Udvalget for Forretningsordenen 2016-17
L 106 Bilag 9
Offentligt
1735458_0001.png
Folketingets Udvalg for Forretningsorden
Christiansborg
13. marts 2017
Svar på Udvalget for Forretningsordenens spørgsmål nr. 10 (L
100) af 3. marts 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren indhente en ny vurdering fra Justitsministeriet om, hvorvidt det er
en holdbar antagelse, at det vil kunne indebære ekspropriation, hvis lovforslaget
ændres, således at den ændrede pensionsalder også vil gælde med hensyn til
ministres allerede optjente pension, jf. ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til
lovforslaget, henset til, at det notat af 30. maj 1995 fra Justitsministeriet, som
ministeren har henvist til og vedlagt sin besvarelse af spørgsmålet, blev til i
forbindelse med overvejelser om indførelse af en ministerpensionsalder på 60 år –
hvor den daværende regel var, at tidligere ministre fik ventepenge i 2 år og
herefter ministerpension, uanset deres alder – mens der nu er tale om et forslag
om at hæve pensionsalderen fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen, og vil
ministeren sikre, at det i den forbindelse belyses, om det kan have betydning for
spørgsmålet, at der dengang var fuldt sammenfald mellem kredsen af fungerende
ministre og kredsen af personer, der havde en optjent, men endnu ikke
aktualiseret pensionsret, mens det ikke længere er tilfældet, jf. notatets pkt. 6.4.?
Svar
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende bidrag fra
Justitsministeriet:
”1. Som det fremgår af finansministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1, som
spørgeren henviser til, blev spørgsmålet om forholdet til grundlovens § 73 om
ekspropriation forelagt Justitsministeriet. Justitsministeriet kan henvise til, at det af
bemærkningerne til udkastet til ændringsforslag i besvarelsen fremgår, at den
foreslåede udskydelse af udbetalingstidspunktet for optjent egenpension vil kunne
indebære et ekspropriativt indgreb omfattet af grundlovens § 73.
2.
Efter Justitsministeriets opfattelse har forskellen mellem den foreslåede
ændring af de gældende regler og den ændring af de dagældende regler, der blev
vurderet ved justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 31. januar 1995 fra
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen (Alm. del – bilag 34), ikke afgørende
betydning for spørgsmålet om, hvorvidt den udskydelse af udbetalingstidspunktet,
som spørgeren henviser til, vil kunne indebære et ekspropriativt indgreb. Om
baggrunden herfor kan oplyses følgende:
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 L 106 - 2016-17 - Bilag 9: Notat om ekspropriation ved ændring af pensionsalder for optjent pensionsret.
Side 2 af 3
Grundlovens § 73, stk. 1, har følgende ordlyd:
”§ 73. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin
ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov
og mod fuldstændig erstatning.”
Selvom en rettighed er beskyttet af grundlovens § 73, betyder det ikke uden
videre, at ethvert indgreb i rettigheden har karakter af ekspropriation (”afståelse”).
Der kan således foretages en række indgreb i beskyttede rettigheder, uden at der af
den grund er tale om ekspropriation. Der tales i så fald om erstatningsfri
regulering.
Afgørelsen af, om der er tale om ekspropriation eller erstatningsfri regulering,
beror efter retspraksis på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed, jf. Max
Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udg. ved Peter Germer (1979), side 412 f., Alf
Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udg. ved Ole Espersen (1980), side 665 ff, og
Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 459f.
Som momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, peges
navnlig på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret
(herunder om det rammer mange eller få rettighedshavere), indgrebets intensitet,
om indgrebet angår en fremtidig eller en aktuel råden, og om der er tale om en
tilintetgørelse af rettigheden eller en overførelse til andre fysiske eller juridiske
personer. Også den lovgivningstradition, der i øvrigt er på det pågældende
område, tillægges betydning ved bedømmelsen af indgrebets karakter.
Det her omhandlede indgreb vil ramme en mere begrænset kreds af personer med
en optjent ret til egenpension end det forslag, der var genstand for
Justitsministeriets vurdering i 1995. I forhold til kriteriet generelt/konkret taler
dette principielt i højere grad for at anse indgrebet for ekspropriativt. Hertil
bemærkes dog, at der i forvejen er tale om regulering med virkning for en
begrænset kreds af personer, og der kan således ikke antages at være tale om en
afgørende forskel.
For så vidt angår intensitetskriteriet, er antallet af personer, der omfattes af et
indgreb, ikke afgørende for vurderingen, f.eks. således, at hvis indgrebet rammer
få personer, så er det ikke intensivt. Det forhold, at en relativt set mere begrænset
kreds af personer vil blive ramt af det forslag, som spørgeren henviser til, har
således ikke betydning for vurderingen af indgrebets intensitet over for den
enkelte person, der har optjent ret til ministerpension. Som anført i besvarelsen af
spørgsmål nr. 1 vil den foreslåede udskydelse af udbetalingstidspunktet for optjent
egenpension efter omstændighederne kunne udgøre et ganske intensivt indgreb i
rettigheder, der nyder beskyttelse efter grundlovens § 73.
På den anførte baggrund finder Justitsministeriet ikke, at de forhold, som
spørgeren henviser til, giver anledning til en ændret vurdering af, at den
udskydelse af udbetalingstidspunktet for optjent egenpension, der blev behandlet i
 L 106 - 2016-17 - Bilag 9: Notat om ekspropriation ved ændring af pensionsalder for optjent pensionsret.
Side 3 af 3
besvarelsen af udvalgets spørgsmål nr. 1, vil kunne indebære et ekspropriativt
indgreb (”afståelse”) omfattet af grundlovens § 73.”
Jeg kan henholde mig til det af Justitsministeriet anførte.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister