Europaudvalget 2017-18
KOM (2016) 0863
Offentligt
1845858_0001.png
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. januar 2018
Europaudvalget har i brev af 20. december 2017 stillet mig følgende spørgsmål 3
ad KOM (2016) 0863, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål 3
I forlængelse af Europaudvalgsmødet den 1. december 2017 bedes ministeren
uddybe, hvilke fordele og ulemper der er for Danmark, såfremt ACER får
tilsynskompetence over regionale driftscentre (ROCs), der skal koordinere drift af
el-systemerne på tværs af landegrænser, jf. forslag til forordning om det indre
marked for elektricitet.
Svar
Danmark har generelt stor gavn af det europæiske marked for energi og af, at reg-
lerne herfor bliver efterlevet og effektivt håndhævet. Derfor er det til dansk fordel, at
ACER bidrager til at sikre, at der for eksempel ikke indføres tiltag, der
i modstrid
med gældende regler
begrænser grænseoverskridende handel.
Kommissionens forslag til oprettelsen af regionale driftscentre (ROCs) vil bidrage til
dette opsyn og sikre en formaliseret koordinering mellem de nationale transmissi-
onsoperatører. For at sikre, at de regionale driftscentre fungerer ordentligt, har
Kommissionens foreslået, at ACER får tilsyn med driftscentrene i form af overvåg-
ning og analyse af driftscentrenes resultater. Dette kan blandt andet medvirke til at
sikre, at beslutninger truffet i de regionale driftscentre også tager hensyn til om-
kringliggende medlemsstater, som ikke indgår i det specifikke regionale driftscen-
ter.
Driftscentrene vil være en regional enhed, hvor nationale regulatorer skal arbejde
sammen for at monitorere deres arbejde. Tilsynet med driftscentrene vurderes
mest effektivt og hensigtsmæssigt udført i regi af ACER, der kan anlægge en
grænseoverskridende tilgang, hvor der også kan foretages en sammenligning mel-
lem de forskellige driftscentres funktion.
Med venlig hilsen
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Lars Chr. Lilleholt
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2805
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk