L 103 - 2016-17 - Bilag 22: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
L 103 Bilag 22
Offentligt

11. maj 2017

J.nr. 2017 - 610

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende ændringsforslag til L 103

–

Forslag til lov om ændring af personskatteloven og virk-

somhedsskatteloven (Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investerin-

ger i visse anpartsprojekter).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 103 - 2016-17 - Bilag 22: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Advokatrådet bemærker indled-

ningsvist, at forslagets komplekse

karakter sammenholdt med den

meget korte høringsfrist har umu-

liggjort en fuldstændig gennemar-

bejdning af forslaget fra Advokat-

rådets side.

Advokatrådet finder de foreslåede

regler i lovforslag L 103 ganske

komplicerede, og de nu foreslåede

ændringer til L 103 øger komplek-

siteten yderligere. Det er vanskeligt

for brugerne at se, om der er for-

skel i virkningen af bestemmelsen i

personskattelovens § 13, stk. 6, og

det nu foreslåede stk. 7. Tilsva-

rende gør sig gældende for virk-

somhedsskattelovens § 13, stk. 5.

Advokatrådet forstår ændringsfor-

slaget således, at der nu ønskes kil-

deartsbegrænsning i alle situationer,

hvor personer driver virksomhed

sammen med andre uden at arbejde

ca. 13 timer om ugen. Hvis dette er

ønsket, forekommer de foreslåede

bestemmelser at være meget ind-

viklede og vanskelige at anvende.

Der er ikke forskel på den skatte-

mæssige konsekvens af de foreslå-

ede bestemmelser, idet virkningen

i alle situationer vil være, at der

sker kildeartsbegrænsning af un-

derskuddet.

De foreslåede regler er søgt for-

muleret ved brug af kendte begre-

ber og efter de regler, der allerede

gælder for anpartsvirksomheder

med flere end 10 deltagere. Der-

ved kan der henses til den eksiste-

rende praksis for anpartsreglerne

mv.

Ved afgørelsen af, om den skatte-

pligtiges deltagelse i anpartsvirk-

somhedens drift anses for væsent-

lig kan der fx henses til den prak-

sis, som allerede i dag gælder i for-

bindelse med reglerne om arbejds-

indsats i etablerings- og iværksæt-

terkontoloven samt personskatte-

loven.

Advokatrådet har med tilfredshed

noteret, at Advokatrådets tidligere

kritik af, at L 103 ville få uheldig

virkning for brugte anparter, har gi-

vet anledning til ændringsforslag.

Med ændringsforslaget foreslås

indført undtagelser til den foreslå-

ede kildeartsbegrænsning ved

overdragelse af brugte anparter til

ægtefælle og arvinger bl.a. ved

Side 2 af 15

L 103 - 2016-17 - Bilag 22: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skilsmisse og død samt ved over-

dragelse af brugte anparter til

medejere.

Derved svarer reglerne i større

grad til de regler, der allerede gæl-

der for anpartsvirksomheder med

flere end 10 deltagere.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri har ingen bemærk-

ninger til ændringsforslaget.

Erhvervsstyrelsens Team

Effektiv Regulering

(TER)

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv

Regulering (TER) bemærker, at

TER tidligere har haft lovforslaget

L 103 i høring og har foretaget en

vurdering af forslagets administra-

tive konsekvenser.

TERs vurdering nedenfor omfatter

hele forslaget, det vil sige det tidli-

gere forslag inklusiv de foreslåede

ændringer, som nærværende æn-

dringsforslag vil indføre i L 103:

TER vurderer, at lovforslaget in-

klusiv nærværende ændringer med-

fører administrative konsekvenser

under 4 mio. kr. årligt for erhvervs-

livet. De bliver derfor ikke kvantifi-

ceret yderligere.

FSR

–

danske revisorer

FSR

–

danske revisorer bemærker,

at det umiddelbart ser ud til, at ikke

alle interessentskaber nødvendigvis

bliver omfattet af indgrebet.

Det er således et krav, at selskabet

m.v. (interessentskabet) er reguleret

af selskabsretlige regler eller en sel-

skabsaftale eller lignende.

Det kan bekræftes, at i de tilfælde,

hvor der ikke er indgået en sel-

skabsaftale eller en interessent-

skabsaftale, og hvor der ikke fore-

findes en selskabslovgivning, vil

virksomhedens skattemæssige un-

derskud ikke være kildeartsbe-

grænset efter lovforslaget.

Side 3 af 15

L 103 - 2016-17 - Bilag 22: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR

–

danske revisorer beder Skat-

teministeriet bekræfte, at i de til-

fælde, hvor der ikke er indgået en

selskabsaftale eller en interessent-

skabsaftale, der vil virksomhedens

skattemæssige underskud ikke være

kildeartsbegrænset.

FSR

–

danske revisorer anmoder

tillige Skatteministeriet oplyse, om

der i relation til ændringsforslaget

er forskel på samejer og interes-

sentskaber. I praksis vil det i flere

tilfælde med samejer kunne fore-

komme, at der ikke er indgået en

egentlig samejeaftale.

Det er Skatteministeriets opfat-

telse, at afgrænsningen mellem

sameje og interessentskab er fly-

dende.

Som udgangspunkt behandles

samejer og interessentskaber imid-

lertid ens i skattemæssig hen-

seende.

Det er opfattelsen, at et sameje

kan være omfattet af den foreslå-

ede kildeartsbegrænsning, men

som udgangspunkt vil det ikke

være tilfældet, såfremt der blot er

tale om et mere uformelt sameje

mellem flere personer, der i fælles-

skab ejer et eller flere aktiver, uden

at der foreligger et driftsfælles-

skab, der rækker ud over det in-

terne forhold mellem de personer,

der er en del af fællesskabet.

Hensigten med forslaget om, at

kun skattemæssigt transparente

selskaber, hvis forhold er reguleret

af selskabslovgivning, en selskabs-

aftale eller lignende, er omfattet, er

netop at friholde uformelle sam-

ejer fra den foreslåede kildeartsbe-

grænsning, eksempelvis uformelle

samejer mellem familiemedlem-

mer.

Side 4 af 15

L 103 - 2016-17 - Bilag 22: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR

–

danske revisorer bemærker,

at det må forventes, at kildeartsbe-

grænsningen vil ramme en række

virksomheder i interessentskabs-

form, som ikke ville blive ramt af

det oprindelige lovforslag.

FSR

–

danske revisorer mener der-

for, at der bør indsættes en særlig

ikrafttrædelsesdato for ændrings-

forslaget.

Der er stillet et ændringsforslag,

hvorefter virkningstidspunktet for

det samlede lovforslag er ændret

til den 10. maj 2017.

Herved sikres det for det første, at

de foreslåede ændringsforslag,

hvorefter interessentskaber omfat-

tes af den foreslåede kildeartsbe-

grænsning, først får virkning fra

tidspunktet for oversendelsen af

ændringsforslaget til Folketingets

Skatteudvalg. For det andet inde-

bærer det, at der skabes større

klarhed over, hvornår fx interes-

sentskaber er omfattet af indgre-

bet.

Habro

Habro ser med stor tilfredshed, at

skatteministeren har stillet et æn-

dringsforslag, således at nuværende

investorer i et anpartsprojekt og

ægtefæller/arvinger i forbindelse

med død og skilsmisse ikke omfat-

tes af reglerne om kildeartsbe-

grænsning, når de overtager en an-

part. Det vil løse en stor del af de

udfordringer, som Habro har påpe-

get.

Habro havde dog håbet, at skatte-

ministeren generelt ville have fri-

holdt handel med brugte anparter,

men Habro vil gerne takke for at

være kommet branchen i møde.

Habro bemærker, at den foreslåede

overgangsregel i § 3, stk. 2, 3. pkt.,

Den foreslåede overgangsregel om

nyanskaffelser i eksisterende pro-

jekter er foreslået indsat som et

Side 5 af 15

L 103 - 2016-17 - Bilag 22: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

medfører, at det selskab, der øn-

sker at ombygge sin ejendom, er

nødt til at bede skattemyndighe-

derne om et bindende svar for at

kunne konstatere, om skattemyn-

dighederne vurderer, at ombygnin-

gen er nødvendig.

Habro anfører, at i forbindelse med

fornyelse og forlængelse af lejekon-

trakter, er det helt normalt, at lejere

stiller krav om ombygning og mo-

dernisering af lejemålet. Hvis sel-

skabet skal bede om bindende svar,

vil det ofte umuliggøre forhandlin-

gerne, og selskabet vil potentielt

miste en lejer.

Habro foreslår derfor, at følgende

formulering indsættes i bemærknin-

gerne til lovforslaget:

”En ombygning anses altid for

nødvendig, når den er besluttet i

forbindelse med en fornyelse eller

forlængelse af en lejekontrakt, som

er forhandlet med en af det trans-

parente selskab uafhængig mod-

part.”

Habro mener, at det vil gøre admi-

nistrationen af reglerne og driften

af de transparente ejendomsselska-

ber meget lettere og betyde, at skat-

temyndighederne vil skulle be-

handle væsentligt færre ansøgnin-

ger om bindende svar. Forslaget vil

dermed medføre væsentlige bespa-

relser både hos de transparente sel-

skaber og SKAT.

værn imod, at eksisterende 10-

mands-projekter ellers kan udvi-

des med ny virksomhed, der der-

med ikke omfattes af kildeartsbe-

grænsningen.

Forslaget fra Habro kan derfor

ikke imødekommes.

Der henvises i øvrigt til svaret på

SAU spørgsmål 14.

Side 6 af 15

L 103 - 2016-17 - Bilag 22: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES

SEGES anfører indledningsvist, at

ændringsforslaget er en vidtgående

udvidelse af det oprindeligt foreslå-

ede indgreb, idet interessentskaber

også inddrages.

Efter SEGES’ opfattelse er der

ikke længere alene tale om et ind-

greb mod anpartsprojekter, da for-

slaget også rammer generations-

skifter af erhvervsvirksomheder

mv.

Som følge heraf må ændringsfor-

slaget også formodes at medføre et

større provenu end oprindeligt for-

udsat.

SEGES finder ikke længere lov-

forslagets overskrift for dækkende

og retvisende.

Formålet med lovforslaget er

alene at ramme de såkaldte 10-

mandsprojekter.

Disse projekter er kendetegnet

ved, at de første års underskud

fradrages med fuld skatteværdi i

anden dansk personlig indkomst

som fx lønindkomst, mens Dan-

mark deler beskatningsretten til et

efterfølgende overskud med den

udenlandske stat, såfremt 10-

mandsprojektet måtte være belig-

gende i udlandet.

Derimod er det ikke hensigten at

ramme generationsskifter i er-

hvervslivet. Derfor justeres æn-

dringsforslaget som beskrevet ne-

denfor.

SEGES har med tre følgende ek-

sempler anmodet Skatteministeriet

om at tilkendegive, i hvilke tilfælde

indgrebet rammer:

Eksempel 1:

En far ejer og driver landbrugsvirk-

somhed. Sønnen skal overtage og

køber i første omgang 1/3 af land-

brugsvirksomheden, således at

landbrugsvirksomheden herefter

ligger i et I/S. Sønnen udfører ar-

bejde, mens faren ikke udfører ar-

bejde i væsentligt omfang.

I eksempel 1 vil sønnen ikke blive

ramt af forslaget, da han udøver

en væsentlig arbejdsindsats i sin

landbrugsvirksomhed.

Faren vil heller ikke blive ramt,

idet lovændringen først får virk-

ning fra tidspunktet for oversen-

delsen af ændringsforslaget til Fol-

ketingets Skatteudvalg den 10. maj

2017. Hvis faren således har er-

Side 7 af 15

L 103 - 2016-17 - Bilag 22: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvervet gården inden virknings-

tidspunktet for lovændringen, vil

han ikke blive omfattet af den fo-

reslåede kildeartsbegrænsning, selv

om han trapper ned.

Når sønnen om mange år eventu-

elt skal generationsskifte efter en

tilsvarende model, vil han imidler-

tid blive ramt af lovændringen.

Det er ikke hensigten.

Ændringsforslaget er derfor æn-

dret, således at den foreslåede kil-

deartsbegrænsning ikke finder an-

vendelse for den ejer, der i mindst

tre år har deltaget aktivt i virksom-

heden i væsentligt omfang.

Det er opfattelsen, at forslaget

hermed ikke vanskeliggør genera-

tionsskifter.

Eksempel 2:

En far ejer og driver landbrugsvirk-

somhed. Han investerer sammen

med sønnen via et I/S i landbrug

nr. 2, hvor han ejer 2/3, og sønnen

ejer 1/3. Aftalen er, at sønnen ud-

fører arbejdet i landbrug nr. 2,

mens faren i det væsentligste stiller

med kapitalen, som han aflønnes

for med en del af overskuddet. Fa-

ren arbejder kun i landbrug nr. 1.

På sigt skal sønnen overtage land-

brug nr. 2 helt.

I denne situation vil faren være

omfattet af den foreslåede kilde-

artsbegrænsning.

Det skyldes, at faren foretager en

passiv investering uden væsentlig

arbejdsindsats i en virksomhed i

interessentskabsform. Det forud-

sættes, at faren og sønnen har ind-

gået en selskabsaftale, der regule-

rer interessentskabets forhold.

Det forhold, at der er tale om far

og søn, ændrer ikke herpå.

Side 8 af 15

L 103 - 2016-17 - Bilag 22: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Eksempel 3:

Tre søskende ejer i fællesskab tre

planteavlsejendomme, som de dri-

ver sammen. De har overtaget dem

efter deres far. De har hver især

lønarbejde, hvorfor det meste af ar-

bejdet udføres ved hjælp af ansatte

og/eller maskinstation. De opfyl-

der dermed ikke kravet om en væ-

sentlig arbejdsindsats.

Som alternativ til at drive virksom-

heden sammen ejer de tre søskende

hver én ejendom og driver hver

især selvstændig enkeltmandsvirk-

somhed.

Den første situation vil være om-

fattet af den foreslåede kildearts-

begrænsning, idet ingen af de tre

søskende deltager aktivt i driften

med en væsentlig arbejdsindsats.

Det forudsættes, at de tre sø-

skende har indgået en selskabsaf-

tale, der regulerer interessentska-

bets forhold.

Det forhold, at der er tale tre sø-

skende, som har arvet virksomhe-

derne, ændrer ikke herpå.

I den anden situation deltager

ejerne ikke i en fælles virksomhed,

idet hver virksomhed ejes af en

enkelt person.

Det kan derfor bekræftes, at den

foreslåede kildeartsbegrænsning

ikke finder anvendelse.

SEGES rejser også et spørgsmål

om to naboers fælles drift af en

vindmølle, der placeres i skellet

mellem de to naboer. Den ene

nabo driver landbrug, mens den

anden ikke driver erhvervsvirksom-

hed.

SEGES spørger, om de to naboer

–

særligt landmanden

–

bliver om-

fattet af lovændringen.

Det antages, at vindmøllen er op-

sat med henblik på at reducere ud-

gifterne til strøm for de to ejere

–

landmanden og parcelhusejeren

–

og at de to naboer har indgået en

selskabsaftale om ejerskabet til

møllen.

For den person, der driver land-

brugsvirksomhed, er der efter

praksis formentlig mulighed for, at

vindmøllen kan anses for en inte-

greret del af landbruget, så der kun

foreligger én virksomhed, idet

vindmøllen (eventuelt via det of-

fentlige forsyningsnet) skal levere

strøm til landbruget, der antages at

have et stort strømforbrug. I dette

tilfælde, og forudsat at ejeren yder

Side 9 af 15

L 103 - 2016-17 - Bilag 22: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

en væsentlig arbejdsindsats i land-

brugsvirksomheden, vil landman-

dens indkomst fra vindmøllen ikke

blive kildeartsbegrænset efter for-

slaget.

Den anden nabo, der ikke udøver

væsentlig arbejdsindsats ved per-

sonlig virksomhed, vil derimod

blive omfattet af kildeartsbegræns-

ningen vedrørende vindmølledrif-

ten.

SEGES bemærker endvidere, at

lovforslaget giver udfordringer i re-

lation til afskrivningsloven.

Efter afskrivningsloven er der fx

praksis for, at ejerandele i flere for-

skellige vindmøller i forskellige

kommanditselskaber kan anses for

en virksomhed. Her skal man efter

afskrivningsloven have en samlet

driftsmiddelsaldo. SEGES spørger,

hvordan afskrivningerne skal opgø-

res, hvis der udføres en væsentlig

arbejdsindsats i den ene vindmølle-

virksomhed, men ikke i den anden

Det vil give udfordringer, da sal-

doen ikke kan opdeles.

SEGES bemærker, at vindmøller

nok ikke er det bedste eksempel på

situationer, hvor der kan udføres

en væsentlig arbejdsindsats, men

der er nok andre virksomhedsfor-

mer, hvor det vil forekomme.

Den foreslåede kildeartsbegræns-

ning har alene virkning for anskaf-

felser, der foretages fra og med

den 10. maj 2017.

Det vil sige, at der ikke skal ske

opdeling af eksisterende driftsmid-

delsaldo. Denne videreføres uæn-

dret.

Hvis man fremadrettet investerer i

et anpartsprojekt i form af en

vindmølle, skal den nye vindmølle

ikke medtages på den fælles drifts-

middelsaldo, men føres på sin

egen saldo.

SEGES

spørger, hvad ”mv.” om-

fatter i ordlyden

”…

skattemæssigt

”… mv.” er indsat,

så bestemmel-

sen også omfatter udenlandske

selskaber og enheder, der efter

Side 10 af 15

L 103 - 2016-17 - Bilag 22: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

transparent selskab mv.”, jf.

æn-

dringsforslagets § 1, nr. 1 (indsæt-

telse af § 13, stk. 7).

danske skatteregler anses for at

være skattemæssigt transparente.

SEGES spørger endvidere til, om

samejer omfattes.

SEGES

spørger, hvad ”eller lig-

nende” dækker over

i ordlyden

”…

hvis forhold er reguleret af sel-

skabsretlige regler, en selskabsaftale

eller lignende”, jf.

ændringsforsla-

gets § 1, nr. 1, (indsættelse af § 13,

stk. 7) og i § 2.

Der henvises til kommentaren til

FSR

–

danske revisorer.

”… lignende, … ” er indsat,

fordi

et transparent selskab kan være re-

guleret på anden måde end ved en

egentlig formel selskabsaftale eller

ved selskabslovgivning. Fx kan

forholdene for en udenlandsk en-

hed være reguleret efter helt faste

rammer, uden at der formelt er

indgået en selskabsaftale mellem

deltagerne.

SEGES anfører, at det kan fore-

komme, at interessentskaber ikke

har en kontrakt, en selskabsaftale

eller andet, og spørger, hvad der

gælder, hvis man bare går sammen

om at drive virksomhed uden at

have nogen særskilt aftale herom.

Hvis et der ikke er indgået en af-

tale om regulering af forholdene

vedrørende det skattemæssigt

transparente selskab, og forhol-

dene heller ikke er reguleret af sel-

skabslovgivning, anses ejerne ikke

at være omfattet af den foreslåede

kildeartsbegrænsning.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til FSR

–

danske revisorer.

SEGES noterer, det er en væsentlig

forbedring, at der med ændrings-

forslaget bliver mulighed for at er-

hverve yderligere anparter i samme

projekt uden at bliver omfattet af

underskudsbegrænsningsreglerne.

Det er ikke hensigten, at de an-

førte situationer skal omfattes af

den foreslåede kildeartsbegræns-

ning.

Ændringsforslaget justeres derfor,

således at erhververen succederer i

Side 11 af 15

L 103 - 2016-17 - Bilag 22: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

SEGES mener dog, at følgende si-

tuationer også burde fritages:

En person ejer en andel og erhver-

ver efter den 14. december 2016 en

yderligere andel, som ikke kilde-

artsbegrænses som følge af over-

gangsreglen. Personen dør, og en

arving overtager andelene.

Som formuleringen er nu, er det

SEGES’ vurdering, at arvingen vil

blive kildeartsbegrænset.

En person har erhvervet en andel

før den 14. december 2016. Perso-

nen dør, og en arving overtager an-

delen. Arvingens andel er omfattet

af overgangsbestemmelsen. Heref-

ter overtager arvingen en yderligere

andel i samme virksomhed, fx via

tilbagesalg til selskabet.

SEGES vurderer, at denne yderli-

gere andel ikke er omfattet af det

foreslåede overgangsreglen, men vil

blive kildeartsbegrænset.

overdragerens anskaffelsestids-

punkt. Dermed undgås det, at ar-

vingen eller en eventuel ægtefælle i

de anførte og lignende tilfælde

omfattes af den foreslåede kilde-

artsbegrænsning.

SEGES beder Skatteministeriet ud-

dybende forklare, hvorledes be-

mærkningerne til ændringsforslag

nr. 2, sidste afsnit nærmere skal

forstås. Af afsnittet fremgår:

”I forhold til sammentællingen un-

der virksomhedsordningen indgår

et 10-mandsprojekt fortsat i opgø-

relsen af indskudskonto, mellem-

regningskonto og hæverækkefølgen

samt beregning af kapitalafkast,

uanset at det skattepligtige resultat

er negativt (underskud) for et gi-

vent indkomstår.”

Bemærkningerne til ændringsfor-

slag nr. 2 er ændret for bedre at

forklare, hvilke konsekvenser den

foreslåede kildeartsbegrænsning

har for princippet i virksomheds-

ordningen om, at flere virksomhe-

der behandles som én virksom-

hed.

Det skal dog bemærkes, at det

ikke er intentionen, at en andel af

et 10-mandsprojekt skal behandles

anderledes end enhver anden virk-

somhed i relation til virksomheds-

ordningen bortset fra, at under-

skud fra 10-mandsprojektet ikke

Side 12 af 15

L 103 - 2016-17 - Bilag 22: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

SEGES er usikker på, hvorledes

dette skal forstås.

kan indgå i det samlede skatteplig-

tige resultat.

Det fremgår af ændringsforslaget,

at 10-mandsprojektet fortsat indgår

i beregning af kapitalafkast. SE-

GES spørger, om der hermed me-

nes, at værdien af 10-mandsprojek-

tet indgår i kapitalafkastgrundlaget

(og ikke andet), eller om også resul-

tatet fra 10-mandsprojektet indgår

ved fastlæggelse af kapitalafkastet.

De aktiver og den gæld, der kan

henføres til 10-mandsprojektet,

indgår i kapitalafkastgrundlaget.

Det vil sige, at kapitalafkastet kan

opgøres til 100.000 kr. på bag-

grund af SEGES anførte forud-

sætninger, jf.

eksemplet i SEGES’

høringssvar.

Dermed kan overskuddet i år 3 på

100.000 kr. (overskuddet hidrø-

rende fra landbrugsvirksomheden)

alt andet lige hæves som kapitalaf-

kast.

Det fremgår af ændringsforslaget,

at 10-mandsprojektet fortsat indgår

i opgørelsen af mellemregningen

og hæverækkefølgen.

SEGES er usikker på, hvorledes

dette skal forstås.

Bemærkningerne til ændringsfor-

slag nr. 2 omkring mellemreg-

ningskontoen og hæverækkefølgen

er desværre ikke formuleret hen-

sigtsmæssigt, idet det ikke giver

mening at nævne dem i forbin-

delse med sammentællingen under

virksomhedsordningen, når 10-

mandsprojektet udviser et under-

skud.

Derfor er bemærkningerne til æn-

dringsforslag nr. 2 ændret.

SEGES beder Skatteministeriet be-

kræfte, at der er carry back på un-

derskud, således at underskud fra

anpartsvirksomheden (i år 2 i ek-

semplet stort 40.000 kr.) kan fra-

Det kan ikke bekræftes.

Der ses ikke at være grundlag for

at indføre carry back for under-

skud fra anpartsprojekter, hvor in-

vestoren ikke deltager i virksom-

hedens drift i væsentligt omfang.

Der er tale om en beskatning af

Side 13 af 15

L 103 - 2016-17 - Bilag 22: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

trækkes i det overskud, som an-

partsvirksomheden havde i år 1 på

50.000 kr.

det konkrete resultat af virksom-

heden, hvor der i enkelte år kan

være underskud, mens der i andre

år kan være overskud. Det er ikke

anderledes end beskatning af an-

den form for virksomhed.

Der kan i øvrigt henvises til svaret

på SAU spørgsmål nr. 9.

I forhold til eksemplet bemærkes

det, at underskuddet på 40.000 kr.

i år 2 skal fremføres til fradrag i

efterfølgende års overskud fra

samme virksomhed. I år 2 og 3

udgør det skattepligtige resultat

under virksomhedsordningen

100.000 kr., jf. eksemplet i SE-

GES’ høringssvar,

idet underskud-

det fra anpartsvirksomheden ikke

kan modregnes. Det er kun i år 1,

at indkomsten fra vindmøllen

medregnes, fordi den giver over-

skud i dette år.

SRF Skattefaglig For-

ening

SRF Skattefaglig Forening har in-

gen bemærkninger til ændringsfor-

slaget.

SRF Skattefaglig Forening finder

det tilfredsstillende, at kildeartsbe-

grænsningen for 10-mandsprojek-

ter nu også omfatter interessent-

skaber, hvorved muligheden for

omgåelse begrænses.

Side 14 af 15

L 103 - 2016-17 - Bilag 22: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 15 af 15