Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0850
Offentligt
1715302_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.3.2018
COM(2016) 850 final/3
CORRIGENDUM
This document corrects document COM(2016) 850 final of 23.11.2016.
Concerns the Danish language version.
The text in several formulas was not translated.
The text shall read as follows:
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 med hensyn til gearingsgrad, net stable
funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver,
modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter,
eksponeringer mod kollektive investeringsselskaber, store eksponeringer og
indberetnings- og oplysningskrav og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2016) 377 final} - {SWD(2016) 378 final}
DA
DA
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Den foreslåede ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 (kapitalkravsforordningen) er en del af en
lovgivningspakke, der også omfatter ændring af direktiv 2013/36/EU (kapitalkravsdirektivet), af
direktiv 2014/59/EU (direktivet om genopretning og afvikling af banker) og af forordning (EU) nr.
806/2014 (forordningen om en fælles afviklingsmekanisme).
I de senere år har Unionen gennemført en omfattende reform af lovgivningsrammen for finansielle
tjenesteydelser med henblik på at forbedre modstandsdygtigheden for institutter (dvs. kreditinstitutter
og investeringsselskaber), som udøver virksomhed i Unionens finansielle sektor, generelt baseret på
globale standarder fastlagt sammen med Unionens internationale partnere. Reformpakken omfattede
navnlig forordning (EU) nr. 575/2013
1
(kapitalkravsforordningen) og direktiv 2013/36/EU
2
(kapitalkravsdirektivet) vedrørende tilsynskrav til og tilsyn med institutter, direktiv 2014/59/EU
3
vedrørende genopretning og afvikling af banker og forordning (EU) nr. 806/2014
4
om en fælles
afviklingsmekanisme.
Disse foranstaltninger blev truffet som reaktion på finanskrisen, som udfoldede sig i 2007-2008, og
afspejler internationalt aftalte standarder. Mens reformerne har gjort det finansielle system mere stabilt
og modstandsdygtigt over for mange typer fremtidige rystelser og kriser, omhandler de endnu ikke alle
de identificerede problemer fuldt ud. Dette forslag har derfor til formål at fuldende reformdagsordenen
ved at tackle de tilbageværende svagheder og gennemføre nogle af de udestående elementer af
reformen, som er helt nødvendige for at sikre institutternes modstandsdygtighed, men som først for
nylig er blevet endeligt afklaret på internationalt plan af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) og
Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB):
en bindende gearingsgrad, som vil forhindre institutter i at øge gearingen
overdrevent, f.eks. for at kompensere for lav rentabilitet
et bindende net stable funding ratio (NSFR), som vil blive baseret på institutternes
forbedrede finansieringsprofiler og skabe en harmoniseret standard for, hvor mange
stabile og langsigtede finansieringskilder et institut skal have for at kunne klare sig i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L
321 af 27.6.2013, s. 6).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring
af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af
27.6.2013, s. 338).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning
og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr.
648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en
ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af
en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr.
1093/2010.
1
2
3
4
2
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0003.png
perioder med pres på markedet og finansieringen
mere risikofølsomme krav til kapitalgrundlaget for institutter, som i betydeligt
omfang handler med værdipapirer og derivater med henblik på at forhindre for store
afvigelser i disse krav, som ikke har grund i institutternes risikoprofiler
sidst, men ikke mindst nye standarder for globale systemisk vigtige institutters
samlede tabsabsorberende evne (TLAC), som vil kræve, at disse institutter øger deres
tabsabsorberende evne og rekapitaliseringsevne, tackle de globale finansielle
markeders indbyrdes afhængighed og yderligere styrke Unionens evne til at afvikle
nødlidende globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er) og samtidig minimere
risiciene for skatteyderne.
Kommissionen anerkendte behovet for yderligere risikobegrænsning i sin meddelelse af 24.
november 2015
5
og gav tilsagn om, at den ville fremlægge et lovgivningsforslag med
udgangspunkt i ovennævnte internationale aftaler. Sådanne risikobegrænsende
foranstaltninger vil ikke kun styrke det europæiske banksystems modstandsdygtighed og
markedernes tillid til det, men vil også danne grundlag for det næste trin i indsatsen for at
fuldføre bankunionen. Behovet for at træffe yderligere konkrete lovgivningsmæssige
foranstaltninger for at begrænse risiciene i den finansielle sektor anerkendes også i
Økofinrådets konklusioner af 17. juni 2016
6
. I Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts
2016 om Bankunionen – Årsberetning 2015 udpeges også visse dele af den nuværende
lovgivningsramme, som bør afklares yderligere.
Kommissionen skulle på én gang tage hensyn til den eksisterende lovgivningsramme og nye
lovgivningsmæssige tiltag på internationalt plan og tackle udfordringer for EU-økonomien,
især behovet for at fremme vækst og beskæftigelse i en tid med usikre økonomiske udsigter.
Forskellige større politiske initiativer, f.eks. investeringsplanen for Europa (EFSI) og
kapitalmarkedsunionen, er blevet lanceret for at styrke Unionens økonomi. Institutters evne til
at finansiere økonomien skal styrkes, uden at det rokker ved lovgivningsrammens stabilitet.
For at sikre et velfungerede samspil mellem de nylige reformer inden for den finansielle
sektor og med nye politiske initiativer, men også med nylige bredere reformer i den
finansielle sektor gennemførte Kommissionen på grundlag af en opfordring til indsendelse af
dokumentation en grundig helhedsorienteret vurdering af den eksisterende ramme for
finansielle tjenesteydelser (herunder kapitalkravsforordningen, kapitalkravsdirektivet,
direktivet om genopretning og afvikling af banker og forordningen om en fælles
afviklingsmekanisme). Den kommende revision af de globale standarder blev også vurderet
ud fra et bredere perspektiv med hensyn til økonomisk virkning.
Med ændringer baseret på internationale tiltag gennemføres internationale standarder loyalt i
EU-retten med forbehold af målrettede tilpasninger, der har til formål at afspejle særlige EU-
forhold og bredere politiske hensyn. De europæiske små og mellemstore virksomheders og
infrastrukturprojekters generelle afhængighed af bankfinansiering kræver f.eks. specifikke
tilpasninger af lovgivningen, som sikrer, at institutterne fortsat kan finansiere dem, da de
udgør rygraden i det indre marked. Der skal sikres et velfungerende samspil med eksisterende
5
6
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Hen imod fuldførelsen af
bankunionen", 24.11.2015, COM(2015) 587 final.
Rådets konklusioner om en køreplan for fuldførelse af bankunionen, 17.6.2016
3
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
krav, f.eks. vedrørende central clearing af og sikkerhedsstillelse for derivateksponeringer,
eller en gradvis overgang til nogle af de nye krav. Sådanne tilpasninger, som er begrænsede
med hensyn til anvendelsesområde eller tid, rokker derfor ikke ved forslagenes overordnede
soliditet, idet de er i overensstemmelse med det grundlæggende ambitionsniveau for de
internationale standarder.
På grundlag af opfordringen til indsendelse af dokumentation har forslagene desuden til
formål at forbedre de eksisterende regler. Ifølge Kommissionens analyse kan den nuværende
ramme anvendes mere forholdsmæssigt under hensyntagen til situationen for navnlig små og
mindre komplekse institutter, hvor nogle af de gældende krav vedrørende videregivelse af
oplysninger, rapportering og komplekse handelsbeholdninger ikke umiddelbart kan begrundes
med tilsynsmæssige betragtninger. Kommissionen har desuden vurderet den risiko, der er
forbundet med lån til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og til finansiering af
infrastrukturprojekter, og har konstateret, at der for nogle af disse lån kan anvendes lavere
kapitalgrundlagskrav end dem, der anvendes i øjeblikket. Disse forslag indeholder følgelig
ændringer af disse krav og vil forbedre proportionaliteten af den tilsynsmæssige ramme for
institutter. Institutternes evne til at finansiere økonomien vil derved blive styrket, uden at det
rokker ved lovgivningsrammens stabilitet.
Endelig har Kommissionen i tæt samarbejde med ekspertgruppen om bankvirksomhed,
betalinger og forsikring vurderet anvendelsen af eksisterende valgmuligheder og skøn
omhandlet i kapitalkravsdirektivet og kapitalkravsforordningen. Med udgangspunkt i denne
analyse har dette forslag til formål at eliminere visse valgmuligheder og skøn for så vidt angår
bestemmelserne om gearingsgrad, store eksponeringer og kapitalgrundlag. Der foreslås en
afskaffelse af muligheden for at oprette nye statsgaranterede udskudte skatteaktiver, som ikke
afhænger af fremtidig rentabilitet, der ville være fritaget for kravet om fradrag i den
lovpligtige kapital.
•
Sammenhæng med de gældende regler på politikområdet
Flere elementer af forslagene vedrørende kapitalkravsdirektivet og kapitalkravsforordningen
er resultatet af indbyggede revisioner, mens andre tilpasninger af lovgivningsrammen for
finansielle tjenesteydelser er blevet nødvendige som følge af senere tiltag, f.eks. vedtagelsen
af direktivet om genopretning og afvikling af banker, etableringen af den fælles
tilsynsmekanisme og Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds arbejde, og som følge af
internationale tiltag.
Forslaget indeholder ændringer af den eksisterende lovgivning og sikrer fuld
overensstemmelse med de gældende regler på politikområdet for tilsynskrav til og tilsyn med
institutter og med rammen for genopretning og afvikling.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Fire år efter de europæiske stats- og regeringschefers aftale om oprettelse af en bankunion er
to søjler af bankunionen – fælles tilsyn og afvikling – blevet indført på et solidt fundament
bestående af et fælles regelsæt for alle institutter i Unionen. Der er opnået vigtige fremskridt,
men der er behov for yderligere foranstaltninger for at fuldende bankunionen, herunder
oprettelse af en fælles indskudsgarantiordning.
Revisionen af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet er en del af de
risikobegrænsende foranstaltninger, som er nødvendige for yderligere at styrke banksektorens
modstandsdygtighed, og som gennemføres parallelt med den trinvise indførelse af den fælles
4
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
europæiske indskudsgarantiordning (EDIS). Revisionen har samtidig til formål at sikre et
fortsat fælles regelsæt for alle institutter i Unionen både i og uden for bankunionen. Dette
initiativs overordnede mål er som beskrevet ovenfor i fuld overensstemmelse med Unionens
grundlæggende mål om at fremme finansiel stabilitet, reducere sandsynligheden for og
omfanget af skatteydernes støtte, hvis et institut afvikles, og bidrage til harmonisk og
bæredygtig finansiering af økonomisk aktivitet, som er befordrende for et højt niveau af
konkurrencedygtighed og forbrugerbeskyttelse.
Disse generelle mål er også i overensstemmelse med de mål, der er fastsat under andre
omfattende EU-initiativer som beskrevet ovenfor.
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Ændringsforslagene er baseret på samme retsgrundlag som de retsakter, der ændres, dvs.
artikel 114 i TEUF for forslaget til en forordning om ændring af kapitalkravsforordningen og
artikel 53, stk. l, i TEUF for forslaget til et direktiv om ændring af kapitalkravsdirektiv IV.
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
De foreslåede foranstaltninger har til formål at supplere allerede eksisterende EU-retsakter, og
målene kan derfor bedre nås på EU-plan end gennem forskellige nationale initiativer.
Nationale foranstaltninger, som f.eks. har til formål at begrænse institutters gearing og
stramme kravene til institutters stabile finansiering og handelsbeholdning, kan ikke sikre
finansiel stabilitet lige så effektivt som EU-regler som følge af institutternes frihed til at
etablere sig og levere tjenesteydelser i andre medlemsstater og det deraf følgende omfang af
grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, kapitalstrømme og markedsintegration.
Nationale foranstaltninger kunne tværtimod fordreje konkurrencen og påvirke
kapitalstrømmene. Vedtagelse af nationale foranstaltninger ville desuden være juridisk
udfordrende, eftersom kapitalkravsforordningen allerede regulerer bankforhold, herunder krav
vedrørende gearing (rapportering), likviditet (specifikt likviditetsdækningsgraden) og
handelsbeholdning.
En ændring af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet vurderes derfor at være den
bedste løsning. Den sikrer den rigtige balance mellem harmonisering af regler og
opretholdelse af national fleksibilitet, hvor dette er helt nødvendigt, uden at hindre det fælles
regelsæt. Ændringerne vil yderligere fremme ensartet anvendelse af tilsynskrav, konvergens i
tilsynspraksisserne og lige vilkår i hele det indre marked for banktjenesteydelser. Disse mål
kan ikke nås af medlemsstaterne hver for sig. Dette er især vigtigt i banksektoren, hvor mange
kreditinstitutter driver virksomhed på tværs af det indre marked. Fuldt samarbejde og tillid
inden for den fælles tilsynsmekanisme og inden for tilsynskollegier og kompetente
myndigheder uden for den fælles tilsynsmekanisme er afgørende for det effektive og
konsoliderede tilsyn med kreditinstitutter. Disse mål kan ikke nås med nationale regler.
•
Proportionalitet
Proportionaliteten blev vurderet som led i den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget. Alle
de foreslåede muligheder inden for de forskellige lovgivningsområder er blevet vurderet
enkeltvis i forhold til proportionalitetsmålet, og manglen på proportionalitet i de eksisterende
regler er blevet fremhævet som et særskilt problem. Specifikke løsninger er derefter blevet
5
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0006.png
analyseret for at reducere administrations- og overholdelsesomkostningerne for mindre
institutter (se afsnit 2.9 og 4.9 i konsekvensanalysen).
•
Valg af retsakt
Det foreslås, at foranstaltningerne gennemføres ved at ændre kapitalkravsforordningen og
kapitalkravsdirektivet gennem henholdsvis en forordning og et direktiv. De foreslåede
foranstaltninger henviser til eller videreudvikler allerede eksisterende bestemmelser i disse
retsakter (likviditet, gearing, aflønning og proportionalitet).
Med hensyn til den nye TLAC-standard fastsat af Rådet for Finansiel Stabilitet foreslås det, at
størstedelen af standarden indarbejdes i kapitalkravsforordningen, idet kun en forordning kan
sikre den nødvendige ensartede anvendelse, stort set på samme måde som de nuværende
risikobaserede kapitalgrundlagskrav. Ved at indføre tilsynskrav gennem en ændring af
kapitalkravsforordningen sikres det, at disse krav finder umiddelbar anvendelse på globale
systemisk vigtige institutter. Dette ville hindre medlemsstaterne i at gennemføre divergerende
nationale krav på et område, hvor fuld harmonisering er ønskværdig for at forhindre ulige
vilkår. De nuværende bestemmelser i direktivet om genopretning og afvikling af banker skal
imidlertid finjusteres for at sikre, at der er fuld indbyrdes overensstemmelse mellem TLAC-
kravet og minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser.
Nogle af ændringsforslagene vedrørende kapitalkravsdirektivet, som påvirker
proportionaliteten, vil sikre medlemsstaterne en vis fleksibilitet med hensyn til at opretholde
forskellige regler, når direktivet gennemføres i national ret. Dette vil give medlemsstaterne
mulighed for at indføre strengere regler på bestemte områder.
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
Høringer af interessenter
Kommissionen gennemførte en række initiativer med det formål at vurdere, om de
eksisterende tilsynsbestemmelser og de kommende revisioner af globale standarder var de
mest hensigtsmæssige instrumenter til at sikre tilsynsmæssige krav for institutter i Unionen,
og om de fortsat ville yde den nødvendige finansiering til EU-økonomien.
I juli 2015 lancerede Kommissionen en offentlig høring vedrørende kapitalkravsforordningens
og kapitalkravsdirektivets mulige indvirkning på bankernes finansiering af EU-økonomien
med særligt fokus på finansieringen af SMV'er og infrastruktur, og i september 2015 udsendte
Kommissionen en opfordring til indsendelse af dokumentation
7
, som omfattede Unionens
finansielle lovgivning som helhed. De to initiativer sigtede mod indsamling af empirisk
dokumentation og konkret feedback om i) regler, der påvirker økonomiens evne til at
finansiere sig selv og vækst, ii) unødvendige byrder fra lovgivningen, iii) indbyrdes samspil,
manglende overensstemmelse og huller i reglerne og iv) regler, som har utilsigtede følger.
Kommissionen indhentede desuden interessenters synspunkter inden for rammerne af
7
Jf.
http://ec.europa.eu/finance/consultations/2015/long-term-finance/docs/consultation-
document_en.pdf
og
http://ec.europa.eu/finance/consultations/2015/financial-regulatory-framework-
review/docs/consultation-document_en.pdf.
Opfordringen til indsendelse af dokumentation skulle
dække hele spektret af reguleringen af finansielle tjenesteydelser. Konsekvensanalysen omhandlede kun
forhold vedrørende bankvirksomhed. Andre spørgsmål vedrørende andre segmenter af Unionens
finansielle lovgivning vil blive behandlet separat.
6
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0007.png
specifikke analyser af aflønningsregler
8
og proportionaliteten af kapitalkravsforordningens og
kapitalkravsdirektivets bestemmelser. Endelig blev en offentlig høring iværksat i forbindelse
med en undersøgelse, som Kommissionen havde bestilt for at vurdere
kapitalkravsforordningens virkning på bankernes finansiering af økonomien
9
.
Alle de ovennævnte initiativer har tilvejebragt klar dokumentation for behovet for at ajourføre
og supplere de nuværende regler i) for yderligere at begrænse risiciene i banksektoren og
derved begrænse afhængigheden af statsstøtte og skatteydernes penge i tilfælde af en krise og
ii) for at forbedre institutternes evne til at kanalisere tilstrækkelig finansiering til økonomien.
I bilag 1 og 2 til konsekvensanalysen gives et sammendrag af høringerne, revisionerne og
rapporterne.
•
Konsekvensanalyse
Konsekvensanalysen
10
blev drøftet med Udvalget for Forskriftskontrol og forkastet den 7.
september 2016. Efter forkastelsen blev konsekvensanalysen forbedret ved at tilføje i) en
bedre forklaring af forslagets politiske sammenhæng (dvs. dets forbindelse til politikudvikling
på internationalt plan og på EU-plan), ii) flere detaljer om interessenternes synspunkter og iii)
yderligere dokumentation vedrørende virkningerne (med hensyn til både fordele og
omkostninger) af de forskellige løsninger, som undersøges i konsekvensanalysen. Udvalget
for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse
11
den 27. september 2016 vedrørende den
genindsendte konsekvensanalyse. Forslaget ledsages af konsekvensanalysen. Forslaget er i
overensstemmelse med konsekvensanalysen.
Som det fremgår af simuleringsanalysen og den makroøkonomiske model, der er udviklet i
konsekvensanalysen, kan der forventes begrænsede omkostninger som følge af indførelsen af
de nye krav, herunder navnlig de nye Baselstandarder som f.eks. gearingsgrad og
handelsbeholdning. Den anslåede langsigtede virkning på bruttonationalproduktet (BNP)
varierer fra -0,03 % til -0,06 %, mens stigningen i finansieringsomkostningerne for
banksektoren anslås at udgøre mindre end 3 basispoint i det mest ekstreme scenario. Med
hensyn til fordele vil de offentlige ressourcer, som i tilfælde af en finanskrise af samme
størrelsesorden som krisen i 2007-2008 vil være nødvendige for at støtte banksystemet, falde
med 32 % – et fald fra 51 mia. EUR til 34 mia. EUR.
•
Målrettet regulering og forenkling
Fastholdelsen af forenklede metoder til beregning af kapitalgrundlagskrav forventes at sikre,
at reglerne vedrørende små institutter fortsat vil være proportionale. De yderligere
foranstaltninger, som har til formål at øge proportionaliteten af visse krav (vedrørende
rapportering, videregivelse af oplysninger og aflønning), bør reducere den administrative
byrde og overholdelsesbyrden for disse institutter.
8
9
10
11
Kommissionens rapport COM(2016)510: Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet
af 28. juli 2016 – Vurdering af aflønningsreglerne i henhold til direktiv 2016/36/EU og forordning (EU)
nr. 575/2013.
Den offentlige høring findes på http://ec.europa.eu/finance/consultations/2015/long-term-
finance/index_en.htm.
Insert link to impact assessment.
Insert link to opinion.
7
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0008.png
For så vidt angår SMV'er, forventes den foreslåede omkalibrering af kapitalgrundlagskravene
til institutters eksponeringer mod SMV'er at have en positiv indvirkning på SMV'ernes
finansiering. Dette vil især berøre SMV'er, der på indeværende tidspunkt har eksponeringer,
som overstiger 1,5 mio. EUR, da SMV-støttefaktoren ikke finder anvendelse på disse
eksponeringer efter de gældende regler.
Andre dele af forslaget, især de dele, der sigter mod en forbedring af institutternes
modstandsdygtighed i tilfælde af fremtidige kriser, forventes at øge bæredygtigheden af lån til
SMV'er.
Endelig forventes de foranstaltninger, der har til formål at reducere institutternes
overholdelsesomkostninger, især de små og mindre komplekse institutters omkostninger, at
reducere låneomkostningerne for SMV'er.
Med hensyn til tredjelande vil forslaget styrke stabiliteten af Unionens finansielle markeder
og derved reducere sandsynligheden for og omkostningerne ved potentielle negative
afsmittende virkninger fra de globale finansielle markeder. Ændringsforslagene vil desuden
yderligere harmonisere lovgivningsrammen i hele Unionen og derved markant sænke de
administrative omkostninger for tredjelandsinstitutter, som udøver virksomhed i Unionen.
I lyset af den igangværende kontrol af investeringsselskaber i henhold til
kapitalkravsforordningen og i lyset af EBA's indledende rapport
12
bør de nye krav rimeligvis
kun gælde for systemisk relevante investeringsselskaber, mens andre investeringsselskaber er
underlagt de hidtidige bestemmelser, indtil denne kontrol er afsluttet.
Forslaget er i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter vedrørende det digitale indre
marked.
•
Grundlæggende rettigheder
Unionen har forpligtet sig til et højt niveau af beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og
har undertegnet en lang række menneskerettighedskonventioner. Forslaget skulle ikke få en
umiddelbar indvirkning på disse rettigheder, som de er nedfældet i de primære FN-
konventioner om menneskerettigheder, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, som er en integreret del af EU-traktaterne, og den europæiske
menneskerettighedskonvention.
4.
5.
•
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelse og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Forslaget har ingen virkninger for Unionens budget.
Det forventes, at ændringsforslagene tidligst vil begynde at træde i kraft i 2019. Ændringerne
hænger tæt sammen med andre bestemmelser i kapitalkravsforordningen og
kapitalkravsdirektivet, som allerede er i kraft, og som har været overvåget siden 2014.
12
Se
https://www.eba.europa.eu/-/eba-issues-recommendations-for-sound-prudential-regime-for-
investment-firms
for flere oplysninger.
8
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0009.png
Baselkomitéen for Banktilsyn og EBA vil fortsat indsamle de nødvendige oplysninger til
overvågning af gearingsgraden og de nye likviditetsforanstaltninger, således at der på et
senere tidspunkt kan gennemføres en evaluering af virkningen af de nye politiske redskaber.
Regelmæssig gennemførelse af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen og stresstest vil også
medvirke til at overvåge virkningen af de nye foreslåede foranstaltninger på de berørte
institutter og vurdere, hvorvidt der med den foreslåede fleksibilitet og proportionalitet tages
tilstrækkeligt hensyn til små institutters karakteristika. Kommissionens tjenestegrene vil
desuden fortsat deltage i Baselkomitéens arbejdsgrupper og den fælles taskforce etableret af
Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), som
overvåger dynamikken i institutternes kapital- og likviditetspositioner henholdsvis globalt og i
Unionen.
De indikatorer, der anvendes til at overvåge resultaterne af gennemførelsen af de foretrukne
løsninger, omfatter:
For net stable funding ratio (NSFR):
Indikator
Mål
NSFR for institutter i Unionen
Pr. anvendelsesdatoen opfylder 99 % af de institutter, der
deltager i EBA's Basel III-overvågningsprojekt, NSFR ved
100 % (65 % af kreditinstitutterne i gruppe 1 og 89 % af
kreditinstitutterne i gruppe 2 opfyldte NSFR ved udgangen
af december 2015)
EBA's halvårlige Basel III-overvågningsrapporter
Datakilde
For gearingsgrad:
Indikator
Mål
Gearingsgrad for institutter i Unionen
Pr. anvendelsesdatoen har 99 % af kreditinstitutterne i gruppe 1
og gruppe 2 en gearingsgrad på mindst 3 % (93,4 % af
kreditinstitutterne i gruppe 1 opfyldte målet pr. juni 2015)
EBA's halvårlige Basel III-overvågningsrapporter
Datakilde
For SMV'er:
Indikator
Finansieringshul for SMV'er i Unionen, dvs. forskellen mellem
behovet for ekstern finansiering og tilgængeligheden af
finansiering
To år efter anvendelsesdatoen: < 13 % (seneste tal – 13 % pr.
udgangen af 2014)
Europa-Kommissionen/Den Europæiske Centralbanks Safe-
undersøgelse (data dækker kun euroområdet)
Mål
Datakilde
9
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0010.png
For TLAC:
Indikator
Mål
TLAC i globale systemisk vigtige institutter
Alle globale systemisk vigtige pengeinstitutter i Unionen
opfylder målet (>16 % risikovægtede aktiver/6 %
eksponeringsmålet bag gearingsgraden fra 2019, > 18 %
risikovægtede aktiver/6,75 % eksponeringsmålet bag
gearingsgraden fra 2022)
EBA's halvårlige Basel III-overvågningsrapporter
Datakilde
For handelsbeholdning:
Indikator
Risikovægtede aktiver for markedsrisici for institutter i Unionen
Observeret variabilitet i risikovægtede aktiver i aggregerede
porteføljer baseret på metoden for interne modeller.
Mål
-
Fra 2023 opfylder alle institutter i Unionen
kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici i
henhold til den endelige kalibrering vedtaget i Unionen.
- Fra 2021 er ubegrundet variabilitet (dvs. variabilitet, som ikke
skyldes forskelle i underliggende risici) i resultaterne af de
interne modeller på tværs af institutter i Unionen lavere
end den nuværende variabilitet
*
i de interne modeller på
tværs af institutter i Unionen.
_______________
*
Referenceværdier for den "nuværende variabilitet" af value-at-
risk (VaR) og krav ved forøget risiko (IRC) bør svare til de
værdier, der er estimeret i EBA's seneste "Report on
variability of Risk Weighted Assets for Market Risk
Portfolios", beregnet for aggregerede porteføljer og
offentliggjort inden ikrafttræden af den nye ramme for
markedsrisici.
Datakilde
EBA's halvårlige Basel III-overvågningsrapporter
EBA's Report on variability of Risk Weighted Assets for Market
Risk Portfolios. Nye værdier bør beregnes ved hjælp af den
samme metode.
For aflønning:
Indikator
Institutters anvendelse af lønudskydelse og udbetaling i form af
finansielle instrumenter
10
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0011.png
Mål
99 % af institutter, som ikke er små og ikkekomplekse i henhold
til kapitalkravsdirektivet, udskyder mindst 40 % af den
variable aflønning i 3-5 år og udbetaler mindst 50 % af den
variable aflønning i form af finansielle instrumenter til
identificerede ansatte med væsentlig variabel aflønning.
EBA's rapporter med benchmarking af aflønning
Datakilde
For proportionalitet:
Indikator
Mål
Datakilde
Reduceret byrde ved indberetning med henblik på tilsyn og
videregivelse af oplysninger
80 % af små og mindre komplekse institutter oplever reduceret
byrde
Undersøgelse udvikles og gennemføres af EBA inden 2022-
2023.
Evalueringen af virkningerne af dette forslag gennemføres fem år efter datoen for anvendelse
af de foreslåede foranstaltninger ved hjælp af den metode, der aftales med EBA kort efter
vedtagelsen. EBA får mandat til at definere og indsamle de data, der er nødvendige for at
overvåge ovennævnte indikatorer og andre indikatorer, som er nødvendige for evalueringen af
kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet som ændret. Metoden kan udvikles for
særskilte løsninger eller en række indbyrdes forbundne løsninger afhængigt af de foreliggende
omstændigheder inden iværksættelsen af evalueringen og afhængigt af outputtet af
overvågningsindikatorerne.
Overholdelse og håndhævelse sikres efter behov løbende gennem Kommissionens
iværksættelse af overtrædelsesprocedurer ved manglende eller ukorrekt gennemførelse eller
anvendelse af lovgivningsforanstaltningerne. Indberetning af overtrædelse af EU-retten kan
ske via Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS), herunder de nationale kompetente
myndigheder og EBA, samt via ECB. EBA vil desuden fortsat offentliggøre regelmæssige
rapporter om Basel III-overvågningen af banksystemet i Unionen. Denne overvågning
omfatter virkningen af Basel III-kravene (som gennemført ved kapitalkravsforordningen og
kapitalkravsdirektivet) til institutter i Unionen, især med hensyn til institutternes
kapitalgrundlag (risikobaseret og ikkerisikobaseret) og likviditet (likviditetsdækningsgrad og
NSFR). Den gennemføres parallelt med BCBS' overvågning.
•
Detaljeret redegørelse for forslagets bestemmelser
U
NDTAGELSER FRA KAPITAL
-
OG LIKVIDITETSKRAV
(
KAPITALKRAVSFORORDNINGEN
)
Et krav om, at datterselskaber hver for sig skal overholde kapitalgrundlags- og likviditetskrav,
kan vanskeliggøre institutternes effektive forvaltning af disse på koncernniveau. Dette er især
relevant inden for de nuværende rammer, hvor den teknologiske udvikling gør det stadig
nemmere at centralisere kapital- og likviditetsforvaltning i en koncern.
11
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0012.png
Den eksisterende lovgivning giver kompetente myndigheder mulighed for at fritage
datterselskaber eller moderselskaber inden for en enkelt medlemsstat eller en del af en
likviditetsundergruppe, som er spredt over flere medlemsstater, og som er underlagt
beskyttelsesforanstaltninger, der sikrer, at kapitalgrundlag og likviditet er korrekt fordelt
mellem moderselskabet og datterselskaberne, for anvendelsen af krav på individuelt niveau.
Med etableringen af den fælles tilsynsmekanisme er koncerntilsyn blevet væsentligt styrket,
især når koncernenheder er etableret i den medlemsstat, som deltager i den fælles
tilsynsmekanisme, idet der med den fælles tilsynsmekanisme er opnået bedre kendskab til og
direkte beføjelser over koncernenheder, som er etableret i andre medlemsstater. Indtil
bankunionen er fuldført, er der i de medlemsstater, hvor datterselskaberne er etableret, stadig
usikkerhed med hensyn til, om nødlidende datterselskabers utilstrækkelige likviditet eller
kapital kan have finanspolitiske konsekvenser for sådanne ("værts-")medlemsstater. Denne
usikkerhed er omhandlet i dette forslag via følgende beskyttelsesforanstaltninger:
Kapitalkravsforordningens eksisterende betingelser suppleres af en klart fastsat forpligtelse
for moderselskabet til at støtte dets datterselskaber. Der skal nødvendigvis stilles garanti for
en sådan forpligtelse for moderselskabet svarende til hele beløbet for det fritagne krav, og der
skal stilles sikkerhed for garantien med mindst halvdelen af det garanterede beløb.
Kommissionen vil nøje overvåge gennemførelsen af de relevante bestemmelser.
Det vurderes, at den kompetente myndighed, som fører tilsyn med moderselskaber og
datterselskaber etableret i forskellige medlemsstater i bankunionen, i denne fase bør kunne
fritage datterselskaber, som er etableret i en anden medlemsstat end moderselskabet, for
anvendelsen af kapitalgrundlags- og likviditetskrav, såfremt der stilles garanti for
moderselskabets forpligtelse til at støtte sådanne datterselskaber med hele beløbet for det
undtagne krav, og såfremt der stilles sikkerhed for halvdelen af garantibeløbet.
Kapitalkravsforordningens artikel 7 og 8 ændres tilsvarende. De samme undtagelser er som en
mulighed til rådighed for kompetente myndigheder uden for bankunionen, såfremt de
udtrykkeligt accepterer dem.
G
ENNEMFØRELSE AF
FSB'
S STANDARD FOR SAMLET TABSABSORBERENDE EVNE
(
KAPITALKRAVSFORORDNINGEN
,
DIREKTIVET OM GENOPRETNING OG AFVIKLING
AF BANKER OG FORORDNINGEN OM EN FÆLLES AFVIKLINGSMEKANISME
)
Rådet for Finansiel Stabilitet offentliggjorde den 9. november 2015 "Total Loss-absorbing
Capacity Term Sheet" ("TLAC-standarden" eller "standarden for samlet tabsabsorberende
evne"), som blev vedtaget en uge senere på G20-topmødet i Tyrkiet
13
. I henhold til standarden
for samlet tabsabsorberende evne skal globale systemisk vigtige pengeinstitutter (G-SIB'er),
som i EU-retten benævnes G-SII'er, have tilstrækkelige meget tabsabsorberende ("bail-in-
able") passiver til at sikre smidig og hurtig absorbering af tab og rekapitalisering under
afvikling. Samspillet mellem standarden for samlet tabsabsorberende evne og eksisterende
EU-ret med samme lovgivningsmæssige mål er beskrevet i yderligere detaljer i begrundelsen,
som ledsager forslagene til ændring af direktivet om genopretning og afvikling af banker og
forordningen om en fælles afviklingsmekanisme.
13
Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB), Principles on Loss-absorbing and Recapitalisation Capacity of
Globally Systemically Important Banks (G-SIBs) in Resolution, Total Loss-absorbing Capacity (TLAC)
Term sheet, 9.11.2015
12
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Overensstemmelse med direktivet om genopretning og afvikling af banker
Standarden for samlet tabsabsorberende evne gennemføres i Unionen via ændringer af
kapitalkravsforordningen og med direktivet om genopretning og afvikling af banker som
ramme. For at integrere de to regelsæt, der forfølger de samme politiske formål, skal der
indføres nye definitioner som f.eks. afviklingsenheder, afviklingskoncern osv.
(kapitalkravsforordningens artikel 4), og der skal etableres samarbejde mellem kompetente
myndigheder og afviklingsmyndigheder (kapitalkravsforordningens artikel 2).
På grundlag af den undersøgelse, der kræves efter kapitalkravsforordningens artikel 518, og i
overensstemmelse med kravene i artikel 59 i direktivet om genopretning og afvikling af
banker ændres kriterierne for hybride kernekapitalinstrumenter (kapitalkravsforordningens
artikel 52) og supplerende kapitalinstrumenter (kapitalkravsforordningens artikel 63), så det
kræves, at disse instrumenter nedskrives eller konverteres til egentlige
kernekapitalinstrumenter på det tidspunkt, hvor instituttet ikke længere er levedygtigt. Dette
ændrer ikke status for kapitalinstrumenter udstedt af institutter i Unionen, men sikrer, at kun
instrumenter udstedt af tredjelandsdatterselskaber tilhørende institutter i Unionen, som
opfylder dette yderligere krav, kan anses for hybride kernekapitalinstrumenter eller
supplerende kapitalinstrumenter af deres moderselskaber i Unionen, når de beregner deres
konsoliderede kapitalgrundlagskrav.
Krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
Standarden for samlet tabsabsorberende evne gennemføres i EU-retten gennem indførelsen af
et krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver sammensat af en risikobaseret
og en ikkerisikobaseret sats (kapitalkravsforordningens nye artikel 92a). Et sådant krav
gælder kun for globale systemisk vigtige institutter, som kan være en koncern eller et
individuelt institut (kapitalkravsdirektivets artikel 131, stk. 1). Kapitalkravsforordningens
artikel 6 ændres, så det kræves, at individuelle globale systemisk vigtige institutter, som
afviklingsenheder, overholder kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
på individuelt niveau, mens artikel 11 ændres, så det kræves, at afviklingsenheder, som er en
del af koncerner, der er udpeget som globale systemisk vigtige institutter, overholder kravet til
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver på konsolideret grundlag.
Standarden for samlet tabsabsorberende evne indeholder også et krav om den interne samlede
tabsabsorberende evne (dvs. et krav om hensættelse af tabsabsorberende evne og
rekapitaliseringsevne på datterselskabsniveau i en afviklingskoncern), som gennemføres i EU-
retten gennem indførelsen af et krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
(kapitalkravsforordningens nye artikel 92b), som finder anvendelse på globale systemisk
vigtige tredjelandsinstitutter (direktivet om genopretning og afvikling af banker indeholder
allerede en tilsvarende regel for globale systemisk vigtige institutter). En sådant krav
repræsenterer 90 % af det krav, der finder anvendelse på globale systemisk vigtige institutter i
henhold til den nye artikel 92a. Kravet til globale systemisk vigtige tredjelandsinstitutters
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver finder anvendelse på betydelige
datterselskaber af globale systemisk vigtige tredjelandsinstitutter på individuelt niveau, hvis
de hverken er afviklingsenheder eller moderinstitutter i Unionen, og på konsolideret niveau,
hvis de er moderselskaber i Unionen, men ikke er afviklingsenheder.
13
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Nedskrivningsrelevante passiver
Et nyt kapitel 5a (nye artikler 72a-72l) om nedskrivningsrelevante passiver indsættes i
kapitalkravsforordningen efter kapitlerne om kapitalgrundlag. I den nye artikel 72a angives
udelukkede passiver, som ikke kan modregnes ved opfyldelsen af kravet til kapitalgrundlag
og nedskrivningsrelevante passiver. Artikel 72b indeholder anerkendelseskriterierne for
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter. Stk. 2 omhandler anerkendelseskriterierne for
efterstillede forpligtelser, og stk. 3 og 4 omhandler anerkendelseskriterierne for passiver, der
rangerer på samme niveau som udelukkede passiver. I artikel 72c bestemmes det, at
instrumenter kun må modregnes nedskrivningsrelevante passiver, såfremt de har en
restløbetid på mindst ét år. Anerkendelseskriterierne udelukker passiver, der er udstedt
gennem en enhed med særligt formål i overensstemmelse med standarden for samlet
tabsabsorberende evne.
Afdeling 2 i det nye kapitel 5a (artikel 72e-72j) omhandler de fradragsregler, der bruges ved
beregningen af nettobeløbet af passiver, der kan medregnes i kravet til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver. Institutterne skal foretage fradrag af besiddelser af egne
nedskrivningsrelevante
passivinstrumenter
(artikel
72f)
og
besiddelser
af
nedskrivningsrelevante passiver i andre globale systemisk vigtige institutter (artikel 72h og
72i). I artikel 72e, stk. 3, angives et forholdsvis fradrag for besiddelser af passiver, der
rangerer på samme niveau som udelukkede passiver og kun kan medregnes som
nedskrivningsrelevante passiver op til et bestemt beløb. Der foretages fradrag i
nedskrivningsrelevante passiver og kapitalgrundlag – på grundlag af en tilsvarende
fradragsmetode (kapitalkravsforordningens artikel 66, litra e)). Artikel 72j indeholder
undtagelsen for fradrag for poster i handelsbeholdningen. Afdeling 3 i det nye kapitel 5a
definerer begreberne nedskrivningsrelevante passiver (artikel 72k) og kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver (artikel 72l).
Kommissionen vil anmode EBA om rådgivning om alternative muligheder for at behandle
besiddelser af TLAC-instrumenter udstedt af globale systemisk vigtige institutter og om
virkningen af disse muligheder. Kommissionen vil bl.a. anmode om rådgivning om, hvordan
den metode til behandling af besiddelser af TLAC-instrumenter, som Baselkomitéen for
Banktilsyn (BCBS) for nylig har offentliggjort, gennemføres. På grundlag af denne
rådgivning vil Kommissionen overveje, om løsningen i dette forlag er anvendelig.
Reguleringer af generelle krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
Kapitalkravsforordningens anden del, afsnit I, kapitel 6 (artikel 73-80) tilpasses, således at
den afspejler indførelsen af kategorien nedskrivningsrelevante passiver. Artikel 77 og 78
udvides til at omfatte tilsynsmyndighedens forhåndstilladelse til tidlig indfrielse af
kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver. I artikel 78 indføres muligheden for
at give institutter generel forhåndstilladelse til at gennemføre tidligere indfrielser, såfremt
betingelserne for, at tilsynsmyndigheden kan indrømme en sådan tilladelse, er opfyldt. I
henhold til 80 skal EBA overvåge udstedelser af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante
passiver. For at tilpasse anerkendelseskriterierne for kapitalgrundlag til kriterierne for
nedskrivningsrelevante passiver vil hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende
kapitalinstrumenter udstedt af en enhed med særligt formål kun kunne medregnes i
forbindelse med kapitalkrav indtil den 31. december 2021.
14
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
A
KTIEINVESTERINGER I FONDE
(
KAPITALKRAVSFORORDNINGEN
)
I december 2013 offentliggjorde Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) en ny standard for
behandlingen af aktieinvesteringer i fonde. Den nye standard havde til formål at præcisere den
eksisterende behandling og opnå en mere internationalt konsekvent og risikofølsom
behandling af sådanne eksponeringer (dvs. en behandling, der afspejler både risikoen ved
fondens underliggende investeringer og dens gearing). For at gennemføre den nye standard i
EU-retten blev der foretaget flere ændringer i kapitalkravsforordningen.
Artikel 128 ændres med henblik på at sikre, at definitionen af poster forbundet med særlig
stor risiko ikke omfatter eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er.
Artikel 132 ændres for at afspejle de nye generelle principper og krav, som ligger til grund for
beregningen af kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer i form af andele eller aktier i
CIU'er for institutter, der anvender standardmetoden for kreditrisiko.
Der tilføjes en ny artikel 132a med henblik på at specificere de beregninger, der anvendes i to
af de metoder, der er omhandlet artikel 132, nemlig look-through-metoden og
mandatmetoden.
Artikel 152 ændres for at afspejle de reviderede krav og metoder til beregningen af
kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer i form af aktier eller andele i en CIU for
institutter, der anvender metoden med interne ratings ("IRB-metoden") for kreditrisiko.
S
TANDARDMETODEN FOR MODPARTSKREDITRISIKO
(
KAPITALKRAVSFORORDNINGEN
)
I marts 2014 offentliggjorde Baselkomitéen for Banktilsyn en standard for en ny
standardmetode til beregning af eksponeringsværdien af derivateksponeringer, den såkaldte
standardmetode for modpartskreditrisiko, med henblik på at afhjælpe manglerne i de
eksisterende standardmetoder. For at indføre den nye metode i EU-retten og samtidig sikre, at
de nye regler er forholdsmæssige, blev der foretaget flere ændringer i
kapitalkravsforordningen.
I artikel 273 blev nogle af definitionerne ændret, og der blev tilføjet nye definitioner, som
afspejler de nye metoder. Markedsværdimetoden blev erstattet med standardmetoden for
modpartskreditrisiko (artikel 274-280f). Reglerne vedrørende standardmetoden blev ophævet.
Nye regler om en forenklet standardmetode for modpartskreditrisiko blev indført (artikel
281). De nuværende regler om den oprindelige eksponeringsmetode blev ændret (artikel 282).
Anerkendelseskriterierne for anvendelse af den oprindelige eksponeringsmetode blev ændret,
og anerkendelseskriterier for anvendelse af den forenklede standardmetode for
modpartskreditrisiko blev indført (artikel 273a og 273b). Artikel 298 og 299 blev ændret med
henblik på at afspejle indførelsen af standardmetoden for modpartskreditrisiko.
E
KSPONERINGER
MOD CENTRALE MODPARTER
(
KAPITALKRAVSFORORDNINGEN
FORORDNINGEN OM EUROPÆISK MARKEDSINFRASTRUKTUR
)
OG
I april 2014 offentliggjorde Baselkomitéen for Banktilsyn en endelig standard for
behandlingen af eksponeringer mod centrale modparter (CCP'er). Den endelige standard
omhandlede manglerne i den foreløbige standard, som blev offentliggjort to år tidligere. Med
henblik på at gennemføre den endelige standard i EU-retten blev der foretaget flere ændringer
i kapitalkravsforordningen og forordning (EU) nr. 648/2012 (forordningen om europæisk
markedsinfrastruktur eller EMIR).
15
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Ændringer af kapitalkravsforordningens artikel 300-310 og artikel 497
Flere nye definitioner blev føjet til artikel 300 vedrørende udtryk anvendt i de ændrede regler
om kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer mod CCP'er. Artikel 301 blev ændret med
henblik på at indføre en specifik behandling af institutters eksponeringer mod en CCP som
følge af kontantforretninger, yderligere specificere behandlingen af initialmargenen og
afspejle det forhold, at en fælles metode ville finde anvendelse på beregningen af
kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer mod kvalificerende CCP'er (QCCP'er).
Artikel 304 blev ændret med henblik på at afspejle ændringen af metoderne til beregning af
eksponeringsværdierne
for
derivater
og
præcisere
behandlingen
af
værdipapirfinansieringstransaktioner og af sikkerhed, som kunder stiller over for deres
clearingmedlemmer. Artikel 305 blev ændret med henblik på at præcisere behandlingen af
værdipapirfinansieringstransaktioner og tilpasse anerkendelseskriterierne for særbehandlingen
af kunders eksponeringer. En præcisering af behandlingen af clearingmedlemmers garantier
over for deres kunder og behandlingen af værdipapirfinansieringstransaktioner blev indsat i
artikel 306. En ny metode til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende indbetalte
bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond blev indført i artikel 308. Formlen for beregning af
kapitalgrundlagskravene vedrørende eksponeringer mod en ikkekvalificerende CCP i artikel
309 blev ændret. I artikel 310 blev den alternative metode til beregning af
kapitalgrundlagskravene vedrørende eksponeringer mod CCP'er erstattet med en ny
behandling for ikkeindbetalte bidrag til misligholdelsesfonden. Endelig blev
overgangsbestemmelserne i artikel 497 ændret.
Ændring af artikel 50a-50d og artikel 89 i forordning (EU) nr. 648/2012
Artikel 50a-50d blev ændret med henblik på at tage højde for en ny metode til beregning af en
CCP's hypotetiske kapital, som institutter skal bruge til at beregne deres kapitalgrundlagskrav
vedrørende bidragene til misligholdelsesfonden til den pågældende CCP. Artikel 89, stk. 5a,
blev ændret for at ajourføre overgangsbestemmelserne vedrørende denne beregning.
H
ANDELSBEHOLDNING
/
MARKEDSRISIKO
(
KAPITALKRAVSFORORDNINGEN
)
I januar 2016 afsluttede Baselkomitéen for Banktilsyn sit arbejde med den gennemgående
undersøgelse af handelsbeholdningen og offentliggjorde en ny standard for behandling af
markedsrisiko. Standarden omhandlede fejl i udformningen af den eksisterende
markedsrisikoramme, herunder utilstrækkelig dækning af alle de risici, som institutter kan
blive eksponeret for, og usikkerhed med hensyn til grænsen mellem positioner i og uden for
handelsbeholdningen (dvs. anlægsbeholdningen), som skabte mulighed for tilsynsarbitrage.
Den nye standard indeholder reviderede regler om anvendelsen af interne modeller til
beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici og en ny standardmetode, som
erstatter den eksisterende. For at gennemføre den nye standard i EU-retten og samtidig sikre,
at de nye regler er forholdsmæssige, blev der foretaget flere ændringer i
kapitalkravsforordningen.
I afsnit I – Generelle krav, værdiansættelse og indberetning
I artikel 94 fastsættes de reviderede betingelser for, at et institut kan indrømmes undtagelsen
for institutter med mindre handelsbeholdningsaktiviteter, hvorefter kapitalgrundlagskravene
vedrørende kreditrisici, der hidrører fra positioner uden for handelsbeholdningen, kan erstatte
kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisikoen. I artikel 102 og 103 præciseres de
generelle krav i forbindelse med positioner i handelsbeholdningen. I artikel 104 og 104a
16
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
præciseres kriterierne for at medtage positioner i handelsbeholdningen og betingelserne for at
ændre klassificeringen af en position i handelsbeholdningen til en position uden for
handelsbeholdningen og omvendt. I artikel 104b defineres det nye begreb "handelsenhed". I
artikel 105 fastsættes de regler, der skal overholdes i forbindelse med forsigtig
værdiansættelse af positioner i handelsbeholdningen. I artikel 106 beskrives anerkendelsen og
behandlingen af positioner i handelsbeholdning, der anses for interne risikoafdækninger af
positioner uden for handelsbeholdningen.
I afsnit IV, kapitel 1 – Almindelige bestemmelser
I artikel 325 beskrives de forskellige metoder, som institutter kan anvende til at beregne
kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko, betingelserne for deres anvendelse, og
hvordan de kan kombineres. I artikel 325a beskrives anerkendelseskriterierne for anvendelsen
af
den
forenklede
standardmetode
for
institutter
med
mellemstore
handelsbeholdningsaktiviteter i yderligere detaljer. Artikel 325b omhandler betingelserne for
fordeling af markedsrisikoeksponeringer mellem forskellige juridiske enheder i en koncern
med henblik på at beregne det konsoliderede kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko.
Artikel 325c omhandler de betingelser, hvorunder positioner, som et institut har taget for at
afdække sin kapitalprocent mod den negative virkning af valutakursændringer, kan fritages
for kravene vedrørende markedsrisiko.
Kapitel 1a – Standardmetoden
Afdeling 1 (artikel 325d) omhandler de forskellige komponenter af standardmetoden.
Afdeling 2 (artikel 325e-325l) omhandler den første komponent, følsomhedsmetoden. Den
fastsætter de generelle principper for beregning og aggregering af delta-, vega- og curvature-
risici. I underafdeling 1 i afdeling 3 (artikel 325m-325r) opstilles de risikofaktorer, der skal
indgå i beregningen af følsomheden for positioner i handelsbeholdningen for forskellige
risikoklasser. I underafdeling 2 i afdeling 3 (artikel 325s-325u) forklares det, hvordan disse
følsomheder beregnes. Afdeling 4 (artikel 325v) indeholder en beskrivelse af den anden
komponent af standardmetoden, tillægget for restrisici. I afdeling 5 beskrives den tredje
komponent af standardmetoden, kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko.
Artikel 325w indeholder hoveddefinitionerne. I underafdeling 1 (artikel 325x-325z7)
beskrives det, hvordan kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko beregnes for
positioner, som ikke er securitiseringspositioner, mens underafdeling 2 (artikel 325aa-325ab)
og underafdeling 3 (artikel 325ac-325ae) omhandler den samme beregning for
securitiseringspositioner. Afdeling 6 (artikel 325af-325az) omhandler de risikovægtninger og
korrelationer, der skal anvendes i forbindelse med hver risikoklasse kombineret med
følsomhederne for at fastsætte kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici efter
standardmetoden. Eksponeringer mod EU-stater er medtaget i den første risikokurv, som er
tildelt den laveste risikovægtning (artikel 325ai og 325al). Denne behandling er i
overensstemmelse med den behandling, som ikke er afhængig af vurdering, der i øjeblikket
anvendes for eksponeringer uden for handelsbeholdningen. De risikovægtninger, der finder
anvendelse på dækkede obligationer udstedt af institutter i Unionen, blev reduceret (artikel
325ai og 325al). Denne behandling ville være til hinder for en potentiel markant stigning i
kapitalkravene i relation til eksponeringerne mod dækkede obligationer udstedt af institutter i
Unionen, hvilket ville sikre lavere finansieringsomkostninger i forbindelse med realkreditlån
til beboelses- og erhvervsejendomme.
17
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Kapitel 1b – Metoden for interne modeller
I afdeling 1 (artikel 325ba og 325bb) angives de betingelser, hvorunder institutter kan
anvende interne modeller, og hvordan kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko skal
beregnes for handelsenheder, som indrømmes en sådan tilladelse. I afdeling 2 (artikel 325bc-
325bl) beskrives det, hvordan forventede mangler og likviditetshorisonter skal anvendes ved
beregningen af kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko, de krav, som interne
modeller skal opfylde med hensyn til backtesting, fordeling af overskud og tab, intern
validering, mere generelle kvalitative krav og krav til risikomåling samt den
stressscenariebaserede risikoværdi, der skal beregnes for risikofaktorer, som ikke kan
modelleres. Ligesom for standardmetoden blev særbehandling indført under metoden for
interne modeller via kortere likviditetshorisonter for eksponeringer mod EU-stater og
dækkede obligationer udstedt af institutter i Unionen (artikel 325be). I afdeling 3 (artikel
325bm-325bq)
beskrives
det,
hvordan
kapitalgrundlagskravet
vedrørende
misligholdelsesrisiko beregnes for handelsenheder med misligholdelsesrisiko, ved hjælp af en
metode for interne modeller.
Kapitel 2, 3 og 4 – Den forenklede standardmetode
Kapitel 2, 3 og 4 – kapitalgrundlagskrav i relation til henholdsvis positionsrisiko,
valutakursrisici og råvarerisici – omhandler den forenklede standardmetode inden for den
reviderede markedsrisikoramme. Disse regler fandtes allerede under den nuværende
markedsrisikoramme og er ikke ændret. Institutterne vil kunne anvende denne metode indtil
den [denne forordnings anvendelsesdato]. Efter denne dato kan kun institutter, som opfylder
anerkendelseskriterierne i artikel 325a, kunne anvende den forenklede standardmetode.
Kapitel 5 – Den forenklede metode for interne modeller
Kapitel 5 omhandler den forenklede metode for interne modeller inden for den reviderede
markedsrisikoramme. Disse regler fandtes allerede under den nuværende
markedsrisikoramme og er ikke ændret. Institutterne vil kunne anvende denne metode indtil
den [denne forordnings anvendelsesdato]. Efter denne dato kan institutter ikke længere
anvende den forenklede metode for interne modeller til at beregne kapitalgrundlagskrav i
relation til markedsrisici. Kapital 5 finder imidlertid stadig anvendelse på beregningen af
kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisici efter den avancerede metode, jf.
artikel 383.
Tiende del – Overgangsbestemmelser, rapporter, revision og ændringer
I artikel 501b beskrives det, hvordan kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko, som
beregnet i kapitel 1a og 1b, indfases. I artikel 519a angives en række tekniske elementer af
den reviderede markedsrisikoramme, som kan vise sig problematiske, når de er gennemført.
EBA får mandat til at revidere disse tekniske elementer senest tre år efter denne forordnings
ikrafttræden, og Kommissionen kan fremsætte forslag om ændring af de tilknyttede regler på
baggrund af EBA's konklusioner.
S
TORE EKSPONERINGER
(
KAPITALKRAVSFORORDNINGEN
)
Det nuværende kapitalgrundlag ("det justerede kapitalgrundlag") omfatter kun en lille del af
institutters samlede store eksponeringer og er derfor ikke tilstrækkeligt forsigtigt til at
forhindre, at et instituts maksimale mulige tab i tilfælde af en enkelt modparts eller en gruppe
af modparters pludselige konkurs bringer instituttets overlevelse i fortsat drift i fare. Den
18
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
nuværende grænse tager desuden ikke højde for de højere risici, der er forbundet med globale
systemisk vigtige institutters eksponeringer mod enkelte modparter eller grupper af indbyrdes
forbundne kunder og navnlig eksponeringer mod andre globale systemisk vigtige institutter.
Finanskrisen viste faktisk, at væsentlige tab hos et globalt systemisk vigtigt institut kan udløse
tvivl om andre globale systemisk vigtige institutters solvens, hvilket kan have alvorlige
konsekvenser for den finansielle stabilitet. Endelig er den nuværende ramme for store
eksponeringer baseret på mindre nøjagtige metoder end den nye ramme (dvs.
standardmetoden for modpartskreditrisiko), som Baselkomitéen for Banktilsyn har udviklet
med henblik på at beregne bankernes derivateksponeringer (dvs. OTC'er). Rammen for store
eksponeringer ændres for at lukke de konstaterede huller. Den kapital, der kan medregnes i
grænsen for store eksponeringer, er navnlig begrænset til kernekapital (og ikke supplerende
kapital). Artikel 395, stk. 1, ændres med henblik på at indføre en nedre grænse på 15 % for
globale systemisk vigtige institutters eksponeringer mod andre globale systemisk vigtige
institutter, og ved artikel 390 som ændret bestemmes det, at standardmetoden for
modpartskreditrisiko skal anvendes til beregne eksponeringer mod transaktioner med OTC-
derivater, også for banker, som har fået tilladelse til at anvende interne modeller. De
ændringer, der er indført i den nuværende ramme, vil samlet set gøre ordningen for store
eksponeringer mere risikofølsom og sikre bedre tilpasning mellem det europæiske system og
Baselkomitéens standard for store eksponeringer fra 2014.
I henhold til kapitalkravsforordningens artikel 507 skulle Kommissionen gennemgå og
aflægge rapport om anvendelsen af artikel 400, stk. 1, litra j), og artikel 400, stk. 2. Da det
ikke var muligt at indsamle tilstrækkelige kvantitative data til at vurdere den potentielle
virkning af at ophæve undtagelserne i disse bestemmelser eller gøre dem obligatoriske, får
EBA ved artikel 507 til opgave at aflægge rapport for Kommissionen om anvendelsen af
undtagelserne i artikel 400, stk. 1 og 2, og artikel 390, stk. 6.
G
EARINGSGRAD
(
KAPITALKRAVSFORORDNINGEN
)
Der indføres nye bestemmelser, og en række artikler i kapitalkravsforordningen ændres med
henblik på at indføre et bindende gearingsgradkrav for alle institutter, der er underlagt
kapitalkravsdirektivet. Gearingsgradkravet supplerer de nuværende krav vedrørende
kapitalkravsdirektivets
krav
til
overvågning
af
overdreven
gearing
og
kapitalkravsforordningens krav vedrørende beregning af gearingsgraden, rapportering heraf til
tilsynsmyndighederne og, siden januar 2015, offentliggørelse heraf.
Gearingsgradkravet
Et gearingsgradkrav på 3 % af kernekapitalen – som fastsat på internationalt plan – føjes til de
kapitalgrundlagskrav i kapitalkravsforordningens artikel 92, som institutter skal opfylde ud
over deres risikobaserede krav. Derved indføres der et harmoniseret bindende krav i hele
Unionen, så der fastsættes en bagstopper for institutter. Kompetente myndigheder forbliver
desuden ansvarlige for at overvåge de enkelte institutters gearingspolitikker og -processer og
kan, hvis det er begrundet, iværksætte yderligere foranstaltninger for at imødegå risici for
overdreven gearing.
Reguleringer af eksponeringsmålet bag gearingsgraden
De reguleringer af eksponeringsmålet bag gearingsgraden, som allerede er medtaget i
kapitalkravsforordningen, videreføres. Eftersom en gearingsgrad på 3 % ville indskrænke
visse forretningsmodeller og forretningsområder mere end andre, er der behov for yderligere
19
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
reguleringer. Institutterne kan reducere eksponeringsmålet bag gearingsgraden for offentlige
udviklingsbankers offentlige udlån (artikel 429a, stk. 1, litra d)), pass-through-lån (artikel
429, stk. 1, litra e)) og offentligt garanterede eksportkreditter (artikel 429a, stk. 1, litra f)). For
ikke at fjerne institutters incitament til kundeclearing kan institutter reducere
eksponeringsmålet med den initialmargen, de modtager fra kunder for derivater clearet
gennem QCCP'er (artikel 429c, stk. 4).
En gearingsgradbuffer for globale systemisk vigtige pengeinstitutter
Mulighederne for at indføre en gearingsgradbuffer for globale systemisk vigtige
pengeinstitutter drøftes i øjeblikket på internationalt plan. Når der er indgået en endelig
international aftale om gearingsgradbufferen, bør det overvejes at medtage den i
kapitalkravsforordningen.
R
EGULERINGSMÆSSIG INDBERETNING
(
KAPITALKRAVSFORORDNINGEN
)
Forskellige bestemmelser er tilføjet eller ændret i kapitalkravsforordningen og
kapitalkravsdirektivet med henblik på at forbedre proportionaliteten og reducere institutternes
omkostninger i forbindelse med reguleringsmæssig indberetning.
Artikel 99, stk. 5, ændres, så der medtages et mandat for EBA til at forelægge Kommissionen
en rapport om omkostningerne til reguleringsmæssig indberetning senest den 31. december
2019. I mandatet fastsættes en meget specifik metode, som EBA skal benytte til at
kvantificere indberetningsomkostninger for institutter, og EBA pålægges at fremsætte
anbefalinger vedrørende muligheder for at forenkle indberetningen for små institutter ved at
ændre EBA's eksisterende indberetningsskemaer.
Små institutter, jf. artikel 430a, skal kun indgive reguleringsmæssige rapporter årligt i
modsætning til alle andre institutter, som skal indgive rapporter halvårligt eller oftere (artikel
99, stk. 4, samt artikel 100, 101, 394 og 430).
Indberetning vedrørende store eksponeringer forenkles ved at fjerne et element og præcisere
et andet element, som i øjeblikket skal indberettes i henhold til artikel 394.
O
PLYSNINGSPLIGT
(
KAPITALKRAVSFORORDNINGEN
)
Mere forholdsmæssig oplysningspligt
Nye bestemmelser indsættes i ottende del for at indføre en mere forholdsmæssig
oplysningsordning, som tager hensyn til institutternes relative størrelse og kompleksitet. Disse
klassificeres i tre kategorier som enten betydende (artikel 433a), små (artikel 433b) eller andre
(artikel 433c) og med en yderligere sondring mellem børsnoterede og ikkebørsnoterede
institutter. Oplysningspligten finder anvendelses på hver kategori af institutter efter en
glidende skala, hvor der sondres mellem oplysningernes indhold og hyppighed.
I den øverste ende af den glidende skala skal store institutter med børsnoterede værdipapirer
på årsbasis fremlægge alle de oplysninger, der kræves i henhold til ottende del, samt udvalgte
oplysninger hvert halvår eller kvartal, herunder i sidstnævnte tilfælde en tabel over de
vigtigste tilsynsparametre (artikel 447). I den nederste ende skal små ikkebørsnoterede
institutter kun fremlægge udvalgte oplysninger om ledelsen, aflønning og risikostyring samt
tabellen over de vigtigste tilsynsparametre på årsbasis.
20
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Målrettede ændringer for at sikre overensstemmelse med internationale standarder og nye
eller ændrede søjle 1-krav
Der er foretaget en række ændringer i afsnit II og III i ottende del (artikel 435-455) med
henblik på at sikre bedre overensstemmelse mellem oplysningspligten og internationale
standarder for fremlæggelse af oplysninger. Der er navnlig indsat et nyt krav om
fremlæggelse af oplysninger om væsentlige investeringer i forsikringsselskaber, som ifølge
tilladelse indrømmet af en kompetent myndighed ikke skal fratrækkes det supplerende
kapitalgrundlagskrav for finansielle konglomerater (artikel 438, litra e) og f)).
Andre ændringer i disse afsnit har til formål at afspejle nye eller ændrede søjle 1-krav, som
indføres med dette forordningsforslag. Disse omfatter fremlæggelse af oplysninger om samlet
tabsabsorberende evne (artikel 437a), modpartskreditrisiko (artikel 439), markedsrisiko
(artikel 445) og likviditetskrav (artikel 451a). Endelig er oplysninger vedrørende aflønning
blevet præciseret, og der er indført oplysningspligt vedrørende anvendelsen af undtagelser fra
aflønningsreglerne i direktiv 2013/36/EU (artikel 450).
Beføjelser til EBA og Kommissionen
I forslaget gives EBA beføjelse til at udvikle ensartede oplysningsformater, som så vidt
muligt bør tilpasses internationale oplysningsformater af hensyn til sammenligneligheden
(artikel 434a).
Til det samme formål gives Kommissionen i forslaget også beføjelse til at ændre
oplysningspligten i ottende del, så den bringes i overensstemmelse med tiltag vedrørende eller
ændringer af de internationale standarder for fremlæggelse af oplysninger (artikel 456, litra
k)).
NSFR (
KAPITALKRAVSFORORDNINGEN
)
Et nyt afsnit føjes til sjette del, og de eksisterende bestemmelser ændres med henblik på at
indføre et bindende net stable funding ratio (NSFR) for kreditinstitutter og systemiske
investeringsselskaber.
Almindelige bestemmelser
De almindelige bestemmelser i første del er blevet tilpasset. Artikel 8 er blevet ændret for at
tilpasse de betingelser, hvorunder institutter kan undtages fra anvendelsen af likviditetskrav
på individuelt niveau, og artikel 11 og 18 vedrørende konsolideringsregler.
Eksisterende likviditetsbestemmelser
Der indføres ændringer i sjette del, afsnit I og II, med henblik på at tilpasse definitioner og
indberetningskrav. Definitioner tilpasses i artikel 411, mens der angives yderligere
indberetningskrav i artikel 412, 413, 415 og 416 samt 422-425. Artikel 414 ændres med
henblik på at indsætte et nyt krav om NSFR og angive følgerne, hvis det overtrædes.
Det nye afsnit IV i sjette del: NSFR – net stable funding ratio
Kapitel 1 Net stable funding ratio (artikel 428a og 428b)
I artikel 428a angives reglerne for datterselskaber i tredjelande i forbindelse med beregningen
af NSFR på konsolideret niveau.
21
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
I artikel 428b fastsættes den generelle udformning af NSFR, der beregnes som forholdet
mellem et instituts beløb af tilgængelig stabil finansiering (ASF) og dets beløb af krævet
stabil finansiering (RSF).
Kapitel 2 Generelle regler for beregning af net stable funding ratio (artikel 428c-428h)
I artikel 428c fastsættes de generelle regler for beregningen af NSFR.
I artikel 428d fastsættes den måde, hvorpå derivatkontrakt medregnes ved beregningen af
NSFR, og artikel 428e omhandler netting af sikrede udlånstransaktioner og
kapitalmarkedstransaktioner.
I artikel 428f definer de betingelser, hvorunder visse aktiver og passiver kan anses for
indbyrdes afhængige, og der opstilles en liste over produkter, hvis aktiver og passiver skal
anses for sådanne: centrale regulerede opsparingsprodukter, støttelån, udstedelse af dækkede
obligationer uden finansieringsrisiko med en etårig horisont og derivatclearing for kunder.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt med henblik på at
revidere af denne liste (nyt stk. 3 i artikel 460).
Artikel 428g omhandler behandlingen af indskud i samarbejdsnetværk og
institutsikringsordninger, og ved artikel 428h gives kompetente myndigheder mulighed for på
visse betingelser at yde særbehandling til koncerninterne transaktioner.
Kapitel 3 Tilgængelig stabil finansiering (ASF) (artikel 428i-428o)
I afdeling 1 i dette kapitel (artikel 428i og 428j) defineres de generelle regler, der finder
anvendelse på beregningen af det beløb af ASF, som udgør tælleren i NSFR.
I afdeling 2 (artikel 428k-428o) defineres de ASF-faktorer, som finder anvendelse på den
lovpligtige kapital og på forskellige passiver afhængigt af deres karakteristika, navnlig deres
løbetid og modpartens karakter.
Kapitel 4 Krævet stabil finansiering (RSF) (artikel 428p-428ag)
I afdeling 1 i dette kapitel (artikel 428p og 428q) defineres de generelle regler, der finder
anvendelse på beregningen af det beløb af RSF, som udgør nævneren i NSFR.
I afdeling 2 (artikel 428r-428o) defineres de RSF-faktorer, som finder anvendelse på
forskellige aktiver og ikkebalanceførte eksponeringer afhængigt af deres karakteristika,
navnlig deres likviditet og modpartens karakter.
De definitioner og RSF-faktorer, der anvendes til at beregne NSFR, afspejler de definitioner
og haircuts, der anvendes til at beregne likviditetsdækningsgraden i Unionen. For aktiver, der
anses for likvide aktiver af høj kvalitet (HQLA) på niveau 1, eksklusive dækkede obligationer
af særdeles høj kvalitet, anvendes der en RSF-faktor på 0 % for at undgå negativ indvirkning
på statsobligationsmarkedernes likviditet.
For aktiver, der er resultat af transaktioner med finansielle kunder, som har en restløbetid på
højst seks måneder og er sikret ved HQLA-niveau 1, eksklusive dækkede obligationer af
særdeles høj kvalitet, anvendes der en RSF-faktor på 5 % (artikel 428s). Hvis de er usikrede
eller er sikret ved andre aktiver, anvendes der en RSF-faktor på 10 % for disse transaktioner
(artikel 428u). Det er hensigten, at disse tilpasninger af Baselkomitéens RSF-faktorer (som er
henholdsvis 10 % og 15 %) skal begrænse den umiddelbare virkning på
interbankmarkedernes likviditet, på værdipapirmarkedernes likviditet og på market making-
aktiviteter. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt med henblik
22
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
på at revidere denne behandling og behandlingen af sikrede transaktioner mere generelt under
hensyntagen til konklusionerne i en rapport udarbejdet af EBA. Hvis der ikke er truffet en
afgørelse senest tre år efter anvendelsesdatoen for NSFR, hæves disse RSF-faktorer til
henholdsvis 10 % og 15 % (nyt stk. 7 i artikel 510 i tiende del).
For derivatkontrakter finder en RSF-faktor på 100 % anvendelse på differencen, hvis
derivataktiver (fratrukket variationsmargener modtaget i form af likvide midler og HQLA-
niveau 1, eksklusive dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet) overstiger derivatpassiver
(fratrukket alle variationsmargener stillet som sikkerhed) (artikel 428ag). For aktiver, der
stilles som initialmargen eller som bidrag til en CCP's misligholdelsesfond, anvendes der en
RSF-faktor på 85 % (artikel 428af). Der indføres desuden en risikofølsom tilgang, der er
justeret i forhold til Baselkomitéens NSFR, med henblik på at tage højde for den fremtidige
finansieringsrisiko for derivater. For usikrede derivatkontrakter finder en RSF-faktor på 10 %
anvendelse på deres afledte bruttoforpligtelser (artikel 428u), og for sikrede derivatkontrakter
indføres der en mulighed for at anvende en RSF-faktor på 20 % på afledte bruttoforpligtelser
eller for at anvende den potentielle fremtidige eksponering (PFE) som beregnet ved hjælp af
standardmetoden for modpartskreditrisiko (artikel 428x). Kommissionen tillægges beføjelser
til at vedtage en delegeret retsakt med henblik på at revidere denne behandling under
hensyntagen til konklusionerne i en rapport udarbejdet af EBA. Hvis der ikke er truffet en
afgørelse senest tre år efter anvendelsesdatoen for NSFR, finder en RSF-faktor på 20 % for
afledte bruttoforpligtelser anvendelse på alle derivatkontrakter og alle institutter (nyt stk. 5 i
artikel 510).
IFRS 9 (
KAPITALKRAVSFORORDNINGEN
)
Artikel 473a tilføjes for at indfase de nye krav om hensættelser til kreditrisici i IFRS for
perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2023 for at begrænse den finansielle
indvirkning på institutter.
SMV-
STØTTEFAKTOR
(
KAPITALKRAVSFORORDNINGEN
)
Forslaget omfatter ændringer af kapitalkravene for eksponeringer mod SMV'er (artikel 501).
Den nuværende kapitalreduktion på 23,81 % ved eksponering mod en SMV, hvis
eksponeringen ikke overstiger 1,5 mio. EUR, bevares. For en eksponering mod en SMV, der
overstiger 1,5 mio. EUR, foreslås der en kapitalreduktion på 23,81 % for den første del af
eksponeringen på 1,5 mio. EUR og en reduktion på 15 % for den resterende del af
eksponeringen over tærsklen på 1,5 mio. EUR. Institutterne vil fortsat kunne gennemføre
reduktionen ved at tilpasse den risikovægtede eksponering mod en bestemt SMV.
B
EHANDLING AF INFRASTRUKTUREKSPONERINGER
(
KAPITALKRAVSFORORDNINGEN
)
Fremme af levedygtige infrastrukturprojekter på områder som f.eks. transport, energi,
innovation, uddannelse og forskning er af afgørende betydning for den økonomiske vækst i
Unionen. Sammen med Kommissionens øvrige initiativer som f.eks. kapitalmarkedsunionen
og investeringsplanen for Europa har forslaget til formål at mobilisere privat finansiering til
infrastrukturprojekter af høj kvalitet. Med udgangspunkt i nylige tiltag inden for
lovgivningsrammen for forsikringsselskaber og Baselkomitéens igangværende arbejde med
den kommende reform af standardmetoden foreslås det, at specialiserede
långivningseksponeringer, der har til formål at finansiere sikre og forsvarlige
infrastrukturprojekter, indrømmes særbehandling i forbindelse med både standardmetoden og
IRB-metoden for kreditrisiko. Disse er defineret ved hjælp af en række kriterier, som kan
23
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
reducere eksponeringens risikoprofil og styrke institutternes evne til at styre denne risiko.
Kriterierne er i overensstemmelse med de kriterier, der bruges til at udpege
infrastrukturprojekter, der er kvalificeret til at modtage særbehandling inden for Solvens II-
rammen. Den foreslåede behandling bør revideres med henblik på eventuelt at finjustere
bestemmelsen i lyset af dens indvirkning på infrastrukturinvesteringerne i Unionen og for at
tage eventuel relevant udvikling på globalt plan i betragtning. Derved kan bestemmelsen om
nødvendigt også ændres, så den bliver mere fleksibel, for så vidt angår finansieringsstrukturen
for infrastrukturprojekter, dvs. så behandlingen udvides til infrastrukturvirksomheder. Efter
høring af EBA vil Kommissionen aflægge rapport om tendenserne på markedet for
infrastrukturinvesteringer og den effektive risikoprofil for disse investeringer og forelægge
denne rapport for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med et eventuelt forslag.
K
ONTROL AF INVESTERINGSSELSKABER
(
KAPITALKRAVSFORORDNINGEN
)
Kontrollen, jf. artikel 508, stk. 3, af investeringsselskaber er nu i sin anden fase. I en første
rapport offentliggjort i december 2015 fandt EBA, at kapitalkravsforordningens banklignende
regler ikke var hensigtsmæssige over for de fleste investeringsselskaber med undtagelse af de
mere systemiske selskaber, som udgør risici svarende til de risici, der gør sig gældende for
kreditinstitutter. Efter anmodning fra Kommissionen udfører EBA yderligere analyser og
dataindsamling med henblik på at udvikle en mere hensigtsmæssig og forholdsmæssig
kapitalbehandling til investeringsselskaber, som omfatter alle parametre for en ny ordning.
EBA forventes at aflevere dets endelige input til Kommissionen i juni 2017. Kommissionen
har til hensigt at fremsætte lovgivningsmæssige forslag til etableringen af en specifik
tilsynsmæssig ramme for ikkesystemiske investeringsselskaber inden udgangen af 2017.
Indtil disse forslag er vedtaget, anses det for hensigtsmæssigt, at investeringsselskaber, som
ikke er systemiske, tillades at anvende kapitalkravsforordningen, som den var gældende,
inden ændringerne trådte i kraft. Systemiske investeringsselskaber vil derimod blive omfattet
af den ændrede udgave af kapitalkravsforordningens. Dette vil sikre, at systemiske selskaber
behandles hensigtsmæssigt, samtidig med at regelbyrden lempes for ikkesystemiske selskaber,
som ellers ville være nødt til midlertidigt at anvende et nyt regelsæt, som er udviklet for
kreditinstitutter og systemiske investeringsselskaber, i perioden indtil den endelige vedtagelse
af den særlige tilsynsmæssige ramme for investeringsselskaber, som vil blive foreslået i 2017.
I
NDFØRELSE
AF
ÆNDREDE
BESTEMMELSER
OM
(
KAPITALKRAVSFORORDNINGEN OG KAPITALKRAVSDIREKTIVET
)
RENTERISIKO
I forlængelse af Baselkomitéens tiltag vedrørende målingen af renterisici ændres
kapitalkravsdirektivets artikel 84 og 98 og kapitalkravsforordningens artikel 448 med henblik
på at indføre reviderede bestemmelser, som tager højde for renterisici for positioner i
anlægsbeholdningen. Ændringerne omfatter indførelsen af en fælles standardmetode, som
institutter kan anvende til at afspejle disse risici, eller som kompetente myndigheder kan
kræve, at instituttet anvender, hvis de systemer, et institut har udviklet til at afspejle disse
risici, ikke er tilfredsstillende, samt forbedret test af ekstremer og oplysningskrav. Ved
kapitalkravsdirektivets artikel 84 får EBA desuden mandat til at fastsætte detaljerne
vedrørende standardmetoden med hensyn til de kriterier og betingelser, som institutter skal
benytte til at identificere, vurdere, styre og afbøde renterisici, og ved kapitalkravsdirektivets
artikel 98 får EBA mandat til at fastsætte seks scenarier for tilsynsmæssige stød, som skal
anvendes på renter, og de fælles antagelser, som institutter skal lægge til grund for testen af
ekstremer.
24
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0025.png
2016/0360 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 med hensyn til gearingsgrad, net stable funding ratio,
krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko,
eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store
eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank
14
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
15
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I kølvandet på finanskrisen, som udfoldede sig i 2007-2008, gennemførte Unionen en
omfattende reform af lovgivningsrammen for finansielle tjenesteydelser med henblik
på at forbedre modstandsdygtigheden for institutter. Denne reform var generelt baseret
på internationalt vedtagne standarder. Blandt mange foranstaltninger omfattede
reformpakken vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013
16
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU
17
, som styrkede de
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Mens reformen har gjort det finansielle system mere stabilt og modstandsdygtigt over
for mange typer fremtidige rystelser og kriser, omhandlede den ikke alle identificerede
problemer. Det skyldes især, at internationale standardiseringsorganisationer som
f.eks. Baselkomitéen for Banktilsyn (Baselkomitéen) og Rådet for Finansiel Stabilitet
(FSB) på daværende tidspunkt endnu ikke havde afsluttet deres arbejde med
internationalt vedtagne løsninger på disse problemer. Efter afslutningen af dette
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af ]…], s. […].
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L
176 af 27.6.2013, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring
af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af
27.6.2013, s. 338).
(2)
14
15
16
17
25
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0026.png
arbejde med vigtige yderligere reformer bør de udestående problemer nu løses.
(3)
I sin meddelelse af 24. november 2015 anerkendte Kommissionen behovet for
yderligere risikobegrænsning og gav tilsagn om, at den ville fremlægge et
lovgivningsforslag med udgangspunkt i internationalt vedtagne standarder. Behovet
for at træffe yderligere konkrete lovgivningsmæssige foranstaltninger for at begrænse
risiciene i den finansielle sektor anerkendes også i Økofinrådets konklusioner af 17.
juni 2016 og af Europa-Parlamentet i dets beslutning af 10. marts 2016
18
.
Risikobegrænsende foranstaltninger vil ikke kun styrke det europæiske banksystems
modstandsdygtighed og markedernes tillid til det, men bør også være det næste trin i
indsatsen for at fuldføre bankunionen. Disse foranstaltninger bør også ses på baggrund
af de bredere udfordringer, der gør sig gældende for EU-økonomien, især behovet for
at fremme vækst og beskæftigelse i en tid med usikre økonomiske udsigter. I den
sammenhæng er forskellige større politiske initiativer, f.eks. investeringsplanen for
Europa (EFSI) og kapitalmarkedsunionen, blevet lanceret for at styrke Unionens
økonomi. Det er derfor vigtigt, at der er et velfungerede samspil mellem alle
risikobegrænsende foranstaltninger og disse politiske initiativer samt med nylige
bredere reformer i den finansielle sektor.
Bestemmelserne i denne forordning om ændring bør svare til internationalt vedtagne
standarder og sikre fortsat ækvivalens mellem direktiv 2013/36/EF og denne
forordning og Basel III-rammen. De målrettede tilpasninger, der har til formål at
afspejle særlige EU-forhold og bredere politiske hensyn, bør begrænses med hensyn til
anvendelsesområde eller tid for ikke at rokke ved tilsynsrammens overordnede
soliditet.
Eksisterende risikobegrænsende foranstaltninger bør også forbedres med henblik på at
sikre, at de kan anvendes på en mere forholdsmæssig måde, og at de ikke medfører en
uforholdsmæssig overholdelsesbyrde, især for små og mindre komplekse institutter.
Gearingsgrader medvirker til at bevare den finansielle stabilitet, idet de fungerer som
en bagstopper for risikobaserede kapitalkrav og begrænser opbygningen af overdreven
gearing i økonomiske opgangstider. Der bør derfor indføres et gearingsgradkrav for at
supplere det nuværende system for indberetning af og offentliggørelse af
gearingsgraden.
For ikke unødigt at indskrænke institutters udlån til virksomheder og private og for at
forhindre uberettigede negativ indvirkning på markedets likviditet bør
gearingsgradkravet fastsættes på et niveau, hvor det kan udgøre en troværdig
bagstopper mod risikoen for overdreven gearing uden at hæmme den økonomiske
vækst.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) konkluderede i sin rapport til
Kommissionen
19
, at en gearingsgrad for kernekapital kalibreret til 3 % for enhver type
kreditinstitut ville udgøre en troværdig bagstoppeordning. Et gearingsgradkrav på 3 %
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
18
19
Jf. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Bankunionen - Årsberetning 2015, findes på:
http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P8-TA-2016-
0093+0+DOC+XML+V0//DA.
Report
on
the
leverage
ratio
requirement,
3.8.2016,
https://www.eba.europa.eu/documents/10180/1360107/EBA-Op-2016-13+(Leverage+ratio+report).pdf.
26
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0027.png
blev også fastlagt på internationalt plan af Baselkomitéen. Gearingsgradkravet bør
derfor kalibreres til 3 %.
(10)
Et gearingsgradkrav på 3 % ville imidlertid indskrænke visse forretningsmodeller og
forretningsområder mere end andre. Navnlig offentlige udviklingsbankers offentlige
udlån og offentligt garanterede eksportkreditter ville blive påvirket i uforholdsmæssig
grad. Gearingsgraden bør derfor reguleres for sådanne eksponeringer.
En gearingsgrad bør desuden ikke være til hinder for institutters levering af centrale
clearingtjenester til kunder. De initialmargener på centralt clearede
derivattransaktioner, som institutter modtager som likvide midler fra deres kunder, og
som de overfører til centrale modparter (CCP'er), bør udelukkes fra eksponeringsmålet
bag gearingsgraden.
Baselkomitéen har revideret den internationale standard for gearingsgrad med henblik
på at specificere yderligere aspekter af dens udformning. Forordning (EU) nr.
575/2013 bør tilpasses den reviderede standard for at sikre bedre muligheder for lige
vilkår på internationalt plan for institutter i Unionen, som driver virksomhed uden for
Unionen, og for at sikre, at gearingsgraden forbliver et effektivt supplement til
risikobaserede kapitalgrundlagskrav.
Baselkomitéen overvejer i øjeblikket indførelsen af et gearingsgradgebyr for globale
systemisk vigtige pengeinstitutter. Det endelige resultat af Baselkomitéens
kalibreringsarbejde bør give anledning til en drøftelse af den hensigtsmæssige
kalibrering af gearingsgraden for systemisk vigtige institutter i Unionen.
Den 9. november 2015 offentliggjorde Rådet for Finansiel Stabilitet "Total Loss-
absorbing Capacity Term Sheet" ("TLAC-standarden" eller "standarden for samlet
tabsabsorberende evne"), som blev vedtaget en uge senere på G20-topmødet i Tyrkiet.
I henhold til standarden for samlet tabsabsorberende evne skal globale systemisk
vigtige pengeinstitutter have tilstrækkelige meget tabsabsorberende ("bail-in-able")
passiver til at sikre smidig og hurtig absorbering af tab og rekapitalisering under
afvikling. I sin meddelelse af 24. november 2015 gav Kommissionen tilsagn om, at
den inden udgangen af 2016 ville fremlægge et lovgivningsforslag, som ville gøre det
muligt at gennemføre standarden for samlet tabsabsorberende evne inden den
internationalt fastsatte tidsfrist i 2019.
Ved gennemførelsen af standarden for samlet tabsabsorberende evne i Unionen skal
der tages hensyn til det eksisterende minimumskrav til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver (MREL), som er fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/59/EU
20
. Eftersom TLAC og MREL forfølger det samme mål om
at sikre, at institutter har tilstrækkelig tabsabsorberende evne, er de to krav indbyrdes
komplementære elementer i en fælles ramme. Operationelt bør det harmoniserede
minimumsniveau for standarden for samlet tabsabsorberende evne indføres i
forordning (EU) nr. 575/2013 gennem et nyt krav til kapitalgrundlag og
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og
afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF, og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiver 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr.
648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
(11)
(12)
(13)
(14)
(15)
20
27
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0028.png
nedskrivningsrelevante passiver, mens det selskabsspecifikke tillæg for globale
systemisk vigtige institutter (G-SII'er) og det selskabsspecifikke krav for ikkeglobale
systemisk vigtige institutter bør indføres gennem målrettede ændringer af direktiv
2014/59/EU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014
21
. De
relevante bestemmelser om indførelse af standarden for samlet tabsabsorberende evne
i denne forordning (EU) bør sammenholdes med bestemmelserne i ovennævnte
retsakter og direktiv 2013/36/EU.
(16)
I overensstemmelse med standarden for samlet tabsabsorberende evne, som kun
dækker globale systemisk vigtige institutter, bør det minimumskrav til et tilstrækkeligt
kapitalgrundlag og tilstrækkelige meget tabsabsorberende passiver, der indføres ved
denne forordning, kun finde anvendelse på globale systemisk vigtige institutter. De
regler vedrørende nedskrivningsrelevante passiver, som indføres ved denne
forordning, bør imidlertid finde anvendelse på alle institutter i overensstemmelse med
de supplerende tilpasninger og krav i direktiv 2014/59/EU.
I overensstemmelse med standarden for samlet tabsabsorberende evne bør kravet til
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver finde anvendelse på
afviklingsenheder, som enten selv er globale systemisk vigtige institutter eller er en
del af en koncern, der er udpeget som et globalt systemisk vigtigt institut. Kravet til
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver bør finde anvendelse på
individuelt grundlag eller konsolideret grundlag afhængigt af, om sådanne
afviklingsenheder er enkeltstående institutter uden datterselskaber eller
moderselskaber.
I henhold til direktiv 2014/59/EU kan afviklingsværktøjer ikke kun anvendes i
forbindelse med institutter, men også i forbindelse med finansielle holdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber. Finansielle moderholdingselskaber og blandede
finansielle moderholdingselskaber bør derfor have tilstrækkelig tabsabsorberende evne
på samme måde som moderinstitutter.
For at sikre effektiviteten af kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante
passiver er det afgørende, at instrumenter, der besiddes med henblik på at opfylde
dette krav, har en høj tabsabsorberende evne. Passiver, der er udelukket fra bail-in-
værktøjet omhandlet i direktiv 2014/59/EU, har ikke denne evne, og det har andre
passiver, som i praksis kan være problematiske i forbindelse med bail-in, selv om de i
princippet er "bail-in-able", heller ikke. Disse passiver bør derfor ikke anses for
relevante for så vidt angår kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante
passiver. Kapitalinstrumenter og efterstillede forpligtelser har på den anden side en høj
tabsabsorberende evne. Det tabsabsorberende potentiale for passiver, der rangerer på
samme niveau som visse udelukkede passiver, bør også anerkendes i en vis
udstrækning i overensstemmelse med standarden for samlet tabsabsorberende evne.
For at undgå dobbelttælling i forbindelse med kravet til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver er det nødvendigt at indføre regler om fradrag af
beholdninger af nedskrivningsrelevante passivposter, som afspejler den
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en
ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af
en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr.
1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).
(17)
(18)
(19)
(20)
21
28
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
fradragsmetode, som allerede er gennemført i forordning (EU) nr. 575/2013 for
kapitalinstrumenter.
Efter
denne
metode
fratrækkes
beholdninger
af
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter først fra nedskrivningsrelevante passiver og
derefter, for så vidt som der ikke er tilstrækkelige passiver, fra supplerende
kapitalinstrumenter.
(21)
Standarden for samlet tabsabsorberende evne indeholder en række
anerkendelseskriterier for passiver, som er strengere end de nuværende
anerkendelseskriterier for kapitalinstrumenter. For at sikre overensstemmelse bør
anerkendelseskriterier for kapitalinstrumenter tilpasses med hensyn til manglende
anerkendelse af instrumenter udstedt gennem en enhed med særligt formål fra den 1.
januar 2022.
Siden vedtagelsen af forordning (EU) nr. 575/2013 er den internationale standard for
tilsynet med institutters eksponeringer mod CCP'er blevet ændret med henblik på at
forbedre tilsynet med institutters eksponeringer mod kvalificerede CCP'er (QCCP'er).
Vigtige revisioner af denne standard omfattede anvendelsen af en fælles metode til
fastsættelse af kapitalgrundlagskravet i relation til eksponeringer, der følger af bidrag
til misligholdelsesfonde, et udtrykkeligt loft for det samlede kapitalgrundlagskrav i
relation til eksponeringer mod QCCP'er og en mere risikofølsom metode til
fastsættelsen af værdien af derivater i beregningen af en QCCP's hypotetiske
ressourcer. Samtidig forblev behandlingen af eksponeringer mod ikkekvalificerende
CCP'er uændret. Eftersom der med de reviderede internationale standarder blev indført
en behandling, som er mere hensigtsmæssig for det centrale clearingmiljø, bør EU-
retten ændres med henblik på at integrere disse standarder.
For at sikre, at institutter administrerer deres eksponeringer i form af andele eller
aktier i kollektive investeringsordninger (CIU'er) effektivt, bør reglerne om
behandlingen af disse eksponeringer være risikofølsomme og bør fremme
gennemsigtighed for så vidt angår CIU'ers underliggende eksponeringer.
Baselkomitéen har derfor vedtaget en revideret standard, som fastsætter et klart
hierarki af metoder til beregning af den risikovægtede værdi af disse eksponeringer.
Dette hierarki afspejler gennemsigtigheden af de underliggende eksponeringer.
Forordning (EU) nr. 575/2013 bør tilpasses disse internationalt vedtagne regler.
Når institutter skal beregne eksponeringsværdien af derivattransaktioner inden for
rammen for modpartskreditrisiko, kan de i dag vælge mellem tre forskellige
standardmetoder i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013: standardmetoden,
markedsværdimetoden og den oprindelige eksponeringsmetode.
Disse standardmetoder anerkender imidlertid ikke il tilstrækkelig grad den
risikobegrænsende karakter af sikkerhed i eksponeringer. Deres kalibreringer er
forældede, og de afspejler ikke den store volatilitet, der blev konstateret under
finanskrisen. De anerkender heller ikke nettingfortjenester i tilstrækkelig grad. For at
afhjælpe disse mangler besluttede Baselkomitéen at erstatte standardmetoden og
markedsværdimetoden med en ny standardmetode til beregning af
eksponeringsværdien af derivateksponeringer, den såkaldte standardmetode for
modpartskreditrisiko ("SA-CCR"). Eftersom der med de reviderede internationale
standarder blev indført en ny standardmetode, som er mere hensigtsmæssig for det
centrale clearingmiljø, bør EU-retten ændres med henblik på at integrere disse
standarder.
29
(22)
(23)
(24)
(25)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0030.png
(26)
Standardmetoden for modpartskreditrisiko er mere risikofølsom end standardmetoden
og markedsværdimetoden og bør derfor føre til kapitalgrundlagskrav, som i højere
grad afspejler de risici, der er forbundet med institutters derivattransaktioner.
Gennemførelsen af standardmetoden for modpartskreditrisiko er samtidig mere
kompleks for institutter. For nogle af de institutter, der i dag anvender
markedsværdimetoden, kan anvendelsen af standardmetoden for modpartskreditrisiko
vise sig at være for kompleks og besværlig. For disse institutter bør der indføres en
forenklet udgave af standardmetoden for modpartskreditrisiko. Eftersom en sådan
forenklet udgave vil være mindre risikofølsom end standardmetoden for
modpartskreditrisiko, bør den kalibreres hensigtsmæssigt for at sikre, at den ikke
undervurderer eksponeringsværdien af derivattransaktioner.
For institutter, der har meget begrænsede derivateksponeringer, og som i dag anvender
den
oprindelige
eksponeringsmetode,
kan
både
standardmetoden
for
modpartskreditrisiko og den forenklede standardmetode for modpartskreditrisiko være
for komplekse at gennemføre. Den oprindelige eksponeringsmetode bør derfor være
forbeholdt disse institutter, men bør revideres, så dens væsentligste mangler afhjælpes.
For at hjælpe institutter med at vælge mellem de tilladte metoder bør der fastsættes
klare kriterier. Disse kriterier bør baseres på omfanget af et instituts derivataktiviteter,
som angiver den sofistikeringsgrad, som et institut kan håndtere ved beregningen af
eksponeringsværdien.
Under finanskrisen led nogle institutter etableret i Unionen betydelige tab i deres
handelsbeholdning. For nogle af dem viste kapitalgrundlaget til dækning af disse tab
sig at være utilstrækkeligt, så de måtte anmode om ekstraordinær offentlig finansiel
støtte. Disse konstateringer fik Baselkomitéen til at fjerne en række svagheder i
tilsynet med positioner i handelsbeholdningen, som udgør kapitalgrundlagskrav i
relation til markedsrisici.
I 2009 blev det første sæt reformer vedtaget på internationalt plan og gennemført i EU-
retten med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU
22
.
Reformen fra 2009 omhandlede imidlertid ikke de strukturelle svagheder i forbindelse
med standarderne for kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici. Den manglende
klarhed med hensyn til grænsen mellem positioner i og uden for handelsbeholdningen
gav mulighed for tilsynsarbitrage, mens det ikke var muligt at tage højde for alle de
risici, som institutter var eksponeret mod, som følge af den manglende
risikofølsomhed i kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici.
Baselkomitéen indledte derfor sit arbejde med den gennemgående undersøgelse af
handelsbeholdningen (FRTB) for at afhjælpe disse svagheder. Dette arbejde blev
afsluttet i januar 2016. FRTB-standarderne forbedrer markedsrisikorammens
risikofølsomhed ved at fastsætte et kapitalgrundlagskrav, som er mere
forholdsmæssige i forhold til de risici, der er forbundet med positioner i
handelsbeholdningen, og de præciserer definitionen af grænsen mellem positioner i og
uden for handelsbeholdningen.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU af 24. november 2010
om ændring af direktiv
2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og
resecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (EUT L 329 af 14.12.2010, s. 3-35).
(27)
(28)
(29)
(30)
(31)
(32)
22
30
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
(33)
Ved gennemførelsen af FRTB-standarderne i Unionen skal funktionen af de finansielle
markeder i Unionen bevares. Ifølge nylige konsekvensanalyser vedrørende FRTB-
standarderne forventes gennemførelsen af FRTB-standarderne at føre til en stejl
stigning i det samlede kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici. For at undgå en
pludselig nedgang i handelsaktiviteterne i Unionen bør der derfor indføres en
indfasningsperiode, således at institutter kan anerkende det samlede
kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici, der følger af gennemførelsen af
FRTB-standarderne i Unionen. Der bør rettes særligt fokus på de særlige forhold
omkring europæiske handelsaktiviteter, på tilpasninger til kapitalgrundlagskravene i
relation til statsobligationer og dækkede obligationer og på simple, transparente og
standardiserede securitiseringer.
En forholdsmæssig behandling i relation til markedsrisici bør også finde anvendelse på
institutter med begrænsede aktiviteter inden for handelsbeholdningen, så flere
institutter med mindre handelsaktiviteter får mulighed for at anvende
kreditrisikorammen for positioner uden for handelsbeholdningen som fastsat i den
reviderede
udgave
af
undtagelsen
for
institutter
med
mindre
handelsbeholdningsaktiviteter.
Institutterne
med
mellemstore
handelsbeholdningsaktiviteter bør desuden have mulighed for at anvende en forenklet
standardmetode til at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici i
overensstemmelse med den metode, der i dag anvendes i henhold til forordning (EU)
nr. 575/2013.
Rammen for store eksponeringer bør styrkes for at forbedre institutternes evne til at
absorbere tab og til at overholde de internationale standarder. Til dette formål bør
kapital af højere kvalitet anvendes som kapitalgrundlag for beregningen af grænsen for
store eksponeringer, og eksponeringer mod kreditderivater bør beregnes ved hjælp af
standardmetoden for modpartskreditrisiko. Grænsen for de eksponeringer, som globale
systemisk vigtige institutter kan have mod andre globale systemisk vigtige institutter,
bør endvidere sænkes for at begrænse de systemiske risici, der er forbundet med store
institutters indbyrdes forbindelser, og den virkning, som misligholdelse fra globale
systemisk vigtige institutters modpart kan have på den finansielle stabilitet.
Likviditetsdækningsgraden
sikrer,
at
kreditinstitutter
og
systemiske
investeringsselskaber kan modstå alvorligt pres på kort sigt, men den sikrer ikke, at
disse kreditinstitutter og investeringsselskaber vil have en stabil finansieringsstruktur
på længere sigt. Det stod derfor klart, at der burde udvikles et detaljeret bindende krav
til stabil finansiering på EU-plan, som til enhver tid bør opfyldes for at forhindre
overdreven manglende løbetidsmatch mellem aktiver og passiver og for stor
afhængighed af kortfristet engrosfinansiering.
I overensstemmelse med Baselkomitéens standarder for stabil finansiering bør der
derfor vedtages regler, som definerer kravet til stabil finansiering som et forhold
mellem et instituts beløb af tilgængelig stabil finansiering og dets beløb af krævet
stabil finansiering over en tidshorisont på et år. Dette er det bindende net stable
funding ratio ("NSFR"). Beløbet af tilgængelig stabil finansiering bør beregnes ved at
multiplicere instituttets passiver og lovpligtige kapital med relevante faktorer, som
afspejler deres pålidelighed over NSFR's tidshorisont på et år. Beløbet af krævet stabil
finansiering bør beregnes ved at multiplicere instituttets aktiver og ikkebalanceførte
eksponeringer med relevante faktorer, som afspejler deres likvidationskarakteristika og
(34)
(35)
(36)
(37)
31
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
restløbetider over NSFR's tidshorisont på et år.
(38)
NSFR bør udtrykkes som en procentdel og fastsættes til mindst 100 %, som angiver, at
et institut er i besiddelse af tilstrækkelig stabil finansiering til at opfylde dets
kapitalbehov i en periode på et år under normale forhold og under forhold med stress.
Hvis NSFR falder til under 100 %, bør instituttet overholde de specifikke krav i artikel
414 of forordning (EU) nr. 575/2013 for snarlig tilbagevenden til minimumsniveauet
for NSFR. Tilsynsforanstaltningerne i tilfælde af manglende overholdelse bør ikke
være automatiske. I stedet bør de kompetente myndigheder vurdere årsagerne til den
manglende overholdelse af NSFR-kravet inden potentielle tilsynsforanstaltninger
fastlægges.
I overensstemmelse med de anbefalinger, som EBA fremsatte i sin rapport af 15.
december 2015 udarbejdet i henhold til artikel 510, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr.
575/2013, bør reglerne for beregning af NSFR nøje tilpasses Baselkomitéens
standarder, herunder nye elementer i disse standarder vedrørende behandlingen af
derivattransaktioner. Nødvendigheden af at tage visse europæiske særlige forhold i
betragtning for at sikre, at NSFR ikke hindrer finansieringen af den europæiske
realøkonomi, kan imidlertid lægges til grund for visse tilpasninger af Baselkomitéens
NSFR med henblik på at fastsætte en definition af Unionens NSFR. Disse tilpasninger,
der følger af de europæiske forhold, anbefales i EBA's rapport om NSFR og vedrører
navnlig specifik behandling af i) pass-through-modeller generelt og udstedelse af
dækkede obligationer i særdeleshed ii) handelsrelaterede finansieringsaktiviteter, iii)
centrale regulerede opsparingsprodukter, iv) garanterede boliglån og v) låneforeninger.
Disse foreslåede former for særbehandling afspejler bredt den særbehandling, som
disse aktiviteter indrømmes i den europæiske likviditetsdækningsgrad sammenlignet
med
Baselkomitéens
likviditetsdækningsgrad.
Fordi
NSFR
supplerer
likviditetsdækningsgraden, bør disse to forhold netop være overensstemmende med
hensyn til definition og kalibrering. Dette gælder navnlig for de faktorer for krævet
stabil finansiering, der anvendes på likviditetsdækningsgraden for likvide aktiver af
høj kvalitet med henblik på at beregne NSFR, som skal afspejle de definitioner og
haircuts, der anvendes i den europæiske likviditetsdækningsgrad, uanset om de
generelle og operationelle krav, der er fastsat for beregningen af
likviditetsdækningsgrad, som ikke er hensigtsmæssige inden for NSFR-beregningens
tidshorisont på et år, overholdes.
Ud over særlige europæiske forhold kan den strenge behandling af
derivattransaktioner i Baselkomitéens NSFR have en vigtig indvirkning på institutters
derivataktiviteter og følgelig på de europæiske finansielle markeder og slutbrugeres
adgang til bestemte aktiviteter. Derivattransaktioner og visse indbyrdes forbundne
transaktioner, herunder clearingaktiviteter, kan påvirkes ubehørigt og
uforholdsmæssigt af indførelsen af Baselkomitéens NSFR, uden at de har været
genstand for omfattende kvantitative konsekvensanalyser og offentlig høring. Det
yderligere krav om en beholdning af stabil finansiering på 20 % i forhold til afledte
bruttoforpligtelser anses i vide kredse for en grov foranstaltning, der overvurderer
yderligere finansieringsrisici i tilknytning til den potentielle vækst i afledte
forpligtelser over en tidshorisont på et år. Det forekommer derfor rimeligt at vedtage
en alternativ og mere risikofølsom foranstaltning, som ikke hindrer de europæiske
finansielle markeders funktion og leveringen af risikodækningsværktøjer til institutter
og slutbrugere, herunder selskaber, for at sikre deres finansiering som et mål for
32
(39)
(40)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
kapitalmarkedsunionen.
For usikrede derivattransaktioner, hvis fremtidige finansieringsrisici afhænger af
uforudsigelige hændelser, f.eks. vurderinger, der kræver sikkerhedsstillelse, og som
bedst kan fastsættes til deres markedsværdi, som ville være den krævede finansiering,
hvis en sådan hændelse indtrådte, bør en faktor for krævet stabil finansiering (RSF) på
10 % finde anvendelse på deres afledte bruttoforpligtelser. RSF-faktoren på 20 %
forekommer meget konservativ. For sikrede derivattransaktioner gives institutter, der
anvender standardmetoden for modpartskreditrisiko, mulighed for at anvende RSF-
faktoren på 20 %, jf. Basel-standarden, eller for at anvende den potentielle fremtidige
eksponering (PFE) som beregnet ved hjælp af standardmetoden for
modpartskreditrisiko. Institutterne, der ikke anvender standardmetoden for
modpartskreditrisiko, har meget små derivatporteføljer og bør fritages for dette krav.
Denne metode er mere risikofølsom, og den bør, eftersom den sigter mod
modpartskreditrisiko og beregning af gearingsgraden, ikke udgøre en yderligere byrde
for institutter.
(41)
Baselkomitéens asymmetriske behandling af kortsigtet finansiering, f.eks. repoer (ikke
bogført stabil finansiering), og kortsigtet långivning, f.eks. omvendte repoer (nogen
stabil finansiering påkrævet – 10 %, hvis sikret ved likvide aktiver af høj kvalitet
(HQLA) på niveau 1 som defineret i likviditetsdækningsgrad, og 15 % for andre
transaktioner) med finansielle kunder, har til formål at modvirke omfattende
kortsigtede finansieringsforbindelser mellem finansielle kilder, som fører til indbyrdes
afhængighed og gør det vanskeligere at afvikle et bestemt institut, uden at risikoen
smitter af på resten af det finansielle system i tilfælde af konkurs. Kalibreringen af
denne asymmetri er dog overdrevent konservativ og kan påvirke likviditeten for
værdipapirer, der sædvanligvis anvendes som sikkerhed i kortsigtede transaktioner,
herunder navnlig statsobligationer, da institutter med sandsynlighed vil reducere
omfanget af deres aktiviteter på genkøbsmarkeder. Det kan også undergrave market
making-aktiviteter, eftersom genkøbsmarkeder fremmer forvaltningen af den
nødvendige beholdning og derved strider mod målene for kapitalmarkedsunionen.
Dette ville desuden gøre det vanskeligere hurtigt at konvertere disse værdipapirer til
likvide midler til en god pris, hvilket kan true effektiviteten af
likviditetsdækningsgraden, som er struktureret, så den har en buffer af likvide aktiver,
som nemt kan konverteres til likvide midler i tilfælde af likviditetsstress.
Kalibreringen af denne asymmetri kan i sidste ende påvirke interbankmarkedernes
likviditet, navnlig i forbindelse med likviditetsforvaltning, da kortsigtede udlån
mellem bankerne vil blive dyrere. Den asymmetriske behandling bør bevares, men
RSF-faktorerne bør nedsættes til henholdsvis 5 % og 10 % (i stedet for 10 % og 15 %).
Ud over rekalibreringen af Baselkomitéens RSF-faktor, som finder anvendelse på
kortsigtede omvendte repotransaktioner med finansielle kunder sikret ved
statsobligationer (RSF-faktor på 5 % i stedet for 10 %), har visse andre tilpasninger
vist sig at være nødvendige for at sikre, at indførelsen af NSFR ikke er til hinder for
statsobligationsmarkedernes likviditet. Baselkomitéens RSF-faktor på 5 %, som finder
anvendelse på HQLA-niveau 1, herunder statsobligationer, indebærer, at institutter
skal råde over sådanne procenter af langsigtet usikret finansiering uanset, hvornår de
forventer at besidde sådanne statsobligationer. Dette kan potentielt give institutter
yderligere incitament til at deponere likvide midler i centralbanken i stedet for at
fungere som primære dealere og tilføre likviditet til statsobligationsmarkederne. Det er
33
(42)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
desuden ikke i overensstemmelse med likviditetsdækningsgraden, som anerkender
disse aktivers fulde likviditet selv i tider med alvorlig likviditetsstress (haircut på 0 %).
RSF-faktoren for HQLA-niveau 1 som defineret i EU-likviditetsdækningsgraden,
eksklusive dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, bør derfor reduceres fra 5 %
til 0 %.
(43)
HQLA-niveau 1 som defineret i EU-likviditetsdækningsgraden, eksklusive dækkede
obligationer af særdeles høj kvalitet, der modtages som variationsmargener i
derivatkontrakter, bør desuden modregnes afledte aktiver, mens kun likvide midler,
der overholder gearingsreglernes betingelser, kan modregnes afledte aktiver ifølge
Baselstandarden. Denne bredere anerkendelse af aktiver modtaget som
variationsmargener vil bidrage til statsobligationsmarkedernes likviditet, undgå at
straffe slutbrugere, som besidder store mængder statsobligationer, men begrænsede
likvide midler (som f.eks. pensionsfonde), og undgå at skabe yderligere spændinger i
forhold til efterspørgslen efter likvide midler på genkøbsmarkeder.
NSFR bør finde anvendelse på institutter på både individuelt og konsolideret grundlag,
medmindre de kompetente myndigheder undlader at NSFR på individuelt niveau.
Dette dublerer anvendelsesområdet for likviditetsdækningsgraden, som NSFR
supplerer. Når anvendelsen af NSFR ikke er blevet undladt på individuelt niveau, bør
transaktioner mellem to institutter, som tilhører den samme koncern eller den samme
institutsikringsordning, i princippet pålægges symmetriske faktorer for tilgængelig og
krævet stabil finansiering for at undgå tab af finansiering på det indre marked og for
ikke hæmme effektiv likviditetsstyring i europæiske koncerner med central
likviditetsstyring. Sådan symmetrisk særbehandling bør kun ydes koncerninterne
transaktioner, hvor alle nødvendige beskyttelsesforanstaltninger er på plads, på
grundlag af yderligere kriterier for grænseoverskridende transaktioner og kun efter de
involverede kompetente myndigheders forudgående godkendelse, da det ikke kan
antages, at institutter, som har problemer med at opfylde deres betalingsforpligtelser,
altid modtager finansiel støtte fra andre virksomheder, som tilhører den samme
koncern eller den samme institutsikringsordning.
Konsolideringen af datterselskaber i tredjelande bør ske under iagttagelse af de krav til
stabil finansiering, der gælder i disse lande. Konsolideringsreglerne i Unionen bør
følgelig ikke give tilgængelig og krævet stabil finansiering i tredjelandes
datterselskaber en mere favorabel behandling end den, der følger af de pågældende
tredjelandes nationale lovgivning.
I henhold til artikel 508, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 aflægger
Kommissionen rapport om en hensigtsmæssig ordning for tilsyn med
investeringsselskaber og fremsætter om nødvendigt et forslag til lovgivningsmæssig
retsakt. Indtil denne bestemmelse begynder at finde anvendelse, bør andre
investeringsselskaber end systemiske investeringsselskaber fortsat være underlagt
medlemsstaternes nationale bestemmelser om kravet til net stable funding ratio. Andre
investeringsselskaber end systemiske investeringsselskaber bør være genstand for det
NSFR, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013 på konsolideret grundlag, når de
indgår i en bankkoncern, for at tillade en hensigtsmæssig beregning af NSFR på
konsolideret niveau.
Institutterne bør forpligtes til at foretage indberetning til deres kompetente
myndigheder i indberetningsvalutaen af det bindende detaljerede NSFR for alle poster
34
(44)
(45)
(46)
(47)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
og særskilt for poster angivet i hver væsentlige valuta for at sikre hensigtsmæssig
overvågning af mulig manglende valutamatch. NSFR bør ikke medføre dobbelte
indberetningskrav eller indberetningskrav, som ikke er i overensstemmelse med de
gældende regler, for institutter, og institutter bør gives tilstrækkelig tid til at forberede
sig på de nye indberetningskravs ikrafttræden.
(48)
Eftersom leveringen af meningsfulde og sammenlignelige oplysninger til markedet om
de vigtigste tilsynsparametre for institutter er et grundlæggende element af et sundt
banksystem, er det afgørende, at informationsforskelle reduceres så meget som muligt,
og sammenligneligheden mellem kreditinstitutters risikoprofiler inden for og mellem
jurisdiktioner forbedres. Baselkomitéen for Banktilsyn offentliggjorde de reviderede
oplysningsstandarder for søjle 3 i januar 2015 med henblik på at forbedre
sammenligneligheden, kvaliteten og overensstemmelsen af oplysninger, som institutter
giver til markedet. Den eksisterende oplysningspligt bør derfor ændres for at
gennemføre disse nye internationale standarder.
Respondenter i Kommissionens opfordring til indsendelse af dokumentation om EU's
regelsæt for finansielle tjenesteydelser anførte, at den nuværende oplysningspligt er
uforholdsmæssig og byrdefuld for mindre institutter. Uden at det berører den nærmere
tilpasning af oplysningspligten til internationale standarder, bør små og mindre
komplekse institutter have pligt til at foretage mindre hyppige og detaljerede
indberetninger end større institutter, så deres administrative byrde mindskes.
Bestemmelserne vedrørende oplysninger om aflønning bør præciseres. Institutterne,
som er indrømmet undtagelse fra visse aflønningsbestemmelser, bør desuden have
pligt til at fremlægge oplysninger om en sådan undtagelse.
Anvendelsen af hensættelser til forventede kredittab, som blev indført ved den
reviderede internationale regnskabsstandard for finansielle instrumenter, "IFRS9", kan
føre til en pludselig stigning i institutters kapitalgrundlag. Det drøftes i øjeblikket,
hvordan der bør føres tilsyn med virkningen af de øgede forventede kredittab, og
hvordan en uberettiget negativ virkning på kreditinstitutternes långivning undgås, men
de trinvise hensættelser til kreditrisiko i henhold til IFRS9 bør indfases.
Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør en af grundpillerne i Unionens
økonomi, eftersom de spiller en afgørende rolle for skabelse af økonomisk vækst og
beskæftigelse. Da SMV'er bærer en lavere systemisk risiko end større selskaber, bør
kravene til SMV'ers eksponeringer være lavere end til store selskabers eksponeringer
for at sikre optimal bankfinansiering til SMV'er. SMV-eksponeringer på op til 1,5 mio.
EUR er i øjeblikket genstand for en reduktion i den risikovægtede værdi af
eksponeringen på 23,81 %. Eftersom tærsklen på 1,5 mio. EUR for en SMV-
eksponering ikke viser, om en SMV's risikoniveau er ændret, bør reduktionen i
kapitalgravene udvides til SMV-eksponeringer over tærsklen på 1,5 mio. EUR og bør
for den del, der overstiger denne tærskel, udgøre reduktion i den risikovægtede værdi
af eksponeringen på 15 %.
Investeringer i infrastruktur er afgørende for at styrke Europas konkurrenceevne og
stimulere jobskabelse. Genopretningen af og den fremtidige vækst i Unionens
økonomi afhænger i vid udstrækning af at adgangen til kapital til strategiske
investeringer af europæisk betydning i infrastruktur, herunder navnlig bredbånds- og
energinet samt transportinfrastruktur, især i industricentre, uddannelse, forskning og
innovation samt vedvarende energi og energieffektivitet. Investeringsplanen for
35
(49)
(50)
(51)
(52)
(53)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Europa har til formål at fremme yderligere finansiering til levedygtige
infrastrukturprojekter gennem bl.a. mobilisering af yderligere private
finansieringskilder. For en række potentielle investorer er den største bekymring den
opfattede mangel på levedygtige projekter og den begrænsede kapacitet til at vurdere
risikoen korrekt som følge af deres iboende komplekse karakter.
(54)
For at tilskynde til private investeringer i infrastrukturprojekter er det derfor
nødvendigt at indføre et regelsæt, som kan fremme infrastrukturprojekter af høj
kvalitet og begrænse risikoen for investorer. Kapitaludgifterne i forbindelse med
eksponeringer mod infrastrukturprojekter bør sænkes, såfremt de overholder bestemte
kriterier med henblik på at reducere deres risikoprofil og forbedre forudsigeligheden af
pengestrømme. Kommissionen bør revidere bestemmelsen senest [tre år efter
ikrafttræden] med henblik på at vurdere a) dens virkning på omfanget af institutters
infrastrukturinvesteringer og investeringernes kvalitet for så vidt angår EU's mål om at
bevæge sig i retning af en kulstoffattig, klimaresistent og cirkulær økonomi, og b) om
den er fyldestgørende fra et tilsynsmæssigt synspunkt. Kommissionen bør også
overveje, om anvendelsesområdet bør udvides til selskabers infrastrukturinvesteringer.
I henhold til artikel 508, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013
2
aflægger Kommissionen rapport om en hensigtsmæssig ordning for tilsyn
med investeringsselskaber og med de i forordningens artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra b) og
c), omhandlede investeringsselskaber, som om nødvendigt efterfølges af et forslag til
lovgivningsmæssig retsakt. Dette lovgivningsmæssige forslag kan omfatte nye krav til
disse selskaber. Af hensyn til proportionaliteten og for at undgå unødvendige og
gentagne lovgivningsændringer bør investeringsselskaber, som ikke er systemiske,
derfor fritages for overholdelse af de nye bestemmelser om ændring af forordning
(EU) nr. 575/2013. Investeringsselskaber, som udgør den samme systemiske risiko
som kreditinstitutter, bør imidlertid underkastes de samme krav som kreditinstitutter.
I lyset af det styrkede koncerntilsyn, der følger af styrkelsen af den tilsynsmæssige
ramme og etableringen af bankunionen, bør institutter i endnu højere grad udnytte
fordelene ved det indre marked, herunder til at sikre effektiv forvaltning af kapital- og
likviditetsressourcer i hele koncernen. Muligheden for at undlade at anvende krav på
individuelt niveau for datterselskaber eller moderselskaber bør derfor kunne benyttes
af grænseoverskridende koncerner, såfremt der er indført tilstrækkelige
beskyttelsesforanstaltninger til at sikre, at de enheder, som er omfattet af undtagelsen,
råder over tilstrækkelig kapital og likviditet. Når alle beskyttelsesforanstaltninger er
opfyldt, skal den kompetente myndighed afgøre, om sådanne undtagelser skal
indrømmes. Kompetente myndigheders afgørelser bør begrundes behørigt.
For at fremme institutters efterlevelse af reglerne i denne forordning og direktiv
2013/36/EU samt de reguleringsmæssige tekniske standarder, gennemførelsesmæssige
tekniske standarder, retningslinjer og skemaer, der er vedtaget med henblik på at
gennemføre disse regler, bør EBA udvikle et IT-værktøj, der har til formål at vejlede
institutterne gennem de bestemmelser, standarder og skemaer, der er relevante for
deres størrelse og forretningsmodel.
For at fremme sammenligneligheden mellem oplysninger bør EBA have mandat til at
udvikle standardiserede oplysningsskemaer, som omfatter alle væsentlige
oplysningskrav, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013. Når
EBA udvikler disse standarder, bør den tage hensyn til institutternes størrelse og
36
(55)
(56)
(57)
(58)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
kompleksitet samt karakteren af og risikoniveauet for deres aktiviteter.
(59)
Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig definition af visse specifikke tekniske
bestemmelser i forordning (EU) nr. 573/2013 og med henblik på at tage højde for
eventuelle tiltag på internationalt plan bør Kommissionen tillægges beføjelser til at
vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, for så vidt angår den liste over produkter og tjenesteydelser, aktiver og
passiver kan anses for indbyrdes afhængige, og for så vidt angår definitionen af
behandlingen
af
derivattransaktioner,
sikrede
udlånstransaktioner
og
kapitalmarkedstransaktioner og af usikrede transaktioner med finansielle kunder, som
har en restløbetid på højst seks måneder med henblik på at beregne NSFR.
Kommissionen bør vedtage udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som
EBA har udviklet vedrørende kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko for
positioner uden for handelsbeholdningen, instrumenter eksponeret mod resterende
risici, beregninger af pludselig misligholdelse (jump to default), tilladelse til at
anvende interne modeller for markedsrisiko, backtesting af interne modeller, fordeling
af overskud og tab, risikofaktorer, som ikke kan modelleres, og misligholdelsesrisiko i
forbindelse med metoden for interne modeller for markedsrisiko, i henhold til artikel
290 i TEUF i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit
forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen og EBA bør sikre, at
disse standarder og krav kan anvendes af alle de berørte institutter på en måde, som
står i et passende forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende
institutter og deres virksomhed.
Med henblik på anvendelsen af reglerne om store eksponeringer bør Kommissionen
gennem retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde specificere betingelserne for at fastslå, om der er
tale om en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, og hvordan værdien af
eksponeringer fra kontrakter omhandlet i bilag II og kreditderivater, der ikke indgås
direkte med en kunde, men som ligger til grund for et gælds- eller kapitalinstrument
udstedt af denne kunde, beregnes samt i hvilke tilfælde og inden for hvilken frist
kompetente myndigheder kan tillade, at eksponeringsgrænsen overskrides.
Kommissionen bør også udstede reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik
på at angive formatet for og hyppigheden af indberetninger vedrørende store
eksponeringer samt kriterierne for at identificere enheder i skyggebanksektoren, som
har pligt til at indberette store eksponeringer.
Med hensyn til modpartskreditrisiko bør Kommissionen tillægges beføjelser til at
vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, for så vidt angår definitionen af aspekter vedrørende de væsentlige
risikofaktorer for transaktioner, tilsynsdelta og tillægget for råvarerisikokategorien.
Inden vedtagelsen af retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante
høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse
høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle
aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i
forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig
alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har
37
(60)
(61)
(62)
(63)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig
med forberedelse af delegerede retsakter.
(64)
For at kunne reagere mere effektivt på nye tiltag i forbindelse med
oplysningsstandarder over tid på internationalt plan og EU-plan bør Kommissionen
tillægges beføjelse til at ændre oplysningskravene i forordning (EU) nr. 575/2013
gennem en delegeret retsakt.
EBA bør aflægge rapport om mulighederne for at forbedre forholdsmæssigheden af
Unionens regelsæt om indberetning med henblik på tilsyn for så vidt angår
anvendelsesområde, detaljeringsgrad og hyppighed.
Med henblik på anvendelsen af kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer i form
af andele eller aktier i CIU'er bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
reguleringsmæssige tekniske standarder for, hvordan institutter skal beregne de
risikovægtede eksponeringer ved hjælp af mandatmetoden, hvor ingen af inputtene til
denne beregning er tilgængelige.
Målene for denne forordning, nemlig at styrke og forbedre allerede eksisterende EU-
lovgivning for at sikre ensartet anvendelse af tilsynskrav, som finder anvendelse på
kreditinstitutter og investeringsselskaber i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre
nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne
forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
I medfør af ændringerne af behandlingen af eksponeringer mod QCCP'er, specifikt af
behandlingen af institutters bidrag til QCCP'ers misligholdelsesfonde, bør de relevante
bestemmelser i forordning (EU) nr. 648/2012, som blev føjet til nævnte forordning ved
forordning (EU) nr. 575/20136, og som specificerer beregningen af en CCP's
hypotetiske kapital, som institutter skal bruge til at beregne deres
kapitalgrundlagskrav, også ændres.
Visse bestemmelser om nye krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante
passiver, som gennemfører standarden for samlet tabsabsorberende evne, bør ifølge
international aftale finde anvendelse fra den 1. januar 2019.
Forordning (EF) nr. 575/2013 bør følgelig ændres i overensstemmelse hermed —
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 575/2013 foretages følgende ændringer:
(65)
(66)
(67)
(68)
(69)
(70)
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
1)
Artikel 1 affattes således:
"Artikel 1
Anvendelsesområde
I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om generelle tilsynsmæssige krav, som
institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, der er underkastet
tilsyn i henhold til direktiv 2013/36/EU, skal opfylde på følgende områder:
38
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0039.png
a)
kapitalgrundlagskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og
standardiserede elementer af kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko og
afviklingsrisiko
krav, som begrænser store eksponeringer
likviditetskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede
elementer af likviditetsrisiko
indberetningskrav i forbindelse med litra a), b) og c) og gearing
offentliggørelseskrav.
b)
c)
d)
e)
I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om de krav til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver, som afviklingsenheder, der er globale systemisk vigtige institutter
(G-SII'er) eller en del af globale systemisk vigtige institutter, og betydelige datterselskaber af globale
systemisk vigtige tredjelandsinstitutter skal overholde.
Denne forordning indeholder ikke bestemmelser om offentliggørelseskrav for kompetente
myndigheder i forbindelse med regulering af og tilsyn med institutter som omhandlet i direktiv
2013/36/EU."
2)
Artikel 2 affattes således:
"Artikel 2
Tilsynsbeføjelser
1.
For at kunne overholde bestemmelserne i denne forordning udøver de kompetente
myndigheder de beføjelser og følger de procedurer, som er fastsat i direktiv
2013/36/EU og i denne forordning.
For at kunne overholde bestemmelserne i denne forordning udøver
afviklingsmyndigheder de beføjelser og følger de procedurer, som er fastsat i direktiv
2014/59/EU og i denne forordning.
For at sikre efterlevelsen af kravene til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante
passiver samarbejder kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder."
Artikel 4 ændres således:
a)
stk. 1, nr. 7), affattes således:
"7) "kollektiv investeringsordning" eller "CUI": et institut for kollektiv investering
i værdipapirer (UCITS eller investeringsinstitutter) som defineret i artikel 1, stk. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF
23
eller en alternativ
investeringsfond (AIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2011/61/EU
24
"
b)
stk. 1, nr. 20), affattes således:
2.
3.
3)
23
24
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative
investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr.
1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
39
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0040.png
"20) "finansielt holdingselskab": et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber
udelukkende eller hovedsagelig er institutter eller finansieringsinstitutter, og som
ikke er et blandet finansielt holdingselskab.
Datterselskaberne af et finansieringsinstitut er hovedsagelig institutter eller
finansieringsinstitutter, hvoraf mindst ét er et institut, og hvor mindst 50 % af
aktiekapitalen, de konsoliderede aktiver, indtjeningen, medarbejderne eller en anden
indikator, som anses for relevant af den kompetente myndighed for
finansieringsinstituttet, er tilknyttet datterselskaber, som er institutter eller
finansieringsinstitutter"
c)
stk. 1, nr. 26), affattes således:
"26) "finansieringsinstitut": en virksomhed, som ikke er et institut eller et rent
industrielt holdingselskab, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve
kapitalandele eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i punkt 2-12 og punkt 15 i
bilag I til direktiv 2013/36/EU, herunder et finansielt holdingselskab, et blandet
finansielt holdingselskab, et betalingsinstitut som defineret i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/64/EF
25
og et porteføljeadministrationsselskab, men ikke
forsikringsholdingselskaber og blandede forsikringsholdingselskaber, som defineret i
artikel 212, stk. 1, litra f) og g), i direktiv 2009/138/EF"
d)
i stk. 1, nr. 39), indsættes følgende afsnit:
"to eller flere fysiske eller juridiske personer, der opfylder betingelserne i litra a)
eller b) i medfør af deres direkte eksponering mod den samme centrale modpart for
så vidt angår clearingaktiviteter, anses ikke for en gruppe af indbyrdes forbundne
kunder."
e)
f)
i stk. 1, nr. 71), litra b), affattes indledningen således:
stk. 1, nr. 72), litra a), affattes således:
"b) med henblik på artikel 97, summen af følgende:"
"a) Den er et reguleret marked eller et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et
reguleret marked i henhold til den procedure, der er fastsat i artikel 25, stk. 4, litra a),
i direktiv 2014/65/EU."
g)
stk. 1, nr. 86), affattes således:
"86) "handelsbeholdning": alle positioner i finansielle instrumenter og råvarer, som
instituttet besidder med henblik på videresalg eller for at afdække andre positioner,
der besiddes med henblik på videresalg, eller positioner omhandlet i artikel 104, stk.
2, undtagen positioner omhandlet i artikel 104, stk. 3"
h)
stk. 1, nr. 91), affattes således:
"91) "handelseksponering": et clearingmedlems eller en kundes nuværende
eksponering, herunder den variationsmargen, som clearingmedlemmet har til gode,
men endnu ikke har modtaget, og enhver potentiel fremtidig eksponering mod en
25
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det
indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om
ophævelse af direktiv 97/5/EF (EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1).
40
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0041.png
CCP som følge af kontrakter og transaktioner som anført i artikel 301, stk. 1, litra a),
b) og c), samt initialmargenen"
i)
stk. 1, nr. 96), affattes således:
"96) "intern afdækning": en position, der i væsentlig udstrækning dækker
komponentrisikoelementerne mellem en position i handelsbeholdningen og én eller
flere positioner uden for handelsbeholdningen eller mellem to handelsenheder"
j)
i stk. 1 tilføjes følgende numre:
"129) "afviklingsmyndighed": en afviklingsmyndighed som defineret i artikel 2, stk.
1, nr. 18), i direktiv 2014/59/EU
130) "afviklingsenhed": en afviklingsenhed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 83a), i
direktiv 2014/59/EU
131) "afviklingskoncern": en afviklingskoncern som defineret i artikel 2, stk. 1, nr.
83b), i direktiv 2014/59/EU
132) "globalt systemisk vigtigt institut" (G-SII): et G-SII som defineret i artikel 131,
stk. 1 og 2, i direktiv 2013/36/EU
133) "globalt systemisk vigtigt tredjelandsinstitut" (tredjelands-G-SII): globale
systemisk vigtige bankkoncerner eller banker (G-SIB'er), som ikke er G-SII'er, og
som ikke er opført på den ajourførte liste over G-SIB'er offentliggjort af Rådet for
Finansiel Stabilitet
134) "betydeligt datterselskab": et datterselskab, som på individuelt eller konsolideret
grundlag opfylder en af følgende betingelser:
a)
b)
c)
datterselskabet besidder mere end 5 % af de konsoliderede risikovægtede
aktiver i dets oprindelige moderselskab
datterselskabet genererer mere end 5 % af det oprindelige moderselskabs
samlede driftsindtægter
datterselskabets samlede eksponeringsmål bag gearingsgraden udgør
mere end 5 % af det konsoliderede eksponeringsmål bag gearingsgraden
for dets oprindelige moderselskab
135) "G-SII-enhed": en enhed med status som juridisk person, som er et globalt
systemisk vigtigt institut eller en del af et globalt systemisk vigtigt institut eller et
globalt systemisk vigtigt tredjelandsinstitut
136) "bail-in-værktøj": bail-in-værktøj som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 57), i
direktiv 2014/59/EU
137) "koncern": en gruppe af selskaber, hvoraf mindst ét er et institut, og som består
af et moderselskab og dets datterselskaber eller af selskaber, som er indbyrdes
forbundet, jf. artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU
26
26
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT
L 182 af 29.6.2013, s. 19).
41
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
138) "værdipapirfinansieringstransaktion": en genkøbstransaktion, en udlåns- eller
indskudstransaktion baseret på værdipapirer eller råvarer eller en
margenudlånstransaktion
139) "systemisk investeringsselskab": et investeringsselskab, der er udpeget som et
G-SII eller et O-SII i henhold til artikel 131, stk. 1, 2 eller 3, i direktiv 2013/36/EU"
140) "initialmargen" eller "IM": sikkerhedsstillelse, bortset fra variationsmargen, fra
eller til en enhed med henblik på at dække den nuværende og potentielle fremtidige
eksponering som følge af en transaktion eller en portefølje af transaktioner i den
periode, der er nødvendig for at afvikle disse transaktioner eller igen afdække deres
markedsrisici efter modpartens misligholdelse af transaktionen eller porteføljen af
transaktioner
141) "markedsrisiko": risiko for tab på grund af udsving i markedspriser
142) "valutakursrisiko": risiko for tab på grund af udsving i valutakurser
143) "råvarerisiko": risiko for tab på grund af udsving i råvarepriser
144) "handelsenhed": en velidentificeret gruppe af dealere, som instituttet har
etableret til i fællesskab at forvalte en portefølje af positioner i handelsbeholdningen
i overensstemmelse med en veldefineret og konsekvent forretningsstrategi og under
den samme risikostyringsstruktur."
k)
følgende tilføjes som stk. 4:
"4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som angiver
de omstændigheder, hvorunder betingelserne i nr. 39), første afsnit, litra a) eller b), er
opfyldt.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [et år efter forordningens ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010."
4)
Artikel 6 ændres således:
a)
Stk. 1 affattes således:
"Institutterne overholder bestemmelserne i anden til femte del samt syvende og
ottende del på individuelt niveau."
b)
Som stk. 1a indsættes:
"1a. Uanset stk. 1 skal kun institutter udpeget som afviklingsenheder, som også er
globale systemisk vigtige institutter eller er en del af et globalt systemisk vigtigt
institut, og som ikke har datterselskaber, overholde kravet i artikel 92a på individuelt
grundlag.
Kun betydelige datterselskaber af globale systemisk vigtige tredjelandsinstitutter,
som ikke er datterselskaber af et moderselskab i Unionen, som ikke er
afviklingsenheder, og som ikke har datterselskaber, skal overholde artikel 92b på
individuelt grundlag."
5)
Artikel 7, stk. 1 og 2, affattes således:
42
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0043.png
"1. De kompetente myndigheder kan undlade at anvende artikel 6, stk. 1, på et
datterselskab, hvis både datterselskabet og moderselskabet har deres hovedkontor i
den samme medlemsstat, og datterselskabet er omfattet af det konsoliderede tilsyn
med moderselskabet, som er et institut, et finansielt holdingselskab eller et blandet
finansielt holdingselskab, og alle følgende betingelser er opfyldt for at sikre, at
kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem moderselskabet og datterselskabet:
a)
Der er ingen nuværende eller forventede væsentlige praktiske eller juridiske
hindringer for hurtig overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling
af forpligtelser fra moderselskabet til datterselskabet.
Enten godtgør moderselskabet over for den kompetente myndighed, at
datterselskabet forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at det med
tilladelse fra den kompetente myndighed stiller garanti for de engagementer,
som datterselskabet indgår, eller risiciene i datterselskabet er ubetydelige.
Moderselskabets procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol
omfatter datterselskabet.
Moderselskabet besidder mere end 50 % af de stemmerettigheder, der er
knyttet til kapitalandelene i datterselskabet, eller har ret til at udpege eller
afsætte et flertal af medlemmerne af datterselskabets ledelsesorgan.
b)
c)
d)
2. Efter høring af den konsoliderende tilsynsmyndighed kan den kompetente
myndighed undlade at anvende artikel 6, stk. 1, på et datterselskab, som har sit
hovedkontor i en anden medlemsstat end dets moderselskab, og som er omfattet af
det konsoliderede tilsyn med dette moderselskab, som er et institut, et finansielt
holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, og alle følgende betingelser
er opfyldt:
a)
b)
betingelserne i stk. 1, litra a)-d)
instituttet stiller en garanti til dets datterselskab, som til enhver tid opfylder
følgende betingelser:
i)
ii)
garantien stilles for et beløb, som mindst svarer til
kapitalgrundlagskrav, der ikke finder anvendelse på datterselskabet
det
garantien udløses, når datterselskabet ikke kan betale sin gæld eller andre
forpligtelser, når de forfalder, eller der er foretaget en konstatering i
henhold til artikel 59, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU vedrørende
datterselskabet, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst
der er stillet en sikkerhed for garantien på mindst 50 % af garantibeløbet
gennem en finansiel sikkerhedsstillelse som defineret i artikel 2, stk. 1,
litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF
27
garantien og den finansielle sikkerhedsstillelse er omfattet af
lovgivningen i den medlemsstat, hvor datterselskabet har sit
hovedkontor, medmindre den kompetente myndighed for datterselskabet
angiver andet
iii)
iv)
27
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel
sikkerhedsstillelse (EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43).
43
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
v)
sikkerheden for garantien er en gyldig sikkerhedsstillelse, jf. artikel 197,
som efter passende konservative haircuts er tilstrækkelig til fuldt ud at
dække beløbet omhandlet i nr. iii)
sikkerheden for garantien er ubehæftet og anvendes ikke som sikkerhed
for en anden garanti
vi)
vii) der er ingen juridiske, tilsynsmæssige eller operationelle hindringer for
overførslen af sikkerhed fra moderselskabet til det pågældende
datterselskab."
6)
Artikel 8 affattes således:
"Artikel 8
Undtagelse fra anvendelsen af likviditetskravene på individuelt niveau
1.
De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade at anvende sjette del på et
institut og på alle eller nogle af dets datterselskaber, som har deres hovedkontor i den
samme medlemsstat som instituttets hovedkontor, og føre tilsyn med dem som en
enkelt likviditetsundergruppe, hvis de opfylder alle følgende betingelser:
a)
b)
moderinstituttet på konsolideret niveau eller
delkonsolideret niveau opfylder kravene i sjette del
et
datterinstitut
på
moderinstituttet på konsolideret niveau eller datterinstituttet på
delkonsolideret niveau overvåger og kontrollerer til enhver tid
likviditetspositionerne i alle likviditetsundergruppens institutter, som er
omfattet af undtagelsen i dette stykke, og sikrer, at alle disse institutter råder
over tilstrækkelig likviditet
institutterne i likviditetsundergruppen har på en for de kompetente
myndigheder tilfredsstillende måde indgået kontrakter om fri overførsel af
midler mellem hinanden for at kunne indfri deres individuelle og fælles
forpligtelser, efterhånden som de forfalder
der er ingen nuværende eller forventede væsentlige praktiske eller juridiske
hindringer for opfyldelse af de i litra c) omtalte kontrakter.
c)
d)
2.
De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade at anvende sjette del på et
institut og på alle eller nogle af dets datterselskaber, som har deres hovedkontor i den
samme medlemsstat som instituttets hovedkontor, og føre tilsyn med dem som en
enkelt likviditetsundergruppe efter gennemførelse af proceduren i artikel 21 og kun
på de institutter, hvis kompetente myndigheder kan godkende følgende:
a)
b)
deres vurdering af, hvorvidt betingelserne omhandlet i stk. 1 er opfyldt
deres vurdering af, hvorvidt strategien for og behandlingen af
likviditetsrisikoen opfylder kriterierne i artikel 86 i direktiv 2013/36/EU i
hele likviditetsundergruppen
fordelingen af, placeringen af og ejerforholdet til de krævede likvide aktiver,
som likviditetsundergruppen skal besidde
c)
44
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0045.png
d)
e)
f)
g)
3.
afgørelsen om mindstebeholdningerne af likvide aktiver, som skal besiddes af
de institutter, der undtages fra bestemmelserne i sjette del
behovet for strengere parametre end dem, der er fastsat i sjette del
en ubegrænset udveksling af fuldstændige oplysninger mellem de kompetente
myndigheder
en fuld forståelse af følgerne af en sådan undtagelse.
En myndighed, der har kompetence til på individuelt grundlag at føre tilsyn med et
institut og alle eller nogle af dets datterselskaber, som har deres hovedkontor i andre
medlemsstater end instituttets hovedkontor, kan helt eller delvis undlade at anvende
sjette del på dette institut og på alle eller nogle af dets datterselskaber og føre tilsyn
med dem som en enkelt likviditetsundergruppe, såfremt alle følgende betingelser er
opfyldt:
a)
b)
betingelserne omhandlet i stk. 1, og stk. 2, litra b)
moderinstituttet på konsolideret grundlag eller et datterinstitut på
delkonsolideret grundlag yder instituttet eller koncernen af institutter, som har
deres hovedkontor i en anden medlemsstat, en garanti, som opfylder alle
følgende betingelser:
i) garantien stilles for et beløb, der mindst svarer til de udgående
nettopengestrømme, som garantien erstatter, og som beregnes i
overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU)
2015/61
28
på individuelt grundlag for instituttet eller på delkonsolideret
grundlag for koncernen af institutter, som er omfattet af undtagelsen, og
som garantien er ydet, uden hensyntagen til eventuel særbehandling
ii) garantien udløses, når instituttet eller koncernen af institutter, som er
omfattet af undtagelsen, og som garantien er ydet, ikke kan betale sin
gæld eller andre forpligtelser, når de forfalder, eller der er foretaget en
konstatering i henhold til artikel 59, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU
vedrørende instituttet eller koncernen af institutter, som er omfattet af
undtagelsen, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst
iii) der er stillet fuld sikkerhed for garantien gennem en finansiel
sikkerhedsstillelse som defineret i artikel 2, stk. 1, litra a), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF
iv) garantien og den finansielle sikkerhedsstillelse er omfattet af
lovgivningen i den medlemsstat, hvor instituttet eller koncernen af
institutter, som er omfattet af undtagelsen, og som garantien er ydet, har
sit hovedkontor, medmindre den kompetente myndighed for disse
28
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til
forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11
af 17.1.2015, s. 1).
45
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
institutter angiver andet
v) sikkerheden for garantien anses for likvide aktiver af høj kvalitet som
defineret i artikel 10-13 og artikel 15 i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2015/61 og dækker efter anvendelsen af de haircuts,
der er omhandlet i nævnte forordnings afsnit II, kapitel 2, mindst 50 %
af de udgående nettopengestrømme beregnet i henhold til nævnte
forordning på individuelt grundlag for instituttet eller på
delkonsolideret grundlag for koncernen af institutter, som er omfattet af
undtagelsen, og som garantien er ydet, uden hensyntagen til eventuel
særbehandling
vi) sikkerheden for garantien er ubehæftet og anvendes ikke som sikkerhed
for andre transaktioner
vii) der er ingen nuværende eller forventede juridiske, tilsynsmæssige eller
praktiske hindringer for overførslen af sikkerheden fra det institut, der
yder garantien, til instituttet eller koncernen af institutter, som er
omfattet af undtagelsen, og som garantien er ydet.
4.
De kompetente myndigheder kan også anvende stk. 1, 2 og 3 på et eller flere
datterselskaber tilhørende et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt
holdingselskab og føre tilsyn med det finansielle holdingselskab eller det blandede
finansielle holdingselskab og de datterselskaber, der er omfattet af undtagelsen, eller
kun de datterselskaber, der er omfattet af undtagelsen, som en enkelt
likviditetsundergruppe. Henvisninger i stk. 1, 2 og 3 til moderinstituttet forstås som
det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab.
De kompetente myndigheder kan også anvende stk. 1, 2 og 3 på institutter, som
deltager i den samme institutsikringsordning, jf. artikel 113, stk. 7, forudsat at disse
institutter opfylder alle betingelserne deri, og på andre institutter, mellem hvilke der
består en forbindelse som omhandlet i artikel 113, stk. 6, forudsat at de opfylder alle
betingelserne deri. I dette tilfælde udpeger de kompetente myndigheder blandt de
institutter, der er omfattet af undtagelsen, et institut, som skal opfylde kravene i sjette
del på konsolideret niveau for alle institutterne i likviditetsundergruppen.
Er der indrømmet en undtagelse i henhold til stk. 1-5, kan de kompetente
myndigheder også anvende artikel 86 i direktiv 2013/36/EU eller dele heraf på
likviditetsundergruppen og undlade at anvende artikel 86 i direktiv 2013/36/EU eller
dele heraf på individuelt niveau.
Er der indrømmet en undtagelse i henhold til stk. 1-5, anvender de kompetente
myndigheder, for de dele af sjette del, som undtagelsen omfatter,
indberetningsforpligtelserne som fastsat i denne forordnings artikel 415 på den
enkelte likviditetsundergruppe og fritager for anvendelsen af artikel 415 på
individuelt grundlag.
46
5.
6.
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
7.
Når en undtagelse i henhold til stk. 1-5 ikke er indrømmet institutter, som tidligere er
blevet indrømmet en undtagelse på individuelt grundlag, tager de kompetente
myndigheder hensyn til den tid, disse institutter skal bruge for at forberede sig på
anvendelsen af sjette del eller en del heraf, og fastsætter en hensigtsmæssig
overgangsperiode, inden disse bestemmelser anvendes på disse institutter."
Artikel 11 affattes således:
"Artikel 11
Generelt
7)
1.
2.
Når kravene i denne forordning anvendes på konsolideret grundlag, finder
udtrykkene "institut", "moderinstitut i en medlemsstat", "moderinstitut i Unionen" og
"moderselskab" også anvendelse på finansielle holdingselskaber og blandede
finansielle holdingselskaber, som er meddelt tilladelse i henhold til artikel 21a i
direktiv 2013/36/EU.
Moderinstitutter i en medlemsstat opfylder i det omfang og på den måde, som er
foreskrevet i artikel 18, kravene i anden til fjerde del og syvende del på konsolideret
niveau. Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning,
etablerer en passende organisatorisk struktur og egnede interne kontrolordninger for
at sikre, at de data, der er nødvendige til konsolidering, behandles og fremsendes på
behørig vis. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af denne
forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på korrekt
konsolidering.
Uanset stk. 2 skal kun moderinstitutter udpeget som afviklingsenheder, som også er
globale systemisk vigtige institutter eller er en del af et globalt systemisk vigtigt
institut eller et globalt systemisk vigtigt tredjelandsinstitut, overholde artikel 92a i
det omfang og på den måde, der er foreskrevet i artikel 18.
Kun moderselskaber i Unionen, der er et betydelige datterselskaber af globale
systemisk vigtige tredjelandsinstitutter og ikke er afviklingsenheder, skal overholde
artikel 92b på konsolideret grundlag i det omfang og på den måde, der er foreskrevet
i artikel 18.
3.
4.
Moderinstitutter i Unionen skal overholde sjette del på konsolideret niveau, såfremt
koncernen omfatter et eller flere kreditinstitutter eller investeringsselskaber, som er
meddelt tilladelse til at levere de investeringstjenesteydelser og -aktiviteter, der er
anført i punkt 3 og 6 i afsnit A i bilag I til direktiv 2004/39/EF. Indtil
Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk. 2, i nærværende forordning
foreligger, og hvis koncernen kun omfatter investeringsselskaber, kan de kompetente
myndigheder fritage moderinstitutter i Unionen fra sjette del på konsolideret niveau
under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabets
47
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
aktiviteter.
Er der indrømmet en undtagelse i henhold til artikel 8, stk. 1-5, skal institutterne og
de finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, som
eventuelt er en del af likviditetsundergruppe, overholde sjette del på konsolideret
grundlag eller på delkonsolideret grundlag for likviditetsundergruppen.
5.
Finder artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel omtalte centrale organ
kravene i anden til ottende del på konsolideret niveau for det centrale organ og dets
tilknyttede institutter som helhed.
Ud over kravene i stk. 1-4 og med forbehold af andre bestemmelser i denne
forordning og direktiv 2013/36/EU kan de kompetente myndigheder, hvis det i
tilsynsøjemed er berettiget på grund af særlige risikomæssige forhold eller et instituts
særlige kapitalstruktur, eller når en medlemsstat vedtager national lovgivning, der
kræver strukturel adskillelse inden for en bankkoncern, kræve, at instituttet opfylder
forpligtelserne i anden til fjerde del og sjette til ottende del i denne forordning og i
afsnit VII i direktiv 2013/36/EU på delkonsolideret niveau.
Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde berører ikke det
effektive tilsyn på konsolideret niveau og må hverken få uforholdsmæssige negative
virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i
Unionen som helhed og ej heller udgøre eller skabe en hindring for det indre
markeds funktion. "
8)
Artikel 12 affattes således:
"Artikel 12
Konsolideret beregning for globale systemisk vigtige institutter med flere afviklingsenheder
Hvis mere end en G-SII-enhed, som tilhører det samme globale systemisk vigtige institut, er en
afviklingsenhed, skal dette globale systemisk vigtige instituts moderselskab i Unionen beregne
værdien af kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver, jf. artikel 92a, stk. 1, litra a).
Denne beregning foretages på konsolideret niveau for moderinstituttet i Unionen, som om det var G-
SII'ets eneste afviklingsenhed.
Hvis den værdi, der beregnes i henhold til første afsnit, er lavere end summen af værdierne af
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. artikel 92a, stk. 1, litra a), for alle
afviklingsenheder, der tilhører dette globale systemisk vigtige institut, skal afviklingsenhederne handle
i henhold til artikel 45d, stk. 3, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU.
Hvis den værdi, der beregnes i henhold til første afsnit, er højere end summen af værdierne af
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. artikel 92a, stk. 1, litra a), for alle
afviklingsenheder, der tilhører dette globale systemisk vigtige institut, kan afviklingsenhederne handle
i henhold til artikel 45d, stk. 3, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU."
6.
9)
Artikel 13 affattes således:
"Artikel 13
Anvendelse af oplysningskravene på konsolideret niveau
1.
Moderinstitutter i Unionen skal overholde ottende del på konsolideret niveau.
48
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Store datterselskaber af moderinstitutter i Unionen offentliggør de oplysninger, der er
anført i artikel 437, 438, 440, 442, 450, 451, 451a, 451d og 453, på individuelt
grundlag eller, hvis det er relevant i henhold til denne forordning og direktiv
2013/36/EU, på delkonsolideret grundlag.
2.
Institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, som er globale systemisk vigtige
institutter eller er en del af et globalt systemisk vigtigt institut, skal overholde ottende
del på grundlag af deres konsoliderede finansielle situation.
Stk. 1, første afsnit, finder ikke anvendelse på moderinstitutter i Unionen, finansielle
moderholdingselskaber i Unionen, blandede finansielle moderholdingselskaber i
Unionen eller afviklingsenheder, hvis de er omfattet af tilsvarende oplysninger på
konsolideret grundlag leveret af et moderselskab, som er etableret i et tredjeland.
Stk. 1, andet afsnit, finder ikke anvendelse på datterselskaber af moderselskaber, der
er etableret i et tredjeland, hvis disse datterselskaber anses for store datterselskaber.
4.
Finder artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel omtalte centrale organ
ottende del på konsolideret niveau for det centrale organ. Artikel 18, stk. 1, finder
anvendelse på det centrale organ, og de tilknyttede institutter betragtes som
datterselskaber af det centrale organ."
Artikel 18 affattes således:
Artikel 18
Konsolideringsmetoder
1.
De institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber,
som skal overholde kravene i afdeling 1 i dette kapitel på konsolideret niveau,
gennemfører en fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, der er
deres datterselskaber. Denne artikels stk. 3-7 finder ikke anvendelse, hvis sjette del
finder anvendelse på konsolideret niveau for et institut, et finansielt holdingselskab
eller et blandet finansielt holdingselskab, eller på delkonsolideret niveau for en
likviditetsundergruppe, jf. artikel 8 og 10.
Institutter, der skal overholde kravene omhandlet i artikel 92a eller 92b på
konsolideret grundlag, gennemfører en fuld konsolidering af alle institutter og
finansieringsinstitutter, der er deres datterselskaber i de relevante
afviklingskoncerner.
2.
Når der i henhold til artikel 111 i direktiv 2013/36/EU skal udøves tilsyn på
konsolideret grundlag, skal accessoriske servicevirksomheder medtages i
konsolideringen i de samme tilfælde og efter de samme metoder som dem, der er
foreskrevet i nærværende artikel.
Såfremt der mellem virksomheder består en forbindelse som omhandlet i artikel 22,
stk. 7, i direktiv 2013/34/U, træffer de kompetente myndigheder afgørelse om,
3.
10)
3.
49
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
4.
hvordan konsolideringen skal gennemføres.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed stiller krav om pro rata-konsolidering i
forhold til kapitalandelen i institutter og finansieringsinstitutter, der forvaltes af en
virksomhed, som indgår i konsolideringen, og af en eller flere virksomheder, der ikke
indgår i konsolideringen, når disse virksomheders ansvar er begrænset til den
kapitalandel, som de besidder.
I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning end de i
stk. 1 og 4 nævnte bestemmer de kompetente myndigheder, om og hvordan der
foretages konsolidering. De kan navnlig tillade eller foreskrive brug af den indre
værdis metode. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende
virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.
De kompetente myndigheder bestemmer, om og hvordan der foretages konsolidering
i følgende tilfælde:
a)
når et institut efter de kompetente myndigheders opfattelse udøver betydelig
indflydelse på et eller flere institutter eller finansieringsinstitutter, men ikke
besidder kapitalinteresser eller har kapitaltilknytning til de pågældende
institutter, og
når to eller flere institutter eller finansieringsinstitutter er underlagt fælles
ledelse, uden at dette er fastlagt i en aftale eller i vedtægtsbestemmelser.
5.
6.
b)
De kompetente myndigheder kan navnlig tillade eller foreskrive anvendelse af den
metode, der er fastsat i artikel 22, stk. 7-9, i direktiv 2013/34/EØF. Anvendelsen af
denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder
omfattes af det konsoliderede tilsyn.
7.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de betingelser, hvorefter konsolideringen foretages i de tilfælde, der er
omhandlet i stk. 2-6.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 31. december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010."
11)
Artikel 22 affattes således:
"Artikel 22
Delkonsolidering i forbindelse med enheder i tredjelande
1.
Institutter, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i artikel 89-91 samt
tredje og fjerde del på et delkonsolideret niveau, hvis disse institutter har et institut
eller et finansieringsinstitut som datterselskab i et tredjeland eller har
kapitalinteresser i en sådan virksomhed.
50
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
2.
Uanset stk. 1 kan institutter, der er datterselskaber, ikke anvende bestemmelserne i
artikel 89-91 samt tredje og fjerde del på et delkonsolideret niveau, hvis de samlede
aktiver tilhørende deres datterselskab i tredjelandet udgør mindre end 10 % af
datterselskabets samlede aktier og ikkebalanceførte poster."
Titlen på anden del affattes således:
"KAPITALGRUNDLAG OG NEDSKRIVNINGSRELEVANTE PASSIVER".
Artikel 33, stk. 1, litra c), affattes således:
"c) gevinster og tab værdiansat til dagsværdi i forbindelse med instituttets afledte
finansielle forpligtelser, der skyldes ændringer i instituttets egen kreditrisiko."
12)
13)
14)
Artikel 36, litra j), affattes således:
"j) de komponenter, som i henhold til artikel 56 skal fratrækkes de hybride
kernekapitalposter, og som overstiger instituttets hybride kernekapitalposter".
15)
I artikel 37 tilføjes som litra c):
"c) Det beløb, som skal fratrækkes, reduceres med værdien af den regnskabsmæssige
revaluering af datterselskabernes immaterielle aktiver afledt af konsolideringen af
datterselskaber, der er tillagt andre personer end de virksomheder, som indgår i
konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2."
16)
I artikel 39, stk. 2, første afsnit, affattes indledningen således:
"Udskudte skatteaktiver, som ikke afhænger af fremtidig rentabilitet, er begrænset til
udskudte skatteaktiver, som skyldes midlertidige forskelle, opstået inden den [datoen
for vedtagelse af forordningen om ændring], hvis alle følgende betingelser er
opfyldt:".
17)
Artikel 45, litra a), nr. i), affattes således:
"i) Den korte positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende med eller senere end
forfaldstidspunktet for den lange position, eller den lange positions restløbetid er
mindst 365 dage."
18)
I artikel 49 tilføjes følgende afsnit sidst i stk. 2:
"Dette stykke finder ikke anvendelse
kapitalgrundlagskravene i artikel 92a og 92b."
med
henblik
på
at
beregne
19)
Artikel 52, stk. 1, ændres således:
a)
b)
Litra a) affattes således:
"a) Instrumenterne er udstedt direkte af et institut og er fuldt betalt."
Litra p) affattes således:
"p) I henhold til de retlige eller kontraktlige bestemmelser, som regulerer
instrumenterne, skal instrumenternes hovedstol, når afviklingsmyndigheden har
besluttet at udøve beføjelsen omhandlet i artikel 59 i direktiv 2014/59/EU,
nedskrives permanent eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter."
c)
I stk. 1 indsættes som litra q) og r):
51
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
"q) Instrumenterne må kun udstedes i henhold til eller på anden måde være
omfattet af et tredjelands lovgivning, hvis udøvelsen af nedskrivnings- og
konverteringsbeføjelsen, jf. artikel 59 i direktiv 2014/59/EU, i henhold til
denne lovgivning har retskraft og kan fuldbyrdes på grundlag af
lovbestemmelser eller retsgyldige kontraktlige bestemmelser, der anerkender
afviklings- eller andre nedskrivnings- eller konverteringshandlinger.
r) Instrumenterne er ikke omfattet af modregningsordninger
nettingrettigheder, der ville forringe deres tabsabsorberende evne."
20)
Artikel 56, litra e), affattes således:
"e) de poster, som i henhold til artikel 66 skal fradrages i de supplerende
kapitalposter, der overstiger instituttets supplerende kapitalposter".
21)
Artikel 59, litra a), nr. i), affattes således:
"i) Den korte positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende med eller senere end
forfaldstidspunktet for den lange position, eller den lange positions restløbetid er
mindst 365 dage."
22)
Artikel 62, litra a), affattes således:
"a) kapitalinstrumenter og efterstillede lån, når betingelserne i artikel 63 er opfyldt,
og i det omfang, der er anført i artikel 64".
23)
Artikel 63 ændres således:
a)
Litra a) affattes således:
"a) Instrumenterne er udstedt direkte af et institut, eller de efterstillede lån er
optaget direkte af et institut og er fuldt betalt."
b)
Litra d) affattes således:
"d) Fordringen på instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmelser,
som regulerer instrumenterne, eller fordringen på de efterstillede låns hovedstol
i henhold til de bestemmelser, som regulerer de efterstillede lån, er efterstillet
alle fordringer fra nedskrivningsrelevante passivinstrumenter."
c)
Litra n) affattes således:
"n) I henhold til de retlige eller kontraktlige bestemmelser, som regulerer
instrumenterne, skal instrumenternes hovedstol, når afviklingsmyndigheden har
besluttet at udøve beføjelsen omhandlet i artikel 59 i direktiv 2014/59/EU,
nedskrives permanent eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter."
d)
Følgende indsættes som litra o) og p):
"o) Instrumenterne må kun udstedes i henhold til eller på anden måde være
omfattet af et tredjelands lovgivning, hvis udøvelsen af nedskrivnings- og
konverteringsbeføjelsen, jf. artikel 59 i direktiv 2014/59/EU, i henhold til
denne lovgivning har retskraft og kan fuldbyrdes på grundlag af
lovbestemmelser eller retsgyldige kontraktlige bestemmelser, der anerkender
afviklings- eller andre nedskrivnings- eller konverteringshandlinger.
p) Instrumenterne er ikke omfattet af modregningsordninger
nettingrettigheder, der ville forringe deres tabsabsorberende evne."
52
eller
eller
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
24)
Artikel 64 affattes således:
"Artikel 64
Amortisering af supplerende kapitalinstrumenter
1.
2.
Hele værdien af supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på mere end fem
år betragtes som supplerende kapitalposter.
I hvilket omfang supplerende kapitalinstrumenter kan betragtes som supplerende
kapitalposter i løbet af de sidste fem år af instrumenternes løbetid, beregnes ved at
multiplicere et resultat, der fremkommer ved beregningen i litra a), med det beløb,
der er omhandlet i litra b):
a)
den regnskabsmæssige værdi af instrumenterne eller de efterstillede lån på
førstedagen af de resterende fem år af deres kontraktlige løbetid ganget med
antallet af kalenderdage i denne periode
de resterende kalenderdage i instrumenternes eller de efterstillede låns
kontraktlige løbetid."
b)
25)
I artikel 66 tilføjes som litra e):
"e) de poster, som i henhold til artikel 72e skal fradrages i de nedskrivningsrelevante
passivposter, der overstiger instituttets nedskrivningsrelevante passiver."
26)
Artikel 69, litra a), nr. i), affattes således:
"i) Den korte positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende med eller senere end
forfaldstidspunktet for den lange position, eller den lange positions restløbetid er
mindst 365 dage."
27)
Efter artikel 72 indsættes følgende kapitel 5a:
"KAPITEL 5a
Nedskrivningsrelevante passiver
A
FDELING
1
N
EDSKRIVNINGSRELEVANTE PASSIVPOSTER OG
-
INSTRUMENTER
Artikel 72a
Nedskrivningsrelevante passivposter
1.
Nedskrivningsrelevante passivposter består af følgende, medmindre de falder ind
under en af de kategorier af udelukkede passiver, der er anført i stk. 2:
a)
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, når betingelserne i artikel 72b er
opfyldt, for så vidt som de ikke kan betragtes som egentlige
kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter
supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på mindst ét år, for så vidt
som de ikke kan betragtes som supplerende kapitalposter i henhold til artikel
64.
b)
2.
Uanset stk. 1 er følgende passiver udelukket fra nedskrivningsrelevante passivposter:
53
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
a)
b)
c)
dækkede indskud
anfordringsindskud og kortfristede indskud med en oprindelig løbetid på
mindre end et år
den del af berettigede indskud fra fysiske personer, mikrovirksomheder og
små- og mellemstore virksomheder, som overstiger dækningsniveauet som
omhandlet i artikel 6 i direktiv 2014/49/EU
indskud, der ville være berettigede indskud fra fysiske personer,
mikrovirksomheder og små- og mellemstore virksomheder, hvis de ikke var
blevet foretaget gennem filialer beliggende uden for Unionen af institutioner
etableret i Unionen
sikrede passiver, herunder dækkede obligationer og passiver i form af
finansielle instrumenter, der anvendes til risikoafdækning, og som udgør en
integreret del af dækningspuljen, og som i henhold til national ret er sikret på
samme måde som dækkede obligationer, såfremt alle sikrede aktiver i
tilknytning til en sikkerhedspulje med dækkede obligationer er uberørte,
holdes adskilt og finansieres i tilstrækkeligt omfang, og eksklusive en hvilken
som helst del af et sikret passiv eller et passiv, for hvilket der er stillet
sikkerhed, som overstiger værdien af de aktiver, det pant, den
tilbageholdelsesret eller den kaution, der stilles som sikkerhed
ethvert passiv, der opstår som følge af besiddelse af kunders aktiver eller
penge, herunder kunders aktiver eller penge, der besiddes på vegne af
investeringsinstitutter, under forudsætning af at denne kunde er beskyttet i
henhold til gældende insolvensret
ethvert passiv, der opstår som følge af et tillidsforhold mellem
afviklingsenheden eller et af dens datterselskaber (som administrator) og en
anden person (som begunstiget), under forudsætning af at en sådan
begunstiget er beskyttet i henhold til gældende insolvens- eller civilret
passiver i forhold til institutter, undtagen enheder, der indgår i samme
koncern, med en oprindelig løbetid på mindre end syv dage
passiver med en resterende løbetid på mindre en syv dage, over for systemer
eller systemansvarlige, der er udpeget i overensstemmelse med direktiv
98/26/EF, eller deres deltagere og som følge af deltagelse i et sådant system
et passiv over for:
i) en medarbejder som følge af et løntilgodehavende, pensionsydelser
eller anden fast godtgørelse, undtagen den variable del af lønnen, som
ikke er reguleret ved kollektive overenskomster, dog ikke for den
variable del af lønnen for væsentlige risikotagere som omhandlet i
artikel 92, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU
ii) en kommerciel eller handelsmæssig kreditor som følge af levering til
instituttet eller moderselskabet af varer eller tjenesteydelser, der er
afgørende for den daglige drift af instituttets eller moderselskabets
aktiviteter, herunder IT-tjenesteydelser, forsyninger og leje, servicering
og vedligeholdelse af lokaler
54
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
iii) skatte- og socialsikringsmyndigheder, såfremt disse forpligtelser har
fortrinsret i henhold til gældende ret
iv) indskudsgarantiordninger, hvor passivet følger af forfaldne bidrag i
overensstemmelse med direktiv 2014/49/EU
k)
l)
passiver hidrørende fra derivater
passiver hidrørende fra gældsinstrumenter med indbyggede derivater.
Artikel 72b
Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
1.
Passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, såfremt de
overholder betingelserne i denne artikel, og kun i det omfang, der er anført i denne
artikel.
Passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, såfremt alle
følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
passiverne er udstedt eller optaget direkte af et institut og er fuldt betalt
ingen af følgende har købt passiverne:
i) instituttet eller en enhed i den samme afviklingskoncern
ii) en virksomhed, hvori instituttet har direkte eller indirekte
kapitalinteresser i form af mindst 20 % af stemmerettighederne eller
kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem kontrol
c)
d)
købet af passiverne er ikke direkte eller indirekte finansieret af
afviklingsenheden
fordringen på passivernes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som
regulerer instrumenterne, er efterstillet alle fordringer, der følger af de
udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2. Dette krav om
efterstillelse anses for opfyldt, hvis:
i) de kontraktlige bestemmelser, som regulerer passiverne, fastsætter, at
fordringen på instrumenternes hovedstol i tilfælde af almindelig
insolvensbehandling, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 47), i direktiv 2014/59/EU,
er efterstillet fordringer fra udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a,
stk. 2
ii) den retsakt, som regulerer passiverne, fastsætter, at fordringen på
instrumenternes hovedstol i tilfælde af almindelig insolvensbehandling,
jf. artikel 2, stk. 1, nr. 47), i direktiv 2014/59/EU, er efterstillet
fordringer fra udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2
e)
instrumenterne er udstedt af en afviklingsenhed, som ikke har medtaget
udelukkede passiver, jf. artikel 72a, stk. 2, i balancen, som rangerer på samme
niveau eller er efterstillet nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
passiverne er hverken sikret eller genstand for en garanti eller en anden
55
2.
f)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
ordning, der forbedrer fordringens rangering, fra:
i) instituttet eller dets datterselskaber
ii) moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber
iii) enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i) og ii),
nævnte enheder
g)
h)
passiverne er ikke omfattet af modregningsordninger eller nettingrettigheder,
der ville forringe deres tabsabsorberende evne under afvikling
de bestemmelser, som regulerer passiverne, indeholder ikke et incitament til,
at instituttet i givet fald anmoder om tilbagebetaling af, indfrier, før udløb
genkøber eller før tid tilbagebetaler hovedstolen
passiverne kan ikke indfries før udløb af indehaverne af instrumenterne, jf.
dog artikel 72c, stk. 2
hvis passiverne indeholder en eller flere call options eller optioner for
tilbagebetaling før tid, kan optionerne udelukkende udnyttes efter udstederens
valg
passiverne kan kun gøres til genstand for en anmodning om tilbagebetaling,
indfries, genkøbes eller tilbagebetales før tid, når betingelserne i artikel 77 og
78 er opfyldt
de bestemmelser, som regulerer passiverne, angiver ikke eksplicit eller
implicit, at passiverne vil blive eller kan blive gjort til genstand for en
anmodning om tilbagebetaling, indfriet, genkøbt eller tilbagebetalt før tid af
afviklingsenheden på anden måde end i forbindelse med instituttets insolvens
eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde
de bestemmelser, som regulerer passiverne, giver ikke indehaveren ret til at
fremskynde de planlagte betalinger af renter og afdrag, undtagen i forbindelse
med afviklingsenhedens insolvens eller likvidation
størrelsen af de forfaldne renter eller udbytter af passiverne vil ikke blive
ændret på grundlag af kreditsituationen for afviklingsenheden eller dens
moderselskab
de kontraktlige bestemmelser, som regulerer passiverne, kræver, at
passivernes hovedstol, når afviklingsmyndigheden har besluttet at udøve
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelsen, jf. artikel 48 i direktiv
2014/59/EU, nedskrives permanent eller konverteres til egentlige
kernekapitalinstrumenter.
i)
j)
k)
l)
m)
n)
o)
3.
Ud over passiverne, jf. stk. 2, betragtes passiver som nedskrivningsrelevante
passivinstrumenter op til et samlet beløb, som ikke overstiger 3,5 % af det samlede
risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3 og 4,
såfremt:
a)
alle betingelserne i stk. 2 med undtagelse af betingelsen i litra d) er opfyldt
56
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
b)
c)
passiverne rangerer på samme niveau som de lavest rangerende udelukkede
passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, og
medtagelsen af disse passiver i nedskrivningsrelevante passivposter ikke har
en væsentlig negativ indvirkning på instituttets afviklingsmuligheder, som
bekræftet af afviklingsmyndigheden efter at have vurderet elementerne
omhandlet i artikel 45b, stk. 3, litra b) og c), i direktiv 2014/59/EU.
Et institut kan beslutte ikke at medtage de passiver, der er omhandlet i første afsnit, i
de nedskrivningsrelevante passivposter.
4.
Såfremt et institut træffer en beslutning som omhandlet i stk. 3, andet afsnit,
betragtes passiver som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i tillæg til de
passiver, der er omhandlet i stk. 2, hvis:
a)
instituttets beslutning om ikke at medtage passiverne omhandlet i stk. 3,
første afsnit, i de nedskrivningsrelevante passivposter er gældende i henhold
til stk. 5
alle betingelserne i stk. 2 med undtagelse af betingelsen i stk. 2, litra d), er
opfyldt
passiverne rangerer på samme niveau som eller højere end de lavest
rangerende udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2
i instituttets balance overstiger værdien af de udelukkede passiver omhandlet
i artikel 72a, stk. 2, som rangerer på samme niveau som eller lavere end disse
passiver ved insolvens, ikke 5 % af instituttets kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver
medtagelsen af disse passiver i nedskrivningsrelevante passivposter har ikke
en væsentlig negativ indvirkning på instituttets afviklingsmuligheder, som
bekræftet af afviklingsmyndigheden efter at have vurderet elementerne
omhandlet i artikel 45b, stk. 3, litra b) og c), i direktiv 2014/59/EU.
b)
c)
d)
e)
5.
I beslutningen omhandlet i stk. 3, andet afsnit, angives det, om instituttet har til
hensigt at medtage passiverne omhandlet i stk. 4 i de nedskrivningsrelevante
passivposter eller ikke at medtage nogen af de passiver, der er omhandlet i stk. 3 og
4. Et institut kan beslutte ikke at medtage passiver omhandlet i både stk. 3 og 4 i de
nedskrivningsrelevante passivposter.
Beslutningen offentliggøres i årsberetningen og træder i kraft seks måneder efter
offentliggørelsen af denne beretning. Beslutningen er gældende i mindst ét år.
6.
Den kompetente myndighed hører afviklingsmyndigheden, når denne undersøger,
om denne artikels betingelser er opfyldt.
Artikel 72c
Amortisering af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
1.
Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med en restløbetid på mindst ét år
betragtes fuldt ud som nedskrivningsrelevante passivposter.
57
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med en restløbetid på mindre end et år
betragtes ikke som nedskrivningsrelevante passivposter.
2.
Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter en indløsningsmulighed,
som indehaveren kan udøve inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid,
defineres instrumentets løbetid som den tidligst mulige dato, hvor indehaveren kan
udøve indløsningsmuligheden og anmode om indløsning eller tilbagebetaling af
instrumentet, jf. stk. 1.
Artikel 72d
Konsekvenser, når betingelserne ikke længere opfyldes
Hvis de gældende betingelser i artikel 72b i forbindelse med et nedskrivningsrelevant passivinstrument
ikke længere opfyldes, betragtes passiverne med øjeblikkelig virkning ikke længere som
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.
Passiver omhandlet i artikel 72b, stk. 2, kan fortsat betragtes som nedskrivningsrelevante
passivinstrumenter, så længere de betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i henhold
til 72b, stk. 3, eller artikel 72b, stk. 4.
A
FDELING
2
FRADRAG I NEDSKRIVNINGSRELEVANTE PASSIVPOSTER
Artikel 72e
Fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter
1.
Institutter, der er omfattet af artikel 92a, fradrager følgende i nedskrivningsrelevante
passivposter:
a)
instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, herunder egne passiver, som et
institut kan være forpligtet til at købe i medfør af eksisterende kontraktlige
forpligtelser
instituttets
direkte,
indirekte
og
syntetiske
besiddelser
af
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvormed
instituttet har besiddelser i krydsejerskab, som efter de kompetente
myndigheders opfattelse har til formål kunstigt at øge afviklingsenhedens
tabsabsorberende evne og rekapitaliseringsevne
den relevante værdi opgjort i henholdt til artikel 72i af instituttets direkte,
indirekte
og
syntetiske
besiddelser
af
nedskrivningsrelevante
passivinstrumenter i G-SII-enheder, når instituttet ikke har en væsentlig
investering i disse enheder
instituttets
direkte,
indirekte
og
syntetiske
besiddelser
af
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, når instituttet har
en væsentlig investering i disse enheder, undtagen emissionspositioner, der
besiddes i under fem bankdage.
b)
c)
d)
58
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0059.png
2.
Med henblik på denne afdeling behandles alle instrumenter, der rangerer på samme
niveau som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som nedskrivningsrelevante
passivinstrumenter med undtagelse af instrumenter, der rangerer på samme niveau
som instrumenter anerkendt som nedskrivningsrelevante passiver i henhold til artikel
72b, stk. 3 og 4.
Med henblik på denne afdeling kan institutter beregne værdien af besiddelser af
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter omhandlet i artikel 72b, stk. 3, på
følgende måde:
����
����
ℎ = ∑ (����
����
∙ )
����
����
����
3.
hvor
h
= værdien af besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
omhandlet i artikel 72b, stk. 3
i
= indekset for det udstedende institut
H
i
= den samlede værdi af det udstedende instituts (i) besiddelser af
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter omhandlet i artikel 72b, stk. 3
l
i
= værdien af passiver medtaget i nedskrivningsrelevante passivposter af det
udstedende institut i inden for de grænser, der er anført i artikel 72b, stk. 3, ifølge det
udstedende instituts seneste oplysninger
L
i
= den samlede værdi af de udestående passiver for det udstedende institut i
omhandlet i artikel 72b, stk. 3, ifølge det udstedende instituts seneste oplysninger.
4.
Såfremt et moderinstitut i Unionen eller et moderinstitut i en medlemsstat, som er
omfattet af artikel 92a, har direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af
kapitalgrundlagsinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i et
eller flere datterselskaber, som ikke tilhører den samme afviklingskoncern som dette
moderinstitut, kan dette moderinstituts afviklingsmyndighed efter høring af berørte
datterselskabers afviklingsmyndigheder tillade, at moderinstituttet fraviger stk. 1,
litra c) og d), og stk. 2, ved at fratrække en lavere værdi angivet af
afviklingsmyndigheden i hjemlandet. Denne lavere værdi skal mindst være lig med
værdien (m) beregnet på følgende måde:
����
����
= ����
����
+ ����
����
− ������������{0; [(����
����
+ ����
����
) − ����
��������
× ����
����
]}
Hvor
i
= indekset for datterselskabet
O
i
= værdien af kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af datterselskabet i, som
medregnes i moderselskabets konsoliderede kapitalgrundlagskrav
P
i
= værdien af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som er udstedt af
datterselskabet i, som er i moderinstituttets besiddelse
59
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
r
RG
= det forhold, der gælder for den pågældende afviklingskoncern i henhold til
artikel 92a, stk. 1, litra a), og artikel 45d i direktiv 2014/59/EU
R
i
= det samlede risikoeksponeringsbeløb for G-SII-enheden i beregnet i henhold
til artikel 92, stk. 3 og 4.
Såfremt det tillades moderinstituttet at fradrage den laveste værdi i henhold til første
afsnit, fradrager datterselskabet forskellen mellem værdien beregnet i henhold til stk.
1, litra c) og d), og stk. 2, og dette laveste beløb fra det tilsvarende element af
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver.
Artikel 72f
Fradrag af besiddelser af egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra a), opgør institutterne besiddelser på grundlag af lange
bruttopositioner med følgende undtagelser:
a)
Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne på grundlag af lange
nettopositioner, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
i) de lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og
der er med de korte positioner ikke forbundet nogen modpartsrisiko
ii) enten indgår både de lange og korte positioner i handelsbeholdningen
eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.
b)
Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske
besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i disse indeks.
Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne nedskrivningsrelevante
passivinstrumenter, som er fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, i korte
positioner i egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der er fremkommet ved
korte positioner i de underliggende indeks, herunder også når der med disse korte
positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt følgende to betingelser begge er
opfyldt:
i) de lange og korte positioner er i samme underliggende indeks
ii) enten indgår både
handelsbeholdningen,
handelsbeholdningen.
de lange
eller
de
og de
indgår
korte positioner i
begge
uden
for
c)
Artikel 72g
Fradragsgrundlag for nedskrivningsrelevante passivposter
Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra b), c) og d), fratrækker institutter lange bruttopositioner med de
undtagelser, der er fastsat i artikel 72h-72i.
Artikel 72h
Fradrag af besiddelser af nedskrivningsrelevante passiver i andre G-SII-enheder
Institutter, der ikke benytter undtagelsen i artikel 72j, foretager fradragene omhandlet i artikel 72e, stk.
1, litra c) og d), i henhold til følgende:
a)
De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante
60
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
passiver på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende eksponering,
forudsat at følgende to betingelser begge er opfyldt:
i) den korte positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende med
forfaldstidspunktet for den lange position eller har en restløbetid på mindst ét
år
ii) enten indgår både den lange position og den korte position i
handelsbeholdningen, eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen
b)
de opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske
besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i disse indeks.
Artikel 72i
Fradrag af nedskrivningsrelevante passiver, når instituttet ikke har en væsentlig investering i
G-SII-enheder
1.
Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra c), opgør institutterne det relevante beløb, der
skal fratrækkes, ved at multiplicere den i litra a) i nærværende stykke omhandlede
værdi med den faktor, der fremkommer ved den i litra b) i nærværende stykke
omhandlede beregning:
a)
det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske
besiddelser
af
egentlige
kernekapitalinstrumenter,
hybride
kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den
finansielle sektor og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-
enheder, hvor instituttet ikke har en væsentlig investering, overstiger 10 % af
instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter anvendelse af følgende:
i) artikel 32-35
ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k, nr. ii)-v), og litra l), undtagen det
beløb, der skal fratrækkes for udskudte skatteaktiver, som afhænger af
fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle
iii) artikel 44 og 45
b)
værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvor instituttet
ikke har en væsentlig investering, divideret med den samlede værdi af
instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige
kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende
kapitalinstrumenter
i
enheder
i
den
finansielle
sektor
og
nedskrivningsrelevante
passivinstrumenter
i
G-SII-enheder,
hvor
afviklingsenheden ikke har en væsentlig investering.
2.
Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i højst fem bankdage, fra de
i stk. 1, litra a), omhandlede beløb og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte
faktor.
Det beløb, der skal fratrækkes i henhold til stk. 1, fordeles på hvert
61
3.
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
nedskrivningsrelevant passivinstrument, der besiddes i en G-SII-enhed. Institutterne
beregner den del af hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument, som fratrækkes i
henhold til stk. 1, ved at multiplicere det i litra a) i nærværende stykke omhandlede
beløb med den i litra b) i nærværende stykke omhandlede andel:
a)
b)
værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1
andelen af instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvor instituttet
ikke har en væsentlig investering, og som udgøres af de enkelte
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, instituttet besidder.
4.
5.
Værdien af de i artikel 72e, stk. 1, litra c), nævnte besiddelser, som er lig med eller
udgør mindre end 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af
bestemmelserne i stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iii), fratrækkes ikke og tildeles de
relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3
og i givet fald kravene i tredje del, afsnit IV.
Institutterne beregner den del af hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument, som
risikovægtes i henhold til stk. 4, ved at multiplicere værdien af de besiddelser, der
skal risikovægtes i henhold til stk. 4, med den andel, der følger af beregningen i stk.
3, litra b).
Artikel 72j
Handelsbeholdning, der fritages for fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter
1.
Institutterne kan beslutte ikke at fradrage en udpeget del af deres direkte, indirekte og
syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som samlet og
målt på lang bruttobasis er lig med eller udgør mindre end 5 % af instituttets
egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i artikel 32-36,
såfremt følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
besiddelserne er i handelsbeholdningen
de nedskrivningsrelevante passivinstrumenter besiddes i højst 30 bankdage.
2.
3.
Beløb for poster, som ikke fratrækkes i henhold til stk. 1, er omfattet af
kapitalgrundlagskrav vedrørende poster i handelsbeholdningen.
Såfremt betingelserne i stk. 1 ikke længere opfyldes for besiddelser fratrukket i
henhold til dette stykke, fratrækkes besiddelserne i henhold til artikel 72g uden
anvendelse af undtagelserne i artikel 72h og 72i.
62
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
A
FDELING
3
K
APITALGRUNDLAG OG NEDSKRIVNINGSRELEVANTE PASSIVER
Artikel 72k
Nedskrivningsrelevante passiver
Et instituts nedskrivningsrelevante passiver består af instituttets nedskrivningsrelevante passivposter
efter fradragene omhandlet i artikel 72e.
Artikel 72l
Kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
Et instituts kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver består af summen af dets
kapitalgrundlag og dets nedskrivningsrelevante passiver."
28)
I anden del, afsnit I, affattes overskriften på kapitel 6 således:
"Generelle krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante
passiver"
29)
Artikel 73 ændres således:
a)
b)
Overskriften affattes således:
Stk. 1, 2, 3 og 4 affattes således:
"Udlodninger på instrumenter".
"1. Kapitalinstrumenter og passiver, med hensyn til hvilke et institut efter eget valg
kan foretage udlodninger i en anden form end likvide midler eller
kapitalgrundlagsinstrumenter,
kvalificeres
ikke
som
egentlige
kernekapitalinstrumenter,
hybride
kernekapitalinstrumenter,
supplerende
kapitalinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, medmindre
instituttet har fået de kompetente myndigheders forudgående tilladelse.
2. De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 1 omhandlede tilladelse, hvis de
anser alle følgende betingelser for at være opfyldt:
a)
Instituttets evne til at annullere udbetalinger i forbindelse med
instrumentet vil ikke blive påvirket negativt af det i stk. 1 omhandlede
valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.
Instrumentets eller passivets evne til at dække tab vil ikke blive påvirket
negativt af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken
udlodningerne kan foretages.
Kvaliteten af kapitalinstrumentet eller passivet vil ikke på anden måde
blive forringet af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken
udlodningerne kan foretages.
b)
c)
Den kompetente myndighed hører afviklingsmyndigheden med hensyn til et instituts
opfyldelse af disse betingelse, inden tilladelsen, jf. stk. 1, indrømmes.
3. Kapitalinstrumenter og passiver, med hensyn til hvilke en anden juridisk person
end det udstedende institut efter eget valg kan beslutte eller kræve, at udbetalingen af
udlodninger på disse instrumenter eller passiver foretages i en anden form end
likvide midler eller kapitalgrundlagsinstrumenter, kvalificeres ikke som egentlige
63
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
kernekapitalinstrumenter,
hybride
kernekapitalinstrumenter,
kapitalinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.
supplerende
4. Institutterne kan anvende et bredt markedsindeks som et af grundlagene for
fastsættelsen af udlodningernes størrelse på hybride kernekapitalinstrumenter,
supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter."
c)
Stk. 6 affattes således:
"6. Institutterne indberetter og offentliggør de brede markedsindeks, som deres
kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter afhænger af."
30)
I artikel 75 affattes indledningen således:
"Krav om løbetid for de korte positioner, der er omhandlet i artikel 45, litra a), artikel
59, litra a), artikel 69, litra a), og artikel 72h, litra a), anses for at være opfyldt med
hensyn til positioner, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:".
31)
Artikel 76, stk. 1, 2 og 3, affattes således
"1. Med henblik på artikel 42, litra a), artikel 45, litra a), artikel 57, litra a), artikel
59, litra a), artikel 67, litra a), artikel 69, litra a), og artikel 72h, litra a), kan
institutterne reducere værdien af en lang position i et kapitalinstrument med den del
af indekset, der består af samme underliggende eksponering, som afdækkes, såfremt
alle følgende betingelser er opfyldt:
a)
Enten indgår både den lange position, der afdækkes, og den korte position i et
indeks, der anvendes til afdækning af den lange position, i
handelsbeholdningen, eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.
De i litra a) omhandlede positioner opgøres til dagsværdi i instituttets
balance.
b)
2. Med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladelse kan et
institut anvende et konservativt skøn over sin underliggende eksponering for de
instrumenter, der indgår i indeksene, som et alternativ til, at det beregner sin
eksponering for instrumenterne i et eller flere af følgende litraer:
a)
egne egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter,
supplerende
kapitalinstrumenter
og
nedskrivningsrelevante
passivinstrumenter, som indgår i indeksene
egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og
supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, som indgår
i indeksene
institutters
indeksene.
nedskrivningsrelevante
passivinstrumenter,
som
indgår
i
b)
c)
3. De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 2 omhandlede tilladelse, såfremt
instituttet over for dem har godtgjort, at det vil være en stor administrativ byrde for
instituttet at overvåge sin underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i et
eller flere af litraerne i stk. 2, alt efter hvad der er relevant."
32)
Artikel 77 affattes således:
"Artikel 77
64
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Betingelser for reduktion af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
Et institut skal have den kompetente myndigheds forudgående tilladelse til at gøre det ene eller begge
af følgende:
a)
b)
reducere, indfri eller genkøbe egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af instituttet
på en måde, som er tilladt i henhold til gældende national lovgivning
anmode om tilbagebetaling af, indfri, tilbagebetale eller genkøbe hybride
kernekapitalinstrumenter,
supplerende
kapitalinstrumenter
eller
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter før den kontraktlige udløbsdato."
Artikel 78 affattes således:
"Artikel 78
Tilsynsmyndighedens tilladelse til reduktion af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante
passiver
33)
1.
Den kompetente myndighed giver tilladelse til, at et institut reducerer, genkøber,
anmoder om tilbagebetaling af eller indfrier egentlige kernekapitalinstrumenter,
hybride
kernekapitalinstrumenter,
supplerende
kapitalinstrumenter
eller
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, hvis en af følgende betingelser er
opfyldt:
a)
Før eller samtidig med den i artikel 77 omhandlede aktion erstatter instituttet
de i artikel 77 omhandlede instrumenter med kapitalgrundlagsinstrumenter
eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter af samme eller højere kvalitet
på betingelser, som er forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne.
Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at instituttets
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver efter den nævnte aktion
vil overstige de krav, der er fastlagt i denne forordning, i direktiv 2013/36/EU
og i direktiv 2014/59/EU, med en margen, som den kompetente myndighed
anser for nødvendig.
b)
Den kompetente myndighed hører afviklingsmyndigheden, inden denne tilladelse
indrømmes.
Når et institut har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at det kan drive
virksomhed med et kapitalgrundlag, der overstiger værdien af de krav, der er fastlagt
i denne forordning, i direktiv 2013/36/EU og i direktiv 2014/59/EU, kan
afviklingsmyndigheden efter at have hørt den kompetente myndighed give dette
institut en generel forhåndstilladelse til at anmode om tilbagebetaling af, indfri,
tilbagebetale eller genkøbe nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med forbehold
af kriterier, der sikrer, at sådanne fremtidige aktioner vil være i overensstemmelse
med betingelserne i litra a) og b) i dette stykke. Denne generelle forhåndstilladelse
indrømmes kun for en bestemt periode på højst et år, hvorefter den kan forlænges.
Den generelle forhåndstilladelse indrømmes kun for et bestemt på forhånd fastsat
beløb, som fastsættes af afviklingsmyndigheden. Afviklingsmyndigheder underretter
de kompetente myndigheder om generelle forhåndstilladelser, som de indrømmer.
Når et institut har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at det kan drive
virksomhed med et kapitalgrundlag, der overstiger værdien af de krav, der er fastlagt
65
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
i denne forordning, i direktiv 2013/36/EU og i direktiv 2014/59/EU, kan den
kompetente myndighed efter at have hørt afviklingsmyndigheden give dette institut
en generel forhåndstilladelse til at anmode om tilbagebetaling af, indfri ,
tilbagebetale eller genkøbe nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med forbehold
af kriterier, der sikrer, at sådanne fremtidige aktioner vil være i overensstemmelse
med betingelserne i litra a) og b) i dette stykke. Denne generelle forhåndstilladelse
indrømmes kun for en bestemt periode på højst et år, hvorefter den kan forlænges.
Den generelle forhåndstilladelse indrømmes kun for et bestemt på forhånd fastsat
beløb, som fastsættes af den kompetente myndighed. For egentlige
kernekapitalinstrumenter må dette på forhånd fastsatte beløb ikke overstige 3 % af
den relevante udstedelse, og det må ikke overstige 10 % af det beløb, hvormed den
egentlige kernekapital overstiger summen af egentlige kernekapitalkrav fastlagt i
denne forordning, i direktiv 2013/36/EU og i direktiv 2014/59/EU, med en margen,
som den kompetente myndighed anser for nødvendig. For hybride
kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter må dette på forhånd
fastsatte beløb ikke overstige 10 % af den relevante udstedelse, og det må ikke
overstige 3 % af den samlede værdi af udestående hybride kernekapitalinstrumenter
eller supplerende kapitalinstrumenter. For nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
fastsættes det på forhånd fastsatte beløb af afviklingsmyndigheden efter høring af
den kompetente myndighed.
De kompetente myndigheder trækker den generelle forhåndstilladelse tilbage, hvis et
institut overtræder et af de kriterier, der ligger til grund for tilladelsen.
2.
Ved vurderingen af erstatningsinstrumenternes forsvarlighed i forhold til instituttets
indtjeningsevne i henhold til stk. 1, litra a), overvejer de kompetente myndigheder, i
hvilket omfang disse erstatningskapitalinstrumenter og -passiver vil være mere
omkostningsfulde for instituttet end dem, som de skal erstatte.
Såfremt et institut indleder en aktion som omhandlet i artikel 77, litra a), og nægtelse
af indfrielse af egentlige kernekapitalinstrumenter som omhandlet i artikel 27 er
forbudt i henhold til gældende national lovgivning, kan den kompetente myndighed
fravige betingelserne i stk. 1, forudsat at den kompetente myndighed kræver, at
instituttet i passende omfang begrænser indfrielsen af sådanne instrumenter.
Kompetente myndigheder kan give tilladelse til, at et institut anmoder om
tilbagebetaling
af,
indfrier,
tilbagebetaler
eller
genkøber
hybride
kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter i en periode på fem år
efter deres udstedelsesdato, såfremt betingelserne i stk. 1 er opfyldt samtidig med en
af følgende betingelser:
a)
Der sker en ændring i den forskriftsmæssige klassificering af disse
instrumenter, som sandsynligvis vil medføre, at de udelukkes fra
kapitalgrundlaget eller omklassificeres til kapitalgrundlag af lavere kvalitet,
og de to følgende betingelser begge er opfyldt:
i) Den kompetente myndighed anser denne ændring for at være
tilstrækkelig sikker.
3.
4.
66
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
ii) Instituttet godtgør over for den kompetente myndighed, at den
forskriftsmæssige omklassificering af disse instrumenter ikke med
rimelighed kunne forudses på tidspunktet for deres udstedelse.
b)
Der sker en ændring i den gældende skattebehandling af disse instrumenter,
som instituttet over for den kompetente myndighed godtgør er væsentlig og
ikke med rimelighed kunne forudses på tidspunktet for deres udstedelse.
Instrumenterne
er
omfattet
af
kapitalkravsforordningens artikel 484.
overgangsbestemmelserne
i
c)
d)
Før eller samtidig med den i artikel 77 omhandlede aktion erstatter instituttet
de i artikel 77 omhandlede instrumenter med kapitalgrundlagsinstrumenter
eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter af samme eller højere kvalitet
på betingelser, som er forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne, og
den kompetente myndighed har indrømmet tilladelse til denne aktion med den
begrundelse, at den ville være gavnlig ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv og
er begrundet i særlige omstændigheder.
De hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter
genkøbes med henblik på market making.
e)
Den kompetente myndighed drøfter disse betingelser med afviklingsmyndigheden,
inden denne tilladelse indrømmes.
5.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere følgende:
a)
b)
c)
betydningen af "forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne"
det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen som nævnt i stk. 3
proceduren, herunder grænserne og proceduren for de kompetente
myndigheders indrømmelse af en forhåndstilladelse til en aktion omhandlet i
artikel 77, og datakravene i forbindelse med et instituts ansøgning om at få
den kompetente myndigheds tilladelse til at indlede en aktion som omhandlet
i artikel 77, herunder den procedure, der skal anvendes i tilfælde af indfrielse
af aktier udstedt til medlemmer af andelsselskaber, og fristen for behandling
af en sådan ansøgning
de særlige omstændigheder som nævnt i stk. 4
betydningen af udtrykket "market making" som nævnt i stk. 4.
d)
e)
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [tre måneder efter forordningens ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010."
34)
Artikel 79 ændres således:
a)
Titlen affattes således:
"Midlertidig fravigelse af bestemmelserne om fradrag i kapitalgrundlaget og de
67
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
nedskrivningsrelevante passiver".
b)
Stk. 1 affattes således:
"1. Såfremt et institut besidder kapitalinstrumenter eller passiver eller har givet
efterstillede lån, der midlertidig kvalificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter,
hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter i en enhed i
den finansielle sektor eller som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i et
institut, og den kompetente myndighed skønner, at hensigten med disse besiddelser
er at anvende dem som led i en finansiel bistandsoperation med henblik på at
reorganisere og redde denne enhed eller dette institut, kan den kompetente
myndighed midlertidig fravige bestemmelserne om fradrag, som ellers ville finde
anvendelse på disse instrumenter."
35)
Artikel 80 ændres således:
a)
Titlen affattes således:
"Løbende kontrol med kvaliteten
nedskrivningsrelevante passiver".
b)
Stk. 1 affattes således:
af
kapitalgrundlaget
og
de
"1.
EBA
overvåger
kvaliteten
af
kapitalgrundlagsinstrumenter
og
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter udstedt af institutter i hele Unionen og
underretter straks Kommissionen, hvis der foreligger væsentligt bevis for, at de
pågældende instrumenter ikke opfylder kriterierne denne forordning.
De kompetente myndigheder skal efter anmodning fra EBA omgående fremsende
alle de oplysninger, som EBA anser for relevante vedrørende nye kapitalinstrumenter
eller nye typer passiver, der udstedes, for at EBA kan overvåge kvaliteten af
kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der
udstedes af institutter i hele Unionen."
c)
I stk. 3 affattes indledningen således:
"3. EBA yder teknisk rådgivning til Kommissionen om alle væsentlige ændringer,
som den finder det nødvendigt at foretage af definitionen af kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver som følge af:".
36)
Artikel 81, stk. 1, affattes således:
"1. Minoritetsinteresser omfatter summen af egentlige kernekapitalinstrumenter, når
følgende betingelser er opfyldt:
a)
Datterselskabet antager en af følgende former:
i) et institut
ii) en virksomhed, som i medfør af gældende national lovgivning er
omfattet af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU
iii) et intermediært finansielt holdingselskab i et tredjeland, der er omfattet
af de samme regler som kreditinstitutter i dette tredjeland, og hvor
Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 4, har truffet afgørelse om,
at disse regler som minimum svarer til reglerne i denne forordning.
68
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
b)
c)
Datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i
første del, afsnit II, kapitel 2.
De i indledningen til dette stykke omhandlede egentlige kernekapitalposter
ejes af andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen
efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2."
37)
Artikel 82 affattes således:
"Artikel 82
Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende
kapitalgrundlag
Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende
kapitalgrundlag omfatter et datterselskabs minoritetsinteresser, hybride kernekapital- eller supplerende
kapitalinstrumenter plus overført resultat og overkurs ved emission i tilknytning hertil, når følgende
betingelser er opfyldt:
a)
Datterselskabet antager en af følgende former:
i) et institut
ii) en virksomhed, som i medfør af gældende national lovgivning er
omfattet af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU
iii) et intermediært finansielt holdingselskab i et tredjeland, der er omfattet
af de samme regler som kreditinstitutter i dette tredjeland, og hvor
Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 4, har truffet afgørelse om,
at disse regler som minimum svarer til reglerne i denne forordning.
b)
c)
38)
Datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del,
afsnit II, kapitel 2.
Instrumenterne ejes af andre personer end de virksomheder, som indgår i
konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2."
I artikel 83, stk. 1, affattes indledningen således:
"1. Hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter udstedt af en SPE og
overkurs ved emission i tilknytning hertil kan kun indregnes i kvalificerende hybrid
kernekapital, kernekapital eller supplerende kapital eller i givet fald kvalificerende
kapitalgrundlag indtil den 31. december 2021, hvis følgende betingelser er opfyldt:".
39)
Artikel 92 ændres således:
a)
b)
I stk. 1 tilføjes følgende som litra d):
"d)
en gearingsgrad på 3 %."
Stk. 3, litra b), c) og d), affattes således:
"b) kapitalgrundlagskravene vedrørende et instituts handelsbeholdningsaktiviteter
for så vidt angår følgende:
iv) markedsrisici opgjort efter bestemmelserne i afsnit IV i nærværende del
v) store eksponeringer, der overstiger de i artikel 395-401 fastsatte
69
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
grænser, såfremt et institut har fået tilladelse til at overskride disse
grænser, som fastsat i henhold til fjerde del
c) kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici som fastsat i afsnit IV i
nærværende del for alle forretningsaktiviteter, der genererer valutarisici eller
råvarerisici
d) kapitalgrundlagskravene opgjort i henhold til afsnit V med undtagelse af artikel
379 for så vidt angår afviklingsrisiko."
40)
Følgende indsættes som artikel 92a og artikel 92b:
"Artikel 92a
Krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for globale systemisk vigtige
institutter
1.
Med forbehold af artikel 93 og 94 og undtagelserne, jf. denne artikels stk. 2, skal
institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er globale systemisk vigtige
institutter eller er en del af et globalt systemisk vigtigt institut, til enhver tid
overholde følgende krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver:
a)
en risikobaseret sats på 18 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag
og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede
risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4
en ikkerisikobaseret sats på 6,75 %, som repræsenterer instituttets
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel
af det samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 429, stk. 4.
b)
2.
Kravet, jf. stk. 1, finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:
a)
b)
c)
inden for tre år efter den dato, hvor instituttet eller den koncern, instituttet
tilhører, er blevet udpeget som et globalt systemisk vigtigt institut
inden for to år efter den dato, hvor afviklingsmyndigheden har anvendt bail-
in-værktøjet i henhold til direktiv 2014/59/EU
inden for to år efter den dato, hvor afviklingsmyndigheden har indført en
anden foranstaltning iværksat af den private sektor, jf. artikel 32, stk. 1, litra
b), i direktiv 2014/59/EU, hvorved kapitalinstrumenter og andre passiver er
blevet nedskrevet eller konverteret til egentlig kernekapital med henblik på at
rekapitalisere afviklingsenheden uden anvendelse af afviklingsværktøjer.
3.
Når den sum, der følger af anvendelsen af kravene i stk. 1, litra a), på hver
afviklingsenhed inden for det samme globale systemisk vigtige institut overstiger det
krav vedrørende kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er beregnet
i henhold til artikel 12, kan afviklingsmyndigheden for moderinstituttet i Unionen
efter at have hørt de øvrige relevante afviklingsmyndigheder træffe foranstaltninger i
henhold til artikel 45d, stk. 3, eller 45h, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU.
Artikel 92b
Krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for globale systemisk vigtige
70
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
tredjelandsinstitutter
Institutter, som er betydelige datterselskaber af globale systemisk vigtige tredjelandsinstitutter, og som
ikke er afviklingsenheder, skal til enhver tid opfylde et krav til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver svarende til 90 % af de krav til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver, der er fastsat i artikel 92a.
Med henblik på at opfylde stk. 1 medregnes hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende
kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter kun, når de besiddes af instituttets
moderselskab i et tredjeland."
41)
Artikel 94 affattes således:
"Artikel 94
Undtagelser for mindre handelsbeholdningsaktiviteter
1.
Uanset artikel 92, stk. 3, litra b), kan institutter beregne kapitalgrundlagskravet
vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til stk. 2, såfremt omfanget
af deres balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter er lig med
eller ikke overstiger følgende tærskler ifølge en månedlig vurdering:
a)
b)
5 % af instituttets samlede aktiver
50 mio. EUR.
2.
Når betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan institutter beregne kapitalgrundlagskravet
vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter på følgende måde:
a)
for kontrakter nævnt i bilag II, punkt 1, kontrakter vedrørende aktier nævnt i
bilag II, punkt 3, og kreditderivater kan institutter fritage disse positioner for
kapitalgrundlagskravet omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra b)
for positioner i handelsbeholdningen, som ikke er omhandlet i litra a), kan
institutter erstatte kapitalgrundlagskravet omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra
b), med kravet beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3, litra a).
b)
3.
Institutterne beregner omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte
handelsbeholdningsaktiviteter på en bestemt dato med henblik på stk. 1 i
overensstemmelse med følgende krav:
a)
alle positioner, som indgår i handelsbeholdningen i henhold til artikel 104,
medtages i beregningen med undtagelse af:
i) positioner vedrørende valuta og råvarer
ii) kreditderivater, der anses for interne risikoafdækninger af
eksponeringer mod kreditrisici eller modpartsrisici uden for
handelsbeholdningen
b)
alle positioner ansættes til deres markedspris på denne bestemte dato; hvis
markedsprisen for en position ikke er tilgængelig på denne dato,
værdiansættes positionen til den seneste markedsværdi
lange positioners absolutte værdi og korte positioners absolutte værdi
c)
71
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
adderes.
4.
Institutterne underretter de kompetente myndigheder, hvis de beregner eller ophører
med
at
beregne
kapitalgrundlagskravene
vedrørende
deres
handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til dette stk. 2.
Et institut, der ikke længere opfylder en af betingelserne i stk. 1, underretter straks
den kompetente myndighed.
Et institut ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende dets
handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til stk. 2 inden for tre måneder i hvert af
følgende tilfælde:
a)
b)
7.
instituttet opfylder ingen af betingelserne i stk. 1 i tre fortløbende måneder
instituttet opfylder ingen af betingelserne i stk. 1 i mere end seks ud af de
sidste 12 måneder.
5.
6.
8.
42)
Hvis et institut ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende dets
handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til denne artikel, må det kun beregne
kapitalgrundlagskravene vedrørende dets handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til
denne artikel, når det over for den kompetente myndighed har godtgjort, at alle
betingelserne i stk. 1 er blevet opfyldt i en uafbrudt periode på et år.
Institutterne må ikke indgå en position i handelsbeholdningen alene for at overholde
en af betingelserne i stk. 1 i den månedlige vurdering."
Artikel 99 affattes således:
"Artikel 99
Indberetning vedrørende kapitalgrundlagskrav og regnskabsdata
1.
Institutterne foretager indberetning til de kompetente myndigheder vedrørende de i
artikel 92 fastsatte krav i henhold til denne artikel.
Afviklingsenheder foretager indberetning til de kompetente myndigheder vedrørende
de i artikel 92a og 92b fastsatte krav mindst hvert halve år.
2.
Ud over indberetningen af kapitalgrundlag, jf. stk. 1, indberetter institutter
regnskabsdata til deres kompetente myndigheder, hvis de er:
a)
b)
et institut, der er omfattet af artikel 4 i forordning (EF) nr. 1606/2002
et kreditinstitut, som udarbejder sit konsoliderede regnskab i
overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder vedtaget i
henhold til artikel 5, litra b), forordning (EF) nr. 1606/2002.
3.
De kompetente myndigheder kan kræve, at kreditinstitutter, som beregner deres
kapitalgrundlag på konsolideret grundlag efter internationale regnskabsstandarder i
henhold til denne forordnings artikel 24, stk. 2, indberetter regnskabsdata som fastsat
i denne artikel.
72
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0073.png
4.
5.
De i stk. 1-3 nævnte indberetninger indgives årligt af små institutter, jf. artikel 430a,
og, med forbehold af stk. 6, halvårligt eller hyppigere af alle andre institutter.
De i stk. 2 og 3 nævnte regnskabsdata indberettes, i det omfang det er nødvendigt for
at få et fyldestgørende billede af risikoprofilen for instituttets aktiviteter og af de
systemiske risici, som institutterne udgør for den finansielle sektor eller
realøkonomien, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik
på at fastlægge ensartede formater for, hyppighed af og datoer for indberetning,
definitioner og de IT-løsninger, der skal anvendes til indberetningen omhandlet i stk.
1-3 og artikel 100.
Indberetningskravene i denne artikel finder anvendelse på institutter på en måde, der
står i rimeligt forhold til institutternes størrelse og kompleksitet samt arten af og
risikoniveauet for deres aktiviteter.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
6.
7.
EBA vurderer den finansielle virkning på institutter af Kommissionens
gennemførelsesforordning
(EU)
nr.
680/2014
29
med
hensyn
til
overholdelsesomkostninger og forelægger Kommissionen sine resultater senest den
[31. december 2019]. I denne rapport undersøges det navnlig, om
indberetningskravene er blevet anvendt på en tilstrækkeligt forholdsmæssig måde.
Med henblik på dette skal rapporten:
a)
inddele institutter i kategorier efter deres størrelse og kompleksitet samt arten
af og risikoniveauet for deres aktiviteter. Rapporten skal navnlig indeholde en
kategori til små institutter som defineret i artikel 430a
måle den indberetningsbyrde, der pålægges hver kategori af institutter i den
relevante
periode
for
at
opfylde
indberetningskravene
i
gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014, under hensyntagen til følgende:
i) indberetningsbyrden måles som forholdet mellem instituttets
overholdelsesomkostninger og nettoindtjening i den omhandlede
periode
ii) overholdelsesomkostningerne omfatter alle udgifter, der direkte eller
indirekte er forbundet med gennemførelsen og den løbende drift af
indberetningssystemerne, herunder udgifter til personale, IT-systemer,
juridisk assistance, bogføring, regnskabsføring, revision og
b)
29
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 af 16. april 2014 om
gennemførelsesmæssige tekniske standarder for institutters indberetning med henblik på tilsyn i medfør
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 191 af 28.6.2014, s. 1).
73
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
konsulenttjenester
iii) den omhandlede periode udgør hver årlig
afholdt overholdelsesomkostninger med
gennemførelsens af indberetningskravene
(EU) nr. 680/2014 og fortsætte
indberetningssystemerne
c)
d)
e)
periode, hvor institutter har
henblik på at forberede
i gennemførelsesforordning
den løbende drift af
vurdere, om og hvorvidt overholdelsesomkostninger i væsentlig grad
hindrede nyetablerede institutter i at få adgang til markedet
vurdere virkningen af overholdelsesomkostninger, jf. litra b), nr. ii), på hver
kategori af institutter for så vidt angår offeromkostninger og
anbefale ændringer af gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 med det
formål at mindske indberetningsbyrden for institutter eller angivne kategorier
af institutter, hvis det er hensigtsmæssigt i lyset af de mål, der er fastsat i
denne forordning og direktiv 2013/36/EU. I rapporten anbefales det som
minimum, hvordan detaljeringsgraden af indberetningskrav kan reduceres for
små institutter som defineret i artikel 430a.
8.
9.
Med henblik på stk. 7, litra d), forstås ved "offeromkostninger" værdi, som institutter
mister til tjenester, der ikke leveres til kunder, som følge af
overholdelsesomkostninger.
De kompetente myndigheder hører EBA om, hvorvidt andre institutter end de i stk. 2
og 3 omhandlede bør indberette regnskabsdata på konsolideret grundlag i henhold til
stk. 2, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
c)
de pågældende institutter foretager ikke allerede indberetning på konsolideret
grundlag
de pågældende institutter er omfattet af en regnskabsramme i henhold til
direktiv 86/635/EØF
indberetning af regnskabsdata anses for nødvendig for at få et fyldestgørende
billede af risikoprofilen for instituttets aktiviteter og af de systemiske risici,
som institutterne udgør for den finansielle sektor eller realøkonomien, i
overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de formater, som institutterne omhandlet første afsnit skal anvende til de
formål, der er anført i dette afsnit.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
10.
Hvis en kompetent myndighed mener, at oplysninger, som ikke er omfattet af de i
stk. 6 omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder, er nødvendige med
henblik på stk. 5, underretter den EBA og ESRB om de supplerende oplysninger, den
74
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
11.
finder det nødvendigt at medtage i de i det nævnte stykke omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder.
En kompetent myndighed kan fritage for kravene om indberetning af data angivet i
de gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i denne artikel og i artikel
100, 101, 394, 415 og 430, såfremt disse data allerede er tilgængelige for den
kompetente myndighed på anden måde end angivet i de ovennævnte
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, herunder i et andet format eller med en
anden detaljeringsgrad."
43)
Artikel 100 affattes således:
"Artikel 100
Krav om indberetning af aktivbehæftelser
1.
2.
Institutterne indberetter deres niveau af aktivbehæftelser til deres kompetente
myndigheder.
Indberetningen, jf. stk. 1, omfatter en opdeling af aktivbehæftelser efter type, f.eks.
genkøbsaftaler, værdipapirudlån, securitiserede eksponeringer eller lån tilknyttet som
sikkerhed for dækkede obligationer. "
I artikel 101, stk. 1, affattes indledningen således:
"1. Institutterne indberetter hvert halve år følgende aggregerede data til de
kompetente myndigheder for hvert af de nationale ejendomsmarkeder, som de er
eksponeret for:".
44)
45)
Artikel 101, stk. 4 og 5, affattes således:
"4. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med
henblik på at fastlægge ensartede formater for, hyppigheden af og datoer for
indberetning, definitioner og de IT-løsninger, der skal anvendes til indberetning af de
i stk. 1 omhandlede aggregerede data.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
5.
Uanset stk. 1 indberetter små institutter som defineret i artikel 430a de i stk. 1
omhandlede oplysninger en gang om året."
46)
Artikel 102 ændres således:
a)
Stk. 2, 3 og 4 affattes således:
"2. En handelshensigt skal fremgå af de strategier, politikker og procedurer, som
instituttet har fastlagt til at forvalte positionen eller porteføljen i overensstemmelse
med artikel 104.
3. Institutterne opretter og vedligeholder systemer og kontroller til forvaltning af
deres handelsbeholdning i overensstemmelse med artikel 103.
4. Positioner i handelsbeholdningen fordeles på handelsenheder, som instituttet har
75
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
etableret i henhold til artikel 104b, medmindre instituttet er omfattet af behandlingen
i artikel 94 eller er blevet indrømmet undtagelsen omhandlet i artikel 104b, stk. 3."
b)
Følgende indsættes som stk. 5 og 6:
"5. Positioner i handelsbeholdningen er omfattet af kravene til forsigtig
værdiansættelse i artikel 105.
6. Institutterne behandler interne risikoafdækninger i henhold til artikel 106."
47)
Artikel 103 ændres således:
a)
Stk. 1 affattes således:
"1. Institutterne skal have klart definerede politikker og procedurer for den generelle
forvaltning af handelsbeholdningen. Disse politikker og procedurer omhandler som
minimum:
a)
de aktiviteter, som efter det enkelte instituts opfattelse er
handelsaktiviteter og indgår i handelsbeholdningen med henblik på
kapitalgrundlagskravet
i hvilket omfang en position på dagsbasis kan opgøres til markedsværdi
med udgangspunkt i et aktivt likvidt marked for køb og salg
for positioner, der opgøres til modelværdi, i hvilket omfang instituttet
kan:
i) afgrænse alle væsentlige risici i forbindelse med positionen
ii) afdække alle væsentlige risici i forbindelse med positionen med
instrumenter, for hvilke der findes et aktivt likvidt marked for køb og
salg
iii) udarbejde pålidelige estimater for vigtige forudsætninger og parametre,
som anvendes i modellen
d)
e)
i hvilket omfang instituttet kan og skal foretage værdiansættelser af
positionen, som kan valideres eksternt på en konsistent måde
i hvilket omfang retlige begrænsninger eller andre operationelle krav vil
hæmme instituttets evne til at afvikle eller risikoafdække en position på
kort sigt
i hvilket omfang instituttet kan eller skal foretage aktiv risikostyring af
positionen som led i sine handelsaktiviteter
i hvilket omfang instituttet kan overføre risici eller positioner, der ligger
uden for handelsbeholdningen, til handelsbeholdningen og omvendt samt
kriterierne for sådanne overførsler som omhandlet i artikel 104b."
b)
c)
f)
g)
b)
I stk. 2 affattes indledningen således:
"2. Instituttet skal ved forvaltningen af sine positioner eller porteføljer af positioner i
handelsbeholdningen opfylde alle følgende krav:"
c)
Stk. 2, litra a), affattes således:
76
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
"a) Instituttet har en klart dokumenteret handelsstrategi for positionerne eller
porteføljerne i handelsbeholdningen, som er godkendt af den øverste ledelse, og
hvoraf fremgår den forventede besiddelsesperiode."
d)
I stk. 2 affattes indledningen i litra b) således:
"b) Instituttet har klart definerede politikker og procedurer for aktiv forvaltning af
positionerne eller porteføljerne i handelsbeholdningen. Disse politikker og
procedurer omfatter følgende:".
e)
Stk. 2, litra b), nr. i), affattes således:
"i) hvilke positioner eller porteføljer af positioner hver handelsenhed eller i
givet fald udpegede dealere kan indgå".
48)
Artikel 104 affattes således:
"Artikel 104
Indregning i handelsbeholdningen
1.
Institutterne skal have klart definerede politikker og procedurer til fastlæggelse af,
hvilke positioner der skal medtages i handelsbeholdningen med henblik på
beregningen af deres kapitalkrav, i overensstemmelse med kravene i artikel 102,
definitionen af handelsbeholdning i artikel 4, stk. 1, nr. 86), og bestemmelserne i
denne artikel og under hensyntagen til instituttets risikostyringskapacitet og -praksis.
Instituttet dokumenterer i fuldt omfang, at disse politikker og procedurer overholdes,
og underkaster dem intern revision mindst en gang om året og stiller resultaterne af
denne revision til rådighed for de kompetente myndigheder.
Positioner i følgende instrumenter skal indgå i handelsbeholdningen:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
instrumenter, der opfylder kriterierne
korrelationshandelsporteføljen, jf. stk. 6-9
for
at
blive
indregnet
i
2.
finansielle instrumenter, der forvaltes af en handelsenhed, som er etableret i
henhold til artikel 104b
finansielle instrumenter, der giver anledning til en kort nettokredit- eller
nettoaktieposition
instrumenter, der følger af tegningstilsagn
finansielle aktiver eller passiver opgjort til dagsværdi
instrumenter, der følger af market making-aktiviteter
kollektive investeringsordninger, såfremt de opfylder betingelserne i denne
artikels stk. 10
noterede aktier
handelsrelaterede værdipapirfinansieringstransaktioner
optioner, herunder todelte indbyggede derivater fra instrumenter uden for
handelsbeholdningen, som vedrører kredit- eller aktierisiko.
77
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Med henblik på litra c) i dette stykke skal et institut have en kort nettoaktieposition,
hvor et fald i aktiekursen giver instituttet en gevinst. Et institut skal tilsvarende have
en kort nettokreditposition, hvis en stigning i kreditspændet eller en forringelse af
kreditværdigheden for en udsteder eller en gruppe af udstedere giver instituttet en
gevinst.
3.
Positioner i følgende instrumenter skal ikke indgå i handelsbeholdningen:
a)
b)
c)
d)
instrumenter udpeget til securitiseringswarehousing
besiddelser af fast ejendom
detail- og SMV-kredit
andre kollektive investeringsordninger end de i stk. 2, litra g), nævnte, hvor
instituttet ikke kan gennemgå den kollektive investeringsordning dagligt, eller
hvor instituttet ikke kan opnå reelle priser for sin kapitalandel i ordningen fra
dag til dag
derivataftaler med underliggende instrumenter omhandlet i litra a)-d)
instrumenter, der besiddes med henblik på at afdække en bestemt risiko
tilknyttet en position i et instrument omhandlet i litra a)-e).
e)
f)
4.
Uanset stk. 2 kan et institut ikke lade en position i et instrument omhandlet i stk. 2,
litra e)-i), indgå i handelsbeholdningen, såfremt instituttet over for de kompetente
myndigheder godtgør, at positionen ikke besiddes med henblik på handel eller ikke
afdækker positioner, der besiddes med henblik på handel.
Kompetente myndigheder kan kræve, at et institut dokumenterer, at en position, som
ikke er omhandlet i stk. 3, skal indgå i handelsbeholdningen. Hvis passende
dokumentation ikke fremlægges, kan de kompetente myndigheder kræve, at
institutter flytter denne position uden for handelsbeholdningen, med undtagelse af de
positioner, der er omhandlet i stk. 2, litra a)-d).
Kompetente myndigheder kan kræve, at et institut dokumenterer, at en position, som
ikke er omhandlet i stk. 2, litra a)-d), skal opføres uden for handelsbeholdningen.
Hvis passende dokumentation ikke fremlægges, kan de kompetente myndigheder
kræve, at institutter lader denne position indgå i handelsbeholdningen, medmindre
positionen er omhandlet i stk. 3.
Securitiseringspositioner i korrelationshandelsporteføljen og nth-to-default
kreditderivater,
der
opfylder
alle
følgende
kriterier,
indgår
i
korrelationshandelsporteføljen:
a)
positionerne er hverken resecuritiseringspositioner eller optioner på en
securitiseringstranche
eller
noget
andet
derivat
af
securitiseringseksponeringer, der ikke giver en pro rata-andel af udbetalingen
af en securitiseringstranche
alle deres underliggende instrumenter er:
5.
6.
7.
b)
78
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
i) "single-name"-instrumenter, herunder "single-name"-kreditderivater,
for hvilke der findes et likvidt marked for både køb og salg
ii) almindeligt handlede indeks, som er baseret på de i nr. i) omhandlede
instrumenter.
Det vurderes, at der findes et marked for både køb og salg, hvis der foreligger
uafhængige tilbud baseret på god tro om at købe og sælge eller aktuelle
konkurrencedygtige noteringer for køb og salg baseret på god tro, således at der
inden for en dag kan fastsættes en pris, som står i rimeligt forhold til den seneste
salgspris, og der kan ske afvikling til en sådan pris i løbet af relativt kort tid i
overensstemmelse med normal handelskutyme.
8.
Positioner i et af følgende underliggende instrumenter kan ikke indgå i
korrelationshandelsporteføljen:
a)
b)
underliggende instrumenter, som kan henføres til de eksponeringsklasser, der
er omhandlet i artikel 112, litra h) eller i)
en fordring på en SPE med direkte eller indirekte sikkerhed i en position, der i
henhold til stk. 6 ikke i selv opfylder betingelserne for indregning i
korrelationshandelsporteføljen.
9.
Institutterne kan i korrelationshandelsporteføljen medtage positioner, der hverken er
securitiseringspositioner eller nth-to-default kreditderivater, men som afdækker
andre positioner i denne portefølje, forudsat at der eksisterer et likvidt marked for
både køb og salg som beskrevet i stk. 7, sidste afsnit, for det pågældende instrument
eller dets underliggende instrumenter.
Et institut lader en position i en kollektiv investeringsordning indgå i
handelsbeholdningen, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
instituttet dagligt kan gennemgå den kollektive investeringsordning
instituttet dagligt kan opnå priser for den kollektive investeringsordning."
"Artikel 104a
Omklassificering af en position
10.
49)
Følgende indsættes som artikel 104a og artikel 104b:
1.
Institutterne skal have klart definerede politikker til fastlæggelse af, hvilke særlige
omstændigheder der kan begrunde, at en position i handelsbeholdningen
omklassificeres til en position uden for handelsbeholdningen, eller at en position
uden for handelsbeholdningen omklassificeres til en position i handelsbeholdningen,
med henblik på beregningen af deres kapitalgrundlagskrav på en for de kompetente
myndigheder tilfredsstillende måde. Institutterne reviderer disse politikker mindst en
gang om året.
EBA udvikler retningslinjer [senest to år efter denne forordnings ikrafttræden] for
79
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
betydningen af særlige omstændigheder med henblik på denne artikel.
2.
Kompetente myndigheder indrømmer alene tilladelse til, at en position i
handelsbeholdningen omklassificeres til en position uden for handelsbeholdningen,
eller at en position uden for handelsbeholdningen omklassificeres til en position i
handelsbeholdningen, med henblik på beregningen af et instituts
kapitalgrundlagskrav, såfremt instituttet har forelagt de kompetente myndigheder
skriftlig dokumentation for, at beslutningen om at omklassificere den pågældende
position følger af særlige omstændigheder, som er i overensstemmelse med de
politikker, instituttet har fastsat i henhold til stk. 1. Til dette formål fremlægger
instituttet tilstrækkelig dokumentation for, at positionen ikke længere opfylder
betingelsen for at blive klassificeret som en position i handelsbeholdningen eller en
position uden for handelsbeholdningen, jf. artikel 104.
Beslutningen omhandlet i første afsnit skal være godkendt af instituttets ledelse.
3.
Hvis de kompetente myndigheder har indrømmet en tilladelse, i henhold til stk. 2,
skal instituttet:
a)
b)
på den næste indberetningsdato offentliggøre oplysningen om, at dets position
er blevet omklassificeret
med forbehold af behandlingen, jf. stk. 4, fra den næste indberetningsdato
fastlægge kapitalgrundlagskravene vedrørende den omklassificerede position
i henhold til artikel 92
4.
5.
Hvis nettoændringen i værdien af instituttets kapitalgrundlagskrav som følge af
omklassificeringen af positionen på den næste indberetningsdato fører til et nettofald
i kapitalgrundlagskravet, skal instituttet have et supplerende kapitalgrundlag
svarende til denne nettoændring og offentliggøre beløbet for dette supplerende
kapitalgrundlag. Beløbet for dette supplerende kapitalgrundlag forbliver uændret,
indtil positionen udløber, medmindre de kompetente myndigheder indrømmer
instituttet tilladelse til at udfase dette beløb fra en tidligere dato.
Omklassificeringen af en position i henhold til denne artikel er uigenkaldelig.
Artikel 104b
Krav til handelsenheder
1.
Institutterne etablerer handelsenheder og tildeler hver af deres positioner i
handelsbeholdningen til en af disse handelsenheder. Positioner i
handelsbeholdningen tildeles kun den samme handelsenhed, hvis de opfylder den
fastlagte forretningsstrategi for handelsenheden og forvaltes og overvåges på samme
måde i henhold til stk. 2.
Institutters handelsenheder skal til enhver tid opfylde alle følgende krav:
2.
80
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
a)
hver handelsenhed skal have en veldefineret og konsekvent
forretningsstrategi og en risikostyringsstruktur, der passer til dens
forretningsstrategi
hver handelsenhed skal have en klar organisationsstruktur, og positioner i en
handelsenhed skal forvaltes af udpegede dealere inden for instituttet; hver
dealer skal have udpegede funktioner i handelsenheden, en dealer tilknyttes
kun én handelsenhed, og en dealer i hver handelsenhed leder tilsynet med de
øvrige dealeres aktiviteter i handelsenheden
positionsgrænser fastsættes inden for hver handelsenhed i overensstemmelse
med handelsenhedens forretningsstrategi
rapporter om aktiviteter, rentabilitet, risikostyring og lovkrav på
handelsenhedsniveau udarbejdes mindst ugentligt og forelægges regelmæssigt
instituttets ledelse
hver handelsenhed skal have en klar årlig forretningsplan, herunder en
veldefineret aflønningspolitik baseret på sunde kriterier for resultatmåling.
b)
c)
d)
e)
3.
4.
Institutterne underretter de kompetente myndigheder om den måde, hvorpå de
efterlever stk. 2. Kompetente myndigheder kan kræve, at et institut ændrer dets
handelsenheders struktur eller organisation, så det overholder denne artikel.
Uanset stk. 1 kan institutter, der anvender de i artikel 325, stk. 1, litra a) og c),
omhandlede metoder til at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til
markedsrisiko, anmode om undtagelse for nogle af eller alle kravene fastsat i denne
artikel. Kompetente myndigheder kan indrømme denne undtagelse, hvis instituttet
godtgør, at:
a)
manglende efterlevelse af stk. 2 ikke har væsentlig negativ indvirkning på
instituttets evne til effektivt at forvalte og overvåge markedsrisiciene i
forbindelse med dets positioner i handelsbeholdningen
instituttet overholder de generelle krav til forvaltning af handelsbeholdningen
i artikel 103."
Stk. 1 affattes således:
b)
50)
Artikel 105 ændres således:
a)
"1. Alle positioner i handelsbeholdningen og alle positioner uden for
handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi skal opfylde standarder for forsigtig
værdiansættelse som fastsat i denne artikel. Institutterne sikrer navnlig, at den
forsigtige værdiansættelse af deres positioner i handelsbeholdningen har en passende
nøjagtighed i forhold til den dynamiske karakter af positioner i handelsbeholdningen
og positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi, tilsynskravene og
kapitalkravenes funktion og formål for så vidt angår positionerne i
handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til
dagsværdi."
b)
"3.
Stk. 3 og 4 affattes således:
Institutterne
skal
mindst
81
dagligt
værdiansætte
positionerne
i
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
handelsbeholdningen til dagsværdi. Ændringer i disse positioners værdi angives i
instituttets resultatopgørelse.
4.
Institutterne opgør deres positioner i handelsbeholdningen og positioner uden
for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi til markedsværdi, når det er muligt,
også når de opgør kapitalkravet for disse positioner."
c)
Stk. 6 affattes således:
"6. Hvis det ikke er muligt at foretage opgørelse til markedsværdi, skal
institutterne konservativt opgøre deres positioner og porteføljer til modelværdi,
herunder når de opgør kapitalgrundlagskrav for positioner i handelsbeholdningen og
positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi."
d)
Stk. 7, sidste afsnit, affattes således:
"Med henblik på litra d) skal modellen udvikles eller godkendes uafhængigt af
handelsenhederne og testes på uafhængig vis, herunder validering af det matematiske
grundlag, forudsætningerne og softwareimplementeringen."
e)
Stk. 11, litra a), affattes således:
"a) den yderligere tid, der vil medgå til at afdække positionen eller risici inden for
positionen ud over de likviditetshorisonter, som er tildelt risikofaktorerne for
positionen i henhold til artikel 325be".
51)
Artikel 106 ændres således:
a)
Stk. 2 og 3 affattes således:
"2. Kravene i stk. 1 finder anvendelse, uden at dette berører kravene til den
afdækkede position uden for handelsbeholdningen eller i handelsbeholdningen, hvis
dette er relevant.
3.
Hvis et institut afdækker en kreditrisikoeksponering eller en
modpartsrisikoeksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, med et
kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen, anses dette kreditderivat for at være
en intern risikoafdækning af eksponeringer mod kreditrisici eller modpartsrisici uden
for handelsbeholdningen med henblik på at beregne den risikovægtede værdi af disse
eksponeringer omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra a), når instituttet indgår en
kreditderivattransaktion med en anerkendt ekstern udbyder af risikoafdækning, der
opfylder kravene til ufinansieret kreditafdækning uden for handelsbeholdningen og
dækker hele markedsrisikoen forbundet med den interne afdækning.
Både en intern afdækning anerkendt i henhold til første afsnit og kreditderivatet
indgået med den eksterne udbyder medtages i handelsbeholdningen med henblik på
at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici."
b)
Følgende indsættes som stk. 4, 5 og 6:
"4. Hvis et institut afdækker en aktierisikoeksponering, der ligger uden for
handelsbeholdningen, med et aktiederivat, der indgår i handelsbeholdningen, anses
dette aktiederivat for at være en intern risikoafdækning af eksponeringer mod
aktierisici uden for handelsbeholdningen med henblik på at beregne den
risikovægtede værdi af disse eksponeringer omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra a), når
instituttet indgår en aktiederivattransaktion med en anerkendt ekstern udbyder af
82
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
risikoafdækning, der opfylder kravene til ufinansieret kreditafdækning uden for
handelsbeholdningen og dækker hele markedsrisikoen forbundet med den interne
afdækning.
Både en intern afdækning anerkendt i henhold til første afsnit og aktiederivatet
indgået med den eksterne udbyder medtages i handelsbeholdningen med henblik på
at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici."
5. Hvis et institut afdækker en renterisikoeksponering, der ligger uden for
handelsbeholdningen, med en renterisikoposition, der indgår i handelsbeholdningen,
anses denne position for at være en intern risikoafdækning med henblik på at vurdere
de renterisici, der følger af positioner uden for handelsbeholdningen i henhold til
artikel 84 og 98 i direktiv 2013/36/EU, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
Positionen er tildelt en handelsenhed, der er etableret i henhold til artikel
104b, hvis forretningsstrategi alene vedrører forvaltning og afbødning af
markedsrisikoen
forbundet
med
interne
afdækninger
af
renterisikoeksponering. Til dette formål kan denne handelsenhed indgå andre
renterisikopositioner med eksterne udbydere eller instituttets øvrige
handelsenheder, såfremt disse handelsenheder dækker hele markedsrisikoen
forbundet med disse andre renterisikopositioner ved at indgå modsatte
renterisikopositioner med eksterne udbydere.
Instituttet har udførligt dokumenteret, hvordan positionen afbøder renterisici,
der følger af positioner uden for handelsbeholdningen for så vidt angår
kravene i artikel 84 og 98 i direktiv 2013/36/EU.
b)
6. Kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici vedrørende alle de positioner,
der er tildelt eller indgået af handelsenheden omhandlet i stk. 3, litra a), beregnes
særskilt som en separat portefølje og som tillæg til kapitalgrundlagskravene i relation
til de øvrige positioner i handelsbeholdningen."
52)
Artikel 107, stk. 3, affattes således:
"3. Med henblik på denne forordning behandles eksponeringer mod et
investeringsselskab i et tredjeland, eksponeringer mod et kreditinstitut i et tredjeland
og eksponeringer mod børser i et tredjeland kun som eksponeringer mod et institut,
hvis tredjelandet anvender tilsynsmæssige krav til en sådan enhed, der som minimum
svarer til de krav, der anvendes i Unionen."
53)
Artikel 128, stk. 1 og 2, affattes således:
"1. Institutterne tildeler eksponeringer, som er forbundet med særlig høje risici, en
risikovægt på 150 %.
2. Med henblik på denne artikel behandler institutter spekulativ finansiering af fast
ejendom som eksponeringer, der er forbundet med særlig høje risici."
54)
Artikel 132 affattes således:
"Artikel 132
Kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er
1.
Institutterne beregner den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af
andele eller aktier i CIU'er ved at multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens
83
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
2.
eksponeringer beregnet efter de metoder, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, med
den procentdel af andele eller aktier, disse institutter besidder.
Når betingelserne i stk. 3 er opfyldt, kan institutter anvende look-through-metoden
omhandlet i artikel 132a, stk. 1, eller mandatmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 2.
Med forbehold af artikel 132b, stk. 2, skal institutter, som ikke anvender look-
through-metoden eller mandatmetoden, tildele en risikovægt på 1,250 % ("fall-back-
metoden") til deres eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU.
Institutterne kan beregne den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af
andele eller aktier i CIU'er ved at kombinere de metoder, der er omhandlet i dette
stykke, såfremt betingelserne for anvendelsen af disse metoder er opfyldt.
3.
Institutterne kan fastlægge den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer ved
hjælp af de i artikel 132a omhandlede metoder, såfremt alle følgende betingelser er
opfyldt:
a)
CIU'en er en af følgende:
i) et institut for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS eller
investeringsinstitutter) omfattet af direktiv 2009/65/EF
ii) en EU-AIF, der forvaltes af en EU-FAIF, som er registreret i henhold til
artikel 3, stk. 3, i direktiv 2011/61/EU
iii) en AIF, der forvaltes af en EU-FAIF, som har erhvervet tilladelse i
henhold til artikel 6 i direktiv 2011/61/EU
iv) en AIF, der forvaltes af en ikke-EU-FAIF, som har erhvervet tilladelse i
henhold til artikel 37 i direktiv 2011/61/EU
v) en ikke-EU-AIF, der forvaltes af en ikke-EU-FAIF og markedsføres i
henhold til artikel 42 i direktiv 2011/61/EU
b)
CIU'ens prospekt eller et tilsvarende dokument indeholder følgende:
i) de aktivkategorier, som CIU'en har tilladelse til at investere i
ii) hvis der gælder investeringsgrænser: relative grænser og metoder til at
beregne disse
c)
CIU'ens indberetning til instituttet opfylder følgende krav:
i) CIU'en aflægger beretning om sin virksomhed mindst lige så hyppigt
som instituttet
ii) regnskabsdataene er tilstrækkelig detaljerede til, at instituttet kan
beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer ved hjælp af
den metode, instituttet har valgt
iii) hvis instituttet anvender look-through-metoden, bekræftes oplysninger
84
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
om de underliggende eksponeringer af en uafhængig tredjepart.
4.
Institutter, som ikke har tilstrækkelige data eller oplysninger til at beregne den
risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer ved hjælp af metoderne omhandlet i
artikel 132a, kan benytte beregninger udført af en tredjepart, såfremt alle følgende
betingelser er opfyldt:
a)
tredjeparten er en af følgende:
i) depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at
CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige
værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansieringsinstitut
ii) for CIU'er, som ikke er omfattet af nr. i), CIU-administrationsselskabet,
forudsat at dette selskab opfylder kriterierne i stk. 3, litra a)
b)
c)
tredjeparten udfører beregningen ved hjælp af metoderne omhandlet i artikel
132a, stk. 1, 2 og 3
en ekstern revisor har bekræftet rigtigheden af tredjepartens beregning.
Institutter, som benytter tredjeparters beregninger, skal multiplicere den
risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, der fås ved disse beregninger, med en
faktor på 1,2.
1.
Når et institut anvender metoderne omhandlet i artikel 132a til at beregne den
risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer ("niveau 1-CIU"), og en eller flere af
niveau 1-CIU'ens underliggende eksponeringer er en eksponering i form af andele
eller aktier i en anden CIU ("niveau 2-CIU"), kan den risikovægtede værdi af
niveau 2-CIU'ens eksponeringer beregnes ved hjælp af en af de tre metoder
omhandlet i stk. 2. Instituttet kan kun bruge look-through-metoden til at beregne de
risikovægtede værdier af CIU'ers eksponeringer på niveau 3 og efterfølgende
niveauer, hvis det anvendte denne tilgang til beregningen på det foregående niveau.
I ethvert andet scenario skal det anvende fall-back-metoden.
Den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer beregnet ved hjælp af look-
through-metoden og mandatmetoden kan ikke overstige den risikovægtede værdi af
denne CIU's eksponeringer beregnet ved hjælp af fall-back-metoden."
Som artikel 132a indsættes:
"Artikel 132a
Metoder til beregning af den risikovægtede værdi af CIU'ers eksponeringer
1.
Når betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, gennemgår institutter, der har
tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer, disse
eksponeringer med henblik på at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens
eksponeringer, idet alle CIU'ens underliggende eksponeringer risikovægtes på
samme måde som disse institutters direkte besiddelser.
Når betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, kan institutter, der ikke har
85
6.
55)
2.
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer til at
anvende look-through-metoden, beregne den risikovægtede værdi af disse
eksponeringer i overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i CIU'ens mandat
og relevant lovgivning.
Med henblik på første afsnit foretager institutterne beregningerne under den
forudsætning, at CIU'en først udsætter sig for eksponeringer i det maksimale omfang,
der er tilladt ifølge dens mandat eller relevant lovgivning, gennem eksponeringer, der
medfører de højeste kapitalgrundlagskrav, og derefter fortsætter med at udsætte sig
for eksponeringer i faldende orden, indtil den maksimale samlede
eksponeringsgrænse er nået.
Institutterne foretager beregningen omhandlet i første afsnit ved hjælp af de metoder,
der er fastsat i dette kapitel, i dette afsnits kapitel 5, og i dette afsnits kapitel 6,
afdeling 3, 4 eller 5.
3.
Uanset artikel 92, stk. 3, litra d), kan institutter, der beregner den risikovægtede
værdi af en CIU's eksponeringer i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 eller
2, erstatte kapitalgrundlagskravet i relation til kreditværdijusteringsrisiko for
derivateksponeringer for denne CIU med et beløb svarende til 50 % af
eksponeringsværdien af disse eksponeringer beregnet i henhold til dette afsnits
kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5.
Uanset første afsnit kan et institut fra beregningen af kapitalgrundlagskravet i
relation til kreditværdijusteringsrisiko udelukke derivateksponeringer, som ikke ville
være underlagt dette krav, hvis instituttet havde udsat sig for disse direkte.
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere, hvordan institutter skal beregne den risikovægtede værdi af eksponeringer
omhandlet i stk. 2, hvis input, der kræves til denne beregning, ikke er tilgængeligt.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [ni måneder efter forordningens ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1093/2010."
56)
Følgende indsættes som artikel 132b:
"Artikel 132b
Undtagelser fra metoderne til beregning af den risikovægtede værdi af CIU'ers eksponeringer
5.
Fra beregningerne omhandlet i artikel 132 udelukker institutter egentlige
kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende
kapitalinstrumenter, der besiddes af en CIU, som skal fratrækkes i henhold til
henholdsvis artikel 36, stk. 1, artikel 56 og artikel 66.
Fra beregningerne omhandlet i artikel 132 kan institutter udelukke eksponeringer i
6.
86
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
form af andele eller aktier i CIU'er i den forstand, der er fastsat i artikel 150, stk. 1,
litra g) og h), i stedet for at anvende behandlingen omhandlet i artikel 133 på disse
eksponeringer."
57)
Artikel 152 affattes således:
"Artikel 152
Behandling af eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er
1.
Institutterne beregner de risikovægtede værdier af deres eksponeringer i form af
andele eller aktier i CIU'er ved at multiplicere den risikovægtede værdi af CUI'ens
eksponeringer beregnet efter de metoder, der er omhandlet i denne artikel, med den
procentdel af andele eller aktier, disse institutter besidder.
Når betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, gennemgår institutter, der har
tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer, disse
underliggende eksponeringer med henblik på at beregne den risikovægtede værdi af
CIU'ens eksponeringer, idet alle CIU'ens underliggende eksponeringer risikovægtes
på samme måde som disse institutters direkte besiddelser.
Uanset artikel 92, stk. 3, litra d), kan institutter, der beregner den risikovægtede
værdi af en CIU's eksponeringer i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 eller
2, erstatte kapitalgrundlagskravet i relation til kreditværdijusteringsrisiko for
derivateksponeringer for denne CIU med et beløb svarende til 50 % af
eksponeringsværdien af disse eksponeringer beregnet i henhold til dette afsnits
kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5.
Uanset første afsnit kan et institut fra beregningen af kapitalgrundlagskravet i
relation til kreditværdijusteringsrisiko udelukke derivateksponeringer, som ikke ville
være underlagt dette krav, hvis instituttet havde udsat sig for disse direkte.
4.
Institutter, der anvender look-through-metoden i henhold til stk. 2 og 3, og som
opfylder betingelserne for permanent delvis anvendelse i henhold til artikel 150, eller
som ikke opfylder betingelserne for at anvende metoderne omhandlet i dette kapitel
for alle eller dele af CIU'ens underliggende eksponeringer, beregner de risikovægtede
værdier af deres eksponeringer og forventede tab i overensstemmelse med følgende
principper:
a)
for eksponeringer, som tilhører aktieeksponeringsklassen i artikel 147, stk. 2,
litra e), anvender institutter den forenklede risikovægtningsmetode, som er
beskrevet i artikel 155, stk. 2
for eksponeringer, som tilhører securitiseringseksponeringsklassen, anvender
institutter den ratingbaserede metode, som er omhandlet i artikel 261
for alle andre underliggende eksponeringer
standardmetoden omhandlet i dette afsnits kapitel 2.
anvender
institutter
2.
3.
b)
c)
87
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Hvis instituttet med henblik på anvendelse af første afsnit, litra a), ikke kan sondre
mellem private equity-eksponeringer, børsnoterede eksponeringer og andre
aktieeksponeringer, skal det behandle de pågældende eksponeringer som andre
aktieeksponeringer.
5.
Når betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, kan institutter, der ikke har
tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer,
beregne den risikovægtede værdi af disse eksponeringer ved hjælp af
mandatmetoden, som er beskrevet i artikel 132a, stk. 2. For eksponeringerne nævnt i
denne artikels stk. 4, litra a), b) og c), skal institutterne imidlertid anvende de der
anførte metoder.
Med forbehold af artikel 132b, stk. 2, anvender institutter, som ikke anvender look-
through-metoden i henhold til denne artikels stk. 2 og 3, eller mandatmetoden i
henhold til denne artikels stk. 5, fall-back-metoden omhandlet i artikel 132, stk. 2.
Institutter, som ikke har tilstrækkelige data eller oplysninger til at beregne den
risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer ved hjælp af metoderne omhandlet i
stk. 2-5, kan benytte beregninger udført af en tredjepart, såfremt alle følgende
betingelser er opfyldt:
a)
tredjeparten er en af følgende:
i) depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at
CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige
værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansieringsinstitut
ii) for CIU'er, som ikke er omfattet af nr. i), CIU-administrationsselskabet,
forudsat at dette selskab opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a)
b)
for andre eksponeringer end de eksponeringer, der er nævnt i stk. 4, litra a), b)
og c), foretager tredjeparten beregningen ved hjælp af den metode, der er
beskrevet i artikel 132a, stk. 1
for andre eksponeringer, der er nævnt i stk. 4, litra a), b) og c), foretager
tredjeparten beregningen ved hjælp af de der omhandlede metoder
en ekstern revisor har bekræftet rigtigheden af tredjepartens beregning.
6.
7.
c)
d)
Institutter, som benytter tredjeparters beregninger, skal multiplicere den
risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, der fås ved disse beregninger, med en
faktor på 1,2.
8.
58)
59)
Med henblik på denne artikel finder bestemmelserne i artikel 132, stk. 5 og 6, og
artikel 132b anvendelse."
Artikel 201, stk. 1, litra h), affattes således:
"h) kvalificerende centrale modparter".
Som artikel 204a indsættes:
88
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
"Artikel 204a
Anerkendte typer aktiederivater
1.
Institutterne kan kun anvende aktiederivater, som er total return swaps eller i
økonomisk henseende kan sidestilles hermed, som anerkendt kreditrisikoafdækning
til intern afdækning.
Hvis et institut køber kreditafdækning i form af en "total return swap" og registrerer
de modtagne nettobetalinger fra dette instrument som nettoindkomst, men ikke
registrerer modgående fald i værdien af det aktiv, der afdækkes, enten gennem
nedsættelse dagsværdien eller ved tillæg til reserver, kan nævnte kreditafdækning
ikke anerkendes.
2.
Hvis et institut benytter et aktiederivat til intern afdækning, skal den kreditrisiko, der
lægges over på handelsbeholdningen, overføres til en eller flere tredjeparter, for at
kreditrisikoafdækningen kan anerkendes med henblik på dette kapitel.
Hvis intern afdækning foretages i overensstemmelse med første afsnit, og kravene i
dette kapitel er opfyldt, anvender institutterne reglerne i afdeling 4-6 i dette kapitel til
beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab i
forbindelse med erhvervelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning."
60)
Artikel 223 ændres således:
a)
Stk. 3, sidste afsnit, affattes således:
"For transaktioner i OTC-derivater beregner institutter, som anvender den metode,
der er omhandlet i kapitel 6, afdeling 6, E
VA
som følger:
����
��������
= ����".
b)
Stk. 5, sidste afsnit, affattes således:
"For transaktioner i OTC-derivater skal institutter, som anvender den metode, der er
omhandlet i dette afsnits kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5, tage hensyn til de
risikobegrænsende virkninger af sikkerheden i overensstemmelse med
bestemmelserne i disse afdelinger."
61)
Artikel 272, nr. 6) og 12), affattes således:
"6) "risikoafdækningsgruppe": en gruppe transaktioner i en nettinggruppe, for
hvilken fuld eller delvis modregning tillades med henblik på at fastsætte den
potentielle fremtidige eksponering ifølge de metoder, der er omhandlet i afdeling 3
eller 4 i dette kapitel
12) "aktuel markedsværdi" (Current Market Value, "CMV"): som defineret i
afdeling 3-5 i dette kapitel, nettomarkedsværdien af alle transaktioner i en
nettinggruppe brutto sikkerhedsstillelse eller stillet sikkerhed, hvor CMV beregnes
ud fra såvel positive og negative markedsværdier".
62)
I artikel 272 indsættes følgende nr. 7a) og 12a):
"7a) "envejsmargenaftale": en margenaftale, hvorefter et institut skal stille
variationsmargener over for en modpart, men ikke har ret til at modtage en
variationsmargen fra denne modpart, eller omvendt".
89
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
"12a) "NICA" eller "net independent collateral amount": summen af den
volatilitetsjusterede værdi af nettosikkerhedsstillelse til eller fra den fastsatte netting,
bortset fra variationsmargen".
63)
Artikel 273 ændres således:
a)
Stk. 1 affattes således:
"1. Institutterne beregner eksponeringsværdien af de kontrakter, der er opført i
bilag II på baggrund af en af de metoder, der er beskrevet i afdeling 3-6 i dette
kapitel i overensstemmelse med denne artikel.
Et institut, der ikke opfylder betingelserne i artikel 273a, stk. 2, må ikke anvende den
metode, der er omhandlet i afdeling 4 i dette kapitel. Et institut, der ikke opfylder
betingelserne i artikel 273a, stk. 3, må ikke anvende den metode, der er omhandlet i
afdeling 5 i dette kapitel.
Et institut må ikke anvende metoden i afdeling 5 i dette kapitel til at ansætte
eksponeringsværdien for de kontrakter, der er nævnt i bilag II, punkt 3.
Institutterne må permanent anvende de metoder, der er beskrevet i afdeling 3-6 i
dette kapitel, sideløbende inden for en koncern. Et enkelt institut må ikke permanent
sideløbende anvende de metoder, der er beskrevet i afdeling 3-6 i dette kapitel."
b)
Stk. 6, 7, 8 og 9 affattes således:
"6. Eksponeringsværdien for en given modpart i alle metoderne i afdeling 3-6 i dette
kapitel svarer til summen af eksponeringsværdierne, der er beregnet for hver
nettinggruppe med den pågældende modpart.
Uanset første afsnit beregnes eksponeringsværdien, når en margenaftale gælder for
flere nettinggrupper med denne modpart, og instituttet anvender en af metoderne
fastsat i afdeling 3 og 6 i dette kapitel til at beregne eksponeringsværdien for disse
nettinggrupper, i overensstemmelse med den pågældende afdeling.
For en given modpart vil eksponeringsværdien for en given nettinggruppe af OTC-
derivatinstrumenter i bilag II beregnet i overensstemmelse med dette kapitel svare til
den største af nul og differencen mellem summen af eksponeringsværdier for alle
nettinggrupper med modparten og summen af CVA for den pågældende modpart,
som instituttet har indregnet som en nedskrivning. Kreditværdijusteringerne beregnes
uden en eventuel modsvarende debetværdijustering, der kan henføres til firmaets
egen kreditrisiko, og som allerede er udeladt af kapitalgrundlaget i henhold til artikel
33, stk. 1, litra c).
7. Ved beregningen af eksponeringsværdien ved hjælp af metoderne i afdeling 3-5 i
dette kapitel kan institutter behandle to OTC-derivatkontrakter, der indgår i den
samme nettingaftale, som er fuldt overensstemmende, som om de var én kontrakt
med en notionel hovedstol på nul.
Med henblik på første afsnit er to OTC-derivatkontrakter fuldt overensstemmende,
hvis de opfylder alle følgende betingelser:
a)
b)
c)
deres risikopositioner er modsatte
deres egenskaber, bortset fra handelsdatoen, er identiske
deres pengestrømme udligner hinanden fuldt ud.
90
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
8. Institutterne fastsætter eksponeringsværdien for eksponeringer, der skyldes
terminsforretninger, ved at bruge metoderne i afdeling 3-6 i dette kapitel, uanset
hvilken metode instituttet har valgt til at beregne OTC-derivater og
genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller
råvarer og margenlån. Ved beregning af kapitalgrundlagskrav for terminsforretninger
kan et institut, der anvender den metode, som er beskrevet i kapitel 3, anvende
risikovægtene i henhold til den metode, der er beskrevet i kapitel 2, permanent og
uanset disse positioners væsentlighed.
9. For så vidt angår metoderne i afdeling 3-6 i dette kapitel behandler institutterne
transaktioner, hvor specifikke "wrong way"-risici er identificeret i henhold til artikel
291."
64)
Følgende indsættes som artikel 273a og artikel 273b:
"Artikel 273a
Betingelser for anvendelse af forenklede metoder til beregning af eksponeringsværdien
1.
Et institut kan beregne eksponeringsværdien af derivatpositioner i overensstemmelse
med metoden i afdeling 4, såfremt omfanget af dets balanceførte og ikkebalanceførte
derivataktiviteter er lig med eller ikke overstiger følgende tærskler ifølge en
månedlig vurdering:
a)
b)
10 % af instituttets samlede aktiver
150 mio. EUR.
Med henblik på dette stykke beregner institutter omfanget af deres balanceførte og
ikkebalanceførte derivataktiviteter på en bestemt dato ved at indregne alle deres
derivatpositioner bortset fra kreditderivater, der anses for interne risikoafdækninger
af eksponeringer mod kreditrisici uden for handelsbeholdningen.
2.
Et institut kan beregne eksponeringsværdien af rente-, valuta- og
guldderivatpositioner i overensstemmelse med metoden i afdeling 5, såfremt
omfanget af dets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter er lig med eller
ikke overstiger følgende tærskler ifølge en månedlig vurdering:
a)
b)
5 % af instituttets samlede aktiver
20 mio. EUR
Med henblik på dette stykke beregner institutter omfanget af deres balanceførte og
ikkebalanceførte derivataktiviteter på en bestemt dato ved at indregne alle deres
derivatpositioner omhandlet i bilag II, afsnit 1 og 2.
3.
Med henblik på stk. 1 og 2 beregner institutter omfanget af deres balanceførte og
ikkebalanceførte derivataktiviteter på en bestemt dato i overensstemmelse med
følgende krav:
a)
Derivatpositioner ansættes til deres markedspris på denne bestemte dato. Hvis
markedsprisen for en position ikke er tilgængelig på denne dato,
værdiansættes positionen til den seneste markedsværdi.
91
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
b)
4.
lange positioners absolutte værdi og korte positioners absolutte værdi
adderes.
Institutterne underretter de kompetente myndigheder om de metoder fastsat i afdeling
4 eller 5 i dette kapitel, som de anvender eller ophører med at anvende til at beregne
eksponeringsværdien af deres derivatpositioner
Institutterne må ikke indgå en derivattransaktion alene for at overholde en af
betingelserne i stk. 1 og 2 i den månedlige vurdering.
5.
Artikel 273b
Manglende overholdelse af betingelserne for at anvende forenklede metoder til beregning af
eksponeringsværdien af derivater
1.
2.
Et institut, der ikke længere opfylder en af betingelserne i artikel 273a, stk. 1,
underretter straks den kompetente myndighed.
Et institut ophører med at anvende artikel 273a, stk. 1 eller 2, senest tre måneder
efter en af følgende hændelser:
a)
b)
3.
instituttet opfylder ingen af betingelserne i artikel 273a, stk. 1 eller 2, i tre
fortløbende måneder
instituttet opfylder ingen af betingelserne i artikel 273a, stk. 1 eller 2, i mere
end seks ud af de sidste 12 måneder.
Når et institut ophører med at anvende artikel 273a, stk. 1 eller 2, kan det kun
beregne eksponeringsværdien af dets derivatpositioner ved hjælp af metoderne i
afdeling 4 eller 5 i dette kapitel, når det over for den kompetente myndighed har
godtgjort, at alle betingelserne i artikel 273a, stk. 1 eller 2, er blevet opfyldt i en
uafbrudt periode på et år."
65)
Tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, affattes således:
"A
FDELING
3
S
TANDARDMETODEN FOR MODPARTSKREDITRISIKO
Artikel 274
Eksponeringsværdi
1.
Et institut kan beregne en fælles eksponeringsværdi på nettinggruppeniveau for alle
de transaktioner, der er omfattet af en kontraktlig nettingaftale, hvis alle følgende
betingelser er opfyldt:
a)
b)
c)
nettingaftalen tilhører en af de typer kontraktlige nettingaftaler, der er
omhandlet i artikel 295
nettingaftalen er anerkendt af
overensstemmelse med artikel 296
de
kompetente
myndigheder
i
instituttet har opfyldt forpligtelserne i artikel 297 for så vidt angår
nettingaftalen.
92
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Hvis en af disse betingelser ikke er opfyldt, behandler instituttet hver transaktion,
som om den var en separat nettinggruppe.
2.
Institutterne beregner eksponeringsværdien af en nettinggruppe ved hjælp af
standardmetoden for modpartskreditrisiko på følgende måde:
Exposure value = α * (RC+PFE)
hvor:
RC
α
3.
=
=
genanskaffelsesomkostninger beregnet i henhold til artikel 275
den potentielle fremtidige eksponering beregnet i henhold til artikel 278
1,4.
PFE =
4.
5.
Eksponeringsværdien af en nettinggruppe, der er omfattet af en kontraktlig
margenaftale, kan ikke oversige eksponeringsværdien af den samme nettinggruppe,
som ikke er omfattet af nogen form for margenaftale.
Hvis flere margenaftaler finder anvendelse på den samme nettinggruppe, fordeler
institutter hver margenaftale til den gruppe af transaktioner i nettinggruppen, som
denne margenaftale kontraktligt finder anvendelse på, og beregner en
eksponeringsværdi særskilt for hver af disse grupperede transaktioner.
Institutterne kan fastsætte eksponeringsværdien af en nettinggruppe, der opfylder alle
følgende betingelser, til nul:
a)
b)
c)
d)
nettinggruppen består alene af solgte optioner
nettinggruppens aktuelle markedsværdi er altid negativ
instituttet har på forhånd modtaget præmien for alle optioner, der indgår i
nettinggruppen, som garanti for opfyldelsen af kontrakterne
nettinggruppen er ikke omfattet af en margenaftale.
6.
I en nettinggruppe erstatter institutter en transaktion, som er en lineær kombination af
købte eller solgte call- eller put-optioner, med alle de enkelte optioner, der udgør
denne lineære kombination, set som en enkelt transaktion, med henblik på at beregne
eksponeringsværdien of nettinggruppen i overensstemmelse med denne afdeling.
Artikel 275
Genanskaffelsesomkostninger
1.
Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne ("RC") for nettinggrupper,
som ikke er omfattet af en margenaftale, efter følgende formel:
�������� = ������������ {������������ − ����������������, 0}
2.
Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for enkelte nettinggrupper,
som er omfattet af en margenaftale, efter følgende formel:
93
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
�������� = ������������ {������������ − �������� − ����������������, �������� + ������������ − ����������������, 0}
hvor:
VM
=
den volatilitetsjusterede værdi af nettovariationsmargenen, der
regelmæssigt modtages eller stilles af nettinggruppen med henblik på at begrænse
ændringer af nettinggruppens CMV
TH
=
den margentærskelværdi, der gælder for nettinggruppen i
henhold til margenaftalen, under hvilken instituttet ikke kan kræve
sikkerhedsstillelse
MTA
=
det mindste overførselsbeløb, der finder anvendelse på
nettinggruppen i henhold til margenaftalen.
3.
Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for flere nettinggrupper, som
er omfattet af en margenaftale, efter følgende formel:
�������� = ������������ {∑ ������������{������������
����
, 0} − ������������ {��������
��������
+ ����������������
��������
, 0}, 0}
����
+ ������������ {∑ ������������{������������
����
, 0} − ������������{��������
��������
+ ����������������
��������
, 0}, 0}
����
hvor:
i
CMV
i
VM
MA
=
indekset for de nettinggrupper, der er omfattet af den enkelte
margenaftale
=
CMV for nettinggruppen "i";
=
summen af den volatilitetsjusterede værdi af sikkerhed, der
regelmæssigt modtages eller stilles af flere nettinggrupper med henblik på at
begrænse ændringer af deres CMV
=
summen af den volatilitetsjusterede værdi af sikkerhed, der
regelmæssigt modtages eller stilles af flere nettinggrupper, bortset fra VM
MA
.
NICA
MA
Med henblik på første afsnit kan NICA
MA
beregnes på handelsniveau, på
nettinggruppeniveau eller på niveauet for alle de nettinggrupper, der er omfattet af
margenaftalen, afhængigt af det niveau, hvorpå margenaftalen finder anvendelse.
Artikel 276
Anerkendelse og behandling af sikkerhed
1.
Med henblik på denne afdeling beregner institutterne størrelsen af sikkerheden for
VM, VM
MA,
NICA and NICA
MA
, ud fra alle følgende krav:
a)
b)
når alle transaktioner i en nettinggruppe indgår i handelsbeholdningen,
anerkendes kun sikkerhed, der er anerkendt i henhold til artikel 299
når en nettinggruppe indeholder mindst én transaktion, der er uden for
handelsbeholdningen, anerkendes kun sikkerhed, der er anerkendt i henhold
til artikel 197
sikkerhed fra en modpart anerkendes med et plus, og sikkerhed til en modpart
anerkendes med et minus
94
c)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
d)
den volatilitetsjusterede værdi af enhver type stillet eller modtaget sikkerhed
beregnes i overensstemmelse med artikel 223. Med henblik på denne
beregning anvender institutter ikke den metode, der er beskrevet i artikel 225
den samme sikkerhedspost medtages ikke samtidig i både VM og NICA
den samme sikkerhedspost medtages ikke samtidig i både VM
MA
og NICA
MA
sikkerhed til en modpart, der er adskilt fra denne modparts aktiver, og som
følgelig er konkursbeskyttet i tilfælde af denne modparts misligholdelse eller
insolvens, medtages ikke i beregningen af NICA og NICA
MA
.
e)
f)
g)
2.
Ved beregningen af den volatilitetsjusterede værdi af stillet sikkerhed omhandlet i
stk. 1, litra d), erstatter institutter formlen i artikel 223, stk. 2, med følgende formel:
����
��������
= ���� ∙ (1 + ����
����
+ ����
��������
)
3.
Med henblik på stk. 1, litra d), fastsætter institutter den likvidationsperiode, der er
relevant for beregningen af den volatilitetsjusterede værdi af modtaget eller stillet
sikkerhed i overensstemmelse med en af følgende tidshorisonter:
a)
b)
for nettinggrupper omhandlet i artikel 276, stk. 1, er tidshorisonten et år
for nettinggrupper omhandlet i artikel 276, stk. 2 og 3, er tidshorisonten den
risikoperiode, margenaftalen dækker, jf. artikel 279d, stk. 1, litra b).
Artikel 277
Fordeling af transaktioner til risikokategorier
1.
Institutterne fordeler hver transaktion i en nettinggruppe til en af følgende seks
risikokategorier med henblik på at fastlægge nettinggruppens potentielle fremtidige
eksponering omhandlet i artikel 278:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
2.
renterisiko
valutakursrisiko
kreditrisiko
aktierisiko
råvarerisiko
andre risici.
3.
Institutterne foretager fordelingen omhandlet i stk. 1 på grundlag af den primære
risikofaktor for transaktionen. For andre transaktioner end de i stk. 3 omhandlede er
den primære risikofaktor den eneste væsentlige risikofaktor for en derivatposition.
Fra [denne forordnings anvendelsesdato] er den primære risikofaktor for en
derivattransaktion, der indgår i handelsbeholdningen, for hvilken et institut anvender
de metoder, der er fastlagt i kapitel 1a eller 1b til at beregne kapitalgrundlagskravene
95
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
4.
i relation til markedsrisiko, den risikofaktor, der er forbundet med den højeste
absolutte følsomhed blandt alle følsomhederne for denne transaktion beregnet i
overensstemmelse med kapitel 1b i afsnit IV.
Uanset stk. 1 og 2 skal institutter anvende følgende krav, når de fordeler
transaktioner til de risikokategorier, der er anført i stk. 1:
g)
h)
når den primære risikofaktor for en transaktion er inflationsbestemt, fordeler
institutterne transaktionen til kategorien for renterisiko
når den primære risikofaktor for en transaktion er klimabestemt, fordeler
institutterne transaktionen til kategorien for råvarerisiko.
5.
6.
Uanset stk. 2 fordeler institutterne derivattransaktioner, som har mere end en
væsentlig risikofaktor, til mere end en risikokategori. Når alle de væsentlige
risikofaktorer for en af disse transaktioner tilhører den samme risikokategori, fordeler
institutterne kun denne transaktion til denne risikokategori én gang baseret på den
væsentligste af disse risikofaktorer. Når de væsentlige risikofaktorer for en af disse
transaktioner tilhører forskellige risikokategorier, fordeler institutterne denne
transaktion én gang til hver risikokategori, for hvilken transaktionen har mindst én
væsentlig risikofaktor baseret på de væsentligste risikofaktorer i denne
risikokategori.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på i
yderligere detaljer at præcisere:
a)
b)
en metode til at identificere den eneste væsentlige risikofaktor for andre
transaktioner end de i stk. 3 omhandlede
en metode til at identificere transaktioner med mere end en væsentlig
risikofaktor og til at identificere den væsentligste af disse risikofaktorer med
henblik på anvendelse af stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 277a
Risikoafdækningsgrupper
1.
Institutterne fastlægger de relevante risikoafdækningsgrupper for hver risikokategori
tilknyttet en nettinggruppe og tildeler hver transaktion til disse
risikoafdækningsgrupper i overensstemmelse med følgende:
a)
transaktioner, der er fordelt til kategorien for renterisiko, tildeles kun den
samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres risikofaktor er angivet i den
samme valuta
96
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
b)
transaktioner, der er fordelt til kategorien for valutakursrisiko, tildeles kun
den samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres risikofaktor er angivet i det
samme valutapar
alle transaktioner, der er fordelt til kategorien for kreditrisiko, tildeles den
samme risikoafdækningsgruppe
alle transaktioner, der er fordelt til kategorien for aktierisiko, tildeles den
samme risikoafdækningsgruppe
transaktioner, der er fordelt til kategorien for råvarerisiko, tildeles en af
følgende fem risikoafdækningsgrupper afhængigt af karakteren af deres
primære risikofaktor:
i) energi
ii) metaller
iii) landbrugsvarer
iv) klimaforhold
v) andre råvarer
c)
d)
e)
f)
transaktioner, der er fordelt til kategorien for andre risici, tildeles kun den
samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor er identisk.
Med henblik på litra a) tildeles transaktioner, der er fordelt til kategorien for
renterisiko, hvis primære risikofaktor er inflationsbestemt, andre separate
risikoafdækningsgrupper end de risikoafdækningsgrupper, som er fastlagt for
transaktioner, der er fordelt til kategorien for renterisiko, hvis primære risikofaktor er
inflationsbestemt.
Disse
transaktioner
tildeles
kun
den
samme
risikoafdækningsgruppe, hvis deres risikofaktor er angivet i den samme valuta.
2.
Uanset stk. 1 fastlægger institutterne særskilte individuelle risikoafdækningsgrupper i
hver risikokategori for følgende transaktioner:
a)
transaktioner, for hvilke den primære risikofaktor er enten markedsbestemt
volatilitet eller en risikofaktors realiserede volatilitet eller korrelationen
mellem to risikofaktorer
transaktioner, for hvilke den primære risikofaktor er forskellen mellem to
risikofaktorer fordelt til den samme risikokategori, eller transaktioner, som
består af to betalingselementer angivet i den samme valuta, og for hvilke en
risikofaktor fra den samme risikokategori for den primære risikofaktor er
indeholdt i det andet betalingselement end det, der indeholder den primære
risikofaktor.
b)
Med henblik på litra a) i første afsnit tildeler institutterne kun transaktioner til den
samme risikoafdækningsgruppe i den relevante risikokategori, hvis deres primære
risikofaktor er identisk.
Med henblik på litra b) i første afsnit tildeler institutterne kun transaktioner til den
samme risikoafdækningsgruppe i den relevante risikokategori, hvis risikofaktorparret
97
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0098.png
i disse transaktioner som omhandlet i litra b) er identisk, og der er positiv korrelation
mellem de to risikofaktorer, der er indeholdt i parret. Ellers tildeler institutterne
transaktioner omhandlet i litra b) til en af de risikoafdækningsgrupper, der er
etableret i henhold til stk. 1, på grundlag af kun en af de to risikofaktorer, der er
omhandlet i litra b).
3.
Institutterne meddeler efter anmodning fra de kompetente myndigheder det antal
risikoafdækningsgrupper, der er etableret i henhold til stk. 2 for hver risikokategori,
den primære risikofaktor eller parret af risikofaktorer for hver af disse
risikoafdækningsgrupper og antallet af transaktioner i hver af disse
risikoafdækningsgrupper.
Artikel 278
Potentiel fremtidig eksponering
1.
Institutterne beregner en nettinggruppes potentielle fremtidige eksponering ("PFE")
på følgende måde:
������������ = ���������������������������������������� ∗ ∑ ��������������������
(a)
a
hvor:
a
=
indekset for de risikokategorier, der er medtaget i beregningen af
nettinggruppens potentielle fremtidige eksponering
AddOn
(a)
280a-280f
multiplier
=
=
tillægget for risikokategorien "a" beregnet i henhold til artikel
multiplikatorfaktoren beregnet efter formlen omhandlet i stk. 3.
Med henblik på denne beregning medtager institutterne tillægget for en bestemt
risikokategori i beregningen af en nettinggruppes potentielle fremtidige eksponering,
når mindst én af nettinggruppens transaktioner er blevet fordelt til denne
risikokategori.
2.
Den potentielle fremtidige eksponering for flere nettinggrupper, der er omfattet af en
margenaftale, jf. artikel 275, stk. 3, beregnes som summen af alle individuelle
nettinggrupper, såfremt de ikke var omfattet af nogen form for margenaftale.
Med henblik på stk. 1 beregnes multiplikatorfaktoren på følgende måde:
1 �������� ���� ≥ 0
����
���������������������������������������� = {
������������ {1, ��������������������
����
+ (1 − ��������������������
����
) ∙ ������������ ( )}
��������ℎ������������������������
����
hvor:
Floor
m
y
z
=
98
=
5%
=
2 ∗ (1 − ��������������������
����
) ∗ ∑
����
��������������������
(����)
3.
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0099.png
������������ − ����������������
{ ������������ − �������� − ����������������
������������
����
− ����������������
����
for risikoafdækningsgrupper
omhandlet i artikel
275,
stk.
1
for risikoafdækningsgrupper
omhandlet i artikel
275,
stk.
2
for risikoafdækningsgrupper
omhandlet i artikel
275,
stk.
3
NICA
i
=
NICA beregnet for kun transaktioner i nettinggruppen "i".
NICA
i
beregnes på handelsniveau eller nettinggruppeniveau afhængigt af
margenaftalen.
Artikel 279
Beregning af risikoposition
Med henblik på beregning af det tillæg for risikokategori, der er omhandlet i artikel 280a-280f,
beregner institutterne risikopositionen for hver transaktion i en nettinggruppe på følgende måde:
������������������������������������������������ = ���� ∙ ������������������������ ∙ ��������
hvor:
δ
279a
=
tilsynsdelta for transaktionen beregnet efter formlen i artikel
transaktionens justerede notionelle værdi beregnet i henhold til
løbetidsfaktoren for transaktionen beregnet efter formlen i
Artikel 279a
AdjNot
=
artikel 279b
MF
=
artikel 279c.
Tilsynsdelta
1.
Instituttet beregner tilsynsdelta (δ) på følgende måde:
a)
For call- og put-optioner, der giver optionskøberen ret til at købe eller sælge
et underliggende instrument til en positiv pris på en enkelt dato i fremtiden,
benytter institutterne følgende formel, såfremt disse optioner ikke er fordelt til
kategorien for renterisiko:
���� = ���������������� ∗ ���� (���������������� ∗
ln(����⁄���� ) + 0.5 ∗ ����
2
∗ ����
���� ∗ √����
)
hvor:
sign
=
{
−1 hvis
transaktionen
er en
put-option
+1 hvis
transaktionen
er en
call-option
hvis
transaktionen
er en købt option
hvis
transaktionen
er en solgt option
type
=
−1
{
+1
N(x)
=
den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret
normalfordelt stokastisk variabel (dvs. sandsynligheden for, at en normalfordelt
stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre end eller lig med
x)
P
=
spot- eller terminsprisen for det underliggende instrument
99
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0100.png
vedrørende optionen
K
=
strikeprisen for optionen
T
=
udløbsdatoen for optionen, som er den eneste fremtidige dato,
hvor optionen kan udøves. Udløbsdatoen udtrykkes i år ved hjælp af den relevante
bankdagskonvention.
σ
=
den tilsynsbaserede volatilitet for optionen fastlagt i
overensstemmelse med tabel 1 på grundlag af risikokategorien for transaktionen og
karakteren af det underliggende instrument vedrørende optionen.
Tabel 1
Risikokategori
Valuta
Underliggende
instrument
Alle
Single
Kredit
Tilsynsbaseret
volatilitet
15 %
name-
100 %
instrument
Multiple
names-
80 %
instrument
Single
Aktie
name-
120 %
instrument
Multiple
names-
75 %
instrument
Elektricitet
Råvare
Andre
150 %
råvarer
(ekskl.
70 %
elektricitet)
150 %
Andre
Alle
Et institut, der anvender terminsprisen for det underliggende instrument vedrørende
en option, sikrer, at:
i) terminsprisen er i overensstemmelse med optionens karakteristika
ii) terminsprisen er beregnet med en relevant rente, som er gældende på
indberetningsdatoen
iii) terminsprisen integrerer det underliggende instruments forventede pengestrømme
inden optionens udløb.
b)
For trancher af en syntetisk securitisering benytter institutterne følgende
formel:
100
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0101.png
���� = ���������������� ∗
15
(1 + 14 ∗ ����) ∗ (1 + 14 ∗ ����)
hvor:
+1 hvis kreditafdækning er opnået ved transaktionen
sign
=
{
−1 hvis kreditafdækning er ydet ved transaktionen
A
D
c)
=
=
tranchens attachment point
tranchens detachment point.
For transaktioner, der ikke er omhandlet i litra a) eller b), benytter institutter
følgende tilsynsdelta:
���� = {
2.
+1 ℎ������������ ���������������������������������������������������� �������� ��������
lang position i den primære risikofaktor
−1 ℎ������������ ���������������������������������������������������� �������� �������� kort
position i den primære risikofaktor
Med henblik på denne afdeling indebærer en lang position i den primære
risikofaktor, at transaktionens markedsværdi stiger, når værdien af den primære
risikofaktor stiger, og en kort position i den primære risikofaktor indebærer, at
transaktionens markedsværdi falder, når værdien af den primære risikofaktor stiger.
For transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er en lang position en transaktion,
for hvilken tegnet på den primære risikofaktors følsomhed er positivt, og en kort
position er en transaktion, for hvilken tegnet på den primære risikofaktors følsomhed
er negativt. For andre transaktioner end de i artikel 277, stk. 3, omhandlede, afgør
institutter, om disse transaktioner er lange eller korte positioner i den primære
risikofaktor, ud fra objektive oplysninger om disse transaktioners struktur eller
formål.
3.
4.
Institutterne afgør, om en transaktion med mere end én væsentlig risikofaktor er en
lang position eller en kort position i hver af de væsentlige risikofaktorer ved hjælp af
den metode, der anvendes for den primære risikofaktor i stk. 2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere:
a)
den formel, som institutter skal anvende til at beregne tilsynsdelta for call- og
put-optioner fordelt til kategorien for renterisiko, som er forenelig med
markedsbetingelser, hvor renter kan være negative, og den tilsynsbaserede
volatilitet, der kan anvendes til denne formel
hvilke objektive oplysninger vedrørende en transaktions struktur og formål
institutter skal bruge til at afgøre, om en transaktion, der ikke er omhandlet i
artikel 277, stk. 2, er en lang eller kort position i dens primære risikofaktor.
b)
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
101
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0102.png
Artikel 279b
Justeret notionel værdi
1.
Institutterne beregner den justerede notionelle værdi på følgende måde:
a)
For transaktioner, der er fordelt til kategorien for renterisiko eller kreditrisiko,
beregner institutterne den justerede notionelle værdi som produktet af
derivatkontraktens notionelle værdi multipliceret med faktoren for
tilsynsvarighed, der beregnes på følgende måde:
�������������������������������������������� �������������������������������� ������������������������ =
hvor:
R
=
den tilsynsbaserede diskonteringssats R = 5 %
S
=
startdatoen, som er den dato, hvor en transaktion begynder at fastsætte
eller foretage betalinger bortset fra betalinger vedrørende udveksling af sikkerhed
under en margenaftale. Hvis transaktionen allerede har fastsat eller foretaget
betalinger på indberetningsdatoen, er startdatoen 0. Startdatoen udtrykkes i år ved
hjælp af den relevante bankdagskonvention.
Hvis en transaktion har en eller flere fremtidige datoer, hvor instituttet eller
modparten kan beslutte at bringe transaktionen til ophør inden dens kontraktlige
forfaldstid, er startdatoen lig med den tidligste af følgende:
i) den dato eller den tidligste af flere fremtidige datoer, hvor instituttet eller
modparten kan beslutte at bringe transaktionen til ophør inden dens
kontraktlige forfaldstid
ii) den dato, hvor en transaktion begynder at fastsætte eller foretage betalinger
bortset fra betalinger vedrørende udveksling af sikkerhed under en
margenaftale.
Hvis en transaktion har et finansielt instrument som det underliggende instrument,
der kan give anledning til kontraktlige forpligtelser ud over de forpligtelser, der
følger af transaktionen, fastsættes startdatoen for transaktionen på grundlag af den
tidligste dato, hvor det underliggende instrument begynder at fastsætte eller foretage
betalinger.
E
=
slutdatoen, som er den dato, hvor værdien af den sidste aftalte betaling i
en transaktion udveksles mellem instituttet og modparten. Slutdatoen udtrykkes i år
ved hjælp af den relevante bankdagskonvention.
Hvis en transaktion har et finansielt instrument som det underliggende instrument,
der kan give anledning til kontraktlige forpligtelser ud over de forpligtelser, der
følger af transaktionen, fastsættes slutdatoen for transaktionen på grundlag af den
sidste aftalte betaling af det underliggende instrument vedrørende transaktion.
b)
For transaktioner, der er fordelt til kategorien for valutakursrisiko, beregner
institutterne den justerede notionelle værdi på følgende måde:
i) hvis transaktionen består af ét betalingselement, er den justerede
notionelle værdi derivatkontraktens fiktive værdi
������������(−���� ∙ ����) − ������������(−���� ∙ ���� )
����
102
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
ii) hvis transaktionen består af to betalingselementer, og det ene
betalingselements notionelle værdi er angivet i instituttets
indberetningsvaluta, er den justerede notionelle værdi det andet
betalingselements notionelle værdi
iii) hvis transaktionen består af to betalingselementer, og begge
betalingselementers notionelle værdi er angivet i en anden valuta end
instituttets indberetningsvaluta, er den justerede notionelle værdi den
største af de to betalingselementers notionelle værdier, efter at disse
værdier er konverteret til instituttets indberetningsvaluta til den
gældende spotkurs.
c)
For transaktioner, der er fordelt til kategorien for aktierisiko eller
råvarerisiko, beregner institutterne den justerede notionelle værdi som
produktet af markedsprisen for en enhed af det underliggende instrument
vedrørende transaktionen multipliceret med antallet af enheder i det
underliggende instrument vedrørende transaktionen.
Institutterne anvender den notionelle værdi som den justerede notionelle værdi,
når en transaktion, der er fordelt til kategorien for aktierisiko eller råvarerisiko,
kontraktligt udtrykkes som en notionel værdi og ikke som antallet af enheder i
det underliggende instrument.
2.
Institutterne fastlægger den notionelle værdi af eller antallet af enheder i det
underliggende instrument med henblik på at beregne den justerede notionelle værdi
af en transaktion, jf. stk. 1, på følgende måde:
a)
hvis den notionelle værdi af eller antallet af enheder i det underliggende
instrument vedrørende en transaktion først fastsættes på dens kontraktlige
forfaldstidspunkt:
i) for bestemmende notionelle værdier af eller antal enheder i det
underliggende instrument er den notionelle værdi det vægtede
gennemsnit af alle bestemmende elementer af notionelle værdier af
eller antal enheder i det underliggende instrument indtil transaktionens
kontraktlige forfaldstidspunkt, hvor vægten er den del af perioden, hvor
hvert element af den notionelle værdi finder anvendelse
ii) for stokastiske notionelle værdier af og antal enheder i det
underliggende instrument er den notionelle værdi den værdi, der fås ved
at fastsætte den aktuelle markedsværdi i formlen for beregning af de
fremtidige markedsværdier
b)
for binære og digitale optioner er den notionelle værdi den største værdi af de
mulige tilstande for optionens afkast ved optionens udløb.
Hvis en mulig tilstand for optionens afkast er stokastisk, anvender instituttet,
uanset første afsnit, den metode, der er beskrevet i litra a), nr. ii), til at fastsætte
værdien af den notionelle værdi
c)
for kontrakter, der indebærer flere udvekslinger af den notionelle værdi,
103
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0104.png
multipliceres den notionelle værdi med antallet af resterede betalinger, der
mangler at blive effektueret ifølge kontrakterne
d)
for kontrakter, der indebærer multiplikation af pengestrømsbetalinger eller
multiplikation af kontraktens underliggende, justeres den notionelle værdi af
instituttet, så der tages hensyn til multiplikationens virkninger på disse
kontrakters risikostruktur.
3.
Institutterne konverterer en transaktions justerede notionelle værdi til deres
indberetningsvaluta til den gældende spotkurs, hvis den justerede notionelle værdi
beregnes i henhold til denne artikel ud fra en kontraktlig notionel værdi af eller en
markedspris på antallet af enheder i det underliggende instrument angivet i en anden
valuta.
Artikel 279c
Løbetidsfaktor
1.
Institutterne beregner løbetidsfaktoren ("MF") på følgende måde:
a)
For transaktioner, der indgår i nettinggrupper som omhandlet i artikel 275,
stk. 1, anvender institutterne følgende formel:
�������� = √������������{������������{����, 10/������������������������������������������������������������}, 1}
hvor:
M
=
transaktionens restløbetid, som er lig med det tidsrum,
der medgår til at opfylde alle kontraktlige forpligtelser i forbindelse med
transaktionen. Enhver optionalitet i en derivatkontrakt anses i den henseende for en
kontraktlig forpligtelse. Restløbetiden udtrykkes i år ved hjælp af den relevante
bankdagskonvention.
Hvis en transaktion har en anden derivatkontrakt som underliggende instrument, der
kan give anledning til yderligere kontraktlige forpligtelser ud over de kontraktlige
forpligtelser, der følger af transaktionen, er restløbetiden for transaktionen det
tidsrum, der medgår til at opfylde alle kontraktlige forpligtelser i forbindelse med det
underliggende instrument.
OneBusinessYear =
bankdagskonvention.
b)
et år udtrykt i bankdage ved hjælp af den relevante
For transaktioner, der indgår i nettinggrupper, jf. artikel 275, stk. 2 og 3,
defineres løbetidsfaktoren som:
3
����������������
�������� = √
2 ������������������������������������������������������������
hvor:
MPOR
=
margenrisikoperioden for nettinggruppen fastsat i
henhold til artikel 285, stk. 2-5.
Når margenrisikoperioden fastsættes for transaktioner mellem en kunde og et
clearingmedlem, erstatter et institut, der fungerer som kunde eller clearingmedlem,
104
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
den minimumsperiode, der er fastsat i artikel 285, stk. 2, litra b), med fem bankdage.
2.
Med henblik på stk. 1 er restløbetiden lig med tidsrummet indtil den næste
justeringsdato for transaktioner, der er sammensat til at udligne udestående
eksponering efter de angivne betalingsdatoer, og hvor vilkårene justeres, således at
kontraktens markedsværdi er nul på disse angivne betalingsdatoer.
Artikel 280
Tilsynsfaktorkoefficient for risikoafdækningsgrupper
Med henblik på at beregne tillægget for en risikoafdækningsgruppe som omhandlet i artikel 280a-280f
er tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgrupper "ϵ" fastsat til følgende:
ϵ
1
=
{
5
0.5
for
risikoafdækningsgrupper fastlagt i henhold til artikel 275, stk. 1
for
risikoafdækningsgrupper fastlagt i henhold til artikel 275, stk. 2, litra a)
for
risikoafdækningsgrupper fastlagt i henhold til artikel 275, stk. 2, litra b)
Artikel 280a
Tillæg for kategorien for renterisiko
1.
Med henblik artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for renterisiko
for en given nettinggruppe på følgende måde:
��������������������
��������
= ∑ ��������������������
������������
����
hvor:
j
= indekset for alle de renterisikoafdækningsgrupper, der er etableret i
henhold til artikel 277a, stk. 1, litra a), og artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen
AddOn
IRj
= tillægget for risikoafdækningsgruppen
"j"
i kategorien for renterisiko
beregnet i overensstemmelse med stk. 2.
2.
Tillægget for risikoafdækningsgruppen
"j"
i kategorien for renterisiko beregnes på
følgende måde:
��������
��������������������
������������
= ����
����
∗ ��������
��������
∗ ������������������������
����
hvor:
ϵ
j
=
tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen
"j"
fastsat i overensstemmelse med den gældende værdi, jf. artikel 280
SF
IR
=
værdi svarende til 0,5 %
tilsynsfaktoren for kategorien for renterisiko med en
EffNot
IRj
=
den faktiske notionelle værdi af risikoafdækningsgruppen
"j"
beregnet i overensstemmelse med stk. 3 og 4.
3.
Med henblik på at beregne den faktiske notionelle værdi af risikoafdækningsgruppen
"j"
placerer institutterne først hver transaktion i risikoafdækningsgruppen i den
105
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0106.png
relevante kurv i tabel 2. Dette gøres på grundlag af slutdatoen for hver transaktion
som fastsat i henhold til artikel 279b, stk. 1, litra a):
Tabel 2
Kurv
1
2
3
Udløbsdato
(i år)
>0 og <=1
>1 og <= 5
>5
Institutterne beregner derefter den faktiske notionelle værdi af risikoafdækningsgruppen "j"
efter følgende formel:
������������������������
������������
=
(����
���� ,1
) + (����
���� ,2
) + (����
���� ,3
) + 1.4 ∙ ����
���� ,1
∙ ����
���� ,2
+ 1.4 ∙ ����
���� ,2
∙ ����
���� ,3
+ 0.6 ∙ ����
���� ,1
∙ ����
���� ,3
2
2
2
hvor:
l
=
indekset for risikopositionen
D
j,k
=
den faktiske notionelle værdi af kurven "k" i risikoafdækningsgruppen
"j" beregnet på følgende måde:
����
����,����
=
∑
���� ∈ ������������������������ ����
������������������������������������������������
����
Artikel 280b
Tillæg for kategorien for valutakursrisiko
1.
Med henblik artikel 278 beregnes tillægget for kategorien for valutakursrisiko for en
given nettinggruppe på følgende måde:
��������
��������������������
��������
= ∑ ��������������������
����
����
hvor:
j
= indekset for de valutakursrisikoafdækningsgrupper, der er etableret i henhold
til artikel 277a, stk. 1, litra b), og artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen
AddOn
FXj
=
= tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for
valutarisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 2.
2.
Tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for valutakursrisiko beregnes
på følgende måde:
��������
��������������������
������������
= ����
����
∙ ��������
��������
∙ ������������������������
����
hvor:
106
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
ϵ
j
=
tilsynsfaktorkoefficienten
beregnet i overensstemmelse med artikel 280
SF
FX
=
svarende til 4 %
for
risikoafdækningsgruppen
"j"
tilsynsfaktoren for kategorien for valutakursrisiko med en værdi
EffNot
IRj
=
den faktiske notionelle værdi af risikoafdækningsgruppen "j"
beregnet på følgende måde:
��������
������������������������
����
=
∑
���� ∈ ���������������������������� ������������ ����
������������������������������������������������
����
Artikel 280c
Tillæg for kategorien for kreditrisiko
1.
Med henblik på stk. 2 etablerer institutterne de relevante kreditreferenceenheder for
nettinggruppen i overensstemmelse med følgende:
a)
Der skal være én kreditreferenceenhed for hver udsteder af et
referencegældsinstrument, som ligger til grund for en single name-
transaktion, der er placeret i kategorien for kreditrisiko. Single name-
transaktioner tildeles kun den samme kreditreferenceenhed, hvis disse
transaktioners underliggende referencegældsinstrument er udstedt af den
samme udsteder.
Der skal være én kreditreferenceenhed for hver gruppe af
referencegældsinstrumenter eller single name-kreditderivater, som ligger til
grund for en multi name-transaktion, der er placeret i kategorien for
kreditrisiko. Multi name-transaktioner tildeles kun den samme
kreditreferenceenhed,
hvis
gruppen
af
underliggende
referencegældsinstrumenter eller single name-kreditderivater vedrørende
disse transaktioner består af de samme dele.
b)
2.
Med henblik artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for
kreditrisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:
��������������������
������������������������
= ∑ ��������������������
����������������������������
����
hvor:
j
=
indekset for alle de kreditrisikoafdækningsgrupper, der er
etableret i henhold til artikel 277a, stk. 1, litra a), og artikel 277a, stk. 2, for
nettinggruppen
AddOn
Creditj
=
tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for
kreditrisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 2.
3.
Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for
kreditrisiko på følgende måde:
107
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0108.png
������������������������
��������������������
����
=
����
����
∗ √(∑
����
����
������������������������
∗ ��������������������
(
������������������������
����
))
+
∑
����
(
1 −
(
����
������������������������
) )
∗
(
��������������������
(
������������������������
����
))
����
����
2
2
2
hvor:
j
=
indekset
for
kreditreferenceenhederne
nettinggruppen, der er etableret i overensstemmelse med stk. 1
for
ϵ
j
=
tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen
"j" beregnet i overensstemmelse med artikel 280, stk. 3
AddOn(Entity
j
)
=
tillægget for kreditreferenceenheden "j" beregnet i
overensstemmelse med stk. 4
ρ
jCredit
=
korrelationsfaktoren
for
enheden
"j".
Når
kreditreferenceenheden "j" er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra a),
er ρ
jCredit
= 50 %. Når kreditreferenceenheden "j" er blevet etableret i
overensstemmelse med stk. 1, litra b), er ρ
jCredit
= 80 %.
4.
Institutterne beregner tillægget for kreditreferenceenheden "j" på følgende måde:
hvor:
EffNot
Creditj
=
den faktiske notionelle værdi af kreditreferenceenheden "j"
beregnet på følgende måde:
������������������������
������������������������
����
=
∑
���� ∈ ������������������������ ������������������������������������ ������������������������ ����
������������������������
��������
����,����
∗ ������������������������������������������������
����
hvor:
l
=
indekset for risikopositionen
på
SF
j,lCredit
=
den tilsynsfaktor, der finder anvendelse
kreditreferenceenheden "j" beregnet i overensstemmelse med stk. 5.
5.
Med henblik på stk. 4 beregner institutterne den tilsynsfaktor, der finder anvendelse
på kreditreferenceenheden "j", på følgende måde:
a)
For kreditreferenceenheden "j", der er etableret i overensstemmelse med stk.
1, litra a), fordeles SF
j,lCredit
til en af de seks tilsynsfaktorer, som er anført i
denne artikels tabel 3, på grundlag af en ekstern kreditvurdering fra et
udpeget ECAI af den tilsvarende individuelle udsteder. For en individuel
udsteder, for hvilken der ikke foreligger en kreditvurdering foretaget af et
udpeget ECAI, gælder følgende:
i)
et institut, der benytter metoden omhandlet i afsnit II, kapitel 3,
fordeler den interne vurdering af den individuelle udsteder til en af de
eksterne kreditvurderinger
ii) et institut, der benytter metoden omhandlet i afsnit II, kapitel 2, tildeler
SF
j,lCredit
= 0,54 % til denne kreditreferenceenhed. Hvis et institut
108
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0109.png
anvender
artikel
128
til
at
risikovægte
modpartskreditrisikoeksponeringer mod denne individuelle udsteder,
tildeles SF
j,lCredit
= 1,6 %.
b)
For kreditreferenceenheder "j", der er etableret i overensstemmelse med stk.
1, litra b):
i) hvis en position "l", der er tildelt kreditreferenceenheden "j", er et
kreditindeks, som er noteret på en anerkendt børs, fordeles SF
j,lCredit
til
en af de to tilsynsfaktorer anført i denne artikels tabel 4 baseret på den
dominerende kreditkvalitet i de enkelte dele
ii) hvis en position "l", der er tildelt kreditreferenceenheden "j", ikke er
omhandlet i nr. i) i dette litra, er SF
j,lCredit
det vægtede gennemsnit af
tilsynsfaktorerne fordelt til hver del i overensstemmelse med den
metode, der er fastsat i litra a) i dette stykke, såfremt vægtene er
defineret ved andelen af notionelle dele i denne position.
Tabel 3
Tilsynsfaktor
for
single name-
transaktioner
0,38 %
0,42 %
0,54 %
1,06 %
1,6 %
6,0 %
Kreditkvalitetstrin
1
2
3
4
5
6
Tabel 4
Dominerende
kreditkvalitet
"Investment grade"
Ikke
Tilsynsfaktor
for
noterede
indekser
0,38 %
"investment
1,06 %
grade"
109
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0110.png
Artikel 280d
Tillæg for kategorien for aktierisiko
1.
Med henblik på stk. 2 etablerer institutterne de relevante aktiereferenceenheder for
nettinggruppen i overensstemmelse med følgende:
a)
Der skal være én aktiereferenceenhed for hver udsteder af et
referenceaktieinstrument, som ligger til grund for en single name-transaktion,
der er placeret i kategorien for aktierisiko. Single name-transaktioner tildeles
kun den samme aktiereferenceenhed, hvis disse transaktioners underliggende
referenceaktieinstrument er udstedt af den samme udsteder.
Der skal være én aktiereferenceenhed for hver gruppe af
referenceaktieinstrumenter eller single name-aktiederivater, som ligger til
grund for en multi name-transaktion, der er placeret i kategorien for
aktierisiko. Multi name-transaktioner tildeles kun den samme
aktiereferenceenhed,
hvis
gruppen
af
underliggende
referenceaktieinstrumenter eller single name-aktiederivater vedrørende disse
transaktioner består af de samme dele.
b)
2.
Med henblik på artikel 278 beregner institutterne for en given nettinggruppe tillægget
for kategorien for aktierisiko på følgende måde:
��������������������
������������������������
= ∑ ��������������������
����
����
������������������������
hvor:
j
=
indekset for alle de kreditrisikoafdækningsgrupper, der er
etableret i henhold til artikel 277a, stk. 1, litra d), og artikel 277a, stk. 2, for
nettinggruppen
AddOn
Equityj
=
tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for
kreditrisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 3.
3.
Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for
aktierisiko på følgende måde:
2
������������������������
��������������������
����
2
2
= ����
����
∙
������������������������
∑ ����
����
����
∙ ��������������������(������������������������
����
)
+ ∑ (1 −
����
������������������������
(����
����
) ) ∙ (��������������������(������������������������
����
))
hvor:
j
= indekset for aktiereferenceenhederne for nettinggruppen, der er
etableret i overensstemmelse med stk. 1
ϵ
j
=
tilsynsfaktorkoefficienten
beregnet i henhold til artikel 280
AddOn(Entity
j
) = tillægget
for
for
risikoafdækningsgruppen
"j"
beregnet
"j"
i
aktiereferenceenheden
110
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
overensstemmelse med stk. 4
ρ
jEquity
= korrelationsfaktoren for enheden
"j".
Når aktiereferenceenheden
j
er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra a), er ρ
jEquity
=50 %. Når
aktiereferenceenheden
j
er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra b), er
ρ
jEquity
=80 %.
4.
Institutterne beregner tillægget for aktiereferenceenheden "j" på følgende måde:
��������������������(������������������������
����
) = ��������
����
������������������������
∗ ������������������������
����
������������������������
hvor:
SF
jEquity
=
den
tilsynsfaktor,
der
finder
anvendelse
på
aktiereferenceenheden
"j".
Når aktiereferenceenheden
"j"
er blevet etableret i
overensstemmelse med stk. 1, litra a), er SF
jEquity
= 32 %. Når aktiereferenceenheden
"j"
er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra b), er SF
jEquity
= 20 %.
EffNot
Equityj
=
den faktiske notionelle værdi af aktiereferenceenheden
"j"
beregnet på følgende måde:
������������������������
����
������������������������
=
∑
���� ∈ ������������������������ ������������������������������������ ������������������������ ����
������������������������������������������������
����
Artikel 280e
Tillæg for kategorien for råvarerisiko
1.
Med henblik artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for
råvarerisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:
������������
��������������������
������������
= ∑ ��������������������
����
����
j
=
indekset for de råvarerisikoafdækningsgrupper, der er etableret i
henhold til artikel 277a, stk. 1, litra e), og artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen
AddOn
Comj
= tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for
råvarerisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 4.
2.
Med henblik på at beregne tillægget for en råvarerisikoafdækningsgruppe for en
given nettinggruppe i overensstemmelse med stk. 4, etablerer institutterne de
relevante
råvarereferencetyper
for
hver
risikoafdækningsgruppe.
Råvarederivattransaktioner tildeles kun den samme råvarereferenceenhed, hvis disse
transaktioners underliggende råvareinstrument er udstedt af den samme udsteder.
Uanset stk. 2 kan kompetente myndigheder kræve, at et institut, som har store og
koncentrerede porteføljer af råvarederivater, tager andre karakteristika end
karakteren af det underliggende råvareinstrument i betragtning, når
råvarereferencetyperne for en råvarerisikoafdækningsgruppe etableres i
111
3.
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0112.png
overensstemmelse med stk. 2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på i
yderligere detaljer at præcisere, hvad der forstås ved store og koncentrerede
porteføljer af råvarederivater som omhandlet i første afsnit.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [15 måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
4.
Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for
råvarerisiko på følgende måde:
2
2
��������������������
����������������
= ����
����
∗
(����
������������
∙
����
∑ ��������������������(����������������
����
))
����
+ (1
����
− (����
������������
)
2
) ∙ ∑ (��������������������(����������������
����
))
����
hvor:
k
=
indekset for råvarereferencetyperne for nettinggruppen,
der er etableret i overensstemmelse med stk. 2
ϵ
j
=
tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen
"j" beregnet i overensstemmelse med artikel 280
AddOn(Type
jk
)
=
tillægget for råvarereferencetypen
"k"
beregnet i
overensstemmelse med stk. 5
ρ
Com
=
korrelationsfaktoren for kategorien for råvarerisiko med
en værdi svarende til 40 %
5.
Institutterne beregner tillægget for råvarereferencetypen "k" på følgende måde:
������������
������������
��������������������(����������������
����
) = ��������
����
∗ ������������������������
����
����
hvor:
SF
kCom
"k".
=
den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på råvarereferencetypen
Når
råvarereferencetypen
"k"
svarer
til
transaktioner
tildelt
den
risikoafdækningsgruppe, der er omhandlet i artikel 277b, stk. 1, litra e), nr. i), er
SF
kCom
= 40 %, ellers er SF
kCom
= 18 %.
EffNot
Comk
=
den faktiske notionelle værdi af råvarereferencetypen "k"
beregnet på følgende måde:
112
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
������������
������������������������
����
=
∑
���� ∈ ������������������������������������ ������������������������������������ ���������������� ����
������������������������������������������������
����
Artikel 280f
Tillæg for kategorien for andre risici
1.
Med henblik artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for andre risici
for en given nettinggruppe på følgende måde:
��������ℎ��������
��������������������
��������ℎ��������
= ∑ ��������������������
����
����
hvor:
j
=
indekset for de andre kreditrisikoafdækningsgrupper, der er
etableret i henhold til artikel 277a, stk. 1, litra f), og artikel 277a, stk. 2, for
nettinggruppen
AddOn
Otherj
=
tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for andre
risici beregnet i overensstemmelse med stk. 2.
2.
Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for
andre risici på følgende måde:
��������ℎ��������
��������ℎ��������
��������������������
����
= ����
����
∗ ��������
��������ℎ��������
∗ ������������������������
����
hvor:
ϵ
j
=
tilsynsfaktorkoefficienten
beregnet i overensstemmelse med artikel 280
SF
Other
=
svarende til 8 %
for
risikoafdækningsgruppen
"j"
tilsynsfaktoren for kategorien for andre risici med en værdi
EffNot
Otherj
= den faktiske notionelle værdi af risikoafdækningsgruppen "j" beregnet
på følgende måde:
��������ℎ��������
������������������������
����
=
∑
���� ∈ ���������������������������� ������������ ����
������������������������������������������������
����
".
66)
Tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 4, affattes således:
113
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0114.png
"A
FDELING
4
F
ORENKLET STANDARDMETODE FOR MODPARTSKREDITRISIKO
Artikel 281
Beregning af eksponeringsværdien
1.
2.
Instituttet beregner en fælles eksponeringsværdi på nettinggruppeniveau i
overensstemmelse med afdeling 3 i dette kapitel, jf. dog stk. 2.
Eksponeringsværdien af en nettinggruppe beregnes i overensstemmelse med
følgende krav:
a)
b)
institutterne må ikke anvende behandlingen omhandlet i artikel 274, stk. 6
uanset artikel 275, stk. 1, anvender institutterne følgende:
For nettinggrupper, der ikke er omhandlet i artikel 275, stk. 2, beregner institutterne
genanskaffelsesomkostningerne efter følgende formel:
c)
uanset artikel 275, stk. 2, anvender institutterne følgende:
For nettinggrupper af transaktioner, som handles på en anerkendt børs,
nettinggrupper af transaktioner, der cleares centralt af en central modpart, som er
indrømmet tilladelse i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012 eller er
anerkendt i henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller nettinggrupper
af transaktioner, for hvilke sikkerhed udveksles bilateralt med modparten i henhold
til artikel 11 i forordning (EU) nr. 648/2012, beregner institutterne
genanskaffelsesomkostningerne efter følgende formel:
hvor:
TH =
den margentærskelværdi, der gælder for nettinggruppen i henhold til
margenaftalen, under hvilken instituttet ikke kan kræve sikkerhedsstillelse
MTA =
det mindste overførselsbeløb, der finder anvendelse på nettinggruppen i
henhold til margenaftalen.
d)
uanset artikel 275, stk. 3, anvender institutterne følgende:
For nettinggrupper, der er omfattet af en margenaftale, som gælder for flere
nettinggrupper, beregner institutterne genanskaffelsesomkostningerne som summen
af genanskaffelsesomkostningerne for hver enkelt nettinggruppe beregnet i
overensstemmelse med stk. 1, som om de ikke var omfattet af en margenaftale.
e)
f)
alle risikoafdækningsgrupper skal etableret i henhold til artikel 277a, stk. 1
institutterne benytter værdien 1 som multiplikator i formlen til beregning af
den potentielle fremtidige eksponering i artikel 278, stk. 1, på følgende måde:
������������ = ∑ ��������������������
(a)
a
114
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
g)
uanset artikel 279a, stk. 1, anvender institutterne følgende:
+1 ℎ������������ ���������������������������������������������������� �������� ��������
lang position i den primære risikofaktor
−1 ℎ������������ ���������������������������������������������������� �������� �������� kort
position i den primære risikofaktor
For alle transaktioner beregner institutterne tilsynsdelta på følgende måde:
���� = {
h)
den formel, der anvendes til at beregne faktoren for tilsynsvarighed i
artikel 279b, stk. 1, litra a), læses på følgende måde:
�������������������������������������������� �������������������������������� ������������������������ = ���� − ����
i)
løbetidsfaktoren omhandlet i artikel 279c, stk. 1, beregnes på følgende måde:
iii) a) for transaktioner i nettinggrupper omhandlet i artikel 275, stk. 1, MF
=1
b) for transaktioner i nettinggrupper omhandlet i artikel 275, stk. 2 og 3,
MF = 0,42
j)
den formel, der anvendes til at beregne den faktiske notionelle værdi af
risikoafdækningsgruppen "j" i artikel 280a, stk. 3, læses på følgende måde:
��������
������������������������
����
= ����
����,1
+ ����
����,2
+ ����
����,3
k)
den formel, der anvendes til at beregne tillægget for risikoafdækningsgruppen
"j" i kategorien for kreditrisiko i artikel 280c, stk. 3, læses på følgende måde:
������������������������
��������������������
����
=
∑ |
��������������������
(
������������������������
����
)|
����
l)
den formel, der anvendes til at beregne tillægget for risikoafdækningsgruppen
"j" i kategorien for aktierisiko i artikel 280d, stk. 3, læses på følgende måde:
��������������������
����
������������������������
=
∑ |
��������������������
(
������������������������
����
)|
����
m)
den formel, der anvendes til at beregne tillægget for risikoafdækningsgruppen
"j" i kategorien for råvarerisiko i artikel 280e, stk. 3, læses på følgende måde:
115
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0116.png
������������
��������������������
����
=
∑ ��������������������(����������������
����
)
����
����
".
67)
Tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 5, affattes således:
"A
FDELING
5
D
EN OPRINDELIGE EKSPONERINGSMETODE
Artikel 282
Beregning af eksponeringsværdien
1.
Institutterne kan beregne en fælles eksponeringsværdi for alle transaktioner omfattet
af en kontraktlig nettingaftale, såfremt alle betingelserne i artikel 274, stk. 1, er
opfyldt. Ellers beregner institutterne en særskilt eksponeringsværdi for hver
transaktion, der behandles som sin egen nettinggruppe.
Eksponeringsværdien af en nettinggruppe eller transaktion er produktet af 1,4 gange
summen af de aktuelle genanskaffelsesomkostninger og den potentielle fremtidige
eksponering.
De aktuelle genanskaffelsesomkostninger omhandlet i stk. 2 fastsættes på følgende
måde:
a)
For nettinggrupper af transaktioner, som handles på en anerkendt børs,
nettinggrupper af transaktioner, der cleares centralt af en central modpart,
som er indrømmet tilladelse i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr.
648/2012 eller er anerkendt i henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr.
648/2012, eller nettinggrupper af transaktioner, for hvilke sikkerhed
udveksles bilateralt med modparten i henhold til artikel 11 i forordning (EU)
nr. 648/2012, beregner institutterne de aktuelle genanskaffelsesomkostninger
omhandlet i stk. 2 efter følgende formel:
2.
3.
hvor:
TH =
den margentærskelværdi, der gælder for nettinggruppen i henhold til
margenaftalen, under hvilken instituttet ikke kan kræve sikkerhedsstillelse
MTA =
det mindste overførselsbeløb, der finder anvendelse på nettinggruppen i
henhold til margenaftalen
b)
For alle andre nettinggrupper eller individuelle transaktioner beregner
institutterne aktuelle genanskaffelsesomkostninger omhandlet i stk. 2 på
følgende måde:
For at beregne de aktuelle genanskaffelsesomkostninger ajourfører institutterne de
aktuelle markedsværdier mindst hver måned.
116
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
4.
Institutterne beregner den potentielle fremtidige eksponering omhandlet i stk. 2 på
følgende måde:
a)
en nettinggruppes potentielle fremtidige eksponering er summen af den
potentielle fremtidige eksponering for alle transaktioner i nettinggruppen
beregnet i overensstemmelse med litra b)
den potentielle fremtidige eksponering for en enkelt transaktion er dens
notionelle værdi multipliceret med:
i) produktet af 0,5 % multipliceret med transaktionens restløbetid i
forbindelse med rentekontrakter
ii) 4 % i forbindelse med valutakontrakter
iii) 18 % i forbindelse med guldkontrakter
c)
d)
den notionelle værdi omhandlet i litra b) fastsættes i overensstemmelse med
artikel 279b, stk. 1, litra a) og b), eller artikel 279b, stk. 2 og 3
nettinggruppers potentielle fremtidige eksponering omhandlet i stk. 3, litra a),
multipliceres med 0,42.
b)
Med henblik på at beregne den potentielle fremtidige eksponering i forbindelse med
rentekontrakter i overensstemmelse med litra b), nr. ii), kan et institut vælge at
anvende den oprindelige løbetid i stedet for kontrakternes restløbetid."
68)
Artikel 283, stk. 4, affattes således:
"4. For alle transaktioner med OTC-derivater og terminsforretninger, som et institut
ikke har modtaget tilladelse i henhold til stk. 1 til at anvende metoden med interne
modeller på, anvender instituttet metoderne i afdeling 3 eller 5. Disse metoder kan
permanent anvendes sideløbende inden for en koncern."
69)
Artikel 298 affattes således:
"Artikel 298
Virkninger af godkendelse af aftaler om netting som risikoreducerende
For så vidt angår afdeling 3 til 6 anerkendes netting som fastlagt heri."
70)
71)
I artikel 299, stk. 2, udgår litra a).
Artikel 300 ændres således:
a)
b)
Indledningen affattes således:
Som nr. 5)-11) indsættes:
"I denne afdeling og syvende del forstås ved:".
"5) "kontanttransaktioner": transaktioner i kontanter, gældsinstrumenter og aktier
samt spotvaluta- og spotråvaretransaktioner, idet genkøbstransaktioner og
transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer ikke er
kontanttransaktioner
6) "indirekte clearingordning": en ordning, der opfylder betingelserne i artikel 4, stk.
3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 648/2012
117
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
7) "kundestruktur med flere niveauer": en indirekte clearingordning, hvor
clearingtjenester ydes til et institut af en enhed, som ikke er et clearingmedlem, men
som selv er kunde hos et clearingmedlem eller hos en kunde på højere niveau
8) "kunde på højere niveau": den enhed, der yder clearingtjenester til en kunde på
lavere niveau
9) "kunde på lavere niveau": den enhed, der får adgang til en CCP's tjenester gennem
en kunde på højere niveau
10) "ikkeindbetalt bidrag til misligholdelsesfond": et bidrag, som et institut, der
fungerer som clearingmedlem, ved kontrakt har forpligtet sig til at yde til en CCP,
efter at CCP'en har opbrugt misligholdelsesfonden til at dække tab, der er opstået
som følge af en eller flere af dens clearingmedlemmers misligholdelse
11) "fuldt garanteret udlåns- eller indskudstransaktion": en pengemarkedstransaktion
med fuld sikkerhedsstillelse, hvor to modparter udveksler indskud, og en CCP stiller
sig mellem dem for at sikre, at disse modparters betalingsforpligtelser opfyldes."
72)
Artikel 301 affattes således:
"Artikel 301
Anvendelsesområde
1.
Denne afdeling finder anvendelse på følgende kontrakter og transaktioner, forudsat at
de er udestående eksponeringer med en CCP:
a)
b)
c)
de kontrakter, der er opført i bilag II, og kreditderivater
værdipapirfinansieringstransaktioner og fuldt garanterede udlåns- eller
indskudstransaktioner
terminsforretninger.
Denne afdeling finder ikke anvendelse på eksponeringer, der følger af afvikling af
kontanttransaktioner. Institutterne anvender behandlingen specificeret i afsnit V i
denne del på handelseksponeringer, der følger af disse transaktioner, og en
risikovægt på 0 % på bidrag til misligholdelsesfonde, som kun dækker disse
transaktioner. Institutterne anvender behandlingen specificeret i artikel 307 på bidrag
til misligholdelsesfonde, som dækker kontrakter anført i første afsnit ud over
kontanttransaktioner.
2.
I denne afdeling finder følgende anvendelse:
a)
b)
initialmargen omfatter ikke bidrag til en CCP vedrørende gensidige
tabsdelingsordninger
initialmargen omfatter sikkerhedsstillelse fra et institut, der fungerer som
clearingmedlem, eller fra en kunde ud over det minimumsbeløb, der kræves
af henholdsvis CCP'en eller det institut, der fungerer som clearingmedlem,
såfremt CCP'en eller det institut, der fungerer som clearingmedlem, i givet
fald kan forhindre, at det institut, der fungerer som clearingmedlem, eller
kunden i at trække sådan overskydende sikkerhed tilbage
hvis en CCP anvender initialmargen til at gensidiggøre tab blandt dens
clearingmedlemmer,
behandler
institutter,
der
fungerer
som
118
c)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
clearingmedlemmer,
denne
misligholdelsesfonde."
73)
Artikel 302, stk. 2, affattes således:
initialmargen
som
et
bidrag
til
"2. Institutterne vurderer gennem passende scenarieanalyser og stresstest, om
kapitalgrundlaget sammenholdt med eksponeringer mod en CCP, herunder potentiel
fremtidig
eller
betinget
krediteksponering
eller
eksponeringer
fra
misligholdelsesfonde, hvor instituttet fungerer som clearingmedlem, eksponeringer,
der følger af kontrakter som fastsat i artikel 304, på passende vis vedrører de risici,
der er forbundet med disse eksponeringer."
74)
Artikel 303 affattes således:
"Artikel 303
Behandling af clearingmedlemmers eksponeringer mod CCP'er
1.
Et institut, der fungerer som clearingmedlem, enten til egne formål eller som
finansielt mellemled mellem en kunde og en CCP, beregner kapitalgrundlagskravene
i relation til dets eksponeringer mod en CCP på følgende måde:
a)
b)
2.
det anvender behandlingen beskrevet
handelseksponeringer mod CCP'en
i
artikel
306
på
dets
det anvender behandlingen beskrevet i artikel 307 på dets bidrag til
misligholdelsesfonden i forbindelse med CCP'en.
Med henblik på stk. 1 kan summen af et instituts kapitalgrundlagskrav i relation til
dets eksponeringer mod en QCCP som følge af handelseksponeringer og bidrag til
misligholdelsesfonde ikke overstige summen af de kapitalgrundlagskrav, der ville
finde anvendelse på de samme eksponeringer, hvis CCP'en var en ikkekvalificerende
CCP."
75)
Artikel 304 ændres således:
a)
Stk. 1 affattes således:
"1. Et institut, der fungerer som clearingmedlem og i den kapacitet fungerer som
finansielt mellemled mellem en kunde og en CCP, beregner kapitalgrundlagskravene
for dets CCP-relaterede transaktioner med kunden i overensstemmelse med afdeling
1-8 i dette kapitel, med afdeling 4 i kapitel 4 i dette afsnit og med afsnit VI i denne
del, hvis det er relevant."
b)
Stk. 3, 4 og 5 affattes således:
"3. Hvis et institut, der fungerer som clearingmedlem, anvender metoderne
omhandlet i afdeling 3 eller 6 i dette kapitel til at beregne kapitalgrundlagskravet
vedrørende dets eksponeringer, finder følgende anvendelse:
a)
b)
uanset artikel 285, stk. 2, kan instituttet anvende en margenrisikoperiode på
mindst fem bankdage i forbindelse med dets eksponeringer mod en kunde
instituttet anvender en margenrisikoperiode på mindst ti bankdage i
forbindelse med dets eksponeringer mod en CCP
119
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
c)
uanset artikel 285, stk. 3, kan instituttet, såfremt en nettinggruppe, som indgår
i beregningen, opfylder betingelserne i litra a) i nævnte stykke, tilsidesætte
den grænse, der er fastsat i nævnte litra, såfremt nettinggruppen ikke opfylder
betingelsen i litra b) i nævnte stykke og ikke indeholder omtvistede handler
hvis en CCP fastholder en variationsmargen mod en transaktion, og
instituttets sikkerhed ikke er beskyttet mod CCP'ens insolvens, anvender
instituttet en margenrisikoperiode, som er den korteste af ét år og
transaktionens restløbetid, dog mindst ti bankdage.
d)
4. Uanset artikel 281, stk. 2, litra h), kan et institut, der fungerer som clearingmedlem
og anvender den metode, der er omhandlet i afdeling 4 i dette kapitel til at beregne
kapitalgrundlagskravet vedrørende dets eksponeringer mod en kunde, anvende en
løbetidsfaktor på 0,21 i denne beregning.
5. Uanset artikel 282, stk. 4, litra d), kan et institut, der fungerer som clearingmedlem
og anvender den metode, der er omhandlet i afdeling 5 i dette kapitel til at beregne
kapitalgrundlagskravet vedrørende dets eksponeringer mod en kunde, anvende en
løbetidsfaktor på 0,21 i denne beregning."
c)
Som stk. 6 og 7 indsættes:
"6. Et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan anvende den reducerede
eksponering på misligholdelsestidspunktet, der følger af beregningerne i stk. 3, 4 og
5, med henblik på at beregne dets kapitalgrundlagskrav i relation til
kreditværdijusteringsrisikoen i overensstemmelse med afsnit VI.
7. Et institut, der fungerer som et clearingmedlem, der modtager sikkerhed fra en
kunde for en CCP-relateret transaktion og videregiver sikkerheden til CCP'en, kan
bogføre denne sikkerhed med henblik på at reducere sin eksponering mod denne
kunde i forbindelse med den pågældende CCP-relaterede transaktion.
For en kundestruktur med flere niveauer kan behandlingen beskrevet i første afsnit
anvendes på hvert niveau i denne struktur."
76)
Artikel 305 ændres således:
a)
Stk. 1 affattes således:
"1. Et institut, der er en kunde, beregner kapitalgrundlagskravene for dets CCP-
relaterede transaktioner med sit clearingmedlem i overensstemmelse med afdeling 1-
8 i dette kapitel, med afdeling 4 i kapitel 4 i dette afsnit og med afsnit VI i denne del,
hvis det er relevant."
b)
Stk. 2, litra c), affattes således:
"c) Kunden har gennemført en tilstrækkeligt grundig juridisk undersøgelse, som den
har ajourført, og som dokumenterer, at de ordninger, der sikrer, at betingelsen i litra
b) er opfyldt, er lovlige, gyldige, bindende og retskraftige i henhold til relevant
lovgivning i den relevante jurisdiktion eller de relevante jurisdiktioner."
c)
I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:
"Et institut kan tage hensyn til tidligere klare overførsler af kundepositioner og af
tilsvarende sikkerhed for en CCP og branchens eventuelle planer om at videreføre
denne praksis, når instituttet vurderer, om den overholder betingelsen i litra b) i
120
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
første afsnit."
d)
Stk. 3 og 4 affattes således:
"3. Uanset denne artikels stk. 2 kan et institut, såfremt et institut, der er en kunde,
ikke opfylder betingelsen i litra a) i nævnte stykke, fordi dette institut ikke er
beskyttet mod tab i det tilfælde, at clearingmedlemmet og en anden af
clearingmedlemmets kunder i fællesskab misligholder, men alle de andre betingelser
i litra a) i nævnte stykke er opfyldt, beregne kapitalgrundlagskravene for sine
handelseksponeringer i CCP-relaterede transaktioner med clearingmedlemmet i
overensstemmelse med artikel 306 med forbehold af erstatning af 2 % risikovægt i
artikel 306, stk. 1, litra a), med en risikovægt på 4 %.
4. I tilfælde af en kundestruktur med flere niveauer kan et institut, som er en kunde
på lavere niveau, som får adgang til en CCP's tjenester gennem en kunde på højere
niveau, kun anvende den behandling, der er beskrevet i stk. 2 eller 3, når
betingelserne i hvert stykke er opfyldt på hvert niveau i denne struktur."
77)
Artikel 306 ændres således:
a)
Stk. 1, litra c), affattes således:
"c) når et institut fungerer som finansiel formidler mellem en kunde og en CCP, og
betingelserne for den CCP-relaterede transaktion foreskriver, at instituttet ikke er
forpligtet til at yde godtgørelse til kunden for tab, der skyldes ændringer i værdien af
transaktionen, i tilfælde af at CCP'en misligholder sine forpligtelser, kan det sætte
eksponeringsværdien af handelseksponeringen mod CCP'en, der svarer til den CCP-
relaterede transaktion, til nul."
b)
I stk. 1 tilføjes følgende som litra d):
"d) når et institut fungerer som finansiel formidler mellem en kunde og en CCP, og
betingelserne for den CCP-relaterede transaktion foreskriver, at instituttet er
forpligtet til at yde godtgørelse til kunden for tab, der skyldes ændringer i værdien af
transaktionen, i tilfælde af at CCP'en misligholder sine forpligtelser, anvender det
behandlingen i litra a) eller b) på den handelseksponering mod CCP'en, der svarer til
den CCP-relaterede transaktion."
c)
Stk. 2 og 3 affattes således:
"2. Uanset stk. 1 kan instituttet, når aktiver posteret som sikkerhedsstillelse til en
CCP eller et clearingmedlem er konkursbeskyttede i tilfælde af, at CCP'en,
clearingmedlemmet eller et eller flere af clearingmedlemmets andre kunder bliver
insolvente, tildele modpartskreditrisikoeksponeringer for nævnte aktiver en
eksponeringsværdi på nul.
3. Et institut beregner værdien af handelseksponeringer mod en CCP i
overensstemmelse med afdeling 1-8 i dette kapitel eller afdeling 4 i kapitel 4 i dette
afsnit."
78)
Artikel 307 affattes således:
121
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0122.png
"Artikel 307
Kapitalgrundlagskrav for bidrag til misligholdelsesfonden for en CCP
Et institut, der fungerer som clearingmedlem, skal anvende følgende behandling på de
eksponeringer, som opstår i forbindelse med dets bidrag til misligholdelsesfonden for en CCP.
a)
b)
Det beregner kapitalgrundlagskravene for sine indbetalte bidrag til en QCCP's
misligholdelsesfond i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 308.
Det beregner kapitalgrundlagskravene for sine indbetalte og ikkeindbetalte bidrag til
en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond i overensstemmelse med
fremgangsmåden i artikel 309.
Det beregner kapitalgrundlagskravene for sine ikkeindbetalte bidrag til en QCCP's
misligholdelsesfond i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 310."
Artikel 308 ændres således:
a)
Stk. 2 og 3 affattes således:
"2. Instituttet beregner kapitalgrundlagskravet (K
i
) til dækning af den eksponering,
der opstår i forbindelse med det indbetalte bidrag (DF
i
), som følger:
����
����
= ������������ {����
������������
∙
��������
����
, 8% ∙ 2% ∙ ��������
����
}
��������
������������
+ ��������
��������
c)
79)
hvor:
i=
indekset for clearingmedlemmet
K
CCP
= QCCP'ens hypotetiske kapital meddelt instituttet af QCCP'en i henhold til
artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012
DF
CM
= summen af indbetalte bidrag fra alle QCCP'ens clearingmedlemmer
meddelt instituttet af QCCP'en i henhold til artikel 50c i forordning (EU) nr.
648/2012
DF
CCP
= CCP'ens indbetalte finansielle ressourcer meddelt instituttet af
CCP'en i henhold til artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012.
3. Med henblik på artikel 92, stk. 3, beregner instituttet de risikovægtede
eksponeringer, der opstår i forbindelse med instituttets indbetalte bidrag til
misligholdelsesfonden for en QCCP, som kapitalgrundlagskravet (K
CM
i
) fastsat i
overensstemmelse med stk. 2 multipliceret med 12,5."
b)
80)
Stk. 4 og 5 udgår.
Artikel 309 affattes således:
"Artikel 309
Kapitalgrundlagskrav for indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's
misligholdelsesfond og for ikkeindbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP
1.
Et institut anvender følgende formel til at beregne kapitalgrundlagskravet (K) for de
eksponeringer, der opstår i forbindelse med dets indbetalte bidrag til en
122
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond (DF) og fra ikkeindbetalte bidrag
(UC) til en sådan CCP:
K = DF + UC.
2.
Med henblik på artikel 92, stk. 3, beregner instituttet de risikovægtede eksponeringer,
der opstår i forbindelse med instituttets indbetalte bidrag til misligholdelsesfonden
for en ikkekvalificerende CCP, som kapitalgrundlagskravet (K) fastsat i
overensstemmelse med stk. 1 multipliceret med 12,5."
Artikel 310 affattes således:
"Artikel 310
Kapitalgrundlagskrav for ikkeindbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond
Et institut anvender en risikovægt på 0 % på dets ikkeindbetalte bidrag til en QCCP's
misligholdelsesfond."
82)
Artikel 311 affattes således:
"Artikel 311
Kapitalgrundlagskrav for eksponeringer for CCP'er, der ophører med at opfylde visse
betingelser
3.
Institutterne anvender den behandling, der er beskrevet i denne artikel, når de efter en
offentlig meddelelse eller underretning fra den kompetente myndighed for en CCP,
som institutterne anvender, eller fra CCP'en selv er blevet bekendt med, at CCP'en
ikke længere vil opfylde betingelserne for tilladelse eller anerkendelse, alt efter
tilfældet.
Når kun betingelsen i stk. 1 er opfyldt, skal institutterne senest tre måneder efter
forekomsten af de omstændigheder, der er omhandlet i nævnte stykke, eller tidligere,
hvis det kræves af de kompetente myndigheder for disse institutter, gøre følgende
med hensyn til deres eksponeringer mod denne CCP:
a)
b)
c)
anvende behandlingen i artikel
handelseksponeringer mod CCP'en
306,
stk.
1,
litra
b),
på
deres
81)
4.
anvende behandlingen i artikel 309 på deres indbetalte bidrag til CCP'ens
misligholdelsesfond og på deres ikkeindbetalte bidrag til CCP'en
behandle deres eksponeringer mod denne CCP, bortset fra eksponeringer
anført i litra a) og c) i dette stykke, som eksponeringer mod et selskab i
overensstemmelse med standardmetoden for kreditrisiko i kapitel 2 i dette
afsnit."
83)
Tredje del, afsnit IV, kapitel 1, affattes således:
123
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
"Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 325
Metoder til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici
1.
Et institut beregner kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici for alle
positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, der er
udsat for valutakursrisici eller råvarerisici, ved hjælp af følgende metoder:
a)
b)
fra [denne forordnings anvendelsesdato] standardmetoden beskrevet i kapitel
1a i dette afsnit
fra [denne forordnings anvendelsesdato] metoden for interne modeller, som er
beskrevet i kapitel 1b i dette afsnit, for kun de positioner, der er tildelt
handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelse fra de kompetente
myndigheder til at anvende denne metode som omhandlet i artikel 325ba
efter [denne forordnings anvendelsesdato] kan kun institutter, der opfylder
betingelserne fastsat i artikel 325a, stk. 1, anvende den forenklede
standardmetode omhandlet i stk. 4 til at fastlægge deres kapitalgrundlagskrav
i relation til markedsrisici
indtil [denne forordnings anvendelsesdato] den forenklede metode for interne
modeller, som er beskrevet i kapitel 5 i dette afsnit, for de risikokategorier,
for hvilke instituttet har fået tilladelse i henhold til artikel 363 til at anvende
denne metode. Efter [denne forordnings anvendelsesdato] anvender
institutterne ikke længere den forenklede metode for interne modeller, som er
beskrevet i kapitel 5, til at fastlægge kapitalgrundlagskravene i relation til
markedsrisici.
c)
d)
2.
Kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko beregnet ved hjælp af den
forenklede standardmetode omhandlet i stk. 1, litra c), er lig med summen af
følgende kapitalgrundlagskrav, alt efter tilfældet:
a)
b)
c)
kapitalgrundlagskravene i relation til positionsrisici omhandlet i kapitel 2 i
dette afsnit
kapitalgrundlagskravene i relation til valutakursrisici omhandlet i kapitel 3 i
dette afsnit
kapitalgrundlagskravene i relation til råvarerisici omhandlet i kapitel 4 i dette
afsnit.
3.
Et institut må permanent anvende de metoder, der er beskrevet i stk. 1, litra a) og b),
sideløbende inden for en koncern, såfremt kapitalgrundlagskravene i relation til
markedsrisici, som er beregnet efter den metode, som er beskrevet i litra a), ikke
overstiger 90 % af de samlede kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici. Ellers
skal instituttet anvende den metode, som er beskrevet i stk. 1, litra a), for alle de
positioner, der er omfattet af kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici.
124
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
4.
5.
6.
Et institut må permanent anvende de metoder, der er beskrevet i stk. 1, litra c) og d),
sideløbende inden for en koncern i henhold til artikel 363.
Et institut må ikke anvende de metoder, der er beskrevet i stk. 1, litra a) og b), i
kombination med den metode, som er beskrevet i litra c).
Institutterne må ikke anvende den metode, som er beskrevet i stk. 1, litra b), for
instrumenter i handelsbeholdningen, der er securitiseringspositioner eller positioner i
korrelationshandelsporteføljen som defineret i artikel 104, stk. 7-9.
Med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til
kreditværdijusteringsrisici ved hjælp af den avancerede metode, der er beskrevet i
artikel 383, kan institutterne fortsat anvende metoden med den forenklede interne
model, som er beskrevet i kapitel 5 i dette afsnit, efter den [denne forordnings
anvendelsesdato], hvor institutterne skal ophøre med at anvende denne metode til at
beregne kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici.
EBA udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på i yderligere
detaljer at præcisere, hvordan institutterne skal beregne kapitalgrundlagskravene i
relation til markedsrisici for positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat
for valutakursrisici eller råvarerisici, i overensstemmelse med de metoder, der er
beskrevet i stk. 1, litra a) og b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 325a
Betingelser for anvendelse af den forenklede standardmetode
7.
8.
1.
Et institut kan beregne kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici med den
metode, der er beskrevet i artikel 325, stk. 1, litra c), såfremt omfanget af instituttets
balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter udsat for markedsrisici er lig med eller
ikke overstiger følgende tærskler ifølge en månedlig vurdering:
a)
b)
10 % af instituttets samlede aktiver
300 mio. EUR.
2.
Institutterne beregner omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter
udsat for markedsrisici på en bestemt dato i overensstemmelse med følgende krav:
a)
alle positioner, som indgår i handelsbeholdningen, medtages bortset fra
kreditderivater, der anses for at være interne risikoafdækninger af
eksponeringer mod kreditrisici uden for handelsbeholdningen
alle positioner uden for handelsbeholdningen, der genererer valutarisici eller
125
b)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
råvarerisici, medtages
c)
alle positioner ansættes til deres markedspris på denne bestemte dato, bortset
fra positioner omhandlet i litra b). Hvis markedsprisen for en position ikke er
tilgængelig på en given dato, værdiansættes positionen til den seneste
markedsværdi
alle de positioner uden for handelsbeholdningen, som genererer råvarerisici,
anses for at være en samlet nettovalutaposition og værdiansættes i henhold til
artikel 352
alle de positioner uden for handelsbeholdningen, som genererer råvarerisici,
værdiansættes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 357-358
lange positioners absolutte værdi og korte positioners absolutte værdi
adderes.
d)
e)
f)
3.
4.
5.
Institutterne underretter de kompetente myndigheder, hvis de beregner eller ophører
med at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici i henhold til
denne artikel.
Et institut, der ikke længere opfylder en af betingelserne i stk. 1, underretter straks
den kompetente myndighed.
Institutterne ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til
markedsrisici i henhold til stk. 1, inden for højst tre måneder i hvert af følgende
tilfælde:
a)
b)
instituttet opfylder ingen af betingelserne i stk. 1 i tre fortløbende måneder
instituttet opfylder ingen af betingelserne i stk. 1 i mere end seks ud af de
sidste 12 måneder.
6.
7.
Hvis et institut ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til
markedsrisici i henhold til stk. 1, må det kun beregne kapitalgrundlagskravene i
relation til markedsrisici i henhold til stk. 1, når det over for den kompetente
myndighed har godtgjort, at alle betingelserne i stk. 1 er blevet opfyldt i en uafbrudt
periode på et år.
Institutterne må ikke indgå en position alene for at overholde en af betingelserne i
stk. 1 i den månedlige vurdering.
Artikel 325b
Beregning af konsoliderede kapitalkrav
1.
Kun med henblik på beregning af nettopositioner og kapitalgrundlagskrav i henhold
til dette afsnit på konsolideret niveau kan institutterne anvende positioner i et institut
eller en virksomhed til at modregne positioner i et andet institut eller en anden
virksomhed, jf. dog stk. 2.
Institutterne kan kun anvende stk. 1, hvis de har fået tilladelse hertil af de
2.
126
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
kompetente myndigheder, som giver tilladelsen, hvis alle følgende betingelser er
opfyldt:
a)
b)
3.
Der skal være en tilfredsstillende fordeling af kapitalgrundlaget inden for
koncernen.
De forskrifter, love eller kontraktmæssige bestemmelser, der gælder for
institutterne, skal sikre gensidig økonomisk støtte inden for koncernen.
Hvis der er virksomheder hjemmehørende i tredjelande, skal alle følgende
betingelser være opfyldt ud over betingelserne i stk. 2:
a)
Sådanne virksomheder skal være godkendt i et tredjeland og enten opfylde
definitionen af et kreditinstitut eller være anerkendte investeringsselskaber fra
tredjelande.
Sådanne virksomheder skal på individuel basis opfylde kapitalgrundlagskrav
svarende til dem, der er fastsat i denne forordning.
Der findes ikke i de pågældende tredjelande bestemmelser, der i væsentlig
grad kan have indflydelse på overførsel af midler inden for koncernen.
Artikel 325c
Strukturel afdækning af valutakursrisiko
b)
c)
1.
Enhver position, som et institut bevidst har indgået for at afdække de negative
virkninger af valutakurser på kapitalprocenterne omhandlet i artikel 92, stk. 1, kan
med de kompetente myndigheders tilladelse udelades fra beregningen af
kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici, såfremt følgende betingelser er
opfyldt:
a)
udelukkelsen er begrænset til det største af følgende beløb:
i) investeringen i tilknyttede enheder angivet i udenlandske valutaer, men
som ikke er konsolideret med instituttet
ii) investeringen i konsoliderede datterselskaber i udenlandske valutaer
b)
c)
udelukkelsen fra beregningen af kapitalgrundlagskrav i relation til
markedsrisici sker for mindst seks måneder
instituttet har meddelt de kompetente myndigheder detaljerne om denne
position, har godtgjort, at positionen er blevet indgået med henblik på helt
eller delvist at afdække de negative virkninger af valutakurser på
kapitalprocenterne omhandlet i artikel 92, stk. 1, og beløbene for den
position, der er udelukket fra kapitalgrundlagskravene i relation til
markedsrisiko som omhandlet i litra a).
2.
Enhver udelukkelse af positioner fra kapitalgrundlagskravene i relation til
markedsrisici i overensstemmelse med stk. 1 anvendes konsekvent og i hele
aktivernes eller andre posters levetid.
127
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
3.
De kompetente myndigheder godkender instituttets efterfølgende ændringer af de
beløb, der skal udelukkes fra kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici i
overensstemmelse med stk. 1."
I tredje del, afsnit IV, indsættes følgende som kapitel 1a og 1b:
84)
"Kapitel 1a
Standardmetoden
A
FDELING
1
A
LMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 325d
Standardmetodens anvendelsesområde og struktur
Et institut beregner kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko efter standardmetoden
for en portefølje af positioner i handelsbeholdningen eller positioner uden for
handelsbeholdningen, som genererer valutakursrisici og råvarerisici, som summen af følgende
tre komponenter:
a)
b)
kapitalgrundlagskravet efter følsomhedsmetoden, som er beskrevet i afdeling 2 i
dette kapitel
kapitalgrundlagskravet i relation til misligholdelsesrisiko, som er beskrevet i afdeling
5 i dette kapitel, som kun finder anvendelse på positioner i handelsbeholdningen
omhandlet i denne afdeling
kapitalgrundlagskravene i relation til resterende risici, som er beskrevet i afdeling 4 i
dette kapitel, som kun finder anvendelse på positioner i handelsbeholdningen
omhandlet i denne afdeling.
c)
A
FDELING
2
K
APITALGRUNDLAGSKRAV EFTER FØLSOMHEDSMETODEN
Artikel 325e
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
1) "risikoklasse": en af følgende syv kategorier: i) generel renterisiko, ii)
kreditspændsrisiko, som ikke er securitisering, iii) kreditspændsrisiko, som er
securitisering (uden for korrelationshandelsporteføljen), iv) kreditspændsrisiko, som
er securitisering (i korrelationshandelsporteføljen), v) aktierisiko, vi) råvarerisiko og
vii) valutakursrisiko
2) "følsomhed": den relative ændring i en positions værdi beregnet efter instituttets
værdiansættelsesmodel som følge af en ændring i værdien af en af de relevante
risikofaktorer for positionen
3) "kurv": en underkategori af positioner i en risikoklasse med en tilsvarende
risikoprofil, som er tildelt en risikovægt, jf. afdeling 3, underafdeling 1, i dette
kapitel.
Artikel 325f
128
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Komponenter af følsomhedsmetoden
1.
Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet i relation til markedsrisiko efter
følsomhedsmetoden ved at aggregere følgende tre kapitalgrundlagskrav i henhold til
artikel 325i:
a)
kapitalgrundlagskrav vedrørende deltarisiko, som omfatter risikoen for
ændringer af et instruments værdi som følge af bevægelser i dets
ikkevolatilitetsrelaterede risikofaktorer og under forudsætning af en lineær
værdiansættelsesfunktion
kapitalgrundlagskrav vedrørende vegarisiko, som omfatter risikoen for
ændringer af et instruments værdi som følge af bevægelser i dets
volatilitetsrelaterede risikofaktorer
kapitalgrundlagskrav vedrørende curvature-risiko, som omfatter risikoen for
ændringer af et instruments værdi som følge af bevægelser i dets væsentligste
ikkevolatilitetsrelaterede risikofaktorer, der ikke er omfattet af deltarisiko.
b)
c)
2.
Med henblik på beregningen omhandlet i stk. 1:
d)
e)
er alle positioner af instrumenter med optionalitet
kapitalgrundlagskravene omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c)
er alle positioner af instrumenter uden optionalitet
kapitalgrundlagskravene omhandlet i stk. 1, litra a).
omfattet
omfattet
af
af
Med henblik på dette kapitel omfatter instrumenter med optionalitet bl.a.: calls, puts,
caps, floors, swaptioner, barriereoptioner og eksotiske optioner. Indbyggede
optioner, som f.eks. optioner på førtidig indfrielse eller adfærdsmæssige optioner,
anses for at være separate positioner i optioner med henblik på beregning af
kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici.
Med henblik på dette kapitel anses instrumenter, hvis pengestrømme kan angives
som en lineær funktion af det underliggende instruments notionelle værdi, for at være
instrumenter uden optionalitet.
Artikel 325g
Kapitalgrundlagskrav vedrørende delta- og vegarisici
1.
Institutterne anvender delta- og vegarisikofaktorerne, som er beskrevet i afdeling 3,
underafdeling 1, i dette kapitel til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende
delta- og vegarisici.
Institutterne anvender den procedure, der er beskrevet i stk. 3-8 til at beregne
kapitalgrundlagskravene i relation til delta- og vegarisici.
For hver risikoklasse beregnes følsomheden af alle instrumenter, der er omfattet af
kapitalgrundlagskrav vedrørende delta- eller vegarisici, for hver af de gældende
delta- eller vegarisikofaktorer, som er omfattet af den pågældende risikoklasse efter
de tilsvarende formler i afdeling 3, underafdeling 2, i dette kapitel. Hvis et
instruments værdi afhænger af flere risikofaktorer, fastlægges følsomheden særskilt
129
2.
3.
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0130.png
4.
5.
6.
for hver risikofaktor.
Følsomheder tildeles en af kurvene "b" inden for hver risikoklasse.
I hver kurv "b" modregnes de positive og negative følsomheder for samme
risikofaktor for at få nettofølsomheden (����
����
))
for hver risikofaktor k i en kurv.
Nettofølsomheden for hver risikofaktor (����
����
) i hver kurv multipliceres med de
tilsvarende risikovægte (RW
k
), som er fastsat i afdeling 6, som giver de vægtede
følsomheder (WS
k
) for hver risikofaktor i denne kurv i overensstemmelse med
følgende formel:
WS
k
= RW
k
∙ s
k
7.
De vægtede følsomheder for de forskellige risikofaktorer i hver kurv aggregeres i
overensstemmelse med formlen nedenfor, hvor antallet i kvadratrodsfunktionen er
sat til minimum nul, som giver den kurvespecifikke følsomhed (K
b
). De tilsvarende
korrelationer for vægtede følsomheder i den samme kurv (����
��������
), som er fastlagt i
afdeling 6, anvendes.
2
����
����
= √∑ ��������
����
+ ∑ ∑ ����
��������
��������
����
��������
����
����
���� ����≠����
8.
Den kurvespecifikke følsomhed (K
b
) beregnes for hver kurv i en risikoklasse i
overensstemmelse med stk. 5-7. Når den kurvespecifikke følsomhed er blevet
beregnet for alle kurve, aggregeres vægtede følsomheder for alle risikofaktorer på
tværs af kurve i overensstemmelse med formlen nedenfor ved hjælp de tilsvarende
korrelationer
γ
bc
for vægtede følsomheder i forskellige kurve, som er fastlagt i
afdeling 6, som giver de risikoklassespecifikke delta- eller vega-
kapitalgrundlagskrav:
���������������� − �������������������� ��������������������������������
delta or vega
������������ ���������������� ��������������������������������������������
2
= √∑ ����
����
+ ∑ ∑ ����
��������
����
����
����
����
����
���� ����≠����
hvor
S
b
=
∑
k
WS
k
for alle risikofaktorer i kurven
b
og
S
c
=
∑
k
WS
k
i kurven
c.
Hvor
2
disse værdier for S
b
og S
c
giver et negativt tal for den samlede sum af
∑
����
����
����
+
∑
����
∑
����≠����
����
��������
����
����
����
����
, beregner instituttet de risikoklassespecifikke delta- eller vega-
kapitalgrundlagskrav ved hjælp af en alternativ specifikation, hvor
S
b
=max
[
min
(∑
k
WS
k
, K
b
)
,
−
K
b
]
for alle risikofaktorer i kurven b og
S
c
=max
[
min
(∑
k
WS
k
, K
c
)
,
−
K
c
]
for alle risikofaktorer i kurven
c.
De risikoklassespecifikke delta- eller vega-kapitalgrundlagskrav beregnes for hver
130
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0131.png
risikoklasse i overensstemmelse med stk. 1-8.
Artikel 325h
Kapitalgrundlagskrav vedrørende curvature-risiko
1.
2.
Institutterne anvender den procedure, der er beskrevet i stk. 2-6 til at beregne
kapitalgrundlagskravene i relation til curvature-risiko.
Ved hjælp af følsomhederne i henhold til artikel 325g, stk. 4, beregnes for hver
risikoklasse et nettokrav vedrørende curvature-risiko
������������
����
for hver risikofaktor (k),
som er medtaget i denne risikoklasse, efter formlen nedenfor.
(��������
(������������������������������������)
+)
(������������������������������������)
(������������������������������������)
������������
����
= −������������ {∑ ����
����
(����
����
����
) − ����
����
(����
����
) − ��������
����
⋅ ����
��������
, ∑ ����
����
(����
����
����
(��������
(������������������������������������)
−)
) − ����
����
(����
����
) + ��������
����
⋅ ����
��������
}
hvor:
i
= indekset for et instrument udsat for curvature-risici med risikofaktoren
k
����
����
= det nuværende niveau for risikofaktoren
k
����
����
(����
����
)
= værdien af et instrument
i
estimeret ved hjælp af instituttets
værdiansættelsesmodel med den nuværende værdi af risikofaktoren
k
(��������
(������������������������������������)
+)
����
����
(����
����
)
og
= værdien af instrumentet
i,
efter at
����
����
er justeret henholdsvis op eller ned i overensstemmelse med de tilsvarende
risikovægte
��������
= risikovægte for curvature-risikofaktoren
k
for instrumentet
i
fastsat i
����
overensstemmelse med afdeling 6
����
��������
= deltafølsomheden for instrumentet
i
med hensyn til den deltarisikofaktor, der
svarer til curvature-risikofaktoren
k.
3.
For hver risikoklasse tildeles nettokravene vedrørende curvature-risiko
������������
����
beregnet i overensstemmelse med stk. 2 en af kurvene (b) inden for den pågældende
risikoklasse.
Alle nettokrav vedrørende curvature-risiko
������������
����
i hver kurv (b) aggregeres efter
formlen nedenfor, hvor de tilsvarende fastsatte korrelationer
kl
blandt par af
risikofaktorer
k,l
i hver kurv anvendes, så de kurvespecifikke kapitalgrundlagskrav
vedrørende curvature-risiko fås:
(������������������������������������)
(��������
(������������������������������������)
−)
����
����
(����
����
)
4.
����
����
=
������������ 0, ∑ ������������(������������
����
, 0)
2
+ ∑ ∑ ����
��������
������������
����
������������
����
(������������
����
, ������������
����
)
����
���� k≠����
131
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0132.png
hvor:
(������������
����
, ������������
����
)
= en funktion, der tager værdien 0, hvis
������������
����
og
������������
����
begge har
negative fortegn. I alle andre tilfælde tager
(������������
����
, ������������
����
)
værdien 1.
5.
Nettokapitalgrundlagskravene vedrørende curvature-risiko aggregeres på tværs af
kurve inden for hver risikoklasse efter formlen nedenfor, hvor der anvendes de
tilsvarende fastsatte korrelationer
γ
bc
for sæt af nettokrav vedrørende curvature-risiko,
som tilhører forskellige kurve. Dette giver de risikoklassespecifikke curvature-
kapitalgrundlagskrav.
���������������� �������������������� �������������������������������� ������������������������������������ ���������������� ������������ �������������������� ������������������������������������������������
2
= √∑ ����
����
+ ∑ ∑ ����
��������
����
����
����
����
����(����
����
, ����
����
)
����
���� ����≠����
hvor:
S
b
=
∑
k
CVR
k
for alle risikofaktorer i kurven
b
og
S
c
=
∑
k
CVR
k
i kurven
c
����(����
����
, ����
����
)
er en funktion, der tager værdien 0, hvis
����
����
og
����
����
begge har negative
fortegn. I alle andre tilfælde tager
����(����
����
, ����
����
)
værdien 1.
2
Når disse værdier for S
b
og S
c
giver et negativt tal for den samlede sum af
∑
����
����
����
+
∑
����
∑
����≠����
����
��������
����
����
����
����
����(����
����
, ����
����
)
beregner instituttet kapitalgrundlagskravet vedrørende curvature-risikoen ved hjælp
af en alternativ specifikation, hvor
����
����
= ������������[min(∑
����
������������
����
, ����
����
), −����
����
]
for alle
risikofaktorer i kurven
b
og
����
����
= ������������ [min(∑
����
������������
����
, ����
����
), −����
����
]
for alle
risikofaktorer i kurven
c.
6.
De risikoklassespecifikke curvature-kapitalgrundlagskrav
risikoklasse i overensstemmelse med stk. 2-5.
beregnes
for
hver
Artikel 325i
Aggregering af risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav i relation til delta-, vega- og
curvature-risici
1.
2.
Institutterne aggregerer risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav i relation til
delta-, vega- og curvature-risici ifølge den procedure, der er beskrevet i stk. 2-5.
Proceduren for beregning af risikoklassespecifikke delta-, vega- og curvature-
kapitalgrundlagskrav, som er beskrevet i artikel 325g og 325h, udføres tre gange for
hver risikoklasse, hvor der hver gang bruges et forskelligt sæt korrelationsparametre
����
��������
(korrelation mellem risikofaktorer i en kurv) og
����
��������
(korrelation mellem kurve i
en risikoklasse). Hvert af disse tre sæt svarer til et forskelligt scenarie:
132
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
a)
b)
scenariet "medium korrelationer", hvor korrelationsparametrene
����
��������
og
����
��������
forbliver uændrede i forhold til de i afdeling 6 angivne
scenariet "høje korrelationer", hvor korrelationsparametrene
����
��������
og
����
��������
, som
er angivet i afdeling 6, alle multipliceres med 1,25, idet
����
��������
og
����
��������
højst kan
udgøre 100 %
scenariet "lave korrelationer", hvor de tilsvarende fastsatte korrelationer, der
er angivet i afdeling 6, alle multipliceres med 0,75.
c)
3.
4.
5.
Alle de risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav, der følger af hvert scenarie,
aggregeres separat for delta-, vega- og curvature-risiko, således at der fås tre
forskellige scenariespecifikke kapitalgrundlagskrav i relation til delta-, vega- og
curvature-risiko.
De endelige delta-, vega- eller curvature-kapitalgrundlagskrav er de største af de tre
scenariespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende delta-, vega- eller curvature-
risiko beregnet i overensstemmelse med stk. 3.
Kapitalgrundlagskravet efter følsomhedsmetoden er summen af de tre endelige delta-
, vega- og curvature-kapitalgrundlagskrav.
Artikel 325j
Behandling af indeksinstrumenter, multi-underliggende optioner
1.
Institutterne anvender look-through-metoden til indeksinstrumenter og multi-
underliggende optioner, hvor alle dele af indekset eller optionen har
deltarisikofølsomheder med samme fortegn. Følsomhederne for de risikofaktorer, der
er forbundet med indeksinstrumenter og multi-underliggende optioner, kan
modregnes følsomheder med single-name-instrumenter uden begrænsninger, bortset
fra positioner i korrelationshandelsporteføljen.
Multi-underliggende optioner med deltarisikofølsomheder med forskellige fortegn
fritages for delta- og vegarisiko, men er omfattet af tillægget for restrisici omhandlet
i afdeling 4 i dette kapitel.
Artikel 325k
Behandling af kollektive investeringsordninger
2.
1.
Institutterne beregner kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko for en
position i en kollektiv investeringsordning ("CIU") ved hjælp af en af følgende
metoder:
a)
Et institut, der kan udpege de underliggende investeringer i den kollektive
investeringsordning eller indeksinstrumentet dagligt, gennemgår disse
underliggende investeringer og beregner kapitalgrundlagskravene i relation til
markedsrisiko for denne position i overensstemmelse med den metode, der er
beskrevet i artikel 325j, stk. 1.
Hvis daglige priser kan indhentes for den kollektive investeringsordning, men
133
b)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
et institut har kendskab til den kollektive investeringsordnings mandat, anser
dette institut positionen i den kollektive investeringsordning for at være et
aktieinstrument for så vidt angår følsomhedsmetoden.
c)
Hvis daglige priser kan indhentes for den kollektive investeringsordning, men
et institut ikke har kendskab til den kollektive investeringsordnings mandat,
anser dette institut positionen i den kollektive investeringsordning for at være
et aktieinstrument for så vidt angår følsomhedsmetoden og tildeler
risikovægten for aktierisikokurven "anden sektor" til denne position i den
kollektive investeringsordning.
2.
Institutterne kan benytte følgende tredjeparter til at beregne og indberette deres
kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko for positioner i kollektive
investeringsordninger i overensstemmelse med de metoder, der er beskrevet i dette
kapitel:
a)
depositaren for den kollektive investeringsordning, forudsat at den kollektive
investeringsordning udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer
samtlige værdipapirer hos denne depositar
for andre kollektive investeringsordninger CIU-administrationsselskabet,
forudsat at CIU-administrationsselskabet opfylder kriterierne i artikel 132,
stk. 3, litra a).
b)
3.
EBA udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på i yderligere
detaljer at præcisere, hvilke risikovægte der skal tildeles positioner in den kollektive
investeringsordning omhandlet i stk. 1, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [15 måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 325l
Emissionspositioner
1.
2.
Institutterne kan anvende den procedure, der er beskrevet i denne artikel, til at
beregne kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici for emissionspositioner i
gælds- eller aktieinstrumenter.
Institutterne anvender en af de relevante multiplikationsfaktorer i tabel 1 på
nettofølsomhederne for alle emissionspositioner i hver enkelt udsteder, bortset fra
emissionspositioner, som tredjemænd har tegnet sig for eller forpligtet sig til at
aftage på grundlag af en formel aftale, og beregner kapitalgrundlagskravene i relation
til markedsrisici i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i dette
kapitel, på grundlag af de justerede nettofølsomheder.
Tabel 1
134
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0135.png
0. arbejdsdag
1. arbejdsdag
2. til 3. arbejdsdag
4. arbejdsdag
5. arbejdsdag
efter 5. arbejdsdag
100 %
90 %
75 %
50 %
25 %
0%
I denne artikel er "0. arbejdsdag" den arbejdsdag, hvor instituttet uden yderligere
betingelser har forpligtet sig til at aftage en kendt mængde værdipapirer til en aftalt
pris.
3.
Institutterne underretter de kompetente myndigheder om deres brug af den
procedure, der er beskrevet i denne artikel.
A
FDELING
3
D
EFINITIONER AF RISIKOFAKTORER OG FØLSOMHEDER
U
NDERAFDELING
1
D
EFINITIONER AF RISIKOFAKTORER
Artikel 325m
Almindelige renterisikofaktorer
1.
For alle almindelige renterisikofaktorer, herunder inflationsrisiko og cross currency-
basisrisiko, er der én kurv pr. valuta, som hver indeholder forskellige typer
risikofaktorer.
De almindelige delta-renterisikofaktorer, som finder anvendelse på rentefølsomme
instrumenter, er de relevante risikofrie satser for hver valuta og for hver af følgende
løbetider: 0,25 år, 0,5 år, et år, to år, tre år, fem år, ti år, 15 år, 20 år og 30 år.
Institutterne tildeler risikofaktorer til de angivne toppunkter ved lineær interpolation
eller ved hjælp af en metode, der er i overensstemmelse med de
værdiansættelsesfunktioner, som instituttets uafhængige risikokontrolfunktion
anvender til at rapportere markedsrisici eller driftsresultater til den øverste ledelse.
2.
Institutterne
indhenter
de
risikofrie
satser
for
hver
valuta
fra
pengemarkedsinstrumenter i instituttets handelsbeholdning, som har den laveste
kreditrisiko, f.eks. overnight index swaps.
Når institutterne ikke kan anvende den metode, der er omhandlet i stk. 2, baseres de
risikofrie satser på en eller flere markedsbestemte swapkurver, som institutterne
anvender til at opgøre positioner til markedsværdi, f.eks. swapkurverne for
interbankrenten.
135
3.
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Når der ikke foreligger tilstrækkelige data om markedsbestemte swapkurver
omhandlet i stk. 2 og første afsnit i dette stykke, kan de risikofrie satser udledes af
den mest hensigtsmæssige statsobligationskurve for en valuta.
Når institutterne anvender de risikofaktorer, der er udledt i overensstemmelse med
den procedure, der er omhandlet i andet afsnit i dette stykke, for statsobligationer,
fritages
statsobligationen
ikke
fra
kapitalgrundlagskravet
vedrørende
kreditspændsrisiko. Når det i disse tilfælde ikke er muligt at isolere den risikofrie sats
fra kreditspændskomponenten, fordeles følsomheden for denne risikofaktor mellem
klassen for almindelig renterisiko og klassen for kreditspændsrisiko.
4.
For risikofaktorer vedrørende almindelig renterisiko udgør hver valuta en særskilt
kurv. Institutterne tildeler forskellige vægte til risikofaktorer i den samme kurv, men
med forskellige løbetider i overensstemmelse med afdeling 6.
Institutterne anvender yderligere risikofaktorer for inflationsrisiko på
gældsinstrumenter, hvis pengestrømme funktionelt afhænger af inflationsraten. Disse
yderligere risikofaktorer består af en vektor af de markedsbestemte inflationsrater for
forskellige løbetider for hver valuta. For hvert instrument indeholder vektoren så
mange komponenter, som der er inflationsrater, der anvendes som variabler i
instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument.
5.
Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for den yderligere risikofaktor
for inflationsrisiko omhandlet i stk. 4 som ændringen i instrumentets værdi ifølge
dets værdiansættelsesmodel som et resultat af en ændring i hver af vektorens
komponenter på ét basispoint. Hver valuta udgør en særskilt kurv. I hver kurv
behandler institutterne inflation som en enkelt risikofaktor, uanset antallet af
komponenter i hver vektor. Institutterne modregner alle følsomheder over for
inflation i en kurv, der er beregnet som beskrevet ovenfor, for at få en enkelt
nettofølsomhed for hver kurv.
Gældsinstrumenter, der omfatter betalinger i forskellige valutaer, er også udsat for
cross currency-basisrisiko mellem disse valutaer. Med henblik på
følsomhedsmetoden skal de risikofaktorer, som institutterne anvender, være cross
currency-basisrisikoen for hver valuta i forhold til USD eller EUR. Institutterne
beregner cross currency-basisrisici, der ikke vedrører hverken basis i forhold til USD
eller basis i forhold til EUR som "basis over US dollar" eller "basis over EUR"'.
Hver cross currency-basisrisikofaktor består af en vektor af cross currency-basis for
forskellige løbetider for hver valuta. For hvert instrument indeholder vektoren så
mange komponenter, som der er cross currency-basisrisici, der anvendes som
variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument. Hver
valuta udgør en særskilt kurv.
Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for denne risikofaktor som
ændringen i instrumentets værdi ifølge dets værdiansættelsesmodel som et resultat af
en ændring i hver af vektorens komponenter på ét basispoint. Hver valuta udgør en
6.
136
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
særskilt kurv. I hver kurv er der to mulige særskilte risikofaktorer: "basis over EUR"
og "basis over USD", uanset antallet af komponenter i hver cross currency-
basisvektor. Det maksimale antal nettofølsomheder for hver kurv er to.
7.
De almindelige vega-renterisikofaktorer, som finder anvendelse på optioner med
underliggender, der er følsomme over for den almindelige rente, er de implicitte
volatiliteter af de relevante risikofrie satser som beskrevet i stk. 2 og 3, som tildeles
kurve afhængigt af valutaen og fordeles til følgende løbetider i hver kurv: 0,5 år, et
år, tre år, fem år, ti år. Der er en kurv for hver valuta.
Med henblik på netting anser institutterne implicitte volatiliteter, som er tilknyttet de
samme risikofrie satser og fordelt til de samme løbetider, for at udgøre den samme
risikofaktor.
Når institutterne fordeler implicitte volatiliteter til løbetiderne som omhandlet i dette
stykke, finder følgende anvendelse:
a)
hvis optionens løbetid er tilpasset det underliggende instruments løbetid,
tages en enkelt risikofaktor, som fordeles i overensstemmelse med den
pågældende løbetid, i betragtning
hvis optionens løbetid er kortere end det underliggende instruments løbetid,
tages følgende risikofaktorer i betragtning på følgende måde:
i) den første risikofaktor fordeles i overensstemmelse med optionens
løbetid
ii) den anden risikofaktor fordeles i overensstemmelse med restløbetiden
for optionens underliggende instrument på optionens udløbsdato.
8.
De almindelige curvature-renterisikofaktorer, som anvendes af institutterne, består af
en vektor af risikofrie satser, som repræsenterer en specifik kurve for risikofrit afkast
for hver valuta. Hver valuta udgør en særskilt kurv. For hvert instrument indeholder
vektoren så mange komponenter, som der er forskellige løbetider for risikofrie satser,
der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende
instrument.
Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for hver risikofaktor, der er
anvendt i curvature-risikoformlen
����
��������
, i henhold til artikel 325h. Med henblik på
curvature-risikoen anser institutterne vektorer, som svarer til forskellige afkastkurver
og har et forskelligt antal komponenter, for at være den samme risikofaktor, såfremt
disse vektorer svarer til den samme valuta. Institutterne modregner følsomheder over
for den samme risikofaktor. Der må kun være en nettofølsomhed for hver kurv.
Der er ingen curvature-risikokapitalkrav for inflationsrisici og cross currency-
basisrisici.
b)
9.
137
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Artikel 325n
Kreditspændsrisikofaktorer for ikkesecuritiseringsinstrumenter
1.
De delta-kreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på
ikkesecuritiseringsinstrumenter, som er følsomme over for kreditspænd, er
kreditspændssatser for udstedere, der er udledt af de relevante gældsinstrumenter og
credit default swaps og fordelt til hver af følgende løbetider: 0,25 år, 0,5 år, et år, to
år, tre år, fem år, ti år, 15 år, 20 år og 30 år. Institutterne anvender kun én risikofaktor
for hver udsteder og hver løbetid, uanset om disse kreditspændssatser for udstedere
er udledt af gældsinstrumenter eller credit default swaps. Kurvene er sektorbestemte
kurve, jf. afdeling 6, og hver kurv indeholder alle de risikofaktorer, der er tildelt den
pågældende sektor.
De vega-kreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på underliggende
ikkesecuritiseringsinstrumenter, som er følsomme over for kreditspænd, er de
implicitte volatiliteter for kreditspændssatserne for udstederne af de underliggende
instrumenter beregnet som anført i stk. 1, som fordeles til følgende løbetider i
overensstemmelse med løbetiden for den option, der er omfattet af
kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år, ti år. Der anvendes de samme kurve
som ved delta-kreditspændsrisikoen for ikkesecuritiseringsinstrumenter.
De curvature-kreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på
ikkesecuritiseringsinstrumenter, består af en vektor af kreditspændssatser, som
repræsenterer en specifik kreditspændskurve for udstederen. For hvert instrument
indeholder vektoren så mange komponenter, som der er forskellige løbetider for
kreditspændssatser, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel
for det pågældende instrument. Der anvendes de samme kurve som ved delta-
kreditspændsrisikoen for ikkesecuritiseringsinstrumenter.
Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for hver risikofaktor, der er
anvendt i curvature-risikoformlen
����
��������
, i henhold til artikel 325h. Med henblik på
curvature-risikoen anser institutterne vektorer, som er udledt af relevante
gældsinstrumenter eller credit default swaps og har et forskelligt antal komponenter,
for at være den samme risikofaktor, såfremt disse vektorer svarer til den samme
udsteder.
Artikel 325o
Kreditspændsrisikofaktorer for securitiseringsinstrumenter
1.
Institutterne anvender de kreditspændsrisikofaktorer for securitiseringer i
korrelationshandelsporteføljen omhandlet i stk. 3 på securitiseringspositioner, der
tilhører korrelationshandelsporteføljen, jf. artikel 104, stk. 7-9.
Institutterne anvender de kreditspændsrisikofaktorer for securitiseringer, som ikke
138
2.
3.
4.
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
indgår
i
korrelationshandelsporteføljen
omhandlet
i
stk.
5,
på
securitiseringspositioner, der ikke tilhører korrelationshandelsporteføljen, jf. artikel
104, stk. 7-9.
2.
De kurve, der finder anvendelse på kreditspændsrisikoen for securitiseringer, der
tilhører korrelationshandelsporteføljen, er de samme som de kurve, der finder
anvendelse på kreditspændsrisikoen for ikkesecuritiseringer, jf. afdeling 6.
De kurve, der finder anvendelse på kreditspændsrisikoen for securitiseringer, der
ikke tilhører korrelationshandelsporteføljen, er specifikke for denne
risikoklassekategori, jf. afdeling 6.
3.
De
kreditspændsrisikofaktorer,
som
institutterne
skal
anvende
på
securitiseringspositioner, der tilhører korrelationshandelsporteføljen, er følgende:
a)
delta-risikofaktorerne er alle de relevante kreditspændssatser for udstederne
af securitiseringspositionens underliggende eksponeringer, der er udledt af de
relevante gældsinstrumenter og credit default swaps, og for hver af følgende
løbetider: 0,5 år, et år, tre år, fem år, ti år
de vega-risikofaktorer, der finder anvendelse på optioner med
securitiseringspositioner, som tilhører korrelationshandelsporteføljen som
underliggende instrumenter, er de implicitte volatiliteter for
kreditspændssatserne
for
udstederne
af
securitiseringspositionens
underliggende eksponeringer, der er beregnet som anført i litra a) i dette
stykke, som fordeles til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiden
for den tilsvarende option, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et
år, tre år, fem år, ti år
curvature-risikofaktorerne er de relevante kreditspændsafkastkurver for
udstederne af securitiseringspositionens underliggende eksponeringer udtrykt
som en vektor af kreditspændssatser for forskellige løbetider, der er beregnet
som anført i litra a) i dette stykke. For hvert instrument indeholder vektoren
så mange komponenter, som der er forskellige løbetider for
kreditspændssatser, der anvendes som variabler i instituttets
værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument.
b)
c)
4.
5.
Institutterne beregner securitiseringspositionens følsomhed over for hver
risikofaktor, der er anvendt i curvature-risikoformlen
����
��������
, i henhold til artikel 325h.
Med henblik på curvature-risikoen anser institutterne vektorer, som er udledt af
relevante gældsinstrumenter eller credit default swaps og har et forskelligt antal
komponenter, for at være den samme risikofaktor, såfremt disse vektorer svarer til
den samme udsteder.
De
kreditspændsrisikofaktorer,
som
institutterne
skal
anvende
på
securitiseringspositioner, som ikke tilhører korrelationshandelsporteføljen, henviser
til tranchens spænd og ikke
overensstemmelse med følgende:
de
underliggende
instrumenters
spænd
i
139
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
a)
delta-risikofaktorerne er de relevante kreditspændssatser for tranchen fordelt
til følgende løbetider i overensstemmelse med tranchens løbetid: 0,5 år, et år,
tre år, fem år, ti år
de vega-risikofaktorer, der finder anvendelse på optioner med
securitiseringspositioner, som ikke tilhører korrelationshandelsporteføljen
som underliggende instrumenter, er de implicitte volatiliteter for
kreditspændssatserne for trancherne, som hver fordeles til følgende løbetider i
overensstemmelse med løbetiden for den option, der er omfattet af
kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år, ti år
curvature-risikofaktorerne er de samme som beskrevet i litra a) i dette stykke.
En fælles risikovægt finder anvendelse på alle disse risikofaktorer, jf. afdeling
6.
Artikel 325p
Aktierisikofaktorer
b)
c)
1.
2.
Kurvene for alle aktierisikofaktorer er de sektorbestemte kurve, der er omhandlet i
afdeling 6.
De delta-aktierisikofaktorer, som institutterne skal anvende, er alle aktiespotkurserne
og alle satserne for aktiegenkøbsaftaler eller aktiegenkøbssatserne.
Med henblik på aktierisiko udgør en specifik aktiegenkøbskurve en enkelt
risikofaktor, som udtrykkes som en vektor af genkøbssatser for forskellige løbetider.
For hvert instrument indeholder vektoren så mange komponenter, som der er
forskellige løbetider for genkøbssatser, der anvendes som variabler i instituttets
værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument.
Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for denne risikofaktor som
ændringen i instrumentets værdi ifølge dets værdiansættelsesmodel som et resultat af
en ændring i hver af vektorens komponenter på ét basispoint. Institutterne modregner
følsomheder over for risikofaktoren for den samme akties genkøbssats, uanset
antallet af komponenter i hver vektor.
3.
4.
De vega-aktierisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med
underliggende instrumenter, som er følsomme over for aktierisiko, er de implicitte
volatiliteter for aktiespotkurser, som fordeles til følgende løbetider i
overensstemmelse med løbetiden for de optioner, der er omfattet af
kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år, ti år. Der er ingen vega-
risikokapitalkrav for aktiegenkøbssatser.
De curvature-aktierisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med
underliggende instrumenter, som er følsomme over for aktierisiko, er alle
aktiespotkurserne, uanset de tilsvarende optioners løbetid. Der er ingen curvature-
risikokapitalkrav for aktiegenkøbssatser.
140
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Artikel 325q
Råvarerisikofaktorer
1.
2.
Kurvene for alle råvarerisikofaktorer er de sektorbestemte kurve, der er omhandlet i
afdeling 6.
De delta-råvarerisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter, der er
følsomme over for råvarer, er alle råvarespotpriserne for hver råvaretype og hver af
de to kontraktklasser: "basisklasse" eller "paritetsklasse". Institutterne anser kun to
råvarepriser på den samme type råvare med samme løbetid og samme type
kontraktklasse for at udgøre den samme risikofaktor, når de juridiske vilkår
vedrørende leveringssted er identiske.
De vega-råvarerisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med
underliggende instrumenter, som er følsomme over for råvarer, er de implicitte
volatiliteter for råvarepriser pr. råvaretype, som fordeles til følgende løbetider i
overensstemmelse med løbetiderne for de tilsvarende optioner, der er omfattet af
kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år, ti år. Institutterne anser følsomheder
over for den samme råvaretype, som er tildelt den samme løbetid, for at være en
enkelt risikofaktor, som institutter derefter modregner.
De curvature-råvarerisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med
underliggende instrumenter, der er følsomme over for råvarer, er et sæt råvarepriser
med forskellige løbetider for hver råvaretype udtrykt som en vektor. For hvert
instrument indeholder vektoren så mange komponenter, som der er priser på denne
råvare, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det
pågældende instrument. Institutterne skelner ikke mellem råvarepriser efter klasse
eller leveringssted.
Instrumentets følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt i curvature-
risikoformlen
����
��������
, beregnes i henhold til artikel 325h. Med henblik på curvature-
risikoen anser institutterne vektorer, som har et forskelligt antal komponenter, for at
være den samme risikofaktor, såfremt disse vektorer svarer til den samme råvaretype.
Artikel 325r
Valutakursrisikofaktorer
1.
De delta-valutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter, der
er følsomme over for valutakurser, er alle spotvalutakurserne mellem den valuta, som
et instrument er angivet i, og instituttets indberetningsvaluta. Der er en kurv for hvert
valutapar, som indeholder en enkelt risikofaktor og en enkelt nettofølsomhed.
De vega-valutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med
underliggende instrumenter, som er følsomme over for valuta, er de implicitte
volatiliteter for valutakurser mellem valutapar omhandlet i stk. 1. Disse implicitte
3.
4.
2.
141
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0142.png
3.
volatiliteter for valutakurser fordeles til følgende løbetider i overensstemmelse med
løbetiderne for de tilsvarende optioner, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5
år, et år, tre år, fem år, ti år.
De curvature-valutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner
med underliggende instrumenter, som er følsomme over for valuta, er de samme som
omhandlet i stk. 1.
Institutterne skal ikke sondre mellem onshore- og offshorevarianter af en valuta for
alle delta-, vega- og curvature-risikofaktorer for valutakurser.
4.
U
NDERAFDELING
2:
D
EFINITIONER AF FØLSOMHEDER
Artikel 325s
Delta-risikofølsomheder
1.
Institutterne beregner delta GIRR-følsomheder på følgende måde:
a)
følsomhederne over for risikofaktorer, der består af risikofrie satser, beregnes
på følgende måde:
����
����
��������
=
hvor:
����
����
(����
��������
+ 0.0001, ����, ���� … ) − ����
����
(����
��������
, ����, ���� … )
0.0001
����
��������
= satsen for en risikofri kurve k med løbetiden t
Vi (.) = værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i
x,y = andre variabler i værdiansættelsesfunktionen.
b)
følsomhederne over for risikofaktorer, der består af inflationsrisiko og cross
currency-basisrisiko (����
����
����
), beregnes på følgende måde:
����
����
����
����
����
(����̅
��������
+ 0.0001 ̅̅̅, ����, ���� … ) − ����
����
(����̅
��������
, ����, ���� … )
����
����
=
0.0001
hvor:
����̅
��������
= en vektor af m komponenter, som repræsenterer den implicitte inflationskurve
eller cross currency-basiskurven for en valuta
j,
hvor m er lig med det antal
inflations- eller cross currency-relaterede variabler, der er anvendt i
værdiansættelsesmodellen for instrumentet i
̅̅̅
= enhedsmatricen for dimensionen (1 x m)
����
����
Vi (.) = værdiansættelsesfunktionen for instrumentet
i
y, z = andre variabler i værdiansættelsesmodellen.
2.
Institutterne beregner følsomhederne over for delta-kreditspændsrisiko for alle
securitiserings- og ikkesecuritiseringspositioner (����
��������
��������
) på følgende måde:
142
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0143.png
����
��������
��������
=
hvor:
����
����
( ��������
��������
+ 0.0001, ����, ����, … ) − ����
����
(��������
��������
, ����, ���� … )
0.0001
��������
��������
= værdien af kreditspændssatsen for en udsteder j ved løbetiden t
Vi (.) = værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i
x,y = andre variabler i værdiansættelsesfunktionen.
3.
Institutterne beregner følsomhederne over for delta-aktierisiko på følgende måde:
a)
følsomhederne over for risikofaktorer k (s
k
), der består af aktiespotkurser,
beregnes på følgende måde:
����
����
(1.01 ��������
����
, ����, ����, … ) − ����
����
(��������
����
, ����, ����, … )
����
����
=
0.01
hvor:
k er en specifik aktie
EQ
k
er værdien af spotkursen for denne aktie, og
V
i
(.) er værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i.
x,y er andre variabler i værdiansættelsesmodellen
b)
følsomhederne over for risikofaktorer, der består af aktierepokurser, beregnes
på følgende måde:
����
����
����
����
����
(����̅
��������
+ 0.0001 ̅̅̅, ����, ���� … ) − ����
����
(����̅
��������
, ����, ���� … )
����
����
=
0.0001
hvor:
k = indekset for aktien
����̅
��������
= en vektor af m komponenter, der repræsenterer løbetidsændringen ved genkøb
for en specifik aktie k, hvor m er lig med det antal genkøbssatser, der svarer til de
forskellige løbetider, der anvendes i værdiansættelsesmodellen for instrumentet i
̅̅̅
= enhedsmatricen for dimensionen (1 x m)
����
����
Vi (.) = værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i
y, z = andre variabler i værdiansættelsesmodellen for instrumentet i.
4.
Institutterne beregner følsomhederne over for delta-råvarerisiko for hver risikofaktor
k (s
k
) på følgende måde:
����
����
=
hvor:
����
����
(1.01 ������������
����
) − ����
����
(������������
����
)
0.01
143
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0144.png
k
= en given råvarerisikofaktor
CTY
k
= værdien af risikofaktoren k
V
i
(.) = markedsværdien af instrumentet
i
som en funktion af risikofaktoren
k.
5.
Institutterne beregner følsomhederne over for delta-valutakursrisiko for hver
valutakursrisikofaktor k (s
k
) på følgende måde:
����
����
=
hvor:
����
����
(1.01 ��������
����
) − ����
����
(��������
����
)
0.01
k
= en given valutakursrisikofaktor
FX
k
= værdien af risikofaktoren
V
i
(.) = markedsværdien af instrumentet
i
som en funktion af risikofaktoren
k.
Artikel 325t
Vega-risikofølsomheder
1.
Institutterne beregner en options vega-risikofølsomhed over for en bestemt
risikofaktor k (s
k
) på følgende måde:
����
����
=
hvor:
����
����
(
0.01 +
������������
����
,
����, ����) − ����
����
(������������
����
,
����, ����)
0.01
k = en specifik vega-risikofaktor, der består af implicit volatilitet
vol
k
= værdien af denne risikofaktor, der bør udtrykkes som en procentdel
x,y = andre variabler i værdiansættelsesfunktionen.
2.
I tilfælde af risikoklasser, hvor vega-risikofaktorer har en løbetidsdimension, men
hvor reglerne om fordeling af risikofaktorer ikke finder anvendelse, fordi optionerne
ikke har en løbetid, fordeler institutterne disse risikofaktorer til den længste løbetid,
der er fastsat. Sådanne optioner er omfattet af tillægget for restrisici.
I tilfælde af optioner, der ikke har en strike eller barriere, og optioner, der har flere
strikes eller barrierer, anvender institutterne den fordeling til strikes og løbetid, som
instituttet anvendte internt ved værdiansættelsen af optionen. Sådanne optioner er
også omfattet af tillægget for restrisici.
Institutterne beregner ikke vegarisikoen for securitiseringstrancher, der indgår i
korrelationshandelsporteføljen, jf. artikel 104, stk. 7-9, som ikke har en implicit
volatilitet.
Delta-
og
curvature-risikokapitalkrav
beregnes
for
disse
securitiseringstrancher.
3.
4.
144
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Artikel 325u
Krav til beregninger af følsomhed
1.
2.
3.
Institutterne udleder følsomheder af den værdiansættelsesmodel, som de anvender i
forbindelse med deres resultatopgørelse.
Institutterne antager, at den implicitte volatilitet forbliver konstant, når de beregner
delta-følsomhederne for instrumenter, der er omfattet af optionalitet.
Institutterne antager, at optionens underliggende instrument følger en lognormal eller
normal fordeling i de værdiansættelsesmodeller, hvorfra følsomheder udledes i
forbindelse med beregningen af følsomheden over for almindelig vega-renterisiko
eller kreditspændsrisiko. Institutterne antager, at det underliggende instrument følger
en lognormal eller normal fordeling i de værdiansættelsesmodeller, hvorfra
følsomheder udledes i forbindelse med beregningen af følsomheden over for vega-
aktierisiko, vega-råvarerisiko eller vega-valutakursrisiko.
Institutterne beregner alle følsomheder eksklusive kreditværdijusteringer.
4.
A
FDELING
4
T
ILLÆGGET FOR RESTRISICI
Artikel 325v
Kapitalgrundlagskrav vedrørende restrisici
1.
Ud over kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko, som er beskrevet i
afdeling 2 i dette kapitel, anvender institutterne yderligere kapitalgrundlagskrav i
overensstemmelse med denne artikel på instrumenter, der er eksponeret mod
restrisici.
Instrumenter er eksponeret mod restrisici, når de opfylder en af følgende betingelser:
a)
b)
3.
instrumentet refererer til et eksotisk underliggende
instrumentet bærer andre restrisici.
2.
Institutterne beregner de yderligere kapitalgrundlagskrav omhandlet i stk. 1 som
summen af den notionelle bruttoværdi af de instrumenter, der er omhandlet i stk. 2,
multipliceret med følgende risikovægte:
a)
b)
1,0 % for instrumenter omhandlet i stk. 2, litra a)
0,1 % for instrumenter omhandlet i stk. 2, litra b).
4.
Uanset stk. 1 anvender instituttet ikke kapitalgrundlagskravene vedrørende restrisici
på et instrument, der opfylder en af følgende betingelser:
a)
b)
instrumentet er noteret på en anerkendt børs
instrumentet er kvalificeret til central clearing i overensstemmelse med
forordning (EU) nr. 648/2012
145
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
c)
instrumentet dækker hele markedsrisikoen forbundet med en anden position i
handelsbeholdningen, hvorved de to positioner i handelsbeholdningen, som
fuldstændigt matcher hinanden, fritages for kapitalgrundlagskravene
vedrørende restrisici.
5.
EBA udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på i yderligere
detaljer at præcisere, hvad der udgør et eksotisk underliggende, og hvilke
instrumenter der er eksponeret mod andre restrisici for så vidt angår stk. 2.
Ved udarbejdelsen af udkastet til disse reguleringsmæssige tekniske standarder tager
EBA følgende i betragtning:
d)
Eksotiske underliggender omfatter eksponeringer, der ikke er omfattet af
delta-, vega- eller curvature-risikobehandlingerne efter følsomhedsmetoden,
som er omhandlet i afdeling 2, eller kapitalgrundlagskrav vedrørende
misligholdelsesrisiko, som er omhandlet i afdeling 5. EBA undersøger i det
mindste, om levetidsrisiko, vejrforhold, naturkatastrofer og volatilitet, der
realiseres i fremtiden, bør anses for at være eksotiske underliggende
eksponeringer.
I forbindelse med definitionen af, hvilke instrumenter der er eksponeret mod
andre restrisici, undersøger EBA i det mindste instrumenter, som opfylder et
af følgende kriterier:
i) Et instrument er omfattet af kapitalgrundlagskrav vedrørende vega- og
curvaturerisici efter følsomhedsmetoden, som er beskrevet i afdeling 2,
og genererer afkast, der ikke kan gengives som en finit lineær
kombination af plain vanilla-optioner.
ii) Et instrument er en securitiseringsposition, der tilhører
korrelationshandelsporteføljen,
jf.
artikel
104,
stk.
7-9.
Ikkesecuritiseringsafdækninger,
der
tilhører
korrelationshandelsporteføljen, tages ikke i betragtning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [15 måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
e)
A
FDELING
5
K
APITALGRUNDLAGSKRAV VEDRØRENDE MISLIGHOLDELSESRISIKO
Artikel 325w
Definitioner og almindelige bestemmelser
1.
Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko finder anvendelse på gælds-
og aktieinstrumenter, derivatinstrumenter, som har førstnævnte instrumenter som
underliggende, og derivater, hvis afkast eller dagsværdi påvirkes af misligholdelse
fra en låntager, som ikke er modpart i selve derivatinstrumentet. Institutterne
146
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
beregner kravene vedrørende misligholdelsesrisiko særskilt for hver af følgende
typer instrumenter: ikkesecuritiseringer, securitiseringer, der ikke tilhører
korrelationshandelsporteføljen,
og
securitiseringer,
der
tilhører
korrelationshandelsporteføljen. De endelige kapitalgrundlagskrav vedrørende
2.
misligholdelsesrisiko for et institut er summen af disse tre komponenter.
I denne afdeling forstås ved:
a)
"kort eksponering": en udsteders eller en gruppe af udstederes misligholdelse
fører til en gevinst for instituttet, uanset hvilken type instrument eller
transaktion der skaber eksponeringen
"lang eksponering": en udsteders eller en gruppe af udstederes misligholdelse
fører til et tab for instituttet, uanset hvilken type instrument eller transaktion
der skaber eksponeringen
"bruttobeløb for pludselig misligholdelse (JTD)": den estimerede størrelse af
tabet eller gevinsten, som låntagerens misligholdelse ville medføre ved en
specifik eksponering
"nettobeløb for pludselig misligholdelse (JTD)": den estimerede størrelse af
tabet eller gevinsten, som låntagerens misligholdelse ville medføre for et
specifikt institut efter modregning af bruttobeløb for JTD
"tab givet misligholdelse" eller "LGD": tabet ved låntagerens misligholdelse
af et instrument, der er udstedt af denne låntager, udtrykt som en andel af
instrumentets notionelle værdi
"vægte for misligholdelsesrisiko": den procentdel, der repræsenterer den
estimerede sandsynlighed for misligholdelse for hver låntager afhængigt af
denne låntagers kreditværdighed.
b)
c)
d)
e)
f)
UNDERAFDELING
1
KAPITALGRUNDLAGSKRAV VEDRØRENDE MISLIGHOLDELSESRISIKO FOR
IKKESECURITISERINGER
Artikel 325x
Bruttobeløb for pludselig misligholdelse (JTD)
1.
Institutterne beregner bruttobeløbene for pludselig misligholdelse for hver lang
eksponering mod gældsinstrumenter efter følgende formler:
���½��������
����������������
=
������������
{
������������
∙
����
��������������������������������
+ &
����
����������������
+
����������������������������������������
����������������
}
hvor:
V
notional
= instrumentets notionelle værdi
P&L
long
= et udtryk, der justerer for gevinster eller tab, som instituttet allerede har
medregnet som følge af ændringer i dagsværdien af det instrument, der skaber den
lange eksponering. Gevinster indsættes i formlen med positivt fortegn, og tab
147
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
indsættes med negativt fortegn.
Adjustment
long
= det beløb, hvormed instituttets tab som følge af derivatinstrumentets
opbygning i tilfælde af misligholdelse stiger eller falder i forhold til det fulde tab på
det underliggende instrument. Stigninger indsættes i udtrykket Adjustment
long
med
positivt fortegn, og fald indsættes med et negativt fortegn.
2.
Institutterne beregner bruttobeløbene for pludselig misligholdelse for hver kort
eksponering mod gældsinstrumenter efter følgende formler:
���½��������
����ℎ������������
=
������������
{
������������
∙
����
��������������������������������
+ &
����
����ℎ������������
+
����������������������������������������
����ℎ������������
}
hvor:
V
notional
= instrumentets notionelle værdi, som indsættes i formlen med negativt
fortegn
P&L
short
= et udtryk, der justerer for gevinster eller tab, som instituttet allerede har
medregnet som følge af ændringer i dagsværdien af det instrument, der skaber den
korte eksponering. Gevinster indsættes i formlen med positivt fortegn, og tab
indsættes med negativt fortegn.
Adjustment
short
= det beløb, hvormed instituttets gevinst som følge af
derivatinstrumentets opbygning i tilfælde af misligholdelse stiger eller falder i
forhold til det fulde tab på det underliggende instrument. Stigninger indsættes i
udtrykket Adjustment
short
med positivt fortegn, og fald indsættes med et negativt
fortegn.
3.
LGD for gældsinstrumenter, som institutter anvender til den beregning, der er
omhandlet i stk. 1 og 2, er følgende:
a)
b)
c)
4.
eksponeringer mod ikkeprivilegerede gældsinstrumenter tildeles en LGD på
100 %
eksponeringer mod privilegerede gældsinstrumenter tildeles en LGD på 75 %
eksponeringer mod dækkede obligationer, jf. artikel 129, tildeles en LGD på
25 %.
5.
Med henblik på de beregninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, er de notionelle
værdier af gældsinstrumenter de pågældende gældsinstrumenters pålydende værdi.
Med henblik på de beregninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, er de notionelle
værdier af derivatinstrumenter, som har et underliggende gældsbevis, det
underliggende gældsinstruments pålydende værdi.
For eksponeringer mod aktieinstrumenter beregner institutterne bruttobeløbene for
JTD på følgende måde og ikke som omhandlet i stk. 1 og 2:
���½��������
����������������
=
������������
{������������ ∙
����
+ &����
����������������
+
����������������������������������������
����������������
}
���½��������
����ℎ������������
=
������������
{������������ ∙
����
+ &����
����ℎ������������
+
����������������������������������������
����ℎ������������
}
148
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
hvor
V = aktiens dagsværdi eller for derivatinstrumenter, der hidrører fra aktier,
dagsværdien af den aktie, der ligger til grund for derivatinstrumentet.
6.
7.
Institutterne tildeler en LGD på 100 % til aktieinstrumenter med henblik på
beregningen i stk. 6.
For eksponeringer mod misligholdelsesrisiko, der hidrører fra derivatinstrumenter,
hvis afkast i tilfælde af låntagers misligholdelse ikke afhænger af den notionelle
værdi af et specifikt instrument udstedt af denne låntager, eller mod LGD for
låntageren eller et instrument udstedt af denne låntager anvender institutterne
alternative metoder til at beregne bruttobeløbene for JTD, som opfylder definitionen
af brutto-JTD i artikel 325t, stk. 3.
EBA udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på i yderligere
detaljer at præcisere, hvordan institutterne skal beregne JTD-beløb for forskellige
typer instrumenter i overensstemmelse med denne artikel, og hvilke alternative
metoder institutterne skal anvende til at estimere bruttobeløbene for JTD, som er
omhandlet i stk. 7.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [15 måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 325y
Nettobeløb for pludselig misligholdelse (JTD)
1.
Institutterne beregner nettobeløb for pludselig misligholdelse ved at modregne
bruttobeløbene for JTD for korte og lange eksponeringer. Modregning kan kun ske
mellem eksponeringer mod den samme låntager, når korte eksponeringer har samme
eller lavere prioritet end lange eksponeringer.
Modregningen skal være fuldstændig eller delvis afhængigt af løbetiderne for
modregningseksponeringerne:
a)
b)
fuldstændig modregning sker, når alle modregningseksponeringer har en
løbetid på et år eller mere
delvis modregning sker, når mindst én af modregningseksponeringerne har en
løbetid på under et år, i hvilket tilfælde JTD-beløbet for hver eksponering
med en løbetid på under et år justeres med forholdet mellem eksponeringens
løbetid og ét år.
8.
2.
3.
Hvis modregning ikke kan foretages, er bruttobeløbene for JTD lig med
149
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0150.png
nettobeløbene for JTD, når der er tale om eksponeringer med en løbetid på et år eller
mere. Bruttobeløb for JTD med en løbetid på under et år justeres med henblik på at
beregne nettobeløbene for JTD.
Justeringsfaktoren for disse eksponeringer er forholdet mellem eksponeringens
løbetid og ét år, dog mindst tre måneder.
4.
Med henblik på stk. 2 og 3 tages løbetiden for derivatkontrakter og ikke deres
underliggende instrumenter i betragtning. Likvide aktieeksponeringer tildeles efter
instituttets skøn en løbetid på et år eller tre måneder.
Artikel 325z
Beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko
1.
Nettobeløb for JTD multipliceres, uanset modpartens type, med de tilsvarende
misligholdelsesrisikovægte i overensstemmelse med deres kreditkvalitet, jf. tabel 2:
Tabel 2
Kreditkvalitetskategori
Kreditkvalitetstrin 1
Kreditkvalitetstrin 2
Kreditkvalitetstrin 3
Kreditkvalitetstrin 4
Kreditkvalitetstrin 5
Kreditkvalitetstrin 6
Ikkerated
Misligholdte
Misligholdelsesrisikovægt
0,5 %
3%
6%
15 %
30 %
50 %
15 %
100 %
2.
3.
4.
Eksponeringer, der ville blive tildelt en risikovægt på 0 % efter standardmetoden for
kreditrisiko i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2, tildeles en
misligholdelsesrisikovægt på 0 % i forbindelse med kapitalgrundlagskravene
vedrørende misligholdelsesrisiko.
Det vægtede netto-JTD fordeles til følgende kurve: selskaber, stater og lokale
myndigheder.
Vægtede nettobeløb for JTD aggregeres i hver kurv efter følgende formel:
max
{(∑
RW
i
⋅
net JTD
i
)
-WtS
⋅ (∑
RW
i
⋅
|net JTD
i
|
)
; 0
}
i
∈
Long
i
∈
Short
150
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0151.png
hvor
i = indekset for et instrument, der tilhører kurven
b
DRC
b
= kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for kurven b
WtS = rate for indregning af en fordel for afdækningsforhold i en kurv, som beregnes
på følgende måde:
∑
net JTD
long
∑
net JTD
long
+
∑|
net JTD
short
|
������������ =
Adderingen af lange og korte positioner med henblik på DRC
b
og WtS foretages for
alle positioner i en kurv, uanset på hvilket kreditkvalitetstrin disse positioner er
placeret,
så
det
kurvespecifikke
kapitalgrundlagskrav
vedrørende
misligholdelsesrisiko fås.
5.
Det endelige kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, for så vidt
angår ikkesecuritiseringer, beregnes som en simpel sum af kapitalgrundlagskravene
på kurveniveau.
U
NDERAFDELING
2
K
APITALGRUNDLAGSKRAV VEDRØRENDE MISLIGHOLDELSESRISIKO FOR
SECURITISERINGER
(
UDEN FOR KORRELATIONSHANDELSPORTEFØLJEN
)
Artikel 325aa
Beløb for pludselig misligholdelse (JTD)
1.
2.
Bruttobeløb for pludselig misligholdelse for securitiseringseksponeringer er
dagsværdierne af securitiseringseksponeringerne.
Nettobeløb for JTD bestemmes ved at modregne bruttobeløb for JTD for lange
eksponeringer og bruttobeløb for JTD for korte eksponeringer. Modregning kan kun
foretages mellem securitiseringseksponeringer, som har den samme underliggende
aktivportefølje og tilhører den samme tranche. Modregning kan ikke foretages
mellem securitiseringseksponeringer, som har forskellige underliggende
aktivporteføljer, selv om de har samme attachment og detachment points.
Når andre eksisterende securitiseringseksponeringer kan replikeres fuldstændigt,
bortset fra løbetiden, ved at opdele eller kombinere eksisterende
securitiseringseksponeringer, kan de eksponeringer, der følger af opdelingen eller
kombinationen, anvendes i modregningen i stedet for de oprindelige.
Når hele tranchestrukturen for en eksisterende securitiseringseksponering kan
replikeres fuldstændigt ved at opdele eller kombinere eksisterende eksponeringer i
underliggende navne, kan de eksponeringer, der følger af opdelingen eller
kombinationen, anvendes i modregningen. Når underliggende navne anvendes på
151
3.
4.
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
5.
denne måde, fjernes de fra behandlingen af misligholdelsesrisiko vedrørende
ikkesecuritiseringer.
Artikel 325y finder anvendelse på både originale og replikerede
securitiseringseksponeringer. De relevante løbetider er løbetiderne for
securitiseringstrancherne.
Artikel 325ab
Beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko i relation til
securitiseringer
1.
2.
3.
4.
Nettobeløb for JTD for securitiseringseksponeringer multipliceres med 8 % af den
risikovægt, der finder anvendelse på den relevante securitiseringseksponering,
inklusive STS-securitiseringer, uden for handelsbeholdningen i overensstemmelse
med det hierarki af metoder, der er beskrevet i afsnit II, kapitel 5, afdeling 3, og
uanset modpartens type.
Der anvendes en løbetid på et år på alle trancher, hvor risikovægte beregnes i
overensstemmelse med SEC-IRBA og SEC-ERBA.
De risikovægtede JTD-beløb for individuelle likvide securitiseringseksponeringer
kan ikke overstige positionens dagsværdi.
De risikovægtede nettobeløb for JTD fordeles til følgende kurve:
a)
b)
en fælles kurv til alle selskaber, uanset region
44 forskellige kurve svarende til en kurv pr. region for hver af de 11
definerede aktivklasser. De 11 aktivklasser er ABCP, billån/-leases, RMBS,
kreditkort, CMBS, CLO, CDO-squared, små og mellemstore virksomheder,
studielån, øvrig detail og øvrig engros. De fire regioner er Asien, Europa,
Nordamerika og øvrige regioner.
5.
6.
7.
Ved tildelingen af en securitiseringseksponering til en kurv anvender institutterne en
klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet. Institutterne tildeler hver
securitiseringseksponering
til
kun
én
af
ovennævnte
kurve.
En
securitiseringseksponering, for hvilken et institut ikke kan tildele en type eller region
for det underliggende, tildeles kategorien "øvrig detail", "øvrig engros" eller "øvrige
regioner".
Vægtede nettobeløb for JTD aggregeres i hver kurv på samme måde som for
misligholdelsesrisiko vedrørende ikkesecuritiseringseksponeringer efter formlen i
artikel 325z, stk. 4, hvilket giver kapitalgrundlagskravet vedrørende
misligholdelsesrisiko for hver kurv.
Det endelige kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, for så vidt
angår ikkesecuritiseringer, beregnes som en simpel sum af kapitalgrundlagskravene
på kurveniveau.
152
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
U
NDERAFDELING
3
K
APITALGRUNDLAGSKRAV VEDRØRENDE MISLIGHOLDELSESRISIKO FOR
SECURITISERINGER
(
I KORRELATIONSHANDELSPORTEFØLJEN
)
Artikel 325ac
Anvendelsesområde
1.
For korrelationshandelsporteføljen omfatter kapitalkravet misligholdelsesrisikoen for
securitiseringseksponeringer og for ikkesecuritiseringsafdækninger. Disse
afdækninger medtages ikke i beregningerne af misligholdelsesrisiko for
ikkesecuritiseringer.
Der
er
ingen
diversificeringsfordele
mellem
kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko for ikkesecuritiseringer,
kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer (uden
for korrelationshandelsporteføljen) og kapitalgrundlagskravene vedrørende
misligholdelsesrisiko for securitiseringer i korrelationshandelsporteføljen.
For handlede kredit- og aktiederivater, der ikke er securitiseringer, bestemmes JTD-
beløbene for den juridiske enhed, der har udstedt den enkelte del, ved hjælp af look-
through-metoden.
Artikel 325ad
Beløb for pludselig misligholdelse (JTD) for korrelationshandelsporteføljen
1.
Bruttobeløb for pludselig misligholdelse for securitiseringseksponeringer og
ikkesecuritiseringseksponeringer i korrelationshandelsporteføljen er dagsværdierne
af disse eksponeringer.
Nth-to-default-produkter behandles som trancheopdelte produkter med følgende
attachment og detachment points:
a)
b)
attachment point = (N – 1) / Total Names
detachment point = N / Total Names
2.
2.
hvor "Total Names" er det samlede antal navne i den underliggende kurv eller
portefølje.
3.
Nettobeløb for JTD bestemmes ved at modregne bruttobeløb for JTD for lange og
korte eksponeringer. Modregning kan kun foretages mellem eksponeringer, der er
identiske bortset fra løbetid. Modregning kan kun foretages i følgende tilfælde:
a)
for indeksprodukter kan modregning foretages på tværs af løbetider i samme
indeksfamilie, -serie og -tranche, med forbehold af specifikationerne for
eksponeringer med en løbetid på under et år, jf. artikel 325y. Bruttobeløb for
pludselig misligholdelse for lange og korte eksponeringer, som er
fuldstændige replikationer, kan modregnes gennem opdeling i single name-
ækvivalente eksponeringer ved hjælp af en værdiansættelsesmodel. Med
henblik på denne artikel forstås ved opdeling ved hjælp af en
værdiansættelsesmodel således, at en single name-del af en securitisering
153
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
værdiansættes som forskellen mellem securitiseringens ubetingede værdi og
securitiseringens betingede værdi, såfremt denne single name-del har en LGD
på 100 %. I sådanne tilfælde skal summen af bruttobeløb for pludselig
misligholdelse for single name-ækvivalente eksponeringer, der er beregnet
ved hjælp af opdeling, være lig med bruttobeløbet for JTD for den
ikkeopdelte eksponering.
b)
c)
Modregning gennem opdeling som beskrevet i litra a) kan ikke foretages for
resecuritiseringer.
For indekser og indekstrancher kan der foretages modregning på tværs af
løbetider inden for den samme indeksfamilie, -serie og -tranche ved hjælp af
replikation eller opdeling. I forbindelse med denne artikel forstås ved
i) replikation: kombinationen af individuelle indekstrancher for
securitisering kombineres med henblik på at replikere en anden tranche
i samme indeksserie eller replikere en ikketrancheopdelt position i
indeksserien
ii) opdeling: replikation af et indeks med en securitisering, for hvilken de
underliggende eksponeringer i porteføljen er identiske med de single
name-eksponeringer, der udgør indekset.
Når de lange og korte eksponeringer ellers er ækvivalente bortset fra for en
restkomponent, tillades modregning, og nettobeløbet for pludselig misligholdelse
afspejler resteksponeringen.
d)
Der kan ikke foretages modregning mellem forskellige trancher i den samme
indeksserie, forskellige serier i det samme indeks og forskellige
indeksfamilier.
Artikel 325ae
Beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for
korrelationshandelsporteføljen
1.
Nettobeløbene for JTD multipliceres med:
a)
b)
2.
3.
for trancheopdelte produkter: misligholdelsesrisikovægtene svarende til deres
kreditkvalitet, jf. artikel 348, stk. 1 og 2
for ikketrancheopdelte produkter: misligholdelsesrisikovægtene, jf. artikel
325y, stk. 1.
Risikovægtede nettobeløb for JTD tildeles kurve, der svarer til et indeks.
Vægtede nettobeløb for JTD aggregeres i hver kurv efter følgende formel:
DRC
b
=max
{(∑
RW
i
⋅
net JTD
i
)
-WtS
ctp
⋅
(∑
RW
i
⋅
|net JTD
i
|
) ;0 }
i
∈
Long
i
∈
Short
hvor
154
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0155.png
i = et instrument, der tilhører kurven
b
DRC
b
= kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for kurven b
WtS
ctp
= raten for indregning af en fordel for afdækningsforhold i en kurv, som
beregnes efter WtS formlen i artikel 325z, stk. 4, men med lange og korte positioner
på tværs af hele korrelationshandelsporteføljen og ikke kun positionerne i den
pågældende kurv.
4.
Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for
korrelationshandelsporteføljen (DRC
CTP
) efter følgende formel:
������������
������������
= ������������ {∑(������������{������������
����
, 0} + 0.5 ∙ ������������{������������
����
, 0}), 0}
����
A
FDELING
6
R
ISIKOVÆGTE OG KORRELATIONER
U
NDERAFDELING
1
D
ELTARISIKOVÆGTE OG
-
KORRELATIONER
Artikel 325af
Risikovægte for almindelig renterisiko
1.
For valutaer, der ikke indgår i underkategorien for mest likvide valutaer omhandlet i
artikel 325be, stk. 5, litra b), er risikovægtene for risikofaktorerne for risikofrie satser
følgende:
Tabel 3
Løbetid
Risikovægt
(procentpoint)
0,25 år
2,4 %
0,5 år
2,4 %
1 år
2,25 %
2 år
1,88 %
3 år
1,73 %
Løbetid
Risikovægt
(procentpoint)
5 år
1,5 %
10 år
1,5 %
15 år
1,5 %
20 år
1,5 %
30 år
1,5 %
2.
3.
En fælles risikovægt på 2,25 % fastsættes for alle inflationsrisikofaktorer og cross
currency-basisrisikofaktorer.
For valutaer, der indgår i underkategorien for mest likvide valutaer omhandlet i
artikel 325be, stk. 7, litra b), og instituttets nationale valuta er risikovægtene for
risikofaktorerne for risikofrie satser de risikovægte, der er anført i tabel 3 i denne
artikel divideret med
√2.
Artikel 325ag
155
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0156.png
Korrelationer for almindelig renterisiko inden for den samme kurv
1.
2.
Mellem renterisikofaktorer i den samme kurv, som er tildelt samme løbetid, men som
svarer til forskellige kurver, fastsættes korrelationen
kl
til 99,90 %.
Mellem renterisikofaktorer i den samme kurv, som svarer til den samme kurve, men
som har forskellige løbetider, fastsættes korrelationen efter følgende formel:
������������ ����
hvor:
(−����∙
|����
����
−����
����
|
)
������������ {����
����
; ����
����
}
; 40%
����
����
(henholdsvis
����
����
) = løbetiden vedrørende den risikofrie sats
����
=
3%.
3.
Mellem renterisikofaktorer i den samme kurv, som svarer til forskellige kurver og
har forskellige løbetider, er korrelationen
kl
lig med den korrelationsparameter, der
er anført i stk. 2, multipliceret med 99,90 %.
Mellem risikofaktorer for risikofrie satser og inflationsrisikofaktorer fastsættes
korrelationen til 40 %.
Mellem cross currency-basisrisikofaktorer og andre almindelige renterisikofaktorer,
herunder en anden cross currency-basisrisikofaktor, fastsættes korrelationen til 0 %.
Artikel 325ah
Korrelationer på tværs af kurve for almindelig renterisiko
Parameteren
γ
bc
= 50 % anvendes til at aggregere risikofaktorer, som tilhører forskellige
kurve.
Artikel 325ai
Risikovægte for kreditspændsrisiko (ikkesecuritiseringer)
1.
Risikovægte er de samme for alle løbetider (0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år) i hver
kurv.
Tabel 4
Kurv
nr.
Kreditkvalitet
Sektor
Risikovægt
(procentpoi
nt)
4.
5.
1
Alle
En medlemsstats centrale forvaltning, herunder
0,50 %
centralbanker
Et tredjelands centrale forvaltning, herunder
centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og
0,5 %
internationale organisationer omhandlet i artikel
117, stk. 2, og artikel 118
Kreditkvalitets
trin 1-3
2
156
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0157.png
3
Regional eller lokal myndighed og offentlige
1,0 %
enheder
Enheder i den finansielle sektor, herunder
kreditinstitutter, der er etableret af en central
5,0 %
forvaltning eller en regional eller lokal
myndighed, og støttelångivere
Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug,
3,0 %
fremstilling, minedrift og stenbrudsdrift
Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og
godshåndtering, administrative tjenesteydelser og 3,0 %
hjælpetjenester
Teknologi og telekommunikation
Sundhedspleje, offentlig forsyning samt liberale
og tekniske tjenesteydelser
2,0 %
1,5 %
4
5
6
7
8
9
Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i
2,0 %
medlemsstater
Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i
4,0 %
tredjelande
Et tredjelands centrale forvaltning, herunder
centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og
3,0 %
internationale organisationer omhandlet i artikel
117, stk. 2, og artikel 118
Regional eller lokal myndighed og offentlige
4,0 %
enheder
Enheder i den finansielle sektor, herunder
kreditinstitutter, der er etableret af en central
12,0 %
forvaltning eller en regional eller lokal
myndighed, og støttelångivere
Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug,
7,0 %
fremstilling, minedrift og stenbrudsdrift
Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og
godshåndtering, administrative tjenesteydelser og 8,5 %
hjælpetjenester
Teknologi og telekommunikation
Sundhedspleje, offentlig forsyning samt liberale
og tekniske tjenesteydelser
Andre sektorer
5,5 %
5,0 %
12,0 %
10
11
12
13
Kreditkvalitets
trin 4-6
14
15
16
17
18
157
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0158.png
2.
For at tildele en risikoeksponering til en sektor anvender kreditinstitutter en
klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter
industrisektor. Kreditinstitutter tildeler hver udsteder til kun én af sektorkurvene i
tabellen i stk. 1. Risikopositioner fra en udsteder, som et kreditinstitut ikke kan
tildele til en sektor på denne måde, tildeles til kurv nr. 18.
Artikel 325aj
Korrelationer for kreditspændsrisiko (ikkesecuritiseringer) inden for den samme kurv
1.
Mellem to følsomheder S og S i den samme kurv fastsættes korrelationsparameteren
l
på følgende måde:
l
=
l
(name)
⋅
l (tenor)
⋅
l (basis)
hvor:
l
(name)
er lig med 1, når de to navne på følsomhederne
k
og
l
er identiske, og ellers
35 %
er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne
k
og
l
er identiske, og
ellers 65 %
l
(tenor)
er lig med 1, når de to følsomheder er relateret til de samme kurver, og ellers
99,90 %.
l
(basis)
2.
Ovennævnte korrelationer finder ikke anvendelse på kurv nr. 18, som er omhandlet i
artikel 325ai, stk. 1. Kapitalkravet i relation til aggregeringsformlen for deltarisiko i
kurv nr. 18 er lig med summen af de absolutte værdier af de nettovægtede
følsomheder, der er tildelt kurv 18:
K
b(bucket 18)
=
∑
����
|��������
k
|
Artikel 325ak
Korrelationer på tværs af kurve for kreditspændsrisiko (ikkesecuritiseringer)
1.
Korrelationsparameteren
γ
bc
, der finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder
mellem forskellige kurve, fastsættes på følgende måde:
c
=
c
(rating)
⋅
c(sector)
hvor:
(rating)
c
er lig med 1, når de to kurve er i samme kreditkvalitetskategori (enten
kreditkvalitetstrin 1-3 eller kreditkvalitetstrin 4-6), og ellers 50 %. Med henblik på
denne beregning anses kurv nr. 1 for at være i den samme kreditkvalitetskategori
som kurve, der er tildelt kreditkvalitetstrin 1-3
(sector)
c
er lig med 1, når de to kurve er i samme sektor, og ellers følgende procentdele:
Tabel 5
Kurv
1,2
11
og 3 og 4 og 5 og 6 og 7 og 8 og 9 og
12
13
14
15
16
17
10
158
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0159.png
1,2 og 11
3 og 12
4 og 13
5 og 14
6 og 15
7 og 16
8 og 17
9 og 10
75 %
10 %
5%
20 %
15 %
5%
25 %
20 %
15 %
20 %
20 %
15 %
20 %
25 %
25 %
15 %
10 %
5%
5%
5%
5%
10 %
10 %
20 %
5%
15 %
20 %
5%
2.
Kapitalkravet vedrørende kurv nr. 18 lægges til den samlede kapital på
risikoklasseniveau uden indregning af diversificerings- eller afdækningsvirkninger i
forhold til andre kurve.
Artikel 325al
Risikovægte for kreditspændsrisiko (securitiseringer) (korrelationshandelsporteføljen)
Risikovægte er de samme for alle løbetider (0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år) i hver kurv.
Tabel 6
Kurv
nr.
Kreditkvalitet
Sektor
Risikovægt
(procentpoi
nt)
1
Alle
En EU-medlemsstats centrale forvaltning, herunder
4%
centralbanker
Et
tredjelands
centrale
forvaltning,
herunder
centralbanker,
multilaterale
udviklingsbanker
og
4%
internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk.
2, og artikel 118
Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder
4%
2
3
Kreditkvalitetst
rin 1-3
4
Enheder
i
den
finansielle
sektor,
herunder
kreditinstitutter, der er etableret af en central forvaltning 8 %
eller en regional eller lokal myndighed, og støttelångivere
Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling,
5%
minedrift og stenbrudsdrift
Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport
godshåndtering, administrative tjenesteydelser
hjælpetjenester
og
og 4 %
5
6
159
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0160.png
7
Teknologi og telekommunikation
Sundhedspleje, offentlig forsyning samt liberale og
tekniske tjenesteydelser
3%
2%
8
9
Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i EU-
3%
medlemsstater
Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i
tredjelande
6%
10
11
12
Et
tredjelands
centrale
forvaltning,
herunder
centralbanker,
multilaterale
udviklingsbanker
og
13 %
internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk.
2, og artikel 118
Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder
13 %
13
Kreditkvalitetst
rin 4-6
14
Enheder
i
den
finansielle
sektor,
herunder
kreditinstitutter, der er etableret af en central forvaltning 16 %
eller en regional eller lokal myndighed, og støttelångivere
Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling,
10 %
minedrift og stenbrudsdrift
Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport
godshåndtering, administrative tjenesteydelser
hjælpetjenester
Teknologi og telekommunikation
Sundhedspleje, offentlig forsyning samt liberale og
tekniske tjenesteydelser
Andre sektorer
og
og 12 %
15
16
12 %
12 %
13 %
17
18
Artikel 325am
Korrelationer for kreditspændsrisiko (securitiseringer) (korrelationshandelsporteføljen)
1.
Deltarisikokorrelationen
l
udledes i henhold til artikel 325aj, bortset fra, at
l (basis)
, for
så vidt angår dette stykke, er lig med 1, når de to følsomheder er relateret til de
samme kurver, og ellers 99,00 %.
Korrelationen
c
udledes i henhold til artikel 325ak.
Artikel 325an
Risikovægte for kreditspændsrisiko (securitiseringer) (uden for
korrelationshandelsporteføljen)
1.
Risikovægte er de samme for alle løbetider (0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år) i hver
kurv.
2.
160
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0161.png
Tabel 7
Kurv nr.
1
2
3
4
5
6
7
Kreditkvalitet
Sektor
RMBS - Prime
RMBS - Mid-Prime
RMBS - Sub-Prime
CMBS
Privilegerede og
kreditkvalitetstrin
ABS - studielån
1-3
ABS - kreditkort
ABS - bil
Risikovægt
(procentpoint)
0,9 %
1,5 %
2,0 %
2,0 %
0,8 %
1,2 %
1,2 %
8
9
10
11
12
13
14
15
Ikkeprivilegerede
og
kreditkvalitetstrin
1-3
CLO
uden
for
korrelationshandelsporteføljen 1,4 %
RMBS - Prime
RMBS - Mid-Prime
RMBS - Sub-Prime
CMBS
ABS - studielån
ABS - kreditkort
ABS - bil
1,125 %
1,875 %
2,5 %
2,5 %
1%
1,5 %
1,5 %
16
17
18
19
20
21
22
23
CLO
uden
for
korrelationshandelsporteføljen 1,75 %
RMBS - Prime
RMBS - Mid-Prime
RMBS - Sub-Prime
Kreditkvalitetstrin
CMBS
4-6
ABS - studielån
ABS - kreditkort
ABS - bil
1,575 %
2,625 %
3,5 %
3,5 %
1,4 %
2,1 %
2,1 %
161
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0162.png
24
25
Andre sektorer
CLO
uden
for
korrelationshandelsporteføljen 2,45 %
3,5 %
2.
For at tildele en risikoeksponering til en sektor anvender kreditinstitutter en
klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter
industrisektor. Kreditinstitutter tildeler hver tranche til kun én af sektorkurvene i
tabellen i stk. 1. Risikopositioner fra en tranche, som et kreditinstitut ikke kan tildele
til en sektor på denne måde, tildeles til kurv nr. 25.
Artikel 325ao
Korrelationer for kreditspændsrisiko (securitiseringer) inden for den samme kurv (uden for
korrelationshandelsporteføljen)
1.
Mellem to følsomheder S og S i den samme kurv fastsættes korrelationsparameteren
l
på følgende måde:
l
=
l
(tranche)
⋅
l (tenor)
⋅
l (basis)
hvor:
er lig med 1, når de to navne på følsomhederne
k
og
l
er i den samme kurv og
er relateret til den samme securitiseringstranche (mere end 80 % overlapning i
notionelle tal), og ellers 40 %
l
(tranche)
er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne
k
og
l
er identiske, og
ellers 80 %
l
(tenor)
er lig med 1, når de to følsomheder er relateret til de samme kurver, og ellers
99,90 %.
l
(basis)
2.
Ovennævnte korrelationer finder ikke anvendelse på kurv nr. 25. Kapitalkravet i
relation til aggregeringsformlen for deltarisiko i kurv nr. 25 er lig med summen af de
absolutte værdier af de nettovægtede følsomheder, der er tildelt denne kurv:
K
b(bucket 25)
=
∑
����
|��������
k
|
Artikel 325ap
Korrelationer på tværs af kurve for kreditspændsrisiko (securitiseringer) (uden for
korrelationshandelsporteføljen)
1.
2.
Korrelationsparameteren
c
finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder
mellem forskellige kurve og fastsættes til 0 %.
Kapitalkravet vedrørende kurv nr. 25 lægges til den samlede kapital på
risikoklasseniveau uden indregning af diversificerings- eller afdækningsvirkninger i
forhold til andre kurve.
162
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0163.png
Artikel 325aq
Risikovægte for aktierisiko
1.
Risikovægtene for følsomhederne over for aktie og aktiegenkøbssatser er anført i
følgende tabel:
Tabel 8
Risikovægt
for
aktiespotkur
s
(procentpoin
t)
Risikovægt for
aktiegenkøbss
ats
(procentpoint)
Kurv
nr.
Markedskapitaliseri
ng
Økonomi
Sektor
1
Forbrugervarer og
-tjenesteydelser,
transport
og
godshåndtering,
administrative
tjenesteydelser og
hjælpetjenester,
sundhedspleje og
offentlig
forsyning
55 %
Telekommunikati
on
og
industriprodukter 60 %
Råvarer, energi,
landbrug,
fremstilling,
minedrift
og
stenbrudsdrift
45 %
Finansielle
tjenesteydelser,
herunder
statsstøttede
finansielle
tjenesteydelser,
ejendomsaktivitet
er og teknologi
0,55 %
2
Ny
markedsøkono
mi
0,60 %
3
Stor
0,45 %
4
55 %
0,55 %
Avanceret
økonomi
5
Forbrugervarer og
-tjenesteydelser,
transport
og
godshåndtering,
administrative
tjenesteydelser og
hjælpetjenester,
30 %
sundhedspleje og
0,30 %
163
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0164.png
offentlig
forsyning
Telekommunikati
on
og
industriprodukter 35 %
Råvarer, energi,
landbrug,
fremstilling,
minedrift
og
stenbrudsdrift
40 %
Finansielle
tjenesteydelser,
herunder
statsstøttede
finansielle
tjenesteydelser,
ejendomsaktivitet
er og teknologi
Ny
markedsøkono
mi
Lille
Avanceret
økonomi
10
11
Andre sektorer
Alle
sektorer
beskrevet under
kurv nr. 5, 6, 7 og
8
50 %
70 %
6
0,35 %
7
0,40 %
8
50 %
0,50 %
9
Alle
sektorer
beskrevet under
kurv nr. 1, 2, 3 og
4
70 %
0,70 %
0,50 %
0,70 %
2.
3.
Hvad der i denne artikel forstås ved en lille og stor markedskapitalisering, angives af
EBA i henhold til artikel 325be.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere, hvad der udgør nye markedsøkonomier og avancerede økonomier, for så
vidt angår denne artikel.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [15 måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
4.
For at tildele en risikoeksponering til en sektor anvender kreditinstitutter en
klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter
industrisektor. Kreditinstitutter tildeler hver udsteder til en af sektorkurvene i
164
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
tabellen i stk. 1 og tildeler alle udstedere fra den samme industri til den samme
sektor. Risikopositioner fra en udsteder, som et kreditinstitut ikke kan tildele til en
sektor på denne måde, tildeles til kurv nr. 11. Multinationale aktieudstedere eller
aktieudstedere med aktiviteter inden for flere sektorer tildeles til en bestemt kurv på
grundlag af den vigtigste region og sektor, hvori aktieudstederen har aktiviteter.
Artikel 325ar
Korrelationer for aktierisiko inden for den samme kurv
1.
Deltarisikokorrelationen ρ
kl
fastsættes til 99,90 % mellem to følsomheder S og S i
den samme kurv, når den ene er en følsomhed over for en aktiespotkurs, og den
anden er en følsomhed over for en aktiegenkøbssats, når de begge er relateret til det
samme aktieudstedernavn.
I andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte fastsættes korrelationsparameteren ρ
kl
mellem
to følsomheder S og S over for aktiespotkurs i den samme kurv på følgende måde:
a)
b)
c)
d)
3.
4.
15 % mellem to følsomheder i den samme kurv, der henhører under stor
markedskapitalisering og ny markedsøkonomi (kurv nr. 1, 2, 3 eller 4)
25 % mellem to følsomheder i den samme kurv, der henhører under stor
markedskapitalisering og avanceret økonomi (kurv nr. 5, 6, 7 eller 8)
7,5 % mellem to følsomheder i den samme kurv, der henhører under lille
markedskapitalisering og ny markedsøkonomi (kurv nr. 9)
12,5 % mellem to følsomheder i den samme kurv, der henhører under lille
markedskapitalisering og avanceret økonomi (kurv nr. 10).
2.
5.
Korrelationsparameteren ρ
kl
mellem to følsomheder S og S over for aktiegenkøbssats
i den samme kurv fastsættes i overensstemmelse med litra b).
Mellem to følsomheder S og S i den samme kurv, når den ene er en følsomhed over
for en aktiespotkurs, og den anden er en følsomhed over for en aktiegenkøbssats, når
de to følsomheder er relateret til hver sit aktieudstedernavn, fastsættes
korrelationsparameteren ρ
kl
til de korrelationer, der er anført i stk. 2, multipliceret
med 99,90 %.
Ovennævnte korrelationer finder ikke anvendelse på kurv nr. 11. Kapitalkravet i
relation til aggregeringsformlen for deltarisiko i kurv nr. 11 er lig med summen af de
absolutte værdier af de nettovægtede følsomheder, der er tildelt denne kurv:
K
b(bucket 11)
=
∑
����
|��������
k
|
Artikel 325as
Korrelationer på tværs af kurve for aktierisiko
1.
Korrelationsparameteren
c
finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder
mellem forskellige kurve. Den fastsættes til 15 %, når de to kurve er mellem kurv nr.
165
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0166.png
2.
1-10.
Kapitalkravet vedrørende kurv nr. 11 lægges til den samlede kapital på
risikoklasseniveau uden indregning af diversificerings- eller afdækningsvirkninger i
forhold til andre kurve.
Artikel 325at
Risikovægte for råvarerisiko
Risikovægtene for følsomhederne over for råvarer er anført i følgende tabel:
Tabel 9
Kurv nr. Kurvenavn
1
2
Energi - faste brændsler
Energi - flydende brændsler
Risikovægt
(procentpoint)
30 %
35 %
3
4
5
Energi - elektricitet og kulstofhandel 60 %
80 %
40 %
Metaller - uædle
Fragt
6
7
8
Gasformige brændsler
Ædelmetaller (inklusive guld)
Korn og raps
45 %
20 %
35 %
9
10
11
Kvægbrug
Landbrugsprodukter
Andre råvarer
25 %
35 %
50 %
Artikel 325au
Korrelationer for råvarerisiko inden for den samme kurv
1.
Med henblik på korrelation anses to råvarer for at være forskellige råvarer, hvis der
på markedet findes to kontrakter, der kun adskiller sig ved den underliggende råvare,
der skal leveres ifølge hver kontrakt.
Mellem to følsomheder S og S i den samme kurv fastsættes korrelationsparameteren
l
166
2.
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0167.png
på følgende måde:
l
=
l
(commodity)
⋅
l (tenor)
⋅
l (basis)
hvor:
er lig med 1, når de to råvarer med følsomhederne
k
og
l
er identiske, og
ellers korrelationerne inden for den samme kurv anført i tabellen i stk. 3
l
(commodity)
er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne
k
og
l
er identiske, og
ellers 99 %
l
(tenor)
er lig med 1, når de to følsomheder er identiske med hensyn til både i) råvarens
kontraktklasse og ii) leveringsstedet for en råvare, og ellers 99,90 %.
l
(basis)
3.
Korrelationerne
l (commodity)
inden for den samme kurv er:
Tabel 10
Kurv nr.
1
2
3
Kurvenavn
Energi - faste brændsler
Energi - flydende brændsler
Energi - elektricitet
kulstofhandel
Fragt
Metaller - uædle
Gasformige brændsler
Ædelmetaller (inklusive guld)
Korn og raps
Kvægbrug
Landbrugsprodukter
Andre råvarer
Korrelation
(
commodity
)
55 %
95 %
og 40 %
4
5
6
7
8
9
10
11
80 %
60 %
65 %
55 %
45 %
15 %
40 %
15 %
Artikel 325av
Korrelationer på tværs af kurve for råvarerisiko
Korrelationsparameteren
c
, som finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige
kurve, fastsættes til:
a)
b)
20 %, når de to kurve er mellem kurv nr. 1-10,
og 0 %, når en af de to kurve er kurv nr. 11.
Artikel 325aw
167
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0168.png
Risikovægte for valutakursrisiko
1.
En risikovægt på 30 % finder anvendelse på alle følsomheder over for valuta.
Risikovægten for valutakursrisikofaktorerne vedrørende valutapar, der består af euro
og valutaen for en medlemsstat, der deltager i anden fase af den økonomiske og
monetære union, er risikovægten omhandlet i stk. 1 divideret med
√2.
Risikovægten for de valutakursrisikofaktorer, der er omfattet af underkategorien for
de mest likvide valutapar, jf. artikel 325be, stk. 7, litra c), er risikovægten omhandlet
i stk. 1 divideret med
√2.
Artikel 325ax
Korrelationer for valutakursrisiko
2.
3.
En ensartet korrelationsparameter
c
, som er lig med 60 %, finder anvendelse på aggregeringen af
følsomheder over for valuta.
U
NDERAFDELING
2
V
EGA
-
OG CURVATURE
-
RISIKOVÆGTE OG
-
KORRELATIONER
Artikel 325ay
Vega- og curvature-risikovægte
1.
2.
De deltakurve, der er omhandlet i underafdeling 1, finder anvendelse på
vegarisikofaktorer.
Risikovægten for en given vegarisikofaktor
���� (��������
����
)
bestemmes som en andel af den
aktuelle værdi af denne risikofaktor k, som repræsenterer den implicitte volatilitet af
et underliggende, som beskrevet i afdeling 3.
Andelen omhandlet i stk. 2 afhænger af den forudsatte likviditet for hver type
risikofaktor i overensstemmelse med følgende formel:
√��������
���������������� ��������������������
√10
3.
��������
����
= (�������������������� �������� ���������������� ������������������������ ����)���� min �������� ∙
����
; 100%
hvor:
��������
fastsættes til 55 %
����
��������
���������������� ��������������������
er den lovbestemte likviditetshorisont, som anvendes ved fastlæggelsen
af hver vegarisikofaktor
����. ��������
���������������� ��������������������
fastsættes i overensstemmelse med følgende
tabel:
Tabel 11
Risikoklasse
GIRR
��������
���������������� ��������������������
60
168
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0169.png
CSR (ikkesecuritiseringer)
120
CSR
securitiseringer
120
(korrelationshandelsporteføljen)
CSR securitiseringer (uden for
120
korrelationshandelsporteføljen)
Aktie (large cap)
Aktie (small cap)
Råvare
FX
20
60
120
40
4.
5.
6.
Kurve, som er omhandlet i forbindelse med deltarisiko i underafdeling 1, anvendes
også i forbindelse med curvature-risiko, medmindre andet fremgår af dette kapitel.
For valuta- og curvature-risikofaktorer er curvature-risikovægtene relative skift, som
er lig med de deltarisikovægte, der er omhandlet i underafdeling 1.
For curvature-risikofaktorer vedrørende den almindelige rente, kreditspænd og
råvarer er curvature-risikovægten det parallelle skift i alle toppunkter for hver kurve
baseret på den højeste fastsatte deltarisikovægt i underafdeling 1 for hver
risikoklasse.
Artikel 325az
Vega- og curvature-korrelationer
7.
Mellem vegarisikofølsomheder i den samme kurv for risikoklassen GIRR fastsættes
korrelationsparameteren
kl
på følgende måde:
����
��������
= ������������ ����
��������
hvor:
(������������������������ ��������������������������������)
����
��������
(������������������������ ��������������������������������)
∙ ����
��������
(���������������������������������������� ��������������������������������)
;1
er lig med
����
, hvor
����
fastsættes til 1 %, og
����
����
og
����
����
er
løbetiderne for de optioner, for hvilke vegafølsomhederne udledes, udtrykt som antal
år
����
����
��������
er lig med
����
, hvor
����
fastsættes til 1 %, og
����
����
og
����
��������
er løbetiderne for de instrumenter, der ligger til grund for de optioner, for hvilke
vegafølsomheder
������������
udledes minus løbetiderne for de tilsvarende optioner, i begge
tilfælde udtrykt som antal år.
(���������������������������������������� ��������������������������������)
−����∙
|�������� −�������� |
����
����
���� ;�������� }
������������{�������� ����
−����∙
�������� −��������
������������{�������� ;�������� }
8.
Mellem vegarisikofølsomheder i den samme kurv for de øvrige risikoklasser
169
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
fastsættes korrelationsparameteren
kl
på følgende måde:
����
��������
= ������������ ����
��������
hvor:
����
��������
er lig med deltakorrelationen inden for den samme kurv svarende til den
kurv, som vegarisikofaktorerne k og l ville blive tildelt
����
��������
9.
(������������������������ ��������������������������������)
(��������������������)
(��������������������)
∙ ����
��������
(������������������������ ��������������������������������)
;1
er defineret som i stk. 1.
10.
11.
Med hensyn til vegarisikofølsomheder mellem kurve inden for en risikoklasse (GIRR
og andre) finder de samme korrelationsparametre
γ
bc,
som anført for
deltakorrelationer for hver risikoklasse i afdeling 4 anvendelse i forbindelse med
vegarisiko.
Der indregnes ingen diversificerings- eller afdækningsvirkninger mellem vega- og
deltarisikofaktorer efter standardmetoden. Kapitalgrundlagskrav vedrørende vega- og
delta-risici aggregeres ved simpel addition.
Curvature-risikokorrelationer
er
kvadratroden
af
de
tilsvarende
deltarisikokorrelationer
����
��������
������������
γ
bc
, som er omhandlet i underafdeling 1.
Kapitel 1b
Metoden for interne modeller
AFDELING 1
TILLADELSE OG KAPITALGRUNDLAGSKRAV
Artikel 325ba
Tilladelse til at anvende interne modeller
1.
Når de kompetente myndigheder har bekræftet, at institutterne overholder kravene i
artikel 325bi-325bk, indrømmer de institutterne tilladelse til at beregne deres
kapitalgrundlagskrav ved hjælp af deres interne modeller i henhold til artikel 325bb
for porteføljen af alle positioner, der er fordelt til handelsenheder, som opfylder
følgende krav:
a)
b)
c)
d)
handelsenhederne er blevet etableret i henhold til artikel 104b
handelsenhederne har opfyldt kravet vedrørende fordeling af overskud og tab,
som er omhandlet i artikel 325bh, for de forudgående 12 måneder
handelsenhederne har opfyldt de backtestingkrav, der er omhandlet i artikel
325bg, stk. 1, for de forudgående 250 bankdage
handelsenheder, som er blevet tildelt mindst én af de positioner i
handelsbeholdningen, som er omhandlet i artikel 325bm, opfylder kravene i
artikel 325bn vedrørende den interne model for misligholdelsesrisiko.
170
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
2.
Institutter, som er blevet meddelt tilladelsen omhandlet i stk. 1 til at anvende deres
interne modeller for hver handelsenhed, indberetter følgende til de kompetente
myndigheder:
a)
den ugentlige værdi for ubegrænset forventet mangel UES
t
beregnet i
overensstemmelse med stk. 5 for alle positioner i handelsenheden, som
månedligt skal indberettes til de kompetente myndigheder
det månedlige kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici beregnet i
overensstemmelse med kapitel 1a i dette afsnit, hvis instituttet ikke er blevet
meddelt tilladelsen omhandlet i stk. 1, og med alle de positioner, der er
fordelt til hver enkelt handelsenhed, i hver deres portefølje. Disse beregninger
indberettes månedligt til de kompetente myndigheder.
b)
3.
Et institut, som er blevet meddelt tilladelsen omhandlet i stk. 1, underretter straks de
kompetente myndigheder, hvis en af dets handelsenheder ikke længere opfylder
kravene i stk. 1. Instituttet kan i så fald ikke længere anvende dette kapitel på nogen
af de positioner, der er fordelt til denne handelsenhed, og beregner
kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici i overensstemmelse med den
metode, der er beskrevet i kapitel 1a, på alle de positioner, der er fordelt til denne
handelsenhed, fra den tidligste indberetningsdato og indtil instituttet over for de
kompetente myndigheder har godtgjort, at handelsenheden igen opfylder kravene i
stk. 1.
Uanset stk. 3 kan kompetente myndigheder under særlige omstændigheder indrømme
et institut tilladelse til fortsat at anvende dets interne modeller til beregning af
kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici for en handelsenhed, der ikke
længere opfylder betingelserne i stk. 1, litra b) eller c). Når de kompetente
myndigheder udøver dette skøn, underretter de EBA og begrunder deres beslutning.
For positioner, der er fordelt til handelsenheder, for hvilke et institut ikke er blevet
meddelt tilladelsen omhandlet i stk. 1, beregnes kapitalgrundlagskravene i relation til
markedsrisiko af dette institut i overensstemmelse med kapitel 1a i dette afsnit. Med
henblik på denne beregning betragtes disse positioner særskilt i hver deres portefølje.
For en given handelsenhed forstås ved værdien for ubegrænset forventet mangel,
som er omhandlet i stk. 2, litra a), værdien for ubegrænset forventet mangel beregnet
i henhold til artikel 325bc for alle de positioner, der er fordelt til denne
handelsenhed, i hver deres portefølje. Uanset artikel 325bd skal institutterne opfylde
følgende krav, når de beregner værdien for ubegrænset forventet mangel for hver
handelsenhed:
a)
den stressperiode, der anvendes til at beregne værdien for delvis forventet
mangel PES
tFC
for en given handelsenhed, er den stressperiode, der er
identificeret i overensstemmelse med artikel 325bd, stk. 1, litra c), med
4.
5.
6.
171
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
henblik på fastsættelse af PES
tFC
for alle de handelsenheder, for hvilke
institutterne er blevet meddelt tilladelsen omhandlet i stk. 1
b)
ved beregningen af værdierne for delvis forventet mangel PES
tRS
og PES
tRC
for en given handelsenhed finder de fremtidige stødscenarier kun anvendelse
på de modellerbare risikofaktorer for positioner tildelt handelsenheden, som
er medtaget i den række af modellerbare risikofaktorer, som instituttet har
valgt i overensstemmelse med artikel 325bd, stk. 1, litra a), med henblik på at
fastsætte PES
tRS
for alle de handelsenheder, for hvilke institutterne er blevet
meddelt tilladelsen omhandlet i stk. 1.
7.
Væsentlige ændringer i anvendelsen af interne modeller, som instituttet har fået
tilladelse til at anvende, udvidet anvendelse af interne modeller, som instituttet har
fået tilladelse til at anvende, og væsentlige ændringer af instituttets valg af rækken af
modellerbare risikofaktorer, som er omhandlet i artikel 365bd, stk. 2, kræver særskilt
tilladelse fra de kompetente myndigheder.
Institutterne underretter de kompetente myndigheder om alle andre udvidelser og
ændringer af anvendelsen af de interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til
at anvende.
8.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere følgende:
a)
betingelserne for at vurdere væsentligheden af udvidelser og ændringer af
anvendelsen af interne modeller og ændringer i rækken af modellerbare
risikofaktorer, som er omhandlet i artikel 325bd
den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder anvender til at
bekræfte, at et institut efterlever kravene i artikel 325bi-370.
b)
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [to år efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
9.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de særlige omstændigheder, hvorunder kompetente myndigheder kan
indrømme et institut tilladelse til fortsat at anvende dets interne modeller til
beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici for en handelsenhed,
der ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1, litra b) eller c).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
172
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Artikel 325bb
Kapitalgrundlagskrav ved anvendelse af interne modeller
1.
Et institut, der anvender en intern model, beregner kapitalgrundlagskravene i relation
til porteføljen af alle positioner, der er fordelt til handelsenheder, for hvilke instituttet
har fået tilladelsen som omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, som summen af følgende:
a)
den højeste af følgende værdier:
i) instituttets risikoværdi for forventet mangel for den foregående dag
beregnet i henhold til artikel 325bc (ES
t-1
)
ii) et gennemsnit af den daglige risikoværdi for forventet mangel beregnet
efter artikel 325bc for hver af de forudgående 60 bankdage (ES
avg
)
multipliceret med multiplikationsfaktoren (m
c
) i henhold til artikel
325bg
b)
den højeste af følgende værdier:
i) instituttets stressscenariebaserede risikoværdi for den foregående dag
beregnet i overensstemmelse med afdeling 5 i dette afsnit (SS
t-1
)
ii) et gennemsnit af den daglige stressscenariebaserede risikoværdi
beregnet i overensstemmelse med afdeling 5 i dette afsnit for hver af de
forudgående 60 bankdage (SS
avg
).
2.
Institutter, som har positioner i handlede gælds- og aktieinstrumenter, som er
omfattet af den interne model for misligholdelsesrisiko og fordelt til handelsenheder,
som er omhandlet i stk. 1, skal opfylde et yderligere kapitalgrundlagskrav udtrykt
som den højeste af følgende værdier:
a)
b)
det seneste kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko beregnet i
overensstemmelse med afdeling 3
gennemsnittet af beløbet omhandlet i litra a) over de forudgående 12 uger.
A
FDELING
2
G
ENERELLE KRAV
Artikel 325bc
Risikoværdi for forventet mangel
1.
Institutterne beregner risikoværdien for forventet mangel "ES
t
", som er omhandlet i
artikel 325bb, stk. 1, litra a), for en given dato "t" og for en given portefølje af
positioner i handelsbeholdningen på følgende måde:
��������
����
= ���� ∗ (������������
����
) + (1 − ����) ∗ ∑ ������������
��������
����
hvor:
173
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0174.png
i
=
indekset for de fem brede risikofaktorkategorier, der er anført i den
første kolonne i tabel 13 i artikel 325be
UES
t
=
værdien for ubegrænset forventet mangel som følger:
������������
����
=
������������
������������
������������
������������
∗ ������������ (
, 1)
������������
������������
mangel
for
den
brede
UES
ti
=
værdien for ubegrænset forventet
risikofaktorkategori "i" beregnet på følgende måde:
������������
��������
=
������������
������������,����
∗ ������������ (
������������
������������,����
������������
������������,����
, 1)
ρ
=
den tilsynsmæssige korrelationsfaktor på tværs af brede
risikokategorier ρ = 50 %;
PES
tRS
=
værdien for delvis forventet mangel, der beregnes for alle
positioner i porteføljen i henhold til artikel 325bd, stk. 2
PES
tRC
=
værdien for delvis forventet mangel, der beregnes for alle
positioner i porteføljen i henhold til artikel 325bd, stk. 3
PES
tFC
=
værdien for delvis forventet mangel, der beregnes for alle
positioner i porteføljen i henhold til artikel 325bd, stk. 4
PES
tRS,i
=
værdien for delvis forventet mangel for den brede
risikofaktorkategori "i", der beregnes for alle positioner i porteføljen i henhold til
artikel 325bd, stk. 2
PES
tRC,i
=
værdien for delvis forventet mangel for den brede
risikofaktorkategori "i", der beregnes for alle positioner i porteføljen i henhold til
artikel 325bd, stk. 3
PES
tFC,i
=
værdien for forventet mangel for den brede risikofaktorkategori
"i", der beregnes for alle positioner i porteføljen i henhold til artikel 325bd, stk. 4.
2.
Institutterne anvender kun fremtidige stødscenarier på den specifikke række af
modellerbare risikofaktorer, som finder anvendelse på hver værdi for delvis forventet
mangel, jf. artikel 325bd, når de fastsætter hver værdi for delvis forventet mangel i
forbindelse med beregningen af risikoværdien for forventet mangel i
overensstemmelse med stk. 1.
Når mindst én transaktion i porteføljen har mindst én modellerbar risikofaktor, som
er fordelt til den brede risikokategori "i" i henhold til artikel 325be, beregner
institutterne værdien for ubegrænset forventet mangel for den brede
risikofaktorkategori "i" og indsætter den i formlen for risikoværdien for forventet
mangel, som er omhandlet i stk. 2.
3.
174
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0175.png
Artikel 325bd
Beregning af delvis forventet mangel
1.
Institutterne beregner alle værdier for delvis forventet mangel omhandlet i artikel
325bc, stk. 1, på følgende måde:
a)
b)
c)
daglige beregninger af værdier for delvis forventet mangel
et ensidigt 97,5 % konfidensinterval
for en given portefølje af positioner i handelsbeholdningen beregner instituttet
værdien for delvis forventet mangel
��������
����
på tidspunktet "t" efter følgende
formel:
2
������������
����
=
(��������
����
− ��������
���� −1
)
(������������
����
(����))
2
+ ∑ ������������
����
(����, ����) ∗ √
10
j≥2
j
=
indekset for de fem likviditetshorisonter, der er anført i den
første kolonne i tabel 1
LH
j
T
=
=
varigheden af likviditetshorisonter
j
som udtrykt i dage i tabel 1
basistidshorisonten, hvor T= 10 dage
PES
t
(T)
=
den værdi for delvis forventet mangel, som er bestemt ved kun
at anvende fremtidige stødscenarier med en tidshorisont på ti dage på den specifikke
række af modellerbare risikofaktorer for de positioner i porteføljen, der er beskrevet i
stk. 2, 3 og 4, for hver værdi for delvis forventet mangel, som er omhandlet i artikel
325bc, stk. 2.
PES
t
(T, j)
=
den værdi for delvis forventet mangel, som er bestemt ved kun
at anvende fremtidige stødscenarier med en tidshorisont på ti dage på den specifikke
række af modellerbare risikofaktorer for de positioner i porteføljen, der er beskrevet i
stk. 2, 3 og 4, for hver værdi for delvis forventet mangel, som er omhandlet i artikel
325bc, stk. 2, og for hvilken den effektive likviditetshorisont, der er bestemt i
overensstemmelse med artikel 325be, stk. 2, er lig med eller længere end LH
j
.
Tabel 1
Likviditetshorisont Varighed af likviditetshorisont
j
j
1
2
3
4
5
(dage)
10
20
40
60
120
175
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0176.png
2.
Med henblik på at beregne værdierne for delvis forventet mangel PES
tRS
og PES
tRS,i
,
som er omhandlet i artikel 325bc, stk. 2, skal institutterne i tillæg til kravene i stk. 1
opfylde følgende krav:
a)
ved beregningen af PES
tRS
anvender institutterne kun fremtidige stødscenarier
på en række af modellerbare risikofaktorer for positioner i porteføljen, som
instituttet har valgt på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende
måde, således at følgende betingelse opfyldes på tidspunktet
t,
idet summen
beregnes for de forudgående 60 bankdage:
��������
1
������������
����−����
∗∑
��������
≥ 75%
60
������������
����−����
����=0
59
Et institut, der ikke længere opfylder kravet i første afsnit i dette litra, underretter
straks de kompetente myndigheder og ajourfører rækken af modellerbare
risikofaktorer inden for to uger med henblik på at opfylde dette krav. Hvis dette
institut efter to uger ikke har opfyldt dette krav, benytter det den metode, som er
beskrevet i kapitel 1a, til at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til
markedsrisici for visse handelsenheder, indtil dette institut over for den kompetente
myndighed kan godtgøre, at det opfylder kravet i første afsnit i dette litra
b)
ved beregningen af PES
tRS,i
anvender institutterne kun fremtidige
stødscenarier på den række af modellerbare risikofaktorer for positioner i
porteføljen, som instituttet har valgt med henblik på litra a), og som er fordelt
til den brede risikofaktorkategori
i
i henhold til artikel 325be
de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, som
anvendes på de modellerbare risikofaktorer, jf. litra a) og b), kalibreres efter
historiske data fra en sammenhængende stressperiode på 12 måneder, som
angives af instituttet, med henblik på at maksimere værdien af PES
tRS
.
Institutterne reviderer angivelsen af denne stressperiode mindst månedligt og
meddeler resultatet af denne revision til de kompetente myndigheder. Med
henblik på at angive denne stressperiode anvender institutterne en
observationsperiode, som starter fra mindst den 1. januar 2007, på en for de
kompetente myndigheder tilfredsstillende måde
modelinputtene for PES
tRS,i
kalibreres efter den stressperiode på 12 måneder,
som instituttet har angivet i forbindelse med litra c).
c)
d)
3.
Med henblik på at beregne værdierne for delvis forventet mangel PES
tRC
og PES
tRC,i
,
som er omhandlet i artikel 325bc, stk. 2, skal institutterne i tillæg til kravene i stk. 1
opfylde følgende krav:
a)
ved beregningen af PES
tRC
anvender institutterne kun fremtidige
stødscenarier på den række af modellerbare risikofaktorer for positioner i
porteføljen, som er omhandlet i stk. 3, litra a)
ved beregningen af PES
tRC,i
anvender institutterne kun fremtidige
b)
176
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
stødscenarier på den række af modellerbare risikofaktorer for positioner i
porteføljen, som er omhandlet i stk. 3, litra b)
c)
de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, som
anvendes på de modellerbare risikofaktorer, jf. litra a) og b), kalibreres efter
historiske data fra den forudgående periode på 12 måneder. Disse data
ajourføres mindst månedligt.
4.
Med henblik på at beregne værdierne for delvis forventet mangel PES
tFC
og PES
tFC,i
,
som er omhandlet i artikel 325bc, stk. 2, skal institutterne i tillæg til kravene i stk. 1
opfylde følgende krav:
a)
b)
ved beregningen af PES
tFC
anvender institutterne fremtidige stødscenarier på
alle modellerbare risikofaktorer for positioner i porteføljen
ved beregningen af PES
tFC,i
anvender institutterne fremtidige stødscenarier på
alle modellerbare risikofaktorer for positioner i porteføljen, som er fordelt til
den brede risikofaktorkategori
i
i henhold til artikel 325be
de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, som
anvendes på de modellerbare risikofaktorer, jf. litra a) og b), kalibreres efter
historiske data fra den forudgående periode på 12 måneder. Disse data
ajourføres mindst månedligt. Hvis der opstår en betydelig stigning i
prisvolatiliteten for et betydeligt antal modellerbare risikofaktorer i et instituts
portefølje, som ikke indgår i den række af risikofaktorer, der er omhandlet i
stk. 2, litra a), kan de kompetente myndigheder kræve, at et institut anvender
historiske data fra en periode, der er kortere end de forudgående 12 måneder,
idet en sådan kortere periode dog må ikke være kortere end den forudgående
periode på seks måneder. De kompetente myndigheder underretter EBA om
enhver beslutning om, at et institut skal anvende historiske data fra en kortere
periode end 12 måneder, og begrunder denne beslutning.
c)
5.
6.
Ved beregningen af en given værdi for delvis forventet mangel omhandlet i artikel
325bc, stk. 2, bevarer institutterne værdierne for de modellerbare risikofaktorer, på
hvilke de i henhold til stk. 2, 3 og 4 ikke skal anvende fremtidige stødscenarier for
denne værdi for delvis forventet mangel.
Uanset stk. 1, litra a), kan institutterne beslutte at beregne værdierne for delvis
forventet mangel PES
tRS,i
, PES
tRC,i
og PES
tFC,i
ugentligt.
Artikel 325be
Likviditetshorisonter
1.
Institutterne fordeler hver risikofaktor for positioner, der er fordelt til
handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelsen som omhandlet i artikel
325ba, stk. 1, eller er ved at få indrømmet denne tilladelse, til en af de brede
risikofaktorkategorier, der er anført i tabel 2, og til en af de brede underkategorier for
risikofaktorer, der er anført i samme tabel.
Likviditetshorisonten for en risikofaktor for de positioner, der er omhandlet i stk. 1,
177
2.
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
3.
er likviditetshorisonten for de tilsvarende brede underkategorier for risikofaktorer,
som den er tilknyttet.
Uanset stk. 1 kan et institut for en given handelsenhed vælge at erstatte
likviditetshorisonten for en bred underkategori for risikofaktorer anført i tabel 2 med
en af de længere likviditetshorisonter, der er anført i tabel 1. Hvis et institut vælger
dette, finder den længere likviditetshorisont anvendelse på alle de modellerbare
risikofaktorer for de positioner, der er tildelt denne handelsenhed og fordelt til denne
brede underkategori for risikofaktorer med henblik på at beregne værdierne for delvis
forventet mangel i overensstemmelse med artikel 325bd, stk. 1, litra c).
Et institut underretter de kompetente myndigheder om handelsenhederne og de brede
underkategorier for risikofaktorer, på hvilke det vælger at anvende behandlingen
omhandlet første afsnit.
4.
Med henblik på at beregne værdierne for delvis forventet mangel i overensstemmelse
med artikel 325bd, stk. 1, litra c), beregnes den effektive likviditetshorisont
"EffectiveLH" for en given modellerbar risikofaktor for en given position i
handelsbeholdningen på følgende måde:
��������������������������������
�������������������������������������������� = {������������ (��������������������������������, ������������{��������
����
/��������
����
≥ ������������})
����
if Mat >LH
6
if LH
1
≤ Mat ≤LH
6
����f
Mat < LH
1
��������
1
hvor:
Mat
=
løbetiden for positionen i handelsbeholdningen
SubCatLH
=
varigheden af likviditetshorisonten for den
modellerbare risikofaktor fastsat i overensstemmelse med stk. 1
min
j
{LH
j
/LH
j
≥ Mat}
=
varigheden af en af likviditetshorisonterne i tabel
… som ligger umiddelbart over løbetiden for positionen i handelsbeholdningen.
5.
Valutapar, der består af euro og valutaen for en medlemsstat, der deltager i anden
fase af den økonomiske og monetære union, medtages i underkategorien for de mest
likvide valutapar i den brede risikofaktorkategori for valuta i tabel 2.
Et institut kontrollerer mindst månedligt, at fordelingen, jf. stk. 1, er hensigtsmæssig.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere:
a)
hvordan institutterne skal fordele positioner i handelsbeholdningen til brede
risikofaktorkategorier og brede underkategorier for risikofaktorer for så vidt
angår stk. 1
6.
7.
178
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0179.png
b)
c)
d)
de valutaer, der udgør underkategorien for de mest likvide valutaer i den
brede risikofaktorkategori for renter i tabel 2
de valutapar, der udgør underkategorien for de mest likvide valutapar i den
brede risikofaktorkategori for valuta i tabel 2
definitionen af lille og stor kapitalisering for underkategorien aktiekurs og
volatilitet i den brede risikofaktorkategori for aktier i tabel 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
Tabel 2
Brede
risikofaktorkat
egorier
Brede
Likviditetshorisonter Varighed
af
underkategorie
likviditetshori
r
for
sonten (dage)
risikofaktorer
10
Rente
Mest likvide valutaer 1
og
national
valuta
Andre
valutaer 2
(ekskl. mest
likvide
valutaer)
4
4
20
Volatilitet
Andre typer
Kreditspænd
60
60
20
En EU-medlemsstats 2
centrale
forvaltning,
herunder
centralbanker
Dækkede
2
obligationer
udstedt
af
kreditinstitutte
r
i
EU-
medlemsstater
(Investment
Grade)
Stat
(Investment 2
Grade)
20
20
179
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0180.png
Stat (High Yield)
Selskaber
(Investment
Grade)
Selskaber
Yield)
Volatilitet
Andre typer
Aktie
3
3
40
40
(High 4
60
5
5
120
120
10
Aktiekurs
(stor 1
kapitalisering)
Aktiekurs
(lille 2
kapitalisering)
Volatilitet
(stor 2
kapitalisering)
Volatilitet
(lille 4
kapitalisering)
Andre typer
4
20
20
60
60
10
Valuta
Mest
likvide 1
valutapar
valutapar 2
(ekskl. mest
likvide
valutapar)
3
3
Andre
20
Volatilitet
Andre typer
Råvare
40
40
20
Energipris og CO2- 2
emissionspris
Ædelmetalpris
og 2
pris
på
ikkejernholdig
t metal
Priser
på
andre 4
råvarer (ekskl.
energipris,
CO2-
emissionspris,
20
60
180
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0181.png
ædelmetalpris
og pris på
ikkejernholdig
t metal)
Energivolatilitet og 4
CO2-
emissionsvolat
ilitet
Ædelmetalvolatilitet 4
og volatilitet
for
ikkejernholdig
t metal
Volatiliteter
for 5
andre råvarer
(ekskl.
energivolatilit
et,
CO2-
emissionsvolat
ilitet,
ædelmetalvola
tilitet
og
volatilitet for
ikkejernholdig
t metal)
Andre typer
5
60
60
120
120
Artikel 325bf
Vurdering af risikofaktorers modellerbarhed
1.
Institutterne vurderer månedligt modellerbarheden af alle risikofaktorer for de
positioner, der er fordelt til handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelsen
som omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, eller er ved at få indrømmet denne tilladelse.
Et institut anser en risikofaktor for en position i handelsbeholdningen for at være
modellerbar, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
instituttet har udpeget mindst 24 kontrollerbare priser, som indeholdt denne
risikofaktor i den forudgående periode på 12 måneder
der er højst en måned mellem datoerne for to fortløbende observationer af
kontrollerbare priser, som instituttet har udpeget i overensstemmelse med litra
a)
der er en klar og indlysende forbindelse mellem værdien af risikofaktoren og
hver kontrollerbar pris, som instituttet har udpeget i overensstemmelse med
litra a).
2.
c)
3.
Med henblik på stk. 2 er en kontrollerbar pris enhver af følgende:
181
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
a)
b)
markedsprisen for en faktisk transaktion, hvori instituttet var en af parterne
markedsprisen for en faktisk transaktion, som tredjeparter har indgået, og for
hvilken prisen og handelsdatoen er offentligt tilgængelige eller er oplyst af en
tredjepart
prisen indhentet fra et forpligtende tilbud afgivet af en tredjepart.
c)
4.
5.
6.
7.
Med henblik på stk. 3, litra b) og c), kan institutterne anse en pris eller et forpligtende
tilbud afgivet af en tredjepart for at være en kontrollerbar pris, såfremt tredjeparten
accepterer efter anmodning at fremlægge dokumentation for transaktionen eller et
forpligtende tilbud for de kompetente myndigheder.
Et institut kan udpege en kontrollerbar pris, jf. stk. 2, litra a), for mere end én
risikofaktor.
Institutterne anser risikofaktorer udledt af en kombination af modellerbare
risikofaktorer for at være modellerbare.
Hvis et institut anser en risikofaktor for at være modellerbar i overensstemmelse med
stk. 1, kan instituttet anvende andre data end de kontrollerbare priser, som det
anvendte til at godtgøre, at risikofaktoren er modellerbar i henhold til stk. 2, til at
beregne de fremtidige stødscenarier, der anvendes på denne risikofaktor med henblik
på at beregne værdien for delvis forventet mangel, som er omhandlet i artikel 365,
såfremt disse datainput opfylder de relevante krav, som er beskrevet i artikel 325bd.
Institutterne anser en risikofaktor, som ikke opfylder alle de betingelser, der er anført
i stk. 2, for at være ikkemodellerbar og beregner kapitalgrundlagskravene i relation
til denne risikofaktor i henhold til artikel 325bl.
Institutterne anser risikofaktorer udledt af en kombination af modellerbare og
ikkemodellerbare risikofaktorer for at være ikkemodellerbare.
Uanset stk. 2 kan kompetente myndigheder indrømme et institut tilladelse til at anse
en risikofaktor, som opfylder alle betingelserne i stk. 2, for at være ikkemodellerbar i
en periode på højst et år.
Artikel 325bg
Reguleringsmæssige backtestingkrav og multiplikationsfaktorer
8.
9.
10.
1.
For en given dato opfylder et instituts handelsenhed de backtestingkrav, der er
omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, såfremt antallet af overskridelser, jf. stk. 2, for
denne handelsenhed i løbet af de seneste 250 bankdage ikke overskrider en af
følgende:
a)
12 overskridelser for value-at-risk-værdien beregnet ved et ensidigt 99 %
konfidensinterval på grundlag af backtesting af hypotetiske ændringer i
porteføljens værdi
12 overskridelser for value-at-risk-værdien beregnet ved et ensidigt 99 %
b)
182
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
konfidensinterval på grundlag af backtesting af faktiske ændringer i
porteføljens værdi
c)
30 overskridelser for value-at-risk-værdien beregnet ved et ensidigt 97,5 %
konfidensinterval på grundlag af backtesting af hypotetiske ændringer i
porteføljens værdi
30 overskridelser for value-at-risk-værdien beregnet ved et ensidigt 97,5 %
konfidensinterval på grundlag af backtesting af faktiske ændringer i
porteføljens værdi.
d)
2.
Med henblik på stk. 1 tæller institutterne daglige overskridelser på grundlag af
backtesting af hypotetiske og faktiske ændringer i porteføljens værdi sammensat af
alle de positioner, der er tildelt den pågældende handelsenhed. En overskridelse er en
endagsændring i denne porteføljes værdi, som overskrider den relaterede value-at-
risk-værdi, som er beregnet ved hjælp af instituttets interne model i
overensstemmelse med følgende krav:
a)
b)
en besiddelsesperiode på en dag
fremtidige stødscenarier finder anvendelse på risikofaktorerne for
handelsenhedens positioner, som er omhandlet i artikel 325bh, stk. 3, og som
anses for at være modellerbare i henhold til artikel 325bf
de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, som
anvendes på de modellerbare risikofaktorer, kalibreres efter historiske data fra
den forudgående periode på 12 måneder. Disse data ajourføres mindst
månedligt
medmindre andet er anført i denne artikel, baseres instituttets interne model
på de modelberegningsforudsætninger, der også blev anvendt til at beregne
risikoværdien for forventet mangel, som er omhandlet i artikel 325bb, stk. 1,
litra a).
c)
d)
3.
Institutterne tæller de daglige overskridelser omhandlet i stk. 2 i overensstemmelse
med følgende:
a)
backtesting på grundlag af hypotetiske ændringer i porteføljeværdien udføres
ved at sammenholde porteføljens daglige slutværdi og, under antagelse af
uændrede positioner, med dens værdi ved slutningen af den efterfølgende dag
backtesting på grundlag af faktiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved
at sammenholde porteføljens daglige slutværdi med dens værdi ved
slutningen af den efterfølgende dag eksklusive gebyrer, provisioner og
nettorenteindtægt
en overskridelse tælles for hver dag, instituttet ikke kan vurdere porteføljens
værdi eller ikke kan beregne value-at-risk-værdien omhandlet i stk. 1.
b)
c)
4.
Et institut beregner, jf. stk. 5 og 6, multiplikationsfaktoren (m
c
) omhandlet i artikel
325bb for porteføljen af alle positioner, der er fordelt til handelsenheder, for hvilke
instituttet har fået tilladelsen som omhandlet i artikel 325ba, stk. 1. Denne beregning
183
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0184.png
5.
ajourføres mindst månedligt.
Multiplikationsfaktoren (m
c
) er summen af værdien 1,5 og et tillæg på 0-0,5 i
overensstemmelse med tabel 3. For den portefølje, der er omhandlet i stk. 4, beregnes
dette tillæg ud fra antallet af overskridelser i de seneste 250 bankdage ifølge
instituttets backtesting af value-at-risk-værdien beregnet i henhold til litra a) i dette
stykke i overensstemmelse med følgende:
a)
en overskridelse er en endagsændring i denne porteføljes værdi, som
overskrider den relaterede value-at-risk-værdi, som er beregnet ved hjælp af
instituttets interne model i overensstemmelse med følgende:
i) en besiddelsesperiode på en dag
ii) et ensidigt 99 % konfidensinterval
iii) fremtidige stødscenarier finder anvendelse på risikofaktorerne for
handelsenhedens positioner, som er omhandlet i artikel 325bh, stk. 3,
og som anses for at være modellerbare i henhold til artikel 325bf
iv) de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier,
som anvendes på de modellerbare risikofaktorer, kalibreres efter
historiske data fra den forudgående periode på 12 måneder. Disse data
ajourføres mindst månedligt
v) medmindre andet er anført i denne artikel, baseres instituttets interne
model på de modelberegningsforudsætninger, der også blev anvendt til
at beregne risikoværdien for forventet mangel, som er omhandlet i
artikel 325bb, stk. 1, litra a)
b)
c)
antallet af overskridelser er lig med det højeste af antallet af overskridelser
under hypotetiske og faktiske ændringer i porteføljens værdi
i den daglige tælling af overskridelser anvender institutterne bestemmelserne i
stk. 3.
Tabel 3
Antal overskridelser
Under 5
5
6
7
8
9
Tillæg
0,00
0,20
0,26
0,33
0,38
0,42
184
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0185.png
Over 9
0,50
6.
De kompetente myndigheder kan nedsætte tillægget til den værdi, der fremkommer
ved overskridelser under backtesting af hypotetiske ændringer, hvis antallet af
overskridelser under backtesting af faktiske overskridelser ikke skyldes svagheder
ved den interne model.
De kompetente myndigheder kontrollerer, at multiplikationsfaktoren, jf. stk. 4, er
hensigtsmæssig, og at handelsenheden overholder backtestingkravene i stk. 1.
Institutterne underretter omgående og under alle omstændigheder senest fem
bankdage efter en overskridelse de kompetente myndigheder om overskridelser, der
skyldes deres backtestingprogram og giver en forklaring af disse overskridelser.
Uanset stk. 2 og 5 kan de kompetente myndigheder indrømme et institut tilladelse til
ikke at tælle en overskridelse, hvis en endagsændring i værdien af dets portefølje
overskrider den relaterede value-at-risk-værdi, som er beregnet ved hjælp af det
pågældende instituts interne model, skyldes en ikkemodellerbar risikofaktor.
Instituttet skal i et sådant tilfælde over for de kompetente myndigheder godtgøre, at
den stressscenariebaserede risikoværdi, der er beregnet i henhold til artikel 325bl, for
denne ikkemodellerbare risikofaktor er højere end den positive forskel mellem
værdien af instituttets portefølje og den relaterede value-at-risk-værdi.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de tekniske elementer, der skal medtages i hypotetiske og faktiske
ændringer i værdien af et instituts portefølje, for så vidt angår denne artikel.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 325bh
Krav vedrørende fordeling af overskud og tab
7.
8.
9.
1.
2.
For en given måned opfylder et instituts handelsenhed kravene vedrørende fordeling
af overskud og tab i henhold til artikel 325ba, stk. 1, såfremt denne handelsenhed
opfylder de krav, der er fastsat i denne artikel.
Kravet vedrørende fordeling af overskud og tab sikrer, at de teoretiske ændringer i en
handelsenheds porteføljeværdi på grundlag af instituttets risikomålingsmodel ligger
tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer i handelsenhedens porteføljeværdi
baseret på instituttets værdiansættelsesmodel.
Et instituts efterlevelse af kravet vedrørende fordeling af overskud og tab fører for
hver position i en given handelsenhed til opstillingen af en præcis liste over
185
3.
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
4.
risikofaktorer, som anses for at være hensigtsmæssige til at bekræfte instituttets
efterlevelse af det backtestingkrav, der er omhandlet i artikel 325bg.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere:
a)
de tekniske kriterier, der i lyset af internationale reguleringsmæssige tiltag
sikrer, at de teoretiske ændringer i en handelsenheds porteføljeværdi ligger
tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer i handelsenhedens
porteføljeværdi, jf. stk. 2
de tekniske elementer, der skal medtages i hypotetiske og faktiske ændringer i
en handelsenheds porteføljeværdi, for så vidt angår denne artikel.
b)
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 325bi
Krav vedrørende risikomåling
1.
Institutter, som bruger en intern risikomålingsmodel til at beregne
kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici, jf. artikel 325bb, sikrer, at denne
model opfylder alle følgende krav:
a)
Den interne risikomålingsmodel omfatter et tilstrækkeligt antal risikofaktorer,
som omfatter mindst de risikofaktorer, der er omhandlet i kapitel 1a, afdeling
3, underafdeling 1, medmindre instituttet over for de kompetente
myndigheder godtgør, at udeladelsen af disse risikofaktorer ikke har
væsentlig indvirkning på resultaterne af kravet vedrørende fordeling af
overskud og tab, som er omhandlet i artikel 325bh. Et institut skal over for de
kompetente myndigheder kunne forklare, hvorfor det har anvendt en
risikofaktor i dets værdiansættelsesmodel, men ikke i dets interne
risikomålingsmodel.
Den interne risikomålingsmodel skal tage højde for optioners og andre
produkters ikkelineære karakter samt korrelationsrisikoen og basisrisikoen.
Når der anvendes tilnærmede værdier for risikofaktorer, skal der tidligere
være opnået gode resultater vedrørende de positioner, der reelt besiddes.
Den interne risikomålingsmodel skal medregne en række risikofaktorer, der
svarer til renterne i de enkelte valutaer, hvori instituttet har rentefølsomme
balance- og ikkebalanceførte positioner. Instituttet skal gengive
afkastkurverne ved anvendelse af de generelt accepterede fremgangsmåder.
For væsentlige eksponeringer mod renterisici i de væsentligste valutaer og på
de væsentligste markeder skal afkastkurven opdeles i mindst seks
løbetidssegmenter for at opfange forskelle i rentevolatilitet langs
afkastkurven, og det antal risikofaktorer, der anvendes til at modellere
afkastkurven, skal stå i forhold til karakteren og kompleksiteten af instituttets
handelsstrategier. Modellen skal desuden opfange risikoen for, at
b)
c)
186
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
korrelationen mellem forskellige afkastkurver ikke er fuldstændig.
d)
Den interne risikomålingsmodel skal indregne risikofaktorer, der svarer til
guld og til de enkelte fremmede valutaer, som instituttets positioner er angivet
i. For CIU'er tages der hensyn til deres reelle valutapositioner. Institutterne
kan anvende tredjemandsindberetninger om CIU'ens valutaposition, såfremt
det i tilstrækkelig grad er sikret, at indberetningen er korrekt. En CIU's
valutapositioner, som et institut ikke har kendskab til, udskilles fra metoden
for interne modeller og behandles i overensstemmelse med kapitel 1a i dette
afsnit.
Den interne risikomålingsmodel skal mindst anvende en særskilt risikofaktor
for hvert af de aktiemarkeder, hvor instituttet har større positioner.
Modelberegningsteknikkens sofistikeringsgrad skal stå i forhold til
betydningen af institutternes aktiviteter på aktiemarkederne. Modellen skal
indregne mindst én risikofaktor, der opfanger systemiske bevægelser i
aktiekurser og denne risikofaktors afhængighed af de enkelte risikofaktorer
for hvert aktiemarked. For væsentlige eksponeringer mod aktiemarkeder skal
modellen omfatte mindst én idiosynkratisk risikofaktor for hver
aktieeksponering.
Den interne risikomålingsmodel mindst anvende en særskilt risikofaktor for
hver af de råvarer, hvori instituttet har større positioner, medmindre instituttet
har en lille samlet råvareposition i forhold til dets samlede handelsaktiviteter,
i hvilket tilfælde en særskilt risikofaktor for hver bred råvaretype accepteres.
For væsentlige eksponeringer mod råvaremarkeder skal modellen opfange
risikoen for ikkefuldstændig korrelation mellem sammenlignelige, men ikke
identiske råvarer, eksponeringen mod ændringer i terminspriserne som følge
af manglende løbetidsmatch og convenience yield mellem positioner i
derivater og likvider.
Tilnærmede værdier skal være tilstrækkelig konservative og må kun
anvendes, hvis de foreliggende data er utilstrækkelige, herunder under
stressperioden.
For væsentlige eksponeringer mod volatilitetsrisici i forbindelse med
instrumenter med optionalitet skal den interne risikomålingsmodel opfange
afhængigheden af implicitte volatiliteter på tværs af strikepriser og optioners
løbetider.
e)
f)
g)
h)
2.
Instituttet må kun anvende empiriske korrelationer inden for brede
risikofaktorkategorier og med henblik på at beregne værdien for ubegrænset
forventet mangel
������������
����
, jf. artikel 325bc, stk. 1, på tværs af brede
risikofaktorkategorier, hvis instituttets metode til måling af disse korrelationer er
pålidelig, er forenelig med de relevante likviditetshorisonter og anvendes forsvarligt.
Artikel 325bj
Kvalitative krav
1.
En intern risikomålingsmodel, der anvendes med henblik på dette kapitel, skal være
pålidelig og anvendes forsvarligt og skal overholde alle følgende kvalitetskrav:
187
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
a)
En intern risikomålingsmodel, der anvendes til beregning af kapitalkrav
i relation til markedsrisici, skal udgøre en integreret del af instituttets daglige
risikostyringsprocedure og danne grundlag for rapportering om
risikoeksponering til den øverste ledelse.
Instituttet skal have en risikokontrolfunktion, der er uafhængig af
handelsfunktioner, og som rapporterer direkte til den øverste ledelse.
Risikokontrolfunktionen skal være ansvarlig for udformningen og
implementeringen af den interne risikomålingsmodel. Denne funktion skal
foretage den indledende og løbende validering af interne modeller, der
anvendes med henblik på dette kapitel, og bærer ansvaret for det overordnede
risikostyringssystem. Risikokontrolfunktionen skal daglig udarbejde og
analysere rapporter om resultaterne fra interne modeller til beregning af
kapitalkrav i relation til markedsrisici og om hensigtsmæssige
foranstaltninger vedrørende handelsbegrænsninger.
Instituttets ledelsesorgan og øverste ledelse skal være aktivt involveret i
risikokontrolprocessen, og risikokontrolfunktionens daglige rapporter skal
behandles på et ledelsesniveau, der har tilstrækkelige beføjelser til at kunne
reducere positioner, som individuelle handlere har taget, såvel som til at
kunne reducere instituttets samlede risikoeksponering.
Instituttet skal råde over et tilstrækkelig stort antal medarbejdere, der er
kvalificerede til at benytte sofistikerede interne risikomålingsmodeller inden
for områderne handel, risikokontrol, revision og administration af
handler/positioner.
Instituttet skal have fastlagte procedurer til overvågning og sikring af,
at
instituttets
skriftligt
fastlagte
interne
retningslinjer
og
kontrolforanstaltninger vedrørende den generelle anvendelse af dets interne
risikomålingsmodeller efterleves.
Interne risikomålingsmodeller skal have vist sig at være rimelig
nøjagtige til risikomåling.
Instituttet skal hyppigt gennemføre et omfattende stresstestprogram,
herunder omvendte stresstest, som indbefatter interne risikomålingsmodeller.
Resultaterne af disse stresstest skal analyseres af den øverste ledelse mindst
månedligt og skal være i overensstemmelse med de retningslinjer og rammer,
som instituttets ledelse har godkendt. Instituttet skal træffe hensigtsmæssige
foranstaltninger, hvis resultaterne af disse stresstest afslører
uforholdsmæssige tab fra instituttets handelsaktiviteter under visse
omstændigheder.
Instituttet skal foretage en uafhængig gennemgang af dets interne
risikomålingsmodeller enten som led i dets regelmæssige interne revision
eller ved at give en ekstern virksomhed til opgave at gennemføre foretage
denne gennemgang på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende
måde.
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
I forbindelse med litra h) er en ekstern virksomhed en virksomhed, som leverer
revisions- og konsulenttjenester til institutter, og som råder over tilstrækkeligt
kvalificerede medarbejdere på området for markedsrisici i forbindelse med
188
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
handelsaktiviteter.
2.
Den gennemgang, som er omhandlet i stk. 1, litra h), skal omfatte både
handelsfunktionens og den uafhængige risikokontrolfunktions aktiviteter. Instituttet
skal mindst en gang årligt foretage en gennemgang af risikostyringsprocessen som
helhed. Gennemgangen skal se nærmere på følgende:
a)
b)
c)
hvorvidt dokumentationen vedrørende risikostyringsmodellen og -processen
samt organisationen af risikokontrolfunktionen er fyldestgørende
hvorledes risikovurderingerne integreres i den daglige risikostyring, og
hvorvidt ledelsesrapporteringen fungerer fyldestgørende
de processer, som instituttet anvender ved godkendelse af
risikoberegningsmodeller og værdiansættelsessystemer, der anvendes af
personalet i handelsfunktioner og administrationsfunktioner
de risici, der tages højde for i modellen, nøjagtigheden og
hensigtsmæssigheden af risikomålingssystemet og valideringen af eventuelle
større ændringer i den interne risikomålingsmodel
hvorvidt opgørelsen af positioner er nøjagtig og fuldstændig, hvorvidt
volatilitets- og korrelationsskønnene er nøjagtige og hensigtsmæssige,
hvorvidt vurderingen og beregningen af risikofølsomheden er nøjagtig, og
hvorvidt systemet til generering af tilnærmede værdier er nøjagtigt og
hensigtsmæssigt, når de foreliggende data er utilstrækkelige til at opfylde
kravene i dette kapitel
den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af, om de
informationskilder, der bruges til den interne risikomålingsmodel, er
konsistente, aktuelle og pålidelige, samt om sådanne informationskilder er
uafhængige
den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af
backtestingkrav og krav vedrørende fordeling af overskud og tab, som
foretages med henblik på at vurdere de interne risikomålingsmodellers
nøjagtighed
når gennemgangen foretages af en ekstern virksomhed, jf. stk. 1, litra
h), bekræftelsen af, at den interne kontrolproces, der er beskrevet i artikel
325bk, opfylder dens mål.
d)
e)
f)
g)
h)
3.
Institutterne ajourfører de teknikker og fremgangsmåder, de anvender i forbindelse
med de interne risikomålingsmodeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, i
takt med udviklingen af nye teknikker og bedste praksis for så vidt angår disse
interne risikomålingsmodeller.
Artikel 325bk
Intern validering
1.
Institutterne skal indføre procedurer, der sikrer, at en intern risikomålingsmodel, der
anvendes med henblik på dette kapitel, er tilstrækkeligt valideret af parter med
189
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0190.png
2.
(a)
(b)
passende kvalifikationer, som ikke deltager i udviklingsproceduren, for at sikre, at
sådanne modeller er velfungerende og tager tilstrækkelig højde for alle væsentlige
risici.
Institutterne foretager valideringen omhandlet i stk. 1 under følgende
omstændigheder:
når en intern risikomålingsmodel først udvikles og derefter ændres væsentligt
med regelmæssige mellemrum, og navnlig i forbindelse med væsentlige strukturelle
ændringer af markedet eller ændringer i porteføljens sammensætning, som kan
medføre, at den interne risikomålingsmodel ikke længere er hensigtsmæssig.
Valideringen af et instituts interne risikomålingsmodel må ikke begrænses til
backtesting og krav vedrørende fordeling af overskud og tab, men skal som et
minimum omfatte følgende:
a)
test, der bekræfter, at de forudsætninger, som den interne model baseres på, er
hensigtsmæssige og ikke resulterer i, at risikoen undervurderes eller
overvurderes
ud over de obligatoriske backtestingprogrammer egne interne
modelvalideringstest, herunder backtesting, af de risici og strukturer, der
kendetegner deres porteføljer
anvendelsen af hypotetiske porteføljer for at sikre, at den interne
risikomålingsmodel kan tage hensyn til de særlige strukturelle faktorer, der
måtte vise sig, f.eks. væsentlige basisrisici og koncentrationsrisici eller risici i
forbindelse med anvendelsen af referenceværdier.
Artikel 325bl
Beregning af den stressscenariebaserede risikoværdi
3.
b)
c)
1.
På tidspunktet t beregner et institut den stressscenariebaserede risikoværdi for alle de
ikkemodellerbare
risikofaktorer
vedrørende
porteføljepositioner
i
handelsbeholdningen på følgende måde:
��������
����
= √∑ ����������������
��������
(����) + ∑ ��������
��������
(����)
����
����
Hvor:
m
=
indekset for de ikkemodellerbare risikofaktorer vedrørende
porteføljepositioner, som repræsenterer en idiosynkratisk risiko, som er blevet fordelt
til den brede risikofaktorkategori for kreditspænd i henhold til artikel 325be, stk. 1,
og for hvilken instituttet over for de kompetente myndigheder har godtgjort, at disse
risikofaktorer ikke er indbyrdes forbundne
l
=
indekset for alle de ikkemodellerbare risikofaktorer vedrørende
porteføljepositioner, som ikke er anført under indekset "m"
190
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
ICSS
tm
=
den stressscenariebaserede risikoværdi, der er fastsat i
overensstemmelse med stk. 2 og 3, for den ikkemodellerbare risikofaktor "m"
SS
tl
=
den stressscenariebaserede risikoværdi, der er fastsat i
overensstemmelse med stk. 2 og 3, for den ikkemodellerbare risikofaktor "l".
2.
Den stressscenariebaserede risikoværdi for en ikkemodellerbar risikofaktor er det
tab, der opstår inden for alle porteføljepositioner i handelsbeholdningen, som
omfatter denne ikkemodellerbare risikofaktor, når et ekstremt fremtidigt stødscenario
anvendes på denne risikofaktor.
Institutterne fastsætter hensigtsmæssige ekstreme fremtidige stødscenarier for alle
modellerbare risikofaktorer på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende
måde.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere:
a)
hvordan institutterne skal fastsætte det ekstreme fremtidige stødscenario, der
finder anvendelse på ikkemodellerbare risikofaktorer, og hvordan de skal
anvende dette ekstreme fremtidige stødscenario på disse risikofaktorer
et reguleringsmæssigt ekstremt fremtidigt stødscenario for hver bred
underkategori for risikofaktorer, som er anført i tabel 2 i artikel 325be, som
institutterne kan anvende, når de ikke kan fastsætte et ekstremt fremtidigt
stødscenario i overensstemmelse med litra a), eller som de kompetente
myndigheder kan pålægge instituttet at anvende, når disse myndigheder ikke
er tilfredse med det ekstreme fremtidige stødscenario, som instituttet har
fastsat.
3.
4.
b)
Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder tager
EBA hensyn til, at niveauet af kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici
vedrørende en ikkemodellerbar risikofaktor, jf. denne artikel, skal være lige så højt
som det niveau af kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici, der ville blive
beregnet i henhold til dette kapitel, hvis denne risikofaktor var modellerbar.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
AFDELING 2
INTERN MODEL FOR MISLIGHOLDELSESRISIKO
Artikel 325bm
Anvendelsesområde for den interne model for misligholdelsesrisiko
5.
Alle instituttets positioner, der er fordelt til handelsenheder, for hvilke instituttet har
fået tilladelsen som omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, er omfattet af et
kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, hvor positionerne indeholder
191
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
mindst én risikofaktor, som er fordelt til de brede risikokategorier "aktie" eller
"kreditspænd" i henhold til artikel 325be, stk. 1. Dette kapitalgrundlagskrav, som
forøges i forhold til de risici, der er omfattet af kapitalgrundlagskravene omhandlet i
artikel 325bb, stk. 1, beregnes ved hjælp af instituttets interne model for
6.
misligholdelsesrisiko, som skal overholde de krav, der er fastlagt i denne afdeling.
Der skal være en udsteder af handlede gælds- eller aktieinstrumenter relateret til
mindst én risikofaktor for af de positioner, der er omhandlet i stk. 1.
Artikel 325bn
Tilladelse til at anvende en intern model for misligholdelsesrisiko
1.
De kompetente myndigheder indrømmer et institut tilladelse til at anvende en intern
model for misligholdelsesrisiko til at beregne kapitalgrundlagskravene omhandlet i
artikel 325bb, stk. 2, for alle positioner i handelsbeholdningen omhandlet i artikel
325bm, som er tildelt en bestemt handelsenhed, såfremt den interne model for
misligholdelsesrisiko er i overensstemmelse med artikel 325bo, 325bp, 325bq, 325bj
og 325bk med hensyn til denne handelsenhed.
EBA udsteder retningslinjer vedrørende kravene i artikel 325bo, 325bp og 325bq
senest [to år efter denne forordnings ikrafttræden].
Når et instituts handelsenhed, som har fået tildelt mindst én af positionerne i
handelsbeholdningen omhandlet i artikel 325bm, ikke opfylder kravene i stk. 1,
beregnes kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici for alle positioner, som
er tildelt denne handelsenhed, efter den metode, der er beskrevet i kapitel 1a.
Artikel 325bo
Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko ved anvendelse af en intern model for
misligholdelsesrisiko
1.
Institutterne beregner kapitalgrundlagskravene i relation til misligholdelsesrisiko ved
hjælp af en intern model for misligholdelsesrisiko for porteføljen bestående af alle de
positioner, der omhandlet i artikel 325bm, på følgende måde:
a)
Kapitalgrundlagskravene skal være lig med en value-at-risk-værdi, der måler
potentielle tab inden for porteføljens markedsværdi som følge af udstederes
misligholdelse i forbindelse med disse positioner med et konfidensinterval på
99,9 % over en periode på et år.
Det potentielle tab, der er omhandlet i litra a), er et direkte eller indirekte tab
inden for en positions markedsværdi som følge af udstedernes misligholdelse,
og som forøges i forhold til tab, der allerede er indregnet i den aktuelle
værdiansættelse af positionen. Ved misligholdelse fra udstedere af
aktiepositioner falder udstedernes aktiekurser til nul.
Institutterne fastsætter misligholdelseskorrelationer mellem forskellige
udstedere ved hjælp af en velfungerende metode og med objektive historiske
2.
3.
b)
c)
192
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
data om markedskreditspænd og aktiekurser, som dækker en periode på
mindst ti år, herunder den stressperiode, som instituttet har udpeget i henhold
til artikel 325bd, stk. 2. Beregningen af misligholdelseskorrelationer mellem
forskellige udstedere kalibreres efter en tidshorisont på et år.
d)
2.
3.
I den interne model for misligholdelsesrisiko forudsættes en position konstant
for en etårig periode.
Institutterne beregner kapitalgrundlagskravene for misligholdelsesrisiko ved hjælp af
en intern model for misligholdelsesrisiko, jf. stk. 1, mindst en gang om ugen.
Uanset stk. 1, litra a) og c), kan et institut erstatte tidshorisonten på et år med en
tidshorisont på 60 dage med henblik på at beregne misligholdelsesrisikoen i
forbindelse med aktiepositioner, i hvilket tilfælde beregningen af
misligholdelseskorrelationer mellem aktiekurser og sandsynlighed for misligholdelse
skal være i overensstemmelse med tidshorisonten på 60 dage, og beregningen af
misligholdelseskorrelationer mellem aktiekurser og obligationskurser skal være i
overensstemmelse med en tidshorisont på et år.
Artikel 325bp
Indregning af afdækning i en intern model for misligholdelsesrisiko
1.
Institutterne kan indregne afdækninger i deres interne model for
misligholdelsesrisiko, og de kan modregne positioner, når lange og korte positioner
refererer til samme finansielle instrument.
Institutterne kan i deres interne model for misligholdelsesrisiko kun indregne
afdæknings- eller diversificeringsvirkninger af lange og korte positioner med
forskellige instrumenter eller værdipapirer med samme låntager samt lange og korte
positioner med forskellige udstedere ved udtrykkeligt at modelberegne lange og
korte positioner brutto i de forskellige instrumenter, herunder modelberegning af
basisrisici mellem forskellige udstedere.
Institutterne tager i deres interne model for misligholdelsesrisiko højde for
væsentlige risici, som måtte opstå i intervallet mellem afdækningens løbetid og
tidshorisonten på et år, og potentialet for væsentlige basisrisici i
afdækningsstrategierne efter produkt, rangorden i kapitalstrukturen, intern eller
ekstern rating, løbetid, emissionstidspunkt og andre forskelle mellem deres
instrumenter. Institutterne indregner kun en afdækning, hvis den kan opretholdes,
selv om låntager nærmer sig en kredithændelse eller anden hændelse.
Artikel 325bq
Særlige krav vedrørende en intern model for misligholdelsesrisiko
2.
3.
1.
Den interne model for misligholdelsesrisiko, som er omhandlet i artikel 325bn, stk.
1, skal kunne modelberegne enkelte udstederes misligholdelse og flere udstederes
193
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
samtidige misligholdelse og tage højde for virkningen af disse misligholdelser på
markedsværdierne for de positioner, som denne model anvendes på. Til dette formål
modelberegnes hver enkelt udsteders misligholdelse ved hjælp af mindst to typer
systematiske risikofaktorer og mindst én idiosynkratisk risikofaktor.
2.
Den interne model for misligholdelsesrisiko skal afspejle konjunkturudviklingen,
herunder den indbyrdes afhængighed mellem inddrivelsessatser og de systematiske
risikofaktorer, der er omhandlet i stk. 1.
Den interne model for misligholdelsesrisiko skal tage højde for den ikkelineære
effekt af optioner og andre positioner med væsentlig ikkelineær udvikling hvad angår
prisudsving. Institutterne skal også tage behørigt hensyn til omfanget af den
modelrisiko, der er forbundet med værdiansættelse og estimering af prisrisici i
forbindelse med disse produkter.
Den interne model for misligholdelsesrisiko skal være baseret på objektive og
ajourførte data.
Med henblik på at simulere udstederes misligholdelse i den interne model for
misligholdelsesrisiko skal institutternes estimater af sandsynlighed for misligholdelse
opfylde følgende krav:
a)
b)
c)
sandsynligheden for misligholdelse skal være mindst 0,03 %
sandsynligheden for misligholdelse skal baseres på en tidshorisont på et år,
medmindre andet er anført i denne afdeling
sandsynligheden for misligholdelse måles ved hjælp af misligholdelsesdata
fra en historisk tidsperiode på mindst fem år enten alene eller i kombination
med aktuelle markedspriser. Sandsynligheden for misligholdelse beregnes
ikke alene ud fra aktuelle markedspriser
et institut, som er blevet meddelt tilladelsen til at estimere sandsynlighed for
misligholdelse i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, skal
anvende den metode, der er beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling
1, til at beregne sandsynlighed for misligholdelse
et institut, som ikke er blevet meddelt tilladelsen til at estimere sandsynlighed
for misligholdelse i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, skal
udvikle en intern metode eller benytte eksterne kilder til at estimere
sandsynlighed for misligholdelse. I begge situationer skal estimaterne af
sandsynlighed for misligholdelse være i overensstemmelse med kravene i
denne artikel.
3.
4.
5.
d)
e)
6.
Med henblik på at simulere udstederes misligholdelse i den interne model for
misligholdelsesrisiko skal institutternes estimater af tab givet misligholdelse (LGD)
opfylde følgende krav:
a)
b)
tab givet misligholdelse er estimeret til minimum 0 %
det estimerede tab givet misligholdelse skal afspejle hver positions rangorden
194
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
c)
et institut, som er blevet meddelt tilladelsen til at estimere tab givet
misligholdelse i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, skal
anvende den metode, der er beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling
1, til at beregne tab givet misligholdelse
et institut, som ikke er blevet meddelt tilladelsen til at estimere tab givet
misligholdelse i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, skal
udvikle en intern metode eller benytte eksterne kilder til at estimere dette. I
begge situationer skal estimaterne af tab givet misligholdelse være i
overensstemmelse med kravene i denne artikel.
d)
7.
Som led i den uafhængige gennemgang og validering af deres interne modeller, der
anvendes med henblik på dette kapitel, herunder med henblik på
risikomålingssystemet, skal institutterne træffe alle følgende foranstaltninger:
a)
sikre, at deres modelmetode for korrelationer og prisudsving passer til
deres porteføljesammensætning, bl.a. hvad angår valg og vægtning af de
systematiske risikofaktorer i modellen
gennemføre en række stresstest, herunder følsomhedsanalyser og
scenarieanalyser, til vurdering af den interne models kvalitative og
kvantitative egenskaber, især med hensyn til behandlingen af koncentrationer.
Disse test må ikke begrænses til tidligere oplevede hændelser
anvende passende kvantitativ validering med de relevante interne
modelbenchmarks.
b)
c)
8.
9.
Den interne model for misligholdelsesrisiko skal afspejle udstederkoncentrationer og
koncentrationer, der kan opstå i og mellem produktklasser under stress.
Den interne model for misligholdelsesrisiko skal være i overensstemmelse med
instituttets interne risikostyringsmetoder til identificering, måling og styring af
handelsrisici.
Institutterne skal have klart definerede politikker og procedurer til fastlæggelse af
forudsætningerne for korrelation mellem forskellige udstedere i forbindelse med
misligholdelse i henhold til artikel 325bo, stk. 2.
Institutterne skal dokumentere deres interne modeller, således at deres korrelations-
og andre modelforudsætninger er klare for de kompetente myndigheder.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de krav, der skal opfyldes af et instituts interne metode eller eksterne kilder
til estimering af sandsynlighed for misligholdelse og tab givet misligholdelse i
henhold til stk. 5, litra e), og stk. 6, litra d).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [15 måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010."
195
10.
11.
12.
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
85)
Overskriften til kapitel 2 i tredje del, afsnit IV, affattes således:
"Kapitel 2
Kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici efter den
forenklede standardmetode".
86)
Overskriften til kapitel 3 i tredje del, afsnit IV, affattes således:
"Kapitel 3
Kapitalgrundlagskrav i relation til i relation til valutakursrisiko
efter den forenklede standardmetode".
87)
Overskriften til kapitel 4 i tredje del, afsnit IV, affattes således:
"Kapitel 4
Kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisici efter den
forenklede standardmetode".
88)
Overskriften til kapitel 5 i tredje del, afsnit IV, affattes således:
"Kapitel 5
Beregning af kapitalgrundlagskrav ved hjælp af den forenklede
metode for interne modeller".
89)
Artikel 384, stk. 1, indledningen, affattes således:
"1. Et institut, der ikke beregner kapitalgrundlagskravene i relation til
kreditværdijusteringsrisiko for sine modparter i henhold til artikel 383, skal beregne
et porteføljerelateret kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko for
hver modpart efter følgende formel, idet der tages hensyn til
kreditværdijusteringsafdækning, som kan indregnes i henhold til artikel 386:"
90)
Definitionen af EAD
itotal
i artikel 384, stk. 1, erstattes af følgende:
"EADitotal = den samlede værdi af i-modpartens modpartsrisiko (sammenlagt på
tværs af dens nettinggrupper), herunder virkningen af sikkerhedsstillelse i
overensstemmelse med metoderne i afdeling 3-6 i afsnit II, kapitel 6, der anvendes på
beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til modpartsrisiko for den
pågældende modpart."
91)
Artikel 390 affattes således:
"Artikel 390
Beregning af eksponeringsværdien
1.
2.
Eksponeringerne mod en gruppe af indbyrdes forbundne kunder beregnes ved at
addere eksponeringerne mod de enkelte kunder i denne gruppe.
De samlede eksponeringer mod enkelte kunder beregnes ved at addere
eksponeringerne i handelsbeholdningen
handelsbeholdningen.
og
eksponeringerne
uden
for
196
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
3.
For eksponeringer i handelsbeholdningen kan institutter:
a)
modregne deres lange positioner og korte positioner i de samme finansielle
instrumenter udstedt af en given kunde med nettopositionen i hvert af de
forskellige instrumenter, som beregnes efter metoderne fastlagt i tredje del,
afsnit IV, kapitel 2
kun modregne deres lange positioner og korte positioner i forskellige
finansielle instrumenter udstedt af en given kunde, hvis den korte position er
efterstillet den lange position eller positionerne har samme rang.
b)
Med henblik på litra a) og b) kan værdipapirer fordeles i kurve baseret på forskellige
rangordner med henblik på at fastlægge positioners relative rang.
4.
Institutterne beregner eksponeringer, der opstår som følge af kontrakter, jf. bilag II,
og kreditderivater, der indgås direkte med en kunde efter en af de metoder, der er
beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3-5.
Eksponeringer, der opstår som følge af de kontrakter,
handelsbeholdningen, skal også opfylde kravene i artikel 299.
5.
der
er
tildelt
6.
Til eksponeringerne mod en kunde lægger institutterne de eksponeringer, der opstår
som følge af de kontrakter, der er omhandlet i bilag II, og kreditderivater, der ikke er
indgået direkte med denne kunde, men som ligger til grund for et gælds- eller
aktieinstrument, der er udstedt af den pågældende kunde.
Eksponeringerne omfatter ikke:
a)
ved valutatransaktioner: eksponeringer, som er indgået i forbindelse med den
almindelige afvikling i et tidsrum på to bankdage, efter at betaling har fundet
sted
ved køb eller salg af værdipapirer: eksponeringer, der er indgået i forbindelse
med den almindelige afvikling i et tidsrum på fem bankdage, efter at betaling
har fundet sted eller værdipapirerne er leveret alt efter, hvilken dato der ligger
først
ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing
og afvikling i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank eller tilbud
om clearing, afvikling og deponering af finansielle instrumenter til kunder,
forsinket modtagelse af finansiering og andre eksponeringer, der opstår som
følge af kundeaktivitet, og som ikke varer længere end til den følgende
arbejdsdag
ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing
og afvikling i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank,
intradageksponeringer mod institutter, der yder disse tjenester
eksponeringer, der fratrækkes egentlige kernekapitalposter eller hybride
kernekapitalposter i henhold til artikel 36 og 56, eller andre fradrag fra disse
poster, som reducerer soliditetsgraden, der offentliggøres i henhold til artikel
437.
b)
c)
d)
e)
197
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
7.
For at fastslå den samlede eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes
forbundne kunder i forbindelse med kunder, som instituttet har eksponeringer mod
gennem de i artikel 112, litra m) og o), nævnte transaktioner eller gennem andre
transaktioner, når der er en eksponering mod underliggende aktiver, skal et institut
vurdere de underliggende eksponeringer under hensyntagen til den økonomiske
substans i transaktionsstrukturen og de risici, der er forbundet med selve
transaktionsstrukturen, for at fastslå, om den udgør en yderligere eksponering.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere:
a)
betingelserne for og metoderne til at fastslå den samlede eksponering mod en
kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder i forbindelse med de
typer eksponeringer, der er nævnt i stk. 7
de betingelser, hvorunder transaktionsstrukturen, jf. stk. 7, ikke udgør en
yderligere eksponering.
8.
b)
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
9.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med hensyn til
stk. 5 at præcisere, hvordan de eksponeringer, der opstår som følge af de kontrakter,
der er omhandlet i bilag II, og kreditderivater, der ikke er indgået direkte med en
kunde, men som ligger til grund for et gælds- eller aktieinstrument, der er udstedt af
den pågældende kunde, fastlægges, således at de kan indregnes i eksponeringerne
mod kunden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [ni måneder efter forordningens ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010."
92)
I artikel 391 tilføjes følgende afsnit:
"Med henblik på første afsnit kan Kommissionen ved hjælp af en
gennemførelsesretsakt vedtage en afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender
tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i
Unionen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med den
undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 464, stk. 2."
93)
Artikel 392 affattes således:
198
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
"Artikel 392
Definition af en stor eksponering
Et instituts eksponering mod en enkelt kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder betragtes
som en stor eksponering, når det udgør 10 % eller mere af instituttets kernekapital."
94)
Artikel 394 affattes således:
"Artikel 394
Indberetningskrav
1.
Institutterne indberetter til deres kompetente myndigheder følgende oplysninger for
hver stor eksponering, de besidder, herunder store eksponeringer, som er fritaget for
anvendelse af artikel 395, stk. 1:
a)
b)
c)
d)
identiteten af den kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder,
som et institut har en stor eksponering mod
eksponeringens størrelse, i givet fald inden der tages hensyn til
virkningen af kreditrisikoreduktion
typen af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvor en
sådan anvendes
eksponeringens størrelse efter hensyntagen til virkningen
kreditrisikoreduktion beregnet med henblik på artikel 395, stk. 1.
af
Institutter, der er omfattet af tredje del, afsnit II, kapitel 3, indberetter til deres
kompetente myndigheder deres 20 største eksponeringer på konsolideret niveau,
eksklusive de eksponeringer, der ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1.
Institutterne indberetter til deres kompetente myndigheder også eksponeringer med
en værdi, der overstiger eller er lig med 300 mio. EUR, men som udgør mindre end
10 % af instituttets kernekapital.
2.
Ud over de i stk. 1 omhandlede oplysninger indberetter institutterne følgende
oplysninger til deres kompetente myndigheder vedrørende deres ti største
eksponeringer på konsolideret niveau mod institutter og mod enheder i
skyggebanksektoren, som udfører uregulerede bankaktiviteter, herunder store
eksponeringer, der ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1:
a)
b)
c)
d)
3.
identiteten af den kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som et
institut har en stor eksponering mod
eksponeringens størrelse, i givet fald inden der tages hensyn til
virkningen af kreditrisikoreduktion
typen af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvor en
sådan anvendes
eksponeringens størrelse efter hensyntagen til virkningen
kreditrisikoreduktion beregnet med henblik på artikel 395, stk. 1.
af
De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, indberettes til de kompetente
199
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
myndigheder med følgende hyppighed:
a)
b)
4.
små institutter som defineret i artikel 430a foretager indberetning en gang om
året
andre institutter, jf. dog stk. 4, foretager indberetning mindst halvårligt.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik
på at præcisere følgende:
a)
b)
c)
de ensartede formater for den i stk. 3 omhandlede indberetning og vejledning
i anvendelsen af disse formater
hyppigheden af og datoerne for den i stk. 3 omhandlede indberetning
de IT-løsninger, der skal anvendes i forbindelse med den i stk. 3 omhandlede
indberetning.
Indberetningskravene i udkastet til gennemførelsesmæssige tekniske standarder skal
stå i rimeligt forhold til institutternes størrelse og kompleksitet samt arten af og
risikoniveauet for deres aktiviteter.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
5.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere kriterierne for at identificere enheder i skyggebanksektoren, som er
omhandlet i stk. 2.
Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder tager
EBA hensyn til internationale tiltag og internationalt fastlagte standarder for
skyggebanksektoren og undersøger, om:
a)
b)
forbindelsen til en enhed eller en gruppe enheder kan medføre risici for
instituttets solvens eller likviditetsposition
enheder, der er omfattet af solvens- eller likviditetskrav svarende til de krav,
der er fastsat i denne forordning og forordning (EU) nr. 1093/2010, fritages
helt eller delvist fra de i stk. 2 omhandlede indberetningskrav vedrørende
enheder i skyggebanksektoren.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [et år efter forordningens ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010."
95)
Artikel 395 ændres således:
a)
Stk. 1 affattes således:
"1. Et institut må ikke, efter at der er taget hensyn til virkningen af
kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med artikel 399-403, påtage sig en
eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, hvis
200
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
størrelse overstiger 25 % af dets kernekapital. Er kunden et institut, eller omfatter
gruppen af indbyrdes forbundne kunder et eller flere institutter, må denne størrelse
ikke overstige 25 % af instituttets kernekapital eller 150 mio. EUR, idet det er den
højeste størrelse, der gælder, forudsat at summen af eksponeringernes størrelse, efter
at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med
artikel 399-403, mod alle de indbyrdes forbundne kunder, som ikke er institutter,
ikke overstiger 25 % af instituttets kernekapital.
Overstiger beløbet på 150 mio. EUR 25 % af instituttets kernekapital, må størrelsen
af eksponeringen, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i
overensstemmelse med artikel 399-403, ikke overstige en rimelig grænse i forhold til
instituttets kernekapital. Denne grænse fastsættes af instituttet i overensstemmelse
med de i artikel 81 i direktiv 2013/36/EU omhandlede politikker og procedurer for
håndtering og kontrol af koncentrationsrisici. Grænsen må ikke overstige 100 % af
instituttets kernekapital.
De kompetente myndigheder kan fastsætte en lavere grænse end 150 mio. EUR og
skal i så fald underrette EBA og Kommissionen herom.
Uanset første afsnit må et institut, der er udpeget som et globalt systemisk vigtigt
institut i henhold til artikel 131 i direktiv 2013/36/EU, ikke indgå end eksponering
mod et andet institut, der er udpeget som et globalt systemisk vigtigt institut, hvis
værdi, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i
overensstemmelse med artikel 399-403, overstiger 15 % af dets kernekapital. En
sådan grænse overholdes af et institut senest 12 måneder, efter at det er udpeget som
et globalt systemisk vigtigt institut."
b)
Stk. 5 affattes således:
"5. De i denne artikel fastsatte grænser kan overskrides for eksponeringer i
instituttets handelsbeholdning, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
eksponeringer uden for handelsbeholdningen mod den pågældende kunde
eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder overstiger ikke den grænse, der er
fastsat i stk. 1, idet denne grænse beregnes med reference til kernekapitalen,
således at overskridelsen alene vedrører handelsbeholdningen
instituttet opfylder et yderligere kapitalgrundlagskrav for den del af
eksponeringen, der overskrider den i stk. 1 fastsatte grænse, der beregnes i
henhold til artikel 397 og 398
handelsbeholdningseksponeringen mod den pågældende kunde eller gruppe af
indbyrdes forbundne kunder overstiger ikke 500 % af instituttets kernekapital,
når der er gået ti dage eller mindre siden overskridelsen omhandlet i litra b)
overskridelser, der har varet i mere end ti dage, overstiger ikke tilsammen
600 % af instituttets kernekapital.
b)
c)
d)
I de tilfælde, hvor grænsen er overskredet, skal instituttet straks indberette
overskridelsens omfang og navnet på den pågældende kunde, og hvor det er relevant,
navnet på gruppen af indbyrdes forbundne kunde til de kompetente myndigheder."
96)
Artikel 396 ændres således:
a)
Stk. 1 ændres således:
201
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
i) Første afsnit affattes således:
"Hvis det beløb på 150 mio. EUR, der er omhandlet i artikel 395, stk. 1, finder
anvendelse, kan de kompetente myndigheder i individuelle tilfælde tillade, at
grænsen på 100 % af instituttets kernekapital overskrides."
ii) Følgende afsnit tilføjes:
"Når en kompetent myndighed i de særlige tilfælde, der er omhandlet i første og
andet afsnit, tillader et institut at overskride den grænse, der er nævnt i artikel 395,
stk. 1, i en periode på mere end tre måneder, forelægger instituttet en for den
kompetente myndighed tilfredsstillende plan for rettidig fornyet overholdelse og
gennemfører denne plan inden for en frist, som aftales med den kompetente
myndighed. De kompetente myndigheder overvåger gennemførelsen af planen og
kræver om nødvendigt hurtigere fornyet overholdelse."
b)
a)
b)
c)
Følgende tilføjes som stk. 3:
de særlige tilfælde, hvor den kompetente myndighed kan tillade, at grænsen
overskrides i henhold til stk. 1
den tid, der anses for hensigtsmæssig, for så vidt angår fornyet overholdelse
de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder skal træffe for at sikre
rettidig fornyet overholdelse fra instituttets side.
"3. Med henblik på stk. 1 udsteder EBA retningslinjer, som præciserer:
Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU)
nr. 1093/2010."
97)
98)
I artikel 397, kolonne 1 i tabel 1, erstattes udtrykket "det justerede kapitalgrundlag"
med udtrykket "kernekapitalen".
Artikel 399 ændres således:
a)
Stk. 1 affattes således:
"1. Et institut anvender en teknik til kreditrisikoreduktion ved beregning af en
eksponering, hvis det har anvendt denne teknik til at beregne kapitalkrav i relation til
kreditrisiko i henhold til med tredje del, afsnit II, og såfremt det opfylder
betingelserne i denne artikel.
Med henblik på artikel 400-403 omfatter "garanti" kreditderivater, der er anerkendt i
medfør af tredje del, afsnit II, kapitel 4, bortset fra "credit linked notes"."
b)
I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:
"Hvis et institut anvender standardmetoden til kreditrisikoreduktion, finder artikel
194, stk. 3, litra a), ikke anvendelse i forbindelse med dette stykke."
c)
Stk. 3 affattes således:
"3. Kreditrisikoreduktionsteknikker, som kun er tilgængelige for institutter, der
anvender en af de interne ratingbaserede metoder, reducerer ikke
eksponeringsværdierne i forbindelse med store eksponeringer, medmindre der er tale
om eksponeringer sikret ved fast ejendom i henhold til artikel 402."
99)
Artikel 400 ændres således:
202
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
a)
Stk. 1, første afsnit, ændres således:
i) Litra j) affattes således:
"j) handelseksponeringer og bidrag til misligholdelsesfonde til kvalificerede centrale
modparter".
ii) Som litra l) tilføjes:
"l) Afviklingsenheders besiddelser af de instrumenter og anerkendte
kapitalgrundlagsinstrumenter, der er omhandlet i artikel 45, stk. 3, litra g), i direktiv
2014/59/EU og er udstedt af andre enheder, der tilhører den samme
afviklingskoncern."
b)
c)
I stk. 2, udgår litra k).
Stk. 3, andet afsnit, affattes således:
"De kompetente myndigheder underretter EBA om, hvorvidt de agter at benytte en af
de fritagelser, der er omhandlet i stk. 2, i overensstemmelse med litra a) og b) i
nærværende stykke, og begrunder anvendelsen af disse fritagelser over for EBA."
d)
Følgende tilføjes som stk. 4:
"4. Samtidig anvendelse af mere end én fritagelse, jf. stk. 1 og 2, på den samme
eksponering tillades ikke."
100)
Artikel 401 affattes således:
"Artikel 401
Beregning af virkningerne af kreditrisikoreduktionsteknikker
1.
Til beregningen af størrelsen af eksponeringer med henblik på artikel 395, stk. 1, kan
et institut benytte den fuldt justerede størrelse af eksponeringen (E*) som beregnet
efter tredje del, afsnit II, kapitel 4, under hensyntagen til kreditrisikoreduktionen,
volatilitetsjusteringer og eventuelt manglende løbetidsmatch omhandlet i tredje del,
afsnit II, kapitel 4.
Med henblik på første afsnit anvender institutter den udbyggede metode for finansiel
sikkerhedsstillelse, uanset hvilke metode de har anvendt til beregning af
kapitalgrundlagskrav i relation til kreditrisiko.
Ved beregningen af størrelsen af eksponeringer med henblik på artikel 395, stk. 1,
gennemfører institutter regelmæssige stresstest af deres kreditrisikokoncentrationer,
herunder vedrørende realisationsværdien af modtaget sikkerhedsstillelse.
Disse regelmæssige stresstest, som er omhandlet i første afsnit, skal tackle risici, der
hidrører fra potentielle ændringer i markedsforholdene, som kunne få en negativ
indvirkning på instituttets kapitalgrundlag, og risici, der hidrører fra afhændelsen af
sikkerhedsstillelse i stresssituationer.
De stresstest, der gennemføres, skal være tilstrækkelige og hensigtsmæssige til
vurdering af disse risici.
Institutterne
skal
inkludere
følgende
i
deres
strategier
til
at
tackle
2.
3.
203
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
koncentrationsrisici:
a)
politikker og procedurer til at tackle risici hidrørende fra manglende
løbetidsmatch mellem eksponeringer og en eventuel kreditrisikoafdækning af
sådanne eksponeringer
politikker og procedurer for koncentrationsrisici hidrørende fra anvendelsen
af
kreditrisikoreduktionsteknikker,
navnlig
fra
store
indirekte
krediteksponeringer, f.eks. mod en enkelt udsteder af værdipapirer, der er
accepteret som sikkerhedsstillelse.
b)
4.
Hvis et institut reducerer en eksponering mod en kunde gennem en anerkendt
kreditrisikoreduktionsteknik i henhold til artikel 399, stk. 1, anser det den del af
eksponeringen, hvormed eksponeringen mod kunden er blevet reduceret, som knyttet
til udbyderen af kreditrisikoafdækning og ikke til kunden."
Artikel 403, stk. 1, første afsnit, affattes således:
"Er der af tredjemand stillet sikkerhed for en eksponering mod en kunde, eller er en
sådan eksponering sikret ved sikkerhedsstillelse udstedt af tredjemand, skal et
institut:".
101)
102)
103)
I sjette del affattes overskriften på afsnit I således:
"DEFINITIONER OG LIKVIDITETSKRAV".
Artikel 411 affattes således:
"Artikel 411
Definitioner
I denne del forstås ved:
1) "finansiel kunde": en kunde, herunder finansielle kunder, der tilhører
ikkefinansielle koncerner, der udøver en eller flere af de aktiviteter, der er anført i
bilag I til direktiv 2013/36/EU, som hovedaktivitet, eller er et af følgende:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
et kreditinstitut
et investeringsselskab
en securitiseringsenhed med særligt formål ("SSPE")
en kollektiv investeringsordning ("CIU")
en investeringsordning af den ikkeåbne type
et forsikringsselskab
et genforsikringsselskab
et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
et finansieringsinstitut
2) "detailindskud": en forpligtelse over for en fysisk person eller en SMV, hvis
virksomheden hører til detaileksponeringsklassen efter standardmetoden eller IRB-
metoden for kreditrisiko, eller en forpligtelse over for en virksomhed, der er omfattet
af behandlingen i artikel 153, stk. 4, og hvis de samlede indskud fra denne SMV eller
204
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
virksomhed på grundlag af en gruppe af indbyrdes forbundne kunder som defineret i
artikel 4, stk. 1, nr. 39), ikke overstiger 1 mio. EUR
3) "personligt investeringsselskab" ("PIC"): et selskab eller en trust, hvis ejer eller
begunstigede ejer er en fysisk person eller en gruppe af tæt forbundne fysiske
personer, som er oprettet udelukkende med det formål at forvalte ejernes formue, og
som ikke udøver andre kommercielle, industrielle eller professionelle aktiviteter. Det
personlige investeringsselskab kan bl.a. have til formål at udøve supplerende
aktiviteter såsom at adskille ejernes aktiver fra erhvervsaktiver, lette overdragelse af
aktiver i en familie eller forhindre, at aktiverne deles op efter et familiemedlems død,
forudsat at disse aktiviteter er omfattet af det primære formål med forvaltningen af
ejernes formue
4) "indskudsmægler": en fysisk person eller virksomhed, der mod gebyr anbringer
indskud fra tredjemand, herunder detailindskud og indskud fra selskaber, men
eksklusive indskud fra finansieringsinstitutter, i kreditinstitutter
5) "ubehæftede aktiver": aktiver, som ikke er omfattet af juridiske, kontraktlige,
reguleringsmæssige eller andre begrænsninger, der forhindrer instituttet i at afvikle,
sælge, overføre, tildele eller generelt afhænde disse aktiver gennem direkte aftaler
om salg eller genkøbsaftaler
6) "ikkeobligatorisk overdækning af sikkerhedsstillelse": enhver værdi af aktiver,
som instituttet ikke er forpligtet til at knytte til en udstedelse af dækkede obligationer
i medfør af lov- eller myndighedskrav, kontraktlige forpligtelser eller hensyn til
markedsdisciplin, navnlig såfremt:
a)
aktiverne leveres ud over det juridiske, obligatoriske eller reguleringsmæssige
mindstekrav til overdækning af sikkerhedsstillelse, som i henhold til en
medlemsstats eller et tredjelands lovgivning finder anvendelse på dækkede
obligationer
aktiverne efter et udpeget ECAI's metode ikke kræves for, at de dækkede
obligationer kan beholde deres nuværende kreditvurdering
aktiverne ikke kræves til væsentlig forbedring af kreditværdigheden
b)
c)
7) "krav til aktivdækning": forholdet mellem aktiver og passiver fastsat i
overensstemmelse med en medlemsstats eller et tredjelands lovgivning med henblik
på forbedring af kreditværdighed i forbindelse med dækkede obligationer
8) "margenlån": alle lån med sikkerhed, der ydes til kunder med det formål at indtage
gearede handelspositioner
9) "derivatkontrakter": de kontrakter, der er opført i bilag II, og kreditderivater
10) "stress": en pludselig opstået eller alvorlig forringelse af et kreditinstituts solvens
eller likviditet som følge af ændrede markedsforhold eller idiosynkratiske faktorer,
der medfører en væsentlig risiko for, at instituttet ikke kan opfylde sine forpligtelser i
takt med, at de forfalder, inden for de næste 30 kalenderdage
11) "aktiver på niveau 1": aktiver med særdeles stor likviditet og særdeles høj
kreditkvalitet, jf. denne forordnings artikel 416, stk. 1, andet afsnit
12) "aktiver på niveau 2": aktiver med stor likviditet og høj kreditkvalitet, jf. denne
forordnings artikel 416, stk. 1, andet afsnit. Aktiver på niveau 2 er yderligere opdelt i
205
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
aktiver på niveau 2A og 2B i overensstemmelse med afsnit II, kapitel 2, i delegeret
forordning (EU) 2015/61
13) "likviditetsbuffer": de likvide aktiver på niveau 1 og 2, som et kreditinstitut er i
besiddelse af i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2015/61
14) "udgående nettopengestrømme": det beløb, som fremkommer ved at trække et
kreditinstituts indgående pengestrømme fra dets udgående pengestrømme
15) "indberetningsvaluta": den valuta, som likviditetsposterne, jf. afsnit II, III og
IV i denne del, skal indberettes i til de kompetente myndigheder i overensstemmelse
med artikel 415, stk. 1."
104)
Artikel 412 ændres således:
a)
Stk. 2 affattes således:
"2. Institutterne må ikke foretage dobbelttælling af udgående pengestrømme,
indgående pengestrømme og likvide aktiver."
b)
Stk. 4 affattes således:
"4. Bestemmelserne i afsnit II finder kun anvendelse med henblik på at præcisere
indberetningsforpligtelserne som fastsat i artikel 415 for andre investeringsselskaber
end systemiske investeringsselskaber."
c)
Følgende nye stk. 4a indsættes:
"4a. Den delegerede retsakt, som er omhandlet i artikel 460, finder anvendelse på
kreditinstitutter og systemiske investeringsselskaber."
105)
Artikel 413 affattes således:
"Artikel 413
Krav vedrørende stabil finansiering
1.
Institutterne sikrer, at langsigtede forpligtelser er tilstrækkeligt dækket med
forskellige instrumenter til stabil finansiering under både normale omstændigheder
og i stresssituationer.
Bestemmelserne i afsnit III finder kun anvendelse med henblik på at præcisere
indberetningsforpligtelserne som fastsat i artikel 415 for andre investeringsselskaber
end systemiske investeringsselskaber og for alle institutter, indtil
indberetningsforpligtelserne som fastsat i artikel 415 for net stable funding ratio, som
er omhandlet i afsnit IV, er blevet præciseret og indført i Unionen.
Bestemmelserne i afsnit IV finder anvendelse med henblik på at præcisere kravet
vedrørende stabil finansiering som fastsat i stk. 1 og indberetningsforpligtelserne
som fastsat i artikel 415 for kreditinstitutter og systemiske investeringsselskaber.
Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre nationale bestemmelser på området for
krav vedrørende stabil finansiering, før de bindende minimumsstandarder for krav
vedrørende stabil nettofinansiering som fastsat i stk. 1 finder anvendelse."
106)
Artikel 414 affattes således:
206
2.
3.
4.
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
"Artikel 414
Opfyldelse af likviditetskrav
Et institut, som ikke opfylder eller ikke forventer at opfylde kravene i artikel 412 eller i artikel
413, stk. 1, herunder i stressede perioder, skal straks underrette de kompetente myndigheder
og hurtigst muligt indgive en plan til de kompetente myndigheder for snarlig tilbagevenden til
overholdelse af artikel 412 eller artikel 413, stk. 1. Indtil instituttet igen opfylder kravene, skal
det foretage daglig indberetning af de i afsnit II eller i givet fald afsnit III eller IV
omhandlede
poster ved hver bankdags afslutning, medmindre de kompetente myndigheder tillader en
mindre hyppig indberetning og en længere indberetningsfrist. De kompetente myndigheder
giver kun disse tilladelser på grundlag af et instituts individuelle situation og under
hensyntagen til omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter. De kompetente
myndigheder skal overvåge gennemførelsen af planen og om nødvendigt kræve, at
gennemførelsen finder sted hurtigere."
107)
Artikel 415, stk. 1, 2 og 3, affattes således:
"1. Kreditinstitutter og systemiske investeringsselskaber indberetter de poster, der er
omhandlet i afsnit IV, til de kompetente myndigheder i en enkelt valuta, som skal
være valutaen for den medlemsstat, hvor deres hovedkvarter er beliggende, uanset
disse posters faktiske denomination. Indtil indberetningsforpligtelserne og
indberetningsformatet for net stable funding ratio, som er omhandlet i afsnit IV, er
blevet præciseret og indført i Unionen, indberetter kreditinstitutter og systemiske
investeringsselskaber de poster, der er omhandlet i afsnit III, til de kompetente
myndigheder i en enkelt valuta, som skal være valutaen for den medlemsstat, hvor
deres hovedkvarter er beliggende, uanset disse posters faktiske denomination.
Investeringsselskaber, som ikke er systemiske investeringsselskaber, indberetter de
poster, der er omhandlet i afsnit II og II og i bilag III, samt deres komponenter,
herunder sammensætningen af deres likvide aktiver i henhold til artikel 416, i en
enkelt valuta, som skal være valutaen for den medlemsstat, hvor deres hovedkvarter
er beliggende, uanset disse posters faktiske denomination.
Indberetning foretages mindst hver måned for de poster, der er omhandlet i afsnit II
og bilag III, og mindst hvert kvartal for de poster, der er omhandlet i afsnit III og IV.
2. Et institut indberetter i indberetningsvalutaen separat til de kompetente
myndigheder i hjemlandet de poster, der er omhandlet i afsnit II, III og IV samt i
bilag III, angivet i de valutaer, der er fastsat i overensstemmelse med følgende:
a)
når instituttet har samlede forpligtelser i en anden valuta end
indberetningsvalutaen, der udgør 5 % eller derover af instituttets eller den
enkelte likviditetsundergruppes samlede passiver, ekskl. lovpligtig kapital og
ikkebalanceførte poster
når instituttet har en væsentlig filial, jf. artikel 51 i direktiv 2013/36/EU, i en
værtsmedlemsstat, der anvender en anden valuta end indberetningsvalutaen
i indberetningsvalutaen, når instituttet har samlede forpligtelser i en anden
valuta end indberetningsvalutaen, der udgør 5 % eller derover af instituttets
eller den enkelte likviditetsundergruppes samlede passiver, ekskl. lovpligtig
kapital og ikkebalanceførte poster.
b)
c)
3. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med
207
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
henblik på at præcisere følgende:
a)
ensartede indberetningsformater og IT-løsninger med tilhørende anvisninger
for hyppighed samt skærings- og betalingsdatoer. Indberetningsformaterne og
-hyppigheden skal stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten
af institutternes forskellige aktiviteter og skal omfatte den indberetning, der
kræves i henhold til stk. 1 og 2
yderligere parametre for likviditetsovervågningen, der er nødvendige for at
give de kompetente myndigheder mulighed for at få et omfattende overblik
over likviditetsrisikoprofilen, og som skal stå i rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af et instituts aktiviteter.
b)
EBA forelægger Kommissionen disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for de punkter, der er omhandlet i litra a), senest [et år efter forordningens
ikrafttræden], og for de punkter, der er omhandlet i litra b), senest den 1. januar
2014.
Indtil de bindende likviditetskrav er indført fuldt ud, kan de kompetente
myndigheder fortsat tilvejebringe oplysninger via overvågningsredskaber med
henblik på at overvåge overholdelsen af eksisterende nationale likviditetsstandarder.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1093/2010."
108)
Artikel 416 ændres således:
a)
Stk. 3 affattes således:
"3. I henhold til stk. 1, skal institutterne indberette aktiver, der opfylder følgende
betingelser som likvide aktiver:
a) de er ubehæftede eller står til rådighed i sikkerhedspuljer, der kan anvendes til at
skaffe yderligere finansiering under ved aftale bekræftede, men endnu ikke
finansierede kreditlinjer, der er til rådighed for instituttet
b) de er ikke udstedt af instituttet selv eller dets moderinstitut eller datterinstitutter
eller et andet datterselskab af dets moderinstitut eller finansielle
moderholdingselskab
c) deres pris er generelt fastsat af markedsdeltagerne og kan let følges på markedet,
eller deres pris kan fastsættes ved en formel, der er nem at beregne på grundlag af
offentligt tilgængeligt input, og den afhænger ikke af stærke antagelser, som det
typisk er tilfældet med strukturerede eller eksotiske produkter
d) de er noteret på en anerkendt børs, eller de er omsættelige gennem direkte aftaler
om salg eller gennem simple genkøbsaftaler på genkøbsmarkeder. Disse kriterier
vurderes separat for hvert marked.
De i litra c) og d) i første afsnit omhandlede betingelser finder ikke anvendelse på de
i stk. 1, litra e), omhandlede aktiver."
b)
Stk. 5 og 6 affattes således:
"5. Aktier eller andele i CIU'er kan behandles som likvide aktiver op til et beløb på
500 mio. EUR i hvert instituts portefølje af likvide aktiver, forudsat at kravene i
208
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
artikel 132, stk. 3, er opfyldt, og at CIU'en, bortset fra derivater til reduktion af rente-
eller kredit- eller valutarisikoen, kun investerer i likvide aktiver som omhandlet i stk.
1 i nærværende artikel.
En CIU's anvendelse (eller potentielle anvendelse) af derivater til afdækning af risici
ved godkendte investeringer forhindrer ikke den pågældende CIU i at opnå
godkendelse. Hvor værdien af CIU'ens aktier eller andele ikke regelmæssigt opgøres
til markedsværdi af de i artikel 418, stk. 4, litra a) og b), omhandlede tredjeparter, og
den kompetente myndighed ikke finder, at et institut har udviklet robuste metoder og
processer til en sådan opgørelse som omhandlet i artikel 418, stk. 4, første punktum,
betragtes aktier eller andele i den pågældende CIU ikke som likvide aktiver.
c)
6. Er et likvidt aktivt ikke længere omfattet af beholdningen af likvide
aktiver, kan et institut dog vedblive med at anse det for at være et likvidt aktiv
i en yderligere periode på 30 kalenderdage. Ophører et likvidt aktiv i en CIU
med at være omfattet af behandlingen i stk. 5, kan aktierne eller andelene dog
vedblive med at anses for at være et likvidt aktiv i en yderligere periode på 30
kalenderdage, forudsat at de pågældende aktiver ikke udgør mere end 10 % af
CIU'ens samlede aktiver."
Stk. 7 udgår.
Stk. 2 affattes således:
d)
109)
a)
Artikel 419 ændres således:
"2. Hvis det dokumenterede behov for likvide aktiver i lyset af kravet i artikel 412
overstiger de disponible likvide aktiver i en valuta, anvendes en eller flere af
følgende undtagelsesbestemmelser:
a) uanset artikel 417, litra f), kan denomineringen af de likvide aktiver stemme
uoverens med fordelingen efter valuta af udgående pengestrømme efter fratrækning
af indgående pengestrømme
b) for valutaer fra en medlemsstat eller et tredjeland kan de krævede likvide aktiver
erstattes af kreditlinjer fra centralbanken i den pågældende medlemsstat eller i
tredjelandet, som ved kontrakt er uigenkaldeligt bevilget for de næste 30 dage og
rimeligt prissat, uafhængigt af det udnyttede beløb, forudsat at de kompetente
myndigheder i den pågældende medlemsstat eller i tredjelandet gør det samme, og at
den pågældende medlemsstat eller tredjelandet har sammenlignelige
indberetningskrav
c) hvis der er et underskud i aktiver på niveau 1, kan kreditinstituttet besidde
supplerende aktiver på niveau 2A, og de lofter for aktiverne, som er fastsat i artikel
17 i delegeret forordning (EU) 2015/61, kan ændres."
b)
Stk. 5 affattes således:
"5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik
på at præcisere de undtagelsesbestemmelser, der er omhandlet i stk. 2, herunder
betingelserne for deres anvendelse.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [seks måneder efter ændringsforordningens ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
209
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010."
110)
Artikel 422 ændres således:
a)
Stk. 4 affattes således:
"4. Clearing-, deponerings- eller kontantforvaltningstjenester eller lignende som
omhandlet i stk. 3, litra a) og d), omfatter kun disse tjenester i det omfang,
tjenesterne leveres som led i en etableret forbindelse, som indskyderen i væsentlig
grad er afhængig af. Disse tjenester må ikke blot bestå i korrespondentbank- eller
mæglertjenester, og institutterne skal have dokumentation for, at kunden ikke kan
hæve beløb, der retligt forfalder inden for en periode på 30 dage, uden at det går ud
over driften.
I afventning af en ensartet definition af en etableret operationel forbindelse som
omhandlet i stk. 3, litra c), udarbejder institutterne selv kriterier med henblik på at
identificere en etableret operationel forbindelse, hvor de har dokumentation for, at
kunden ikke kan hæve beløb, der retligt forfalder inden for en periode på 30 dage,
uden at det går ud over driften, og indberetter disse kriterier til de kompetente
myndigheder. De kompetente myndigheder kan i mangel af en ensartet definition
opstille generelle retningslinjer, som institutterne skal følge ved identificeringen af
indskud, der opretholdes af indskyderen som led i en etableret operationel
forbindelse."
b)
Stk. 8 affattes således:
"8. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til i enkelttilfælde at anvende en
lavere udgående procentsats på de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 7, hvis alle
følgende betingelser er opfyldt:
a)
modparten er:
i) moderselskab til eller datterselskab af instituttet eller et andet
datterselskab af samme moderselskab
ii) knyttet til instituttet ved en forbindelse som defineret i artikel 12,
stk. 1, i direktiv 83/349/EØF
iii) et institut omfattet af samme institutsikringsordning, som
opfylder kravene i artikel 113, stk. 7,
iv) det centrale institut eller medlem af et netværk, der opfylder
kravene i artikel 400, stk. 2, litra d)
der er grund til at forvente mindre udgående pengestrømme inden for de
næste 30 dage, selv ved et kombineret idiosynkratisk og
markedsomfattende stressscenario
tilsvarende, symmetriske eller mere konservative indgående
pengestrømme anvendes af modparten uanset artikel 425
instituttet og modparten er etableret i samme medlemsstat."
b)
c)
d)
111)
Artikel 423, stk. 2 og 3, affattes således:
210
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
"2. Et institut underretter de kompetente myndigheder om alle de kontrakter, der er
indgået, og hvis betingelser inden for 30 dage efter en væsentlig forværring af
instituttets kreditkvalitet har ført til udgående pengestrømme eller yderligere behov
for sikkerhedsstillelse. Hvis de kompetente myndigheder finder disse kontrakter
væsentlige i relation til instituttets potentielle udgående pengestrømme, skal de
kræve, at instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme for disse
kontrakter, som svarer til det yderligere behov for sikkerhedsstillelse, der skyldes en
væsentlig forværring af instituttets kreditkvalitet, f.eks. en nedsættelse af dets
eksterne kreditvurdering med tre hak. Instituttet vurderer regelmæssigt omfanget af
denne væsentlige forværring i relevant omfang i henhold til de kontrakter, det har
indgået, og resultatet af denne vurdering meddeles de kompetente myndigheder.
3. Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme, som svarer til det behov
for sikkerhedsstillelse, der skyldes virkningen af et negativt markedsscenario på
instituttets derivattransaktioner, hvis de er væsentlige.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som angiver de
omstændigheder, hvorunder begrebet væsentlighed finder anvendelse, og metoderne
til måling af de supplerende udgående pengestrømme.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [seks måneder efter ændringsforordningens ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010."
112)
Artikel 424, stk. 4, affattes således:
"4. Den bevilgede værdi af en likviditetsfacilitet, der er blevet ydet til en SSPE med
henblik på at gøre det muligt for denne SSPE at købe andre aktiver end værdipapirer
af kunder, som ikke er finansielle kunder, multipliceres med 10 %, i det omfang den
bevilgede værdi overstiger værdien af aktiver, der aktuelt er købt af kunder, og hvis
det maksimumsbeløb, der kan udnyttes, kontraktligt er begrænset til værdien af
aktuelt købte aktiver."
113)
Artikel 425, stk. 2, litra c), affattes således:
"c) lån uden fast kontraktlig udløbsdato indregnes med 20 % indgående
pengestrømme, under forudsætning af at kontrakten giver instituttet mulighed for at
opsige denne og kræve betaling inden 30 dage".
114)
I sjette del indsættes følgende nye afsnit IV efter artikel 428:
211
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0212.png
"AFSNIT IV
NET STABLE FUNDING RATIO
KAPITEL 1
NSFR – net stable funding ratio
Artikel 428a
Anvendelse på konsolideret grundlag
Når den net stable funding ratio, der er fastsat i dette afsnit, finder anvendelse på konsolideret
grundlag i henhold til artikel 11, stk. 4, finder følgende anvendelse:
a)
faktorer for krævet stabil finansiering i et datterselskab, hvis hovedkvarter er
beliggende i et tredjeland, som er genstand for højere procentdele end de i kapitel 4 i
dette afsnit angivne i henhold til dette tredjelands nationale lovgivning om kravet
vedrørende stabil nettofinansiering, er omfattet konsolidering i overensstemmelse
med de højere satser, der er anført i dette tredjelands nationale lovgivning
faktorer for tilgængelig stabil finansiering i et datterselskab, hvis hovedkvarter er
beliggende i et tredjeland, som er genstand for lavere procentdele end de i kapitel 3 i
dette afsnit angivne i henhold til dette tredjelands nationale lovgivning om kravet
vedrørende stabil nettofinansiering, er omfattet konsolidering i overensstemmelse
med de lavere satser, der er anført i dette tredjelands nationale lovgivning
tredjelandsaktiver, der opfylder kravene i afsnit II i delegeret forordning (EU)
2015/61, og som besiddes af et datterselskab, hvis hovedkvarter er beliggende i et
tredjeland, medtages ikke som likvide aktiver i forbindelse med konsolidering, hvis
de ikke anerkendes som likvide aktiver i henhold til den nationale lovgivning i det
tredjeland, der fastsætter likviditetsdækningskravet
investeringsselskaber, som ikke er systemiske investeringsselskaber i koncernen, er
omfattet af artikel 428b på konsolideret grundlag og artikel 413 på både individuelt
og konsolideret niveau. Undtagen som angivet i dette litra er investeringsselskaber,
som ikke er systemiske investeringsselskaber, stadig omfattet af det detaljerede krav
vedrørende stabil nettofinansiering for investeringsselskaber, der er fastsat i
medlemsstaternes nationale lovgivning.
Artikel 428b
NSFR – net stable funding ratio
1.
Det detaljerede krav vedrørende stabil nettofinansiering, som er fastsat i artikel 413,
stk. 1, er lig med forholdet mellem et instituts tilgængelige stabile finansiering som
omhandlet i kapitel 3 i dette afsnit og instituttets krævede stabile finansiering som
omhandlet i kapitel 4 i dette afsnit over en periode på et år og udtrykkes som en
procentdel. Institutterne beregner deres net stable funding ratio i overensstemmelse
med følgende formel:
��������������������������������������� ������������������������ ������������������������������������������������
= ������������ ������������������������ ���������������������������� �������������������� (%)
������������������� ������������������������ ������������������������������������������������
Institutterne skal have en net stable funding ratio på mindst 100 %.
b)
c)
d)
2.
212
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
3.
Hvis et instituts net stable funding ratio på et tidspunkt er faldet eller med rimelighed
kan forventes at falde til under 100 %, finder kravet i artikel 414 anvendelse.
Instituttet søger at genoprette sin net stable funding ratio til det niveau, der er
omhandlet i stk. 2. De kompetente myndigheder vurderer årsagerne til manglende
overholdelse af det niveau, der er omhandlet i stk. 2, inden de træffe eventuelt
nødvendige tilsynsforanstaltninger.
Institutterne beregner og overvåger deres net stable funding ratio i
indberetningsvalutaen for alle deres transaktioner, uanset deres faktiske valuta, og
separat for deres transaktioner angivet i hver af de valutaer, der er omfattet af separat
indberetning i henhold til artikel 415, stk. 2.
Institutterne sikrer, at denomineringen af deres forpligtelser stemmer overens med
fordelingen efter valuta af deres aktiver. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan de
kompetente myndigheder kræve, at institutterne begrænser manglende valutamatch,
ved at fastsætte begrænsninger for andelen af krævet stabil finansiering i en bestemt
valuta, som kan opfyldes af tilgængelig stabil finansiering, som ikke er angivet i
denne valuta. Denne begrænsning kan kun anvendes på en valuta, der er omfattet af
separat indberetning i henhold til artikel 415, stk. 2.
Ved fastsættelsen af niveauet for de begrænsninger for manglende valutamatch, som
kan finde anvendelse i overensstemmelse med denne artikel, tager de kompetente
myndigheder som minimum hensyn til:
a)
om instituttet er i stand til at overføre tilgængelig stabil finansiering fra én
valuta til en anden og på tværs af jurisdiktioner og juridiske enheder inden for
koncernen og til at udveksle valutaer og rejse midler på udenlandske
valutamarkeder i den etårige tidshorisont for net stable funding ratio
virkningen af negative bevægelser i vekselkursen for eksisterende positioner
med manglende match og for effektiviteten af valutaafdækninger.
4.
5.
b)
Enhver begrænsning for manglende valutamatch, der indføres i overensstemmelse
med denne artikel, udgør et specifikt likviditetskrav, jf. artikel 105 i direktiv
2013/36/EU.
KAPITEL 2
Generelle regler for beregning af net stable funding ratio
Artikel 428c
Beregning af net stable funding ratio
1.
2.
Medmindre andet er anført i dette afsnit, indregner institutterne aktiver, passiver og
ikkebalanceførte poster som bruttobeløb.
Med henblik på at beregne deres net stable funding ratio anvender institutterne de
relevante faktorer for stabil finansiering, der er omhandlet i kapitel 3 og 4 i dette
213
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
3.
afsnit, på regnskabsværdien af deres aktiver, passiver og ikkebalanceførte poster,
medmindre andet er anført i dette afsnit.
Institutterne må ikke foretage dobbelttælling af krævet stabil finansiering og
tilgængelig stabil finansiering.
Artikel 428d
Derivatkontrakter
1.
2.
3.
4.
Institutterne anvendelser bestemmelserne i denne artikel til at beregne størrelsen af
krævet stabil finansiering til derivatkontrakter som omhandlet i kapitel 4 i dette
afsnit.
Uanset artikel 428c, stk. 1, indregner institutterne nettoregnskabsværdien af deres
derivatpositioner, hvis disse positioner indgår i den samme nettinggruppe, som
opfylder kravene i artikel 295, 296 og 297. Hvis dette ikke er tilfældet, indregner
institutterne bruttoregnskabsværdien af deres derivatpositioner, og de behandler disse
derivatpositioner som en separat nettinggruppe for så vidt angår kapitel 4 i dette
afsnit.
I dette afsnit forstås ved "markedsværdien af en nettinggruppe" summen af
markedsværdierne af alle de transaktioner, der indgår i en nettinggruppe.
Alle derivatkontrakter, der er omhandlet i punkt 2, litra a)-e), i bilag II, som
indebærer en fuldstændig udveksling af hovedstole inden for samme dag, beregnes
på nettobasis på tværs af valutaer, herunder med henblik på indberetning i en valuta,
der er omfattet af separat indberetning i henhold til artikel 415, stk. 2, selv om disse
transaktioner ikke indgår i den samme nettinggruppe, der opfylder kravene i artikel
295, 296 og 297.
Likvider, der er modtaget som sikkerhed til begrænsning af eksponeringen mod en
derivativposition, behandles som sådanne og ikke som indskud, som er omfattet af
kapitel 3 i dette afsnit.
De kompetente myndigheder kan med den relevante centralbanks godkendelse
beslutte at fritage virkningen af derivatkontrakter fra beregningen af net stable
funding ratio, herunder ved at fastsætte faktorer for krævet stabil finansiering og for
hensættelser og tab, når alle følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
c)
disse kontrakter har en restløbetid på under seks måneder
modparten er ECB eller en medlemsstats centralbank
derivatkontrakterne er et led i den monetære politik, der føres af ECB eller en
medlemsstats centralbank.
5.
6.
Såfremt et datterselskab, hvis hovedkvarter er beliggende i et tredjeland, er omfattet
af undtagelsen i første afsnit i henhold til dette tredjelands nationale lovgivning, som
fastsætter kravet vedrørende stabil nettofinansiering, tages denne undtagelse som
214
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
omhandlet i tredjelandets nationale lovgivning i betragtning i forbindelse med
konsolidering. Datterselskabet i et tredjeland er ellers ikke omfattet af denne
undtagelse.
Artikel 428e
Netting af sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner
Uanset artikel 428c, stk. 1, beregnes aktiver og passiver, der følger af sikrede
udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner som defineret i artikel 192, stk. 2
og 3, med en enkelt modpart på nettobasis, såfremt disse aktiver og passiver
overholder nettingbetingelserne i artikel 429b, stk. 4.
Artikel 428f
Indbyrdes afhængige aktiver og passiver
1.
Med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående godkendelse kan et
institut anse et aktiv og et passiv for indbyrdes afhængige, såfremt alle følgende
betingelser er opfyldt:
a)
b)
c)
instituttet handler alene som en pass-through-enhed, som kanaliserer
finansieringerne fra passivet til det tilsvarende indbyrdes afhængige aktiv
de enkelte indbyrdes afhængige aktiver og passiver kan klart identificeres og
har samme hovedstol
aktivet og det indbyrdes afhængige passiv har i det væsentlige samme
løbetider med en maksimal frist på 20 dage mellem aktivets udløb og
passivets udløb
det indbyrdes afhængige passiv er omfattet af en juridisk, reguleringsmæssig
eller kontraktlig forpligtelse og anvendes ikke til at finansiere andre aktiver
de væsentligste betalingsstrømmene fra aktivet anvendes ikke til andre
formål end at tilbagebetale det indbyrdes afhængige passiv
modparterne i hvert par af indbyrdes afhængige aktiver og passiver er ikke de
samme.
d)
e)
f)
2.
Aktiver og passiver, som er direkte knyttet til følgende produkter eller
tjenesteydelser, anses for at opfylde betingelserne i stk. 1 og anses for at være
indbyrdes afhængige:
a)
centrale regulerede opsparingsprodukter, hvor institutterne ved lov er
forpligtet til at overføre regulerede indskud til en central fond, som er oprettet
og styret af en medlemsstats centralregering, og som yder lån med det formål
at fremme mål af almen interesse, såfremt overførslen af indskud til den
centrale fond sker mindst månedligt
støttelån og kredit- og likviditetsfaciliteter, der opfylder kriterierne i artikel
31, stk. 9, i delegeret forordning (EU) 2015/61 for institutter, der handler som
simple mæglere, der ikke støtter en finansieringsrisiko
dækkede obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv
215
b)
c)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
2009/65/EF
d)
dækkede obligationer, der opfylder kriterierne for den behandling, der er
omhandlet i artikel 129, stk. 4 eller 5, såfremt de underliggende lån matches
fuldstændigt af de udstedte dækkede obligationer, eller såfremt der findes
faste løbetidstriggere, som kan forlænges, på de dækkede obligationer på et år
eller mere indtil udløbsdatoen for de underliggende lån i tilfælde af
manglende refinansiering ved den dækkede obligations udløbsdato
derivatclearing for kunder, såfremt instituttet ikke garanterer CCP'ens
resultater over for kunderne og derfor ikke pådrager sig en
finansieringsrisiko.
Artikel 428g
Indskud i institutsikringsordninger og samarbejdsnetværk
Hvis et institut indgår i en institutsikringsordning af den i artikel 113, stk. 7, omhandlede type,
i et netværk, der er berettiget til undtagelsen i artikel 10, eller i et samarbejdsnetværk i en
medlemsstat, er instituttets anfordringsindskud i det centrale institut, der anses for at være det
indskydende instituts likvide aktiver i henhold til artikel 16 i delegeret forordning (EU)
2015/61, omfattet af følgende krav:
a)
den faktor for krævet stabil finansiering, der i henhold til afdeling 2 i kapitel 4 i dette
afsnit finder anvendelse på det indskydende institut, afhængigt af behandlingen af
disse anfordringsindskud som aktiver på niveau 1, niveau 2A eller niveau 2B i
henhold til artikel 16 i delegeret forordning (EU) 2015/61 og af det relevante haircut,
der anvendes på disse anfordringsindskud for at beregne likviditetsdækningsgraden
en symmetrisk faktor for tilgængelig stabil finansiering for det centrale institut, der
modtager indskuddet.
Artikel 428h
Præferencebehandling inden for en koncern eller en institutsikringsordning
1.
Uanset artikel 428g og kapitel 3 og 4 i dette afsnit kan de kompetente myndigheder i
individuelle tilfælde indrømme institutter tilladelse til at anvende en højere faktor for
faktor for tilgængelig stabil finansiering eller en lavere faktor for krævet stabil
finansiering på aktiver, passiver og bevilgede kredit- og likviditetsfaciliteter, når alle
følgende betingelser er opfyldt:
a)
modparten er en af følgende:
i) instituttet moderselskab eller datterselskab
ii) et andet datterselskab af samme moderselskab
iii) knyttet til instituttet ved en forbindelse som defineret i artikel 12, stk. 1,
i direktiv 83/349/EØF
iv) medlem af den samme institutsikringsordning omhandlet i denne
forordnings artikel 113, stk. 7, som instituttet
v) det centrale institut eller et institut, der er tilsluttet et netværk eller en
216
e)
b)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
samarbejdsgruppe, jf. denne forordnings artikel 10
b)
der er grund til at forvente, at det passiv eller den bevilgede kredit- eller
likviditetsfacilitet, der er modtaget, udgør en mere stabil finansieringskilde,
eller at det aktiv eller den bevilgede kredit- eller likviditetsfacilitet, der er
indrømmet, kræver mindre stabil finansiering inden for den etårige horisont
for net stable funding ratio end det samme passiv, det samme aktiv eller den
samme bevilgede kredit- eller likviditetsfacilitet med andre modparter
modparten anvender en højere faktor for krævet stabil finansiering, som er
symmetrisk med den højere faktor for tilgængelig stabil finansiering, eller en
lavere faktor for tilgængelig stabil finansiering, som er symmetrisk med den
lavere faktor for krævet stabil finansiering
instituttet og modparten er etableret i samme medlemsstat.
c)
d)
2.
Hvis instituttet og modparten er etableret i forskellige medlemsstater, kan de
kompetente myndigheder se bort fra betingelsen i stk. 1, litra d), såfremt følgende
kriterier i tillæg til kriterierne i stk. 1 er opfyldt:
a)
der er indgået juridisk bindende aftaler og forpligtelser mellem
koncernenheder vedrørende aktivet, passivet eller den bevilgede kredit- eller
likviditetsfacilitet
finansieringsstilleren har en lav finansieringsrisikoprofil
der tages tilstrækkeligt hensyn til finansieringsrisikoprofilen hos modtageren
af finansieringen ved den likviditetsrisikostyring, som finansieringsstilleren
foretager.
b)
c)
De kompetente myndigheder hører hinanden i overensstemmelse med artikel 20, stk.
1, litra b), med henblik på at afgøre, om de supplerende kriterier i denne bestemmelse
er opfyldt.
KAPITEL 3
Tilgængelig stabil finansiering
AFDELING 1
A
LMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 428i
Beregning af beløbet for tilgængelig stabil finansiering
Medmindre andet er angivet i dette kapitel, beregnes beløbet for tilgængelig stabil finansiering ved at
multiplicere regnskabsværdien af forskellige kategorier eller typer af passiver og lovpligtig kapital
med de relevante faktorer for tilgængelig stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til
afdeling 2. Det samlede beløb for tilgængelig stabil finansiering er summen af de vægtede beløb af
passiver og lovpligtig kapital.
Artikel 428j
Restløbetid for et passiv eller lovpligtig kapital
1.
Medmindre andet er angivet i dette kapitel, tager institutterne den kontraktlige
restløbetid for deres passiver og lovpligtige kapital i betragtning, når de fastlægger de
217
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
2.
relevante faktorer for tilgængelig stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold
til afdeling 2 i dette kapitel.
Institutterne tager hensyn til eksisterende optioner, når de fastlægger restløbetiden for
et passiv eller for lovpligtig kapital. Det gør de under den forudsætning, at investorer
vil indløse en call-option på den tidligst mulige dato. For optioner, som kan udøves
efter instituttets skøn, tager instituttet og de kompetente myndigheder hensyn til
omdømmemæssige faktorer, som kan begrænse instituttets mulighed for ikke at
udøve optionen, navnlig under hensyntagen til særlige markedsforventninger om, at
institutter bør indløse visse passiver inden deres udløb.
For at fastlægge de faktorer for tilgængelig stabil finansiering, som finder anvendelse
i henhold til afdeling 2 i dette kapitel, behandler institutterne dele af passiver med en
restløbetid på et år eller mere, der udløber inden for mindre end seks måneder eller
mellem seks måneder og under et år, som passiver med en restløbetid på mindre end
seks måneder og mellem seks måneder og under et år.
3.
A
FDELING
2
F
AKTORER FOR TILGÆNGELIG STABIL FINANSIERING
Artikel 428k
Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %
1.
Medmindre andet er angivet i artikel 428l-428o, er alle passiver uden en angivet
løbetid, herunder korte positioner og positioner med åben løbetid, omfattet af en
faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %, bortset fra følgende:
a)
b)
udskudte skatteforpligtelser, som behandles i overensstemmelse med den
nærmeste dato, hvor sådanne forpligtelser kan realiseres
minoritetsinteresser, som behandles i overensstemmelse med instrumentets
løbetid.
Udskudte skatteforpligtelser og minoritetsinteresser er omfattet af en af følgende
faktorer:
i) 0 %, hvis den effektive restløbetid for den udskudte skatteforpligtelse
eller minoritetsinteresse er mindre end seks måneder
ii) 50 %, hvis den effektive restløbetid for den udskudte skatteforpligtelse
eller minoritetsinteresse er på mindst seks måneder og mindre end et år
iii) 100 %, hvis den effektive restløbetid for den udskudte skatteforpligtelse
eller minoritetsinteresse er et år eller mere.
2.
Følgende passiver er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %:
a)
forfaldne beløb på handelsdatoen som følge af køb af finansielle instrumenter,
udenlandske valutaer og råvarer, der forventes afregnet inden for den
218
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
almindelige afregningscyklus eller -periode, der almindeligvis anvendes for
den relevante handel eller type af transaktioner, eller som ikke er blevet, men
stadig forventes afregnet
b)
c)
passiver, der anses for indbyrdes afhængige med aktiver i henhold til artikel
428f
passiver med en restløbetid på under seks måneder fra
i) ECB eller en medlemsstats centralbank
ii) et tredjelands centralbank
iii) finansielle kunder
d)
3.
andre passiver og kapitalposter eller instrumenter, som ikke er omhandlet i
artikel 428l-428o.
Institutterne anvender en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 % på den
absolutte værdi af differencen, hvis negativ, mellem summen af markedsværdier på
tværs af alle nettinggrupper med positiv markedsværdi og summen af
markedsværdier på tværs af alle nettinggrupper med negativ markedsværdi beregnet i
henhold til denne forordnings artikel 428d.
Følgende regler finder anvendelse på den beregning, der er omhandlet i første afsnit:
a)
variationsmargener, som institutterne modtager fra deres modparter,
fratrækkes markedsværdien for en nettinggruppe med positiv markedsværdi,
hvis den sikkerhed, der er modtaget som variationsmargener, anses for aktiver
på niveau 1 i henhold til afsnit II i delegeret forordning (EU) 2015/61,
eksklusive dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, jf. artikel 10, stk. 1,
litra f), i delegeret forordning (EU) 2015/61, og som institutterne har ret til og
operationelt er i stand til at genanvende
alle variationsmargener, som institutterne har stillet deres modparter,
fratrækkes markedsværdien for en nettinggruppe med negativ markedsværdi.
Artikel 428l
Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 50 %
b)
Uanset artikel 428k er følgende passiver omfattet af en faktor for tilgængelig stabil
finansiering på 50 %:
a)
b)
modtagne indskud, som opfylder kriterierne for transaktionsrelaterede indskud i
artikel 27 i delegeret forordning (EU) 2015/61
passiver med en restløbetid på under et år fra
i) en medlemsstats eller et tredjelands centralregering
ii) en medlemsstats eller et tredjelands regionale eller lokale myndigheder
iii) offentlige enheder i en medlemsstat eller et tredjeland
219
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
iv) multilaterale udviklingsbanker som omhandlet i artikel 117, stk. 2, og
internationale organisationer som omhandlet i artikel 118
v) kreditinstitutter som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra e), i delegeret
forordning (EU) 2015/61
vi) ikkefinansielle kundevirksomheder
vii) låneforeninger, der er godkendt af en kompetent myndighed, personlige
investeringsselskaber og kunder, der er indskudsmæglere, for så vidt
som disse passiver ikke er omfattet af litra a)
c)
passiver med en kontraktlig restløbetid på mindst seks måneder og mindre end et år
fra
i) ECB eller en medlemsstats centralbank
ii) et tredjelands centralbank
iii) finansielle kunder
d)
andre passiver med en restløbetid på mindst seks måneder og mindre end et år, som
ikke er omhandlet i artikel 428m-428o.
Artikel 428m
Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 90 %
Uanset stk. 428k er detailanfordringsindskud og detailtidsindskud med en restløbetid på under
et år, som opfylder kriterierne i artikel 25 i delegeret forordning (EU) 2015/61, omfattet af en
faktor for tilgængelig stabil finansiering på 90 %.
Artikel 428n
Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 95 %
Uanset stk. 428k er detailanfordringsindskud og detailtidsindskud med en restløbetid på under
et år, som opfylder kriterierne i artikel 24 i delegeret forordning (EU) 2015/61, omfattet af en
faktor for tilgængelig stabil finansiering på 95 %.
Artikel 428o
Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 100 %
Uanset artikel 428k er følgende passiver, kapitalposter og instrumenter omfattet af en faktor
for tilgængelig stabil finansiering på 100 %:
a)
instituttets egentlige kernekapitalposter inden de justeringer, der kræves i henhold til
artikel 32-35, fradragene i henhold til artikel 36 og anvendelsen af de undtagelser og
alternativer, der er fastsat i artikel 48, 49 og 79
instituttets hybride kernekapitalposter inden fradrag af de poster, der er omhandlet i
artikel 56, og inden anvendelse af artikel 79 på disse
instituttets supplerende kapitalposter inden de fradrag, der er omhandlet i artikel 66,
og inden anvendelsen af artikel 79, som har en restløbetid på et år eller mere, ekskl.
instrumenter med udtrykkelige eller indbyggede optioner, der, hvis de udøves, ville
reducere den forventede løbetid til mindre end et år
220
b)
c)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
d)
instituttets øvrige kapitalinstrumenter, som har en restløbetid på et år eller mere,
ekskl. instrumenter med udtrykkelige eller indbyggede optioner, der, hvis de udøves,
ville reducere den forventede løbetid til mindre end et år
andre sikrede og usikrede lån og passiver med en restløbetid på et år eller mere,
herunder tidsindskud, medmindre andet er angivet i artikel 428k-428n.
e)
KAPITEL 4
Krævet stabil finansiering
AFDELING 1
A
LMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 428p
Beregning af beløbet for krævet stabil finansiering
1.
Medmindre andet er angivet i dette kapitel, beregnes beløbet for krævet stabil
finansiering ved at multiplicere regnskabsværdien af forskellige kategorier eller typer
af aktiver og ikkebalanceførte poster med de relevante faktorer for krævet stabil
finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2. Det samlede beløb for
krævet stabil finansiering er summen af de vægtede beløb af aktiver og
ikkebalanceførte poster.
Aktiver, som institutter har lånt, herunder i sikrede udlånstransaktioner og
kapitalmarkedstransaktioner som defineret i artikel 192, stk. 2 og 3, som er
balanceført, og som de ikke har egentligt ejerskab over, udelukkes fra beregningen af
beløbet af krævet stabil finansiering.
Aktiver, som institutter har udlånt, herunder i sikrede udlånstransaktioner og
kapitalmarkedstransaktioner, der forbliver i deres balance, og som de har egentligt
ejerskab over, anses for at være behæftede aktiver i forbindelse med dette kapitel og
er omfattet af de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse i
henhold til afdeling 2 i dette kapitel. Disse aktiver udelades ellers fra beregningen af
beløbet for krævet stabil finansiering.
Følgende aktiver anses for at være ubehæftede:
a)
aktiver i puljen, som umiddelbart er tilgængelige som sikkerhedsstillelse ved
optagelse af yderligere finansiering inden for bevilgede, eller, hvis puljen
forvaltes af en centralbank, ikkebevilgede, men endnu ikke finansierede
kreditrammer, som er tilgængelige for instituttet. Disse aktiver omfatter
aktiver, som instituttet har placeret hos det centrale institut i et
samarbejdsnetværk eller en institutsikringsordning. Institutterne skal antage,
at aktiverne i puljen er behæftede i stigende likviditetsorden på grundlag af
likviditetsklassifikationen i kapitel 2 i delegeret forordning (EU) 2015/61,
begyndende med aktiver, som ikke er anerkendt til at indgå i
likviditetsbufferen
aktiver, som instituttet har modtaget som sikkerhed til begrænsning af
221
2.
3.
4.
b)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
kreditrisici
i
sikrede
långivningstransaktioner,
sikrede
finansieringstransaktioner eller transaktioner vedrørende udveksling af
sikkerhed, og som kreditinstituttet kan afhænde
c)
5.
aktiver, der er tilknyttet en udstedelse af dækkede obligationer som
ikkeobligatorisk overdækning af sikkerhedsstillelse.
6.
7.
Institutterne udelukker aktiver med sikkerhedsstillelse, der er anerkendt som
variationsmargener, der er stillet i overensstemmelse med artikel 428k, stk. 3, litra b),
og artikel 428ag, stk. 3, eller som stillede initialmargener eller som bidrag til en
CCP's misligholdelsesfond i overensstemmelse med artikel 428af, litra a) og b), fra
andre dele af beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering i
overensstemmelse med dette kapitel for at undgå dobbelttælling.
I beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering medtager institutterne
finansielle instrumenter, udenlandske valutaer og råvarer, for hvilke en købsordre er
blevet effektueret. Fra beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering udelader
de finansielle instrumenter, udenlandske valutaer og råvarer, for hvilke en salgsordre
er blevet effektueret, såfremt institutterne ikke har balanceført disse transaktioner
som derivater eller sikrede finansieringstransaktioner, og såfremt disse transaktioner
balanceføres, når de er afregnet.
De kompetente myndigheder kan fastlægge de faktorer for krævet stabil finansiering,
som finder anvendelse på ikkebalanceførte eksponeringer, som ikke er omhandlet i
dette kapitel, for at sikre, at institutterne er i besiddelse af passende tilgængelig stabil
finansiering i forhold til den andel af disse eksponeringer, der forventes at kræve
finansiering inden for den etårige tidshorisont for net stable funding ratio. Med
henblik på at fastlægge disse faktorer tager de kompetente myndigheder navnlig
hensyn til den betydelige omdømmemæssige skade, der kan opstå for instituttet, hvis
denne finansiering ikke ydes.
De kompetente myndigheder indberetter de typer ikkebalanceførte eksponeringer, for
hvilke de har fastlagt faktorer for krævet stabil finansiering, til EBA mindst en gang
om året. I denne indberetning forklares den metode, de har anvendt til at fastlægge
disse faktorer.
Artikel 428q
Restløbetid for et aktiv
1.
Medmindre andet er angivet i dette kapitel, tager institutterne den kontraktlige
restløbetid for deres aktiver og ikkebalanceførte transaktioner i betragtning, når de
fastlægger de relevante faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse
i henhold til afdeling 2 i dette kapitel.
For behæftede aktiver er den løbetid, der anvendes til at fastlægge de relevante
faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2
222
2.
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
i dette kapitel, enten restløbetiden for aktivet eller løbetiden for den transaktion, der
ligger til grund for behæftelsen, alt efter hvilken periode der er længst. Et aktiv, hvor
den resterende behæftelsesperiode er mindre end seks måneder, er omfattet af den
faktor for krævet stabil finansiering, der finder anvendelse i henhold til afdeling 2 i
3.
dette kapitel på det samme aktiv uden behæftelse.
Hvis et institut genbruger eller genpantsætter et aktiv, som er lånt, herunder i sikrede
udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner som defineret i artikel 192, stk. 2
og 3, og dette ikke er balanceført, er restløbetiden for den transaktion, hvorigennem
aktivet er blevet lånt, og som er anvendt til at fastlægge den faktor for krævet stabil
finansiering, der finder anvendelse i henhold til afdeling 2 i dette kapitel,
restløbetiden for den transaktion, hvorigennem aktivet genbruges eller genpantsættes.
Institutterne behandler aktiver, der er blevet adskilt i henhold til artikel 11, stk. 3, i
forordning (EU) nr. 648/2012 i overensstemmelse med deres underliggende
eksponering. Institutterne skal imidlertid anvende højere faktorer for krævet stabil
finansiering på disse aktiver afhængigt af behæftelsens løbetid, som fastlægges af de
kompetente myndigheder, som tager hensyn til, om instituttet frit kan afhænde eller
udveksle sådanne aktiver, og løbetiden for passiverne for institutternes kunder, der
ligger til grund for dette krav om adskillelse.
Ved beregningen af restløbetiden for et aktiv tager institutterne optioner i
betragtning, idet det forudsættes, at udstederen vil udøve sin mulighed for at
forlænge løbetiden. For optioner, som kan udøves efter instituttets skøn, tager
instituttet og de kompetente myndigheder hensyn til omdømmemæssige faktorer,
som kan begrænse instituttets mulighed for ikke at udøve optionen, navnlig under
hensyntagen til markeds- og kundeforventninger om, at institutter bør forlænge visse
aktiver inden deres udløb.
For amortiserede lån med en kontraktlig restløbetid på et år eller mere behandles den
del, der udløber om mindre end seks måneder og mellem seks måneder og mindre
end et år, som lån med en restløbetid på mindre end seks måneder og mellem seks
måneder og mindre end et år med henblik på at fastlægge de relevante faktorer for
krævet stabil finansiering, der finder anvendelse i overensstemmelse med afdeling 2 i
dette kapitel.
4.
5.
6.
AFDELING 2
F
AKTORER FOR KRÆVET STABIL FINANSIERING
Artikel 428r
Faktor for krævet stabil finansiering på 0 %
1.
Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 0 %:
223
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
a)
ubehæftede aktiver, der anses for likvide aktiver af høj kvalitet på niveau 1 i
henhold til artikel 10 i delegeret forordning (EU) 2015/61, ekskl. dækkede
obligationer af særdeles høj kvalitet omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra f), i
nævnte delegerede forordning, uanset om de opfylder de operationelle krav i
nævnte delegerede forordnings artikel 8
ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 0 % i
forbindelse med beregningen af likviditetsdækningsgraden, jf. artikel 15, stk.
2, litra a), i delegeret forordning (EU) 2015/61, uanset om de opfylder de
operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning, jf.
henholdsvis artikel 8 og 17 i nævnte delegerede forordning
alle centralbankreserver indestående hos ECB eller en medlemsstats eller et
tredjelands centralbank, herunder krævede reserver og overskydende reserver
alle fordringer på ECB eller på en medlemsstats eller et tredjelands
centralbank med en restløbetid på under seks måneder
tilgodehavender på handelsdatoen som følge af salg af finansielle
instrumenter, udenlandske valutaer og råvarer, der forventes afregnet inden
for den almindelige afregningscyklus eller -periode, der almindeligvis
anvendes for den relevante handel eller type af transaktioner, eller som ikke
er blevet, men stadig forventes afregnet
aktiver, der anses for indbyrdes afhængige med passiver i henhold til artikel
428f.
b)
c)
d)
e)
f)
2.
Uanset denne artikels stk. 1, litra c), kan de kompetente myndigheder efter aftale
med den relevante centralbank beslutte at anvende en højere faktor for krævet stabil
finansiering på krævede reserver, navnlig under hensyntagen til det omfang, hvori
der er fastsat reservekrav med en tidshorisont på et år, som følgelig kræver tilknyttet
stabil finansiering.
For datterselskaber, hvis hovedkvarter er beliggende i et tredjeland, hvor de krævede
centralbankreserver er omfattet af en højere faktor for krævet stabil finansiering i
henhold til dette tredjelands nationale lovgivning om kravet vedrørende stabil
nettofinansiering, anvendes denne højere faktor for krævet stabil finansiering i
forbindelse med konsolidering.
Artikel 428s
Faktor for krævet stabil finansiering på 5 %
Følgende aktiver og ikkebalanceførte poster er omfattet af en faktor for krævet stabil
finansiering på 5 %:
a)
ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 5 % i
forbindelse med beregningen af likviditetsdækningsgraden, jf. artikel 15, stk. 2, litra
b), i delegeret forordning (EU) 2015/61, uanset om de opfylder de operationelle krav
og kravene til likviditetsbufferens sammensætning, jf. henholdsvis artikel 8 og 17 i
nævnte delegerede forordning
aktiver med en restløbetid på under seks måneder, der følger af sikrede
udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner som defineret i artikel 192, stk. 2
224
b)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
og 3, med finansielle kunder, hvis disse aktiver sikret med aktiver, der anses for at
være aktiver på niveau 1 i henhold til afsnit II i delegeret forordning (EU) 2015/61,
ekskl. dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet omhandlet i artikel 10, stk. 1,
litra f), i nævnte delegerede forordning, og hvis instituttet har ret til og operationelt er
i stand til at genanvende disse aktiver i transaktionens levetid, uanset om sikkerheden
allerede er blevet genanvendt. Institutterne indregner disse aktiver på nettobasis,
såfremt denne forordnings artikel 428e, stk. 1, finder anvendelse
c)
den uudnyttede del af uigenkaldelige og eventuelt genkaldelige bevilgede kredit- og
likviditetsfaciliteter som omhandlet i artikel 31, stk. 1, i delegeret forordning (EU)
2015/61
produkter for handelsrelateret ikkebalanceført finansiering som omhandlet i denne
forordnings artikel 111, stk. 1, med en restløbetid på under seks måneder.
Artikel 428t
Faktor for krævet stabil finansiering på 7 %
Ubehæftede aktiver, der anses for at være dækkede obligationer på niveau 1 af særdeles høj
kvalitet omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra f), i delegeret forordning (EU) 2015/61, er omfattet
af en faktor for krævet stabil finansiering på 7 %, uanset om de opfylder de operationelle krav
og kravene til likviditetsbufferens sammensætning, jf. henholdsvis artikel 8 og 17 i nævnte
delegerede forordning.
Artikel 428u
Faktor for krævet stabil finansiering på 10 %
1.
Følgende aktiver og ikkebalanceførte poster er omfattet af en faktor for krævet stabil
finansiering på 10 %:
a)
aktiver med en restløbetid på under seks måneder, der følger af sikrede
udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner som defineret i artikel
192, stk. 2 og 3, med finansielle kunder, bortset fra de i artikel 428s, litra b),
omhandlede. Disse aktiver indregnes på nettobasis, såfremt artikel 428e, stk.
1, finder anvendelse
aktiver med en restløbetid på under seks måneder, der følger af transaktioner
med finansielle kunder, bortset fra de i artikel 428s, litra b), og litra a), i
denne artikel omhandlede
produkter for handelsrelateret ikkebalanceført finansiering med en restløbetid
på under seks måneder
produkter for handelsrelateret ikkebalanceført finansiering som omhandlet i
artikel 111, stk. 1, med en restløbetid på mindst seks måneder og under et år.
d)
b)
c)
d)
2.
For alle nettinggrupper af derivatkontrakter, som ikke er omfattet af margenaftaler,
hvorefter institutterne stiller variationsmargener over for deres modparter, anvender
institutterne en faktor for krævet stabil finansiering på 10 % på den absolutte
markedsværdi af disse nettinggrupper af derivatkontrakter, brutto stillet sikkerhed,
hvis disse nettinggrupper har en negativ markedsværdi.
Artikel 428v
225
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Faktor for krævet stabil finansiering på 12 %
Ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 12 % i forbindelse
med beregningen af likviditetsdækningsgraden, jf. artikel 15, stk. 2, litra c), i delegeret
forordning (EU) 2015/61, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 12 %,
uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens
sammensætning, jf. henholdsvis artikel 8 og 17 i nævnte delegerede forordning.
Artikel 428w
Faktor for krævet stabil finansiering på 15 %
Følgende aktiver og ikkebalanceførte poster er omfattet af en faktor for krævet stabil
finansiering på 15 %:
a)
ubehæftede aktiver, der anses for at være aktiver på niveau 2A i henhold til artikel 11
i delegeret forordning (EU) 2015/61, uanset om de opfylder de operationelle krav og
kravene til likviditetsbufferens sammensætning, jf. henholdsvis artikel 8 og 17 i
nævnte delegerede forordning
produkter for handelsrelateret ikkebalanceført finansiering som omhandlet i artikel
111, stk. 1, med en restløbetid på et år eller mere.
Artikel 428x
Faktor for krævet stabil finansiering på 20 %
1.
Ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 20 % i
forbindelse med beregningen af likviditetsdækningsgraden, jf. artikel 15, stk. 2, litra
d), i delegeret forordning (EU) 2015/61, er omfattet af en faktor for krævet stabil
finansiering på 20 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til
likviditetsbufferens sammensætning, jf. henholdsvis artikel 8 og 17 i nævnte
delegerede forordning.
For alle nettinggrupper af derivatkontrakter, som er omfattet af margenaftaler,
hvorefter institutterne stiller variationsmargener over for deres modparter, anvender
institutterne en faktor for krævet stabil finansiering på 20 % på den absolutte
markedsværdi af disse nettinggrupper af derivatkontrakter, brutto stillet sikkerhed,
hvis disse nettinggrupper har en negativ markedsværdi.
Et institut kan erstatte kravet til stabil finansiering i stk. 2 for alle nettinggrupper af
derivatkontrakter, som er omfattet af margenaftaler, hvorefter et institut stiller
variationsmargener over for dets modpart, med det beløb for krævet stabil
finansiering, der beregnes som den absolutte difference mellem:
a)
for alle nettinggrupper med negativ markedsværdi, brutto stillet sikkerhed, og
som er omfattet af en margenaftale, hvorefter et institut stiller
variationsmargen over for dets modpart, summen af hele risikokategorien
Addon
(a)
beregnet i henhold til artikel 278, stk. 1
for alle nettinggrupper med positiv markedsværdi, brutto modtaget sikkerhed,
og som er omfattet af en margenaftale, hvorefter et institut modtager
variationsmargen fra dets modpart, summen af hele risikokategorien Addon
(a)
226
b)
2.
3.
b)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
beregnet i henhold til artikel 278, stk. 1.
I forbindelse med denne beregning og for at bestemme risikopositionen for
derivatkontrakter, der indgår i de nettinggrupper, der er omhandlet i første afsnit,
erstatter institutterne den løbetidsfaktor, der er beregnet i overensstemmelse med
artikel 279c, stk. 1, litra b), med enten løbetidsfaktoren beregnet i overensstemmelse
med artikel 279c, stk. 1, litra a), eller med værdien 1.
4.
De institutter, der anvender de metoder, der er beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel
6, afdeling 4 eller 5, til at beregne eksponeringsværdien for deres derivatkontrakter,
anvender ikke kravet til stabil finansiering fastsat i denne artikels stk. 2 på
nettinggrupper af derivatkontrakter, som er omfattet af margenaftaler, hvorefter
institutterne stiller variationsmargener over for deres modparter, såfremt disse
nettinggrupper har en negativ markedsværdi.
Artikel 428y
Faktor for krævet stabil finansiering på 25 %
Ubehæftede securitiseringer på niveau 2B omhandlet i artikel 13, stk. 14, litra a), i delegeret
forordning (EU) 2015/61 er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 25 %,
uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens
sammensætning, jf. henholdsvis artikel 8 og 17 i nævnte delegerede forordning.
Artikel 428z
Faktor for krævet stabil finansiering på 30 %
Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 30 %:
a)
ubehæftede dækkede obligationer af høj kvalitet omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra
e), i delegeret forordning (EU) 2015/61, uanset om de opfylder de operationelle krav
og kravene til likviditetsbufferens sammensætning, jf. henholdsvis artikel 8 og 17 i
nævnte delegerede forordning
ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 30 % i
forbindelse med beregningen af likviditetsdækningsgraden, jf. artikel 15, stk. 2, litra
e), i delegeret forordning (EU) 2015/61, uanset om de opfylder de operationelle krav
og kravene til likviditetsbufferens sammensætning, jf. henholdsvis artikel 8 og 17 i
nævnte delegerede forordning.
Artikel 428aa
Faktor for krævet stabil finansiering på 35 %
Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 35 %:
a)
ubehæftede securitiseringer på niveau 2B omhandlet i artikel 13, stk. 14, litra b), i
delegeret forordning (EU) 2015/61, uanset om de opfylder de operationelle krav og
kravene til likviditetsbufferens sammensætning, jf. henholdsvis artikel 8 og 17 i
nævnte delegerede forordning
ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 35 % i
forbindelse med beregningen af likviditetsdækningsgraden, jf. artikel 15, stk. 2, litra
f), i delegeret forordning (EU) 2015/61, uanset om de opfylder de operationelle krav
og kravene til likviditetsbufferens sammensætning, jf. henholdsvis artikel 8 og 17 i
227
b)
b)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
nævnte delegerede forordning.
Artikel 428ab
Faktor for krævet stabil finansiering på 40 %
Ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 40 % i forbindelse
med beregningen af likviditetsdækningsgraden, jf. artikel 15, stk. 2, litra g), i delegeret
forordning (EU) 2015/61, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 40 %,
uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens
sammensætning, jf. henholdsvis artikel 8 og 17 i nævnte delegerede forordning.
Artikel 428ac
Faktor for krævet stabil finansiering på 50 %
Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 50 %:
a)
ubehæftede aktiver, der anses for at være aktiver på niveau 2B i henhold til artikel 12
i delegeret forordning (EU) 2015/61, ekskl. securitiseringer på niveau 2B og
obligationer af høj kvalitet omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a) og e), i nævnte
delegerede forordning, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til
likviditetsbufferens sammensætning, jf. henholdsvis artikel 8 og 17 i nævnte
delegerede forordning
instituttets indskud i et andet finansielt institut, som opfylder kriterierne for
transaktionsrelaterede indskud i artikel 27 i delegeret forordning (EU) 2015/61
aktiver med restløbetid på under et år, der følger af transaktioner med:
i) en medlemsstats eller et tredjelands centralregering
ii) en medlemsstats eller et tredjelands regionale eller lokale myndigheder
iii) offentlige enheder i en medlemsstat eller et tredjeland
iv) multilaterale udviklingsbanker som omhandlet i artikel 117, stk. 2, og
internationale organisationer som omhandlet i artikel 118
v) kreditinstitutter som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra e), i delegeret
forordning (EU) 2015/61
vi) ikkefinansielle virksomheder, detailkunder og SMV'er
vii) låneforeninger, der er godkendt af en kompetent myndighed, personlige
investeringsselskaber og kunder, der er indskudsmæglere, for så vidt som
disse aktiver ikke er omfattet af litra b), i dette stykke
d)
aktiver med restløbetid på mindst seks måneder og under et år, der følger af
transaktioner med:
i) ECB eller en medlemsstats centralbank
ii) et tredjelands centralbank
iii) finansielle kunder
e)
f)
produkter for handelsrelateret ikkebalanceført finansiering med en restløbetid på
mindst seks måneder og under et år
aktiver, der er behæftet for en restløbetid på mindst seks måneder og under et år,
b)
c)
228
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
medmindre disse aktiver ville blive tildelt en højere faktor for krævet stabil
finansiering i henhold til denne forordnings artikel 428ad-428ag, hvis de var
ubehæftede, i hvilket tilfælde den højere faktor for krævet stabil finansiering, der
finder anvendelse på det ubehæftede aktiv, finder anvendelse
g)
andre aktiver med en restløbetid på under et år, medmindre andet er anført i denne
forordnings artikel 428r-428ab.
Artikel 428ad
Faktor for krævet stabil finansiering på 55 %
Ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 55 % i forbindelse
med beregningen af likviditetsdækningsgraden, jf. artikel 15, stk. 2, litra h), i delegeret
forordning (EU) 2015/61, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 55 %,
uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens
sammensætning, jf. henholdsvis artikel 8 og 17 i nævnte delegerede forordning.
Artikel 428ae
Faktor for krævet stabil finansiering på 65 %
Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 65 %:
a)
ubehæftede lån sikret ved pant i beboelsesejendom eller ubehæftede boliglån, som
fuldt ud garanteres af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 129,
stk. 1, litra e), med en restløbetid på et år eller mere, såfremt disse lån er tildelt en
risikovægt på 35 % eller mindre i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel
2
ubehæftede lån med en restløbetid på et år eller mere, ekskl. lån til finansielle kunder
og lån omhandlet i artikel 428r-428ac, såfremt disse lån er tildelt en risikovægt på
35 % eller mindre i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2.
Artikel 428af
Faktor for krævet stabil finansiering på 85 %
Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 85 %:
a)
aktiver, herunder likvider, der er stillet som initialmargen for derivatkontrakter,
medmindre disse aktiver ville blive tildelt en højere faktor for krævet stabil
finansiering i henhold til artikel 428ag, hvis de var ubehæftede, i hvilket tilfælde den
højere faktor for krævet stabil finansiering, der finder anvendelse på det ubehæftede
aktiv, finder anvendelse
aktiver, herunder likvider, der er stillet som bidrag til en CCP's misligholdelsesfond,
medmindre disse aktiver ville blive tildelt en højere faktor for krævet stabil
finansiering i henhold til artikel 428ag, hvis de var ubehæftede, i hvilket tilfælde den
højere faktor for krævet stabil finansiering, der finder anvendelse på det ubehæftede
aktiv, finder anvendelse
ubehæftede lån med en restløbetid på et år eller mere, ekskl. lån til finansielle kunder
og lån omhandlet i artikel 428r-428ac, hvor forfaldsdatoen ikke er overskredet med
mere end 90 dage, og som er tildelt en risikovægt på mere end 35 % i
overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2
produkter for handelsrelateret ikkebalanceført finansiering med en restløbetid på et år
eller mere
229
b)
b)
c)
d)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
e)
ubehæftede værdipapirer med en restløbetid på et år eller mere, som ikke er
misligholdt i henhold til artikel 178, og som ikke anses for at være likvide aktiver i
henhold til artikel 10-13 i delegeret forordning (EU) 2015/61
ubehæftede børsnoterede aktier, der ikke anses for at være aktiver på niveau 2B i
henhold til artikel 12 i delegeret forordning (EU) 2015/61
fysiske handlede råvarer, herunder guld, mens ekskl. råvarederivater.
Artikel 428ag
Faktor for krævet stabil finansiering på 100 %
f)
g)
1.
Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 100 %:
a)
b)
aktiver, der er behæftet for en restløbetid på et år eller mere
aktiver, bortset fra aktiver omhandlet i artikel 428r-428af, herunder lån til
finansielle kunder med en kontraktlig restløbetid på et år eller mere,
misligholdte lån, poster fratrukket lovpligtig kapital, anlægsaktiver,
ikkebørsnoterede aktier, tilbageholdte kapitalinteresser, forsikringsaktiver og
misligholdte værdipapirer.
2.
Uanset stk. 1, litra a), kan aktiver, der er behæftet for et år eller mere med henblik på
usædvanlige, midlertidige operationer, der gennemføres af ECB eller en
medlemsstats centralbank med henblik på at opfylde dens forpligtelser i en periode
med pres på hele det finansielle marked eller særlige makroøkonomiske
udfordringer, pålægges en lavere faktor for krævet stabil finansiering.
De kompetente myndigheder fastlægger med den relevante centralbanks godkendelse
den hensigtsmæssige faktor for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse på
disse behæftede aktiver, som ikke må være lavere end den faktor for krævet stabil
finansiering, der ville finde anvendelse på disse aktiver, hvis de var ubehæftede, i
henhold til denne afdeling.
3.
Institutterne anvender en faktor for krævet stabil finansiering på 100 % på
differencen, hvis positiv, mellem summen af markedsværdier på tværs af alle
nettinggrupper med positiv markedsværdi og summen af markedsværdier på tværs af
alle nettinggrupper med negativ markedsværdi beregnet i henhold til artikel 428d.
Følgende regler finder anvendelse på den beregning, der er omhandlet i første afsnit:
a)
variationsmargener, som institutterne modtager fra deres modparter,
fratrækkes markedsværdien for en nettinggruppe med positiv markedsværdi,
hvis den sikkerhed, der er modtaget som variationsmargener, anses for at
være aktiver på niveau 1 i henhold til afsnit II i delegeret forordning (EU)
2015/61, eksklusive dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, jf. artikel
10, stk. 1, litra f), i delegeret forordning (EU) 2015/61, og som institutterne
har ret til og operationelt er i stand til at genanvende
alle variationsmargener, som institutterne har stillet deres modparter,
fratrækkes markedsværdien for en nettinggruppe med negativ markedsværdi."
b)
230
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
115)
Syvende del erstattes af følgende:
231
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
"SYVENDE DEL
GEARING
Artikel 429
Beregning af gearingsgraden
1.
2.
Institutterne beregner deres gearingsgrad efter den metode, der er fastsat i denne
artikels stk. 2-4.
Gearingsgraden beregnes som et instituts kapitalmål divideret med instituttets
samlede eksponeringsmål og udtrykkes i procent.
Institutterne beregner gearingsgraden på indberetningens referencedato.
3.
4.
Med henblik på stk. 2 er kapitalmålet kernekapitalen.
Med henblik på stk. 2 er det samlede eksponeringsmål
eksponeringsværdierne af:
a)
summen
af
aktiver, bortset fra kontrakter anført i bilag II, kreditderivater og de
positioner, der er defineret i artikel 429e, beregnet i henhold til artikel 429b,
stk. 1
kontrakter anført i bilag II og kreditderivater, herunder ikkebalanceførte
kontrakter og kreditderivater, beregnet i henhold til artikel 429c og 429d
tillæg for modpartskreditrisiko for værdipapirfinansieringstransaktioner,
herunder ikkebalanceførte transaktioner, beregnet i henhold til artikel 429e
ikkebalanceførte poster, bortset fra kontrakter anført i bilag II, kreditderivater,
værdipapirfinansieringstransaktioner og positioner defineret i artikel 429d og
429g, beregnet i henhold til artikel 429f
almindelige køb eller salg, der endnu ikke er afregnet, beregnet i henhold til
artikel 429g.
b)
c)
d)
e)
Institutterne behandler transaktioner med lang afviklingstid i overensstemmelse med
litra a)-d), i første afsnit, alt efter tilfældet.
Institutterne kan reducere den sum, der er omhandlet i første afsnit, med det samlede
beløb for generelle kreditrisikojusteringer i forbindelse med balanceførte og
ikkebalanceførte poster, dog ikke til mindre end 0.
5.
Uanset stk. 4, litra d), gælder følgende:
a)
et derivatinstrument, der anses for en ikkebalanceført post i henhold til stk. 4,
litra d), men som behandles som et derivat i henhold til de gældende
regnskabsregler, er omfattet af den behandling, der er beskrevet i stk. 4, litra
b)
når en kunde hos et institut, der fungerer som clearingmedlem, indgår en
derivattransaktion direkte med en CCP, og instituttet garanterer kundens
handelseksponeringer mod CCP'en, som følger af denne transaktion, beregner
instituttet sin eksponering, som følger af garantien i overensstemmelse med
stk. 4, litra b), som om dette institut havde indgået transaktionen direkte med
232
b)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
kunden, herunder med hensyn til modtagelse eller stillelse af likvid
variationsmargen.
Den behandling, der er beskrevet i litra b) i første afsnit, finder også anvendelse på et
institut, der fungerer som en kunde på højere niveau, der garanterer kundens
handelseksponeringer.
Med henblik på litra b) i første afsnit og andet afsnit kan institutterne kun anse en
tilknyttet enhed for at være en kunde, hvis denne enhed ikke er omfattet af
anvendelsesområdet for konsolidering på det niveau, som kravet, jf. artikel 92, stk. 3,
litra d), finder anvendelse på.
6.
Med henblik på denne artikels stk. 4, litra e), og artikel 429g forstås ved "almindeligt
køb eller salg" et køb eller salg af et værdipapir i henhold til en kontrakt, hvis vilkår
kræver, at værdipapiret overdrages inden for den almindelige ved lovgivning eller
sædvane i det pågældende marked fastsatte tidsramme.
Artikel 429a
Eksponeringer udelukket fra eksponeringsmålet
1.
Uanset artikel 429, stk. 4, litra a), kan et institut udelukke følgende eksponeringer fra
dets eksponeringsmål:
a)
b)
stk. 3
c)
d)
eksponeringer, der er tildelt en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 113, stk.
6
hvis instituttet er et offentligt udviklingskreditinstitut, de eksponeringer, der
følger af aktiver, som udgør fordringer på regionale eller lokale myndigheder
eller enheder i den offentlige sektor vedrørende offentlige investeringer
eksponeringer, der følger af pass-through-støttelån til andre kreditinstitutter,
der yder støttelånet
de garanterede dele af eksponeringer, der følger af eksportkreditter,
som opfylder begge følgende betingelser:
i) garantien stilles af et eksportkreditagentur eller en centralregering
ii) en risikovægt på 0 % finder anvendelse på den garanterede del af
eksponeringen i henhold til artikel 114, stk. 4, eller artikel 116, stk. 4
g)
hvis instituttet er et clearingmedlem af en QCCP, dette instituts
handelseksponeringer, såfremt de er clearet med denne QCCP og opfylder
betingelserne i artikel 306, stk. 1, litra c)
hvis instituttet er en kunde på højere niveau inden for en kundestruktur med
flere niveauer, handelseksponeringerne mod clearingmedlemmet eller mod en
enhed, der fungerer som en kunde på højere niveau over for dette institut,
233
beløb fratrukket egentlige kernekapitalposter i henhold til artikel 36,
stk. 1, litra d)
aktiver fratrukket i beregningen af kapitalmålet omhandlet i artikel 429,
e)
f)
h)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
såfremt betingelserne i artikel 305, stk. 2, opfyldes, og såfremt instituttet ikke
er forpligtet til at godtgøre kunden for tab, denne måtte pådrage sig i tilfælde
af enten clearingmedlemmets eller QCCP'ens misligholdelse
i)
omsætningsaktiver, som opfylder alle følgende betingelser:
i) de medregnes på instituttets balance ifølge de nationale almindeligt
anerkendte regnskabsprincipper, jf. artikel 10 i direktiv 86/635/EØF
ii) de opfylder kriterierne om ophør af anerkendelse i international
regnskabsstandard (IAS) 39, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002
iii) de opfylder kriterierne om ikkekonsolidering i International Financial
Reporting Standard (IFRS) 10, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002, hvis
det er relevant
j)
eksponeringer, der opfylder alle følgende betingelser:
i) de er eksponeringer mod en offentlig enhed
ii) de behandles i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4
iii) de hidrører fra indskud, som instituttet er lovmæssigt forpligtet til at
overføre til den offentlige enhed omhandlet i litra i) med henblik på
finansiering af almennyttige investeringer
k)
l)
overskydende sikkerhed deponeret hos trepartsagenter, der ikke er blevet
udlånt
hvis et institut i henhold til de gældende regnskabsregler medregner den til
modparten kontant betalte variationsmargen som et tilgodehavende, det
betalte tilgodehavende, forudsat at betingelserne i artikel 429c, stk. 3, litra a)-
e), er opfyldt
de securitiserede eksponeringer fra traditionelle securitiseringer, der opfylder
betingelserne for væsentlig risikooverførsel i artikel 243.
m)
2.
Med henblik på stk. 1, litra d), er et offentligt udviklingskreditinstitut et
kreditinstitut, der opfylder alle følgende betingelser:
a)
b)
det er etableret som en offentlig virksomhed af centralregeringen eller en
regional eller lokal myndighed i en medlemsstat
dets virksomhed er begrænset til fremme af angivne almene finans-, social-
eller økonomipolitiske mål i overensstemmelse med de love og bestemmelser,
som finder anvendelse på instituttet, på et ikkekonkurrencebaseret grundlag. I
denne henseende kan almene politiske mål omfatte ydelse af finansiering til
oplysnings- eller udviklingsformål til specifikke økonomiske sektorer eller
geografiske områder i den pågældende medlemsstat
dets mål er ikke at maksimere overskud eller markedsandele
med forbehold af statsstøttereglerne er den relevante centralregering eller de
relevante regionale eller lokale myndigheder forpligtet til at opretholde
234
c)
d)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
kreditinstituttets levedygtighed eller garanterer direkte eller indirekte mindst
90 % af kreditinstituttets kapitalgrundlagskrav, finansieringskrav eller
eksponeringer
e)
det kan ikke acceptere dækkede indskud, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 5), i direktiv
2014/49/EU eller medlemsstaternes lovgivning om gennemførelse af nævnte
direktiv.
3.
Institutterne anvender ikke behandlingen omhandlet i stk. 1, litra g) og h), hvis
betingelsen i artikel 429, stk. 5, sidste afsnit, ikke er opfyldt.
Artikel 429b
Beregning af eksponeringsværdien af aktiver
1.
Institutterne beregner eksponeringsværdien af aktiver, bortset fra kontrakter anført i
bilag II, kreditderivater og de positioner, der er defineret i artikel 429e, i
overensstemmelse med følgende principper:
a)
b)
ved eksponeringsværdien af aktiver forstås eksponeringsværdien
overensstemmelse med artikel 111, stk. 1, første punktum
i
fysisk eller finansiel sikkerhedsstillelse, garantier eller kreditrisikoreduktion,
som er købt, må ikke anvendes til at nedbringe eksponeringsværdien af
aktiver
aktiver må ikke nettes med passiver
værdipapirfinansieringstransaktioner må ikke nettes.
c)
d)
2.
Med henblik på stk. 1, litra c), er en likviditetspuljeordning, som tilbydes af et
institut, ikke i strid med betingelsen i nævnte litra, såfremt ordningen opfylder begge
følgende betingelser:
a)
det institut, der tilbyder likviditetspuljeordningen, overfører kredit- og
debetsaldi for flere individuelle konti tilhørende en gruppe af enheder, der
deltager i ordningen, ("oprindelige konti") til en separat, fælles konto, således
at saldoen på de oprindelige konti bliver nul
instituttet udfører de handlinger, der er omhandlet i litra a) i dette stykke,
dagligt.
b)
3.
Uanset stk. 2 er en likviditetspuljeordning, som ikke opfylder betingelsen i stk. 2,
litra b), men som opfylder betingelsen i stk. 2, litra a), ikke i strid med betingelsen i
stk. 1, litra c), såfremt ordningen opfylder alle følgende betingelser:
a)
b)
c)
d)
instituttet har til enhver tid ret til at modregne saldiene på de oprindelige konti
ved overførsel til en fælles konto
der er ikke manglende løbetidsmatch mellem saldiene på de oprindelige konti
instituttet opkræver eller betaler rente på grundlag af den kombinerede saldo
på de oprindelige konti
instituttets kompetente myndighed anser den hyppighed, hvormed saldiene på
235
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
alle de oprindelige konti overføres, for tilstrækkelig alene med henblik på at
medtage likviditetspuljeordningens kombinerede saldo i eksponeringsmålet
bag gearingsgraden.
4.
Uanset stk. 1, litra d), kan institutterne kun beregne eksponeringsværdien for likvide
tilgodehavender
og
likvide
forpligtelser
i
forbindelse
med
en
værdipapirfinansieringstransaktion med samme modpart på nettobasis, hvis alle
følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
transaktionerne har samme eksplicitte, endelige afviklingsdato
retten til at modregne gæld til modparten med tilgodehavende hos modparten
har retsvirkning i alle følgende situationer:
i) som led i den normale drift
ii) i tilfælde af misligholdelse, insolvens eller konkurs
c)
modparterne har til hensigt at afvikle på nettobasis, afvikle samtidig eller
transaktionerne er omfattet af en afviklingsordning, som funktionelt svarer til
afvikling på nettobasis.
5.
Med henblik på stk. 4, litra c), kan institutterne kun anse en afviklingsordning for
funktionelt for at svare til afvikling på nettobasis, hvis det på afviklingsdatoen
gælder, at nettoresultatet af transaktionernes pengestrømme i henhold til den
pågældende ordning svarer til det enkeltstående nettobeløb ved afvikling på
nettobasis, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
transaktionerne afvikles via det samme afviklingssystem
afviklingsordningerne støttes af likviditets- eller intradag-kreditfaciliteter, der
har til formål at sikre, at afviklingen af transaktioner sker ved bankdagens
slutning
problemer, der måtte opstå som følge af værdipapirdelen af
værdipapirfinansieringstransaktioner, påvirker ikke gennemførelsen af
afviklingen af likvide tilgodehavender og likvide forpligtelser på nettobasis.
c)
Betingelsen i litra c) i første afsnit er kun opfyldt, hvis manglende gennemførelse af
en værdipapirfinansieringstransaktion i afviklingsordningen kan forsinke afviklingen
af den tilsvarende likvide del eller kan medføre en forpligtelse over for
afviklingsordningen, som støttes af en tilknyttet kreditfacilitet.
Hvis værdipapirdelen af en værdipapirfinansieringstransaktion i afviklingsordningen
ikke gennemføres ved afviklingsordningens frist for afvikling, adskiller institutterne
denne transaktion og dens tilsvarende likvide del fra nettinggruppen og behandler
dem på bruttobasis.
6.
Med henblik på stk. 2 og 3 forstås ved en "likviditetspuljeordning" en ordning,
hvorved kredit- og debetsaldi for flere individuelle konti kombineres med henblik på
kontant- eller likviditetsstyring.
236
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Artikel 429c
Beregning af eksponeringsværdien af derivater
1.
Institutterne beregner eksponeringsværdien af kontrakter anført i bilag II og af
kreditderivater, herunder ikkebalanceførte, efter den metode, der er beskrevet i tredje
del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3.
Ved bestemmelse af eksponeringsværdien kan institutterne tage hensyn til virkningen
af kontrakter om nyordning ("novation") og andre aftaler om netting i
overensstemmelse med artikel 295. Institutterne må ikke anvende netting på tværs af
produkter, men de kan modregne inden for den i artikel 272, nr. 25), litra c),
omhandlede produktkategori og inden for kreditderivater omfattet af en aftale om
netting på tværs af produkter, jf. artikel 295, litra c).
Institutterne medregner solgte optioner i eksponeringsmålet, også når deres
eksponeringsværdi kan fastsættes til nul efter behandlingen omhandlet i artikel 274,
stk. 5.
2.
Hvis sikkerhedsstillelsen i forbindelse med derivatkontrakter reducerer summen af
aktiverne i henhold til de gældende regnskabsregler, skal institutterne tilbageføre
denne reduktion.
Med henblik på denne artikels stk. 1 kan institutter, der beregner
genanskaffelsesomkostningerne for derivatkontrakter i henhold til artikel 275, kun
anerkende sikkerhed, der er modtaget kontant fra deres modparter som
variationsmargener omhandlet i artikel 275, hvis variationsmargenen i henhold til de
gældende regnskabsregler ikke allerede er medregnet som et fradrag i
eksponeringsværdien, og hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
c)
for handler, som ikke er clearet gennem en QCCP, holdes det kontante beløb,
som tilgår den modtagende modpart, ikke adskilt
variationsmargenen beregnes og udveksles dagligt på grundlag af en
værdiansættelse til markedsværdi af derivatpositioner
den modtagne variationsmargen er i en valuta, der er anført i
derivatkontrakten, den styrende rammeaftale om netting eller bilaget om
løbende udveksling af sikkerhedsstillelse ("credit support annex") til den
kvalificerede rammeaftale om netting eller som defineret i en nettingaftale
med en QCCP
den modtagne variationsmargen udgør hele det beløb, som er nødvendigt for
at nulstille den fra derivatkontrakten hidrørende markedsværdimæssige
eksponering under hensyn til de tærskel- og mindstebeløb for overførsler, der
finder anvendelse på modparten
derivatkontrakten og variationsmargenen mellem instituttet og modparten i
kontrakten er dækket af en enkelt aftale om netting, som instituttet kan
behandle som risikoreducerende i overensstemmelse med artikel 295.
3.
d)
e)
Hvis et institut, med henblik på første afsnit, stiller kontant sikkerhed over for en
237
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
modpart, og denne sikkerhed opfylder betingelserne i litra a)-e) i nævnte afsnit, anser
instituttet denne sikkerhed for at være variationsmargenen stillet til modparten og
medtager denne i beregningen af genanskaffelsesomkostningerne.
Med henblik på litra b) i første afsnit anses et institut for at opfylde den deri angivne
betingelse, såfremt variationsmargenen udveksles om morgenen på handelsdagen
efter den handelsdag, på hvilken derivatkontrakten blev fastlagt, såfremt
udvekslingen er baseret på kontraktens værdi ved slutningen af den handelsdag, på
hvilken kontrakten blev fastlagt.
Med henblik på litra d) i første afsnit kan institutter, hvis der opstår en margentvist,
anerkende ikkeanfægtet sikkerhed, der er blevet udvekslet.
4.
Med henblik på denne artikels stk. 1 medtager institutterne ikke modtaget sikkerhed i
beregningen af NICA som defineret i artikel 272, nr. 12a), medmindre der er tale om
derivatkontrakter med kunder, og disse kontrakter cleares af en QCCP.
Med henblik på denne artikels stk. 1 fastsætter institutterne værdien for den
multiplikator, der anvendes til at beregne den potentielle fremtidige eksponering i
henhold til artikel 278, stk. 1, til én, medmindre der er tale om derivatkontrakter med
kunder, og disse kontrakter cleares af en QCCP.
Uanset denne artikels stk. 1 kan institutterne anvende den metode, der er beskrevet i
tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 4 eller 5, til at bestemme eksponeringsværdien
af kontrakter anført i bilag II, punkt 1 og 2, men kun såfremt de også anvender denne
metode til at bestemme eksponeringsværdien af disse kontrakter med henblik på at
opfylde kapitalgrundlagskravene omhandlet i artikel 92.
Hvis institutterne anvender en af de metoder, der er omhandlet i første afsnit, må de
ikke reducere eksponeringsmålet med den modtagne margen.
Artikel 429d
Yderligere bestemmelser om beregning af eksponeringsværdien af tegnede kreditderivater
1.
Ud over behandlingen i artikel 429c medregner institutterne ved beregningen af
eksponeringsværdien af tegnede kreditderivater den faktiske notionelle værdi, som
de tegnede kreditderivater vedrører, fratrukket eventuelle negative ændringer i
dagsværdien, som er blevet inkluderet i kernekapitalen med hensyn til de tegnede
kreditderivater.
Institutterne beregner den faktiske fiktive værdi af tegnede kreditderivater ved at
justere den notionelle værdi of disse derivater, så de afspejler den reelle eksponering
for de kontrakter, der er gearet eller på anden måde forstærket af transaktionens
struktur.
2.
Institutterne kan helt eller delvist reducere eksponeringsværdien beregnet i
overensstemmelse med stk. 1 med den faktiske notionelle værdi af købte
kreditderivater, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
5.
6.
238
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
a)
b)
restløbetiden for det købte kreditderivat er større end eller lig med
restløbetiden for det tegnede kreditderivat
det købte kreditderivat er ellers omfattet af de samme væsentlige vilkår som
det tilsvarende tegnede kreditderivat eller mere konservative væsentlige
vilkår
det købte kreditderivat er ikke købt af en modpart, som ville eksponere
instituttet for en specifik wrong-way-risiko som defineret i artikel 291, stk. 1,
litra b)
hvis den faktiske notionelle værdi af det tegnede kreditderivat reduceres af en
negativ ændring i dagsværdien, som er blevet inkluderet i instituttets
kernekapital, reduceres den faktiske notionelle værdi af det købte
kreditderivat med en positiv ændring i dagsværdien, som er blevet inkluderet
i kernekapitalen
det købte kreditderivat indgår ikke i en transaktion, som er blevet clearet af
instituttet på vegne af en kunde, eller som er blevet clearet af instituttet i dets
rolle som en kunde på højere niveau i en kundeservicestruktur med flere
niveauer, og for hvilken den faktiske notionelle værdi, som ligger til grund
for det tilsvarende tegnede kreditderivat, er udelukket fra eksponeringsmålet i
overensstemmelse med artikel 429a, litra g) eller h).
c)
d)
e)
Med henblik på beregningen af den potentielle fremtidige eksponering i henhold til
artikel 429c, stk. 1, kan institutterne fra nettinggruppen udelade den del af et tegnet
kreditderivat, som ikke er modregnet i henhold til første afsnit i dette stykke, og for
hvilken den faktiske notionelle værdi er medregnet i eksponeringsmålet.
3.
Med henblik på stk. 2, litra b), forstås ved udtrykket "væsentligt vilkår" enhver
egenskab ved kreditderivatet, som er relevant for dets værdiansættelse, herunder dets
rang, optionaliteten, kreditbegivenheder, den underliggende referenceenhed eller
pulje af referenceenheder og den underliggende referenceforpligtelse eller pulje af
referenceforpligtelser, med undtagelse af kreditderivatets notionelle værdi og
restløbetid.
Med hensyn til første afsnit kan to referencenavne kun være det samme, hvis de
henviser til den samme juridiske enhed.
4.
Uanset stk. 2, litra b), kan institutterne anvende købte kreditderivater på en pulje af
referencenavne til at udligne tegnede kreditderivater på individuelle referencenavne i
denne pulje, hvis puljen af referenceenheder og rangordningen er identisk i begge
transaktioner.
Institutter må ikke reducere den faktiske notionelle værdi af tegnede kreditderivater,
hvis de køber kreditafdækning gennem en "total return swap" og registrerer de
modtagne nettobetalinger som nettoindkomst, men ikke registrerer modgående fald i
værdien af det tegnede kreditderivat i kernekapitalen.
I tilfælde af købte kreditderivater på en pulje af referenceenheder kan institutterne
239
5.
6.
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
kun reducere den faktiske fiktive værdi af tegnede kreditderivater på individuelle
referenceforpligtelser med den faktiske notionelle værdi af købte kreditderivater i
overensstemmelse med stk. 2, hvis den købte afdækning økonomisk svarer til at købe
afdækningen særskilt på hver af de individuelle forpligtelser i puljen.
7.
Med henblik på denne artikel forstås ved "tegnet kreditderivat" ethvert finansielt
instrument, hvorigennem et institut effektivt yder kreditafdækning, herunder credit
default swaps, total return swaps og optioner, hvis instituttet er forpligtet til at yde
kreditafdækning i henhold til optionskontraktens betingelser.
Artikel 429e
Tillæg for modpartskreditrisiko for værdipapirfinansieringstransaktioner
1.
Ud
over
beregningen
af
eksponeringsværdien
af
værdipapirfinansieringstransaktioner, herunder ikkebalanceførte transaktioner, jf.
artikel 429b, stk. 1, medregner institutterne et tillæg for modpartskreditrisiko, der er
bestemt i overensstemmelse med denne artikel stk. 2 eller 3, i eksponeringsmålet.
Institutterne beregner tillægget for transaktioner med en modpart, hvor
transaktionerne ikke er omfattet af en rammeaftale om netting, som opfylder
betingelserne i artikel 206, (E
i*
) for transaktionerne enkeltvis i overensstemmelse
med følgende formel:
����
����∗
= ������������ {0, ����
����
− ����
����
}
hvor:
i
= indekset for transaktionen
E
i
= dagsværdien af værdipapirer eller kontanter udlånt til modparten i
forbindelse med transaktionen
i
C
i
= dagsværdien af kontanter eller værdipapirer modtaget fra modparten i
forbindelse med transaktionen
i.
Institutterne kan fastsætte E
i*
til nul, hvis E
i
er kontanter udlånt til modparten, og det
tilknyttede kontante tilgodehavende ikke er omfattet af den nettingbehandling, der er
beskrevet i artikel 429b, stk. 4.
3.
Institutterne beregner tillægget for transaktioner med en modpart, hvor
transaktionerne er omfattet af en rammeaftale om netting, som opfylder betingelserne
i artikel 206, (E¡
*
) for aftalerne enkeltvis i overensstemmelse med følgende formel:
����
����∗
= ������������ {0, ∑ ����
����
− ∑ ����
����
}
����
����
2.
hvor:
i
= indekset for nettingaftalen
E
i
= dagsværdien af værdipapirer eller kontanter udlånt til modparten i
forbindelse med transaktionerne omfattet af rammeaftalen
i
om netting
240
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
C
i
= dagsværdien af kontanter eller værdipapirer modtaget fra modparten omfattet
af rammeaftalen
i
om netting.
4.
Med henblik på stk. 2 og 3 omfatter udtrykket modpart også trepartsagenter, der
modtager sikkerhed i depot og forvalter sikkerheden i tilfælde af
trepartstransaktioner.
Uanset denne artikels stk. 1 kan institutterne anvende den metode, der er beskrevet i
artikel 222, med forbehold af en mindsteværdi på 20 % for den gældende risikovægt,
til at bestemme tillægget for værdipapirfinansieringstransaktioner, herunder
ikkebalanceførte transaktioner. Institutterne kan kun benytte denne metode, hvis de
tillige benytter den til at beregne eksponeringsværdien af disse transaktioner med
henblik på at opfylde kapitalgrundlagskravene i artikel 92, stk. 1, litra a)-c).
Hvis en genkøbstransaktion bogføres som regnskabsmæssigt salg i henhold til de
gældende regnskabsregler, skal instituttet tilbageføre alle salgsrelaterede
regnskabsposter.
Hvis et institut handler som agent mellem to parter i en
værdipapirfinansieringstransaktion,
herunder
en
ikkebalanceført
værdipapirfinansieringstransaktion, gælder følgende i forbindelse med beregningen
af instituttets eksponeringsmål:
a)
hvis instituttet yder en part i værdipapirfinansieringstransaktionen en
godtgørelse eller en garanti, som er begrænset til forskellen mellem værdien
af værdipapiret eller det kontante beløb, som parten har udlånt, og værdien af
den af låntager stillede sikkerhed, medregner instituttet i eksponeringsmålet
kun det i overensstemmelse med stk. 2 eller 3 bestemte tillæg
hvis instituttet ikke yder nogen godtgørelse eller garanti til nogle af de
deltagende parter, medregnes transaktionen ikke i eksponeringsmålet
hvis instituttet er økonomisk eksponeret mod det underliggende værdipapir
eller det kontante beløb i transaktionen ud over den eksponering, som dækkes
af tillægget, medregner det i eksponeringsmålet tillige en eksponering
svarende til den fulde værdi af værdipapiret eller det kontante beløb
hvis et institut, der handler som agent, yder begge parter i en
værdipapirfinansieringstransaktion, en godtgørelse eller en garanti, beregner
instituttet sit eksponeringsmål i overensstemmelse med litra a)-c) særskilt for
hver part i transaktionen.
Artikel 429f
Beregning af eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster
1.
Institutterne beregner eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster, eksklusive
kontrakter anført i bilag II, kreditderivater, værdipapirfinansieringstransaktioner og
positioner defineret i artikel 429d, i henhold til artikel 111, stk. 1.
Hvis en forpligtelse er knyttet til udvidelsen af en anden forpligtelse, anvender
241
5.
6.
7.
b)
c)
d)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
institutterne i overensstemmelse med artikel 166, stk. 9, den laveste af de to
konverteringsfaktorer, der gælder for den enkelte forpligtelse.
2.
Uanset stk. 1 kan institutterne reducere krediteksponeringsværdien af en
ikkebalanceført post med den tilsvarende værdi af specifikke kreditrisikojusteringer.
Beregningen er underlagt en minimumsgrænse på nul.
Uanset stk. 1 anvender institutterne en konverteringsfaktor på 10 % på
ikkebalanceførte poster med lav risiko omhandlet i artikel 111, stk. 1, litra d).
Artikel 429g
Beregning af eksponeringsværdien af almindelige køb og salg, der endnu ikke er afregnet
1.
Institutterne behandler likvider relateret til almindelige salg og værdipapirer relateret
til almindelige køb, som forbliver på balancen indtil afregningsdatoen, som aktiver i
henhold til artikel 429, stk. 4, litra a).
Institutter, som i henhold til de gældende regnskabsregler, bogfører almindelige køb
og salg, der endnu ikke er afregnet, efter handelsdatoen, tilbagefører modregning
mellem likvide tilgodehavender for almindelige salg, der endnu ikke er afregnet, og
likvide forpligtelser for almindelige køb, der endnu ikke er afregnet, i
overensstemmelse med disse regler. Når institutterne har tilbageført den
regnskabsmæssige modregning, kan de modregne likvide tilgodehavender og likvide
forpligtelser, hvis både de tilknyttede almindelige salg og køb afregnes på grundlag
af levering mod betaling.
Institutter, der i henhold til de gældende regnskabsregler bogfører almindelige køb
og salg, som endnu ikke er afregnet, efter afregningsdatoen, medregner den fulde
fiktive værdi af
eksponeringsmålet.
betalingsforpligtelser
vedrørende
almindelige
køb
i
3.
2.
3.
Med henblik på første afsnit kan institutter udligne den fulde fiktive værdi af
forpligtelser vedrørende almindelige køb med den fulde fiktive værdi af likvide
tilgodehavender vedrørende almindelige salg, der afventer afregning, hvis både de
almindelige salg og køb afregnes på grundlag af levering mod betaling.
Artikel 430
Indberetningskrav
1.
Institutterne indberetter oplysninger vedrørende gearingsgraden
myndigheder i overensstemmelse med denne afdeling.
gearingsgraden indgives årligt af små institutter, jf. artikel 430a,
af stk. 2, halvårligt eller hyppigere af alle andre institutter.
Med henblik på indberetningskravene i stk. 1 udarbejder
til de kompetente
Indberetning om
og, med forbehold
EBA udkast til
2.
gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge ensartede
indberetningsskemaer, vejledningen i anvendelsen af disse skemaer,
242
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
indberetningshyppighed og -dato samt IT-løsninger.
Indberetningskravene i udkastet til gennemførelsesmæssige tekniske standarder skal
stå i rimeligt forhold til institutternes størrelse og kompleksitet samt arten af og
risikoniveauet for deres aktiviteter.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [12 måneder efter forordningens ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1093/2010."
116)
Ottende del erstattes af følgende:
243
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
"OTTENDE DEL
INSTITUTTERNES OPLYSNINGSPLIGT AFSNIT I
ALMINDELIGE PRINCIPPER
Artikel 430a
Definitioner
I denne del og i artikel 13, 99, 100, 394 og 430 forstås ved
:
1) ''stort institut'': et institut, der opfylder en af følgende betingelser:
a)
b)
c)
d)
e)
instituttet er blevet udpeget som et globalt systemisk vigtigt institut ("G-SII")
i henhold til artikel 131, stk. 1 og 2, i direktiv 2013/36/EU
instituttet er blevet udpeget som et andet systemisk vigtigt institut ("O-SII") i
henhold til artikel 131, stk. 1 og 3, i direktiv 2013/36/EU
instituttet er i den medlemsstat, hvor det er etableret, et af de tre største
institutter målt efter den samlede værdi af deres aktiver
den samlede værdi af instituttets aktiver på grundlag
konsolideringssituation er lig med eller større end 30 mia. EUR
af
dets
den samlede værdi af instituttets aktiver er lig med eller større end 5 mia.
EUR, og forholdet mellem dets samlede aktiver og BNP for den medlemsstat,
hvor det er etableret, er i gennemsnit lig med eller større end 20 % i perioden
på fire år umiddelbart forud for den indeværende årlige indberetningsperiode
2) "stort datterselskab": et datterselskab, der anses for at være et stort institut som defineret i
stk. 1
3) "ikkebørsnoteret institut": et institut, der ikke har udstedt værdipapirer, der handles på et
reguleret marked i en medlemsstat som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv
2014/65/EU
4) "lille institut": et institut, hvis aktivers værdi i gennemsnit er lig med eller lavere end 1,5
mia. EUR i perioden på fire år umiddelbart forud for den indeværende årlige
indberetningsperiode.
Artikel 431
Oplysningskrav og -politikker
1.
Institutterne skal offentliggøre de oplysninger, der er fastsat i afsnit II og III i
overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit, jf. dog undtagelserne i artikel
432.
Institutterne skal offentliggøre tilladelser vedrørende de instrumenter og metoder, der
er omhandlet i afsnit III, som de kompetente myndigheder har indrømmet dem i
henhold til tredje del.
Institutternes ledelsesorgan eller øverste ledelse vedtager formelle politikker med
henblik på at overholde oplysningspligten i denne del og indføre interne procedurer,
systemer og kontroller med henblik på at bekræfte, at institutternes oplysninger er
2.
3.
244
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
hensigtsmæssige og i overensstemmelse med kravene i denne del. Mindst et medlem
af et instituts ledelsesorgan eller øverste ledelse skal skriftligt bekræfte, at det
pågældende institut har indgivet de oplysninger, der kræves i henhold til denne del, i
overensstemmelse med de politikker og interne procedurer, systemer og kontroller,
der er omhandlet i dette stykke. Den skriftlige bekræftelse, der er omhandlet i dette
stykke, medtages i instituttets offentliggjorte oplysninger.
Institutterne skal også have politikker med henblik på at bekræfte, at de
offentliggjorte oplysninger giver markedsdeltagerne et retvisende billede af deres
risikoprofil. Hvis institutterne konstaterer, at de oplysninger, der kræves i henhold til
denne del, ikke giver markedsdeltagerne et retvisende billede af deres risikoprofil,
skal de offentliggøre oplysninger ud over de oplysninger, der skal offentliggøres i
henhold til denne del. Uanset det foregående skal institutterne kun offentliggøre
oplysninger, der er væsentlige, og oplysninger, der ikke er fortrolige eller instituttets
ejendom, jf. artikel 432.
4.
Alle kvantitative oplysninger ledsages af kvalitative oplysninger og andre
supplerende oplysninger, som måtte være nødvendige for, at brugerne af disse
oplysninger kan forstå de kvantitative oplysninger, med særlig fremhævelse af
væsentlige ændringer i oplysningerne sammenlignet med de tidligere offentliggjorte
oplysninger.
Institutterne skal på anmodning skriftligt underrette SMV'er og andre virksomheder,
der ansøger om lån, om baggrunden for deres ratingafgørelser. De administrative
omkostninger i forbindelse med denne underretning skal stå i passende forhold til
lånets størrelse.
Artikel 432
Uvæsentlige eller fortrolige oplysninger og oplysninger, der er institutternes ejendom
1.
Institutterne kan undlade at offentliggøre en eller flere af de oplysninger, der er
anført i afsnit II og III, hvis den information, der formidles ved disse
offentliggørelser, ikke kan betragtes som væsentlig, undtagen oplysninger omhandlet
i artikel 435, stk. 2, litra c), artikel 437 og artikel 450.
Oplysninger betragtes som væsentlige i forbindelse med oplysningspligten, hvis
udeladelse eller fejlcitering af disse oplysninger kan ændre eller påvirke en brugers
vurdering eller beslutninger, når vedkommende baserer sig på de pågældende
oplysninger med henblik på at træffe økonomiske beslutninger.
EBA skal i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010
udstede
retningslinjer
for,
hvordan
institutterne
skal
anvende
væsentlighedsprincippet i forhold til offentliggørelseskravene i afsnit II og III.
2.
Institutterne kan også udelade en eller flere af de oplysninger, der er anført i afsnit II
og III, hvis disse oplysninger anses for at være instituttets ejendom eller fortrolige i
5.
245
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
henhold til dette stykke, undtagen oplysninger omhandlet i artikel 437 og 450.
Oplysninger betragtes som et instituts ejendom, hvis offentliggørelse af
oplysningerne vil medføre uforholdsmæssig stor skade på instituttets
konkurrenceevne. De kan omfatte oplysninger om produkter eller systemer, som ville
gøre instituttets investeringer i disse produkter eller systemer mindre værdifulde, hvis
konkurrenter fik adgang til oplysningerne.
Oplysninger betragtes som fortrolige, hvis der foreligger forpligtelser over for kunder
eller andre modparter, der indebærer et fortrolighedskrav, eller hvis disse oplysninger
i undtagelsestilfælde og med den kompetente myndigheds forudgående samtykke i
væsentlig grad kan påvirke et instituts konkurrencedygtighed.
EBA skal i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010
udstede retningslinjer for, hvordan institutterne skal behandle fortrolige oplysninger
og oplysninger, der er institutternes ejendom, i forhold til offentliggørelseskravene i
afsnit II og III.
3.
I de i stk. 2 omhandlede undtagelsestilfælde skal det pågældende institut i forbindelse
med de offentliggjorte oplysninger anføre, at disse specifikke oplysninger ikke
offentliggøres, angive begrundelsen for den manglende offentliggørelse og
offentliggøre mere generelle oplysninger om det emne, der er omfattet af
oplysningspligten, medmindre selve emnet må betragtes som instituttets ejendom
eller som fortroligt.
Artikel 433
Hyppighed og omfang af offentliggørelse
Institutterne foretager den offentliggørelse, der kræves i henhold til afsnit II og III, på den
måde, der er beskrevet i artikel 433a-433c.
Den årlige offentliggørelse finder sted på samme dag som offentliggørelsen af årsregnskabet
eller så hurtigt som muligt derefter.
Halvårlige eller kvartalsvise offentliggørelser finder sted på samme dag som offentliggørelsen
af institutternes regnskab for den tilsvarende periode eller så hurtigt som muligt derefter.
Enhver forsinkelse mellem datoen for offentliggørelsen af oplysningerne i henhold til denne
del og det relevante årsregnskab skal være rimelig og må under ingen omstændigheder
overskride den tidsfrist, som de kompetente myndigheder har fastsat i henhold til artikel 106 i
direktiv 2013/36/EU.
Artikel 433a
Store institutters offentliggørelse
1.
Store institutter offentliggør de oplysninger, der er anført nedenfor, med mindst
følgende hyppighed:
a)
b)
alle oplysninger omhandlet i denne del årligt
de oplysninger, der er omhandlet i artikel 439, litra e) og f), i artikel 442, stk.
1, litra e), og stk. 3, i artikel 444, litra e), i artikel 448, litra a) og b), i
artikel 449, litra k)-m), artikel 451, litra a) og b), i artikel 451a, stk. 2 og 3, i
246
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
artikel 452, litra f), i artikel 453, litra f), og i artikel 455, stk. 2, litra a),
halvårligt
c)
de oplysninger, der er omhandlet i artikel 437, litra a), artikel 438, litra c), og
i artikel 442, litra c), samt de væsentlige målekriterier, der er omhandlet i
artikel 447, kvartalsvist.
2.
Uanset stk. 1 offentliggør store institutter, som ikke er globale systemisk vigtige
institutter, der er ikkebørsnoterede institutter, de oplysninger, der er anført nedenfor,
med mindst følgende hyppighed:
d)
e)
alle oplysninger omhandlet i denne del årligt
de væsentlige målekriterier, der er omhandlet i artikel 447, halvårligt.
3.
Store institutter, der er omfattet af artikel 92a eller 92b, offentliggør de oplysninger,
der kræves i henhold til artikel 437a, halvårligt, bortset fra de væsentlige
målekriterier, der er omhandlet i artikel 447, litra h).
Artikel 433b
Små institutters offentliggørelse
1.
Små institutter offentliggør de oplysninger, der er anført nedenfor, med mindst
følgende hyppighed:
a)
årligt:
i) de oplysninger, der er nævnt i artikel 435, stk. 1, litra a), e) og f)
ii) de oplysninger, der er nævnt i artikel 435, stk. 2, litra a), b) og c)
iii) de oplysninger, der er nævnt i artikel 450
iv) de oplysninger, der er nævnt i artikel 437, litra a), i artikel 438, litra c), i
artikel 439, litra e) og f), i artikel 442, stk. 1, litra c), og stk. 3, litra e), i
artikel 444, litra e), i artikel 448, litra a) og b), i artikel 449, litra k)-m),
i artikel 451, litra a) og b), i artikel 451a, stk. 2 og 3, i artikel 452, litra
f), i artikel 453, litra f), og i artikel 455, stk. 2, litra a), hvis det er
relevant
b)
de væsentlige målekriterier, der er nævnt i artikel 447, halvårligt.
2.
Uanset stk. 1 offentliggør små institutter, der er ikkebørsnoterede institutter, følgende
oplysninger mindst årligt:
a)
b)
c)
d)
de oplysninger, der er nævnt i artikel 435, stk. 1, litra a), e) og f)
de oplysninger, der er nævnt i artikel 435, stk. 2, litra a), b) og c)
de oplysninger, der er nævnt i artikel 450
de væsentlige målekriterier, der er nævnt i artikel 447.
Artikel 433c
247
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0248.png
Andre institutters offentliggørelse
1.
De institutter, der ikke er omfattet af artikel 433a eller 433b, offentliggør de
oplysninger, der er anført nedenfor, med mindst følgende hyppighed:
a)
b)
2.
alle oplysninger omhandlet i denne del årligt
de væsentlige målekriterier, der er nævnt i artikel 447, halvårligt.
Uanset stk. 1 offentliggør andre institutter, som ikke er ikkebørsnoterede institutter,
de oplysninger, der er anført nedenfor, med mindst følgende hyppighed:
a)
de oplysninger, der er nævnt i artikel 435 og 450, i artikel 437, litra a), i
artikel 438, litra c), i artikel 439, litra e) og f), i artikel 442, stk. 1, litra c) og
e), og stk. 3, i artikel 444, litra e), i artikel 448, litra a) og b), i artikel 449,
litra k)-m), i artikel 451, litra a) og b), i artikel 451a, stk. 2 og 3, i artikel 452,
litra f), i artikel 453, litra f), og i artikel 455, stk. 2, litra a), årligt
de væsentlige målekriterier, der er omhandlet i artikel 447, halvårligt.
Artikel 434
Medier til offentliggørelse
b)
1.
Institutterne offentliggør alle de oplysninger, der kræves i henhold til afsnit II og III,
i elektronisk format og på ét medie eller på ét sted. Det ene medie eller sted skal
være et enkeltstående dokument, der giver brugere af disse oplysninger umiddelbar
adgang til tilsynsoplysninger, eller et separat afsnit, der er indsat i eller vedhæftet
institutternes regnskaber eller finansielle rapporter, som indeholder de krævede
oplysninger, og som er let genkendelige for disse brugere.
Institutterne stiller et arkiv af de oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til
denne del, til rådighed på deres websted eller et andet hensigtsmæssigt sted, hvis de
ikke har et websted. Dette arkiv skal være tilgængeligt i en periode, der mindst svarer
til den lagringsperiode, der er fastsat i den nationale lovgivning vedrørende
oplysninger i institutternes årsrapporter.
Med henblik på denne artikel forstås ved "årsrapporter" årsrapporter som omhandlet i
artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF
30
.
Artikel 434a
Ensartede oplysningsformater
2.
3.
1.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik
på at fastlægge ensartede oplysningsformater, og der udarbejdes tilhørende
anvisninger i overensstemmelse med de oplysninger, der kræves i henhold til afsnit II
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).
30
248
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
og III.
Disse ensartede oplysningsformater skal formidle tilstrækkeligt omfattende og
sammenlignelige oplysninger til, at brugerne af disse oplysninger kan vurdere
institutternes risikoprofiler og deres overholdelse af kravene i første til syvende del.
For at fremme sammenligneligheden mellem oplysninger skal de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder sikre overensstemmelse mellem
oplysningsformater og internationale standarder for fremlæggelse af oplysninger.
Oplysningsformater skal være i tabelformat, hvis det er hensigtsmæssigt.
2.
EBA forelægger Kommissionen disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i stk. 1, senest den [30. juni 2019].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
AFSNIT II
TEKNISKE KRITERIER VEDRØRENDE GENNEMSIGTIGHED OG
OFFENTLIGGØRELSE
Artikel 435
Offentliggørelse af risikostyringsmålsætninger og -politik
1.
Institutterne offentliggør deres risikostyringsmålsætninger og -politik for hver enkelt
risikokategori, herunder de risici, der er omhandlet i dette afsnit, på den måde, der er
fastsat i artikel 433a, 433b og 433c. Offentliggørelsen skal omfatte:
a)
b)
strategier og procedurer til styring af de pågældende risikokategorier
strukturen i og tilrettelæggelsen af den relevante risikostyringsfunktion,
herunder oplysninger om dens kompetence, beføjelser og ansvar ifølge
instituttets vedtægter
omfanget og arten af systemer til risikorapportering og -måling
politikker til risikoafdækning og -reduktion samt strategier og procedurer til
overvågning af afdæknings- og reduktionsmekanismernes effektivitet
en erklæring godkendt af ledelsesorganet om, hvorvidt instituttets
risikostyringsordninger er tilstrækkelige, og som giver sikkerhed for, at de
indførte risikostyringssystemer er tilstrækkelige i forhold til instituttets profil
og strategi
en koncis risikoerklæring godkendt af ledelsesorganet med en kortfattet
beskrivelse af instituttets overordnede risikoprofil i tilknytning til dets
forretningsstrategi. Erklæringen skal indeholde:
i) nøgletal, der giver eksterne aktører et fuldstændigt billede af instituttets
risikoforvaltning, herunder af, hvordan instituttets risikoprofil og den
risikotolerance, som ledelsesorganet har fastsat, påvirker hinanden
249
c)
d)
e)
f)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
ii) oplysninger om koncerninterne transaktioner og transaktioner med
relaterede parter, der kan have væsentlig indvirkning på den
konsoliderede koncerns risikoprofil.
2.
Institutterne offentliggør følgende oplysninger, herunder regelmæssige ajourføringer
mindst en gang om året, vedrørende ledelsessystemer på den måde, der er fastsat i
artikel 433a, 433b og 433c:
a)
b)
c)
antallet af bestyrelsesposter, som indehaves af medlemmer af ledelsesorganet
ansættelsespolitikken for medlemmer af ledelsesorganet og deres viden,
faglige kompetence og ekspertise
politikken for menneskelig mangfoldighed hvad angår udvælgelsen af
medlemmer af ledelsesorganet samt dens målsætninger og oplysninger om, i
hvilket omfang disse målsætninger er blevet opfyldt
hvorvidt instituttet har nedsat et selvstændigt risikoudvalg, og det antal gange
der har været møde i risikoudvalget
beskrivelse af informationsstrømmen vedrørende risiko til ledelsesorganet.
Artikel 436
Offentliggørelse af anvendelsesområdet
Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende anvendelsesområdet for kravene i denne
forordning:
d)
e)
a)
b)
navnet på det institut, på hvilket kravene i denne forordning finder anvendelse
en afstemning mellem de konsoliderede regnskaber udarbejdet i overensstemmelse
med de gældende regnskabsregler og de konsoliderede regnskaber udarbejdet i
overensstemmelse med kravene vedrørende reguleringsmæssig konsolidering
omhandlet i første del, afsnit II, afdeling 2 og 3. Denne afstemning viser forskellene
mellem regnskabsmæssig og reguleringsmæssig konsolidering og de juridiske
enheder, der er omfattet af hver perimeter. I oversigten over de juridiske enheder, der
er omfattet af reguleringsmæssig konsolidering, beskrives det, om disse enheder er
fuldt eller proportionalt konsoliderede, og om interesserne i disse juridiske enheder
er fratrukket kapitalgrundlaget
alle nuværende eller forventede væsentlige, praktiske eller juridiske hindringer for en
hurtig overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af fordringer mellem
moderselskabet og dets datterselskaber
det samlede beløb, hvormed det faktiske kapitalgrundlag er mindre end krævet i alle
datterselskaber, der ikke er omfattet af konsolideringen, samt navnet eller navnene på
disse datterselskaber
i givet fald de omstændigheder, der ligger til grund for anvendelsen af undtagelsen i
artikel 7 eller den individuelle konsolideringsmetode omhandlet i artikel 9.
Artikel 437
Offentliggørelse af kapitalgrundlag
c)
d)
e)
Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende deres kapitalgrundlag:
250
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
a)
en fuldstændig afstemning mellem egentlige kernekapitalposter, hybride
kernekapitalposter, supplerende kapitalposter samt filtre og fradrag, der anvendes på
instituttets kapitalgrundlag i henhold til artikel 32-35, artikel 36, artikel 56 og artikel
66, og balancen i instituttets reviderede regnskaber
en beskrivelse af hovedtrækkene ved de egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride
kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som er udstedt af
instituttet
de komplette vilkår og betingelser for alle egentlige kernekapitalinstrumenter,
hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter
en særskilt offentliggørelse af arten og størrelsen af følgende:
i) hvert filter, der anvendes i henhold til artikel 32-35
ii) hvert fradrag, der foretages i henhold til artikel 36, 56 og 66
iii) poster, der ikke er fratrukket i henhold til artikel 47, 48, 56, 66 og 79
b)
c)
d)
e)
en beskrivelse af alle begrænsninger, der anvendes ved beregningen af
kapitalgrundlaget i henhold til denne forordning, og de instrumenter, filtre og
fradrag, som disse begrænsninger finder anvendelse på
en fyldestgørende redegørelse for det grundlag, som kapitalsatser er beregnet på,
såfremt disse kapitalsatser er beregnet ved anvendelse af kapitalgrundlagselementer
fastsat på et andet grundlag end det, der er fastsat i denne forordning.
Artikel 437a
Offentliggørelse af krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
f)
Institutter, der er omfattet af artikel 92a eller 92b, offentliggør følgende oplysninger om deres
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver:
a)
b)
c)
sammensætningen af deres kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver samt
deres løbetid og hovedelementer
de nedskrivningsrelevante passivers rangorden i kreditorhierarkiet
den samlede værdi af hver udstedelse af nedskrivningsrelevante passiver omhandlet i
artikel 72b og værdien af disse udstedelser, der er medtaget i nedskrivningsrelevante
passivposter inden for de grænser, der er anført i artikel 72b, stk. 3
den samlede værdi af udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2.
Artikel 438
Offentliggørelse af størrelsen af kapitalgrundlagskrav og risikovægtede eksponeringer
d)
Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende deres overholdelse af denne forordnings
artikel 92 og artikel 73 i direktiv 2013/36/EU:
a)
b)
en oversigt over deres metode til vurdering af, hvorvidt deres interne kapital er
tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende aktiviteter
sammensætningen af yderligere kapitalgrundlagskrav vedrørende den egentlige
kernekapital baseret på tilsynskontrollen, der er omhandlet i artikel 104, stk. 1, litra
a), i direktiv 2013/36/EU
efter anmodning fra den relevante kompetente myndighed resultatet af instituttets
c)
251
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
proces til vurdering af den interne kapital
d)
den samlede værdi af instituttets risikovægtede eksponering og det tilsvarende
samlede kapitalgrundlagskrav fastsat i henhold til artikel 92, som fordeles på de
forskellige risikokategorier, der er anført i tredje del, og en forklaring af den virkning
på beregningen af kapitalgrundlaget og værdien af den risikovægtede eksponering,
der følger af anvendelsen af minimumsgrænser for kapital og manglende fradrag af
poster fra kapitalgrundlaget, hvis det er relevant
værdien af risikovægtede eksponeringer for hver kategori af specialiseret långivning,
der er omhandlet i tabel 1 i artikel 153, stk. 5, og for de kategorier af
aktieeksponeringer, der er omhandlet i artikel 155, stk. 2
eksponeringsværdien og værdien af risikovægtede eksponeringer for
kapitalgrundlagsinstrumenter i et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et
forsikringsholdingselskab, som institutterne ikke fratrækker deres kapitalgrundlag i
henhold til artikel 49, når de beregner deres kapitalkrav på individuelt,
delkonsolideret og konsolideret grundlag
det supplerende kapitalgrundlagskrav og det finansielle konglomerats
kapitalgrundlag beregnet i henhold til artikel 6 i direktiv 2002/87/EF og bilag I til
nævnte direktiv ved anvendelse af metode 1 eller 2 som omhandlet i nævnte bilag
variationerne i værdierne af risikovægtede eksponeringer i den indeværende
indberetningsperiode sammenlignet med den umiddelbart forudgående
indberetningsperiode, der følger af anvendelsen af interne modeller, herunder en
oversigt over de vigtigste drivkræfter bag disse variationer
for institutter, der har tilladelse til at anvende interne modeller, de hypotetiske
værdier af risikovægtede eksponeringer, der ville være resultatet, hvis den relevante
standardmetode blev anvendt på de relevante eksponeringer.
Artikel 439
Offentliggørelse af eksponeringer mod modpartskreditrisiko
Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres eksponering mod modpartskreditrisiko som
omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 6:
e)
f)
g)
h)
i)
a)
en redegørelse for den metodologi, der har dannet grundlag for fastsættelse af intern
kapital og kreditgrænser i forbindelse med modpartskrediteksponeringer, herunder de
metoder, der anvendes til at knytte disse grænser til eksponeringer mod centrale
modparter
en redegørelse for politikkerne vedrørende garantier og andre kreditbegrænsende
foranstaltninger, f.eks. politikker, der skal sikre, at der stilles sikkerhed og oprettes
kreditreserver
en redegørelse for de politikker, der gælder for "wrong-way"-risiko som defineret i
artikel 291
værdien af adskilt og ikkeadskilt sikkerhed, der er modtaget og stillet for hver type
sikkerhed, yderligere fordelt på sikkerhed anvendt til derivater og
værdipapirfinansieringstransaktioner og værdien af sikkerhed, som instituttet skal
tilvejebringe, hvis dets kreditrating nedjusteres
den
positive
bruttodagsværdi
af
252
derivater
og
kontrakter
vedrørende
b)
c)
d)
e)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
værdipapirfinansieringstransaktioner,
nettingfortjenester,
nettet
aktuel
krediteksponering, sikkerhedsstillelse og nettokrediteksponering for hver type
derivater og værdipapirfinansieringstransaktioner. Med henblik på dette litra er en
nettet aktuel krediteksponering en krediteksponering vedrørende derivater og
værdipapirfinansieringstransaktioner inklusive den fortjeneste, der hidrører fra
nettingaftaler, der retligt kan håndhæves, og aftaler om sikkerhedsstillelse
f)
målingerne for derivattransaktioner, eksponeringsværdier før og efter virkningen af
kreditrisikoreduktion som fastsat efter de metoder, der er omhandlet i tredje del,
afsnit II, kapitel 6, afdeling 3-6, uanset hvilken metode der finder anvendelse, fordelt
på genanskaffelsesomkostninger og potentielle fremtidige elementer efter de
metoder, der er beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5
for værdipapirfinansieringstransaktioner eksponeringsværdier før og efter virkningen
af kreditrisikoreduktion som fastsat efter de metoder, der er omhandlet i tredje del,
afsnit II, kapitel 4 og 6, uanset hvilken metode der finder anvendelse
den notionelle værdi af risikoafdækning ved hjælp af kreditderivater og den aktuelle
krediteksponering fordelt på de forskellige typer krediteksponeringer
de notionelle værdier og dagsværdien af kreditderivattransaktioner.
Kreditderivattransaktioner opdeles i kreditderivater, der anvendes til instituttets egen
kreditportefølje, og kreditderivater, der anvendes i dets formidlingsvirksomhed, og
efter produkttype. Inden for hver produkttype fordeles kreditderivattransaktioner
yderligere på købt og solgt risikoafdækning
estimering af alfa, såfremt instituttet har fået tilladelse af de kompetente
myndigheder til at estimere alfa i henhold til artikel 284, stk. 9
for institutter, der anvender de metoder, som er omhandlet i tredje del, afsnit II,
kapitel 6, afdeling 4-5, størrelsen af deres balanceførte og ikkebalanceførte
derivatvirksomhed beregnet i henhold til artikel 273a, stk. 1 og 2.
Artikel 440
Offentliggørelse af kontracykliske kapitalbuffere
Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres overholdelse af kravet om en
kontracyklisk kapitalbuffer som omhandlet i afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU:
a)
den geografiske fordeling af den risikovægtede eksponeringsværdi af deres
krediteksponeringer, der er relevante for beregningen af deres kontracykliske
kapitalbuffere
størrelsen af den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer.
Artikel 441
Offentliggørelse af indikatorer for global systemisk betydning
Institutter, der er identificeret som globale, systemisk vigtige institutter (G-SII'er) i henhold til
artikel 131 i direktiv 2013/36/EU, offentliggør på årsbasis værdierne af de indikatorer, som
anvendes til at beregne deres score i overensstemmelse med den metode til identifikation, der
er omhandlet i den pågældende artikel.
g)
h)
i)
j)
k)
b)
253
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Artikel 442
Offentliggørelse af eksponeringer mod kreditrisiko og udvandingsrisiko
Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres eksponering mod kreditrisiko og
udvandingsrisiko:
a)
b)
c)
de regnskabsmæssige definitioner af "forfaldne" og "værdiforringede" fordringer
en beskrivelse af de anvendte fremgangsmåder og metoder til fastsættelse af
justeringer af specifik og generel kreditrisiko
oplysninger om værdien og kvaliteten af rentable og ikkerentable eksponeringer og
eksponeringer med henstand, herunder deres tilknyttede ændringer i akkumuleret
værdiforringelse, hensættelser og negativ dagsværdi som følge af kreditrisiko og
værdien af modtaget sikkerhed og modtagne finansielle garantier:
en aldersfordelingsanalyse af forfaldne eksponeringer
den regnskabsmæssige brutto- og nettoværdi af både misligholdte og
ikkemisligholdte eksponeringer, de akkumulerede specifikke og generelle
kreditrisikojusteringer og de akkumulerede afskrivninger af disse eksponeringer og
deres fordeling på geografiske områder og industritype
ændringer i bruttoværdien af misligholdte eksponeringer, gældsinstrumenter og
ikkebalanceførte eksponeringer, herunder i det mindste oplysninger om primo- og
ultimosaldo for disse eksponeringer, bruttoværdien af de af disse eksponeringer, der
er ført tilbage til ikkemisligholdelse eller er genstand for afskrivning, og
restløbetidsfordelingen af lån og gældsinstrumenter.
Artikel 443
Offentliggørelse af oplysninger om behæftede og ubehæftede aktiver
Institutterne offentliggør oplysninger om deres behæftede og ubehæftede aktiver. Til dette
formål anvender institutterne den regnskabsmæssige værdi pr. eksponeringsklasse fordelt på
aktivkvalitet og den samlede værdi af den regnskabsmæssige værdi, der er behæftet og
ubehæftet. Offentliggørelse af oplysninger om behæftede og ubehæftede aktiver omfatter ikke
oplysninger om likviditetsstøtte i nødsituationer ydet af ESCB-centralbanker.
Artikel 444
Offentliggørelse af oplysninger om anvendelse af standardmetoden
Institutter, der beregner deres risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II,
kapitel 2, offentliggør følgende oplysninger for hver af de eksponeringsklasser, der er nævnt i
artikel 112:
a)
b)
c)
d)
navnene på de udpegede ECAI'er og eksportkreditagenturer (ECA'er) samt årsagerne
til eventuelle ændringer af nævnte udpegninger i indberetningsperioden
eksponeringsklasserne, som de enkelte ECAI'er eller ECA'er anvendes til
en beskrivelse af proceduren for overførsel af kreditvurderinger og tildeling af
kreditvurderinger til poster uden for handelsbeholdningen
sammenhængen mellem den eksterne kreditvurdering for hvert af de udpegede
ECAI'er eller ECA'er og de risikovægte, der svarer til kreditkvalitetstrinnene i tredje
del, afsnit II, kapitel 2, under hensyntagen til, at disse oplysninger ikke skal
offentliggøres, hvis instituttet overholder den standardhenførsel, som EBA har
254
d)
e)
f)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
offentliggjort
e)
eksponeringernes værdi og eksponeringernes værdi efter kreditrisikoreduktion i
forbindelse med de forskellige kreditkvalitetstrin, som beskrives i tredje del, afsnit II,
kapitel 2, samt eksponeringer, der fratrækkes kapitalgrundlaget.
Artikel 445
Offentliggørelse af eksponeringer mod markedsrisiko efter standardmetoden
Institutter, der beregner deres kapitalgrundlagskrav i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel
1a, offentliggør det samlede kapitalkrav, kapitalkravene vedrørende målene i
følsomhedsmetoderne,
kapitalkravet
vedrørende
misligholdelsesrisiko
og
kapitalgrundlagskravene vedrørende restrisici for følgende instrumenter:
a)
finansielle instrumenter bortset fra securitiseringsinstrumenter i handelsbeholdningen
fordelt på typen af risici og en særskilt identifikation af kapitalkravet vedrørende
misligholdelsesrisiko
securitiseringsinstrumenter uden for korrelationshandelsporteføljen med særskilt
identifikation af kreditspændsrisikoen og misligholdelsesrisikoen
securitiseringsinstrumenter
i
korrelationshandelsporteføljen
identifikation af kreditspændsrisikoen og misligholdelsesrisikoen.
Artikel 446
Offentliggørelse af oplysninger om operationel risikostyring
Institutterne offentliggør oplysninger om deres operationelle risikostyring, herunder:
a)
b)
c)
de samlede tab som følge af operationel risiko i løbet af de sidste ti år med historiske
tab fordelt på år og en særskilt identifikation af tab, der overstiger 1 mio. EUR
antallet af tab, der overstiger 1 mio. EUR, de samlede størrelser af disse tab i løbet af
de seneste tre år samt de samlede beløb af de fem største tab
indikatorerne for og komponenterne af beregningen af kapitalgrundlagskravene
fordelt på relevante konjunkturindikatorer.
Artikel 447
Offentliggørelse af væsentlige målekriterier
Institutterne offentliggør følgende væsentlige målekriterier i tabelformat:
a)
sammensætningen af deres kapitalgrundlag og kapitalgrundlagskrav som beregnet i
henhold til artikel 92
med
særskilt
b)
c)
det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3
den egentlige kernekapital, som instituttet skal besidde i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a),
i direktiv 2013/36/EU, hvis det er relevant
det kombinerede bufferkrav, som institutterne skal besidde i henhold til afsnit VII, kapitel 4, i
direktiv 2013/36/EU
deres gearingsgrad som beregnet i henhold til artikel 429
gennemsnittet eller gennemsnittene for hvert kvartal i den relevante indberetningsperiode af
deres likviditetsdækningsgrad som beregnet i henhold til delegeret forordning (EU) 2015/61
baseret på månedlige tal
255
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
deres krav vedrørende stabil nettofinansiering som beregnet i henhold til artikel 428b
deres krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som beregnet i henhold til
artikel 92a and 92b og fordelt på niveauet for hver afviklingskoncern, hvis det er relevant.
Artikel 448
Offentliggørelse af eksponeringer mod renterisici i positioner, der ikke indgår i
handelsbeholdningen
1.
Fra [to år efter ændringsforordningens ikrafttræden] offentliggør institutterne
følgende kvantitative og kvalitative oplysninger om de risici, der opstår som følge af
potentielle renteændringer, der påvirker både den økonomiske værdi af et instituts
kapitalgrundlag og nettorenteindtægterne fra et instituts ikkehandelsmæssige
aktiviteter, jf. artikel 84 og artikel 98, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU:
a)
ændringerne i den økonomiske værdi af et instituts kapitalgrundlag beregnet
under de seks stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som er omhandlet i
artikel 98, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU for den indeværende og foregående
indberetningsperiode
ændringerne i nettorenteindtægterne beregnet under de seks stødscenarier i
forbindelse med tilsyn, som er omhandlet i artikel 98, stk. 5, i direktiv
2013/36/EU for den indeværende og foregående indberetningsperiode
en beskrivelse af de vigtigste modellerings- og parameterantagelser, bortset
fra de i denne artikel, stk. 2, og i artikel 98, stk. 5a, litra b), i direktiv
2013/36/EU omhandlede, der anvendes ved beregning af ændringer i den
økonomiske værdi af et instituts kapitalgrundlag og nettorenteindtægter, jf.
litra a) og b) i dette stykke
en forklaring af betydningen af de risikomål, der offentliggøres i henhold til
litra a) og b) i dette stykke, og af betydelige variationer i disse risikomål siden
den foregående indberetningsdato
beskrivelsen af, hvordan institutterne definerer, måler, begrænser og
kontrollerer renterisiciene i forbindelse med deres aktiviteter uden for
handelsbeholdningen med henblik på de kompetente myndigheders tilsyn i
henhold til artikel 84 i direktiv 2013/36/EU, herunder:
i) en beskrivelse af de specifikke risikomål, som institutterne bruger til at
evaluere ændringer i den økonomiske værdi af deres kapitalgrundlag og
nettorenteindtægter
ii) en beskrivelse af de vigtigste modellerings- og parameterantagelser, der
anvendes i institutternes interne målesystemer, som adskiller sig fra de
fælles modellerings- og parameterantagelser, der er omhandlet i artikel
98, stk. 5a, i direktiv 2013/36/EU og denne artikels stk. 2, i forbindelse
med beregningen af ændringer i den økonomiske værdi af et instituts
kapitalgrundlag og nettorenteindtægter under de seks stødscenarier i
forbindelse med tilsyn, herunder rationalet for disse forskelle
iii) en beskrivelse af de scenarier for rentestød, som institutterne anvender
256
b)
c)
d)
e)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
til at estimere disse renterisici
iv) anerkendelsen af virkningen af afdækningen af disse renterisici,
herunder interne afdækninger, der opfylder kravene i denne forordnings
artikel 106, stk. 3
v) en oversigt over, hvor ofte disse renterisici evalueres
f)
2.
en beskrivelse af de overordnede risikostyrings- og begrænsningsstrategier
for disse risici.
3.
Uanset stk. 1 finder kravene i stk. 1, litra c) og litra e), nr. i)-iv), ikke anvendelse på
institutter, der anvender standardmetoden, som er omhandlet i artikel 84, stk. 1, i
direktiv 2013/36/EU.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de fælles modellerings- og parameterantagelser, som institutter skal
anvende i deres beregning af nettorenteindtægter, jf. stk. 1, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [to år efter denne ændringsforordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 449
Offentliggørelse af eksponeringer mod securitiseringspositioner
Institutter, der beregner risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel
5, eller kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 337 eller 338, offentliggør følgende
oplysninger særskilt for aktiviteter i handelsbeholdningen og aktiviteter uden for
handelsbeholdningen:
a)
en beskrivelse af deres securitiserings- og resecuritiseringsaktiviteter, herunder deres
risikostyrings- og investeringsmål i forbindelse med disse aktiviteter, deres rolle i
securitiserings- og resecuritiseringstransaktioner og det omfang, hvori de anvender
disse transaktioner til at overføre kreditrisikoen ved de securitiserede eksponeringer
til tredjemand
den type risici, de er eksponeret mod i deres securitiserings- og
resecuritiseringsaktiviteter, efter de relevante securitiseringspositioners rangorden,
idet der skelnes mellem:
i) risiko, som beholdes i egne transaktioner
ii) risiko, der er opstået i forbindelse med transaktioner, der hidrører fra
tredjemand
c)
en beskrivelse af deres politik for anvendelse af risikoafdækning og ufinansieret
risikoafdækning for at reducere risiciene i forbindelse med ikkeafhændede
securitiserings- og resecuritiseringspositioner, herunder angivelse af vigtige
afdækningsmodparter efter relevant risikoeksponeringsart
257
b)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
d)
deres metoder til beregning af de risikovægtede eksponeringer, som de anvender i
forbindelse
med
deres
securitiseringsaktiviteter,
herunder
de
typer
securitiseringspositioner, hvortil de enkelte metoder anvendes
en liste over SSPE'er, der tilhører en af følgende kategorier med en beskrivelse af
typerne af deres balanceførte og ikkebalanceførte eksponeringer mod disse SSPE'er:
i) SSPE'er, som erhverver eksponeringer, der hidrører fra institutterne
ii) SSPE'er, som er organiseret af institutterne
iii) SSPE'er og andre juridiske enheder, til hvilke institutterne leverer
securitiseringsrelaterede tjenester som f.eks. rådgivning, tjenester
vedrørende aktiver eller forvaltningstjenester
iv) SSPE'er, der indgår i institutternes reguleringsmæssige konsolidering
e)
f)
g)
en liste over juridiske enheder, som institutterne ifølge deres oplysninger har ydet
støtte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 5
en liste over juridiske enheder, der er tilknyttet institutterne, og som investerer i
securitiseringer, der hidrører fra institutterne, eller i securitiseringspositioner, der er
udstedt af SSPE'er, der er organiseret af institutterne
et resumé af deres regnskabspolitikker for securitiseringsaktiviteter, eventuelt fordelt
på securitiserings- og resecuritiseringspositioner
navnene på de ECAI'er, der anvendes i forbindelse med securitiseringer, og de typer
af eksponeringer, som de enkelte institutter benyttes til
hvis det er relevant, en beskrivelse af den interne vurderingsmetode som omhandlet i
tredje del, afsnit II, kapitel 5, herunder strukturen i den interne vurderingsprocedure
og relationen mellem den interne vurdering og ekstern rating af det relevante ECAI
offentliggjort i henhold til litra i), kontrolmekanismerne til den interne
vurderingsprocedure og redegørelse for uafhængighed, ansvarlighed og gennemgang
af den interne vurderingsprocedure, eksponeringstyper, hvortil den interne
vurderingsprocedure anvendes, og de stressfaktorer, der benyttes til at bestemme
forbedringen af kreditkvaliteten
særskilt for positioner i og uden for handelsbeholdningen gives følgende
oplysninger:
i) regnskabsværdien af de udestående eksponeringer, som er securitiseret
af institutterne, opdelt i traditionelle og syntetiske securitiseringer og
securitiseringer, for hvilke instituttet kun fungerer som organiserende
institut. For at undgå tvivl omfatter referencen til securitiserede
eksponeringer i dette litra kun de securitiserede eksponeringer, i
relation til hvilke institutterne har overført betydelig kreditrisiko, jf.
tredje del, afsnit II, kapitel 5
ii) det samlede beløb for aktiver, der afventer securitisering
iii) værdien af securitiserede eksponeringer og indregnet gevinster eller tab
h)
i)
j)
k)
258
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
på salg i den indeværende periode
l)
følgende oplysninger særskilt for positioner i og uden for handelsbeholdningen:
i) det samlede beløb for ikkeafhændede eller erhvervede
securitiseringspositioner og de tilknyttede risikovægtede aktiver og
kapitalkrav opdelt i traditionelle og syntetiske securitiseringer og i
securitiserings- og resecuritiseringseksponeringer og yderligere opdelt i
et meningsfuldt antal risikovægt- eller kapitalkravsintervaller for hver
anvendt kapitalkravsmetode
ii) beløbet for ikkeafhændede eller erhvervede securitiseringspositioner
opdelt i traditionelle og syntetiske securitiseringer og i securitiserings-
og resecuritiseringseksponeringer, der fratrækkes kapitalgrundlaget
eller risikovægtes med 1 250 %
m)
for eksponeringer uden for handelsbeholdningen, der er securitiseret af institutterne,
beløbet for værdiforringede eller forfaldne securitiserede fordringer samt
institutternes registrerede tab i løbet af den indeværende periode begge opdelt efter
eksponeringstype.
Artikel 450
Offentliggørelse af aflønningspolitik
1.
På den måde, der er fastlagt i artikel 433a, 433b og 433c, offentliggør institutterne
følgende oplysninger om deres aflønningspolitik og -praksis for de kategorier af
medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil:
a)
oplysninger om beslutningsprocessen i forbindelse med fastlæggelsen af
aflønningspolitikken samt antallet af møder, som afholdes af det hovedorgan,
der fører tilsyn med aflønningen i løbet af regnskabsåret, herunder
oplysninger om sammensætningen af og mandatet for et eventuelt løn- og
vederlagsudvalg og om den eksterne ekspert, som er blevet konsulteret med
henblik på fastlæggelsen af aflønningspolitikken, og de relevante berørte
parters rolle
oplysninger om sammenhængen mellem løn og resultater
de vigtigste karakteristika ved aflønningssystemets opbygning, herunder
oplysninger om, hvilke kriterier der lægges til grund for resultatmålinger og
risikojusteringer, udskydelsespolitik og optjeningskriterier
forholdene mellem fast og variabel aflønning fastsat i henhold til artikel 94,
stk. 1, litra g), i direktiv36/2013.
oplysninger om, hvilke resultatkriterier der lægges til grund for tildeling af
rettigheder til aktier, optioner eller variable lønkomponenter
de vigtigste parametre og begrundelser for en eventuel ordning for variable
komponenter og andre ikkepekuniære fordele
samlede kvantitative oplysninger om aflønning opdelt efter forretningsområde
samlede kvantitative oplysninger om aflønning opdelt efter den øverste
259
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
ledelse og de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på
institutternes risikoprofil, med angivelse af følgende:
i) lønsummen i regnskabsåret, fordelt på fast løn, herunder en beskrivelse
af de faste komponenter, og variabel løn og antal modtagere
ii) den variable løns størrelse og form, fordelt på kontant udbetaling, aktier
og aktielignende instrumenter og andre typer opdelt i udbetalte og
udskudte andele
iii) størrelsen af den udskudte aflønning, der er tildelt for forudgående
optjeningsperioder opdelt i den del, der skal overdrages i regnskabsåret,
og den del, der skal overdrages i efterfølgende år
iv) størrelsen af den udskudte aflønning, der skal overdrages i
regnskabsåret, som udbetales i løbet af regnskabsåret, og som er
reduceret gennem resultatjusteringer
v) tildelingen af garanteret variabel aflønning i løbet af regnskabsåret og
antallet af modtagere af disse tildelinger
vi) fratrædelsesgodtgørelser, der er tildelt i forudgående perioder, som er
blevet udbetalt i løbet af regnskabsåret
vii) størrelsen af de fratrædelsesgodtgørelser, der er tildelt i løbet af
regnskabsåret, opdelt i udbetalte og udskudte andele, antallet af
modtagere af sådanne udbetalinger og det højeste beløb, der er udbetalt
til en enkelt person
i)
det antal personer, der er blevet aflønnet med 1 mio. EUR eller derover pr.
regnskabsår, opdelt i lønintervaller på 500 000 EUR ved lønninger på mellem
1 mio. og 5 mio. EUR og opdelt i lønintervaller på 1 mio. EUR ved lønninger
på 5 mio. EUR og derover
efter anmodning fra medlemsstaten eller den kompetente myndighed den
samlede aflønning af hvert medlem af ledelsesorganet eller den øverste
ledelse
oplysning om, hvorvidt instituttet er indrømmet en undtagelse i henhold til i
artikel 94, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU.
j)
k)
Med henblik på litra k) angiver institutter, der er indrømmet en sådan undtagelse, om
dette er på grundlag af artikel 94, stk. 3, litra a) og/eller litra b), i direktiv
2013/36/EU. De angiver også, på hvilket af aflønningsprincipperne de anvender
undtagelsen eller undtagelserne, det antal medarbejdere, der er genstand for
undtagelsen eller undtagelserne, og deres samlede aflønning opdelt i fast og variabel
aflønning.
2.
For store institutter offentliggøres også de kvantitative oplysninger om aflønningen
af institutternes samlede ledelsesorgan omhandlet i denne artikel, idet der skelnes
mellem ledende og ikkeledende medlemmer.
260
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0261.png
Institutterne skal overholde kravene i denne artikel på en måde, som svarer til deres
størrelse, interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres
aktiviteter, og som ikke berører direktiv 95/46/EF.
Artikel 451
Offentliggørelse af gearingsgraden
1.
Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres gearingsgrad som beregnet i
overensstemmelse med i artikel 429 og deres styring af risikoen for overdreven
gearing:
a)
b)
gearingsgraden og oplysninger om, hvordan institutterne har anvendt artikel
499, stk. 2 og 3
en opdeling af det samlede eksponeringsmål samt en afstemning af det
samlede eksponeringsmål med de relevante oplysninger, der er oplyst i
offentliggjorte årsregnskaber
hvis det er relevant, omsætningsposter, der ikke længere indregnes, jf. artikel
429a, stk. 1, litra h)
en beskrivelse af proceduren for styring af risikoen for overdreven gearing
en beskrivelse af de faktorer, der har haft en indflydelse på gearingsgraden i
den periode, som den offentliggjorte gearingsgrad vedrører.
c)
d)
e)
2.
Offentlige udviklingskreditinstitutter som defineret i artikel 429a, stk. 2, offentliggør
gearingsgraden uden den justering af eksponeringsmålet bag gearingsgraden, der er
fastsat i henhold til artikel 429, stk. 8.
Artikel 451a
Offentliggørelse af likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter og systemiske
investeringsselskaber
1.
2.
Kreditinstitutter og systemiske investeringsselskaber offentliggør oplysninger om
deres likviditetsdækningsgrad, net stable funding ratio og likviditetsrisikostyring i
overensstemmelse med denne artikel.
Kreditinstitutter og systemiske investeringsselskaber offentliggør følgende
oplysninger vedrørende deres likviditetsdækningsgrad som beregnet i
overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61
31
:
a)
b)
gennemsnittet eller gennemsnittene af deres likviditetsdækningsgrad baseret
på månedlige tal for hvert kvartal i den relevante indberetningsperiode
den samlede værdi, efter anvendelsen af de relevante haircuts, af likvide
aktiver af høj kvalitet, der er medtaget i likviditetsbufferen i henhold til afsnit
II i delegeret forordning (EU) 2015/61, og en beskrivelse af denne
31
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for
kreditinstitutter (EUT L 11 af 17.1.2015, s. 1).
261
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
likviditetsbuffers sammensætning
c)
en oversigt over udgående pengestrømme, indgående pengestrømme og
udgående nettopengestrømme beregnet i overensstemmelse med afsnit III i
delegeret forordning (EU) 2015/61.
3.
Kreditinstitutter og systemiske investeringsselskaber offentliggør følgende
oplysninger vedrørende deres net stable funding ratio som beregnet i
overensstemmelse med del seks, afsnit IV, i denne forordning:
a)
kvartalsvise tal for deres net stable funding ratio beregnet i overensstemmelse
med sjette del, afsnit IV, kapitel 2, i denne forordning for hvert kvartal i den
relevante indberetningsperiode
en oversigt over den krævede stabile finansiering beregnet
overensstemmelse med sjette del, afsnit IV, kapitel 4, i denne forordning
i
b)
c)
4.
en oversigt over den tilgængelige stabile finansiering beregnet i
overensstemmelse med sjette del, afsnit IV, kapitel 3, i denne forordning.
Kreditinstitutter og systemiske investeringsselskaber offentliggør de ordninger,
systemer, procedurer og strategier, de har indført med henblik på at identificere,
måle, styre og overvåge likviditetsrisici, jf. artikel 86 i direktiv 2013/36/EU.
262
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
AFSNIT III
KVALIFICERENDE KRAV FOR ANVENDELSE AF
SÆRLIGE INSTRUMENTER ELLER METODER
Artikel 452
Offentliggørelse af anvendelsen af IRB-metoden for kreditrisiko
1.
Institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter den interne
ratingbaserede metode (IRB-metoden) for kreditrisiko, offentliggør følgende
oplysninger:
a)
b)
den kompetente myndigheds
overgangsbestemmelser
accept
af
metoden
eller
godkendte
for hver eksponeringsklasse omhandlet i artikel 147 andelen af den samlede
eksponeringsværdi af hver eksponeringsklasse, der er omfattet af
standardmetoden, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 2, eller af IRB-metoden, jf.
tredje del, afsnit II, kapitel 3, samt den del af hver eksponeringsklasse, der er
omfattet af en roll-out-plan. Hvis institutterne har fået tilladelse til at anvende
deres egne LGD'er og konverteringsfaktorer til beregning af de risikovægtede
eksponeringsværdier, offentliggør de særskilt den andel af den samlede
eksponeringsværdi inden for hver eksponeringsklasse, der er omfattet af
denne tilladelse. Med henblik på dette litra anvender institutterne
eksponeringsværdien som defineret i artikel 166
en forklaring på og en gennemgang af:
i) strukturen og proceduren i systemet med interne ratings, de væsentlige
karakteristika for de godkendte modeller og forholdet mellem interne
og eksterne ratings
ii) institutternes brug af interne estimater til andre formål end beregning af
de risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel
3
iii) proceduren for forvaltning
kreditrisikoreduktion
og
anerkendelse
af
systemer
til
c)
iv) rollen for de funktioner, der er involveret i udvikling, godkendelse og
efterfølgende ændring af kreditrisikomodellerne
v) omfanget af og
kreditrisikomodeller
d)
hovedindholdet
i
indberetning
vedrørende
følgende oplysninger vedrørende hver eksponeringsklasse omhandlet i artikel
147, hvis det er relevant:
i) deres balanceførte eksponeringsværdier
ii) deres ikkebalanceførte eksponeringsværdier før og efter anvendelse af
263
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
den relevante konverteringsfaktor
iii) deres balanceførte og ikkebalanceførte eksponeringsværdier efter
anvendelse af den relevante kreditrisikoreduktion
iv) hvis institutterne har fået tilladelse til at anvende deres egne LGD'er og
konverteringsfaktorer
til
beregning
af
de
risikovægtede
eksponeringsværdier, de eksponeringsværdier, der er nævnt i nr. i), ii)
og iii), og som er omfattet af denne tilladelse
e)
en beskrivelse af alle modelparametre eller input, der er relevante for
forståelsen af risikovægtningen for et tilstrækkeligt repræsentativt antal
låntagerklasser
en beskrivelse af de faktorer, der har påvirket tabserfaringer i den
forudgående indberetningsperiode
institutternes estimater i forhold til de faktiske resultater over en længere
periode med særskilt oplysning af følgende:
i) estimerede tab i forhold til faktiske tab i hver eksponeringsklasse opdelt
i misligholdte og ikkemisligholdte eksponeringer med relevante
oplysninger om den observationsperiode, der er anvendt til backtesting,
og de målekriterier, der er anvendt til at bestemme de faktiske tab. De
oplysninger, der er omhandlet i dette litra, fremlægges for hver af de
kategorier af detaileksponeringer, der er omhandlet i stk. 2, litra d),
over en periode, der er tilstrækkeligt lang til at muliggøre en
meningsfyldt vurdering af procedurerne for intern rating for de enkelte
eksponeringskategorier
ii) estimeret PD i forhold til den faktiske misligholdelsesprocent for hver
eksponeringsklasse med særskilt angivelse af PD-intervallet, det
gennemsnitlige PD, antallet af låntagere ved udgangen af den
forudgående indberetningsperiode og indberetningsperioden, antallet af
låntagere i restance, herunder låntagere i ny restance, og den årlige
gennemsnitlige historiske misligholdelsesprocent
iii) for institutter, der anvender deres egne estimater af LGD'er eller
konverteringsfaktorer, resultaterne af LGD og konverteringsfaktoren i
forhold til de estimater, der er anført i oplysningerne om den
kvantitative risikovurdering i henhold til denne artikel.
2.
De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra c), gives særskilt for følgende
eksponeringsklasser:
a)
b)
c)
centralregeringer og centralbanker
institutter
virksomheder, herunder SMV'er, specialiserede udlån og erhvervede
fordringer på virksomheder
f)
g)
264
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
d)
e)
detaileksponeringer for hver af de eksponeringskategorier, som de forskellige
korrelationer i artikel 154, stk. 1-4, svarer til og
aktier.
Artikel 453
Offentliggørelse af anvendelsen af kreditrisikoreduktionsteknikker
Institutter, der anvender kreditrisikoreduktionsteknikker, offentliggør følgende oplysninger:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
politikker og procedurer for balanceført og ikkebalanceført netting samt en angivelse
af, i hvilken udstrækning institutterne benytter sig af balanceført netting og netting
evaluering og styring af gyldig sikkerhedsstillelse
en beskrivelse af hovedkategorierne af sikkerhedsstillelse, som instituttet modtager
for garantier og kreditderivater, der anvendes som kreditrisikoafdækning,
hovedtyperne af garant- og kreditderivatmodparter og deres kreditværdighed
den anvendte kreditrisikoafdækning og en analyse af en koncentration, der kan
hindre kreditrisikoafdækningens effektivitet
for institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter
standardmetoden eller IRB-metoden, den samlede eksponeringsværdi, som ikke er
omfattet af anerkendt kreditrisikoafdækning, og den samlede eksponeringsværdi,
som er omfattet af anerkendt kreditrisikoafdækning efter anvendelse af
volatilitetsjusteringer. De oplysninger, der er omhandlet i dette litra, offentliggøres
særskilt for hver eksponeringsklasse og for hver af de metoder vedrørende
aktieeksponeringsklassen omhandlet i artikel 155
for institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter
standardmetoden eller IRB-metoden, den sikrede værdi af eksponeringer, som er
omfattet af anerkendt kreditrisikoafdækning. De oplysninger, der er omhandlet i
dette litra, offentliggøres særskilt for hver eksponeringsklasse
den tilsvarende konverteringsfaktor og den kreditrisikoreduktion, der er forbundet
med eksponeringen, og anvendelsen af kreditrisikoreduktionsteknikker med og uden
substitutionsvirkning
for institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter
standardmetoden, den risikovægtede eksponeringsværdi og forholdet mellem denne
risikovægtede eksponeringsværdi og eksponeringsværdien efter anvendelse af den
tilsvarende konverteringsfaktor og kreditrisikoreduktion, der er forbundet med
eksponeringen. De oplysninger, der er omhandlet i dette litra, offentliggøres særskilt
for hver eksponeringsklasse
for institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter IRB-metoden,
den risikovægtede eksponeringsværdi før og efter indregning af kreditderivaters
kreditrisikoreducerende virkning. Hvis institutterne har fået tilladelse til at anvende
deres egne LGD'er og konverteringsfaktorer til beregning af de risikovægtede
eksponeringsværdier, offentliggør de særskilt de oplysninger, der er omhandlet i
dette litra for de eksponeringsklasser, der er omfattet af denne tilladelse.
g)
h)
i)
j)
265
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Artikel 454
Offentliggørelse af anvendelsen af de avancerede målemetoder på operationel risiko
Institutter, der anvender de i artikel 321-324 beskrevne avancerede metoder til beregning af
deres kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko, offentliggør en beskrivelse af deres
brug af forsikringer og andre risikooverførselsmekanismer med henblik på at reducere denne
risiko.
Artikel 455
Anvendelse af interne modeller for markedsrisiko
1.
Institutter, der i henhold til artikel 325ba har fået tilladelse af deres kompetente
myndighed til at anvende deres interne modeller til at beregne deres
kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko, offentliggør anvendelsesområdet,
de vigtigste karakteristika og vigtigste modelberegningskriterier for de forskellige
interne modeller, som de anvender til at beregne risikoeksponeringsværdierne for de
modeller, de primært anvender på konsolideret niveau i overensstemmelse med første
del, afsnit II. Disse institutter forklarer, i hvilket omfang disse interne modeller
repræsenterer alle de modeller, der anvendes på konsolideret niveau.
Hvis det er relevant i henhold til artikel 104b, offentliggør institutterne følgende
oplysninger særskilt for de primære handelsenheder og samlet for de øvrige
handelsenheder:
a)
den højeste, laveste og gennemsnitlige værdi i indberetningsperioden for
følgende poster:
i) værdien for ubegrænset forventet mangel, jf. artikel 325ba, stk. 2, litra
a)
ii) de kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici, som ville blive
beregnet i overensstemmelse med kapitel 1a i dette afsnit, hvis
institutterne ikke var blevet indrømmet tilladelse til at anvende deres
interne modeller for den relevante handelsenhed, jf. artikel 325ba, stk.
2, litra b)
b)
for modellerne for forventet mangel:
i) antallet af backtesting-overskridelser i de sidste 250 bankdage
ii) antallet af overtrædelser af fordeling af overskud og tab i de sidste 12
måneder.
3.
Institutterne offentliggør særskilt følgende elementer af kapitalgrundlagskravene, jf.
artikel 325bb: :
a)
b)
værdien for ubegrænset forventet mangel for de seneste risikomål og
gennemsnittet af de foregående 12 ugers risikomål for hver af følgende:
i) risikoværdien for forventet mangel
266
2.
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
ii) den stressscenariebaserede
risikofaktorer
risikoværdi
for
ikkemodellerbare
iii) kapitalgrundlagskravet for misligholdelsesrisiko
iv) subtotalen af målene i nr. i), ii) og iii) i gennemsnittet over 12 uger,
inkl. den gældende multiplikator
v) det samlede kapitalkrav."
117)
I artikel 456 tilføjes som litra k):
"k) ændringer af oplysningskravene i ottende del, afsnit II og III, med henblik på at
tage højde for udvikling eller ændring af internationale standarder vedrørende
offentliggørelse."
118)
Artikel 460 ændres således:
a)
Stk. 1 affattes således:
"1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at præcisere det i artikel 412, stk.
1, fastsatte generelle krav. Den delegerede retsakt, der vedtages i medfør af
nærværende stykke, baseres på de poster, der skal indberettes i henhold til sjette del,
afsnit II og bilag III, og det præciseres, under hvilke omstændigheder de kompetente
myndigheder skal pålægge institutter specifikke niveauer for ind- og udgående
pengestrømme for at tage højde for de specifikke risici, som de er eksponeret mod,
og tærsklerne i stk. 2 skal respekteres.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at ændre eller erstatte delegeret
forordning (EU) 2015/61 med hensyn til anvendelsen af artikel 8, stk. 3, samt artikel
411, 412, 413, 416, 419, 422, 425, 428a, 428f, 428g, 428k-428n, 428p, 428r, 428s,
428t, 428v-428ad, 428af, 428ag og 451a i denne forordning."
b)
Følgende tilføjes som stk. 3:
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at ændre listen over produkter
eller tjenesteydelser i artikel 428f, stk. 2, hvis den skønner, at aktiver og passiver, der
direkte er forbundet med andre produkter eller tjenesteydelser, opfylder betingelserne
i artikel 428f, stk. 1.
Kommissionen vedtager den i første afsnit omhandlede retsakt senest [tre år efter
datoen for anvendelsen af net stable funding ratio, jf. sjette del, afsnit IV]."
119)
Følgende indsættes som artikel 473a efter artikel 473:
"Artikel 473a
Indførelse af IFRS 9
1.
Indtil den [datoen for anvendelsen af denne artikel + fem år] kan institutter, der
udarbejder deres regnskaber i overensstemmelse med de internationale
regnskabsstandarder i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i artikel
267
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0268.png
2.
6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002, til deres egentlige kernekapital lægge den
værdi, der er beregnet i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 multipliceret
med den gældende faktor fastlagt i stk. 3.
Den værdi, der er omhandlet i stk. 1, beregnes som de forventede kredittab over 12
måneder fastsat i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i Kommissionens forordning
(EU) nr. …. /2016(
32
) og et beløb for hensættelsen til tab for finansielle instrumenter
svarende til de forventede kredittab i løbetiden fastsat i overensstemmelse med afsnit
5.5.3 i Kommissionens forordning (EU) nr. …. /2016.
Ved beregningen af beløbet omhandlet i stk. 1 finder følgende faktorer anvendelse:
a)
b)
c)
d)
e)
1 i perioden fra [anvendelsesdatoen for denne artikel] til [anvendelsesdatoen
for denne artikel + et år - en dag]
0,8 i perioden fra [anvendelsesdatoen for denne artikel + et år] til
[anvendelsesdatoen for denne artikel + to år - en dag]
0,6 i perioden fra [anvendelsesdatoen for denne artikel + to år] til
[anvendelsesdatoen for denne artikel + tre år - en dag]
0,4 i perioden fra [anvendelsesdatoen for denne artikel + tre år] til
[anvendelsesdatoen for denne artikel + fire år - en dag]
0,2 i perioden fra [anvendelsesdatoen for denne artikel + fire år] til
[anvendelsesdatoen for denne artikel + fem år - en dag].
3.
Institutterne medtager i deres offentliggørelse af kapitalgrundlag det beløb, der føjes
til deres egentlige kernekapital i overensstemmelse med stk. 1."
120)
Artikel 493 ændres således:
a)
Stk. 1, første punktum, affattes således:
"Bestemmelserne om store eksponeringer i artikel 387-403 finder ikke anvendelse på
investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde
investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de finansielle
instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 11, i bilag I til direktiv
2014/65/EU, og som ikke var omfattet af Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993
om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer den 31. december 2006."
b)
Som stk. 4 og 5 indsættes:
"4. Uanset artikel 395 kan de kompetente myndigheder tillade, at institutterne
pådrager sig en af de eksponeringer, der er omhandlet i artikel 400, stk. 1, litra a), c),
d) og e), angivet og finansieret i en medlemsstats valuta op til følgende værdier efter
indregning af kreditrisikoreduktionen i henhold til artikel 399-403:
a)
100 % of instituttets kernekapital indtil den 31. december 2018
32
Kommissionens forordning (EU) nr. …./2016 af ... …… 2016 om vedtagelse af visse internationale
regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1606/2002 (EUT L ……, s. ).
268
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
b)
c)
75 % of instituttets kernekapital indtil den 31. december 2019
50 % of instituttets kernekapital indtil den 31. december 2020.
5. Eksponeringer omhandlet i artikel 400, stk. 1, litra a), c), d) og e), angivet og
finansieret i en medlemsstats valuta, som institutterne pådrager sig inden den 22.
november 2016, fritages for anvendelsen af artikel 395."
121)
Artikel 494 affattes således:
"Artikel 494
Overgangsbestemmelser – krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
1.
Uanset artikel 92a skal institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er
globale systemisk vigtige institutter eller er en del af et globalt systemisk vigtigt
institut, fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2021 til enhver tid overholde
følgende krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver:
a)
en risikobaseret sats på 16 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag
og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede
risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4
en ikkerisikobaseret sats på 6 %, som repræsenterer instituttets
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel
af det samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 429, stk. 4.
b)
2.
Uanset artikel 72b, stk. 3, skal det omfang, hvori nedskrivningsrelevante
passivinstrumenter omhandlet i artikel 72b, stk. 3, kan medtages i
nedskrivningsrelevante passivposter, fra den 1. januar 2019 til den 31. december
2021 være 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til
artikel 92, stk. 3 og 4."
122)
Følgende indsættes som artikel 494a efter artikel 494:
"Artikel 494a
Videreførelse af udstedelser gennem SPE'er
1.
Uanset artikel 52 anses kapitalinstrumenter, som ikke er udstedt direkte af et institut,
kun for at være hybride kernekapitalinstrumenter indtil den 31. december 2021,
såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
c)
betingelserne i artikel 52, stk. 1, bortset fra betingelsen om, at instrumenter
skal udstedes direkte af instituttet
instrumenterne er udstedt af en enhed, som indgår i konsolideringen efter
bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2
provenuet er umiddelbart til rådighed for instituttet uden begrænsning og i en
form, som opfylder betingelserne i dette stykke.
2.
Uanset artikel 63 anses kapitalinstrumenter, som ikke er udstedt direkte af et institut,
eller efterstillede lån, som ikke er optaget direkte af et institut, kun for at være
269
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0270.png
supplerende kapitalinstrumenter indtil den 31. december 2021, såfremt alle følgende
betingelser er opfyldt:
a)
b)
c)
123)
betingelserne i artikel 63, stk. 1, bortset fra betingelsen om, at instrumenter
skal udstedes direkte af instituttet
instrumenterne er udstedt eller de efterstillede lån er optaget af en enhed, som
indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2
provenuet er umiddelbart til rådighed for instituttet uden begrænsning og i en
form, som opfylder betingelserne i dette stykke."
"Artikel 497
Kapitalgrundlagskrav for eksponeringer mod CCP'er
1.
Hvis en tredjelands-CCP anmoder om anerkendelse i henhold til artikel 25 i
forordning (EU) nr. 648/2012, kan institutterne anse denne CCP for at være en
QCCP fra den dato, hvor den indgav sin ansøgning om anerkendelse til ESMA, og
indtil en af følgende datoer:
a)
hvis Kommissionen allerede har vedtaget en gennemførelsesretsakt, jf. artikel
25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012, vedrørende det tredjeland, hvor
CCP'en er etableret, og denne retsakt er trådt i kraft: to år efter datoen for
indgivelsen af ansøgningen
hvis Kommissionen endnu ikke har vedtaget en gennemførelsesretsakt, jf.
artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012, vedrørende det tredjeland,
hvor CCP'en er etableret, eller hvis denne retsakt endnu ikke er trådt i kraft:
den tidligste af følgende to datoer
i) to år efter gennemførelsesretsaktens ikrafttræden
ii) fem år efter datoen for indgivelsen af ansøgningen.
2.
Indtil udløbet af den frist, der er fastsat i stk. 1, og såfremt en CCP omhandlet i
nævnte stykke ikke har en misligholdelsesfond, og den ikke har et bindende
arrangement med clearingmedlemmerne, som gør det muligt for den at anvende hele
eller en del af initialmargenen, som den har modtaget fra clearingmedlemmerne, som
om der var tale om indbetalte bidrag, erstatter instituttet formlen til beregning af
kapitalgrundlagskravet (K
i
) i artikel 308, stk. 2, med følgende:
K
CM
i
= max {K
CCP
∙
hvor:
i
IM
i
IM
= indekset for clearingmedlemmet
= den initialmargen, som clearingmedlemmet i posterer til CCP'en
= den samlede initialmargen meddelt instituttet af CCP'en i henhold til artikel
270
IM
i
; 8% ∙ 2% ∙ IM
i
}
DF
CCP
+ IM
Artikel 497 affattes således:
b)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
1715302_0271.png
89, stk. 5a, i forordning (EU) nr. 648/2012."
124)
Artikel 498, stk. 1, første afsnit, affattes således:
"Bestemmelserne om kapitalgrundlagskrav i denne forordning finder ikke anvendelse
på investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde
investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de finansielle
instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9, 10 og 11, i bilag I til direktiv
2014/65/EU, og som ikke var omfattet af direktiv 93/22/EØF den 31. december
2006."
125)
126)
Artikel 499, stk. 3, udgår.
Artikel 501 affattes således:
"Artikel 501
Justering af SMV-eksponeringer
1.
Risikovægtede eksponeringsværdier for eksponeringer mod SMV'er justeres efter
følgende formel:
viii)
hvis E' <= EUR 1 500 000, RW* = RW
∙
0,7612
ix) hvis E' > EUR 1 500 000, RW* = min {RW EUR 1 500 000}
∙
0,7612 + max
{0; RW – 1 500 000}
∙
0,85
hvor:
RW* =
SMV
justeret risikovægtet eksponeringsværdi for en eksponering mod en
E'
=
den samlede gæld til instituttet, moderselskaber og datterselskaber,
herunder misligholdt eksponering, for låntagerkunden eller gruppen af forbundne
kunder, men eksklusive fordringer eller eventualfordringer sikret ved pant i
beboelsesejendom
RW =
risikovægtet eksponeringsværdi for en eksponering mod en SMV
beregnet i overensstemmelse med anden del, afsnit II, og denne artikel.
2.
Ved anvendelsen af denne artikel:
a)
medregnes eksponeringen mod en SMV enten i detail- eller i
erhvervseksponeringsklassen eller i klassen sikret ved pant i fast ejendom.
Eksponeringer ved misligholdelse udelukkes
defineres SMV defineret i overensstemmelse med Kommissionens henstilling
2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og
mellemstore virksomheder
33
. Blandt de kriterier, der er opstillet i artikel 2 i
bilaget til nævnte henstilling, tages der kun hensyn til den årlige omsætning."
b)
127)
Følgende artikel 501a, 501b og 501c indsættes:
"Artikel 501a
Justering af kapitalkrav i relation til kreditrisiko for eksponeringer mod enheder, der driver
33
EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.
271
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
eller finansierer fysiske anlæg eller faciliteter, systemer og netværk, der yder eller støtter
grundlæggende offentlige tjenester
1.
Kapitalkrav i relation til kreditrisiko beregnet i overensstemmelse med tredje del,
afsnit II, multipliceres med en faktor på 0,75, såfremt eksponeringen opfylder alle
følgende kriterier:
a)
eksponeringen er medregnet i erhvervsaktivklassen eller klassen for
specialiserede långivningseksponeringer med udelukkelse af eksponeringer
ved misligholdelse
eksponeringen er mod en enhed, der blev etableret specifikt med det formål at
finansiere eller drive fysiske anlæg eller faciliteter, systemer og netværk, der
yder eller støtter grundlæggende offentlige tjenester
den primære kilde til tilbagebetaling af forpligtelsen er indkomsten fra de
finansierede aktiver og ikke en bredere erhvervsmæssig virksomheds separate
tilbagebetalingsevne
låntageren kan opfylde sine finansielle forpligtelser selv i situationer med
alvorlig stress, som er relevant for projektrisikoen
de pengestrømme, som låntageren genererer, er forudsigelige og dækker alle
fremtidige afdrag i lånets løbetid
refinansieringsrisikoen for eksponeringen er lav eller tilstrækkeligt reduceret
kontrakter sikrer långivere en høj beskyttelse, herunder følgende:
i) hvis låntageren indtægter ikke er finansieret af betalinger fra et stort
antal brugere, omfatter kontrakterne bestemmelser, der effektivt
beskytter långiverne mod tab, der opstår, hvis den part, som accepterer
at købe de varer eller tjenesteydelser, som låntageren udbyder, bringer
projektet til ophør
ii) låntageren har tilstrækkelige reserver, der er fuldt finansieret med
likvider eller andre finansielle ordninger med garantistillere med god
bedømmelse, til at dække kravene til beredskabsfinansiering og
arbejdskapital i levetiden for de aktiver, der er omhandlet i litra b), i
dette stykke
iii) långiverne har en betydelig kontrol over aktiverne og den indkomst,
som låntageren genererer
iv) långiverne har i det omfang, der er tilladt i henhold til gældende lov,
sikkerhed i aktiver og kontrakter, som er kritiske for
infrastrukturvirksomheden, eller har alternative muligheder for at sikre
deres position
v) egenkapital pantsættes til långivere, så de kan overtage kontrollen med
egenkapitalen ved misligholdelse
vi) der er begrænsninger for anvendelsen af nettolikviditeten fra driften
272
b)
c)
d)
e)
f)
g)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
efter obligatoriske betalinger til andre formål end gældsafvikling
vii) der er kontraktmæssige begrænsninger på låntagerens muligheder for at
udføre aktiviteter, der kan skade långiverne, og det betyder bl.a., at der
ikke kan ydes nye lån uden de eksisterende långiveres tilladelse
h)
i)
forpligtelsen har forrang frem for alle andre fordringer end lovbestemte
fordringer og derivatmodparters fordringer
hvis låntageren er i opbygningsfasen, skal følgende kriterier være opfyldt af
kapitalinvestoren, eller hvis der er tale om mere end én kapitalinvestor, skal
følgende kriterier være opfyldt af gruppen af kapitalinvestorer set under ét:
i) kapitalinvestorerne
har
tidligere
med
succes
styret
infrastrukturprojekter, har den finansielle styrke og besidder den
relevante ekspertise
ii) der er lav risiko for, at kapitalinvestorerne misligholder deres
forpligtelser, eller der er lav risiko for, at låntageren lider betydelige tab
på grund af kapitalinvestorernes misligholdelse
iii) der er hensigtsmæssige ordninger, som tilpasser kapitalinvestorernes
interesse til långivernes interesser
j)
låntageren har indført mekanismer, der sikrer, at projektet gennemføres i
overensstemmelse med de specifikationer, det budget eller den dato for
afslutning, der er aftalt, herunder stærke garantier for gennemførelse
hvis driftsrisikoen er betydelig, styres den forsvarligt
låntageren anvender gennemprøvet teknologi og design
alle nødvendige tilladelser og godkendelser er blevet indhentet
låntagerne anvender kun derivater til at reducere risici.
k)
l)
m)
n)
2.
Med henblik på stk. 1, litra e), anses de genererede pengestrømme ikke for
forudsigelige, medmindre en betydelig del af indtægterne opfylder følgende
betingelser:
a)
et af følgende kriterier er opfyldt:
i) indtægterne er baseret på tilgængelighed
ii) indtægterne er underlagt afkastregulering
iii) indtægterne er underlagt en take-or-pay-kontrakt
iv) output eller anvendelse og pris opfylder hver især ét af følgende
kriterier:
–
–
det eller de er reguleret/regulerede
det eller de er kontraktmæssigt fastsat
273
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
–
b)
det eller de er tilstrækkeligt forudsigeligt/forudsigelige som følge af
en lav efterspørgselsrisiko
hvis låntagers indtægter ikke finansieres via betaling fra et stort antal brugere,
skal den part, der indvilliger i at købe de varer eller tjenester, som låntageren
leverer, være én af følgende:
i) en centralregering eller en regional eller lokal myndighed
ii) en offentlig enhed med en ECAI-kreditkvalitetsvurdering på mindst 3
iii) en virksomhedsenhed med en ECAI-kreditkvalitetsvurdering på mindst
3
iv) en enhed, der kan erstattes af en anden, uden væsentlige ændringer i
indtægtsniveauet eller tidsplanen for indtægterne.
3.
4.
Institutterne indberetter den samlede værdi af eksponeringer mod
infrastrukturprojektenheder beregnet i overensstemmelse med denne artikel hver
sjette måned til de kompetente myndigheder.
Kommissionen aflægger senest [tre år efter ikrafttræden] rapport om virkningen af de
kapitalgrundlagskrav,
der
er
omhandlet
i
denne
forordning,
på
infrastrukturprojektenheder og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne
rapport, ledsaget, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsforslag.
Ved anvendelse af stk. 4 aflægger EBA rapport til Kommissionen om følgende:
a)
en analyse af udviklingen af tendenser og betingelser på markedet for
infrastrukturlångivning og projektfinansiering i løbet af den i stk. 4 nævnte
periode
en analyse af det effektive risikoniveau for enheder omhandlet i stk. 1, litra
b), over en fuld økonomisk cyklus
overensstemmelsen mellem de kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i
denne forordning, og resultaterne af analysen, jf. litra a) og b).
Artikel 501b
Kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici
5.
b)
c)
1.
2.
Indtil den [anvendelsesdato + tre år] skal institutter, der anvender de metoder, der er
beskrevet i tredje del, afsnit IV, kapitel 1a og 1b, til at beregne
kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici, multiplicere deres
kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici beregnet efter disse metoder med en
faktor på 65 %.
EBA overvåger, om niveauet af kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici
beregnet efter de metoder, der er beskrevet i tredje del, afsnit IV, kapitel 1a og 1b, af
institutter i Unionen er hensigtsmæssigt og meddeler Kommissionen, om det er
274
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
muligt at ændre kalibreringen af disse metoder, senest den [anvendelsesdato + to år].
Denne rapport omhandler i det mindste:
a)
for de mest almindelige finansielle instrumenter, som indgår i
handelsbeholdningen for institutter i Unionen, om niveauet af
kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici beregnet af institutterne efter
den metode, der er beskrevet i tredje del, afsnit IV, kapitel 1a, er for højt
sammenlignet med kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici
beregnet af institutterne efter den metode, som er beskrevet i artikel 325, stk.
1, litra a)
for de mest almindelige finansielle instrumenter, som indgår i
handelsbeholdningen for institutter i Unionen, om niveauet af
kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici beregnet af institutterne efter
den metode, der er beskrevet i tredje del, afsnit IV, kapitel 3, er for højt
sammenlignet med kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici
beregnet af institutterne efter den metode, som er beskrevet i tredje del, afsnit
IV, kapitel 7
for de mest almindelige finansielle instrumenter, som indgår i
handelsbeholdningen for institutter i Unionen, om niveauet af
kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici beregnet af institutterne efter
den metode, der er beskrevet i tredje del, afsnit IV, kapitel 2, er for højt
sammenlignet med kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici
beregnet af institutterne efter den metode, som er beskrevet i tredje del, afsnit
IV, kapitel 3.
b)
c)
3.
4.
Senest tre år efter anvendelsesdatoen for de metoder, der er beskrevet i tredje del,
afsnit IV, kapitel 1a og 1b, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage en
delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 462 i denne forordning med henblik
på at forlænge anvendelsen af den behandling, der er omhandlet i stk. 1, eller ændre
den faktor, der er omhandlet i nævnte stykke, hvis den skønner det hensigtsmæssigt
og under hensyntagen til rapporten, jf. stk. 2, internationale reguleringsmæssige tiltag
og de særlige forhold på finans- og kapitalmarkederne i Unionen.
Hvis en delegeret retsakt som omhandlet i det foregående stykke ikke vedtages inden
den fastsatte frist, finder behandlingen, jf. stk. 1, ikke længere anvendelse.
Artikel 501c
Undtagelse for andre investeringsselskaber end systemiske investeringsselskaber
Investeringsselskaber, som ikke er systemiske investeringsselskaber, jf. artikel 4, stk. 1, nr.
139), kan fortsat anvende denne forordnings bestemmelser, som de var gældende den [dagen
før ændringsforordningens ikrafttræden], såfremt disse investeringsselskaber meddeler den
relevante kompetente myndighed, at de har til hensigt at anvende denne artikel, senest den
[fast dato inden anvendelsen].
275
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
Artikel 501d
Undtagelse fra indberetningspligt
Uanset artikel 99, 100, 101, 394, 415 og 430 kan institutterne i perioden mellem denne
forordnings anvendelsesdato og datoen for den første indberetning anført i de tekniske
standarder omhandlet i disse artikler vælge ikke at indberette oplysninger i det format, der er
anført i skemaerne i gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014, hvis disse skemaer ikke er
blevet ajourført i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning."
128)
Artikel 507 affattes således:
"Artikel 507
Store eksponeringer
EBA overvåger anvendelsen af undtagelserne, jf. artikel 390, stk. 6, og artikel 400, stk. 1 og
2, og forelægger senest den [et år efter ændringsforordningens ikrafttræden] Kommissionen
en rapport om den kvantitative virkning, som fjernelsen af disse undtagelser eller indførelsen
af en grænse for deres anvendelse ville have. I denne rapport vurderes navnlig følgende for
hver undtagelse omhandlet i disse artikler:
a)
b)
c)
129)
det antal store eksponeringer, der er omfattet af undtagelse i hver medlemsstat
det antal institutter, der benytter undtagelsen i hver medlemsstat
den samlede værdi af eksponeringer, der er omfattet af undtagelse i hver
medlemsstat."
I artikel 510 indsættes som stk. 4-7:
"4. EBA overvåger den stabile finansiering, som kræves for at dække
finansieringsrisikoen i forbindelse med de derivatkontrakter, der er anført i bilag II,
og kreditderivater inden for den etårige tidshorisont for net stable funding ratio,
navnlig den fremtidige finansieringsrisiko for disse kontrakter omhandlet i artikel
428u, stk. 2, og artikel 428x, stk. 2-4, og aflægger rapport til Kommissionen om
muligheden for at træffe en mere risikofølsom foranstaltning, senest den [to år efter
datoen for anvendelsen af net stable funding ratio, jf. sjette del, afsnit IV]. Denne
rapport omhandler i det mindste:
a)
hvorvidt det er tilstrækkeligt at anvende standardmetoden til måling af
modpartskreditrisikoeksponeringer, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling
3, eller elementer deraf med henblik på at beregne den fremtidige
finansieringsrisiko for derivatkontrakter
muligheden for at skelne mellem derivatkontrakter med og uden margen
muligheden for at fjerne eller erstattet kravet i artikel 428u, stk. 2, og artikel
428x, stk. 2 -4
muligheden for mere bredt at ændre behandlingen af derivatkontrakter i
forbindelse med beregningen af net stable funding ratio, jf. artikel 428d,
artikel 428k, stk. 3, artikel 428u, stk. 2, artikel 428x, stk. 2-4, artikel 428af,
litra a) og b), og artikel 428ag, stk. 3, for bedre at opfange den
finansieringsrisiko, der er forbundet med disse kontrakter, inden for den
etårige tidshorisont for net stable funding ratio
virkningen af de foreslåede ændringer på det beløb af stabil finansiering, der
276
b)
c)
d)
e)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
kræves i forbindelse med institutternes derivatkontrakter.
5.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at ændre behandlingen af
derivatkontrakter anført i bilag II og kreditderivater med henblik på beregningen af
net stable funding ratio, jf. sjette del, afsnit IV, hvis den skønner det hensigtsmæssigt
i lyset af virkningen af den eksisterende behandling på institutternes net stable
funding ratio, og med henblik på i højere grad at tage hensyn til den
finansieringsrisiko, der er forbundet med disse transaktioner, inden for den etårige
tidshorisont for net stable funding ratio. Kommissionen tager i denne forbindelse
hensyn til rapporten omhandlet stk. 4, internationale standarder, der eventuelt
udvikles af internationale fora, og forskelligheden inden for banksektoren i Unionen.
Kommissionen vedtager den i første afsnit omhandlede retsakt senest [tre år efter
datoen for anvendelsen af net stable funding ratio, jf. sjette del, afsnit IV].
Hvis en delegeret retsakt som omhandlet i første afsnit ikke vedtages, eller
Kommissionen ikke bekræfter nøjagtigheden af behandlingen af derivatkontrakter
anført i bilag II og kreditderivater med henblik på beregningen af net stable funding
ratio senest den [tre år efter datoen for anvendelsen af net stable funding ratio, jf.
sjette del, afsnit IV], finder kravet i denne forordnings artikel 428x, stk. 2,
anvendelse på alle institutter, alle derivatkontrakter anført i bilag II og kreditderivater
uanset deres karakteristika, og bestemmelserne i artikel 428u, stk. 2, og artikel 428x,
stk. 3 og 4, finder ikke længere anvendelse.
6.
EBA overvåger den stabile finansiering, som kræves for at dække
finansieringsrisikoen i forbindelse med sikrede udlånstransaktioner og
kapitalmarkedstransaktioner, herunder aktiver, der modtages eller leveres i disse
transaktioner, og i forbindelse med usikrede transaktioner med en restløbetid på
under seks måneder med finansielle kunder, og aflægger rapport til Kommissionen
om, hvorvidt denne behandling er hensigtsmæssig, senest den [to år efter datoen for
anvendelsen af net stable funding ratio, jf. sjette del, afsnit IV]. Denne rapport
omhandler i det mindste:
a)
muligheden for at anvende højere eller lavere faktorer for stabil finansiering
på sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner med
finansielle kunder og på usikrede transaktioner med en restløbetid på under
seks måneder med finansielle kunder med henblik på i højere grad at tage
hensyn til deres finansieringsrisiko inden for den etårige tidshorisont for net
stable funding ratio og de mulige afsmitningsvirkninger mellem finansielle
kunder
muligheden for at anvende behandlingen, jf. artikel 428s, litra b), på sikrede
udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner, der er sikret med andre
typer aktiver
muligheden for at anvende faktorer for stabil finansiering på ikkebalanceførte
poster,
der
anvendes
i
sikrede
udlånstransaktioner
og
kapitalmarkedstransaktioner, som et alternativ til behandlingen, jf. artikel
428q, stk. 3
tilstrækkeligheden af den asymmetriske behandling mellem passiver med en
restløbetid på under seks måneder leveret af finansielle kunder, der er
277
b)
c)
d)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 % i henhold til
artikel 428k, stk. 2, litra c), og aktiver, der følger af transaktioner med en
restløbetid på under seks måneder med finansielle kunder, der er omfattet af
en faktor for krævet stabil finansiering på 5 % eller 10 % i henhold til artikel
428s, litra b), og artikel 428u, litra a) og b)
e)
virkningen af indførelsen af højere eller lavere faktorer for krævet stabil
finansiering for sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner,
især med en restløbetid på under seks måneder med finansielle kunder, på
markedslikviditeten af aktiver, der er modtaget som sikkerhed under disse
transaktioner, navnlig stats- og virksomhedsobligationer
virkningen af de foreslåede ændringer på det beløb af stabil finansiering, der
kræves til disse institutters transaktioner, navnlig til sikrede
udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner med en restløbetid på
under seks måneder med finansielle kunder, hvor statsobligationer modtages
som sikkerhed i disse transaktioner.
f)
7.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i
overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at ændre behandlingen af sikrede
udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner, herunder af aktiver, der
modtages eller leveres under disse transaktioner, og behandlingen af usikrede
transaktioner med en restløbetid på under seks måneder med finansielle kunder med
henblik på beregningen af net stable funding ratio, jf. sjette del, afsnit IV, hvis den
skønner det hensigtsmæssigt i lyset af virkningen af den eksisterende behandling på
institutternes net stable funding ratio, og med henblik på i højere grad at tage hensyn
til den finansieringsrisiko, der er forbundet med disse transaktioner, inden for den
etårige tidshorisont for net stable funding ratio. Kommissionen tager i denne
forbindelse hensyn til rapporten omhandlet stk. 6, internationale standarder, der
eventuelt udvikles af internationale fora, og forskelligheden inden for banksektoren i
Unionen.
Kommissionen vedtager den i første afsnit omhandlede retsakt senest [tre år efter
datoen for anvendelsen af net stable funding ratio, jf. sjette del, afsnit IV].
Hvis en delegeret retsakt som omhandlet i første afsnit ikke vedtages, eller
Kommissionen ikke bekræfter nøjagtigheden af behandlingen af sikrede
udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner, herunder af aktiver, der
modtages eller leveres under disse transaktioner, og behandlingen af usikrede
transaktioner med en restløbetid på under seks måneder med finansielle kunder,
senest den [tre år efter datoen for anvendelsen af net stable funding ratio, jf. sjette
del, afsnit IV], hæves de faktorer for krævet stabil finansiering, der anvendes på
transaktionerne omhandlet i artikel 428s, litra b), og artikel 428u, litra a) og b), til
henholdsvis 10 % og 15 %."
130)
131)
Artikel 511 udgår.
Som artikel 519a indsættes:
"Artikel 519a
Kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici
1.
EBA aflægger rapport til Kommissionen senest [fem år efter denne forordnings
278
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
ikrafttræden] om hensigtsmæssigheden af:
a)
de metoder, som institutterne anvender til at beregne følsomheder i
forbindelse med beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til
markedsrisici med standardmetoden beskrevet i tredje del, afsnit IV, kapitel
1a
anvendelsen af den forenklede standardmetode omhandlet i tredje del, afsnit
IV, artikel 325, stk. 1, litra c), til at beregne kapitalgrundlagskravene i relation
til markedsrisici
vurderingen af modellerbarheden af risikofaktorer, jf. artikel 325bf
de betingelser i artikel 325bg, som fastsætter overensstemmelse med
backtestingkravene.
b)
c)
d)
På grundlag af denne rapport kan Kommissionen fremsætte lovgivningsmæssige
forslag til ændring af denne forordning.
2.
Rapporten i stk. 1, litra a), skal omhandle følgende:
a)
hvorvidt anvendelsen af følsomheder giver anledning til variabilitet i de
kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici, som institutterne beregner
efter standardmetoden
hvorvidt
yderligere
specifikationer
i
forudsætningerne
i
de
værdiansættelsesmodeller, der anvendes til beregning af følsomheder, kan
medvirke til at sikre, at kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici er
hensigtsmæssige.
b)
3.
Rapporten i stk. 1, litra b), skal omhandle følgende:
a)
b)
om den forenklede standardmetode kan bevares eller rekalibreres for at opnå
et niveau for kapitalgrundlagskrav svarende til metodernes
om den forenklede standardmetode kan erstattes af en anden ny forenklet
metode til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici i
lyset af internationale reguleringsmæssige tiltag, samtidig med at det sikres,
at en ny forenklet metode til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation
til markedsrisici ikke skaber yderligere unødig kompleksitet for de institutter,
der skal anvende den.
4.
5.
Rapporten i stk. 1, litra c), skal omhandle betingelsen i artikel 325bf, stk. 1, litra b),
herunder hvorvidt den er i overensstemmelse med likviditetshorisonten for
risikofaktoren.
Rapporten i stk. 1, litra d), skal omhandle følgende:
a)
hvorvidt risikoværdien kan erstattes af et mere hensigtsmæssigt risikomål i
forbindelse med backtesting af det risikomål, der indregnes i modellerbare
risikofaktorer, og i givet fald, hvordan multiplikationsfaktorerne kan
omdefineres på grundlag af det mere hensigtsmæssige risikomål
om undtagelsen i artikel 325bg, stk. 8, er hensigtsmæssig."
b)
132)
I tiende del tilføjes følgende afsnit IIa:
279
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
"Afsnit IIa
Gennemførelse af regler
Artikel 519b
Overholdelsesværktøj
1.
EBA udvikler et elektronisk værktøj, som kan fremme institutternes overholdelse af
denne forordning og direktiv 36/2013/EU samt af de reguleringsmæssige tekniske
standarder, gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer og skemaer,
der er vedtaget med henblik på at gennemføre denne forordning og direktiv
36/2013/EU.
Værktøjet omhandlet i stk. 1 skal i det mindste sætte hvert institut i stand til:
a)
b)
133)
hurtigt at finde frem til de relevante bestemmelser, det skal overholde i
medfør af instituttets størrelse og forretningsmodel
følge
ændringerne
i
lovgivningen
og
de
gennemførelsesbestemmelser, retningslinjer og skemaer."
tilknyttede
2.
Bilag II ændres som angivet i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
Ændringer af forordning (EU) nr. 648/2012
I forordning (EU) nr. 648/2012 foretages følgende ændringer:
1)
Artikel 50a, stk. 2, affattes således:
"2. En CCP beregner den hypotetiske kapital (K
CCP
) på følgende måde:
����
������������
= ∑ ������������
����
∙ �������� ∙ ���������������������������� ��������������������
����
hvor:
i
= indekset for clearingmedlemmet
EAD
i
= CCP'ens eksponering mod clearingmedlemmet i, herunder
clearingmedlemmets egne transaktioner med CCP'en, kundens transaktioner
garanteret af clearingmedlemmet og sikkerhed, som CCP'en besidder, herunder
clearingmedlemmets indbetalte bidrag til misligholdelsesfonden, mod disse
transaktioner, vedrørende værdiansættelsen ved afslutningen af den fastsatte
indberetningsdato før udvekslingen af margen called on final margen call den
pågældende dag
RW = en risikovægt på 20 %
kapitalprocent = 8 %."
2)
Artikel 50b affattes således:
280
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
"Artikel 50b
Generelle regler for beregningen af K
CCP
For beregningen af K
CCP
omhandlet i artikel 50a, stk. 2, gælder følgende:
a)
CCP'er beregner værdien af eksponeringer mod deres clearingmedlemmer som
følger:
i) for eksponeringer, der opstår som følge af kontrakter og transaktioner opført i
artikel 301, stk. 1, litra a) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013, beregner
CCP'erne værdien i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i
nævnte forordnings tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, med en
margenrisikoperiode på 10 bankdage
ii) for eksponeringer, der opstår som følge af kontrakter og transaktioner opført i
artikel 301, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, beregner CCP'erne
værdien (EAD
i
) efter følgende formel:
������������
����
= ������������ {����������������
����
− ��������
����
− ��������
����
; 0}
hvor:
i
= indekset for clearingmedlemmet
EBRM
i
= eksponeringens værdi inden risikoreduktion svarende til
CCP'ens eksponeringsværdi i forhold til clearingmedlemmet
i,
som opstår i
forbindelse med alle de kontrakter og transaktioner med det pågældende
clearingmedlem, som er beregnet uden at tage hensyn til nævnte
clearingmedlems sikkerhedsstillelse
IM
i
= den initialmargen, som clearingmedlemmet
i
posterer til CCP'en
DF
i
= clearingmedlemmet
i's
indbetalte bidrag til misligholdelsesfonden.
Alle værdier i formlen i første afsnit i nævnte litra vedrører værdiansættelsen
ved afslutningen af dagen før udvekslingen af margin called on final margen
call den pågældende dag.
iii) for situationer omhandlet i artikel 301, stk. 1, andet afsnit, sidste punktum, i
forordning (EU) nr. 575/2013 beregner CCP'erne værdien af de transaktioner,
der er omhandlet i nævnte afsnits første punktum efter formlen i denne
artikel, litra a), nr. ii), og bestemmer EBRM
i
i overensstemmelse med tredje
del, afsnit V, i nævnte forordning.
Med henblik på denne artikel, litra a), nr. i) og ii), finder undtagelsen i artikel 285,
stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013 ikke anvendelse.
Med henblik på denne artikel, litra a), nr. ii), anvender CCP'erne den metode, der er
anført i artikel 223 i forordning (EU) nr. 575/2013 med de tilsynsmæssige
volatilitetsjusteringer, der er fastsat i artikel 224 i nævnte forordning, til at beregne
eksponeringsværdien.
b)
for institutter, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr.
575/2013, er nettinggrupperne de samme som dem, der er defineret i artikel 272, stk.
4, i nævnte forordning
hvis en CCP har eksponeringer mod en eller flere CCP'er, skal den behandle sådanne
eksponeringer, som om de var eksponeringer mod clearingmedlemmer, og medtage
c)
281
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
eventuelle margener eller indbetalte bidrag fra nævnte CCP'er i beregningen af K
CCP
d)
hvis en CCP har et bindende ved aftale indgået arrangement med
clearingmedlemmerne, som gør det muligt for denne CCP at anvende hele eller en
del af initialmargenen, som den har modtaget fra clearingmedlemmerne, som om der
var tale om indbetalte bidrag, anser CCP'en nævnte initialmargen for at være
indbetalte bidrag i forbindelse med beregningen i stk. 1 og ikke som initialmargen
hvis sikkerheden er stillet for en konto, der indeholder mere end en af de typer
kontrakter og transaktioner, der er omhandlet i artikel 301, stk. 1, tildeler CCP'erne
den initialmargen, der er stillet af deres clearingmedlemmer eller kunder, i forhold til
EAD'erne for de forskellige typer kontrakter og transaktioner beregnet i
overensstemmelse med litra a), uden at indregne initialmargenen
CCP'er, der har mere end en misligholdelsesfond udfører beregningen separat for
hver misligholdelsesfond
hvis et clearingmedlem leverer kundeclearingtjenester, og clearingmedlemmets
kunders transaktioner og sikkerhed er indsat i separate underkonti i forhold til
clearingmedlemmets egen virksomhed, udfører CCP'erne beregningen af EAD
i
separat for hver underkonto og beregner clearingmedlemmets samlede EAD
i
som
summen af EAD'erne for kundernes underkonti og EAD for clearingmedlemmets
egen virksomhedsunderkonto
med henblik på litra f), såfremt DF
i
ikke er opdelt mellem kunders underkonti og
clearingmedlemmets egen virksomhedsunderkonti, fordeler CCP'erne DF
i
for hver
underkonto efter den respektive brøkdel, som denne underkonto udgør af
initialmargenen i forhold til den samlede initialmargen stillet af clearingmedlemmet,
eller clearingmedlemmets konto
CCP'erne udfører ikke beregningen, jf. artikel 50a, stk. 2, hvis misligholdelsesfonden
kun dækker kontanttransaktioner."
Artikel 50c, stk. 1, litra d) og e), udgår.
I artikel 50d udgår litra c).
Artikel 89, stk. 5a, affattes således:
"5a. I overgangsperioden, jf. artikel 497 i forordning (EU) nr. 575/2013, medtager en
CCP omhandlet i nævnte artikel i de oplysninger, den skal indberette i henhold til
denne forordnings artikel 50c, stk. 1, den samlede initialmargen som defineret i
artikel 4, stk. 1, nr. 140), i forordning (EU) nr. 575/2013, som den har modtaget fra
sine clearingmedlemmer, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
CCP'en har ikke en misligholdelsesfond
CCP'en har ikke et bindende arrangement med sine clearingmedlemmer, der
sætter den i stand til at anvende hele eller en del af initialmargenen, som den
har modtaget fra clearingmedlemmerne, som om der var tale om indbetalte
bidrag."
Artikel 3
Ikrafttræden og anvendelsesdato
1.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
282
e)
f)
g)
h)
i)
3)
4)
5)
 kom (2016) 0850 - Ingen titel
2.
Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning finder anvendelse fra den [to år efter datoen for ikrafttræden] med
følgende undtagelser:
a)
bestemmelserne om indførelse af de nye krav til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver i punkt 4), litra b), punkt 7)-9) og punkt 12)-
40), som finder anvendelse fra den 1. januar 2019
bestemmelserne i punkt 119) vedrørende ændring af artikel 473a i forordning
(EU) nr. 575/2013, som finder anvendelse fra datoen for denne forordnings
ikrafttræden.
b)
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
283