Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0854
Offentligt
1712117_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.11.2016
COM(2016) 854 final
2016/0364 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2013/36/EU med hensyn til fritagne enheder, finansielle
holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning,
tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger
(EØS-relevant tekst)
DA
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
1712117_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Den foreslåede ændring af direktiv 2013/36/EU (kapitalkravsdirektivet) er en del af en
lovgivningspakke, der også omfatter ændring af forordning (EU) nr. 575/2013
(kapitalkravsforordningen), af direktiv 2014/59/EU (direktivet om genopretning og afvikling
af banker) og af forordning (EU) nr. 806/2014 (forordningen om en fælles
afviklingsmekanisme).
I de senere år har Unionen gennemført en omfattende reform af lovgivningsrammen for
finansielle tjenesteydelser med henblik på at forbedre modstandsdygtigheden for institutter
(dvs. kreditinstitutter og investeringsselskaber), som udøver virksomhed i Unionens
finansielle sektor, generelt baseret på globale standarder fastlagt sammen med Unionens
internationale partnere. Reformpakken omfattede navnlig forordning (EU) nr. 575/2013
(kapitalkravsforordningen) og direktiv 2013/36/EU (kapitalkravsdirektivet) vedrørende
tilsynskrav til og tilsyn med institutter, direktiv 2014/59/EU vedrørende genopretning og
afvikling af banker og forordning (EU) nr. 806/2014 om en fælles afviklingsmekanisme.
Disse foranstaltninger blev truffet som reaktion på finanskrisen, som udfoldede sig i 2007-
2008, og afspejler internationalt aftalte standarder. Mens reformerne har gjort det finansielle
system mere stabilt og modstandsdygtigt over for mange typer eventuelle fremtidige rystelser
og kriser, omhandler de endnu ikke alle de identificerede problemer fuldt ud. Dette forslag har
derfor til formål at fuldende reformdagsordenen ved at tackle de tilbageværende svagheder og
gennemføre nogle af de udestående elementer af reformen, som er helt nødvendige for at sikre
institutternes modstandsdygtighed, men som først for nylig er blevet endeligt afklaret på
internationalt plan af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) og Rådet for Finansiel Stabilitet
(FSB):
en bindende gearingsgrad, som vil forhindre institutter i at øge gearingen
overdrevent, f.eks. for at kompensere for lav rentabilitet
et bindende net stable funding ratio (NSFR), som vil blive baseret på institutternes
forbedrede finansieringsprofiler og skabe en harmoniseret standard for, hvor mange
stabile og langsigtede finansieringskilder et institut skal have for at kunne klare sig i
perioder med pres på markedet og finansieringen
mere risikofølsomme krav til kapitalgrundlaget for institutter, som i betydeligt
omfang handler med værdipapirer og derivater med henblik på at forhindre for store
afvigelser i disse krav, som ikke har grund i institutternes risikoprofiler
sidst, men ikke mindst nye standarder for globale systemisk vigtige institutters
samlede tabsabsorberende evne (TLAC), som vil kræve, at disse institutter øger deres
tabsabsorberende evne og rekapitaliseringsevne, tackle de globale finansielle
markeders indbyrdes afhængighed og yderligere styrke Unionens evne til at afvikle
nødlidende globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er) og samtidig minimere
risiciene for skatteyderne.
Kommissionen anerkendte behovet for yderligere risikobegrænsning i sin meddelelse af 24.
november 2015 og gav tilsagn om, at den ville fremlægge et lovgivningsforslag med
udgangspunkt i ovennævnte internationale aftaler. Sådanne risikobegrænsende
foranstaltninger vil ikke kun styrke det europæiske banksystems modstandsdygtighed og
DA
2
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
markedernes tillid til det, men vil også danne grundlag for det næste trin i indsatsen for at
fuldføre bankunionen. Behovet for at træffe yderligere konkrete lovgivningsmæssige
foranstaltninger for at begrænse risiciene i den finansielle sektor anerkendes også i
Økofinrådets konklusioner af 17. juni 2016. I Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts
2016 om Bankunionen
Årsberetning 2015 udpeges også visse dele af den nuværende
lovgivningsramme, som bør afklares yderligere.
Kommissionen skulle på én gang tage hensyn til den eksisterende lovgivningsramme og nye
lovgivningsmæssige tiltag på internationalt plan og tackle udfordringer for EU-økonomien,
især behovet for at fremme vækst og beskæftigelse i en tid med usikre økonomiske udsigter.
Forskellige større politiske initiativer, f.eks. investeringsplanen for Europa (EFSI) og
kapitalmarkedsunionen, er blevet lanceret for at styrke Unionens økonomi. Institutters evne til
at bidrage til finansieringen af økonomien skal styrkes, uden at det rokker ved
lovgivningsrammens stabilitet. For at sikre et velfungerede samspil mellem de nylige
reformer inden for den finansielle sektor indbyrdes og med nye politiske initiativer, men også
med nylige bredere reformer i den finansielle sektor gennemførte Kommissionen på grundlag
af en opfordring til indsendelse af dokumentation en grundig helhedsorienteret vurdering af
den eksisterende ramme for finansielle tjenesteydelser (herunder kapitalkravsforordningen,
kapitalkravsdirektivet, direktivet om genopretning og afvikling af banker og forordningen om
en fælles afviklingsmekanisme). Den kommende revision af de globale standarder blev også
vurderet ud fra et bredere perspektiv med hensyn til økonomisk virkning.
Med ændringer baseret på internationale tiltag gennemføres internationale standarder loyalt i
EU-retten med forbehold af målrettede tilpasninger, der har til formål at afspejle særlige EU-
forhold og bredere politiske hensyn. De europæiske små og mellemstore virksomheders og
infrastrukturprojekters generelle afhængighed af bankfinansiering kræver f.eks. specifikke
tilpasninger af lovgivningen, som sikrer, at institutterne fortsat kan finansiere dem, da de
udgør rygraden i det indre marked. Der skal sikres et velfungerende samspil med eksisterende
krav, f.eks. vedrørende central clearing af og sikkerhedsstillelse for derivateksponeringer,
eller en gradvis overgang til nogle af de nye krav. Sådanne tilpasninger, som er begrænsede
med hensyn til anvendelsesområde eller tid, rokker derfor ikke ved forslagenes overordnede
soliditet, idet de er i overensstemmelse med det grundlæggende ambitionsniveau for de
internationale standarder.
På grundlag af opfordringen til indsendelse af dokumentation har forslagene desuden til
formål at forbedre de eksisterende regler. Ifølge Kommissionens analyse kan den nuværende
ramme anvendes mere forholdsmæssigt under hensyntagen til situationen for navnlig små og
mindre komplekse institutter, hvor nogle af de gældende krav vedrørende videregivelse af
oplysninger, rapportering og komplekse handelsbeholdninger ikke umiddelbart kan begrundes
med tilsynsmæssige betragtninger. Kommissionen har desuden vurderet den risiko, der er
forbundet med lån til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og til finansiering af
infrastrukturprojekter, og har konstateret, at der for nogle af disse lån kan anvendes lavere
kapitalgrundlagskrav end dem, der anvendes i øjeblikket. Disse forslag indeholder følgelig
ændringer af disse krav og vil forbedre proportionaliteten af den tilsynsmæssige ramme for
institutter. Institutternes evne til at finansiere økonomien vil derved blive styrket, uden at det
rokker ved lovgivningsrammens stabilitet.
Endelig har Kommissionen i tæt samarbejde med ekspertgruppen om bankvirksomhed,
betalinger og forsikring vurderet anvendelsen af valgmuligheder og skøn omhandlet i
kapitalkravsdirektivet og kapitalkravsforordningen. Med udgangspunkt i denne analyse har
dette forslag til formål at eliminere visse valgmuligheder og skøn for så vidt angår
bestemmelserne om gearingsgrad, store eksponeringer og kapitalgrundlag. Der foreslås en
DA
3
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
afskaffelse af muligheden for at oprette nye statsgaranterede udskudte skatteaktiver, som ikke
afhænger af fremtidig rentabilitet, der ville være fritaget for kravet om fradrag i den
lovpligtige kapital.
Sammenhæng med de gældende regler på politikområdet
Flere elementer af forslagene vedrørende kapitalkravsdirektivet og kapitalkravsforordningen
er resultatet af indbyggede revisioner, mens andre tilpasninger af lovgivningsrammen for
finansielle tjenesteydelser er blevet nødvendige som følge af senere tiltag, f.eks. vedtagelsen
af direktivet om genopretning og afvikling af banker, etableringen af den fælles
tilsynsmekanisme og Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds arbejde, og som følge af
internationaletiltag.
Forslaget indeholder ændringer af den eksisterende lovgivning og sikrer fuld
overensstemmelse med de gældende regler på politikområdet for tilsynskrav til og tilsyn med
institutter og med rammen for genopretning og afvikling.
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Fire år efter de europæiske stats- og regeringschefers aftale om oprettelse af en bankunion er
to søjler af bankunionen
fælles tilsyn og afvikling
blevet indført på et solidt fundament
bestående af et fælles regelsæt for alle institutter i Unionen. Der er opnået vigtige fremskridt,
men der er behov for yderligere foranstaltninger for at fuldende bankunionen, herunder
oprettelse af en fælles indskudsgarantiordning.
Revisionen af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet er en del af de
risikobegrænsende foranstaltninger, som er nødvendige for yderligere at styrke banksektorens
modstandsdygtighed, og som gennemføres parallelt med den trinvise indførelse af den fælles
europæiske indskudsgarantiordning (EDIS). Revisionen har samtidig til formål at sikre et
fortsat fælles regelsæt for alle institutter i Unionen både i og uden for bankunionen. Dette
initiativs overordnede mål er som beskrevet ovenfor i fuld overensstemmelse med Unionens
grundlæggende mål om at fremme finansiel stabilitet, reducere sandsynligheden for og
omfanget af skatteydernes støtte, hvis et institut afvikles, og bidrage til harmonisk og
bæredygtig finansiering af økonomisk aktivitet, som er befordrende for et højt niveau af
konkurrencedygtighed og forbrugerbeskyttelse.
Disse generelle mål er også i overensstemmelse med de mål, der er fastsat under andre
omfattende EU-initiativer som beskrevet ovenfor.
2.
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Ændringsforslagene er baseret på samme retsgrundlag som de retsakter, der ændres, dvs.
artikel 114 i TEUF for forslaget til en forordning om ændring af kapitalkravsforordningen og
artikel 53, stk. l, i TEUF for forslaget til et direktiv om ændring af kapitalkravsdirektiv IV.
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
De foreslåede foranstaltninger har til formål at supplere allerede eksisterende EU-retsakter, og
målene kan derfor bedre nås på EU-plan end gennem forskellige nationale initiativer.
Nationale foranstaltninger, som f.eks. har til formål at begrænse institutters gearing og
stramme kravene til institutters stabile finansiering og handelsbeholdning, kan ikke sikre
finansiel stabilitet lige så effektivt som EU-regler som følge af institutternes frihed til at
DA
4
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
etablere sig og levere tjenesteydelser i andre medlemsstater og det deraf følgende omfang af
grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, kapitalstrømme og markedsintegration.
Nationale foranstaltninger kunne tværtimod fordreje konkurrencen og påvirke
kapitalstrømmene. Vedtagelse af nationale foranstaltninger ville desuden være juridisk
udfordrende, eftersom kapitalkravsforordningen allerede regulerer bankforhold, herunder krav
vedrørende gearing (rapportering), likviditet (specifikt likviditetsdækningsgraden) og
handelsbeholdning.
En ændring af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet vurderes derfor at være den
bedste løsning. Den sikrer den rigtige balance mellem harmonisering af regler og
opretholdelse af national fleksibilitet, hvor dette er helt nødvendigt, uden at hindre det fælles
regelsæt. Ændringerne vil yderligere fremme ensartet anvendelse af tilsynskrav, konvergens i
tilsynspraksisserne og lige vilkår i hele det indre marked for banktjenesteydelser. Disse mål
kan ikke nås af medlemsstaterne hver for sig. Dette er især vigtigt i banksektoren, hvor mange
kreditinstitutter driver virksomhed på tværs af det indre marked. Fuldt samarbejde og tillid
inden for den fælles tilsynsmekanisme og inden for tilsynskollegier og kompetente
myndigheder uden for den fælles tilsynsmekanisme er afgørende for det effektive og
konsoliderede tilsyn med kreditinstitutter. Disse mål kan ikke nås med nationale regler.
Proportionalitet
Proportionaliteten blev vurderet som led i den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget. Alle
de foreslåede muligheder inden for de forskellige lovgivningsområder er blevet vurderet
enkeltvis i forhold til proportionalitetsmålet, og manglen på proportionalitet i de eksisterende
regler er blevet fremhævet som et særskilt problem. Specifikke løsninger er derefter blevet
analyseret for at reducere administrations- og overholdelsesomkostningerne for mindre
institutter (se afsnit 2.9 og 4.9 i konsekvensanalysen).
Valg af retsakt
Det foreslås, at foranstaltningerne gennemføres ved at ændre kapitalkravsforordningen og
kapitalkravsdirektivet gennem henholdsvis en forordning og et direktiv. De foreslåede
foranstaltninger henviser til eller videreudvikler allerede eksisterende bestemmelser i disse
retsakter (likviditet, gearing, aflønning og proportionalitet).
Med hensyn til den nye TLAC-standard fastsat af Rådet for Finansiel Stabilitet foreslås det, at
størstedelen af standarden indarbejdes i kapitalkravsforordningen, idet kun en forordning kan
sikre den nødvendige ensartede anvendelse, stort set på samme måde som de nuværende
risikobaserede kapitalgrundlagskrav. Ved at indføre tilsynskrav gennem en ændring af
kapitalkravsforordningen sikres det, at disse krav finder umiddelbar anvendelse på globale
systemisk vigtige institutter. Dette ville hindre medlemsstaterne i at gennemføre divergerende
nationale krav på et område, hvor fuld harmonisering er ønskværdig for at forhindre ulige
vilkår. De nuværende bestemmelser i direktivet om genopretning og afvikling af banker skal
imidlertid finjusteres for at sikre, at der er fuld indbyrdes overensstemmelse mellem TLAC-
kravet og minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser.
Nogle af ændringsforslagene vedrørende kapitalkravsdirektivet, som påvirker
proportionaliteten, vil sikre medlemsstaterne en vis fleksibilitet med hensyn til at opretholde
forskellige regler, når direktivet gennemføres i national ret. Dette vil give medlemsstaterne
mulighed for at indføre strengere regler på bestemte områder, f.eks. aflønning og
rapportering.
DA
5
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
1712117_0006.png
3.
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
Høringer af interessenter
Kommissionen gennemførte en række initiativer med det formål at vurdere, om de
eksisterende tilsynsbestemmelser og de kommende revisioner af globale standarder var de
mest hensigtsmæssige instrumenter til at sikre tilsynsmæssige krav for institutter i Unionen,
og om de fortsat ville yde den nødvendige finansiering til EU-økonomien.
I juli 2015 lancerede Kommissionen en offentlig høring vedrørende kapitalkravsforordningens
og kapitalkravsdirektivets mulige indvirkning på bankernes finansiering af EU-økonomien
med særligt fokus på finansieringen af SMV'er og infrastruktur, og i september 2015 udsendte
Kommissionen en opfordring til indsendelse af dokumentation
1
, som omfattede Unionens
finansielle lovgivning som helhed. De to initiativer sigtede mod indsamling af empirisk
dokumentation og konkret feedback om i) regler, der påvirker økonomiens evne til at
finansiere sig selv og vækst, ii) unødvendige byrder fra lovgivningen, iii) indbyrdes samspil,
manglende overensstemmelse og huller i reglerne og iv) regler, som har utilsigtede følger.
Kommissionen indhentede desuden interessenters synspunkter inden for rammerne af
specifikke analyser af aflønningsregler
2
og proportionaliteten af kapitalkravsforordningens og
kapitalkravsdirektivets bestemmelser. Endelig blev en offentlig høring iværksat i forbindelse
med en undersøgelse, som Kommissionen havde bestilt for at vurdere
kapitalkravsforordningens virkning på bankernes finansiering af økonomien
3
.
Alle de ovennævnte initiativer har tilvejebragt klar dokumentation for behovet for at ajourføre
og supplere de nuværende regler i) for yderligere at begrænse risiciene i banksektoren og
derved begrænse afhængigheden af statsstøtte og skatteydernes penge i tilfælde af en krise og
ii) for at forbedre institutternes evne til at kanalisere tilstrækkelig finansiering til økonomien.
I bilag 1 og 2 til konsekvensanalysen gives et sammendrag af høringerne, revisionerne og
rapporterne.
Konsekvensanalyse
Konsekvensanalysen
4
blev drøftet med Udvalget for Forskriftskontrol og forkastet den 7.
september 2016. Efter forkastelsen blev konsekvensanalysen forbedret ved at tilføje i) en
bedre forklaring af forslagets politiske sammenhæng (dvs. dets forbindelse til politikudvikling
på internationalt plan og på EU-plan), ii) flere detaljer om interessenternes synspunkter og iii)
yderligere dokumentation vedrørende virkningerne (med hensyn til både fordele og
omkostninger) af de forskellige løsninger, som undersøges i konsekvensanalysen. Udvalget
for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse
5
den 27. september 2016 vedrørende den
1
2
3
4
5
Jf.
http://ec.europa.eu/finance/consultations/2015/long-term-finance/docs/consultation-
document_en.pdf
og
http://ec.europa.eu/finance/consultations/2015/financial-regulatory-framework-
review/docs/consultation-document_en.pdf.
Opfordringen til indsendelse af dokumentation skulle
dække hele spektret af reguleringen af finansielle tjenesteydelser. Konsekvensanalysen omhandlede kun
forhold vedrørende bankvirksomhed. Andre spørgsmål vedrørende andre segmenter af Unionens
finansielle lovgivning vil blive behandlet separat.
Kommissionens rapport COM(2016)510: Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet
af 28. juli 2016
Vurdering af aflønningsreglerne i henhold til direktiv 2016/36/EU og forordning (EU)
nr. 575/2013.
Den offentlige høring findes på http://ec.europa.eu/finance/consultations/2015/long-term-
finance/index_en.htm.
Insert link to impact assessment.
Insert link to opinion.
DA
6
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
genindsendte konsekvensanalyse. Forslaget ledsages af konsekvensanalysen. Forslaget er i
overensstemmelse med konsekvensanalysen.
Som det fremgår af simuleringsanalysen og den makroøkonomiske model, der er udviklet i
konsekvensanalysen, kan der forventes begrænsede omkostninger som følge af indførelsen af
de nye krav, herunder navnlig de nye Baselstandarder som f.eks. gearingsgrad og
handelsbeholdning. Den anslåede langsigtede virkning på bruttonationalproduktet (BNP)
varierer fra -0,03 % til -0,06 %, mens stigningen i finansieringsomkostningerne for
banksektoren anslås at udgøre mindre end 3 basispoint i det mest ekstreme scenario. Med
hensyn til fordele vil de offentlige ressourcer, som i tilfælde af en finanskrise af samme
størrelsesorden som krisen i 2007-2008 vil være nødvendige for at støtte banksystemet, falde
med 32 %
et fald fra 51 mia. EUR til 34 mia. EUR.
Målrettet regulering og forenkling
Fastholdelsen af forenklede metoder til beregning af kapitalgrundlagskrav forventes at sikre,
at reglerne vedrørende små institutter fortsat vil være proportionale. De yderligere
foranstaltninger, som har til formål at øge proportionaliteten af visse krav (vedrørende
rapportering, videregivelse af oplysninger og aflønning), bør reducere den administrative
byrde og overholdelsesbyrden for disse institutter.
For så vidt angår SMV'er, forventes den foreslåede omkalibrering af kapitalgrundlagskravene
til institutters eksponeringer over for SMV'er at have en positiv indvirkning på SMV'ernes
finansiering. Dette vil især berøre SMV'er, der på indeværende tidspunkt har eksponeringer,
som overstiger 1,5 mio. EUR, da SMV-støttefaktoren ikke finder anvendelse på disse
eksponeringer efter de gældende regler.
Andre dele af forslaget, især de dele, der sigter mod en forbedring af institutternes
modstandsdygtighed i tilfælde af fremtidige kriser, forventes at øge bæredygtigheden af lån til
SMV'er.
Endelig forventes de foranstaltninger, der har til formål at reducere institutternes
overholdelsesomkostninger, især de små og mindre komplekse institutters omkostninger, at
reducere låneomkostningerne for SMV'er.
Med hensyn til tredjelande vil forslaget styrke stabiliteten af Unionens finansielle markeder
og derved reducere sandsynligheden for og omkostningerne ved potentielle negative
afsmittende virkninger fra de globale finansielle markeder. Ændringsforslagene vil desuden
yderligere harmonisere lovgivningsrammen i hele Unionen og derved markant sænke de
administrative omkostninger for tredjelandsinstitutter, som udøver virksomhed i Unionen.
Forslaget er i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter vedrørende det digitale indre
marked.
Grundlæggende rettigheder
Unionen har forpligtet sig til et højt niveau af beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og
har undertegnet en lang række menneskerettighedskonventioner. Forslaget skulle ikke få en
umiddelbar indvirkning på disse rettigheder, som de er nedfældet i de primære FN-
konventioner om menneskerettigheder, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, som er en integreret del af EU-traktaterne, og den europæiske
menneskerettighedskonvention.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkninger for Unionens budget.
DA
7
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
1712117_0008.png
5.
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelse og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Det forventes, at ændringsforslagene tidligst vil begynde at træde i kraft i 2019. Ændringerne
hænger tæt sammen med andre bestemmelser i kapitalkravsforordningen og
kapitalkravsdirektivet, som allerede er i kraft, og som har været overvåget siden 2014.
Baselkomitéen for Banktilsyn og EBA vil fortsat indsamle de nødvendige oplysninger til
overvågning af gearingsgraden og de nye likviditetsforanstaltninger, således at der på et
senere tidspunkt kan gennemføres en evaluering af virkningen af de nye politiske redskaber.
Regelmæssig gennemførelse af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen og stresstest vil også
medvirke til at overvåge virkningen af de nye foreslåede foranstaltninger på de berørte
institutter og vurdere, hvorvidt der med den foreslåede fleksibilitet og proportionalitet tages
tilstrækkeligt hensyn til små institutters karakteristika. Kommissionens tjenestegrene vil
desuden fortsat deltage i Baselkomitéens arbejdsgrupper og den fælles taskforce etableret af
Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), som
overvåger dynamikken i institutternes kapital- og likviditetspositioner henholdsvis globalt og i
Unionen.
De indikatorer, der anvendes til at overvåge resultaterne af gennemførelsen af de foretrukne
løsninger, omfatter:
For net stable funding ratio (NSFR):
Indikator
Mål
NSFR for institutter i Unionen
Pr. anvendelsesdatoen opfylder 99 % af de institutter, der
deltager i EBA's Basel III-overvågningsprojekt, NSFR ved
100 % (65 % af kreditinstitutterne i gruppe 1 og 89 % af
kreditinstitutterne i gruppe 2 opfyldte NSFR ved udgangen af
december 2015)
EBA's halvårlige Basel III-overvågningsrapporter
Datakilde
For gearingsgrad:
Indikator
Mål
Gearingsgrad for institutter i Unionen
Pr. anvendelsesdatoen har 99 % af kreditinstitutterne i gruppe 1
og gruppe 2 en gearingsgrad på mindst 3 % (93,4 % af
kreditinstitutterne i gruppe 1 opfyldte målet pr. juni 2015)
EBA's halvårlige Basel III-overvågningsrapporter
Datakilde
For SMV'er:
Indikator
Finansieringshul for SMV'er i Unionen, dvs. forskellen mellem
behovet for ekstern finansiering og tilgængeligheden af
finansiering
To år efter anvendelsesdatoen: < 13 % (seneste tal
13 % pr.
udgangen af 2014)
Mål
DA
8
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
1712117_0009.png
Datakilde
For TLAC:
Indikator
Mål
Europa-Kommissionen/Den Europæiske Centralbanks Safe-
undersøgelse (data dækker kun euroområdet)
TLAC i globale systemisk vigtige institutter
Alle globale systemisk vigtige pengeinstitutter i Unionen
opfylder
målet
(>16 %
risikovægtede
aktiver/6 %
gearingsgradens eksponeringsmål fra 2019, > 18 %
risikovægtede aktiver/6,75 % gearingsgradens eksponeringsmål
fra 2022)
EBA's halvårlige Basel III-overvågningsrapporter
Datakilde
For handelsbeholdning:
Indikator
Risikovægtede aktiver for markedsrisici for institutter i Unionen
Observeret variabilitet i risikovægtede aktiver i aggregerede
porteføljer baseret på metoden for interne modeller.
Mål
- Fra 2023 opfylder alle institutter i Unionen
kapitalgrundlagskravene for markedsrisici i henhold til den
endelige kalibrering vedtaget i Unionen.
- Fra 2021 er ubegrundet variabilitet (dvs. variabilitet, som ikke
skyldes forskelle i underliggende risici) i resultaterne af de
interne modeller på tværs af institutter i Unionen lavere end den
nuværende variabilitet
*
i de interne modeller på tværs af
institutter i Unionen.
_______________
Referenceværdier for den "nuværende variabilitet" af value-at-
risk (VaR) og krav ved forøget risiko (IRC) bør svare til de
værdier, der er estimeret i EBA's seneste "Report on variability
of Risk Weighted Assets for Market Risk Portfolios", beregnet
for aggregerede porteføljer og offentliggjort inden ikrafttræden af
den nye ramme for markedsrisici.
Datakilde
EBA's halvårlige Basel III-overvågningsrapporter
EBA's Report on variability of Risk Weighted Assets for Market
Risk Portfolios. Nye værdier bør beregnes ved hjælp af den
samme metode.
For aflønning:
Indikator
Mål
Institutters anvendelse af lønudskydelse og udbetaling i form af
finansielle instrumenter
99 % af institutter, som ikke er små og ikkekomplekse i henhold
til kapitalkravsdirektivet, udskyder mindst 40 % af den variable
*
DA
9
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
1712117_0010.png
aflønning i 3-5 år og udbetaler mindst 50 % af den variable
aflønning i form af finansielle instrumenter til identificerede
ansatte med væsentlig variabel aflønning.
Datakilde
For proportionalitet:
Indikator
Mål
Datakilde
Reduceret byrde ved rapportering med henblik på tilsyn og
videregivelse af oplysninger
80 % af små og mindre komplekse institutter oplever reduceret
byrde
Undersøgelse udvikles og gennemføres af EBA inden 2022-
2023.
EBA's rapporter med benchmarking af aflønning
Evalueringen af virkningerne af dette forslag gennemføres fem år efter datoen for anvendelse
af de foreslåede foranstaltninger ved hjælp af den metode, der aftales med EBA kort efter
vedtagelsen. EBA får mandat til at definere og indsamle de data, der er nødvendige for at
overvåge ovennævnte indikatorer og andre indikatorer, som er nødvendige for evalueringen af
kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet som ændret. Metoden kan udvikles for
særskilte løsninger eller en række indbyrdes forbundne løsninger afhængigt af de foreliggende
omstændigheder inden iværksættelsen af evalueringen og afhængigt af outputtet af
overvågningsindikatorerne.
Overholdelse og håndhævelse sikres efter behov løbende gennem Kommissionens
iværksættelse af overtrædelsesprocedurer ved manglende eller ukorrekt gennemførelse eller
anvendelse af lovgivningsforanstaltningerne. Indberetning af overtrædelse af EU-retten kan
ske via Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS), herunder de nationale kompetente
myndigheder og EBA, samt via ECB. EBA vil desuden fortsat offentliggøre regelmæssige
rapporter om Basel III-overvågningen af banksystemet i Unionen. Denne overvågning
omfatter virkningen af Basel III-kravene (som gennemført ved kapitalkravsforordningen og
kapitalkravsdirektivet) til institutter i Unionen, især med hensyn til institutternes
kapitalgrundlag (risikobaseret og ikkerisikobaseret) og likviditet (likviditetsdækningsgrad og
NSFR). Den gennemføres parallelt med BCBS' overvågning.
Detaljeret redegørelse for forslagets bestemmelser
FRITAGNE ENHEDER
Kapitalkravsdirektivets artikel 2, stk. 5, ændres med henblik på at tilføje institutter i Kroatien,
som blev fritaget for anvendelsen af kapitalkravsdirektivet og kapitalkravsforordningen via
tiltrædelsestraktaten.
Offentlige udviklingsbanker og låneforeninger (credit unions) i visse medlemsstater er
allerede undtaget fra kapitalkravsdirektivets og kapitalkravsforordningens bestemmelser. For
at sikre lige vilkår bør alle medlemsstater kunne drage fordel af sådanne typer enheder, som
alene er omfattet af nationale reguleringsforanstaltninger i overensstemmelse med de risici, de
pådrager sig. Til det formål har Kommissionen i sin handlingsplan for etablering af en
kapitalmarkedsunion af 30. september 2015 givet tilsagn om, at den vil undersøge muligheden
for, at alle medlemsstater kan tillade låneforeninger, som opererer uden for Unionens regelsæt
om kapitalkrav for banker. I overensstemmelse med et sådant tilsagn og efter anmodning fra
DA
10
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
Nederlandene medtages låneforeninger i Nederlandene på listen over institutter i
kapitalkravsdirektivets artikel 2, stk. 5. For at lette fritagelsen af institutter i andre
medlemsstater, som ligner de institutter, der allerede er optaget på listen, for
kapitalkravsdirektivets og kapitalkravsforordningens regler føjes artikel 2, stk. 5a og 5b, til
kapitalkravsdirektivet. Disse bestemmelser giver Kommissionen mulighed for at fritage
specifikke institutter eller kategorier af institutter fra kapitalkravsdirektivet, såfremt de
opfylder klart fastsatte kriterier. Sådanne nye fritagelser kan kun indrømmes fra sag til sag til
offentlige udviklingsbanker eller til hele låneforeningssektoren i en medlemsstat.
Artikel 9, stk. 2, ændres med henblik på at tilpasse undtagelserne fra forbuddet for personer
eller andre virksomheder end kreditinstitutter mod erhvervsmæssigt at tage imod indskud eller
andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden. Det præciseres, at forbuddet ikke
gælder for personer og virksomheder, hvis optagelse og udøvelse af virksomhed er omfattet af
anden EU-ret end kapitalkravsdirektivet, for så vidt som deres aktiviteter, som er omfattet af
sådan anden EU-ret, kan betegnes som modtagelse af indskud eller andre
tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden. Dette bør ikke være til hinder for, at en
enhed underkastes krav om tilladelse i henhold til både kapitalkravsdirektivet og sådan anden
EU-ret. Det præciseres videre, at kun enheder anført i kapitalkravsdirektivets artikel 2, stk. 5,
er fritaget for forbuddet i kapitalkravsdirektivets artikel 9, stk. 1, med den begrundelse, at de
er omfattet af specifikke nationale bestemmelser, således at den nuværende ordlyds
tvetydighed fjernes.
S
ØJLE
2
KAPITALKRAV OG RETNINGSLINJER
Den nuværende ordlyd af reglerne vedrørende yderligere kapitalkrav, som kompetente
myndigheder kan stille i henhold til artikel 104, tillader forskellige fortolkninger af de
tilfælde, hvor sådanne krav kan stilles, og den måde, hvorpå sådanne krav gælder i forhold til
minimumskapitalkravene fastsat i kapitalkravsforordningens artikel 92 og det kombinerede
bufferkrav (artikel 128). Disse divergerende fortolkninger har ført til betydeligt forskellige
kapitalkrav til individuelle institutter i de forskellige medlemsstater og til forskellige
triggerpunkter for restriktioner på udlodninger, jf. artikel 141. Den nuværende tekst
omhandler desuden ikke kompetente myndigheders mulighed for at meddele institutter deres
forventninger om, at de har et kapitalgrundlag, der er større end minimumskapitalkravene,
krav om yderligere kapitalgrundlag og det kombinerede bufferkrav. I den ændrede artikel 104
anføres muligheden for at stille krav om yderligere kapitalgrundlag blandt de kompetente
myndigheders øvrige beføjelser. I en ny artikel 104a præciseres betingelserne for at stille krav
om yderligere kapitalgrundlag, og den institutspecifikke karakter af disse krav understreges.
En ny artikel 104b tilføjes for at specificere hovedelementerne af retningslinjer for kapital, og
artikel 113 ændres for at præcisere, at retningslinjer for kapital også bør behandles inden for
rammerne af tilsynskollegier. Med hensyn til restriktioner på udlodninger indsættes en ny
artikel 141a for at præcisere forholdet mellem kravene om yderligere kapitalgrundlag,
minimumskravene til kapitalgrundlag, kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante
passiver og det kombinerede bufferkrav (såkaldt "rangering"). Endelig ændres artikel 141
med henblik på at afspejle rangeringen i beregningen af det maksimale udlodningsbeløb.
S
ØJLE
2
RAPPORTERING OG OPLYSNING
For at mindske den administrative byrde og fastlægge en mere forholdsmæssig rapporterings-
og oplysningsordning under søjle 2 ændres kapitalkravsdirektivets artikel 104, stk. 1, således
at de kompetente myndigheders skøn i forbindelse med indførelse af yderligere rapporterings-
eller oplysningskrav indskrænkes. Kompetente myndigheder vil kun kunne anvende sådanne
tilsynsbeføjelser, når retsgrundlaget i den nye bestemmelse artikel 104, stk. 2, er opfyldt.
DA
11
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
B
EGRÆNSNING
AF TILSYNSKONTROL
-
OG VURDERINGSPROCESSEN OG SØJLE
MIKROPRUDENTIELLE FORMÅL
2
TIL
Nylige erfaringer har vist, at der med fordel kan foretages en tydeligere fordeling af ansvaret
mellem kompetente og udpegede myndigheder. Dette gælder navnlig for tilsynskontrol- og
vurderingsprocessen og de tilsvarende tilsynskrav. Kompetente myndigheder er ansvarlige for
tilsynskontrol- og vurderingsprocessen og indførelsen af tilsvarende institutspecifikke
tilsynskrav (såkaldte søjle 2-krav). I denne sammenhæng kan de også evaluere den systemiske
risiko, der er forbundet med et specifikt institut, og kan imødegå en sådan risiko ved at
indføre tilsynskrav for dette institut. Anvendelsen af søjle 2-foranstaltninger kan i denne
sammenhæng undergrave effektiviteten og virkningsgraden af andre makroprudentielle
instrumenter. I henhold til forslaget bør tilsynskontrol- og vurderingsprocessen og de
tilsvarende tilsynskrav følgelig begrænses til et rent mikroprudentielt perspektiv. Artikel 97,
98, 99 og 105 ændres tilsvarende. Artikel 103 udgår, og det præciseres i den nye artikel 104a,
stk. 1, at der ikke må stilles krav om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, litra a), for at
dække makroprudentielle eller systemiske risici.
I
NDFØRELSE AF ÆNDREDE BESTEMMELSER OM RENTERISIKO
Efter tiltag vedrørende målingen af renterisici på internationalt plan ændres
kapitalkravsdirektivets artikel 84 og 98 og kapitalkravsforordningens artikel 448 med henblik
på at indføre reviderede bestemmelser, som tager højde for renterisici for positioner i
anlægsbeholdningen. Ændringerne omfatter indførelsen af en fælles standardmetode, som
institutter kan anvende til at afspejle disse risici, eller som kompetente myndigheder kan
kræve, at instituttet anvender, hvis de systemer, et institut har udviklet til at afspejle disse
risici, ikke er tilfredsstillende, samt forbedret test af ekstremer og oplysningskrav. Ved
kapitalkravsdirektivets artikel 84 får EBA desuden mandat til at fastsætte detaljerne
vedrørende standardmetoden med hensyn til de kriterier og betingelser, som institutter skal
benytte til at identificere, vurdere, styre og afbøde renterisici. EBA får ved
kapitalkravsdirektivets artikel 98 også mandat til at fastsætte seks stødscenarier i forbindelse
med tilsyn, som skal anvendes på renter, og de fælles antagelser, som institutter skal lægge til
grund for testen af ekstremer.
F
INANSIELLE HOLDINGSELSKABER OG BLANDEDE FINANSIELLE HOLDINGSELSKABER
Der indføres nye bestemmelser og tilpasninger i flere artikler i kapitalkravsdirektivet og
kapitalkravsforordningen med henblik på at udvide anvendelsesområdet for Unionens
tilsynsbestemmelser til finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber.
Der indføres et krav om tilladelse sammen med direkte tilsynsbeføjelser over for finansielle
holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber (kapitalkravsdirektivets artikel
21a). Kapitalkravsforordningens artikel 11 ændres for at præcisere, at det er holdingselskabet
når krav finder anvendelse på konsolideret grundlag på holdingselskabsniveau
som er
umiddelbart ansvarligt for overholdelse, ikke de institutter, der er datterselskaber i et sådant
holdingselskab. Kapitalkravsforordningens artikel 13 og 18 tilpasses, således at de afspejler
de finansielle holdingselskabers og blandede finansielle holdingselskabers umiddelbare
ansvar.
I
NTERMEDIÆRT MODERSELSKAB I
U
NIONEN
For at fremme gennemførelsen af de internationalt aftalte standarder for globale systemisk
vigtige tredjelandsinstitutters interne tabsabsorberende evne i EU-retten og mere generelt for
at forenkle og styrke proceduren for afvikling af tredjelandskoncerner med væsentlige
DA
12
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
aktiviteter i Unionen indføres ved kapitalkravsdirektivets artikel 21b et nyt krav om etablering
af et intermediært moderselskab i Unionen, såfremt to eller flere institutter, som er etableret i
Unionen, tilhører det samme overordnede moderselskab i et tredjeland. Det intermediære
moderselskab i Unionen kan være et holdingselskab, som er underlagt
kapitalkravsforordningens og kapitalkravsdirektivets krav, eller et institut i Unionen. Kravet
finder kun anvendelse på tredjelandskoncerner, der er udpeget som globale systemisk vigtige
tredjelandsinstitutter, eller som har enheder inden for Unionen med samlede aktiver på mindst
30 mia. EUR (aktiver tilhørende disse tredjelandskoncerners datterselskaber og filialer
medregnes).
A
FLØNNING
Kommissionen har i overensstemmelse med kapitalkravsdirektivets artikel 161, stk. 2,
vurderet effektiviteten, gennemførelsen og håndhævelsen af kapitalkravsdirektivets
aflønningsregler. Resultaterne af denne vurdering, som fremgår af Kommissionens rapport
COM(2016) 510, var generelt positive.
Kommissionen påviste under vurderingen imidlertid, at nogle af reglerne, dvs. reglerne om
lønudskydelse og udbetaling i form af finansielle instrumenter, ikke fungerer for de mindste
og de mindst komplekse institutter samt personale, hvis variable aflønning er lav. Det fremgik
videre, at proportionalitet med hensyn til de mindste og de mindst komplekse institutter, jf.
kapitalkravsdirektivets artikel 92, stk. 2, er blevet fortolket på forskellige måder, hvilket har
ført til en uensartet gennemførelse af reglerne i medlemsstaterne. Der foreslås følgelig en
målrettet ændring, som tager højde for de problemer, der er opstået med anvendelsen af
reglerne om lønudskydelse og udbetaling i form af finansielle instrumenter i små og
ikkekomplekse institutter og over for personale, hvis variable aflønning er lav. Til dette
formål ændres artikel 94, således at det præciseres, at reglerne gælder for alle institutter og
deres udpegede medarbejdere bortset fra institutter og medarbejdere, som ligger under de
tærskler, der er fastsat for undtagelser. Samtidig gives kompetente myndigheder en vis
fleksibilitet med hensyn til at benytte en strengere metode.
Aflønningsreglerne ændres også for at imødekomme det behov for mere proportionale regler,
som Kommissionen konstaterede i sin vurdering, ved at tillade, at noterede institutter
anvender instrumenter baseret på aktier til at opfylde kapitalkravsdirektivets krav.
DA
13
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
1712117_0014.png
2016/0364 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2013/36/EU med hensyn til fritagne enheder, finansielle
holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning,
tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53,
stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank
6
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
7
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU
8
og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
9
blev vedtaget som reaktion på finanskrisen, som
udfoldede sig i 2007-2008. Disse lovgivningsforanstaltninger har ydet et væsentligt
bidrag til styrkelsen af det finansielle system i Unionen og gjort institutter mere
modstandsdygtige over for eventuelle rystelser i fremtiden. Selv om disse
foranstaltninger var ekstremt vidtrækkende, omhandlede de ikke alle identificerede
svagheder, som påvirker institutter. Nogle af de oprindeligt foreslåede foranstaltninger
var underlagt krav om gennemgang eller har ikke været tilstrækkeligt specifikke til at
kunne gennemføres smidigt.
Formålet med direktivet er at afhjælpe de problemer, der er opstået i forbindelse med
bestemmelser, som har vist sig ikke at være tilstrækkeligt klare, og som derfor har
været genstand for divergerende fortolkninger, eller som har vist sig at være unødigt
byrdefulde for visse institutter. Det indeholder også tilpasninger af direktiv
(2)
6
7
8
9
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af ]…], s. […].
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring
af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af
27.6.2013, s. 338).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L
176 af 27.6.2013, s. 1).
DA
14
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
1712117_0015.png
2013/36/EU, som er nødvendige efter enten vedtagelsen af anden relevant EU-
lovgivning, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU
10
, eller de
foreslåede parallelle ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013. Endelig sikrer
ændringsforslagene bedre tilpasning mellem den nuværende lovgivningsramme og
internationale tiltag med det formål at fremme overensstemmelse og
sammenlignelighed mellem jurisdiktioner.
(3)
Finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber kan være
moderselskaber for bankkoncerner, og det foreslås, at tilsynskrav finder anvendelse på
grundlag af sådanne holdingselskabers konsoliderede situation. Eftersom det institut,
der kontrolleres af sådanne holdingselskaber, ikke altid overholder kravene på
konsolideret grundlag, er det i overensstemmelse med anvendelsesområdet for
konsolidering, at finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber
omfattes direkte af anvendelsesområdet for direktiv 2013/36/EU og forordning (EU)
nr. 575/2013. Der er følgelig behov for en specifik procedure for meddelelse af
tilladelse for finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber
samt tilsyn udøvet af de kompetente myndigheder. Dette vil sikre, at konsoliderede
tilsynskrav overholdes umiddelbart af holdingselskabet, som ikke underkastes
tilsynskrav på individuelt niveau.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed pålægges hovedansvaret for tilsyn på
konsolideret grundlag. Meddelelse af tilladelse i forbindelse med tilsyn og tilsyn med
finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber bør derfor også
overlades til den konsoliderende tilsynsmyndighed. Den Europæiske Centralbank bør,
når den udfører sin opgave med at føre tilsyn på konsolideret grundlag med
kreditinstitutters moderselskaber i henhold til artikel 4, stk. 1, litra g), i Rådets
forordning (EU) nr. 1024/2013
11
, også have ansvaret for at meddele tilladelse til og
føre tilsyn med finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber.
Kommissionen konstaterede i sin rapport COM(2016) 510 af 28. juli 2016, at nogle af
principperne, dvs. reglerne om lønudskydelse og udbetaling i form af finansielle
instrumenter i kapitalkravsdirektivets artikel 94, stk. 1, litra l) og m), er
uforholdsmæssigt belastende og ikke står i forhold til deres tilsynsmæssige fordele, når
de finder anvendelse på små og ikkekomplekse institutter. Kommissionen konstaterede
ligeledes, at omkostningerne i forbindelse med anvendelsen af disse krav overstiger
deres tilsynsmæssige fordele for medarbejdere, hvis variable aflønning er lav, eftersom
sådanne niveauer af variabel aflønning ikke eller kun i begrænset omfang tilskynder
medarbejdere til uforholdsmæssig risikotagning. Mens alle institutter generelt bør have
pligt til at anvende alle reglerne over for alle deres medarbejdere, hvis professionelle
aktiviteter har væsentlig indflydelse på deres risikoprofil, bør små og ikkekomplekse
institutter og medarbejdere, hvis variable aflønning er lav, følgelig i direktivet fritages
for reglerne om lønudskydelse og udbetaling i form af finansielle instrumenter.
(4)
(5)
10
11
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og
afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr.
648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til
Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT
L 287 af 29.10.2013, s. 63).
DA
15
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
(6)
Det er nødvendigt med klare, overensstemmende og harmoniserede kriterier til
identifikation af små og ikkekomplekse institutter samt lave niveauer af variabel
aflønning for at sikre konvergens i tilsynet og for at fremme lige vilkår for institutter
og passende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele Unionen.
Samtidig bør kompetente myndigheder gives en vis fleksibilitet med hensyn til at
benytte en strengere metode, hvis de finder dette nødvendigt.
I henhold til direktiv 2013/36/EU skal en væsentlig del, og i alle tilfælde mindst 50 %
af enhver form for variabel løn, bestå af en afbalanceret kombination af aktier eller
tilsvarende ejerskabsinteresser afhængigt af det pågældende instituts juridiske struktur
eller instrumenter baseret på aktier eller, for ikkenoterede institutter, tilsvarende
ikkelikvide instrumenter, og om muligt andre hybride kernekapitalinstrumenter eller
supplerende kapitalinstrumenter, som opfylder visse betingelser. Dette princip
begrænser anvendelsen af instrumenter baseret på aktier til ikkenoterede institutter og
kræver, at noterede institutter anvender aktier. Kommissionen konstaterede i sin
rapport COM(2016) 510 af 28. juli 2016, at anvendelsen af aktier kan pålægge
noterede institutter betydelige administrative byrder og omkostninger. Samtidig kan
tilsvarende tilsynsmæssige fordele opnås ved at tillade noterede institutter at anvende
instrumenter baseret på aktier, forudsat at de følger aktieværdien tæt. Muligheden for
at anvende instrumenter baseret på aktier bør derfor udvides til noterede institutter.
Kapitaltillæg pålagt af kompetente myndigheder er et vigtigt element i et instituts
overordnede kapitalgrundlag og er relevante for markedsaktører, eftersom størrelsen af
kravet om yderligere kapitalgrundlag påvirker triggerpunktet for restriktioner på
udlodninger, bonusudbetalinger og betalinger i forbindelse med hybride
kernekapitalinstrumenter. Der bør gives en klar definition af betingelserne for krav om
kapitaltillæg for at sikre, at reglerne anvendes ensartet på tværs af medlemsstaterne, og
for at sikre, at markedet fungerer korrekt.
Kapitaltillæg pålagt af kompetente myndigheder bør fastsættes i forhold til et instituts
specifikke situation og bør begrundes behørigt. Disse krav bør ikke anvendes til at
imødegå makroprudentielle risici og bør i rangeringen af kapitalgrundlagskrav
placeres over minimumskravene til kapitalgrundlag og under det kombinerede
bufferkrav.
Gearingsgradkravet er parallelt med de risikobaserede kapitalgrundlagskrav.
Kapitaltillæg pålagt af kompetente myndigheder for at imødegå risikoen for
overdreven gearing bør derfor lægges til minimumskravet til gearingsgrad og ikke til
minimumskravet til risikobaseret kapitalgrundlag. Egentlig kernekapital, som
institutter bruger til at opfylde krav vedrørende gearing, kan desuden også bruges til at
opfylde kravene til risikobaseret kapitalgrundlag, herunder de kombinerede
bufferkrav.
Kompetente myndigheder bør også have mulighed for at meddele et institut eventuel
yderligere regulering af den kapital, som dette institut forventes at råde over ud over
minimumskravene til kapitalgrundlag, de yderligere kapitalgrundlagskrav og de
kombinerede bufferkrav, hvis det skal kunne håndtere fremadrettede og fjerne
situationer. Eftersom disse retningslinjer udgør et kapitalmål, bør det anses for at være
placeret over kapitalgrundlagskravene og de kombinerede bufferkrav, for så vidt som
manglende opfyldelse af et sådant mål ikke udløser restriktionerne på udlodning, jf.
dette direktivs artikel 141, og der bør i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013
ikke fastsættes obligatoriske oplysningskrav vedrørende retningslinjerne. Hvis et
institut gentagne gange undlader at opfylde kapitalmålet, bør den kompetente
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
DA
16
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
myndighed kunne træffe tilsynsforanstaltninger og om nødvendigt stille krav om
yderligere kapitalgrundlag.
(12)
Respondenter i Kommissionens opfordring til indsendelse af dokumentation om EU's
regelsæt for finansielle tjenesteydelser påpegede, at rapporteringsbyrden vokser som
følge af den systematiske rapportering, der kræves af kompetente myndigheder ud
over og frem for kravene i forordning (EU) nr. 575/2013. Kommissionen bør
udarbejde en rapport, hvori disse yderligere systematiske rapporteringskrav udpeges,
og vurdere, om de er i overensstemmelse med det fælles regelsæt om indberetning
med henblik på tilsyn.
Bestemmelserne i direktiv 2013/36/EU om renterisiko som følge af
ikkehandelsmæssige aktiviteter er kædet sammen med de relevante bestemmelser i
[forordning XX om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013], som kræver en længere
gennemførelsesperiode for institutter. For at tilpasse anvendelsen af reglerne om
renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter bør de bestemmelser, som er
nødvendige for at overholde de relevante bestemmelser i dette direktiv, finde
anvendelse fra den samme dato som de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr.
[XX].
Med henblik på at harmonisere beregningen af renterisiko som følge af
ikkehandelsmæssige aktiviteter, når institutternes interne systemer til måling af denne
risiko ikke er tilfredsstillende, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
reguleringsmæssige tekniske standarder for at fastlægge enkeltdelene i en
standardmetode gennem de reguleringsmæssige tekniske standarder, jf. dette direktivs
artikel 84, stk. 4, ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og
i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
For at forbedre de kompetente myndigheders udpegning af de institutter, som kan
pådrage sig uforholdsmæssige tab i forbindelse med deres ikkehandelsmæssige
aktiviteter som følge af potentielle renteændringer, bør Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
fastsætte de seks stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som alle institutter skal
anvende, når de beregner ændringer i den økonomiske værdi af deres kapitalgrundlag,
jf. artikel 98, stk. 5, og de fælles antagelser, som institutter skal indføre i deres interne
systemer til brug for denne beregning, og med henblik på at fastlægge det potentielle
behov for specifikke kriterier for udpegning af de institutter, for hvilke
tilsynsforanstaltninger kan være nødvendige efter et fald i nettorenteindtægten som
følge af renteændringer, ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i
TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Som en vejledning til kompetente myndigheder, når de skal udpege situationer, hvor
der bør stilles institutspecifikke krav om kapitaltillæg, bør Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder for, hvordan risici
eller risikoelementer, som ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af
kapitalgrundlagskravene i forordning (EU) nr. 575/2013, bør måles, ved hjælp af
delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Offentlige udviklingsbanker og låneforeninger i visse medlemsstater har historisk set
været undtaget fra Unionens lovgivning om kreditinstitutter. For at sikre lige vilkår
bør det også kunne tillades, at andre offentlige udviklingsbanker og låneforeninger
undtages fra Unionens lovgivning om kreditinstitutter og alene omfattes af nationale
reguleringsforanstaltninger i overensstemmelse med de risici, de pådrager sig. Af
(13)
(14)
(15)
(16)
(17)
DA
17
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
hensyn til retssikkerheden skal der fastsættes klare kriterier for sådanne yderligere
undtagelser, og Kommissionen bør i henhold til artikel 290 i TEUF tillægges
beføjelser til at vedtage retsakter med henblik på at fastlægge, om specifikke institutter
eller kategorier af institutter opfylder disse fastsatte kriterier.
(18)
Inden vedtagelsen af retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF er det navnlig vigtigt, at
Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde,
herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med
principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For
at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-
Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes
eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens
ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
Målene for dette direktiv, nemlig at styrke og forbedre allerede eksisterende EU-
lovgivning for at sikre ensartet anvendelse af tilsynskrav, som finder anvendelse på
kreditinstitutter og investeringsselskaber i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre
nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette
direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
I overensstemmelse med den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra
medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter har medlemsstaterne
forpligtet sig til at supplere meddelelsen om deres gennemførelsesmekanismer med et
eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem direktivets komponenter og de
tilsvarende dele af gennemførelsesinstrumenterne i tilfælde, hvor dette kan
retfærdiggøres. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af
sådanne dokumenter er berettiget.
Direktiv 2013/36/EU bør derfor ændres
(19)
(20)
(21)
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændring af direktiv 2013/36/EU
I direktiv 2013/36/EU foretages følgende ændringer:
(1)
Artikel 2 affattes således:
a)
stk. 5 ændres således:
1)
nr. 16) affattes således:
"16) i Nederlandene: "Nederlandse Investeringsbank voor Ontwikkelingslanden
NV", "NV Nordelijke Ontwikkelingsmaatschappij", "NV Industriebank Limburgs
Instituut
voor
Ontwikkeling
en
Financiering",
"Overijsselse
Ontwikkelingsmaatschappij NV" og kredietunies"
2)
b)
følgende tilføjes som nr. 24):
"24) i Kroatien: "kreditne unije" og "Hrvatska banka za obnovu i razvitak"."
følgende indsættes som stk. 5a og 5b:
DA
18
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
1712117_0019.png
"5a. Dette direktiv finder ikke anvendelse på et institut, såfremt Kommissionen i en
delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 148 på grundlag af de foreliggende
oplysninger bestemmer, at instituttet opfylder alle følgende betingelser, uden at det
berører anvendelsen af statsstøttereglerne:
a)
b)
det er etableret som et offentligretligt institut af centralregeringen eller
regionale eller lokale myndigheder i en medlemsstat
love og bestemmelser, som finder anvendelse på instituttet, bekræfter, at
dets virksomhed er begrænset til fremme af angivne almene finans-,
social- eller økonomipolitiske mål i overensstemmelse med de love og
bestemmelser, som finder anvendelse på instituttet, på et
ikkekonkurrencebaseret og almennyttigt grundlag. I denne henseende kan
almene politiske mål omfatte ydelse af finansiering til oplysnings- eller
udviklingsformål til specifikke økonomiske aktiviteter eller geografiske
områder i den pågældende medlemsstat
det er omfattet af passende og effektive tilsynsmæssige krav, herunder
minimumskrav til kapitalgrundlag, og af en passende tilsynsmæssig
ramme, som har samme virkning som den ramme, der er fastsat i EU-
retten
den relevante centralregering eller de relevante regionale eller lokale
myndigheder er forpligtet til at opretholde instituttets levedygtighed eller
garanterer direkte eller indirekte mindst 90 % af instituttets
kapitalgrundlagskrav, finansieringskrav eller eksponeringer
det kan ikke acceptere dækkede indskud, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 5), i
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/49/EU
12
dets aktiviteter er begrænset til den medlemsstat, hvor dets hovedkontor
er beliggende
den samlede værdi af instituttets aktiver overstiger ikke 30 mia. EUR
forholdet mellem instituttets samlede aktiver og den pågældende
medlemsstats BNP er mindre end 20 %
instituttet er ikke af væsentlig betydning for den pågældende
medlemsstats nationaløkonomi.
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
Kommissionen vurderer regelmæssigt, om et institut omhandlet i en delegeret retsakt
i henhold til artikel 148 fortsat opfylder betingelserne i første afsnit.
5b. Dette direktiv finder ikke anvendelse på kategorier af institutter i en
medlemsstat, såfremt Kommissionen i en delegeret retsakt vedtaget i henhold til
artikel 148 på grundlag af de foreliggende oplysninger bestemmer, at institutterne i
denne kategori udgør låneforeninger (credit unions) efter en medlemsstats nationale
ret og opfylder alle følgende betingelser:
a)
b)
de er finansielle institutter, som har karakter af andelsselskaber
deres medlemskreds er begrænset til en gruppe af medlemmer, som deler
visse fastsatte personlige egenskaber eller interesser
12
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger
(omarbejdning) (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149).
DA
19
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
c)
d)
de må kun yde kredit og finansielle tjenesteydelser til deres medlemmer
de må kun acceptere indskud eller tilbagebetalingspligtige midler fra
deres medlemmer, såfremt sådanne indskud er dækkede indskud i
henhold til artikel 2, stk. 1, nr. 5), i direktiv 2014/49/EU
de må kun udøve de aktiviteter, der er opført på listen i dette direktivs
bilag I, punkt 1-6 og 15
de er omfattet af passende og effektive tilsynsmæssige krav, herunder
minimumskrav til kapitalgrundlag, og af en passende tilsynsmæssig
ramme, som har samme virkning som den ramme, der er fastsat i EU-
retten
den samlede værdi af denne kategori af institutters aktiver overstiger ikke
3 % af den pågældende medlemsstats BNP, og den samlede værdi af de
enkelte institutters aktiver overstiger ikke 100 mio. EUR
deres aktiviteter er begrænset til den medlemsstat, hvor deres
hovedkontor er beliggende.
e)
f)
g)
h)
Kommissionen vurderer regelmæssigt, om en kategori af institutter omhandlet i en
delegeret retsakt i henhold til artikel 148 fortsat opfylder betingelserne i første
afsnit."
a)
stk. 6 affattes således:
"6. De enheder, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 5, nr. 1) og nr. 3)-24),
og i delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 5a og 5b,
betragtes som finansieringsinstitutter i forbindelse med artikel 34 og afsnit VII,
kapitel 3."
b)
følgende tilføjes som stk. 7:
"Senest [fem år efter direktivets ikrafttræden] reviderer Kommissionen listen i artikel
2, stk. 5, under hensyntagen til, om begrundelserne for optagelsen af enhederne på
listen stadig er gyldige, den nationale retlige ramme og tilsynsramme, der gælder for
enhederne på listen, typen og kvaliteten af indskudsdækning for enhederne på listen
og, for enheder af den type, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5a) og 5b), også under
hensyntagen til de deri beskrevne kriterier."
(2)
Artikel 3 affattes således:
a)
I stk. 1 tilføjes følgende numre:
"60) "afviklingsmyndighed": en afviklingsmyndighed som defineret i artikel 2, stk. 1,
nr. 18), i direktiv 2014/59/EU
61) "globalt systemisk vigtigt institut" (G-SII): et G-SII som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 132), i forordning (EU) nr. 575/2013
62) "globalt systemisk vigtigt tredjelandsinstitut" (tredjelands-G-SII): et tredjelands-
G-SII som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 133), i forordning (EU) nr. 575/2013
63) "koncern": en koncern som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 137), i forordning (EU)
nr. 575/2013
64) "tredjelandskoncern": en koncern, hvor moderselskabet er etableret i et
tredjeland."
b)
følgende tilføjes som stk. 3:
DA
20
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
1712117_0021.png
"3. Når kravene i dette direktiv og i forordning (EU) nr. 575/2013 anvendes på
konsolideret grundlag, og når tilsyn udøves på konsolideret grundlag i
overensstemmelse med dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013, finder
udtrykkene "institut", "moderinstitut i en medlemsstat", "moderinstitut i Unionen" og
"moderselskab" også anvendelse på finansielle holdingselskaber og blandede
finansielle holdingselskaber, som er omfattet af kravene i dette direktiv og
forordning (EU) nr. 575/2013 på konsolideret grundlag og er meddelt tilladelse i
henhold til artikel 21a."
(3)
Artikel 4, stk. 8, affattes således:
"8. Medlemsstaterne sikrer, at når andre myndigheder end de kompetente
myndigheder har beføjelse til at forestå afvikling, skal disse andre myndigheder
arbejde tæt sammen med og konsultere de kompetente myndigheder om
udarbejdelsen af afviklingsplanerne og i alle andre tilfælde, hvor dette er påkrævet i
henhold til dette direktiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU
13
eller
forordning (EU) nr. 575/2013."
(4)
Artikel 8, stk. 2, ændres således:
a)
litra a) affattes således:
"a) de oplysninger, der skal forelægges for de kompetente myndigheder ved
ansøgningen om tilladelse til at udøve virksomhed som kreditinstitut, herunder
driftsplanen, jf. artikel 10, og de oplysninger, der er nødvendige for de krav om
tilladelse, som medlemsstaterne har fastsat og meddelt EBA i henhold til stk. 1"
b)
litra b) affattes således:
"b) de krav, som finder anvendelse på aktionærer og selskabsdeltagere med
kvalificerede kapitalandele, eller, såfremt der ikke er nogen kvalificerede
kapitalandele, på de 20 største aktionærer eller selskabsdeltagere, jf. artikel 14, og".
(5)
Artikel 9, stk. 2, affattes således:
"2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når indskud eller andre tilbagebetalingspligtige
midler modtages af:
a)
b)
c)
d)
en medlemsstat
en regional eller lokal myndighed i en medlemsstat
offentlige internationale organisationer, som en eller flere medlemsstater
er medlem af
personer eller virksomheder, hvis adgang til og udøvelse af virksomhed
udtrykkeligt er omfattet af anden EU-ret end dette direktiv og forordning
(EU) nr. 575/2013
enheder omhandlet i artikel 2, stk. 5, hvis aktiviteter er omfattet af
national lovgivning."
e)
13
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og
afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiver 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordninger (EU) nr. 1093/2010 og (EU)
nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
DA
21
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
(6)
Artikel 10 affattes således:
"Artikel 10
Driftsplan og organisationsstruktur
Medlemsstaterne stiller krav om, at der til en ansøgning om tilladelse skal knyttes en
driftsplan med angivelse af arten af de påtænkte forretninger og kreditinstituttets
organisationsstruktur, herunder angivelse af moderselskaber, finansielle holdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber inden for koncernen."
(7)
Artikel 14, stk. 2, affattes således:
"2. De kompetente myndigheder afviser at meddele tilladelse til at påbegynde
udøvelse af virksomhed som kreditinstitut, hvis de under hensyn til nødvendigheden
af at sikre en forsvarlig og forsigtig forvaltning af et kreditinstitut ikke er overbevist
om de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres egnethed i overensstemmelse
med kriterierne i artikel 23, stk. 1. Artikel 23, stk. 2 og 3, og artikel 24 finder
anvendelse."
(8)
Artikel 18, litra d), affattes således:
"d) ikke længere opfylder tilsynskravene i tredje, fjerde eller sjette del, bortset fra
kravene i artikel 92a og 92b, i forordning (EU) nr. 575/2013 eller artikel 104, stk. 1,
litra a), eller artikel 105 i dette direktiv eller ikke længere frembyder garanti for at
kunne opfylde sine forpligtelser over for sine kreditorer og især ikke længere
frembyder sikkerhed for de midler, som dets indskydere har betroet det".
(9)
Følgende indsættes som artikel 21a og artikel 21b:
"Artikel 21a
Meddelelse af tilladelse til finansielle holdingselskaber og blandede finansielle
holdingselskaber
1.
Medlemsstaterne stiller krav om, at finansielle holdingselskaber og blandede
finansielle holdingselskaber indhenter tilladelse fra den konsoliderende
tilsynsmyndighed udpeget i henhold til artikel 111.
Er den konsoliderende tilsynsmyndighed en anden end den kompetente myndighed i
den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle
holdingselskab er oprettet, hører den konsoliderende tilsynsmyndighed den
kompetente myndighed.
2.
Den i stk. 1 omhandlede ansøgning om tilladelse skal indeholde oplysninger om
følgende:
a)
organisationsstrukturen for den koncern, hvori det finansielle holdingselskab
eller det blandede finansielle holdingselskab indgår, med klar angivelse af
datterselskaberne og eventuelle moderselskaber
overholdelse af kravene vedrørende varetagelse af den faktiske ledelse og
hovedkontorets beliggenhed i artikel 13
overholdelse af kravene vedrørende aktionærer og selskabsdeltagere i artikel
14.
b)
c)
3.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed meddeler kun tilladelse, hvis vedkommende
finder det godtgjort, at alle følgende betingelser er opfyldt:
DA
22
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
a)
det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab,
som er omfattet af kravene i dette direktiv og i forordning (EU) nr. 575/2013,
kan sikre, at disse krav overholdes
det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab
hindrer ikke effektivt tilsyn med institutter, der er datterselskaber, eller
moderinstitutter.
b)
4.
Konsoliderende tilsynsmyndigheder stiller krav om, at finansielle holdingselskaber
og blandede finansielle holdingselskaber meddeler dem de oplysninger, som de har
behov for, således at de kan overvåge koncernens organisationsstruktur og
overholdelse af de krav til tilladelse, der er omhandlet i denne artikel.
De konsoliderende tilsynsmyndigheder kan kun inddrage en tilladelse meddelt et
finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, såfremt et sådant
finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab:
a)
b)
c)
d)
ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på tolv måneder, udtrykkeligt
giver afkald herpå eller har solgt alle dets datterselskaber, der er institutter
har opnået tilladelsen gennem falske erklæringer eller andre uretmæssige
midler
ikke længere opfylder de betingelser, der stilles for at opnå tilladelse
er omfattet af kravene i dette direktiv og i forordning (EU) nr. 575/2013 på
konsolideret grundlag og ikke længere opfylder tilsynskravene i tredje, fjerde
og sjette del i forordning (EU) nr. 575/2013 eller artikel 104, stk. 1, litra a),
eller artikel 105 i dette direktiv eller ikke længere frembyder garanti for at
kunne opfylde sine forpligtelser over for sine kreditorer
befinder sig i enhver anden situation, som medfører, at tilladelsen inddrages i
henhold til national lovgivning eller
overtræder en af bestemmelserne i artikel 67, stk. 1.
Artikel 21b
Intermediært moderselskab i Unionen
5.
e)
f)
1.
Medlemsstaterne stiller krav om, at to eller flere institutter i Unionen, som indgår i
den samme tredjelandskoncern, skal have et intermediært moderselskab, som er
oprettet i Unionen.
Medlemsstaterne stiller krav om, at et intermediært moderselskab i Unionen er
meddelt tilladelse som et institut i henhold til artikel 8 eller som et finansielt
holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab i henhold til artikel 21a.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt den samlede værdi af
tredjelandskoncernens aktiver i Unionen er lavere end 30 mia. EUR, medmindre
tredjelandskoncernen er et tredjelands-G-SII.
I denne artikel omfatter den samlede værdi af tredjelandskoncernens aktiver i
Unionen følgende:
a)
b)
de samlede aktiver tilhørende hvert af tredjelandskoncernens institutter i
Unionen ifølge deres konsoliderede balance og
de samlede aktiver tilhørende hver af tredjelandskoncernens filialer, som er
meddelt tilladelse i Unionen.
2.
3.
4.
DA
23
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
5.
6.
De kompetente myndigheder underretter EBA om alle tilladelser meddelt i henhold
til stk. 2.
EBA offentliggør på deres websted en liste over alle de intermediære moderselskaber
i Unionen, der er meddelt tilladelse i Unionen.
De kompetente myndigheder sikrer, at der er etableret ét intermediært moderselskab i
Unionen for alle institutter, der indgår i den samme tredjelandskoncern."
(10)
Artikel 23, stk. 1, litra b), affattes således:
"b) omdømme, viden, kompetence og erfaring, jf. artikel 91, stk. 1, hos de
medlemmer af ledelsesorganet, som kommer til at lede kreditinstituttets virksomhed
som følge af den påtænkte erhvervelse".
(11)
Artikel 47, stk. 2, affattes således:
"2. De kompetente myndigheder underretter EBA om følgende:
a)
b)
enhver tilladelse til oprettelse af filialer, som meddeles kreditinstitutter med
hovedkontor i et tredjeland
de regelmæssigt rapporterede samlede aktiver og passiver tilhørende filialer af
kreditinstitutter med hovedkontor i et tredjeland, som er meddelt tilladelse.
EBA offentliggør på deres websted en liste over alle tredjelandsfilialer, som er
meddelt tilladelse til at drive virksomhed i medlemsstaten, med angivelse af
medlemsstaten og hver filials samlede aktiver."
(12)
Artikel 75, stk. 1, affattes således:
"1. De kompetente myndigheder indsamler de oplysninger, der videregives i
overensstemmelse med kriterierne for offentliggørelse fastsat i artikel 450, stk. 1,
litra g), h), i) og k), i forordning (EU) nr. 575/2013, og anvender dem til at
benchmarke aflønningstendenser og -praksisser. De kompetente myndigheder
indgiver disse oplysninger til EBA."
(13)
Artikel 84 affattes således:
"Artikel 84
Renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter
1.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutter indfører interne systemer eller
anvender standardmetoden til at identificere, vurdere, styre og afbøde de risici, der
følger af potentielle ændringer af rentesatserne, som påvirker både den økonomiske
værdi af et instituts kapitalgrundlag og nettorenteindtægterne fra et instituts
ikkehandelsmæssige aktiviteter.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutter indfører systemer til at vurdere og
overvåge de risici, der følger af potentielle ændringer af kreditspænd, som påvirker
både den økonomiske værdi af et instituts kapitalgrundlag og nettorenteindtægterne
fra et instituts ikkehandelsmæssige aktiviteter.
De kompetente myndigheder kan kræve, at institutter anvender den i stk. 1
omhandlede standardmetode, såfremt de interne systemer, som institutterne har
indført med henblik på at vurdere de i stk. 1 omhandlede risici, ikke er
tilfredsstillende.
2.
3.
DA
24
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for i forbindelse
med denne artikel at fastsætte detaljerne vedrørende den standardmetode, som
institutter kan anvende til at vurdere de i stk. 1 omhandlede risici.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [et år efter direktivets ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
5.
EBA udsteder retningslinjer for at præcisere:
a)
b)
c)
d)
kriterierne for vurderingen ved hjælp af et instituts interne system af de risici,
der er omhandlet i stk. 1
kriterierne for institutternes identifikation, håndtering og afbødning af de risici,
der er omhandlet i stk. 1
kriterierne for institutternes vurdering og overvågning af de risici, der er
omhandlet i stk. 2
kriterierne for at bestemme, hvilke af de interne systemer som institutter
gennemfører i forbindelse med stk. 1, der ikke er tilfredsstillende, jf. stk. 3.
EBA udsteder disse retningslinjer senest [et år efter direktivets ikrafttræden]."
(14)
Artikel 85, stk. 1, affattes således:
"1. De kompetente myndigheder sikrer, at institutter gennemfører politikker og
processer til vurdering og håndtering af eksponeringen for operationel risiko,
herunder modelrisici og risici som følge af outsourcing, som dækker sjældne og
meget alvorlige hændelser. Institutterne præciserer, hvad der forstås ved operationel
risiko med henblik på disse politikker og procedurer."
(15)
Artikel 92 ændres således:
a)
b)
stk. 1 udgår.
i stk. 2 affattes indledningen således:
"De kompetente myndigheder sikrer, at institutter, når de udformer og anvender
politikker for den samlede løn, der omfatter løn og skønsmæssige pensioner for de
kategorier af medarbejdere, herunder ledelse, risikotagere, medarbejdere med
kontrolfunktioner og enhver medarbejder med en samlet løn, der placerer den
pågældende i samme lønramme som ledelse og risikotagere, hvis arbejde har
væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil, efterlever følgende principper på
en måde, som svarer til deres størrelse og interne organisation og til deres aktiviteters
art, omfang og kompleksitet:"
(16)
Artikel 94 ændres således:
a)
stk. 1, litra l), nr. i), affattes således:
"i) aktier eller, afhængigt af det pågældende instituts juridiske struktur, tilsvarende
ejerskabsinteresser eller instrumenter baseret på aktier eller, afhængigt af det
pågældende instituts juridiske struktur, tilsvarende ikkelikvide instrumenter".
b)
følgende stykker tilføjes:
DA
25
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
"3. Uanset stk. 1 finder principperne i litra l), litra m) og litra o), andet afsnit, ikke
anvendelse på:
a)
b)
et institut, hvis aktivers værdi i gennemsnit er lig med eller lavere end 5 mia.
EUR i perioden på fire år umiddelbart forud for det indeværende regnskabsår
en medarbejder, hvis årlige variable aflønning ikke overstiger 50 000 EUR og
ikke udgør mere end en fjerdedel af medarbejderens samlede årsløn.
Uanset litra a) kan en kompetent myndighed beslutte, at undtagelsen ikke finder
anvendelse på institutter, hvis aktivers samlede værdi ligger under tærsklen, jf. litra
a), som følge af arten og omfanget af deres aktiviteter, deres interne organisation
eller, hvis relevant, karakteristikaene for den koncern, som de tilhører.
Uanset litra b), kan en kompetent myndighed beslutte, at undtagelsen ikke finder
anvendelse på medarbejdere, hvis årlige variable aflønning ligger under tærsklen og
andelen, jf. litra b), som følge af særlige nationale markedsforhold med hensyn til
aflønningspraksisser eller som følge af karakteren af de pågældende medarbejderes
ansvar og jobprofil.
4. Senest [fire år efter direktivets ikrafttræden] gennemgår og aflægger
Kommissionen i nært samarbejde med EBA rapport om anvendelsen af stk. 3 og
forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, ledsaget, hvis det er
hensigtsmæssigt, af et lovgivningsforslag.
5. EBA vedtager retningslinjer, som letter gennemførelsen af stk. 3 og sikrer, at det
anvendes konsekvent."
(17)
(18)
I artikel 97, stk. 1, udgår litra b).
Artikel 98 ændres således:
a)
b)
i stk. 1 udgår litra j)
stk. 5 affattes således:
"5. Den kontrol og vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder, omfatter
institutternes eksponering for renterisici som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter.
Der skal mindst kræves iværksat tilsynsforanstaltninger, når der er tale om institutter,
hvor den økonomiske værdi af deres kapitalgrundlag, jf. artikel 84, stk. 1, falder med
mere end 15 % af deres kernekapital som følge af en pludselig og uventet ændring i
rentesatserne som anført i et af de seks stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som
finder anvendelse på renter."
c)
som stk. 5a indsættes:
"5a. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik
på at præcisere følgende for så vidt angår stk. 5:
a)
b)
seks stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som finder anvendelse på renter for
hver valuta
fælles modellerings- og parameterantagelser, som institutter skal anvende i
deres beregning af den økonomiske værdi af deres kapitalgrundlag i henhold til
stk. 5
om tilsynsforanstaltninger også skal kræves iværksat i tilfælde af et fald i
instituttets nettorenteindtægt, jf. artikel 84, stk. 1, som følge af potentielle
renteændringer.
c)
DA
26
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [et år efter direktivets ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010."
(19)
(20)
(21)
I artikel 99, stk. 2, udgår litra b).
Artikel 103 udgår.
Artikel 104 ændres således:
a)
stk. 1 og 2 affattes således:
"1. Med henblik på artikel 97, artikel 98, stk. 4, artikel 101, stk. 4, og artikel 102
samt anvendelsen af forordning (EU) nr. 575/2013 har de kompetente myndigheder
mindst følgende beføjelser:
a)
at stille krav om, at institutterne har et kapitalgrundlag, der er større end
kravene fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013, på de betingelser, der er
fastsat i artikel 104a
at stille krav om, at de ordninger, processer, mekanismer og strategier,
der iværksættes i overensstemmelse med artikel 73 og 74, styrkes
at stille krav om, at institutterne forelægger en plan for fornyet opfyldelse
af tilsynskravene i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013, og
fastsætte en frist for dens gennemførelse, herunder forbedringer af den
pågældende plan med hensyn til anvendelsesområde og frist
at stille krav om, at institutterne anvender en bestemt
nedskrivningspolitik eller behandling af aktiverne i forhold til
kapitalgrundlagskravene
at begrænse institutternes forretningsområde, transaktioner eller netværk
eller at stille krav om at opgive aktiviteter, der indebærer for stor risiko
for et instituts soliditet
at stille krav om, at risikoen i forbindelse med institutternes virksomhed,
produkter og systemer, herunder outsourcede aktiviteter, reduceres
at stille krav om, at institutterne begrænser variabel aflønning som en
procentdel af nettoindkomsten, når dette er uforeneligt med
opretholdelsen af et sundt kapitalgrundlag
at stille krav om, at institutterne anvender nettooverskuddet til at styrke
kapitalgrundlaget
at stille krav om, at et institut begrænser eller forbyder udlodninger eller
rentebetaling til aktionærer, selskabsdeltagere eller indehavere af hybride
kernekapitalinstrumenter, hvis dette forbud ikke betragtes som
misligholdelse fra instituttets side
at indføre supplerende eller hyppigere rapporteringskrav, herunder
rapportering om kapital- og likviditetspositioner
at indføre særlige likviditetskrav, herunder begrænsning af manglende
løbetidsmatch mellem aktiver og passiver
at stille yderligere oplysningskrav alene på et ad hoc-grundlag.
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
k)
l)
DA
27
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
2. For så vidt angår stk. 1, litra j), kan de kompetente myndigheder kun stille krav om
yderligere eller hyppigere rapportering til institutter, såfremt de oplysninger, der skal
rapporteres, ikke er overlappende, og en af følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
c)
en af betingelserne i artikel 102, stk. 1, litra a) og b), er blevet opfyldt
den kompetente myndighed anser det for rimeligt at stille disse krav for
at indsamle den i artikel 102, stk. 1, litra b), omhandlede dokumentation
de yderligere oplysninger er nødvendige i hele perioden for instituttets
tilsynsprogram som omhandlet i artikel 99.
Oplysninger, der kan kræves fra institutter, anses for overlappende, jf. første afsnit,
såfremt de samme eller væsentligt de samme oplysninger allerede er tilgængelige for
den kompetente myndighed, kan produceres af den kompetente myndighed eller
fremskaffes på anden måde end ved at stille krav om rapportering til instituttet.
Såfremt oplysninger er tilgængelige for den kompetente myndighed i et andet format
eller en anden detaljeringsgrad end de yderligere oplysninger, som skal rapporteres,
stiller den kompetente myndighed ikke krav om de yderligere oplysninger, hvis det
andet format eller den anden detaljeringsgrad ikke forhindrer den i at udarbejde
oplysninger, som i det væsentlige er de samme."
b)
(22)
stk. 3 udgår.
Følgende artikel 104a, 104b og 104c indsættes:
"Artikel 104a
Krav om yderligere kapitalgrundlag
1.
De kompetente myndigheder stiller kun kravet om yderligere kapitalgrundlag, jf.
artikel 104, stk. 1, litra a), såfremt de på grundlag af kontrollerne ifølge artikel 97 og
101 konstaterer en af følgende situationer for et enkelt institut:
a)
instituttet er eksponeret for risici eller risikoelementer, som ikke er omfattet
eller ikke er tilstrækkeligt omfattet af kapitalgrundlagskravene i tredje, fjerde,
femte og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013, jf. stk. 2
instituttet opfylder ikke kravene i artikel 73 og 74 i dette direktiv eller i artikel
393 i forordning (EU) nr. 575/2013, og anvendelsen af andre foranstaltninger
alene vil sandsynligvis ikke forbedre ordningerne, processerne, mekanismerne
og strategierne tilstrækkeligt inden for et passende tidsrum
reguleringerne, jf. artikel 98, stk. 4, anses for utilstrækkelige til at gøre det
muligt for instituttet at sælge eller afdække sine positioner inden for kort tid
uden at lide væsentlige tab under normale markedsvilkår
den vurdering, der er udført i henhold til artikel 101, stk. 4, har afdækket, at
den manglende opfyldelse af kravene til anvendelse af den tilladte metode
sandsynligvis medfører utilstrækkelige kapitalgrundlagskrav
instituttet gentagne gange undlader at etablere eller opretholde et tilstrækkeligt
niveau af yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104b, stk. 1.
b)
c)
d)
e)
De kompetente myndigheder stiller ikke kravet om yderligere kapitalgrundlag, jf.
artikel 104, stk. 1, litra a), for at dække makroprudentielle eller systemiske risici.
2.
For så vidt angår stk. 1, litra a), anses risici eller risikoelementer kun for ikke at være
omfattet eller for ikke at være tilstrækkeligt omfattet af kapitalgrundlagskravene i
DA
28
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
tredje, fjerde, femte og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013, såfremt den
størrelse, type og fordeling af kapital, der anses for passende af den kompetente
myndighed efter tilsynskontrollen af den vurdering, som instituttet har gennemført i
overensstemmelse med artikel 73, første afsnit, er højere end instituttets
kapitalgrundlagskrav, jf. tredje, fjerde, femte og syvende del af forordning (EU) nr.
575/2013.
For så vidt angår første afsnit, omfatter kapital, der anses for passende, alle
væsentlige risici eller risikoelementer, som ikke er underlagt et specifikt
kapitalgrundlagskrav. Dette kan omfatte risici eller risikoelementer, som udtrykkeligt
er udelukket fra kapitalgrundlagskravene i tredje, fjerde, femte og syvende del af
forordning (EU) nr. 575/2013.
Renterisici, der følger af positioner i forbindelse med ikkehandelsmæssige
aktiviteter, anses kun for væsentlige, hvis den økonomiske værdi af kapitalgrundlaget
falder med mere end 15 % af instituttets kernekapital som følge af et af de seks
stødscenarier i forbindelse med tilsyn, jf. artikel 98, stk. 5, som finder anvendelse på
renter eller andre tilfælde udpeget af EBA i henhold til artikel 98, stk. 5, litra c).
Risiciene, jf. stk. 1, litra a), omfatter ikke risici, for hvilke der ved dette direktiv eller
forordning (EU) nr. 575/2013 fastsættes en overgangsbehandling, eller risici, der er
omfattet af en overgangsordning.
3.
De kompetente myndigheder fastsætter det krævede niveau af yderligere
kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk. 1, litra a), som forskellen mellem den kapital, der
anses for passende i henhold til stk. 2, og kapitalgrundlagskravene i tredje, fjerde,
femte og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013.
Instituttet skal opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk. 1,
litra a), med kapitalgrundlagsinstrumenter i henhold til følgende betingelser:
a)
b)
mindst tre fjerdedele af kravet om yderligere kapitalgrundlag opfyldes med
kernekapital
mindst tre fjerdedele af kernekapitalen består af egentlig kernekapital.
4.
Kapitalgrundlag, som bruges til at opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag, jf.
artikel 104, stk. 1, litra a), må ikke anvendes til at opfylde nogen af
kapitalgrundlagskravene i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr.
575/2013 eller det kombinerede bufferkrav, jf. dette direktivs artikel 128, stk. 6.
Uanset andet afsnit må kapitalgrundlag, som bruges til at opfylde kravet om
yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk. 1, litra a), som kompetente
myndigheder har stillet for at afhjælpe risici eller risikoelementer, som ikke er
tilstrækkeligt omfattet af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013,
anvendes til at opfylde det kombinerede bufferkrav, jf. dette direktivs artikel 128,
stk. 6.
5.
Den kompetente myndighed skal skriftligt over for hvert institut begrunde
beslutningen om at stille krav om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk. 1,
litra a), ved mindst at give en klar redegørelse for den udførlige vurdering af de
elementer, der er omhandlet i stk. 1-4. Dette omfatter i det tilfælde, der er anført i stk.
1, litra d), en specifik begrundelse for, at retningslinjer for kapital ikke længere anses
for tilstrækkelige.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som angiver,
hvordan risici og risikoelementer som omhandlet i stk. 2 måles.
6.
DA
29
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
EBA sikrer, at udkastet
forholdsmæssigt i lyset af:
a)
b)
til
reguleringsmæssige
tekniske
standarder
er
gennemførelsesbyrden for institutter og kompetente myndigheder og
muligheden for, at det generelt højere niveau af kapitalkrav, som gælder,
såfremt institutter ikke anvender interne modeller, kan begrunde indførelsen af
lavere kapitalkrav, når risici og risikoelementer vurderes i henhold til stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [et år efter direktivets ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 6 omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 104b
Retningslinjer for yderligere kapitalgrundlag
1.
I henhold til de strategier og processer, der er omhandlet i artikel 73, og efter høring
af
den
kompetente
myndighed
etablerer
institutter
et
passende
kapitalgrundlagsniveau, som er tilstrækkeligt højere end kravene i tredje, fjerde,
femte og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i dette direktiv, herunder
kompetente myndigheders krav om yderligere kapitalgrundlag i henhold til artikel
104, stk. 1, litra a), med henblik på at sikre, at:
a)
b)
konjunkturudsving ikke fører til overtrædelse af disse krav og
instituttets kapitalgrundlag uden at overtræde kapitalgrundlagskravene i tredje,
fjerde, femte og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og kompetente
myndigheders krav om yderligere kapitalgrundlag i henhold til artikel 104, stk.
1, litra a), kan absorbere potentielle tab identificeret ved hjælp af stresstesten
som led i tilsynsprocessen omhandlet i artikel 100.
2.
De
kompetente
myndigheder
fører
regelmæssigt
tilsyn
med
det
kapitalgrundlagsniveau, der fastsættes af hvert institut i henhold til stk. 1, under
hensyntagen til resultatet af de tilsyn og vurderinger, der gennemføres i henhold til
artikel 97 og 101, herunder resultaterne af stresstest omhandlet i artikel 100.
De kompetente myndigheder meddeler institutterne resultatet af tilsynet, jf. stk. 2.
Om nødvendigt kan de kompetente myndigheder meddele institutterne deres
forventninger vedrørende reguleringer af det kapitalgrundlagsniveau, der er fastsat i
henhold til stk. 1.
De kompetente myndigheder meddeler ikke institutterne deres forventninger
vedrørende reguleringer af kapitalgrundlagsniveau, jf. stk. 3, såfremt der stilles et
krav om yderligere kapitalgrundlag i henhold til artikel 104a.
Et institut, der ikke opfylder forventningerne i stk. 3, gøres ikke til genstand for de
restriktioner, der er omhandlet i artikel 141.
Artikel 104c
Samarbejde med afviklingsmyndigheder
3.
4.
5.
1.
De kompetente myndigheder hører afviklingsmyndighederne, inden de fastsætter
krav om yderligere kapitalgrundlag i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), og inden
de meddeler institutterne deres forventninger vedrørende reguleringer af
DA
30
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
kapitalgrundlagsniveauet i henhold til artikel 104b. Til disse formål forelægger de
kompetente myndigheder alle tilgængelige oplysninger afviklingsmyndighederne.
2.
De kompetente myndigheder underretter de relevante afviklingsmyndigheder om
krav om yderligere kapitalgrundlag, der pålægges institutter i henhold til artikel 104,
stk. 1, litra a), og om eventuelle forventninger vedrørende reguleringer af
kapitalgrundlagsniveauet, som er meddelt institutterne i henhold til artikel 104b."
Artikel 105, litra d), udgår.
Artikel 108, stk. 3, udgår.
Artikel 109, stk. 2 og 3, affattes således:
"2. De kompetente myndigheder stiller krav om, at moderselskaber og
datterselskaber, der er omfattet af dette direktiv, opfylder de i afdeling II i dette
kapitel fastsatte forpligtelser på konsolideret eller delkonsolideret grundlag for at
sikre, at deres ordninger, processer og mekanismer som krævet i afdeling II i dette
kapitel er konsekvente og velintegrerede, og at alle relevante data og oplysninger
med henblik på tilsyn kan fremlægges. De kompetente myndigheder sikrer navnlig,
at moderselskaber og datterselskaber, der er omfattet af dette direktiv, gennemfører
sådanne ordninger, processer og mekanismer i de af deres datterselskaber, der ikke er
omfattet af dette direktiv, herunder datterselskaber etableret i finansielle centre
offshore. Disse ordninger, processer og mekanismer skal også være konsekvente og
velintegrerede, og disse datterselskaber skal også kunne fremlægge relevante data og
oplysninger med henblik på tilsyn.
3. De forpligtelser, der følger af afdeling II i dette kapitel vedrørende datterselskaber,
som ikke selv er omfattet af dette direktiv, finder ikke anvendelse, hvis
moderinstituttet i Unionen over for de kompetente myndigheder kan godtgøre, at
anvendelsen af afdeling II strider mod lovgivningen i det tredjeland, hvor
datterselskabet er etableret."
(26)
Artikel 113 affattes således:
"Artikel 113
Fælles beslutninger om institutspecifikke tilsynskrav
1.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder i en
medlemsstat med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen
eller af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller blandet finansielt
moderholdingselskab i en medlemsstat skal gøre alt, hvad der står i deres magt for at
nå frem til en fælles beslutning:
a)
om anvendelse af artikel 73 og 97 til at bestemme, om størrelsen af koncernens
konsoliderede kapitalgrundlag svarer til dens finansielle situation og
risikoprofil og det krævede kapitalgrundlags størrelse med henblik på
anvendelse af artikel 104, stk. 1, litra a), på hver enhed i koncernen på
konsolideret grundlag
om foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle væsentlige spørgsmål og
undersøgelsesresultater
vedrørende
likviditetstilsyn,
herunder
tilstrækkeligheden af den strukturering og behandling af risici, som kræves i
henhold til artikel 86, og behovet for institutspecifikke likviditetskrav i
overensstemmelse med dette direktivs artikel 105
(23)
(24)
(25)
b)
DA
31
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
c)
2.
om forventninger vedrørende reguleringer af
kapitalgrundlagsniveau i henhold til artikel 104b, stk. 3.
det
konsoliderede
De i stk. 1 nævnte fælles beslutninger træffes:
a)
med henblik på stk. 1, litra a), inden for fire måneder efter den konsoliderende
tilsynsmyndigheds fremlæggelse af en rapport om risikovurderingen for
kreditinstitutkoncernen i overensstemmelse med artikel 104a for de andre
relevante kompetente myndigheder
med henblik på stk. 1, litra b), inden for fire måneder efter den konsoliderende
tilsynsmyndigheds fremlæggelse af en rapport med en vurdering af
kreditinstitutkoncernens likviditetsrisikoprofil i overensstemmelse med artikel
86 og 105
med henblik på stk. 1, litra c), inden for fire måneder efter den konsoliderende
tilsynsmyndigheds fremlæggelse af en rapport om risikovurderingen for
kreditinstitutkoncernen i overensstemmelse med artikel 104b.
b)
c)
Der skal også i fælles beslutninger tages behørigt hensyn til de risikovurderinger af
datterselskaber, der foretages af de relevante kompetente myndigheder i henhold til
artikel 73, 97, 104a og 104b.
De fælles beslutninger, jf. stk. 1, litra a) og b), skal fremgå af dokumenter, der
indeholder de fulde begrundelser, som af den konsoliderende tilsynsmyndighed skal
sendes til moderinstituttet i Unionen. I tilfælde af uenighed hører den konsoliderende
tilsynsmyndighed EBA efter anmodning fra en af de andre relevante kompetente
myndigheder. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan høre EBA på eget initiativ.
3.
Foreligger der ikke en sådan fælles beslutning fra de kompetente myndigheder inden
for de frister, der er omhandlet i stk. 2, træffer den konsoliderende tilsynsmyndighed
beslutning om anvendelse af artikel 73, 86 og 97, artikel 104, stk. 1, litra a), artikel
104b og artikel 105 på konsolideret grundlag efter behørig hensyntagen til de
risikovurderinger af datterselskaber, der er foretaget af de relevante kompetente
myndigheder. Har en af de pågældende kompetente myndigheder ved udløbet af de i
stk. 2 nævnte frister indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU)
nr. 1093/2010, udskyder den konsoliderende tilsynsmyndighed sin beslutning og
afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i
nævnte forordning, og træffer sin beslutning i overensstemmelse med EBA's
afgørelse. De perioder, der er nævnt i stk. 2, anses for at være forligsperioder som
omhandlet i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA træffer afgørelse inden for en
måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles
beslutning, kan sagen ikke længere indbringes for EBA.
Beslutningen om anvendelsen af artikel 73, 86 og 97, og artikel 104, stk. 1, litra a),
artikel 104b og artikel 105, træffes af de respektive kompetente myndigheder, der har
ansvaret for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt
moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i
Unionen, på individuelt eller delkonsolideret grundlag efter behørig hensyntagen til
de synspunkter og forbehold, som den konsoliderende tilsynsmyndighed har givet
udtryk for. Hvis en af de pågældende kompetente myndigheder ved udløbet af en af
de i stk. 2 nævnte frister har indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i
forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder de konsoliderende tilsynsmyndigheder
deres beslutning og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til
artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer deres beslutning i
DA
32
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
overensstemmelse med EBA's afgørelse. De perioder, der er nævnt i stk. 2, anses for
at være forligsperioder som omhandlet i forordningen. EBA træffer afgørelse inden
for en måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en
fælles beslutning, kan sagen ikke længere indbringes for EBA.
Beslutningerne skal fremgå af et dokument, der indeholder de fulde begrundelser, og
skal tage hensyn til den risikovurdering og de synspunkter og forbehold, som andre
kompetente myndigheder har givet udtryk for i den i stk. 2 nævnte periode. Den
konsoliderende tilsynsmyndighed sender dokumentet til alle de berørte kompetente
myndigheder og til moderinstituttet i Unionen.
Når EBA er blevet hørt, tager alle kompetente myndigheder hensyn til dens råd og
redegør for enhver væsentlig afvigelse derfra.
4.
De i stk. 1 omhandlede fælles beslutninger og de beslutninger, der træffes af de
kompetente myndigheder, hvis der ikke foreligger en fælles beslutning, jf. stk. 3,
anses for at være afgørende og anvendes af de kompetente myndigheder i de berørte
medlemsstater.
De i stk. 1 omhandlede fælles beslutninger og enhver beslutning, der træffes, når der
ikke foreligger en fælles beslutning i overensstemmelse med stk. 3, ajourføres én
gang om året eller under særlige omstændigheder, hvis en kompetent myndighed
med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller et
finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt
moderholdingselskab i Unionen indgiver en skriftlig og fuldt begrundet anmodning
til den konsoliderende tilsynsmyndighed om ajourføring af beslutningen om
anvendelse af artikel 104, stk. 1, litra a), artikel 104b og artikel 105. I sidstnævnte
tilfælde kan ajourføringen tages op på bilateralt grundlag mellem den konsoliderende
tilsynsmyndighed og den kompetente myndighed, der fremsætter anmodningen.
5.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at sikre
ensartede betingelser for anvendelsen af den i denne artikel nævnte fælles
beslutningsproces med hensyn til anvendelsen af artikel 73, 86, 97, artikel 104, stk.
1, litra a), artikel 104b og artikel 105, med henblik på at lette de fælles beslutninger.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 1. juli 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1093/2010."
(27)
I artikel 116, første afsnit, tilføjes følgende punktum:
"Tilsynskollegier etableres også, når alle datterselskaber af et moderinstitut i
Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt
moderholdingselskab i Unionen er beliggende i et tredjeland."
(28)
Artikel 119, stk. 1, affattes således:
"1. Medlemsstaterne vedtager alle nødvendige foranstaltninger for at medtage
finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber i det
konsoliderede tilsyn, jf. dog artikel 21a."
(29)
Artikel 120, stk. 2, affattes således:
"2. Hvis et blandet finansielt holdingselskab er underlagt ens bestemmelser i dette
direktiv og i direktiv 2009/138/EF, især med hensyn til risikobaserede tilsyn, har den
DA
33
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
konsoliderende tilsynsmyndighed efter aftale med den koncerntilsynsførende i
forsikringssektoren, mulighed for kun at anvende de bestemmelser i direktivet, der
vedrører den vigtigste finansielle sektor, jf. definitionen i artikel 3, stk. 2, i direktiv
2002/87/EF, på det blandede finansielle holdingselskab."
(30)
Artikel 131, stk. 1, affattes således:
"1. Medlemsstaterne udpeger den myndighed, som er ansvarlig for på konsolideret
grundlag at identificere globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er) og på
individuelt, delkonsolideret eller konsolideret grundlag at identificere andre
systemisk vigtige institutter (O-SII'er), som er institutter, der har tilladelse i deres
jurisdiktion. Denne myndighed er den kompetente myndighed eller den udpegede
myndighed. Medlemsstaterne kan udpege mere end én myndighed.
G-SII'er skal være:
a)
en koncern under ledelse af et moderinstitut i Unionen, et finansielt
moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab
i Unionen eller
et institut, der ikke er et datterselskab af et moderinstitut i Unionen, et
finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt
moderholdingselskab i Unionen.
b)
O-SII'er kan enten være en koncern under ledelse af et moderinstitut i Unionen, et
finansielt moderholdingselskab i Unionen, et blandet finansielt moderholdingselskab
i Unionen eller et institut."
(31)
Artikel 141, stk. 1-6, affattes således:
"1. Institutter, som opfylder det kombinerede bufferkrav, må ikke foretage
udlodninger i forbindelse med egentlig kernekapital i et sådant omfang, at det
reducerer den egentlige kernekapital til et niveau, hvor det kombinerede bufferkrav
ikke længere er opfyldt.
2. Institutter, der ikke opfylder det kombinerede bufferkrav, skal beregne det
maksimale udlodningsbeløb ("MUB") i overensstemmelse med stk. 4 og skal
underrette den kompetente myndighed om dette beregnede MUB.
Såfremt første afsnit finder anvendelse, må instituttet ikke foretage følgende
handlinger, før det har beregnet MUB:
a)
b)
foretage udlodning i forbindelse med egentlig kernekapital
indføre en forpligtelse til at betale variabel aflønning eller skønsmæssigt
fastsatte pensionsydelser eller betale variabel aflønning, såfremt forpligtelsen
til at betale blev indført på et tidspunkt, hvor instituttet ikke opfyldte de
kombinerede bufferkrav
foretage betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter.
c)
3. Såfremt et institut ikke opfylder eller overskrider det kombinerede bufferkrav, må
det ikke udlodde mere end MUB som beregnet i overensstemmelse med stk. 4 ved de
foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) og c). Et institut må ikke
foretage nogen af de handlinger, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra a) og b),
inden det har foretaget forfaldne betalinger i forbindelse med hybride
kernekapitalinstrumenter.
DA
34
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
4. Institutter skal beregne MUB ved at multiplicere det beløb, der beregnes i
overensstemmelse med stk. 5, med den faktor, der fastsættes i overensstemmelse
med stk. 6. MUB reduceres som følge af enhver af de handlinger, der er omhandlet i
stk. 2, andet afsnit, litra a), b) eller c).
5. Det beløb, der skal multipliceres i overensstemmelse med stk. 4, består af:
a)
det foreløbige overskud, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold
til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, og som er opstået siden
den seneste afgørelse om udlodning af overskud, eller enhver af de handlinger,
der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, andet afsnit, litra a), b) eller c)
det overskud ved årets udgang, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i
henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, og som er opstået
siden den seneste afgørelse om udlodning af overskud, eller enhver af de
handlinger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, andet afsnit, litra a),
b) eller c)
beløb, som skulle betales i skat, hvis de poster, der er omhandlet i litra a) og b),
i dette stykke blev overført.
såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke
anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravene i henhold til artikel 92a og
artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013, i henhold til
artikel 45c og 45d i direktiv 2014/59/EU og i henhold til dette direktivs artikel
104, stk. 1, litra a), udtrykt som en procentdel af det samlede
risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i
forordning (EU) nr. 575/2013, befinder sig i det kombinerede bufferkravs
første (dvs. den laveste) kvartil, er faktoren 0
såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke
anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravene i henhold til artikel 92a og
artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013, i henhold til
artikel 45c og 45d i direktiv 2014/59/EU og i henhold til dette direktivs artikel
104, stk. 1, litra a), udtrykt som en procentdel af det samlede
risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i
forordning (EU) nr. 575/2013, befinder sig i det kombinerede bufferkravs
anden kvartil, er faktoren 0,2
såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke
anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravene i henhold til artikel 92a og
artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013, i henhold til
artikel 45c og 45d i direktiv 2014/59/EU og i henhold til dette direktivs artikel
104, stk. 1, litra a), udtrykt som en procentdel af det samlede
risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i
forordning (EU) nr. 575/2013, befinder sig i det kombinerede bufferkravs
tredje kvartil, er faktoren 0,4
såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke
anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravene i henhold til artikel 92a og
artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013, i henhold til
plus
a)
minus
b)
6. Faktoren bestemmes som følger:
a)
b)
c)
d)
DA
35
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
1712117_0036.png
artikel 45c og 45d i direktiv 2014/59/EU og i henhold til dette direktivs artikel
104, stk. 1, litra a), udtrykt som en procentdel af det samlede
risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i
forordning (EU) nr. 575/2013, befinder sig i det kombinerede bufferkravs
fjerde (dvs. den højeste) kvartil, er faktoren 0,6.
Den nedre og øvre grænse for det kombinerede bufferkravs kvartiler beregnes
som følger:
����
Ø
����
����
=
����
× (����
1)
4
×
����
����
æ
æ
=
����
����
4
"Q
n
" angiver den berørte kvartils ordenstal."
(32)
Som artikel 141a indsættes:
"Artikel 141a
Manglende opfyldelse af det kombinerede bufferkrav
1.
Et institut anses for ikke at opfylde det kombinerede bufferkrav i forbindelse med
artikel 141, når det ikke har kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver af
den størrelse og den kvalitet, der kræves for samtidig at opfylde kravet i artikel 128,
stk. 6, og hvert af følgende krav i:
a)
b)
c)
d)
2.
artikel 92, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet i dette
direktivs artikel 104, stk. 1, litra a)
artikel 92, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet i dette
direktivs artikel 104, stk. 1, litra a)
artikel 92, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet i dette
direktivs artikel 104, stk. 1, litra a)
artikel 92a i forordning (EU) nr. 575/2013 og i artikel 45c og 45d i direktiv
2014/59/EU.
Uanset stk. 1 anses et institut ikke for ikke at opfylde det kombinerede bufferkrav i
forbindelse med artikel 141, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
instituttet opfylder det kombinerede bufferkrav i artikel 128, stk. 6, og hvert af
kravene anført i stk. 1, litra a), b) og c)
manglende opfyldelse af kravene anført i stk. 1, litra d), skyldes alene
instituttets manglende evne til at erstatte passiver, som ikke længere opfylder
kriterierne for nedskrivningsrelevans og udløb fastsat i artikel 72b og 72c i
forordning (EU) nr. 575/2013
manglende opfyldelse af kravene anført i stk. 1, litra d), varer højst seks
måneder."
c)
(33)
I artikel 145 tilføjes følgende som litra j) og k):
DA
36
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
"j) supplering af artikel 2, stk. 5a) og 5b), ved på grundlag af de foreliggende
oplysninger at afgøre
i)
ii)
om institutter eller kategorier af institutter opfylder betingelserne i disse
artikler eller
om institutter eller kategorier af institutter ikke længere opfylder
betingelserne i disse artikler
ved at slette institutter eller kategorier af institutter, såfremt det
pågældende institut eller den pågældende kategori af institutter ikke
længere findes
ved at foretage de nødvendige ændringer, såfremt navnet på det
pågældende institut eller den pågældende kategori af institutter er
ændret."
k) ændringer af listen i artikel 2, stk. 5:
i)
ii)
(34)
(35)
Artikel 146, litra a), udgår.
I artikel 161 tilføjes som stk. 10:
"10. Senest den 31. december 2023 gennemgår og aflægger Kommissionen rapport
om gennemførelsen og anvendelsen af de tilsynsbeføjelser, der er omhandlet i artikel
104, stk. 1, litra j) og l), og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport. "
Artikel 2
Gennemførelse i national ret
1.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [et år efter dette direktivs
ikrafttræden] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at
efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og
bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra [et år efter direktivets ikrafttræden]. De
love og bestemmelser, der er nødvendige for at overholde ændringerne i artikel 1, nr.
13) og 18), vedrørende ændringer af artikel 84 og 98 i direktiv 2013/36/EU, finder
dog anvendelse fra [to år efter direktivets ikrafttræden].
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvende dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
DA
37
DA
kom (2016) 0854 - Ingen titel
Artikel 4
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
38
DA