Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0857
Offentligt
1692719_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.11.2016
COM(2016) 857 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
i henhold til artikel 85, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre
DA
DA
 kom (2016) 0857 - Ingen titel
1692719_0002.png
1. INDLEDNING
Forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og
transaktionsregistre (forordningen om europæisk markedsinfrastruktur, EMIR) blev
offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 27. juli 2012 og trådte i kraft den
16. august 2012.
EMIR var en opfølgning på G20-ledernes tilsagn i september 2009: Alle
standardiserede OTC-derivataftaler bør handles på fondsbørser eller eventuelt
elektroniske handelsplatforme og cleares gennem centrale clearingsmodparter senest
ved udgangen af 2012. OTC-derivataftaler bør indberettes til transaktionsregistre.
Ikkecentralt clearede aftaler bør underlægges højere kapitalkrav
1
.
Mange reguleringsmyndigheder for derivater over hele verden har nu også gennemført
dette tilsagn i deres lovgivning.
Forud for finanskrisen i 2007 manglede reguleringsmyndighederne information om
aktiviteterne på derivatmarkederne, hvilket betød, at risici kunne gå ubemærket hen,
indtil de fik følger. Endvidere blev modpartskreditrisici mellem OTC-
derivatmodparter ofte ikke begrænset, hvilket kunne føre til, at der opstod tab i
tilfælde af en modparts misligholdelse, før den pågældende havde opfyldt sine
forpligtelser. På grund af de store transaktioner på disse markeder og
markedsdeltagernes indbyrdes forbundethed kunne sådanne tab udgøre en større
trussel mod det finansielle system.
EMIR sigter derfor mod at fremme gennemsigtighed og standardisering på
derivatmarkeder samt reducere systemiske risici gennem anvendelse af forordningens
kernekrav. Det drejer sig om:
I.
II.
III.
central clearing af standardiserede OTC-derivataftaler
marginkrav for OTC-derivataftaler, som ikke er clearet
centralt
krav om operationel risikobegrænsning for OTC-derivataftaler, som ikke er
clearet centralt
2
indberetning af alle derivataftaler
krav til centrale modparter (CCP'er)
krav til transaktionsregistre.
IV.
V.
VI.
1
http://www.g20.utoronto.ca/2009/2009communique0925.html
2
Krav om operationel risikobegrænsning
henviser til krav i henhold til artikel 11, stk. 1, i EMIR om at
værdisætte, afstemme og bekræfte ikkeclearede OTC-derivattransaktioner og komprimere og afstemme
porteføljer.
2
 kom (2016) 0857 - Ingen titel
1692719_0003.png
I overensstemmelse med artikel 85, stk. 1, i EMIR foretager Europa-Kommissionen en
revision af EMIR og udarbejder en generel rapport herom, som fremsendes til Europa-
Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle forslag. Ved denne revision tages der
hensyn til behovet for at støtte Europa-Kommissionens prioritering af fremme af
beskæftigelse og vækst.
2. INPUT FRA INTERESSENTER
EMIR finder anvendelse på næsten alle brugere af derivater
3
, bl.a. eventuelle
modparter, som har tilladelse ifølge Unionens lovgivningsmæssige ramme for
finansielle tjenesteydelser, ikkefinansielle modparter med hjemsted i Unionen samt
CCP'er og transaktionsregistre. Da EMIR er en forordning, er den umiddelbart
gældende i alle Unionens medlemsstater.
For at indhente input til revisionen fra interessenter foretog Kommissionen en
offentlig høring om gennemførelsen af EMIR
4
. Denne høring fandt sted mellem den
19. maj og 13. august 2015, og der indkom 172 svar fra en bred vifte af interessenter i
hele EU samt tredjelande.
Som led i opfordringen til indsendelse af dokumentation
5
i forbindelse med
kapitalmarkedsunionsinitiativet, som fandt sted mellem den 30. september 2015 og
den 31. januar 2016, gjorde 278 respondenter indsigelse mod bestemmelser i EMIR.
Det blev besluttet at afvente input til dette initiativ for at få et rimeligt og afbalanceret
billede af status for gennemførelsen af EMIR og de udfordringer, den havde givet
anledning til, så der kunne skabes et passende grundlag for en revision af EMIR. Et
detaljeret resumé over høringssvarene vedrørende gennemførelsen af EMIR er anført i
tilbagemeldingen.
Der er også indkommet en række rapporter fra Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed (ESMA) vedrørende forskellige emner under EMIR, som
Kommissionen har taget hensyn til.
Endelig blev der som led i revisionen modtaget særlige bidrag fra visse EU-organer og
-myndigheder i overensstemmelse med Kommissionens mandat til at revidere EMIR i
henhold til artikel 85, stk. 1:
a) ESCB-medlemmernes (Det Europæiske System af Centralbanker) vurdering af
det eventuelle behov for foranstaltninger, som kan lette CCP'ers adgang til
likviditetsfaciliteter hos centralbanken
6
: I sin vurdering finder ESCB, at
3
Visse offentlige organer i Unionen og tredjelande kan være fritaget for EMIR i henhold til artikel 1, stk. 4.
http://ec.europa.eu/finance/consultations/2015/emir-revision/index_en.htm
http://ec.europa.eu/finance/consultations/2015/financial-regulatory-framework-review/index_en.htm
4
5
6
ESCB's rapport om det eventuelle behov for foranstaltninger, som kan lette CCP'ers adgang til
likviditetsfaciliteter hos centralbanken.
3
 kom (2016) 0857 - Ingen titel
1692719_0004.png
kompetente
myndigheder
fortsat
bør
undersøge
CCP'ers
likviditetsrisikostyringsrammer, mens der ikke bør indføres bestemmelser om
adgang til likviditet hos centralbanken i EMIR. ESCB er af den opfattelse, at
dette kunne underminere centralbankens uafhængighed, som er sikret i
artikel 130 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og skabe
moralsk risiko i stor målestok. Kommissionen er enig i ESCB's vurdering.
b) ESMA's vurdering af den systemiske betydning af ikkefinansielle virksomheders
transaktioner med OTC-derivater og især denne forordnings indvirkning på
ikkefinansielle virksomheders brug af OTC-derivater
7
: ESMA konkluderer, at
den nuværende risikoafdækningsstrategi ikke omfatter de vigtigste
markedsaktører. ESMA foreslår at fjerne fritagelsen for risikoafdækning og
overveje blot at indføre en enkelt tærskel for at indkredse de største
markedsaktører målt på volumen. På grundlag af ESMA's input er
Kommissionen enig i, at det for nogle ikkefinansielle modparter kan være alt for
byrdefuldt at anvende den nuværende strategi under EMIR i betragtning af, at
den måske ikke pålideligt reducerer den systemiske risiko. Risikoafdækningens
karakter er ikke desto mindre en relevant faktor, når man ser på ikkefinansielle
modparters systemiske relevans, fordi risikoafdækningsenheder normalt ikke er
stærkt gearede og sidder inde med underliggende modsvarende positioner til
deres OTC-derivataftaler.
c) ESMA's undersøgelse af de tilsynsmæssige rammer for CCP'er, herunder
effektiviteten af tilsynskollegier, de respektive afstemningsmodaliteter, som er
fastsat i artikel 19, stk. 3, og ESMA's rolle, navnlig i forbindelse med
proceduren for tilladelse til CCP'er
8
: ESMA afdækker nogle tilfælde, hvor der
bør udvikles fælles tilgange, især for anvendelsen af de processer, der er
omhandlet i artikel 15 og 49 i EMIR. Tilbagemeldingen fra høringen viste, at
der var stor interesse for at præcisere anvendelsen af disse artikler. Konvergens i
tilsynet samt offentligt tilgængelige kriterier for anvendelsen af disse artikler vil
blive overvejet yderligere af de europæiske myndigheder.
d) Rapporter fra ESMA og ESRB om effektiviteten af marginkrav med henblik på
at begrænse procyklikalitet og behovet for at fastsætte yderligere
interventionskapacitet inden for dette område
9
: Begge myndigheder fremsatte
forslag til at forbedre behandlingen af procyklikalitet. Kommissionen er enig i
forslaget om at øge gennemsigtigheden i marginkravene, da det er oplysninger,
clearingmedlemmer har brug for til effektivt at forvalte deres eksponeringer og
7
EMIR Review Report no.1 – Review on the use of OTC derivatives by non-financial counterparties.
ESMA review of CCP colleges under EMIR.
8
9
ESRB Report on the efficiency of margining requirements to limit pro-cyclicality and the need to define
additional intervention capacity in this area, ESMA's EMIR Review Report no. 2 – Review on the efficiency of
margining requirements to limit procyclicality.
4
 kom (2016) 0857 - Ingen titel
1692719_0005.png
forudsige pludselige marginændringer, men det vil være for tidligt at foretage
andre ændringer under hensyntagen til den seneste anvendelse af eksisterende
marginkrav og krav om bekæmpelse af procyklikalitet og det forhold, at der
ikke er sket svigt i marginstandarder siden da.
e) ESMA's rapport om udviklingen inden for CCP'ernes politikker for krav til
sikkerhedsstillelse, sikkerhedskrav og deres tilpasning til deres brugeres
specifikke aktiviteter og risikoprofiler
10
: ESMA konkluderer, at der på
nuværende tidspunkt ikke er behov for en revision af EMIR-bestemmelserne om
krav til sikkerhedsstillelse og sikkerhedskrav, da delegeret forordning
nr. 153/2013 er tilstrækkeligt detaljeret med hensyn til disse krav.
Bidragene fra de forskellige myndigheder viser, at gennemførelsen af EMIR opfylder
forordningens oprindelige formål om at fremme gennemsigtighed og standardisering
på derivatmarkederne samt reducere systemiske risici. Der er taget behørigt hensyn til
disse bidrag ved udarbejdelsen af denne rapport. Kommissionen bemærker dog, at det
på nogle områder vil være for tidligt at indføre væsentlige ændringer af EMIR i
betragtning af den seneste anvendelse af eksisterende krav, og fordi der indtil nu ikke
er sket svigt i anvendelsen af relevante standarder.
3. FORMÅL MED RAPPORTEN
Kommissionen skal i henhold til artikel 85, stk. 1, udarbejde en rapport.
Det er vigtigt at bemærke, at visse centrale krav i EMIR stadig mangler at blive
gennemført eller afsluttet. Navnlig finder clearingforpligtelser og marginkrav for
ikkeclearede OTC-derivattransaktioner på nuværende tidspunkt endnu ikke
anvendelse fuldstændigt. I den forstand er det ikke muligt i øjeblikket at vurdere
virkningen af EMIR i fuldt omfang.
Ikke desto mindre har interessenter afdækket en række problemer i forbindelse med
gennemførelsen af de krav, som allerede finder anvendelse (nemlig indberetning til
transaktionsregistre og krav til begrænsning af operationelle risici), samt problemer
opstået under udarbejdelsen af clearing- og marginkrav.
Især hævder mange interessenter, at visse derivatmarkedsdeltagere står over for
betydelige udfordringer med gennemførelsen af krav - såsom indberetning og clearing
af visse transaktioner - og det i en sådan grad, at indsatsen ikke kan anses for at stå i et
rimeligt forhold til formålene med EMIR og i nogle tilfælde kan have en alt for stor
indvirkning på virksomhederne, da det vil være dyrt at opfylde disse krav
sammenholdt med de fordele, det giver i form af markedsgennemsigtighed og
finansiel stabilitet. Mange respondenter i den offentlige høring illustrerede deres svar
10
EMIR Review Report no.3 – Segregation and portability requirements.
5
 kom (2016) 0857 - Ingen titel
1692719_0006.png
med en sammenligning med de tilgange til reguleringsmæssige reformer, der er anlagt
i andre jurisdiktioner.
Denne rapport indeholder et resumé af de områder, hvor høringssvar og
specifikke bidrag fra forskellige myndigheder har vist, at det er nødvendigt at
træffe foranstaltninger for at sikre, at formålene med EMIR opfyldes på en mere
forholdsmæssig, effektiv og virkningsfuld måde.
4. DE VIGTIGSTE PROBLEMER
Der er generel støtte til EMIR's formål om at fremme gennemsigtighed og
standardisering på derivatmarkederne og reducere systemiske risici gennem
forordningens kernekrav. Disse kernekrav – clearing, marginkrav, indberetning, krav
om begrænsning af operationelle risici og krav til transaktionsregistre og CCP'er – er
fortsat en afgørende forudsætning for at opfylde formålene med EMIR og de
internationale tilsagn om reguleringsmæssig reform.
Det er derfor opfattelsen, at der ikke bør foretages grundlæggende ændringer i
karakteren af kernekravene i EMIR, som er en afgørende forudsætning for at
sikre gennemsigtighed og begrænse systemiske risici på derivatmarkederne.
Ikke desto mindre blev der fremhævet en række områder, hvor EMIR-kravene
kunne justeres uden at skade de overordnede mål med henblik på at:
i) forenkle og øge kravenes effektivitet og
ii) nedbringe uforholdsmæssige omkostninger og byrder.
4.1. Forenkling og forøgelse af kravenes effektivitet
Respondenter, bl.a. CCP'er, clearingmedlemmer, ikkefinansielle modparter, små
finansielle institutioner og pensionsfonde, fremhævede en række krav, som kunne
tilpasses for at sikre velfungerende derivatmarkeder eller gøre det lettere for
markedsdeltagerne at gennemføre kravene uden at skade målene med EMIR eller
indføre ekstra reguleringsmæssige byrder.
4.1.1. Indførelse af en mekanisme til at suspendere clearingforpligtelsen
Både ESMA og ESRB understregede, at der mangler en mekanisme under EMIR til
hurtigt at suspendere clearingmekanismen, og anførte, at det kan være nødvendigt at
reagere hurtigt på dramatiske ændringer i markedsvilkårene (f.eks. væsentlige
ændringer i clearet volumen eller likviditet) og hurtigt fjerne eller suspendere en
clearingforpligtelse, hvis markedssituationen kræver det. Flere andre respondenter
støttede også indførelsen af en sådan mekanisme.
Clearingforpligtelser kan ændres eller fjernes gennem reguleringsmæssige tekniske
standarder, men den proces kan tage flere måneder. Endvidere kan man forestille sig
omstændigheder, hvor en fremskyndet procedure til at suspendere en
clearingforpligtelse kan være nødvendig for at undgå markedsforstyrrelser.
6
 kom (2016) 0857 - Ingen titel
1692719_0007.png
Kommissionen vil derfor foreslå
en mekanisme til at suspendere en
clearingforpligtelse som led i forslaget vedrørende genopretning og afvikling af
CCP'er med henblik på afvikling og overveje muligheden for at udvide omfanget
af suspensionen af en clearingforpligtelse med andre hensigtsmæssige formål.
4.1.2. Fremme af forudsigeligheden af marginkrav
Mange respondenter, især erhvervssammenslutninger og banker, bemærkede, at det i
øjeblikket kan være vanskeligt at forudsige, hvilke marginniveauer de vil blive pålagt
at stille til CCP'er for centralt clearede transaktioner. Disse respondenter antydede, at
en bedre informationsdeling fra CCP'er til clearingmedlemmer kunne afhjælpe denne
mangel. Både ESMA og ESRB opfordrede også i deres rapporter om procyklikalitet
og marginkrav til større gennemsigtighed om marginstandarder og krav til
procyklikalitet.
Bedre informationsdeling kunne gøre overholdelsen af
marginkravene mere effektiv for markedsdeltagerne og sætte dem i stand til at
forvalte deres egne aktiver bedre.
Med hensyn til
ikkeclearede
transaktioner bemærkede nogle respondenter, især
finansielle institutioner, tilsvarende, at der manglede et klart mandat til, at
myndighederne kunne godkende initialmarginmodeller, hvilket kan føre til usikkerhed
blandt markedsdeltagerne om, hvorvidt myndighederne anser deres beregninger for at
være helt i overensstemmelse med forskrifterne.
Et mandat til, at myndighederne
kan godkende initialmarginmodeller, kan øge sikkerheden for både
markedsdeltagere og myndigheder.
4.1.3. Strømlinet handelsindberetning
Spørgsmålet om indberetning til transaktionsregistre affødte et betydeligt antal svar fra
markedsdeltagere og myndigheder. Respondenter, primært erhvervssammenslutninger
og virksomheder, men også offentlige myndigheder, konsulentvirksomheder, NGO'er
og en fagforening, anførte, at mange indberetninger fra de to modparter vedrørende
den samme transaktion i øjeblikket ikke afspejles korrekt i transaktionsregistrene.
Dette tilskrives delvis en mangel på klarhed om, hvad der skal indberettes og hvordan,
og forskelle i transaktionsregistrenes krav. Respondenter anførte videre, at kravene
kunne forenkles betydeligt, uden at man ville miste afgørende data, især med hensyn
til børshandlede derivater. Da det er vanskeligt at indsende nøjagtige data og matche
dem, satte respondenter også spørgsmålstegn ved, om dataene var så pålidelige og
anvendelige, som de bør være. Endelig satte respondenterne spørgsmålstegn ved det
nyttige i kravet om at indberette transaktioner fra før ikrafttrædelsen af
indberetningsforpligtelsen (såkaldt "backloading"), da det er en stor udfordring at
indberette disse data, da de dækker derivataftaler, som blev indgået, før modparterne
kunne vide, hvilke informationer der skulle opbevares og indberettes – og de betragtes
som stadigt mindre nyttige, da der er tale om historiske data, som ikke er af afgørende
betydning for reguleringsmyndighederne.
Mange respondenter bemærkede, at der kunne foretages forbedringer vedrørende
transaktionsregistrene, så dataindsamlingen kunne gøres mere effektiv, især ved at
7
 kom (2016) 0857 - Ingen titel
1692719_0008.png
Unionens transaktionsregistre benyttede fælles metoder. Endvidere anførte ESMA, at
det kan være nødvendigt at forhøje bøderne til transaktionsregistre for at sikre et
effektivt tilsyn.
Det er væsentligt at fremme gennemsigtigheden ved at strømline
indberetningskravene på visse områder og styrke transaktionsregistrenes
funktionsmåde, hvis EMIR's formål skal opfyldes i fuldt omfang. Det er således
opfattelsen, at der bør foretages en videre vurdering af de aktuelle regler for at
træffe specifikke foranstaltninger for at nå det mål. Dette kan også bidrage til at
gøre markedsdeltagernes byrde med at overholde reglerne mindre.
Endvidere står visse tredjelandes myndigheder over for retlige udfordringer med
hensyn til at gennemføre aftaler (dvs. indgå en international aftale), som det i
øjeblikket kræves ifølge EMIR med henblik på gensidig adgang til data i
transaktionsregistre.
Der bør derfor undersøges alternative metoder til at give
tredjelandes myndigheder adgang til transaktionsregistres data, som giver
passende sikkerhed.
4.2 Nedbringelse af uforholdsmæssige omkostninger og byrder
4.2.1. Transaktionernes omfang
Svarene pegede på en række områder, hvor omfanget af transaktioner, som er dækket
af krav, kunne anses for unødvendigt for at nå målene med EMIR.
Især blev der sat spørgsmålstegn ved, om kravet om at cleare aftaler indgået, før
clearingforpligtelsen træder i kraft (såkaldt "frontloading"), er forholdsmæssigt i
betragtning af det begrænsede antal aftaler, der vil være omfattet, da det i sagens natur
er en midlertidig foranstaltning, sammenholdt med vanskelighederne og usikkerheden
ved at anvende clearingforpligtelser med tilbagevirkende kraft. Nogle virksomheder
og erhvervssammenslutninger satte spørgsmålstegn ved, om det er forholdsmæssigt at
anvende krav om begrænsning af operationelle risici på koncerninterne transaktioner, i
betragtning af at disse transaktioner foretages inden for de samme koncerner, hvor
koordinering mellem modparter er en iboende del af transaktionernes karakter.
Det er hensigtsmæssigt at vurdere, i hvilket omfang transaktioner indgået før
clearingforpligtelsens ikrafttræden og koncerninterne transaktioner fortsat bør
ligge inden for de relevante kravs anvendelsesområde.
4.2.2. Enhedernes omfang
a) Ikkefinansielle modparter
Med hensyn til omfanget af de modparter, som er dækket af EMIR-kravene,
bemærkede respondenter, at ikkefinansielle modparter står over for betydelige
udfordringer med at opfylde krav, især indberetningskrav, på grund af begrænsede
ressourcer og erfaring. Under hensyntagen til betydningen af disse udfordringer satte
mange ikkefinansielle modparter spørgsmålstegn ved, om sådanne modparter udgør en
8
 kom (2016) 0857 - Ingen titel
systemisk risiko i en grad, som berettiger fortsat anvendelse af EMIR-krav.
Respondenter anførte også, at EMIR ser ud til at være strengere over for
ikkefinansielle modparter end mange lignende reguleringsmæssige ordninger i
tredjelande.
Derfor er det hensigtsmæssigt at vurdere, om der bør foretages justeringer i
omfanget af kernekrav under EMIR for at afhjælpe udfordringerne for de
ikkefinansielle modparter.
Sådanne justeringer kunne omfatte fjernelse af lovfæstede forpligtelser for
ikkefinansielle modparter til at opfylde krav om begrænsning af operationelle risici og
forenkling af indberetningen af deres transaktioner. Med henblik på at bevare
anvendelsen af EMIR's centrale mål om finansiel stabilitet bør sådanne transaktioner
dog ikke helt undtages fra disse krav. Man bør overveje, om a) finansielle modparter
bør indberette data om derivater på vegne af ikkefinansielle modparter, b) finansielle
modparter, men ikke ikkefinansielle modparter, bør sikre, at der anvendes krav om
begrænsning af operationelle risici for transaktioner med ikkefinansielle modparter, og
c) ikkefinansielle modparter bør fritages for at indberette deres koncerninterne
transaktioner.
I sin rapport om dette emne kastede ESMA desuden nyt lys over ikkefinansielle
modparters aktiviteter efter indførelsen af indberetningskravene ifølge EMIR. Det
fremgår klart af ESMA's resultater, at ikkefinansielle modparter kan finde det
vanskeligt at overvåge afdækningsundtagelsen og anvende den i praksis. Dette kunne
resultere i en inkonsistent reguleringsmæssig behandling af ikkefinansielle modparter i
Unionen. Det fremgår også klart af foreliggende data, at ikkefinansielle modparter har
en lav grad af forbundethed med det finansielle system, da de handler med meget få
modparter på markederne, i gennemsnit 1-2 pr. enhed sammenlignet med finansielle
modparter, som i gennemsnit har 31 modparter pr. enhed.
På grundlag af ESMA's bidrag kan det konkluderes, at nogle ikkefinansielle modparter
finder anvendelsen af den aktuelle tilgang ifølge EMIR byrdefuld, og at den måske
ikke reducerer den systemiske risiko væsentligt. Det er dog opfattelsen, at arten af
afdækningsaktivitet ikke desto mindre er en relevant faktor, når man ser på
ikkefinansielle modparters systemiske relevans, da enheder, som afdækker, normalt
ikke er stærkt gearede og sidder inde med underliggende modsvarende positioner til
deres OTC-derivataftaler.
Under hensyntagen til ikkefinansielle modparters begrænsede forbundethed i det
finansielle system, som fremgår af foreliggende data, bør det yderligere
overvejes, om eventuelle ikkefinansielle modparter eller nogle af dem baseret på
volumen eller aktivitetstype på derivatmarkederne bør omfattes af clearing- og
marginkrav.
Ved denne overvejelse bør der tages hensyn til, at nogle ikkefinansielle modparter kan
blive omklassificeret, når MIFID II gennemføres.
9
 kom (2016) 0857 - Ingen titel
1692719_0010.png
b) Små finansielle modparter
Ud over ikkefinansielle modparters vanskeligheder anførte små finansielle
institutioner og erhvervssammenslutninger og nogle offentlige myndigheder, at de, når
de foretog begrænsede derivathandler, stod over for betydelige udfordringer med at få
adgang til den clearing, som er nødvendig for at opfylde de kommende
clearingforpligtelser. Ifølge respondenterne skyldtes dette primært de krav til
gearingsgraden,
som
clearingmedlemmerne
forventede
ifølge
11
kapitalkravsforordningen , og som anses for at kunne gøre det for dyrt for dem at
tilbyde kundeclearingtjenester. En anden hindring, respondenterne anførte, var
manglen på både fleksibilitet og sikkerhed om mulighederne for adskillelse og
overførbarhed. Respondenter fremhævede udfordringer med at anvende disse krav,
især da de kan være vanskelige at gennemføre i visse medlemsstater på grund af
nationale konkurslovgivninger. Endelig antydede flere respondenter, at selv om de
nævnte hindringer kunne fjernes, foretager visse små finansielle modparter, der er
omfattet af clearingkrav, så begrænsede handler i OTC-derivater, at det ikke er
økonomisk rentabelt for dem at oprette clearingløsninger.
Det bør overvejes at
afhjælpe hindringer for kundeclearing.
c) Pensionsordninger
Pensionsordninger er i øjeblikket undtaget fra clearing efter EMIR ved en delegeret
forordning fra Kommissionen
12
. Denne undtagelse udløber senest den 16. august 2017
og kan forlænges i endnu et år ved en anden delegeret retsakt fra Europa-
Kommissionen. Som beskrevet i rapporten fra Kommissionen vedrørende de
fremskridt og bestræbelser, som CCP'erne har gjort for at udvikle tekniske løsninger
til pensionsordningers overførsel af ikke-kontant sikkerhed som variationsmarginer,
såvel som behovet for eventuelle foranstaltninger, der kan lette en sådan løsning
13
er
det imidlertid usandsynligt, at der inden for en overskuelig fremtid vil være
clearingløsninger til rådighed, så pensionsordninger kan overføre ikkekontante aktiver
som variationsmarginer. Når den midlertidige clearingundtagelse ifølge EMIR
udløber, vil pensionsordninger enten i) være afhængige af repomarkederne med
henblik på omdannelse af sikkerhedsstillelse eller ii) øge deres kontantbeholdninger i
11
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af
27.6.2013).
12
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1515 af 5. juni 2015 om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår forlængelsen af overgangsperioderne vedrørende
pensionsordninger (EUT L 239 af 15.9.2015).
13
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 85, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og
transaktionsregistre, vedrørende de fremskridt og bestræbelser, som CCP'erne har gjort for at udvikle tekniske
løsninger til pensionsordningers overførsel af ikke-kontant sikkerhed som variationsmarginer, såvel som behovet
for eventuelle foranstaltninger, der kan lette en sådan løsning (COM(2015)39 final af 3.2.2015).
10
 kom (2016) 0857 - Ingen titel
1692719_0011.png
forhold til deres beholdninger af ikkekontante aktiver. Det første scenarie sikrer måske
ikke en robust løsning på tidspunkter med markedsvolatilitet, og en belastning af
repomarkedernes kapacitet kunne udgøre likviditets- og stabilitetstrusler for disse
markeder mere bredt. Det andet scenarie vil have en negativ indvirkning på
pensionsmodtageres pensionsindkomster, som ved den baselineundersøgelse,
14
Europa-Kommissionen bestilte, blev anslået til at være op til 3,66 % over hele EU
over 20-40 år
15
.
Der bør foretages en vurdering af, om den nuværende undtagelse kan forlænges
eller gøres permanent uden at bringe EMIR's mål om at nedbringe den
systemiske risiko i fare, da pensionsordninger stadig ville være underlagt
bilaterale marginkrav til OTC-transaktioner, som ikke cleares centralt, hvilket
begrænser systemiske risici.
5. KONKLUSIONER
Der synes ikke at være behov for at foretage grundlæggende ændringer i
karakteren af EMIR's kernekrav, som er en afgørende forudsætning for at sikre
gennemsigtighed og begrænse systemiske risici på derivatmarkederne.
Efter at have analyseret de bidrag, der er indkommet som led i EMIR-
vurderingsprocessen og opfordringen til indsendelse af dokumentation, bør det
alligevel overvejes at afhjælpe de problemer, som er afdækket i denne rapport.
Især er der behov for yderligere vurdering for at afgøre, hvordan man kan imødegå de
anførte udfordringer og give mulighed for en strømlinet anvendelse af EMIR, der kan
fjerne alt for store reguleringsmæssige byrder for markedsdeltagerne og sikre en
smidigere gennemførelse af kravene, samtidig med at det sikres, at målene med EMIR
alligevel opfyldes. Under denne proces bør de internationale principper på
derivatmarkedsområdet nøje overvejes for at sikre, at de globale markeder fungerer
effektivt. Endvidere ville dette initiativ støtte Kommissionens dagsorden om bedre
regulering ved at fjerne unødvendige omkostninger, som i øjeblikket bæres af
virksomhederne, og som kunne frigøre midler til investering.
Kommissionen vil foreslå en lovgivningsmæssig revision af EMIR i 2017 inden for
rammerne af Refit, som bliver ledsaget af en konsekvensanalyse med en mere
tilbundsgående gennemgang af de forskellige relevante problemer. Som led i denne
revision vurderer Kommissionen også de relevante tekniske standarder, som er knyttet
til EMIR.
Endelig foreslår Kommissionen også lovgivning om genopretning og afvikling af
CCP'er, der omhandler elementer, som ikke er dækket af EMIR såsom planlægning af
14
Baseline report on solutions for the posting of non-cash collateral to central counterparties by pension scheme
arrangements – 25. juli 2014.
15
ibid.
11
 kom (2016) 0857 - Ingen titel
genoprettelse, planlægning af afvikling og fjernelse af hindringer for
afviklingsmulighederne for CCP'er, således at myndighederne kan behandle deres
finansielle vanskeligheder effektivt uden unødigt at skabe finansiel stabilitet eller
bringe offentlige midler i fare.
12