Skatteudvalget 2016-17
L 103 Bilag 10
Offentligt
1732630_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
14. marts 2017
Henvendelse vedr. L103
Skatteministeren har d. 14. december 2016 fremsat L103, som FSR-danske
revisorer kommenterede under høringen.
FSR har i vores høringssvar af 22. januar 2017 foreslået en carry back regel
svarende til reglen for kildeartsbegrænsede tab på finansielle kontrakter, hvor
der er en mulighed for at fratrække tab i det omfang samme kontrakt tidligere
har givet overskud/gevinst.
Vi kan forstå, at Skatteministeriet ikke vil indføre en sådan regel, da der ikke er
en sådan regel for kildeartsbegrænsede tab på anpartsvirksomhed med mere end
10 deltagere.
FSR er enig i, at der er fornuft i at have samme mulighed for begge former for
anpartsvirksomhed, hvorfor vi vil foreslå, at muligheden for carry back også blev
indført for anpartsvirksomhed med mere end 10 deltagere.
Kildebegrænsning er en meget indgribende værnsregel, der kan føre til helt
urimelige resultater. I modsætning til andre kildeartsbegrænsede tab kan
underskuddet kun modregnes i overskud fra samme virksomhed. Det kan ikke
modregnes i overskud fra samme type virksomhed.
Det er umiddelbart vores vurdering, at kildeartsbegrænsningen ikke vil have stor
relevans for vindmølleselskaber eller solcelleselskaber, men at eksempelvis
ejendomme i kommanditselskabsform kan have en periode med positive
skattepligtige indkomster for så at have tab, måske fordi lejernes uopsigelighed
udløber eller lejerne får økonomiske problemer. Det vil ofte i praksis ikke kunne
udlignes af skattemæssige afskrivninger, der jo trods alt er beskedne på
ejendommene.
FSR vil herudover gerne høre ministeriets vurdering af de provenumæssige
konsekvenser af en carry back regel. Det er FSRs vurdering, at der alene vil
være tale om et meget beskedent provenutab for staten, der vil modsvare en
ellers helt urimelig beskatning.
FSR – danske
revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
L 103 - 2016-17 - Bilag 10: Henvendelse af 14/3-17 fra FSR - danske revisorer
1732630_0002.png
Side 2
FSR henviser i øvrigt til vores høringssvar af 15. august 2016 på ovennævnte
lovforslag.
Med venlig hilsen
Bjarne Gimsing
Formand for Skatteudvalget
Mette Bøgh Larsen
Skattechef