Europaudvalget 2017-18
KOM (2016) 0861
Offentligt
1845541_0001.png
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. januar 2018
J nr. 2016 - 3102
Europaudvalget har i brev af 20. december 2017 stillet mig følgende KOM (2016)
0861 spørgsmål 14, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål 14
I forlængelse af Europaudvalgsmødet den 1. december 2017 bedes ministe-
ren oplyse, om der er elementer i forordningen om det indre marked for elek-
tricitet, som negativt vil påvirke de danske muligheder for en energipolitik,
hvor vi prioriterer at elektrificere samfundet og udnytte dansk produceret VE-
strøm mest muligt, forstået således at politiske virkemidler, som i dag kan
anvendes hertil, ikke længere er mulige efter forordningens implementering.
Svar
Jeg vil gerne henvise til mit svar på Europaudvalgets spørgsmål 3, som blev
oversendt den 19. december 2017, og samtidig understrege, at forslaget til
revision af el-markedsforordningen ikke har til formål at regulere medlems-
landenes anvendelse af den producerede elektricitet.
Det er regeringens klare opfattelse, at en udvidelse af el-markedet og en in-
denlandsk elektrificering af fx varme og transportsektoren ikke er hinandens
modsætninger, men omvendt understøtter hinanden. Samtidig er det klart, at
præmisserne for elektrificering skal vurderes ud fra, om de rette rammevilkår
er til stede, herunder fx sikring af markedsadgang, teknologineutralitet, for-
udsigelighed mv.
En udvidelse af el-markedet er i mine øjne en forudsætning for omkostnings-
effektivt at bevare forsyningssikkerheden under massiv indfasning af fluktue-
rende VE. Det ville være en suboptimering at betragte Danmark som en iso-
leret energiø, der skal lave unikke, lukkede løsninger, uden at tage regionale
ressourcer og gevinster ved samarbejde i betragtning.
Et velfungerende el-marked og et tilhørende effektivt og sikkert el-net kan
understøtte omstillingen af samfundets energisystem
herunder på varme-
og transportområdet. Helt konkret styrker Kommissionens forslag til revision
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
kom (2016) 0861 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorvidt der er elementer i forordningen om det indre marked for elektricitet, som negativt vil påvirke de danske muligheder for en energipolitik, hvor vi prioriterer at elektrificere samfundet, til energi-, forsynings- og klimaministeren, kopi til udenrigsministeren
1845541_0002.png
af el-markedsdirektivet for eksempel forbrugernes muligheder for at deltage i
markedet med deres forbrugsfleksibilitet, herunder levering af systemydelser.
Det kan fremme elektrificeringen og understøtte økonomien i bl.a. varme-
pumper og elbiler for forbrugere, hvis forbrugerne kan sælge deres fleksibili-
tet på markedet.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2