Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0860
Offentligt
1705571_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.11.2016
COM(2016) 860 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG,
REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK
Ren energi til alle europæere
DA
DA
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705571_0002.png
1.
I
NDLEDNING
Energiunionen er en af Juncker-Kommissionens ti prioriteter. Med henblik på at modernisere
EU's økonomi arbejder den hånd i hånd med andre flagskibsinitiativer såsom det digitale
indre marked, kapitalmarkedsunionen og Investeringsplanen for Europa for at skabe resultater
for arbejdspladser, vækst og investeringer for Europa.
Denne pakke udgør en mulighed for at fremskynde såvel omstillingen til ren energi som
vækst og jobskabelse. Ved at mobilisere op mod 177 mia. EUR i offentlige og private
investeringer om året fra 2021 kan denne pakke generere en stigning på op til 1 % i BNP i det
kommende årti og skabe 900 000 nye arbejdspladser
1
. Den vil også betyde, at den
gennemsnitlige kulstofintensitet i EU's økonomi vil være 43 % lavere i 2030 end i dag
2
, idet
elektricitet fra vedvarende energikilder vil udgøre omkring halvdelen af EU's blandede
energiproduktion
3
.
Figur 1: Modernisering af økonomien – Energiunionens og klimaforanstaltningernes
rolle
Parisaftalen er den første af sin art, og den ville ikke have været mulig uden Den Europæiske
Union. I dag udviser vi igen lederskab og beviser, at Den Europæiske Union kan levere
resultater.
–
Jean-Claude Juncker,
om EU's ratificering af Parisaftalen, den 4. oktober 2016
Energisektoren er vigtig for den europæiske økonomi: Energipriserne påvirker hele
økonomiens konkurrenceevne og udgør i gennemsnit 6 % af husholdningernes årlige
udgifter
4
.
Den beskæftiger tæt ved 2,2 mio. mennesker fordelt på mere end 90 000
virksomheder over hele Europa
5
, der står for 2 % af den samlede merværdi
6
. Bag denne
Konsekvensanalyse, der ledsager ændringen af direktivet om energieffektivitet, SWD(2016) 405.
Underliggende resultater af konsekvensanalysen, der ledsager ændringen af direktivet om energieffektivitet,
SWD(2016) 405.
3
Konsekvensanalyse, der ledsager omarbejdningen af direktivet om vedvarende energikilder, SWD(2016) 418.
4
COM (2016) 769.
5
EU energy in figures, Statistical Pocketbook 2016.
6
Eurostat – nationale regnskaber.
1
2
2
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705571_0003.png
branche står en blomstrende fremstillingsindustri, der leverer det nødvendige udstyr og de
nødvendige tjenester, ikke bare i Europa, men i hele verden. Udviklingen af vedvarende
energikilder samt produkter og tjenester til energieffektivitet har ført til oprettelse af nye
virksomheder over hele Europa, der skaber nye arbejdspladser og vækst for europæerne.
Energiunionens
indvirkning
på
beskæftigelsen
rækker
langt
ud
over
energiforsyningsbranchen. F.eks. er mere end 1 mio. arbejdstagere beskæftiget, direkte eller
indirekte, i sektorer inden for vedvarende energi
7
og omkring 1 mio. inden for sektoren for
energieffektivitet
8
.
Energiunionen er EU's vigtigste drivkraft for og bidrag til en global og omfattende omstilling
til en lavemissionsøkonomi. EU formidlede Parisaftalen i december sidste år, og takket være
EU's hurtige ratificering er denne første globale aftale om afbødning af klimaforandringer
trådt i kraft under et år senere, den 4. november 2016. Parisaftalen udstikker en klar og
ambitiøs retning for lavemissionsinnovation. Gennemførelsen af EU's ambitiøse forpligtelser
vedrørende klimaforandringer i henhold til Parisaftalen har nu førsteprioritet og afhænger i
høj grad af den vellykkede omstilling til et rent energisystem, eftersom to tredjedele af
drivhusgasemissionerne stammer fra energiproduktion og -forbrug.
Det er lige så vigtigt at sikre, at omstillingen til et rent energisystem vil gavne alle europæere.
Alle forbrugere – uden at glemme de sårbare eller energifattige – skal føle sig involveret og
høste de konkrete fordele ved adgangen til mere sikker, ren og konkurrencedygtig energi, som
er hovedmålsætningerne med energiunionen. Kommissionen har allerede fremlagt en
rammestrategi for energiunionen
9
, forslag om sikkerhed inden for gasforsyning
10
, EU's
emissionshandelsordning
11
og tilhørende regler om en fælles indsats
12
og arealanvendelse og
skovbrug
13
samt en strategi for lavemissionsmobilitet
14
.
Som annonceret i Kommissionens arbejdsprogram for 2017
15
fremlægger Kommissionen i
dag forslag til retsakter og foranstaltninger til at lette gennemførelsen, der har til formål at
modernisere økonomien og fremme investeringer i sektorer inden for ren energi.
Forslagene til retsakter og foranstaltningerne til at lette gennemførelsen, som præsenteres i
pakken, har til formål at fremskynde, omdanne og konsolidere den europæiske økonomis
omstilling til ren energi og derved skabe arbejdspladser og vækst inden for nye økonomiske
sektorer og forretningsmodeller.
Forslagene til retsakter omfatter energieffektivitet, vedvarende energi, elektricitetsmarkedets
udformning, forsyningssikkerhed og forvaltningsregler for energiunionen.
Med den fremlagte pakke forfølges tre hovedmål:
7
At sætte energieffektivitet forrest
At opnå et globalt lederskab inden for vedvarende energiformer
EurObserv'ER, The State of Renewable Energies in Europe, 15
th
edition, 2015 (2014-tal).
8
Study on Assessing the Employment and Social Impact of Energi Efficiency.
9
COM (2015) 80.
10
COM (2016) 52.
11
COM (2015) 337.
12
COM (2016) 482.
13
COM (2016) 479.
14
COM (2016) 501.
15
COM (2016) 710.
3
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705571_0004.png
At give forbrugerne rimelige vilkår
Foranstaltningerne til fremme af gennemførelsen omfatter initiativer, der skal fremskynde
innovation inden for ren energi og renovere Europas bygninger samt foranstaltninger, der
skal: tilskynde til offentlige og private investeringer og udnytte det til rådighed værende EU-
budget bedst muligt, fremme branchestyrede initiativer til fremme af konkurrenceevne,
afbøde de samfundsmæssige virkninger af omstillingen til ren energi, inddrage flere aktører,
herunder på den ene side medlemsstaters myndigheder, lokale myndigheder og kommuner og
på den anden side virksomheder, arbejdsmarkedets parter og investorer samt maksimere
Europas lederskab inden for ren energiteknologi og -tjenester for at hjælpe tredjelande med at
gennemføre deres politiske mål.
Denne pakke skal ses i sammenhæng med EU's førerrolle i retning af en mere intelligent og
renere energi for alle, for at gennemføre Parisaftalen, styrke den økonomiske vækst, tilskynde
til investeringer og teknologisk lederskab, skabe nye beskæftigelsesmuligheder og forbedre
borgernes velfærd.
For at nå EU's klima- og energimål for 2030 er der behov for omkring 379 mia. EUR i årlige
investeringer i perioden 2020-2030
16
: hovedsagelig inden for energieffektivitet, vedvarende
energikilder og infrastruktur. EU's virksomheder skal stå i forreste linje for disse
investeringer. I denne forbindelse afhænger meget af EU-virksomhedernes innovationsevne.
Med 27 mia. EUR om året, der afsættes til offentlig og privat forskning, udvikling og
innovation inden for områder vedrørende energiunionen
17
, er EU i stand til at omsætte denne
omstilling til en konkret industriel og økonomisk mulighed.
Takket været de politikker, som Kommissionen foreslår i dag, kan den industrielle produktion
inden for byggesektoren øges med op til 5 %, inden for den tekniske sektor samt jern- og
stålsektoren med op til henholdsvis 3,8 og 3,5 %, hvilket kan omsættes til 700 000 ekstra
arbejdspladser inden for byggeriet, 230 000 inden for den tekniske sektor og 27 000 inden for
jern- og stålsektorerne
18
.
2.
A
T SÆTTE ENERGIEFFEKTIVITET FORREST
Energieffektivitet er den mest universelt tilgængelige energikilde. Ved at sætte
energieffektivitet forrest fokuseres der på, at den billigste og reneste energikilde er den energi,
som ikke behøver at produceres eller bruges. Dette betyder, at der skal tages hensyn til
energieffektivitet i hele energisystemet, dvs. at efterspørgslen skal forvaltes aktivt for at
optimere energiforbruget, reducere omkostningerne for forbrugeren og importafhængigheden,
idet investeringer i energieffektivitetsinfrastruktur betragtes som en omkostningseffektiv vej
til en cirkulær lavemissionsøkonomi. Dette vil gøre det muligt at trække overskydende
produktionskapacitet tilbage fra markedet, navnlig produktion med fossile brændstoffer.
Kommissionen har revideret EU's
energieffektivitetsmål
i henhold til anmodningen fra Det
Europæiske Råd fra oktober 2014, og mener, at EU bør opstille et bindende mål på EU-niveau
på 30 % i 2030. Sammenlignet med målet om mindst 27 %, som blev aftalt i 2014, ventes
Konsekvensanalyse, der ledsager ændringen af direktivet om energieffektivitet, SWD(2016) 405
(investeringsbeløb ekskl. transportsektoren).
17
FFC-SETIS, under udarbejdelse.
18
Kilde: Konsekvensanalyse, der ledsager ændringen af direktivet om energieffektivitet, SWD(2016) 405
(detaljerede resultater udledt af den makroøkonomiske analyse).
16
4
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705571_0005.png
denne stigning at blive omsat til op til 70 mia. EUR i yderligere bruttonationalprodukt og 400
000 flere arbejdspladser samt en yderligere reduktion af EU's regning for import af fossile
brændstoffer
19
.
Det højere mål vil også bidrage til at opfylde EU's 2030-mål om reduktion af
drivhusgasemissioner samt målene for vedvarende energi.
Kommissionen foreslår, at
energispareforpligtelserne,
der er fastlagt i direktivet om
energieffektivitet
20
, hvor det kræves, at energileverandører og -distributører sparer 1,5 %
energi om året, forlænges efter 2020. Denne foranstaltning har vist sine første virkninger ved
at tiltrække private investeringer og støtte fremkomsten af nye markedsaktører såsom
leverandører af energitjenester, inklusive aggregatorer, og burde derfor kunne fremme disse
udviklingstendenser efter 2020. Den nye udformning af elektricitetsmarkedet vil desuden
skabe ensartede regler for efterspørgselssidens deltagelse i markedet.
Bygninger
tegner sig for 40 % af det samlede energiforbrug, og omkring 75 % af dem er
energiineffektive
21
.
Energieffektivitet i bygninger lider under underinvestering og talrige
forhindringer. Selv om bygninger vedligeholdes eller forbedres løbende, overvejer man ofte
ikke investeringer i energibesparelser, fordi de konkurrerer om sparsom kapital og lider under
mangel på troværdige oplysninger, mangel på kvalificeret arbejdskraft eller tvivl om de
mulige fordele. I den nuværende takt med renovering af omkring 1 % af bygningerne hvert år,
vil det tage 100 år at opgradere bygningsmassen til moderne, nær-nul-energiniveauer
22
.
Ren
energi i bygninger handler om langt mere end energibesparelser: De øger levekomforten og
livskvaliteten, har potentiale til at integrere vedvarende energikilder, oplagring, digitale
teknologier og til at kæde bygninger sammen med transportsystemet. Investeringer i ren
energi i bygningsmassen kan fremme omstillingen til en lavemissionsøkonomi.
Opskalering af investeringer i offentlige bygninger såsom hospitaler, skoler og kontorer
afhænger
også
af
tilgængeligheden
af
privat
finansiering
og
private
energitjenestevirksomheder, der tilbyder innovative mekanismer, såsom kontrakter om
energimæssig ydeevne. Energibesparelser kan også have en positiv indvirkning på offentlige
budgetter, idet der hvert år bruges omkring 1 mia. EUR på energi i sådanne offentlige
bygninger. Men reglerne for den offentlige sektors investeringer og for den statistiske
behandling af renovering af aktiver bør være gennemsigtige og tydelige for at lette
energieffektivitetsinvesteringer i offentlige aktiver. Kommissionen arbejder tæt sammen med
medlemsstaterne om at analysere reglerne for offentlige regnskabers indvirkning på markedet
for kontrakter om energimæssig ydeevne og vil ajourføre sin vejledning om den statistiske
behandling af sådanne partnerskaber inden forsommeren 2017.
Ændringen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne
23
vil øge
renoveringstakten
for bygninger ved at styrke bestemmelserne om langsigtede renoveringsstrategier for
bygninger med henblik på at dekarbonisere byggemassen inden midten af århundredet.
Forslaget vil også sikre bedre information til projektudviklere og investorer ved at styrke
energiattesterne, stille oplysninger til rådighed om energiforbruget til drift af offentlige
bygninger og kæde intensiteten af den offentlige støtte sammen med omfanget af opnåede
Konsekvensanalyse, der ledsager ændringen af direktivet om energieffektivitet, SWD(2016) 405.
COM(2016) 761.
21
Konsekvensanalyse, der ledsager ændringen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, SWD(2016)
414.
22
Konsekvensanalyse, der ledsager ændringen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, SWD(2016)
414.
23
COM (2016) 765.
19
20
5
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705571_0006.png
energibesparelser. I forslaget opfordres medlemsstaterne til også at fokusere deres
investeringer på de energifattige, eftersom energieffektivitet er en af de bedste metoder til at
afhjælpe de grundlæggende årsager til energifattigdom.
For at støtte
gennemførelsen af EU's strategi for lavemissionsmobilitet
og den stigende
brug af elektricitet på transportområdet vil direktivet om bygningers energimæssige ydeevne
kræve, at der opstilles ladestationer. For eksisterende byggeri vil denne bestemmelse kun
gælde kommercielle bygninger med mere end 10 parkeringspladser fra 2025. For nye
bygninger eller bygninger, hvor der foretages større renoveringer, gælder bestemmelsen for
boligejendomme mere end 10 parkeringspladser i form af en forpligtelse til at indbygge
forberedelser til kabelføring og for kommercielt byggeri med mere end 10 parkeringspladser i
form af en forpligtelse til at installere ladestationer. SMV'er og offentlige myndigheder kan
holdes uden for anvendelsesområdet, sidstnævnte fordi de allerede er omfattet af direktivet
om alternative brændstoffer, i det omfang at deres ladestationer er offentligt tilgængelige. For
at øge transportens effektivitet og fremme digitale mobilitetsløsninger indeholder denne
pakke også en strategi for EU's udbredelse af kooperative intelligente transportsystemer
24
.
Med henblik på at fremskynde renovering af bygninger yderligere og støtte omstillingen til en
bygningsmasse med ren energi lancerer Kommissionen
et europæisk bygningsinitiativ
(Bilag I) med en komponent med betegnelsen "intelligent finansiering til intelligente
bygninger". Med dette nye initiativ kan man i tæt samarbejde med Den Europæiske
Investeringsbank (EIB) og medlemsstaterne
frigive yderligere 10 mia. EUR i offentlige og
private midler frem til 2020
til brug for energieffektivitet og vedvarende energikilder i
bygninger, bidrage til at udvikle et større antal solide projekter og etablere en
energieffektivitetsplatform i alle medlemsstater. Initiativet har også til formål at opbygge tillid
til markedet for ren energi til bygninger ved at give investorer og andre interessenter adgang
til data om teknisk og økonomisk ydeevne for mere end 7 000 europæiske
energieffektivitetsprojekter for industri og bygninger samt samarbejde med den finansielle
sektor om en konsensusramme for garantier for investeringer i ren energi i bygninger for at
sikre en mere målrettet og standardiseret markedsfinansiering af sådanne projekter. Dette vil
medføre store forbedringer af leve- og arbejdsforhold, fordele for klimaet og
energibesparelser samt arbejdspladser og investeringer. Initiativet for europæiske bygninger
giver et skub til den europæiske byggebranche, som står over for en række økonomiske og
samfundsmæssige udfordringer. Energieffektivitet i bygninger kan være en af drivkræfterne
for en modernisering af sektoren og dens arbejdsstyrke.
Energiintensive industrier (f.eks. stål- og bilindustrierne) vil skulle fortsætte deres
bestræbelser i retning af forbedringer af energieffektiviteten. Sådanne investeringer tjener
normalt sig selv ind gennem lavere energiomkostninger. Nye sektorer som forsvarssektoren
har et yderligere – hidtil uudnyttet – potentiale for energieffektivitet, og dermed vil
omkostningsbesparelserne føre til direkte positive indvirkninger på de offentlige budgetter.
Miljøvenligt design og energimærkning
vil fortsat spille en vigtig rolle med hensyn til at
sikre energi- og ressourcebesparelser for forbrugerne og skabe forretningsmuligheder for det
europæiske erhvervsliv. Efter nøje overvejelse besluttede Kommissionen at styrke sit fokus på
produkter med størst besparelsespotentiale med hensyn til energi og cirkulær økonomi.
24
COM (2016) 766.
6
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705571_0007.png
Kommissionen vedtager en pakke bestående af arbejdsplanen for miljøvenligt design 2016-
2019 og en række produktspecifikke foranstaltninger
25
. Arbejdsplanen for miljøvenligt design
indeholder Kommissionens prioriteringer for de kommende tre år, inklusive revisioner af de
nuværende produktspecifikke foranstaltninger for at holde dem ajour med den seneste
teknologiske udvikling samt nye produkter, der skal undersøges med henblik på mulig
regulering for at kunne få gavn af et hidtil uudnyttet potentiale. Samlet set har alle de
foranstaltninger, der identificeres i arbejdsplanen for miljøvenligt design, potentiale til at sikre
mere end 600 TWh i årlige primære energibesparelser i 2030, hvilket svarer til det årlige
primære energiforbrug i en mellemstor medlemsstat. Dette vil sikre, at Europa bevarer sin
globale førerrolle med hensyn til produkteffektivitetsstandarder og fortsat leverer økonomiske
og miljømæssige fordele til forbrugere og virksomheder.
3.
A
T OPNÅ ET GLOBALT LEDERSKAB INDEN FOR VEDVARENDE ENERGIFORMER
Sektoren for vedvarende energi i Europa beskæftigede mere end 1 100 000 personer
26
, og
Europa er stadig førende på verdensplan inden for vindenergi. 43 % af alle de vindmøller, der
installeres i verden, fremstilles af nogle få store europæiske producenter.
Omkostningsreduktionerne inden for sol- og vindteknologier er opnået takket være EU's
ambitiøse politikker. Dette har gjort vedvarende energikilder billigere og lettere tilgængelige
for hele verden. Selv om Europa har mistet sin førerrolle inden for fremstilling af
solpanelmoduler til importen, genereres størstedelen af merværdien ved installation af et
solpanel (> 85 %) i Europa
27
.
I Europa er de største arbejdsgivere inden for sektoren for vedvarende energi brancherne for
vindkraft, solceller og fast biomasse. Men inden for solcellebranchen er der oplevet tab af
arbejdspladser: Beskæftigelsen inden for solcellesektoren i 2014 var blot lidt over en tredjedel
af 2011-niveauet på grund af tab af produktionskapacitet inden for sektoren
28
.
Vindenergisektoren stod for størstedelen af arbejdspladserne inden for vedvarende energi i
EU. I perioden mellem 2005 og 2013 er omsætningen inden for vindenergisektoren i Europa
blevet ottedoblet, og indtægterne inden for EU skønnes at ligge på omkring 48 mia. EUR
29
.
I
samme periode er beskæftigelsen inden for vindenergi i EU blevet femdoblet fra 2005 til
2013, og den samlede tilknyttede beskæftigelse lå på omkring 320 000 i 2014
30
.
Kommissionen vil ligeledes gå ind i branchestyrede initiativer, der har til formål at
understøtte EU's globale førerrolle inden for vedvarende energikilder og rene teknologier i
almindelighed.
Det Europæiske Råd har fastsat et
EU-mål for andelen af vedvarende energi på mindst 27
%
i 2030. Dette minimumsmål er bindende på EU-niveau, men vil ikke blive omsat til
bindende nationale mål. I stedet vil medlemsstaterne yde bidrag gennem de integrerede
nationale energi- og klimaplaner
31
, der udgør en del af styringsforslaget, der skal gøre det
muligt at nå EU-målet i fællesskab. Presset fra kollegerne, som opstår ved regionale høringer
COM(2016) 773, C(2016) 7764, 7765, 7767, 7769, 7770 og 7772.
EurObserv'ER, 15
th
edition, 2015.
27
Konsekvensanalyse, der ledsager omarbejdningen af direktivet om vedvarende energikilder, SWD(2016) 418.
Se også følgende undersøgelse:
http://gramwzielone.pl/uploads/files/Solar_Photovoltaics_Jobs___Value_Added_in_Europe.pdf.
28
EurObserv'ER, 15
th
edition, 2015.
29
EurObserv'ER, 15
th
edition, 2015.
30
EurObserv'ER, 15
th
edition, 2015.
31
Dette vil ske i den nye forordning om styring af energiunionen, COM(2016) 759.
25
26
7
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705571_0008.png
om planerne og muligheden for, at Kommissionen kan fremsætte henstillinger, bør sammen
med den overordnede politiske ramme, der indføres gennem de øvrige retsakter i denne
pakke, tilskynde medlemsstaterne til at forpligte sig på et højt niveau uden mulighed for at
deltage uden at yde noget. Hvis Kommissionen opdager, at der kan være et hul, med hensyn
til både ambitions- og gennemførelsesniveauet, navnlig i forbindelse med vedvarende energi
og energieffektivitet, kan den træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå og udfylde et
sådant hul, der kan være ved at opstå. Målniveauet vil blive revideret fremover i henhold til
EU's internationale forpligtelser.
Væksten inden for vedvarende energi bør drives af de mest innovative teknologier, der giver
betydelige drivhusgasbesparelser. De overordnede markedsprognoser for vedvarende
energiløsninger i henhold til de langsigtede dekarboniseringsmål ligger på omkring 6 800 mia.
EUR for perioden 2014-2035
32
med et stort vækstpotentiale, navnlig uden for Europa. I de
senere år har investeringerne i aktiver til vedvarende energiproduktion udgjort mere end 85 %
af investeringerne i energiproduktion, de fleste på lavere spændingsniveauer, navnlig i
distributionsnet. Formålet med det nye forslag er at konsolidere denne tendens yderligere,
f.eks. ved at fjerne hindringer for egenproduktion.
Direktivet om vedvarende energi
33
vil sammen med forslaget om den nye udformning af
elektricitetsmarkedet
34
skabe en lovgivningsramme, der sikrer alle teknologier
ensartede
vilkår
uden at true vores klima- og energimål. Elektricitet vil spille en vigtig rolle ved
omstillingen til et system med ren energi. Andelen af elektricitet fra vedvarende kilder er
steget kraftigt til 29 % af elproduktionen og vil nå op på at udgøre omkring halvdelen EU's
elproduktionsmix, især fra variable kilder som vind og sol. Meget af dette vil være forbundet
decentralt på distributionsniveau.
Markedsreglerne
skal tilpasses for at fremme denne
udvikling, for at forvalte udsvingene og garantere elforsyningssikkerheden. Den nye
lovgivningsmæssige ramme skal derfor sikre, at vedvarende energikilder kan deltage fuldt ud
på elektricitetsmarkedet, men også at markedsrelaterede bestemmelser ikke diskriminerer
vedvarende energikilder.
Med henblik på bedre at imødekomme den stigende andel af – især variable – vedvarende
energikilder skal engrosmarkederne videreudvikle og navnlig sikre hensigtsmæssige regler,
der giver mulighed for at handle på kortere sigt for at afspejle kravene inden for variabel
produktion. Ved at give tilladelse til at handle tættere på leveringstidspunktet vil
velintegrerede korttidselektricitetsmarkeder også
belønne fleksibilitet
på markedet, med
hensyn til både produktion, efterspørgsel og lagring. Desuden skal markedsreglerne tilpasses
for at give producenter af vedvarende energi mulighed for at deltage fuldt ud og sikre sig
indtægter i alle markedssegmenter, inklusive markederne for systemtjenester.
Prioriteret afsætning
vil fortsat finde sted for eksisterende anlæg, mindre anlæg til
vedvarende energi og demonstrationsprojekter. Andre anlæg, uanset den anvendte teknologi,
vil være omfattet af ikkediskriminerende regler for tredjepartsadgang. Desuden bør
indskrænkningen af vedvarende energikilder begrænses til et absolut minimum.
Energi Agency, World Energi Investment Outlook Special Report 2014.
COM(2016) 767.
34
Initiativet for udformningen af markedet består af en omarbejdning af elektricitetsdirektivet (COM (2016)
864), en omarbejdning af elektricitetsforordningen (COM (2016) 861), en omarbejdning af ACER-forordningen
(COM (2016) 863) og en ny forordning om risikoparathed i elektricitetssektoren (COM (2016) 862).
32
33
8
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705571_0009.png
Disse nye regler vil give producenter af vedvarende elektricitet mulighed for at tjene en stadig
større andel af deres indtægter på markedet. Markedsindtægterne vil muligvis ikke fuldt ud
dække de store kapitaludgifter til vedvarende energikilder, navnlig til nye
teknologier. Investorerne har behov for politisk forudsigelighed. Derfor indeholder direktivet
om vedvarende energikilder principper, der vil gælde for støtte til vedvarende energikilder
efter 2020 for at sikre, at når der er behov for subsidier, skal disse være omkostningseffektive
og minimere fordrejningen af markedet.
En vellykket integration af vedvarende energikilder vil også fremover kræve robuste
transmissions- og distributionsinfrastrukturer og
et europæisk netværk med gode
forbindelser.
Europa har det sikreste elektricitetsnet i verden, men der er behov for
betydelige investeringer frem til 2030. Kommissionen arbejder tæt sammen med
medlemsstaterne i regional sammenhæng (sammenkoblingsplanen for det baltiske
energimarked, gassammenkoblingen mellem Central-, Øst- og Sydeuropa, Sydvesteuropa og
Nordsøen) for at fremme udviklingen af centrale infrastrukturer. Den har også nedsat en
ekspertgruppe, der skal rådgive om formulering og gennemførelse af sammenkoblingsmålene
for 2030.
Det potentiale, der ligger i
opvarmning og køling
med hensyn til at bidrage til det
overordnede mål for vedvarende energi, har været underudnyttet. Strategien for opvarmning
og køling
35
indeholder den overordnede tilgang. Det aktuelle forslag vil tilskynde
medlemsstaterne til at øge deres andel af vedvarende brændsel inden for opvarmning og
køling, operatører inden for fjernvarme og køling til at åbne deres net for konkurrence og
tilskynde til indførelse af f.eks. varmepumper.
Bioenergi
udgør en stor del af vores vedvarende energimix og vil fortsat bidrage til dette
fremover. Den skaber beskæftigelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne, erstatter
fossile brændstoffer og bidrager til energisikkerhed.
Udviklingen af
avancerede alternative brændstoffer til transport
vil blive fremmet
gennem et blandingskrav for brændstofleverandørerne, mens fødevarebaseret biobrændsels
bidrag til målet for vedvarende energi i EU gradvis vil blive mindsket. Støtte til elektrificering
af transportområdet er et andet nøglemål for rammen for elektricitetsmarkedet og vil blive
styrket gennem bestemmelser vedrørende detailmarkederne for elektricitet.
Fast biomasse,
som i øjeblikket anvendes til opvarmning og kraft i EU, er hovedsageligt
lokal og regional og baseret på biprodukter fra skovbruget og er generelt klimavenlig på de
aktuelle niveauer. Men der hersker bekymring for, at hvis omfanget af anvendelsen fortsat
stiger, kan klimavirkningerne blive negative. Sikring af klimafordele på lang sigt vil navnlig
kræve, at det yderligere pres på skovene begrænses.
Der er behov for større
synergier mellem den cirkulære økonomi
og de forskellige
anvendelser af biomasse, især fordi træ kan anvendes til en række forskellige produkter med
større merværdi end blot energi. For at fremme disse synergier mest mulig bør kun effektiv
omdannelse af biomasse til energi modtage offentlig støtte, enten i form af økonomisk støtte
eller præferenceadgang til nettet, undtagen som følge af behørigt begrundede årsager
vedrørende elektricitetsforsyningssikkerheden.
35
COM(2016)51.
9
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705571_0010.png
I dag stammer størstedelen af den biomasse, der anvendes til varme og el, fra skovene. Rundt
om i EU og i tredjelande er der stor forskel på skovene og forvaltningen af dem. EU's
medlemsstater har udviklet national lovgivning om
bæredygtig skovforvaltning
og
samarbejder f.eks. inden for Forest Europe-processen. En række medlemsstater, der
importerer store mængder biomasse til energi, har ligeledes indført dedikerede
bæredygtighedsordninger for biomasse, og det vil de fortsætte med under Kommissionens
forslag. Europa-Kommissionen vil ligeledes fortsat støtte bæredygtig mobilisering af træ
gennem EU's politik for udvikling af landdistrikterne. Disse indsatsniveauer supplerer
hinanden i støtten til bæredygtig skovforvaltningspraksis.
Derfor foreslår Kommissionen at udvide de nuværende bæredygtighedskriterier i EU, så de
omfatter alle typer af bioenergi. Der foreslås en ny tilgang til biomasse fra skove, som bygger
på den eksisterende lovgivning om bæredygtig skovforvaltning og tilstrækkelige regnskaber
for drivhusgasemissioner fra arealanvendelse og skovbrugssektoren i biomassens
oprindelsesland. Udviklingen inden for biomasseproduktion og dens anvendelse til
energiformål vil blive overvåget og revideret gennem styringsmekanismerne for
energiunionen.
4.
A
T GIVE FORBRUGERNE RIMELIGE VILKÅR
Forbrugerne står i centrum for energiunionen. Energi er en kritisk vare, som er absolut
nødvendig for at kunne deltage fuldt ud i et moderne samfund.
Omstillingen til ren energi skal også være rimelig for de sektorer, regioner eller sårbare dele
af samfundet, der påvirkes af energiomstillingen.
Kommissionen foreslår at reformere energimarkedet for at
give forbrugerne beføjelser
og
give dem bedre muligheder for at styre deres valg på energiområdet. For virksomhederne
omsættes dette til øget konkurrenceevne. For borgerne betyder det bedre information,
mulighed for at blive mere aktive på energimarkedet og få større kontrol over deres
energiudgifter.
Det første skridt i retning af at sætte forbrugerne i centrum for energiunionen er at give dem
bedre
information
om deres energiforbrug og deres udgifter. Forslaget vil give forbrugerne
ret til intelligente målere, tydelige regninger og bedre muligheder for at skifte leverandør.
Forslaget vil også gøre det billigere at skifte leverandør som følge af afskaffelsen af
opsigelsesgebyrerne. Certificerede sammenligningsværktøjer vil sikre forbrugerne pålidelige
oplysninger om de tilgængelige tilbud. Forslaget vil give mulighed for mere troværdige
energiattester med en "intelligens-indikator".
Som led i denne pakke styrker Kommissionen gennemsigtigheden med sin
anden toårige
rapport om energiomkostninger og priser
36
.
Udgifterne til energi påvirker vores valg af
energimix, husholdningernes udgifter og Europas konkurrenceevne. Med en
importafhængighed på 74 % er EU fortsat udsat for ustabile brændstofpriser, der fastsættes
globalt. I de senere år har den globale udvikling reduceret EU's "energiimportregning" med
35 % og fremmet den økonomiske vækst. Engrospriserne på elektricitet ligger på deres
laveste niveau i 12 år, og gaspriserne er faldet med 50 % siden 2013 og oliepriserne med
36
COM(2016) 769.
10
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705571_0011.png
næsten 60 % siden 2014. Prisforskellene er blevet mindre sammenlignet med andre af verdens
økonomier.
Med hensyn til priserne for husholdningerne og slutbrugere er tendenserne forskellige.
Faldende energipriser er blevet modvirket gennem stigende netværksomkostninger og
statslige afgifter og gebyrer, eftersom energi er et ofte anvendt beskatningsgrundlag til at sikre
statslige indtægter, som der er så hårdt brug for. Detailpriserne på elektricitet er steget
omkring 3 % om året siden 2008 og detailpriserne på gas med 2 %. Derfor er
energiomkostningerne steget en smule til næsten 6 % af husholdningernes udgifter.
De lovgivningsmæssige ændringer, der blev indført med den aktuelle pakke og overgangen
fra centraliseret konventionel produktion til decentraliserede, sammenkoblede markeder vil
også gøre det nemmere for forbrugerne at producere deres egen energi, lagre den, dele den,
forbruge den eller sælge den tilbage til markedet – direkte eller som energikooperativer.
Forbrugerne vil kunne reagere på efterspørgslen, enten direkte eller via energiaggregatorer.
Nye, intelligente teknologier vil gøre det muligt for forbrugerne – hvis de vælger det – at
kontrollere og aktivt forvalte deres energiforbrug, samtidig med at de forbedrer deres komfort.
Disse ændringer vil gøre det nemmere for husholdninger og virksomheder at blive mere
involveret i energisystemet og reagere på prissignaler. Dette kræver også, at man afskaffer
engros- og detailprislofter, samtidig med at man sikrer fuldstændig og hensigtsmæssig
beskyttelse af sårbare forbrugerhusholdninger. Det nye forslag til retsakter vil også skabe
muligheder for, at nye og innovative virksomheder kan tilbyde forbrugerne flere og bedre
tjenester. Dette vil lette innovation og digitalisering og hjælpe de europæiske virksomheder
med at levere energieffektivitet og lavemissionsteknologier.
Energifattigdom
er en stor udfordring over hele EU og skyldes lave indkomster og
energiineffektive boliger. I 2014 brugte husholdningerne med de laveste indkomster i EU tæt
ved 9 % af deres samlede udgifter på energi
37
. Dette er en 50 % stigning sammenlignet med
10 år tidligere, meget mere end for en gennemsnitshusholdning. Med denne pakke indføres en
ny tilgang til beskyttelse af sårbare forbrugere, som også omfatter hjælp til medlemsstaterne
med at nedbringe forbrugernes energiudgifter ved at støtte investeringer i energieffektivitet. I
Kommissionens forslag til energieffektivitet bedes medlemsstaterne tage hensyn til
energifattigdom ved at kræve, at en del af energieffektivitetsforanstaltningerne skal
gennemføres som en prioritering i husholdninger, der er ramt af energifattigdom, og i sociale
boliger. Deres langsigtede strategier for bygningsrenovering bør ligeledes bidrage til at
afhjælpe energifattigdom. Som led i styringsprocessen for energiunionen vil medlemsstaterne
også skulle overvåge og rapportere om energifattigdom, mens Kommissionen vil lette
udvekslingen af bedste praksis. I overensstemmelse med sine bestræbelser på at sikre
forbrugerne beføjelser og beskytte dem foreslår Kommissionen visse proceduremæssige
sikkerhedsforanstaltninger, inden en forbruger kan frakobles. Kommissionen opretter også et
observationscenter for energifattigdom for at levere bedre data om problemet og løsningerne
på det samt for at hjælpe medlemsstaterne i deres bestræbelser på at bekæmpe
energifattigdom.
5.
F
ORANSTALTNINGER
,
DER SKAL LETTE GENNEMFØRELSEN AF TILSYN PÅ ET
KONSOLIDERET GRUNDLAG
37
Se arbejdsdokumentet om energifattigdom (fodnote 4 ovenfor).
11
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705571_0012.png
EU gør allerede meget for at støtte omstillingen til ren energi og levere resultater inden for de
tre nøgleprioriteringer: energieffektivitet først, EU's globale førerstilling inden for vedvarende
energikilder og rimelige vilkår for forbrugerne. Men der skal gøres mere.
Dette indebærer dels en fastsættelse af EU's lovgivningsmæssige rammer for perioden efter
2020 – deraf forslaget om markedets udformning, energieffektivitet, vedvarende energikilder
og styring, der supplerer de initiativer, som Kommissionen allerede har fremlagt vedrørende
klimaforanstaltninger og lavemissionsmobilitet
38
.
EU skal også fremme omstillingen til ren energi gennem andre instrumenter i værktøjskassen.
Disse omfatter anvendelse af en lang række EU-politikker: effektiv håndhævelse af EU-
lovgivningen, anvendelse af EU-finansiering på en effektiv og sammenhængende måde og
tilskyndelse til partnerskaber med interessenter.
Omstillingen til ren energi vil ikke kunne gennemføres uden en
indsats fra flere
interessenter
fra civilsamfundet og det regionale og lokale niveau. Byer, regioner,
virksomheder, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter skal engagere sig aktivt i
drøftelserne om energiomstillingen, navnlig i forbindelse med de integrerede energi- og
klimaplaner, således at disse kan udgøre en hensigtsmæssig reaktion på de forskellige
områders behov.
De nødvendige foranstaltninger vil udvikle sig over tid. Inden for rammerne af den årlige
statusopgørelse for energiunionen vil Kommissionen aflægge rapport om gennemførelsen af
foranstaltningerne til fremme af omstillingen til ren energi, der blev præsenteret sammen med
denne pakke, og tilføje nye foranstaltninger, hvis dette er nødvendigt.
Med henblik på at styrke Europas konkurrenceevne og udrulningen af rene energiteknologier
fremlægger Kommissionen som en del af denne pakke et
initiativ til fremskyndelse af
innovation vedrørende ren energi
39
. Dette initiativ omfatter en række specifikke
foranstaltninger, der skal forbedre det lovgivningsmæssige, økonomiske og
investeringsmæssige miljø for innovation i teknologier og systemer for ren energi. Baseret på
den europæiske plan for strategisk energiteknologi (SET) og det igangværende arbejde med
den strategiske dagsorden for forskning og innovation på transportområdet (STRIA) omfatter
det også et begrænset antal integrerede forsknings-, innovations- og konkurrenceevnestyrede
prioriteringer til støtte for pakkens strategiske mål. Denne styrkede prioritering vil bidrage til
at omfokusere en betydelig andel af ressourcerne fra Horisont 2020 (mindst 2 mia. EUR) og
fungere som vejledning for offentlig støtte og private investeringer over hele EU. Desuden vil
Kommissionen afprøve en ny finansieringsmetode for at støtte innovation med stor risiko og
stor indvirkning inden for ren energi og opskalere aktiviteterne i Det Europæiske Institut for
Innovation og Teknologi og navnlig de relevante videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er)
for at fremme iværksætteri og markedsudnyttelse af innovative lavemissionsløsninger og
energieffektive løsninger.
For at skabe vækst og arbejdspladser skal EU's industri ligge i front for omstillingen til ren
energi. Kommissionen vil støtte
industristyrede initiativer
for at fremme EU's globale
lederskab inden for teknologiske løsninger for ren energi og lavemission. Disse initiativer skal
sigte på at styrke de industrielle forbindelser i hele værdikæden og integrere ikke-økonomiske
Se meddelelsen "Fremskyndelse af Europas omstilling til en lavemissionsøkonomi" (COM(2016) 500) og
meddelelsen om en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet (COM(2016) 501).
39
COM(2016) 763.
38
12
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705571_0013.png
aktører såsom arbejdsmarkedets parter og forbrugerorganisationer. Kommissionen vil også
drøfte behovet for at oprette et "industriforum for ren energi" med relevante interessenter, der
kan samle forskellige brancher (energi-transport-fremstilling-digital osv.), hvor man sammen
kan drøfte, hvordan man optimerer fordelene for EU-industrien ved omstilling til ren energi,
og hvordan man fremmer vores globale konkurrenceevne og det internationale samarbejde.
Medlemsstaterne skal også håndtere de sociale, færdighedsrelaterede og industrielle
virkninger af omstillingen til ren energi og lade disse virkninger komme til udtryk i deres
nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen vil undersøge, hvordan man bedre kan
støtte
omstillingen i kul- og kulstofintensive regioner.
Med henblik på dette vil den samarbejde
med aktørerne i disse regioner, yde rådgivning, navnlig om adgangen til og brugen af
tilgængelige fonde og programmer, og tilskynde til udveksling af god praksis, herunder
drøftelser af køreplaner for industrien samt behov for omkvalificering gennem målrettede
platforme.
Mere overordnet vil Kommissionen etablere platforme, som giver sektorer og arbejdstagere
mulighed for at tilpasse deres
færdigheder
til behovene ved omstillingen til ren energi.
Baseret på erfaringen med de første pilotordninger under dagsordenen for færdigheder for
Europa
40
for automobilsektoren og sektoren for maritim teknologi vil Kommissionen i 2017
udrulle nye "Blueprints for Sectoral Cooperation on Skills" (planer for sektorsamarbejde om
færdigheder) inden for vedvarende energi og byggesektoren med fokus på
lavemissionsteknologier.
Med denne pakke intensiveres også EU's indsats for at afskaffe
subsidier til ineffektive
fossile brændstoffer
i henhold til de internationale forpligtelser under G7 og G20 og i
Parisaftalen. De resterende, men stadig betydelige offentlige subsidier til olie, kul og andre
kulstofintensive brændstoffer fordrejer fortsat energimarkedet, medfører økonomisk
ineffektivitet og hindrer investeringer i omstillingen til ren energi og innovation. Med
reformen af markedets udformning fjernes den prioriterede afsætning af kul, gas og tørv og vil
begrænse behovet for kapacitetsmekanismer, som ofte var baseret på kul. Kommissionen vil
ligeledes indføre regelmæssig overvågning af subsidier til fossile brændstoffer i EU og
forventer, at medlemsstaterne anvender deres energi- og klimaplaner til at overvåge
udfasningen af subsidier til fossile brændstoffer. Kommissionen vil foretage en REFIT-
evaluering af EU's ramme for energibeskatning for at definere mulige næste skridt i
forbindelse med bestræbelserne på at afskaffe subsidier til fossile brændstoffer.
EU's politikker for
eksternt samarbejde og udviklingssamarbejde
er vigtige redskaber til
støtte for omstillingen til ren energi på globalt plan og til at hjælpe vores partnere i
nabolandene og udviklingslandene i denne proces
41
.
EU styrker samarbejdet med Vestbalkan, Tyrkiet og de sydlige og østlige naboer om
energieffektivitet.
De
første
fire
pilotprojekter
for
opskalering
af
energieffektivitetsinvesteringer inden for byggesektoren blev iværksat og vil i 2017 muligvis
blive udvidet til et større antal partnerlande. EU vil ligeledes styrke finansieringen af
energieffektivitet i bygninger i de relevante finansieringsinstrumenter til nabolande og
førtiltrædelseslande.
Se meddelelsen "En ny dagsorden for færdigheder for Europa: En fælles indsats for at styrke den
menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen" (COM(2016) 381).
41
Se meddelelsen "Communication on a Proposal for a new European Consensus on Development – Our World,
our Dignity, our Future", COM (2016) 740 og den genfremsatte Europæiske Eksterne Investeringsplan.
40
13
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
Afrika er en privilegeret partner for EU, og Afrika-EU energipartnerskabet danner rammen
om det fælles energisamarbejde. EU støtter ligeledes initiativet for vedvarende energi i
Afrika.
Det europæiske erhvervsliv kan udnytte disse muligheder til at tilbyde sin ekspertise med
hensyn til eksport og investering i energieffektivitet og vedvarende energi på alle globale
konkurrenceprægede markeder. EU sigter mod at indgå en ambitiøs aftale om grønne
produkter inden for Verdenshandelsorganisationen og forfølge liberaliseringen af
miljøprodukter og -tjenester samt fremme af handel med og investering i vedvarende
energiproduktion i sine bilaterale handelsaftaler.
I bilag II
"Fremme omstillingen til ren energi"
fremhæves nogle af de områder, hvor de
konkrete foranstaltninger kan styrkes på kort sigt eller omfokuseres, eller hvor synergierne
forbedres for at støtte beskæftigelse, vækst og investering i Europa. Dette bør også hjælpe
medlemsstaterne med at opfylde deres energi- og klimaforpligtelser for 2020 og give dem
mulighed for at være ambitiøse i deres løfter, når de fastsætter deres 2030-mål
omkostningseffektivt, og samtidig tilskynde andre interessenter fra den offentlige og den
private sektor til at engagere sig mere helhjertet i omstillingen til ren energi.
6.
K
ONKLUSIONER
Der er behov for, at alle de lovgivningsforslag om energiunionen, som Kommissionen
fremlagde i 2015 og 2016, bliver prioritetsbehandlet af Parlamentet og Rådet. Dette blev
understreget af Det Europæiske Råd i marts 2016 og støttet af Europa-Parlamentet.
Fremskridtene vil blive evalueret på Det Europæiske Råds forårsmøde 2017.
Europa-Parlamentet og Rådet bør opretholde den overordnede sammenhæng mellem pakken
og Kommissionens tidligere forslag om f.eks. emissionshandelsordningen, medlemsstaternes
indsats, arealanvendelse og lavemissionsmobilitet.
14