Europaudvalget 2017-18
KOM (2016) 0864
Offentligt
1835769_0001.png
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
14. december 2017
J nr. 2016 - 3102
Europaudvalget har i brev af 4. december 2017 stillet mig følgende spørgsmål
KOM (2016) 0846 Spørgsmål 1, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF).
Spørgsmål 1
I forlængelse af drøftelsen af energipakken på Europaudvalgsmødet den 1.
december 2017 bedes ministeren svare på, hvordan regeringen vil arbejde
for at sikre lokale energifælleskaber en gerne styrket rolle i leveringen af
vedvarende energi i Danmark og resten af EU.
Svar
Kommissionens forslag til revision af el-markedsdirektivet har til formål at
styrke rammerne for et forbrugerorienteret og fleksibelt el-marked i Europa.
Forslaget er i mange henseender en tilnærmelse af europæisk lovgivning til
eksisterende lovgivning i Norden.
Kommissionen har bl.a. i revisionen af el-markedsdirektivet forslået en styr-
ket rolle for energifællesskaber, idet de kan være med til at skabe en lokal
accept for den grønne omstilling og medvirker til, at borgere føler øget ejer-
skab for den grønne omstilling ved aktivt at kunne deltage i og bidrage til
den. Forslaget er bl.a. inspireret af de danske eksempler for forbrugerejede
energiselskaber og lokale vindmøllelaug. Det forholder sig derfor sådan, at
lokale energifællesskaber i Danmark allerede har stort set alle de mulighe-
der, som er indeholdt i Kommissionens forslag. Forslaget drejer sig således i
virkeligheden mere om, at Kommissionens med sit forslag foreslår, at den
danske tilgang nu udbredes til resten af Europa.
Det er vigtigt for mig, at der ikke er tvivl om min og regeringens holdning på
dette punkt. Regeringen er positiv og støtter op omkring forslaget, og at der
fremover kan etableres lokale energifælleskaber i EU på gode og rimelige
vilkår.
Det er samtidig vigtigt at fremhæve, at lokale energifælleskaber per definition
er producenter på lige fod med andre VE-producenter, hvorfor regeringen
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
kom (2016) 0864 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om lokale energifælleskaber, til energi-, forsynings- og klimaministeren, kopi til udenrigsministeren
1835769_0002.png
finder, at det fortsat bør sikres, at der gælder de samme vilkår for lokale
energifællesskaber, som for alle andre markedsaktører.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2