Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0864
Offentligt
1730820_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.11.2016
SWD(2016) 411 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre
marked for elektricitet (omarbejdning)
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om elektricitetsmarkedet
(omarbejdning)
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Unions
Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (omarbejdning)
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om risikoberedskab i elsektoren
{COM(2016) 861 final}
{SWD(2016) 410 final}
{SWD(2016) 412 final}
{SWD(2016) 413 final}
DA
DA
kom (2016) 0864 - Ingen titel
1730820_0002.png
Resumé
Konsekvensanalyse af:
-
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet
(omarbejdning)
-
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om elektricitetsmarkedet (omarbejdning)
-
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde
mellem Energireguleringsmyndigheder (omarbejdning)
-
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om risikoberedskab i elsektoren
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
Højst 11 linjer
Velfungerende energimarkeder, der sikrer energiforsyning til konkurrencedygtige priser, er en vigtig
forudsætning for vækst og forbrugervelfærd. De står derfor også i centrum for EU’s energipolitik, og udgør et
centralt mål for EU's energiunion, der har bebudet, at den vil udarbejde lovgivningsforslag om
energiforsyningssikkerhed og omlægge elmarkedet ved at skabe sammenhæng mellem engros- og
detailmarkederne. Af denne konsekvensanalyse fremgår det, at omstillingen til en lavemissionsøkonomi vil få
gennemgribende konsekvenser for tilrettelæggelsen af EU's elsektor og markedsaktørernes og forbrugernes
roller. Den påviser behovet for at virkeliggøre potentialet for forbedringer på fire indbyrdes forbundne områder: i)
den nuværende udformning af markedet er uegnet til at optage store mængder variabel, ofte decentraliseret,
elproduktion og tage ny teknologisk udvikling i betragtning, ii) der hersker usikkerhed om, hvorvidt fremtidige
investeringer i produktionskapacitet vil være tilstrækkelige, og om ukoordinerede kapacitetsmarkeder, iii) når
medlemsstaterne forbereder sig på eller håndterer krisesituationer, følger de en ukoordineret national tilgang og
har tendens til at se bort fra situationen på den anden side af deres grænser, og iv) på detailmarkederne for
elektricitet tages nye tjenester kun langsomt i brug, serviceniveauet er lavt, og markedsresultaterne tvivlsomme.
Hvad kan der forventes af initiativet?
Højst 8 linjer
Det overordnede politiske mål er at gøre elmarkederne mere sikre, produktive og konkurrencedygtige og
samtidig sørge for, at elektricitet produceres på en bæredygtig måde og er økonomisk overkommelig for alle.
Dette forudsætter, at de fulde gavnlige virkninger af priskonkurrencen og tjenesternes omfang og niveau slår
igennem til hver enkelt kunde. Der er fire specifikke mål: i) udformningen af markedet skal justeres således, at
variabel, og ofte decentraliseret, elproduktion er omkostningseffektiv, idet den teknologiske udvikling tages i
betragtning, ii) investeringer i den rette mængde og type af ressourcer lettes for at sikre forsyningssikkerheden,
samtidig med at de forvridende virkninger af ukoordinerede kapacitetsmekanismer begrænses, iii)
medlemsstaternes gensidige tillid i situationer med systemstress højnes, og deres koordinering og samarbejde i
krisesituationer styrkes, og iv) der tages fat på symptomer og bagvedliggende årsager til den svage konkurrence
på detailmarkederne.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
Højst 7 linjer
Elmarkederne er blevet mere integreret takket være øget handel med elektricitet på tværs af landegrænser og
flere fysiske samkøringslinjer i det europæiske elnet. Disse faktorer samt gradvist større andele af vedvarende
energikilder har gjort de nationale elsystemer gensidigt afhængige i langt større grad end hidtil. Med dette
initiativ tages der sigte på at ændre den eksisterende EU-lovgivning og skabe nye rammer for samarbejdet på
tværs af landegrænser. Retligt og praktisk kan dette kun opnås på europæisk plan. Udfordringerne kan ikke
imødegås med samme effektivitet af medlemsstaterne hver for sig. Fremme af et mere produktivt og integreret
EU-elmarked og sikring af en mere koordineret politisk indsats angående forsyningssikkerhed forudsætter, at
alle medlemsstater følger en harmoniseret og koordineret tilgang. Målene kan mest effektivt opfyldes med en
EU-indsats.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
Højst 14 linjer
I konsekvensanalysen gøres der rede for en række lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger
for hvert af de fire problemområder.
Med hensyn til
udformningen af markedet:
0) ingen EU-tiltag, 0+) en løsning uden regulering, 1) opgradering
af markedets fleksibilitet ved indførelse af en retligt bindende ramme, samtidig med at der gives råderum for den
nationale gennemførelse. I denne løsning opstilles forskellige ambitionsniveauer med hensyn til at integrere
markeder fra det mindst ambitiøse a) til det mest ambitiøse c), 2) fuld integration af EU-markedet. Den
foretrukne løsning er 1c).
Med hensyn til
lettelse af investering i produktionskapacitet:
0) ingen EU-tiltag, 0+) en løsning uden
regulering, 1) arbejdet for at forbedre energimarkedet videreføres, men uden kapacitetsmekanismer, 2)
kapacitetsmekanismer baseres på en EU-dækkende tilstrækkelighedsvurdering, 3) kapacitetsmekanismer
baseres på en EU-ramme for deltagelse på tværs af landegrænser, 4) EU-/regionale kapacitetsmekanismer
etableres. Den foretrukne løsning er 3) (som også omfatter løsning 1) og 2).
Med hensyn til
højnelse af medlemsstaternes tillid og samarbejde i krisesituationer:
0) ingen EU-tiltag, 0+)
en løsning med håndhævelse uden regulering, 1) fælles minimumsregler, som medlemsstaterne skal overholde,
2) fælles minimumsregler plus en pligt til at samarbejde effektivt i en regional og europæisk sammenhæng, 3)
kom (2016) 0864 - Ingen titel
1730820_0003.png
fuld harmonisering og beslutningstagning på regionalt niveau. Den foretrukne løsning er 2).
Med hensyn til
at tage fat på den svage konkurrence på detailmarkederne:
0) ingen EU-tiltag, 0+) en løsning
uden regulering med henblik på at øge konkurrencen og inddragelsen af forbrugerne, 1) indførelse af en retligt
bindende ramme, samtidig med at der gives råderum for den nationale gennemførelse, 2) fuld harmonisering og
omfattende beskyttelsesforanstaltninger for forbrugerne. Den foretrukne løsning er 1).
De foretrukne løsninger er de mest effektive og lønsomme, og de stemmer bedst overens med andre
politikområder.
Hvem støtter hvilken løsning?
Højst 7 linjer
De forskellige løsninger og idéer er baseret på en afvejning af de løsninger og argumenter, der er fremsat af alle
interessenter, bl.a. under de offentlige høringer. Kommissionen finder, at de foreslåede initiativer er retfærdige
og rimelige kompromiser. De vil føre til i elmarkeder, der på kort og mellemlang sigt er mere sikre, produktive og
konkurrencedygtige, og samtidig sørges der for, at elektricitet produceres på en bæredygtig måde og er
økonomisk overkommelig for alle. Med de foreslåede initiativer er der taget højde for, at det indre marked for
elektricitet ikke påvirkes negativt.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes
ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Højst 12 linjer
I det følgende tegnes et helhedsbillede af fordelene ved de foretrukne løsninger:
-
Der ydes et bidrag til det
indre marked for elektricitet
ved at indføre lige konkurrencevilkår mellem
forskellige ressourcer på udbuds- og efterspørgselssiden. Derved øges konkurrencepresset, hvilket kan føre
til lavere elregninger, hvilket i sidste ende gavner forbrugerne og økonomien uden at påvirke miljøet.
Derudover vil et velfungerende elmarked få indirekte gavnlige miljøvirkninger, fordi det vil tilskynde til at øge
produktion med lav kulstofintensitet.
-
Mere
pålidelige elsystemer
til lavere omkostninger. Dette gavner økonomien og skaber direkte fordele for
virksomheder og forbrugere. Dette medvirker til at forebygge elforsyningskriser, og hvis de alligevel skulle
opstå, vil de knappe ressourcer blive optimeret, og det vil blive sikret, at markederne fortsat fungerer så
længe som muligt.
-
En mere
produktiv drift
af de europæiske transmissions- og distributionssystemer. Dette fører til
omkostningsbesparelser, som i sidste ende kan komme forbrugerne, herunder de energifattige, og
virksomhederne til gode. Dette gavner ligeledes økonomien og borgerne. Det fører også til indirekte
miljøfordele, idet et mere produktivt system bedre er i stand til at håndtere de store andele af energi
produceret fra vedvarende energikilder.
-
De foreslåede foranstaltninger vedrørende energifattigdom vil få gavnlige virkninger for
personers sundhed
og velbefindende i EU's husstande
og skabe produktivitetsgevinster for hele økonomien.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes
ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Højst 12 linjer
Der kan opstå administrative omkostninger for interessenterne som følge af behovet for at revidere og tilpasse
deres handelspraksis med henblik på at bane vejen for de ændringer af elmarkedernes virkemåde, der foreslås i
initiativet. Der vil dog også være omkostningsbesparelser, fordi elmarkederne i højere grad integreres. Der
ventes ingen direkte, negative arbejdsmarkedsmæssige eller miljømæssige virkninger.
Hvilke virkninger er der for SMV'er og konkurrenceevnen?
Højst 8 linjer
Med de foreslåede initiativer reduceres markedshindringer for nye markedsdeltageres adgang, og de opnår
stabile rammer for deres aktiviteter. Dette er særlig vigtigt for nystartede virksomheder og SMV'er, der i reglen
udbyder innovative energitjenester og -produkter. På den anden side vil meget små anlæg kunne belastes af
administrative konsekvenser. Disse konsekvenser mindskes betydeligt af de foranstaltninger, hvormed deres
aggregation lettes, og der åbnes mulighed for fælles drift og forvaltning af en lang række små anlæg. Der
påtænkes endvidere visse undtagelser.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
Højst 4 linjer
De foreslåede initiativer kan afstedkomme en engangsudgift for medlemsstaterne, der pålægges at ændre deres
nationale lovgivning. De kan også yderligere bebyrde de kompetente myndigheder, fordi disse pålægges at føre
tilsyn med gennemførelsen af disse initiativer og overvåge, at de anvendes løbende. Konsekvenserne vil dog
være begrænsede, idet de kompetente myndigheder allerede udfører sådanne opgaver på nationalt plan.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
Højst 6 linjer
Et tættere samarbejde med energifællesskabets kontraherende parter kan overvejes, når disse lande
gennemfører og anvender de foreslåede initiativer. Dette gælder især for medlemsstater, som grænser op til
lande i energifællesskabet
Proportionalitet?
De foretrukne løsninger, der er sammenfattet ovenfor, har det til fælles, at de tilstræber at opnå en balance
mellem fire mål: i) en generel forbedring af elmarkedernes konkurrenceevne, produktivitet og pålidelighed, ii)
etablering af grundlaget for en omstilling til elproduktion med lave emissioner, iii) fremme af regionalt
samarbejde, og iv) sikring af råderum for den nationale gennemførelse.
kom (2016) 0864 - Ingen titel
1730820_0004.png
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
Højst 4 linjer
Kommissionen vil overvåge lovgivningens gennemførelse i national ret og efterlevelsen af de vedtagne
foranstaltninger. Den vil træffe håndhævelsesforanstaltninger om nødvendigt. Agenturet for Samarbejde mellem
Energireguleringsmyndigheder (ACER) vil hvert år overvåge fremskridtene hen imod opfyldelse af de foreslåede
initiativers mål.
Kommissionen vil evaluere effektiviteten, produktiviteten, sammenhængen og relevansen af de
endeligt vedtagne foranstaltninger 5 år (vejledende) efter, at de vedtagne foranstaltninger er trådt i kraft.