L 106 - 2016-17 - Bilag 9: Notat om ekspropriation ved ændring af pensionsalder for optjent pensionsret.

Udvalget for Forretningsordenen 2016-17
L 106 Bilag 9
Offentligt

LOVSEKRETARIATET

NOTAT

OM VIRKNINGTIDSPUNKTET FOR ÆNDRINGER AF REGLER OM FOLKE-

TINGSPENSION

1. Indledning

Notatet er udarbejdet efter ønske fra Udvalget for Forretningsorden på bag-

grund af den debat om folketingsmedlemmernes pensionsalder, som er blevet

aktualiseret med indgåelsen af en aftale i foråret 2011 mellem den tidligere re-

gering, DF og RV om en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Lovse-

kretariatet har indhentet oplysninger fra Finansministeriet (Personalestyrelsen),

Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet (Pensionsstyrelsen) til brug for

notatet.

2. Indhold og sammenfatning

Afsnit 3 indeholder en gennemgang af en række relevante overgangsregler ved

tidligere ændringer af regler vedrørende forskellige pensionsformer m.v. I afsnit

4 beskrives den juridiske litteratur om grundlovens § 73, navnlig i forhold til

spørgsmålet om beskyttelse af pensionsrettigheder. Afsnit 5 indeholder en

række overvejelser om den nye aftale om senere tilbagetrækning og folketings-

pension i relation til grundlovens § 73.

På baggrund af notatets gennemgang konkluderes i afsnit 5 følgende:

Medlemmer valgt ind efter 1. juli 2007

Hvis aftalen om senere tilbagetrækning gennemføres vil det efter den nuvæ-

rende retstilstand betyde, at der for disse medlemmer sker en forhøjelse af pen-

sionsalderen til 64 år i 2023, når aftalen er fuldt indfaset.

Medlemmer valgt ind før 1. juli 2007

Disse medlemmer vil som retstilstanden er nu fortsat kunne få udbetalt folke-

tingspension, når de fylder 60 år. En eventuel ændring af pensionsalderen for

disse medlemmer skal overvejes i forhold til grundlovens § 73 om ekspropria-

tion.

En ændring af udbetalingsalderen for pensionsret for medlemmer, der

allerede

får udbetalt pension,

vil efter praksis, jf. ovenfor, være beskyttet af grundlo-

vens § 73. En ændring af reglerne for pensionsalder i forhold til disse tidligere

medlemmer vil derfor kræve, at der til de omfattede blev udbetalt fuldstændig

erstatning.

23. november 2011

Ref.: 05-000757-21

1/10

L 106 - 2016-17 - Bilag 9: Notat om ekspropriation ved ændring af pensionsalder for optjent pensionsret.

En ændring, hvorefter den pensionsret, som

optjenes efter nye reglers ikraft-

træden

først udbetales fra et senere tidspunkt end fra det 60. år, kan derimod

ikke antages, at have karakter af ekspropriation, og en sådan ændring kan der-

for antageligvis gennemføres uden problemer i forhold til grundlovens § 73.

En ændring af udbetalingsalderen for pensionsret, som

allerede er optjent,

vil

efter omstændighederne have karakter af ekspropriation efter grundlovens §

73. En sådan ændring vil kræve nøje overvejelser og nærmere undersøgelser

af bl.a. antallet af medlemmer, som vil blive ramt af en sådan ordning, samt

disse medlemmers alder m.v.

Det må antages, at netop vanskeligheden ved at fastslå, hvorvidt en ændring

af en pensionsalder vil have karakter af ekspropriation er baggrunden for, at

man ved ændringen af pensionsalderen - både i forhold til tjenestemands- og

ministerpensioner, men også i forhold til arbejdsmarkedspensioner – har valgt

at indføre overgangsordninger. En ordning, hvor der gives virkning for allerede

optjent pensionsret, vil således være et brud på den hidtidige tradition med at

fastsætte overgangsordninger i forbindelse med ændring af udbetalingstids-

punktet for optjent pension.

Om en konkret ændring af udbetalingsalderen for allerede optjent pensionsret

er beskyttet vil afhænge af en konkret vurdering af navnlig intensiteten af æn-

dringen. En ændring af pensionsalderen vil alt andet lige være mindre intensiv,

hvis ændringen kun gælder for pensionsret optjent i en kortere årrække op til

ændringen.

Herudover vil intensiteten af en ændring af udbetalingsalderen for folketings-

pension kunne afhænge af alderen på det enkelte (tidligere) medlem af Folke-

tinget. Hvis et medlem er tæt på 60 år på tidspunktet for ændringen af pensi-

onsalderen, vil ændringen alt andet lige være mere intensiv end for et yngre

medlem, idet et yngre medlem vil have længere tid til at indrette sig efter de nye

regler.

Det kan i den forbindelse også have betydning, hvorvidt der er tale om et nu-

værende eller tidligere medlem af Folketinget. Det må dog på baggrund af den

statsretlige litteratur om tjenestemandspension antages, at retten til optjent

pension er beskyttet for både nuværende og tidligere folketingsmedlemmer.

Selv om man måtte lave en ordning, der inddrager ovennævnte hensyn, vil det

stadig være vanskeligt at udelukke, at der med rette vil kunne blive rejst spørgs-

mål om ekspropriation.

3. Tidligere overgangsregler

2/10

L 106 - 2016-17 - Bilag 9: Notat om ekspropriation ved ændring af pensionsalder for optjent pensionsret.

Nedenfor gennemgås eksempler på overgangsregler for de forskellige typer af

pension. Indledningsvis skal det bemærkes, at der grundlæggende er to for-

skellige typer af pension. Tjenestemandspension, folketingspension, minister-

pension, arbejdsmarkedspension og efterløn har en tilknytning til arbejdsmar-

kedet, idet disse pensioner eller ret til pensioner optjenes som en del af et an-

sættelsesforhold, hverv eller ved indbetaling. Derimod har folkepension karak-

ter af en social pension, idet denne er uafhængig af tilknytning til arbejdsmar-

kedet.

3.1. Tjenestemandspension

Som følge af en reform af reglerne om tjenestemænd i 1969 fik tjenestemænd

ret til udbetaling af alderspension fra det 60. år.

Ved velfærdsaftalen i 2006 blev aldersgrænsen ved lov nr. 1587 af 20. decem-

ber 2006 ændret, således at 60-års-grænsen ændredes til efterlønsalderen.

Loven trådte i kraft den 1. juli 2009 og gælder kun for tjenestemænd, der er

ansat 1. januar 2007 og senere.

Med lovforslaget L 19 (2011-2012), som udmønter den ovenfor nævnte aftale

fra foråret 2011, bibeholdes denne ordning, dog således at alderen for udbeta-

ling ændres fra efterlønsalderen til pensionsudbetalingsalderen efter pensions-

beskatningsloven, jf. nedenfor om arbejdsmarkedspension. Ændringen er en

følge af, at der i pensionsbeskatningsloven indsættes en pensionsudbetalings-

alder, men ændringen ændrer ikke på alderen for udbetaling af tjenestemands-

pension i forhold til den nuværende udbetalingsalder. Ændringen gælder kun

for tjenestemænd, der er ansat 1. januar 2007 eller senere.

3.2. Folketingspension

Ifølge

§ 110, stk. 1,

i lov om valg til Folketinget er et tidligere medlem berettiget

til egenpension, når den pågældende har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Henvisningen til efterlønsalderen indebærer, at folketingsmedlemmernes pen-

sionsalder udskydes fra 60 til 62 år i perioden fra 2019 til 2022 som opfølgning

på velfærdsaftalen, der tilsvarende medførte en gradvis forhøjelse af efterløns-

og folkepensionsalderen.

§ 110, stk. 1, fik sin nuværende formulering ved lov nr. 513 af 6. juni 2007 som

en konsekvens af velfærdsaftalen fra 2006. Forud for lovændringen var alders-

kravet 60 år. Lovændringen har virkning for personer, der første gang bliver

medlem af Folketinget

den 1. juli 2007 eller senere.

Overgangsreglen svarer til

principperne i den tilsvarende ændring af bestemmelser i lov om tjeneste-

mandspension (jf. ovenfor), hvorefter forhøjelsen af tjenestemandspensionsal-

deren fik virkning for personer, der blev ansat som tjenestemænd efter disse

reglers virkningstidspunkt (den 1. januar 2007).

3/10

L 106 - 2016-17 - Bilag 9: Notat om ekspropriation ved ændring af pensionsalder for optjent pensionsret.

Det bemærkes, at aftalen fra 2011 og udmøntningen heraf vil betyde, at tjene-

stemænd vil kunne få udbetalt tjenestemandspension fra den såkaldte pensi-

onsudbetalingsalder, som vil være 5 år før folkepensionsalderen, som bliver 67

år, dog med undtagelse af alle født før 30. juni 1960, for hvem denne alder vil

være mellem 60 og 61,5 år. Folketingsmedlemmer vil derimod først kunne få

udbetalt folketingspension fra efterlønsalderen, som vil være 64, dog med und-

tagelse af alle personer født efter den 30. juni 1959, for hvem efterlønsalderen

vil være mellem 60 og 63,5 år.

3.3. Ministerpension

Også for så vidt angår ministerpensioner har der ved ændringer til ugunst været

indført overgangsregler. Der ses i nyere tid at være to tilfælde.

Ved lov nr. 1095 af 29. december 1999 ændredes reglerne, således at den

optjente ministerpension tidligst kan komme til udbetaling ved det 60. år og efter

udløbet af en eventuel eftervederlagsperiode. Hidtil fik ministre udbetalt optjent

pension i forbindelse med fratræden.

Som konsekvens af velfærdsaftalen i 2006 ændredes 60-års-reglen ved lov nr.

1587 af 20. december 2006 til, at optjent ministerpension tidligst kan udbetales

ved efterlønsalderen.

I begge tilfælde indførtes overgangsregler som indebar, at ministerpension op-

tjent før lovændringen udbetales i medfør af de hidtil gældende regler, mens

ministerpension optjent efter lovændringen udbetales efter de nye regler.

3.4. Arbejdsmarkedspension mv.

Lov nr. 347 af 18. april 2007, der implementerede velfærdsaftalen bl.a. for så

vidt angår pensionsbeskatningsloven, forhøjede aldersgrænsen for, hvornår

pensioner kan udbetales uden betaling af en særlig afgift. Loven blev alene

tillagt virkning for så vidt angår pensionsordninger oprettet efter 1. maj 2007.

Med lovforslaget L 19 (2011-2012), som udmønter den ovenfor nævnte aftale

fra foråret 2011, ændres aldersgrænsen for, hvornår pension kan udbetales

uden betaling af en særlig afgift, således at disse pensioner kan udbetales ved

den såkaldte pensionsudbetalingsalder, og ikke som tidligere ved efterlønsal-

deren. Pensionsudbetalingsalderen er ifølge forslaget fem år før folkepensions-

alderen, dog med en række undtagelser for personer født mellem 1. januar

1954 og 30. juni 1960. Ændringen ændrer ikke på alderen for udbetaling af

arbejdsmarkedspension i forhold til den nuværende udbetalingsalder. Ændrin-

ger tillægges kun virkning for pensionsordninger oprettet efter 1. maj 2007.

3.5 Efterløn

4/10

L 106 - 2016-17 - Bilag 9: Notat om ekspropriation ved ændring af pensionsalder for optjent pensionsret.

Som led i implementeringen af velfærdspakken forhøjedes ved lov nr. 1540 af

20. december 2006 efterlønsalderen fra 60 år til 62 år i perioden 2019-2022.

Loven indeholder ingen formel overgangsregel på linje med de ovenfor nævnte,

men den nye efterlønsalder indføres gradvist over en periode om en række år.

Med lovforslaget L 19 (2011-2012), som udmønter den ovenfor nævnte aftale

fra foråret 2011 for så vidt angår efterløn hæves efterlønsalderen gradvist med

et halvt år ad gangen fra 60 til 64 for personer, som er født mellem den 1. januar

1954 og 30. juni 1959. For personer født efter den 31. december 1962 er efter-

lønsalderen 3 år før folkepensionsalderen. Idet lovforslaget indebærer væsent-

lige ændringer i efterlønsordningen indføres også en mulighed for, at personer

som har indbetalt efterlønsbidrag kan få udbetalt bidrag indbetalt i perioden fra

1999 til udbetalingen af bidragene på gunstigere vilkår, end de som normalt

gælder.

3.6. Folkepension

Ved lov nr. 1589 af 20. december 2006, som implementerede velfærdspakken,

forhøjes folkepensionsalderen gradvist fra 65 år til 67 år i perioden 2024-2027.

Loven indeholder, ligesom loven om ændring i efterlønsalderen, som sådan

ingen overgangsregel, men den nye pensionsalder indføres – som efterlønsal-

deren - gradvist over en periode om en række år.

Folkepension vurderes endvidere at falde uden for grundlovens § 73, og over-

vejelser i forhold til ekspropriation har derfor ikke været relevante.

Med lovforslaget L 22 (2011-2012), som udmønter den ovenfor nævnte aftale

fra foråret 2011 for så vidt angår folkepension hæves folkepensionsalderen

gradvist med et halvt år ad gangen fra 65 til 67 år for personer, som er født efter

den 1. januar 1954, og således at pensionsalderen er 67 år for alle, som er født

efter 30. juni 1955.

4. Grundlovens § 73 og den juridiske litteratur herom

4.1.

Grundlovens § 73, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden

hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig

erstatning.”

For at bestemmelsen i grundlovns § 73 finder anvendelse, skal der således

være tale om afståelse af ”ejendom”. Det er fast antaget i den juridiske litteratur,

at begrebet ejendom i relation til § 73 må forstås bredt. Som det fremgår af

citaterne nedenfor, ses der at være enighed i den juridiske litteratur om, at i

hvert fald pensionsrettigheder, der er forfaldne, er beskyttet af § 73.

5/10

L 106 - 2016-17 - Bilag 9: Notat om ekspropriation ved ændring af pensionsalder for optjent pensionsret.

4.2.

Om pensionsrettigheder har en række juridiske professorer anført føl-

gende:

I Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, redigeret af H. Zahle, 2. ud-

gave, 2006, kommentaren til § 73 af Orla Friis Jensen anføres følgende:

”Med hensyn til pensionskrav er ikke blot forfaldne ydelser omfattet, men også

muligheden for i fremtiden at nyde godt af en bestående pensionsordning, som

finansieres ved bidrag fra deltagerne selv, jf. UfR 1994 29 H om forsikringsta-

gernes rettigheder i forbindelse med privatisering af Statsanstalten for Livsfor-

sikring. Tilsvarende med hensyn til tjenestemandspension Poul Andersen:

Dansk Forvaltningsret 1965 s. 158, anderledes for så vidt angår eventuel pen-

sion dog Max Sørensen 1973 s. 402 og Bernhard Gomard 1968 s. 195f, men

hertil Peter Germer 2001 s. 239 samt Michael Hansen Jensen: Ministerpension

og ekspropriation i Jur. 1995 s. 318f.”

I artiklen ”Ministerpension og ekspropriation” af Michael Hansen Jensen, Juri-

sten 1995, s. 318ff anføres følgende:

”Sammenfattende kan det siges, at spørgsmålet om, hvorvidt eventuel tjene-

stemandspension er at betragte som en ejendom i grundlovens § 73’s forstand,

ikke er afklaret. Et optjenings- eller vederlagssynspunkt – og rimelighedsbe-

tragtninger – taler imidlertid for et bekræftende svar.

Det synes vanskeligt at begrunde, at ovennævnte betragtninger vedrørende

tjenestemandspension ikke skulle kunne overføres på ministerpension. Som

omtalt blev ministerpension tidligere betragtet som en almindelig ”embeds-

mandspension” og også efter udskillelsen fra tjenestemandsloven er de to pen-

sioner opbygget efter samme principper.

Betragtninger vedrørende forskel i beskyttelsesbehov for henholdsvis ministre

og tjenestemænd kan næppe tillægges nogen større betydning. Der synes i det

hele taget ikke at være grundlag for at hævde, at ministres forventninger om

pension skulle være mindre berettiget end tjenestemænds. Det må herefter an-

tages, at i hvert fald den aktuelle ministerpension er beskyttet af grundlovens §

73. Gode grunde taler for, at tilsvarende gælder også den eventuelle minister-

pension.”

Max Sørensen, Statsforfatningsret 1973 , 2. udgave v. Peter Germer, s. 401f

anfører følgende:

”Om pensionsrettigheder kan det ikke generelt siges, om de er beskyttet eller

ikke. De forskellige typer af pensionskrav må undersøges særskilt. Allerede for-

faldne pensionsydelser må under alle omstændigheder ligestilles med almin-

delige fordringer og som sådanne omfattes af begrebet ejendom i grl. § 73.

Muligheden for i fremtiden at nyde godt af en bestående pensionsordning er

ligeledes beskyttet, hvis det drejer sig om en privat pensionsordning eller en

6/10

L 106 - 2016-17 - Bilag 9: Notat om ekspropriation ved ændring af pensionsalder for optjent pensionsret.

anden ordning der som f.eks. Arbejdsmarkedets Tillægspension alene finan-

sieres ved bidrag fra deltagerne og deres arbejdsgivere. Derimod er offentlige

pensionsordninger, der som f.eks. enke- og folkepension udelukkende finan-

sieres gennem skat og skattelignende bidrag ikke beskyttet. En nedsættelse

kan altså ske med virkning både for fremtidige og aktuelle pensionister, uden

at § 73 finder anvendelse. Tjenestemandspensionen er beskyttet når pensions-

retten er blevet aktuel ved tjenestemandens afsked med pension, derimod ikke

så længe pensionsretten kun er eventuel, jfr. princippet i HD 1935.1*”

Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 1980, v. Ole Espersen, s. 649 anfører

følgende:

”Vedrørende tjenestemænds krav på lønning og pension m.m. foreligger så vidt

vides ingen lovregel eller retsafgørelse om, hvorvidt disse er beskyttet ved grl.

§ 73, men ud fra det anførte ledende synspunkt bør dette principielt antages.

Spørgsmålet bliver da kun, i hvilket omfang erstatning for forringede lønnings-

og pensionsvilkår er udelukket ved bestemmelsen i T.L. § 12 (1) opfattet som

et ansættelsesvilkår. En allerede forfalden pensionsydelse må dog – på linie

med andre fordringer – være beskyttet af grdl. § 73. Tilsvarende må gælde, at

tjenestemandspension må være beskyttet, når denne er blevet aktuel, d.v.s.

ved tjenestemandens afsked med pension.”

Peter Germer, Statsforfatningsret, 3. udgave, 2001, side 239 anfører følgende:

”Endvidere kan krav på løn og pension fra det offentlige være omfattet af grund-

lovens § 73. Tjenestemandspensionen er i vidt omfang beskyttet efter grundlo-

vens § 73, jf. Poul Andersen, Forvaltningsret, s. 155-157. Anderledes Max Sø-

rensen, s. 401-402, der fejlagtigt påberåber sig ”princippet” i HD 1935.1” til

støtte for den opfattelse, at ikke-aktuelle pensionskrav ikke er omfattet af grund-

lovens § 73.”

Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret, bind 3, 2. udgave, 2000, side 166 anfører

følgende:

”Med hensyn til pensionsydelser må antages, at forfaldne pensionsydelser er

beskyttet på linie med andre fordringer. Men også retten til fortsat pension i en

aktuel pensionsordning, dvs efter at pensionsperioden er begyndt, såvel som

ved en eventuel pension, dvs i tiden forud for pensionsperiodens begyndelse,

kan i et vist omfang være beskyttet. I bedømmelsen må indgå hensynet til, i

hvilket omfang den pågældende selv har bidraget gennem præmiebeløb eller

på anden måde til den pågældende pensionsordning. jf. UfR 1929 239 H, såvel

som hensynet til pensionsydelsens karakter og grundlag. Om tjenestemands-

pension P. Andersen: Forvaltningsret 1963 s 155f, J. Mathiassen: Forvaltnings-

personellet, 1990 s 18 f, M. H. Jensen i Jur 1995 318 (om ministerpension).”

7/10

L 106 - 2016-17 - Bilag 9: Notat om ekspropriation ved ændring af pensionsalder for optjent pensionsret.

4.3.

I det omfang der er tale om en ejendom i grundlovens forstand, skal der,

for at der er tale om ekspropriation, være tale om en afståelse. Ved vurderingen

af, om der foreligger en afståelse, indgår en række kriterier. Et væsentligt krite-

rium er, om der sker en overførelse af retten til det offentlige eller til en anden

privat. Der kan også lægges vægt på, om ejendomsindgrebet er generelt eller

konkret, ligesom intensiteten af indgrebet indgår i vurderingen.

Der er – som det fremgår – tale om en konkret og kompleks vurdering. I den

lovgivning, der er gennemført i nyere tid, hvor lovgivningen om pension er ble-

vet ændret til ugunst for den berettigede, har man ikke i bemærkningerne nær-

mere beskrevet forholdet til grundlovens § 73, man har derimod valgt at indføre

overgangsordninger, som har svækket eller fjernet indgrebets intensitet, jf. her-

ved afsnit 3 ovenfor.

5. Overvejelser om grundlovens § 73 i forhold til folketingsmedlemmers

pension

5.1. Medlemmer af Folketinget valgt

efter

1. juli 2007

Hvis aftalen om senere tilbagetrækning gennemføres, vil udgangspunktet efter

den nuværende retstilstand være, at der for medlemmer, der er valgt efter 1.

juli 2007, sker en forhøjelse af pensionsalderen til 64 år i 2023, når aftalen er

fuldt indfaset.

5.2. Medlemmer af Folketinget valgt

før

1. juli 2007

Medlemmer valgt før 1. juli 2007 vil som retstilstanden er nu fortsat kunne få

udbetalt folketingspension, når de fylder 60 år. Dette gælder både for nuvæ-

rende medlemmer og for tidligere medlemmer. En eventuel ændring af pensi-

onsalderen for disse medlemmer skal overvejes i forhold til grundlovens § 73

om ekspropriation.

Som det kan ses ovenfor er der ikke skrevet meget i den statsretlige litteratur

om folketingspension. Folketingspension kan dog med god mening sammen-

lignes med tjenestemandspension, idet der er tale om en pensionsform, hvor

der i kraft af en bestemt type stilling optjenes en pensionsret.

Spørgsmålet er herefter, om det har betydning i forhold til vurderingen efter

grundlovens § 73, om der er tale om et nuværende eller tidligere medlem af

Folketinget. Som nævnt ovenfor kan Folketingspension med god mening sam-

menlignes med tjenestemandspension. Der er i den statsretlige litteratur uenig-

hed om, hvorvidt tjenestemandspension både er beskyttet i forhold til personer,

som er afskediget med ret til pension og personer, som ved en eventuel æn-

dring i pensionsvilkår et ansat som tjenestemænd. Det er dog flere steder i ny-

ere juridiske litteratur anført, at gode grunde taler for, at retten til optjent pension

er beskyttet for begge grupper. Tilsvarende må antages at gælde for folketings-

medlemmer.

8/10

L 106 - 2016-17 - Bilag 9: Notat om ekspropriation ved ændring af pensionsalder for optjent pensionsret.

Om en ændring i pensionsalderen vil være omfattet af grundlovens § 73 skal

afgøres ud fra en konkret vurdering af navnlig intensiteten af indgrebet. Det ses

i den forbindelse at være et almindeligt anerkendt synspunkt, at en ændring i

alderen for udbetaling af pension alt andet lige er mindre intensivt, hvis ændrin-

gen i alderen for udbetaling af pension først får virkning for den enkelte efter en

længere årrække.

Ændringer som med stor sandsynlighed ville være omfattet af § 73

En ændring af udbetalingsalderen for pensionsret for medlemmer, der

allerede

får udbetalt pension,

vil efter praksis, jf. ovenfor, være beskyttet af grundlo-

vens § 73. En ændring af reglerne for pensionsalder i forhold til disse tidligere

medlemmer vil derfor kræve, at der til de omfattede blev udbetalt fuldstændig

erstatning.

Ændringer som ville falde uden for § 73

En mulighed vil være at ændre udbetalingsalderen for den pensionsret,

som

optjenes efter nye reglers ikrafttræden,

således at pensionsret optjent efter

lovens ikrafttrædelsesdato først udbetales fra et senere tidspunkt end fra det

60. år. Dette ville være på linje med ændringen af reglerne om ministerpension

i 1999 og 2006. En sådan ændring i pensionsalderen vil ligge i den nedre ende

af intensitetsskalaen.

Et folketingsmedlem har endvidere ikke nogen retligt beskyttet sikkerhed for at

forblive i embedet som folketingsmedlem. Regeringen kan således når som

helst – og mindst hvert fjerde år – udskrive valg med den ikke usandsynlige

konsekvens, at et folketingsmedlem ikke genvælges, og at medlemmet derfor

afskæres fra at optjene yderligere pensionsret. Som følge heraf kan et folke-

tingsmedlem ikke antages at være grundlovsmæssigt beskyttet mod ændringer

i pensionsalderen for fremtidig optjening af pensionsret.

Samlet set er det derfor lovsekretariatets opfattelse, at en ændring i pensions-

alderen for pension optjent efter de nye reglers ikrafttræden ikke vil have ka-

rakter af ekspropriation efter grundlovens § 73.

Ændringer som efter omstændighederne ville være omfattet af § 73

En ændring af udbetalingsalderen for pensionsret, som

allerede er optjent,

vil

efter omstændighederne have karakter af ekspropriation efter grundlovens §

73. En sådan ændring vil dog kræve nøje overvejelser og nærmere undersø-

gelser af bl.a. antallet af medlemmer, som vil blive ramt af en sådan ordning,

samt disse medlemmers alder m.v.

Det må antages, at netop vanskeligheden ved at fastslå, hvorvidt en ændring

af en pensionsalder vil have karakter af ekspropriation er baggrunden for, at

man ved ændringen af pensionsalderen - både i forhold til tjenestemands- og

9/10

L 106 - 2016-17 - Bilag 9: Notat om ekspropriation ved ændring af pensionsalder for optjent pensionsret.

ministerpensioner, men også i forhold til arbejdsmarkedspensioner – har valgt

at indføre overgangsordninger. En ordning, hvor der gives virkning for allerede

optjent pensionsret, vil således være et brud på den hidtidige tradition med at

fastsætte overgangsordninger i forbindelse med ændring af udbetalingstids-

punktet for optjent pension.

Om en konkret ændring af udbetalingsalderen for allerede optjent pensionsret

er beskyttet vil afhænge af en konkret vurdering af navnlig intensiteten af æn-

dringen. En ændring af pensionsalderen vil være mindre intensiv, hvis ændrin-

gen kun gælder for pensionsret optjent i en kortere årrække op til ændringen.

Herudover vil intensiteten af en ændring af udbetalingsalderen for folketings-

pension afhænge af alderen på det enkelte medlem af Folketinget. Hvis et med-

lem er tæt på 60 år på tidspunktet for ændringen af pensionsalderen, vil æn-

dringen alt andet lige være mere intensiv end for et yngre medlem, idet et yngre

medlem vil have længere tid til at indrette sig efter de nye regler.

Selv om man måtte lave en ordning, der inddrager ovennævnte hensyn, vil det

stadig være vanskeligt at udelukke, at der med rette vil kunne blive rejst spørgs-

mål om ekspropriation.

10/10