kom (2016) 0864 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvilke retlige konsekvenser der vil være for danske aktører og danske forbrugere som følge af indarbejdelsen af direktivforslaget om fælles regler for det indre marked for elektricitet, til energi-, forsynings- og klimaministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2017-18
KOM (2016) 0864
Offentligt

Notat om retlige konsekvenser som følge af implementeringen af

Europa-Kommissionens forslag til revideret el-markedsdirektiv

Kontor/afdeling

xxx

Dato

15. marts 2018

J nr.

2016 - 3102

Indledning

Nærværende notat beskriver de forventede retlige konsekvenser for danske aktører

og danske forbrugere som følge af implementeringen af Europa-Kommissionens

oprindelige forslag til revidering af direktiv om fælles regler for det indre marked for

elektricitet (el-markedsdirektivet)

Det bemærkes, at der som led i forhandlingerne i Rådet af Europa-Kommissionens

forslag, er lagt op til væsentlige ændringer af forslaget. Disse ændringer, sammen-

holdt med ændringer som følge af de kommende trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet, betyder, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at fastlægge de

endelige retlige konsekvenser for implementering af el-markedsdirektivet i dansk

ret. En egentlig analyse af de retlige konsekvenser af el-markedsdirektivet vil derfor

først kunne gennemføres, når et endeligt revideret el-markedsdirektiv er vedtaget i

EU.

Nærværende notat beskriver derfor overordnet set de retlige konsekvenser, som

Europa-Kommissionens oprindelige forslag forventes at medføre for danske forbru-

gere og aktører. Notatet vil således skulle læses med forbehold for de ændringer,

som måtte komme som led i forhandlingerne i og mellem Rådet og Europa-

Parlamentet.

Forslagets formål og implementering

Forslagets overordnede formål er at sikre, at EU’s medlemsstater indfører mar-

kedsregler, der fremmer et velfungerende, fleksibelt indre el-marked, hvor forbru-

gerne spiller en større rolle, og hvor forbrugerne samtidig sikres flere rettigheder.

Overordnet set er mange af ændringsforslagene en tilnærmelse til den eksisteren-

de markedsregulering i Norden, herunder den eksisterende regulering af detailmar-

kedet i Danmark.

Implementeringen af el-markedsdirektivet forventes primært at medføre ændringer i

lov om elforsyning og dertilhørende bekendtgørelser. Det er imidlertid ikke beslut-

tet, hvordan ændringerne endeligt søges gennemført i dansk ret.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet

(omarbejdning) KOM(2016) 864

Side 1/5

www.efkm.dk

kom (2016) 0864 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvilke retlige konsekvenser der vil være for danske aktører og danske forbrugere som følge af indarbejdelsen af direktivforslaget om fælles regler for det indre marked for elektricitet, til energi-, forsynings- og klimaministeren, kopi til udenrigsministeren

Indholdet i forslaget i el-markedsdirektivet kan meget overordnet opdeles i hen-

holdsvis styrkede forbrugerrettigheder, -forpligtelser og

–

beskyttelse, samt æn-

dringer på området for distribution og transmission. Nedenfor gennemgås ændrin-

gerne under de to overskrifter og der gives en foreløbig vurdering de retlige konse-

kvenser.

Styrkede forbrugerrettigheder, -forpligtelser og -beskyttelse

Europa-Kommissionens forslag opstiller nye regler for forbrugerindflydelse, forbru-

gerforpligtelser og forbrugerbeskyttelse. Forslaget har særlig fokus på at fremme

forbrugernes aktive deltagelse i el-markedet, samt sikring af de rette rammer for

aktivering af forbrugsfleksibilitet.

Styrkelse af forbrugernes rettigheder

Forslaget indeholder en række ændringer, der har til hensigt at styrke forbrugerens

retsstilling, men som i vidt omfang allerede findes i dansk ret. Disse ændringer

omfatter bl.a.:



krav om, at forbrugere er berettiget til frit at vælge en el-leverandør,



minimumskrav for, hvad en kontrakt mellem en forbruger og en el-leverandør

skal indeholde,



krav om hvilke forpligtelser en el-leverandør har over for en forbruger inden

afbrydelse af leverance på grund af manglende betaling,



krav om, at der etableres mindst ét værktøj, der muliggør en sammenligning af

el-leverandørernes produkter, samt



krav om udrulning af fjernaflæste timemålere.

Disse ændringer forventes alene at give anledning til mindre tilpasninger i dansk ret

og vil derfor have begrænsede retlige konsekvenser for de danske forbrugere.

Krav til elregningen

Forslaget stiller en række yderligere krav til indholdet af forbrugernes elregning,

som vil skulle gennemføres i dansk ret. Kravene vurderes have retlige konsekven-

ser danske el-handelsselskaber.

Krav til funktionaliteten af fjernaflæste målere

Forslaget indeholder krav til funktionaliteten i de fjernaflæste timemålere og krav til

målefrekvensen og tidsopløsning i afregning af forbrugerne, som vil kunne medføre

ændringer i dansk ret. Der opstilles endvidere minimumskrav til håndtering af data,

samt krav om, at der udarbejdes en fælles europæisk standard for dataformatet,

som vil kunne medføre tilsvarende ændringer i dansk ret. Kravene vurderes at have

retlige konsekvenser for de danske aktører.

Krav om dynamiske prisprodukter og udfasning af prisregulering

Forslaget indeholder desuden krav om, at forbrugere skal have mulighed for at

blive afregnet via et prisdynamisk produkt, hvilket betyder, at elprisen afspejler

Side 2/5

knapheden i systemet. Dette vil betyde en ændring i dansk ret, hvor der ikke i dag

stilles krav til el-leverandørernes produktportefølje.

Det bemærkes, at danske forbrugere siden 2017 har haft mulighed for, at blive

afregnet prisfleksibelt, hvis de vælger en elleverandør, der tilbyder dette produkt.

Store kunder har haft mulighed for en timeafregning siden 1999, hvor de største

forbrugere fik frit leverandørvalg.

Med forslag til el-markedsdirektivet stilles der endvidere krav om udfasning af pris-

regulering på detailmarkedet. Danmark anvender kun i særtilfælde temporært regu-

lerede elpriser i detailmarkedet. Det drejer sig navnlig om tilfælde, hvor en el-

handelsvirksomhed går konkurs, samt situationer, hvor en borger skifter adresse.

Aktivering af forbrugerne

I forslaget sikres forbrugerne ret til at producere, forbruge, lagre og sælge el. Disse

forslag vurderes ikke at have retlige konsekvenser for de danske forbrugere, idet

danske forbrugere allerede i dag har mulighed for egenproduktion. I forslaget stilles

der desuden krav til, at forbrugerne ift. både at betale nettariffer for den strøm, som

de føder ind på nettet og den strøm de forbruger. Heller ikke dette forslag forventes

at få retlige konsekvenser for danske forbrugere, idet de danske forbrugere fremad-

rette skal betale tariffer for forbrug og produktion som følge af markedsmodel 2.0.

Der er i forslaget til el-markedsdirektivet fokus på aggregatorers rolle på el-

markedet, herunder aggregatorers rettigheder og forpligtelser. En aggregator er en

markedsaktør, som forbrugere kan delegere ansvaret for deres fleksibilitet til. For-

slaget sikrer forbrugerne en ret til frit at kunne indgå en aftale med en aggregator

om salg af fleksibilitet. Europa-Kommissionens forslag, vil også på dette område

kunne betyde ændringer i dansk ret eksempelvis i form af regler om oplysning af

forbrugernes balanceansvarlige, som vil kunne påvirke både i danske forbrugere og

aktører,

Forbrugere gives med forslaget endvidere mulighed for at stifte såkaldte lokale

energifællesskaber. Lokale energifællesskaber har ret til at etablere et produktions-

anlæg som f.eks. en vindmølle eller lagring. Derudover kan lokale energifællesska-

ber selv stå for infrastrukturen ved at agere som et lokalt distributionsselskab. Del-

tagelse i et lokalt energifællesskab kan kun ske på frivillig basis. Dansk ret er i dag

udformet således, at forbrugere har ret til, i fællesskab, at etablere el-

produktionsanlæg og forbruge og sælge strømmen. Forslaget om lokale energifæl-

lesskaber vil imidlertid give anledning til ændringer i dansk ret, idet der med forsla-

get lægges op til et gunstigere regelsæt for lokale energifællesskaber og deres

medlemmer, end hvad dansk ret på nuværende tidspunkt tilbyder forbrugere, der i

fællesskab ønsker at etablere et el-produktionsanlæg og forbruge og sælge

strømmen.

Side 3/5

Ændringer på området for distribution og transmission

Forslaget indeholder en række nye krav til distributions- og transmissionsvirksom-

heders organisering og udførelse af opgaver.

Krav til distributionsvirksomheder

I definitionen af distributionsvirksomhedernes opgaver tilskriver forslaget distributi-

onsvirksomheder en større og mere aktiv rolle end i dag. Det forventes at forslaget

indebærer, at dansk ret vil skulle ændres med henblik på at skabe rammer for, at

forbrugsfleksibilitet kan sælges lokalt til distributionsvirksomheder. Forslaget vil

dermed muliggøre og give incitament til distributionsvirksomhederne til at indkøbe

systembærende ydelser lokalt og på transparente, ikke-diskriminerende og mar-

kedsbaserede vilkår.

Krav om ladestandere

Forslaget fokuserer endvidere på udviklingen af elbiler i markedet. Medlemsstater-

ne forpligtes til at udarbejde regulering, der fremmer tilslutning af offentligt tilgæn-

gelige ladestationer til distributionsnettet. Forslaget lægger op til, at distributions-

virksomhederne skal gøre det muligt at tilslutte ladestanderere til nettet, men distri-

butionsvirksomhederne må som udgangspunkt ikke selv eje, udvikle eller drive

anlæg til lagring af el, som fx batterier samt ladestandere, med undtagelse af nær-

mere definerede særlige omstændigheder, som fx i en udviklingsfase. Forslaget vil

kunne medføre ændringer i dansk ret og vil dermed også kunne have retlige kon-

sekvenser for danske distributionsvirksomheder.

Krav til udvikling af netudviklingsplaner

Distributionsselskaberne forpligtes i forslaget derudover til at udarbejde en net-

udviklingsplan, der indeholder planlagte investeringer over de kommende fem til ti

år. Netudviklingsplanen skal bl.a. inkludere planlagte investeringer i opladestationer

til eldrevne køretøjer, samt fremhæve anvendelse af fleksibelt forbrug, energibe-

sparelser og lagring som alternativ til netudbygning. Gennemførelse af forslaget vil

således kunne medføre krav i dansk ret om, at netvirksomheder skal udarbejde en

netudviklingsplan og sende denne til den regulerende myndighed hvert andet år.

Krav til transmissionsoperatører

Forslag til el-direktivet indeholder ligeledes en række nye krav til transmissionssy-

stemoperatører (TSO)

samt en beskrivelse af TSO’ernes rolle og opgaver. Forsla-

get stiller blandt andet krav til TSO’er om samarbejde og koordinering med andre

landes TSO’er, via såkaldte regionale driftscentre, samt en forpligtelse til at samar-

bejde med distributionsvirksomhederne. Samtidig skal de nationale tilsynsmyndig-

heder forpligtes til at føre tilsyn med de regionale driftscentre. Forslaget vil kunne

medføre ændringer i dansk ret, som vil have konsekvenser for Energinet, der for-

pligtes til at samarbejde og koordinere med både distributionsvirksomhederne i

Danmark og med andre TSO’er på tværs af landegrænser. Forslaget vil også have

retlige konsekvenser for Energitilsynet, idet sidstnævntes ansvarsområde udvides

Side 4/5

til også at omfatte tilsyn med nærmere definerede forhold i de regionale driftscen-

tre.

Kommissionens forslag indeholder desuden krav om,

at TSO’erne som udgangs-

punkt ikke må eje anlæg, der leverer systemydelser eller anlæg til lagring af el.

Kommissionens forslag forpligter TSO’erne til at anvende markedet til at sikre ba-

lance og forsyningssikkerhed i el-systemet

frem for, at TSO’erne selv investerer i

eller anvender egne anlæg til at levere systembærende ydelser i konkurrence med

markedsaktører. Formålet med forslaget er at fremme, at investeringer i systembæ-

rende ydelser i højere grad leveres fra markedsaktører gennem en markedsbaseret

og transparent proces. Forslaget kan således medføre ændringer i dansk ret, som

påvirker Energinets muligheder for ejerskab af anlæg, der leverer systemydelser.

Side 5/5