i alt
SPECIFIKT MÅL NR. 1
Færre administrative byrder
- Resultat
Offentlig
grænseflade
200 000
600 000
600 000
0
1 400 000
Subtotal for specifikt mål nr. 1
SPECIFIKT MÅL NR. 2
Back office-funktion
- Resultat
Back office-
funktion
200 000
600 000
600 000
0
1 400 000
110 000
345 000
345 000
0
800 000
Subtotal for specifikt mål nr. 2
110 000
345 000
345 000
0
800 000
38
39
Resultaterne er produkter og tjenesteydelser, der leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km anlagt vej osv.)
Som beskrevet i punkt 1.4.2., "Specifikke mål ...".
DA
47
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0048.png
OMKOSTNINGER I ALT
310 000
945 000
945 000
0
2 200 000
DA
48
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0049.png
3.2.2.
Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
3.2.2.1. Resumé
EUR
2018
2019
2020
2021
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
303 600
427 800
427 800
358 800
1 518 000
Andre administrationsudgifter
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
303 600
427 800
427 800
358 800
1 518 000
40
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter af administrativ art
Subtotal
uden for UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
I ALT
303 600
427 800
427 800
358 800
1 518 000
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller
interne rokader i generaldirektoratet. Eventuelle konsekvenser af gennemførelsen af de foreslåede beslutninger for antallet af
ansatte eller størrelsen af bevillingerne vil blive dækket gennem omfordeling af de nuværende ressourcer.
3.2.2.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
– Overslag angives i årsværk
2018
2019
2020
2021
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
40
2,2
3,1
3,1
2,6
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA
49
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
1713970_0050.png
repræsentationskontorer)
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
Eksternt personale (i årsværk)
41
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede
bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne)
XX
01 04
yy
42
- i hovedsædet
- i delegationer
XX
01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT
2,2
3,1
3,1
2,6
XX
angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet
allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet. Eventuelle
konsekvenser af gennemførelsen af de foreslåede beslutninger for antallet af ansatte eller
størrelsen af bevillingerne vil blive dækket gennem omfordeling af de nuværende ressourcer.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Eksternt personale
At befordre vedtagelsen af tilknyttede gennemførelsesretsakter,
virksomhedsanalyse og gennemførelsesbistandsaktiviteter.
projektstyring,
41
42
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED:
junioreksperter ved delegationerne.
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA
50
DA
kom (2016) 0824 - Ingen titel
3.2.3.
Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den
flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den
flerårige finansielle ramme revideres.
3.2.4.
Tredjemands bidrag til finansieringen
Forslaget/initiativet
indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
tredjemand.
Forslaget/initiativet
indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende
overslag:
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
for egne indtægter
for diverse indtægter
DA
51
DA