kom (2016) 0860 - Ingen titel

Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0860
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.11.2016

COM(2016) 860 final

ANNEX 1

BILAG

Fremskyndelse af ren energi i bygninger

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG,

REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGBANK

Ren energi til alle europæere

kom (2016) 0860 - Ingen titel

I initiativet, som Kommissionen lancerer i dag, behandles bygninger som en væsentlig del af

Europas omstilling til ren energi.

Ved at fokusere på de steder, hvor vi bor og arbejder, er målet at udvikle en omfattende og

integreret tilgang, der sætter energieffektivitet i højsædet, bidrager til EU's globale lederskab

inden for vedvarende energikilder og sikrer forbrugerne rimelige vilkår på en måde, der

hjælper medlemsstaterne med at nå deres energi- og klimamål for 2020 og 2030.

Der er klare fordele ved en sådan integreret tilgang:

–

mobilisering af investeringer på nationalt, regionalt og lokalt niveau samt skabelse af

vækst og arbejdspladser, idet man samtidig fremmer innovation og færdigheder

energibesparelser, der fører til lavere driftsomkostninger, et sundere leve- og

arbejdsmiljø for borgerne

afhjælpning af energifattigdom med særligt fokus på at løse problemerne med

energiineffektive sociale boliger og offentlige bygninger

gradvis decentralisering af Europas energisystem gennem brug af bæredygtig energi i

bygninger

kobling af bygninger på et forbundet system for energi, lagring, digitale tjenester og

transport, der vil bidrage til Europas strategi for lavemissionsmobilitet

styrkelse af husholdninger, virksomheder og energifællesskaber og

bidrag til den cirkulære økonomi.

Byggebranchen alene skaber 18 mio. direkte arbejdspladser i Europa og genererer 9 % af

BNP

Den europæiske byggebranche rummer potentiale til at reagere på en række økonomiske og

samfundsmæssige udfordringer såsom arbejdspladser og vækst, øget urbanisering, sociale

netværk og digitaliseret kommunikation, demografiske ændringer og globaliserede

værdikæder, miljøpres og samtidig udfordringer med energi og klimaforandringer. Bygninger

kan fungere som en af drivkræfterne til modernisering af sektoren og dens arbejdsstyrke.

EU er allerede førende i verden inden for innovationssystemer til bygninger. Ved at integrere

energieffektivitet, vedvarende energi, lagring og tilslutning til digitale systemer og

transportsystemer via bygninger skaber man mulighed for at styrke denne førerstilling

yderligere og udnytte den gunstige lovgivningsramme bedst muligt.

I dag tegner bygninger sig for 40 % af Europas samlede energiforbrug. Omkring 75 % af

bygningsmassen er energiineffektiv. Med det aktuelle renoveringstempo på 1 % om året ville

det tage omkring 100 år at dekarbonisere byggemassen til moderne lavemissionsniveauer

For at realisere potentialet for bæredygtig energi i bygninger skal en række

sociale,

finansielle og tekniske hindringer eller administrative udfordringer

overvindes. Selv om

bygninger vedligeholdes eller forbedres løbende, overvejer man f.eks. ofte ikke investeringer i

Europa-Kommissionen, The European construction sector – A global partner, 2016.

Konsekvensanalyse, der ledsager ændringen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne,

SWD(2016) 414. Se også FFC's rapport "Energy Renovation: The Trump Card for the New Start for Europe"

på http://iet.jrc.ec.europa.eu/energyefficiency/publication/energy-renovation-trump-card-new-start-europe

kom (2016) 0860 - Ingen titel

bæredygtig energi, fordi de skal konkurrere om sparsom kapital og lider under mangel på

troværdige oplysninger, mangel på kvalificeret arbejdskraft eller tvivl om de mulige fordele.

Desuden står mange projektudviklere stadig over for problemer med at skaffe den nødvendige

startkapital til deres projekter og savner adgang til attraktive og tilstrækkelige

finansieringsprodukter fra markedet. Dette markedssvigt skyldes især manglende forståelse af

risiciene, flere fordele og forretningsmæssigt fornuftige bæredygtige energiinvesteringer,

navnlig i energieffektivitet, fra finansieringsinstitutters og investorers side. Desuden øger

investeringernes begrænsede størrelse og manglen på nøglefærdige løsninger omkostningerne

ved gennemførelsen, og manglende kapacitet og færdigheder til at strukturere solide projekter

holder efterspørgslen på finansiering nede.

Det er op til en bæredygtig energipolitik at hjælpe forbrugerne med at foretage disse

investeringer på en nemmere måde og skabe mere gunstige investeringsbetingelser. Når

forbrugerne renoverer deres boliger, bør de kunne vælge de mere effektive løsninger på

grundlag af gennemsigtige, tydelige og rettidige oplysninger om forbrug og relaterede

omkostninger. Ved modernisering af offentlige bygninger som hospitaler, skoler, sociale

boliger eller kontorer skal de offentlige myndigheder have mulighed for at få adgang til

attraktive finansieringsløsninger og kunne udnytte innovative energitjenester i form af f.eks.

kontrakter om energimæssig ydeevne.

Efter fastlæggelsen af den rette lovgivningsramme, navnlig med den planlagte revision af

energieffektivitetsdirektivet og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, er der

behov for at støtte hurtige ændringer af realøkonomien og for at løse spørgsmålet om

finansiering nu.

Intelligent finansiering til intelligente bygninger

Bæredygtig energirenovering af bygninger er et område, hvor sammenlægning af projekter og

offentlige garantier kan gøre en kolossal forskel. Som en del af Investeringsplanen for Europa

er Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) 2.0

nøglen til at frigøre privat

finansiering til

energieffektivitet og vedvarende energikilder i bygninger i større skala.

Allerede nu spiller energieffektivitet og vedvarende energikilder en fremtrædende rolle i

EFSI-projekter. F.eks. drejer langt størstedelen af de energiprojekter, der indtil videre er

godkendt til finansiering (22 % af de 154 mia. EUR i samlede investeringer), sig om

energieffektivitet og sektoren for vedvarende energi. For at bygge videre på EFSI's succes har

Kommissionen foreslået at forlænge dens varighed frem til udgangen af 2020 og til at kræve,

mindst 40 % af projekterne i EFSI's

afdeling for infrastruktur og innovation skal bidrage

til klima-, energi- og miljøforanstaltninger i overensstemmelse med

COP21-målene.

Dette er

en vigtig mulighed og et konkret bidrag til at tiltrække offentlige og private midler til støtte

for omstillingen til en cirkulær lavemissionsøkonomi. Støtten fra Den Europæiske Fond for

Strategiske Investeringer kan supplere eller kombineres med støtte i form af

tilskud eller

finansielle produkter

fra andre EU-fonde, inklusive de europæiske struktur- og

investeringsfonde.

I perioden 2014-2020 vil

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og

Samhørighedsfonden

investere 17 mia. EUR i energieffektivitet i offentlige bygninger og

Meddelelsen "Europa investerer igen – Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag",

COM(2016) 359.

kom (2016) 0860 - Ingen titel

boliger og i virksomheder med fokus på SMV'er

. Dette er tre gange mere end i den

foregående periode, og det bekræfter det engagement og den betydning, som medlemsstater

og regioner tillægger energieffektivitet. Det har potentiale til at tiltrække et langt større beløb i

national offentlig og privat medfinansiering på anslåede ca. 27 mia. EUR i alt

. Et af målene

med Investeringsplanen for Europa er som minimum at fordoble anvendelsen af finansielle

instrumenter under de europæiske struktur- og investeringsfonde for at mobilisere yderligere

privat finansiering og bidrage til at etablere levedygtige markeder. Medlemsstaterne og

regionerne planlægger allerede at investere næsten 6,4 mia. EUR

via finansielle instrumenter

i lavemissionsmål, navnlig i energieffektivitet; dette er mere end en ottedobling sammenlignet

med perioden 2007-2013

Med udgangspunkt i Investeringsplanen for Europa og de europæiske struktur- og

investeringsfonde vil Kommissionen iværksætte et initiativ for yderligere at fremme

investeringer foretaget af enheder i den offentlige sektor, energitjenestevirksomheder,

SMV'er/midcap-selskaber og husholdninger i energieffektivitet og intelligente bygninger.

Dette nye initiativ kan i et tæt samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og

medlemsstaterne

frigøre yderligere 10 mia. EUR

i offentlige og private midler

frem til

2020 til energieffektivitet og vedvarende energikilder. Dette skal ske gennem finansielle

mellemmænd og nationale investeringsplatforme for energieffektivitet for at aggregere

projekter, risikosikre energieffektivitetsinvesteringer og optimere brugen af offentlige midler,

herunder navnlig de europæiske struktur- og investeringsfonde kombineret med finansiering

gennem Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. Sådanne kombinationer, som

allerede er mulige i dag, vil blive lettet yderligere gennem de foreslåede ændringer af

finansforordningen og forordningen om fælles bestemmelser

. Medlemsstater, navnlig dem

med en større energiintensitet og ekstern energiafhængighed, tilskyndes til at deltage i og

bidrage til dette initiativ. Risikodelingen mellem EU og nationale offentlige og private midler

vil betyde mere attraktive finansieringsmuligheder for de endelige modtagere. Desuden vil

adskillige lovgivningsmæssige og administrative fordele blive tilknyttet brugen af en EU-

løsning, f.eks. vedrørende statsstøtte, offentlige indkøb, medfinansieringsforpligtelser samt

rapportering og forudgående vurderinger. I forbindelse med vurderingen af offentlige finanser

under stabilitets- og vækstpagten er det vigtigt, at Kommissionen ligeledes indtager en positiv

holdning over for medlemsstaternes bidrag til engangsbidrag til tematiske

investeringsplatforme eller investeringsplatforme for flere lande i forbindelse med EFSI

En betydelig del af disse midler vil blive anvendt i byer og regioner: Lokale og regionale

aktører spiller en central rolle med hensyn til at støtte bygninger med ren energi gennem deres

beslutninger om bygningsreglementer og byplanlægning. Gennem initiativer som

Note: Derudover er der bevillinger på henholdsvis 870 mio. EUR og 113 mio. EUR fra Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF),

som også er en del af ESIF.

Skøn baseret på finansieringstabeller for de operationelle programmer 2014-2020 for det tematiske mål "støtte

til omstillingen til en økonomi med lavere CO

-emissioner".

Inklusive national medfinansiering.

Den første årlige statusrapport for ESIF's finansielle instrumenter 2014-2020 vil blive udarbejdet ved

udgangen af november 2016.

EIB har ydet 10,5 mia. EUR til energieffektivitetssektoren i løbet af de seneste fem år.

COM(2016) 605 af 14. september 2016.

Se erklæring fra Kommissionen om dens vurdering af enkeltstående bidrag inden for rammerne af EFSI-

initiativet med henblik på gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten, EUT 1.7.2015, L 169, s. 38, og

meddelelsen "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets-

og vækstpagten", COM(2015) 12.

kom (2016) 0860 - Ingen titel

borgmesterpagten for klima og energi

tilskyndes byer og regioner til at gennemføre

foranstaltninger med henblik på at reducere drivhusgasser, øge modstandsdygtigheden og

sikre adgang til ren energi til en overkommelig pris for alle.

Søjle I: Mere effektiv brug af offentlig finansiering

Målet er at maksimere brugen af den tilgængelige offentlige finansiering via finansielle

instrumenter for at rette op på konstaterede markedssvigt og ved at målrette tilskud bedre mod

sårbare forbrugere. Til dette formål vil Kommissionen:

a. Udvikle finansieringsmodeller for bæredygtig energi

baseret på nationale

investeringsplatforme (med en mulig regional dimension) for at tiltrække

supplerende privat finansiering til bygningsrenovering i henhold til EFSI-

forordningen og i henhold til EU's statsstøtteregler.

I EU spiller bankerne en mere central rolle for finansiering af forbrugernes og

virksomhedernes investeringer end i andre udviklede økonomier. Selv om de er

stadig mere aktive på de nye energimarkeder, navnlig hvad angår vedvarende

energikilder i større skala, betragter bankerne sjældent energieffektivitet som et

særskilt markedssegment. Dette fører til mangel på hensigtsmæssige og rimeligt

prissatte kommercielle finansieringsprodukter til investeringer i energieffektivitet

eller vedvarende energikilder til bygninger

. For at afhjælpe denne mangel har

Kommissionen udviklet en pionerfinansieringsordning, faciliteten Private Finance

for Energy Efficiency (PF4EE), som finansieres af LIFE-programmet og forvaltes

af EIB. Succesen for denne pilotordning bevises af en betydeligt højere

multiplikatorvirkning end oprindeligt planlagt, og dette viser potentialet ved

gennemførelse af effektivitetsinvesteringer gennem risikodeling, teknisk bistand

og kreditlinjer fra EIB til de deltagende finansielle institutter. Erfaringerne fra

Private Finance for Energy Efficiency (PF4EE) vil bidrage til at fremme

kombinationen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og andre

offentlige finansieringskilder, herunder de europæiske struktur- og

investeringsfonde, om nødvendigt gennem investeringsplatforme

På grundlag af denne erfaring vil Kommissionen støtte udviklingen af

fleksible

platforme for finansiering af energieffektivitet og vedvarende energikilder

på

nationalt eller regionalt niveau. Disse platforme kan tilbyde en fuldstændig

løsning,

der

giver

lokale

banker,

finansielle

mellemmænd,

energiservicevirksomheder eller andre enheder, der samler investeringer for at

indføre attraktive finansieringsprodukter i bæredygtig energi til et stort antal

endelige modtagere inden for de områder, som platformen dækker

. Der kan

navnlig leveres tre elementer, der forstærker hinanden gensidigt, til de enheder, der

er villige til at finansiere porteføljer af investeringer i bæredygtig energi:

http://www.covenantofmayors.eu/index_en.html

Navnlig opvarmnings- og kølingsløsninger, solpaneler på tage og varmepumper.

I sit nyligt vedtagne forslag til "Omnibus-forordning" (COM (2016) 605) foreslår Kommissionen forenklede

regler for kombinationen af ESIF med EFSI, hvilket kunne give mulighed for at udvikle yderligere

letanvendelige modeller og skabeloner.

Disse platforme vil også sikre større synlighed for de heri finansierede projekter med henblik på at udnytte de

relevante lovgivningsmæssige og administrative fordele fra EFSI.

kom (2016) 0860 - Ingen titel

–

opskaleret EIB-gældsfinansiering via Den Europæiske Fond for Strategiske

Investeringer for at øge deres finansieringskapacitet (og derved bidrage til at

styrke fokus på bæredygtig energi i bygninger inden for Den Europæiske Fond

for Strategiske Investeringer 2.0)

en risikodelingsmekanisme til at afbøde risikoen ved porteføljen af

investeringer i bæredygtig energi i bygninger og give mulighed for mere

attraktive lånebetingelser for de endelige modtagere. Dette kendetegn kan

anvendes sammen med lokale midler, herunder de europæiske struktur- og

investeringsfonde

teknisk ekspertise og bistand til udrulning af låneprogrammer, der er udviklet i

samarbejde med det europæiske centrum for investeringsrådgivning – herunder

gennem faciliteter som ELENA, JASPERS, fi-compass

– og andre kilder til

national eller regional finansiering.

For at støtte udrulningen af denne model og andre tilhørende instrumenter for

bæredygtig energi vil Kommissionen undersøge mulighederne for at omfordele

eksisterende EU-midler, f.eks. til teknisk bistand.

b. Kontrakter om energimæssig ydeevne:

Kontrakter om energimæssig ydeevne i

offentlige bygninger skal spille en større rolle, eftersom de giver en holistisk

tilgang til renoveringer, inklusive finansiering, udførelse af arbejdet og

energiforvaltning. De kan også under visse omstændigheder give mulighed for at

investere i effektivitet uden at øge den offentlige gældsætning, hvilket er af central

betydning for såvel statslige som lokale og regionale myndigheder, der står over

for budgetindskrænkninger, navnlig med hensyn til sociale boliger, hospitaler og

skoler. Reglerne for den offentlige sektors investeringer og for den statistiske

behandling af renovering af aktiver bør være gennemsigtige og tydelige for at lette

investeringer i energieffektivitet i offentlige aktiver. Eurostat vil undersøge,

hvordan man skal håndtere energieffektivitetsrelaterede investeringers indvirkning

på statens gældsætning og underskud. Kommissionen er i tæt samarbejde med

medlemsstaterne i færd med at analysere reglerne for offentlige regnskabers

indvirkning på markedet for kontrakter om energimæssig ydeevne og vil eventuelt

ajourføre sin vejledning om den statistiske behandling af sådanne partnerskaber

inden forsommeren 2017.

c. Yde bistand til forvaltere af offentlige midler med strukturering og

indsættelse af finansielle instrumenter:

Ud over støtten, der ydes under det

europæiske centrum for investeringsrådgivning, fi-compass eller netværket af

energi- og forvaltningsmyndigheder, vil Kommissionen afholde en række

regionale

kapacitetsopbygningsarrangementer,

der

involverer

centrale

beslutningstagere og interessenter. Den første workshop blev afholdt i november i

år i Riga og dækkede Baltikum.

Desuden har Kommissionen udviklet en lettilgængelig

skabelon for at øge

andelen af finansielle instrumenter under de europæiske struktur- og

investeringsfonde:

det

brugsklare instrument

for energieffektivitet.

fi-compass er en platform for rådgivningstjenester om finansielle instrumenter under de europæiske struktur-

og investeringsfonde (ESIF), der har til formål at bistå de myndigheder, der forvalter ESIF og andre

interesserede parter med praktisk viden og læringsværktøjer om finansielle instrumenter.

https://www.fi-

compass.eu/

kom (2016) 0860 - Ingen titel

Medlemsstaterne har været aktive med at udforme finansielle instrumenter for

energieffektivitet, navnlig for at opfylde målet om at kanalisere 20 % af ESIF over

i investeringer i lavemissionsøkonomien gennem finansielle instrumenter. Men

nogle medlemsstater er forsinkede med dette, og øget anvendelse af brugsklare

instrumenter kan bidrage til at lukke dette hul.

Sideløbende omfatter forslaget til retsakt om bygningers energimæssige ydeevne

foranstaltninger, der skal

sammenkæde de finansielle incitamenter

fra de offentlige midler

med de opnåede energibesparelser.

Søjle II: Aggregering og bistand til projektudvikling

Adgangen til en større kilde til solide projekter, som kan benytte sig af investeringsplatforme

og finansielle instrumenter, er af central betydning for dette initiativs succes. Men mange

projektansvarlige – offentlige myndigheder, enkeltpersoner eller virksomheder – savner

færdigheder og kapacitet til at opstille, gennemføre og finansiere ambitiøse projekter med ren

energi til bygninger. Derfor vil Kommissionen:

a. Styrke de eksisterende faciliteter med bistand til projektudvikling

på EU-

niveau

såsom ELENA i samarbejde med det europæiske centrum for

investeringsrådgivning. Målet er at øge investeringsmulighederne, støtte

indsættelsen af finansielle instrumenter, komme tættere på projektlederne, navnlig

fra Øst- og Centraleuropa, involvere byer og lokale aktører yderligere og stimulere

aggregering og markedets udnyttelse af lovende løsninger, herunder innovative

teknologier, finansiering og organisationsstrategier. Kommissionen vil øge

budgettet til EU's bistand til projektudvikling fra 23 mio. EUR i 2015 til 38 mio.

EUR om året fra 2017. Budgettet for EU's bistand til projektudvikling for 2016-

2017 ventes at udløse op til 3 mia. EUR

til investeringer i bæredygtig energi i

bygninger.

b. Tilskynde medlemsstaterne til at udvikle dedikerede lokale eller regionale

kvikskranker

for projektudviklere, der dækker hele forbrugerens rejse fra

information, teknisk bistand, strukturering og levering af økonomisk støtte til

overvågning af besparelser. Disse faciliteter bør føre til mere lokalt udviklede

projektmuligheder og stærke og troværdige partnerskaber med lokale aktører

(f.eks. SMV'er, finansielle institutioner og energiagenturer), hvor nøglen er at

kæde leveringen af finansiering sammen med efterspørgslen på den. Udviklingen

og kopieringen af disse kvikskranker vil blive støttet på EU-niveau gennem

udveksling af god praksis gennem Manag'Energi

, finansiering gennem Horisont

2020

, EU's faciliteter for bistand til projektudvikling eller finansiering fra de

europæiske struktur- og investeringsfonde, hvor det er relevant.

ELENA-faciliteten og PDA-indkaldelsen under Horisont 2020-programmet.

Baseret på den tidligere gearingsgrad inden for faciliteterne ELENA og PDA EASME.

Manag'Energi bliver fokuspunktet for kapacitetsopbygning for de mere end 400 lokale og regionale

energiagenturer i Europa, når de skal øge deres kapacitet til finansiering af energieffektivitet og give

agenturerne mulighed for at udvikle strukturer med henblik på holistiske, integrerede lokale/regionale

metoder.

H2020, EE-23-2017 om innovative finansieringsordninger, navnlig ordninger baseret på projektaggregatorer

eller clearingcentraler på regionalt eller nationalt niveau.

kom (2016) 0860 - Ingen titel

Sideløbende vil den foreslåede videreførelse af forpligtelserne til energibesparelser for

medlemsstaterne i artikel 7 i energieffektivitetsdirektivet sætte yderligere skub i

sammenlægningen af mindre projekter.

Søjle III: Risikosikring

Som de finansielle institutioner har opfordret til

, skal investorer og finansieringsinstitutter

have en bedre forståelse af de faktiske risici og fordele ved investeringer i bæredygtig energi i

bygninger baseret på markedsdokumentation og historiske resultater. Grundlæggende faktorer

som den lavere sandsynlighed for misligholdelse af lån til energibesparende foranstaltninger

eller aktivernes øgede værdi som følge af bedre energiresultater skal gradvis anerkendes af

bankerne og afspejles i prissætningen af deres finansieringsprodukter. Det er også vigtigt at

udvikle dedikerede finansieringsprodukter til bæredygtig energi i bygninger for at støtte

oprettelsen af et sekundært (refinansierings-)marked og øge deltagelsen af privat kapital. For

at understøtte denne forandring af markedet vil Kommissionen:

a. Lancere en platform for risikosikring af energieffektivitet,

der indeholder de

tekniske og økonomiske resultater for mere end 5 000 europæiske projekter for

energieffektivitet

erhvervslivet

bygninger.

Projektudviklere,

finansieringsinstitutter og investorer opfordres til at levere yderligere oplysninger til

denne open-source-database og udnytte dens benchmarkingfunktioner og

læringsmuligheder fra ligemænd.

Kommissionen vil arbejde tæt sammen med offentlige og private finansielle

institutioner, brancherepræsentanter og sektoreksperter om en

konsensusramme for

garantier for investeringer i bæredygtig energi i bygninger.

Dette initiativ er

medproduceret af Energi Efficiency Financial Institutions Group

og er planlagt til

2017, og det vil hjælpe de finansielle institutioner med at indarbejde de centrale

energimæssige fordele i deres forretningspraksis, samtidig med at de nedbringer

transaktionsomkostningerne og øger investorernes tillid. Denne foranstaltning vil

ligeledes bidrage til at frigøre markedet for grøn realkredit.

Sideløbende omfatter forslaget til retsakt om direktivet om bygningers energimæssige

ydeevne foranstaltninger, der skal give investorer fra den private sektor adgang til flere og

bedre oplysninger, herunder mere troværdige energiattester, indsamling af data om det

faktiske energiforbrug i offentlige bygninger og videreudvikling af langsigtede

renoveringsplaner, der kan fungere som grundlag for investeringsbeslutninger.

Kommissionen etablerer også

EU-observationscentret for bygningsmassen

til central

indsamling af alle relevante oplysninger vedrørende EU-bygninger og energirenovering. Dette

vil give mulighed for at støtte udformning, gennemførelse, overvågning og evaluering af

politikker og tilhørende finansielle instrumenter.

Byggesektoren

Kommissionen vil opfordre interessenter inden for byggesektoren til at drøfte de udfordringer

og muligheder, som investeringer i bæredygtig energi i bygninger udgør for sektoren, og

hvordan dette kan fremmes yderligere. Dette supplerer arbejdet i trepartsforummet for

www.eefig.com

kom (2016) 0860 - Ingen titel

bæredygtigt byggeri inden for 2020-strategien for byggeri (High-Level Tripartite Forum for

Sustainable Construction of the Construction 2020 Strategy).

Under sin dagsorden for færdigheder for Europa

indledte Kommissionen arbejdet med at

bidrage til at afhjælpe udfordringer vedrørende færdigheder. På grundlag af erfaringerne med

de pilotordninger, der blev lanceret i år, vil Kommissionen i 2017 udrulle nye sæt af de

såkaldte "Blueprints for Sectoral Cooperation on Skills" (planer for sektorsamarbejde om

færdigheder), og en af disse vil ligeledes vedrøre byggesektoren med fokus på

energieffektivitet og digitale færdigheder. I denne forbindelse vil der blive udviklet synergier

med Kommissionens initiativ "BUILD UP Skills", hvor man undersøger opkvalificeringen af

arbejdstagere inden for byggesektoren med hensyn til teknologier for energieffektivitet og

vedvarende energi samt installation og forvaltning af disse

Opførelse af nye bygninger eller modernisering af bygninger for at gøre dem mere

energieffektive giver mulighed for at gentænke bygge- og nedrivningsmetoder for at tage

højde for mere overordnede ressourceeffektivitetsaspekter. Inden for pakken for den cirkulære

økonomi vil Europa-Kommissionen til næste år fremlægge en EU-ramme for vurdering af

bygningers samlede miljømæssige ydeevne. En sådan ramme skal anvendes til at fremme den

cirkulære økonomi i det bebyggede miljø, herunder ved at anvende den som reference i større

projekter, i de europæiske struktur- og investeringsfonde og i national politik og lovgivning.

Desuden undersøger Europa-Kommissionen mulighederne for at støtte initiativer til fremme

af investeringer i ny og/eller innovativ infrastruktur til genbrug af bygge- og

nedrivningsaffald i regioner, der er bagud i forhold til målet på 70 % for genbrug, genvinding

og genanvendelse inden 2020 i henhold til affaldsrammedirektivet. Sådanne investeringer kan

støttes af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. Man er i færd med at etablere

en specifik platform for projekter i den cirkulære økonomi. Desuden har Kommissionen

udformet en protokol for forvaltning af bygge- og nedrivningsaffald, der kan hjælpe

interessenterne med at behandle affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde og øge dets

genanvendelsespotentiale. På længere sigt arbejder Europa-Kommissionen ligeledes med

principper og regler for bæredygtigt design af bygninger med henblik på at generere mindre

bygge- og nedrivningsaffald og lette genanvendelse af materialer. Alle disse initiativer vil

senere bidrage til at nedbringe energiforbruget og omkostningerne vedrørende

byggematerialer.

Byggesektorens vækst- og jobskabelsespotentiale skal frigøres ved at forbedre markedernes

funktion. Resultaterne af kvalitetskontrollen af byggeriet vil blive anvendt til at sikre en bedre

sammenhæng i den tilhørende lovgivning om det indre marked og energieffektivitet. F.eks.

bør krav fra forordningerne om miljøvenligt design, når det er relevant, indarbejdes i de

harmoniserede standarder under forordningen om byggeprodukter, der gælder for de samme

produkter, for at give producenterne en samlet ramme for prøvning af produkter. Eftersom det

indre marked for byggeprodukter stadig er fragmenteret, har man indledt en høringsprocedure

med interessenterne

, som muligvis vil føre til en revision af forordningen om

byggeprodukter inden for denne Kommissions embedsperiode.

Europa-Kommissionen vil fortsat støtte innovation ved at stimulere udviklingen af avancerede

teknologiske produkter og processer inden for rammerne af det kontraktlige offentlig-private

Meddelelsen "En ny dagsorden for færdigheder for Europa: En fælles indsats for at styrke den menneskelige

kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen" (COM(2016) 381).

Initiativ, der finansieres under programmerne: Intelligent Energi – Europa og samfundsmæssig udfordring 3 i

Horisont 2020.

Som beskrevet i rapporten om gennemførelse af forordningen om byggeprodukter (indsæt henvisning).

kom (2016) 0860 - Ingen titel

partnerskab (kontraktligt OPP)

energieffektive bygninger

(EeB). Denne OPP ventes at levere

de nødvendige teknologier til at øge bæredygtigheden og konkurrenceevnen for den

europæiske byggebranche

Dette initiativ kan støttes gennem en intelligent tilgang til offentlige indkøb, hvor man

fremmer innovative lavemissionsløsninger via branchestyrede standardiseringsinitiativer som

f.eks. SustSteel

. Når disse standarder er færdige, kan byggesektoren anvende dem til at

opfylde deres bæredygtighedsmål. Denne fremgangsmåde kan eventuelt kopieres for andre

byggeprodukter og vil give sektoren mulighed for at valorisere sin indsats og markedsføre

sine produkter mere effektivt.

De nye direktiver om offentlige indkøb (i kraft siden foråret 2016) konsoliderer og optimerer

alle

eksisterende

innovationsinstrumenter:

funktionskriterier,

varianter,

kvalitetsovervejelser i tekniske specifikationer og tildelingskriterier. EU bidrager ligeledes til

indkøb af innovation gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde og Horisont 2020-

programmet. Dette har ført til en række banebrydende projekter. Et interessant eksempel er

det grænseoverskridende PAPIRUS-projekt (der dækker Tyskland, Spanien, Italien og

Norge), der har til formål at fremme, gennemføre og validere innovative løsninger for

bæredygtigt byggeri gennem offentlige indkøb med fokus på næsten energineutrale

bygninger. Desuden har Kommissionen offentliggjort valgfrie kriterier for grønne offentlige

indkøb for udformning, opførelse og forvaltning af kontorbygninger, der omfatter en række

henstillinger om indkøb af en grøn, energieffektiv kontorbygning

Digitale teknologier har mulighed for at øge effektiviteten af byggeprocesser og driften af

bygningerne og derved bidrage til vores energibesparelsesmål. Derfor støtter Kommissionen

definitionen af fælles principper og regler for offentlige indkøb for at digitalisere egenskaber

ved bygninger, herunder deres energimæssige ydeevne (modellering af bygningsinformation).

Sammen med udviklingen af en fælles ramme for en digital bygningslogbog og specifikke

foranstaltninger rettet mod SMV'er gør dette det langt nemmere at udveksle oplysninger og

støtte beslutningsprocessen før, under og efter byggeprojekter, undgå fragmentering af

konkurrerende nationale strategier og begrænse SMV'ernes omkostninger. Inden for WTO-

aftalen om statslige indkøb og i forbindelse med bilaterale aftaler sikrer EU desuden, at

offentlige indkøb foregår på en gennemsigtig og konkurrencebaseret måde, der ikke

diskriminerer over for EU-varer, -tjenester eller -leverandører.

http://ec.europa.eu/research/industrial_technologies/energy-efficient-buildings_en.html.

Stålindustrien arbejder på europæiske standarder for bæredygtigt stål (SustSteel), som vil give virksomheder

mulighed for at certificere, at deres stålprodukter til byggesektoren overholder de fastlagte krav for de

økonomiske, miljømæssige og sociale aspekter af bæredygtighed.

SWD(2016) 180 final, EU GPP-kriterier for design, opførelse og forvaltning af kontorbygninger