L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111 Bilag 1
Offentligt

Miljøstyrelsen

Strandgade 29

1401 København K

[email protected]

Silkeborg, den 7. oktober 2016

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (kompenserende marine

virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug), j.nr 029-00475

Dansk Akvakultur takker for det udsendte udkast til lovforslag. Vi er overordnet enig i lovforslaget, der jo er

en del af udmøntningen af vækstpakken for akvakultur. En word-udgave af lovforslaget er vedlagtægges,

hvor vi med ”track changes” har indsat en række forslag til ændringer og præciseringer.

Der bør henvises til EU’s strategi for akvakultur, da EU-Kommissionen sætter fokus på udvikling og vækst i

akvakultur.

Desuden bør det oplyses, at Danmark stort set har opfyldt de af HELCOM fastsatte reduktionsmål for næ-

ringssalte, jf. DCE-notat af 7. marts 2016 (Vurdering af overholdelse af danske reduktionskrav til kvælstof-

og fosfortilførsel til Kattegat, Danske Stræder og Den Centrale Østersø i henhold til Østersøhandlingsplanen

(BSAP) baseret på tilførselsdata til og med 2014).

Desuden bør ordet ”kompenserende marint virkemiddel” konsekvent anvendes stedet for ordet ”kompen-

sationsopdræt”.

I lovteksten bør der medtages en henvisning til miljøbeskyttelseslovens § 41 b, så den fastsatte retsbeskyt-

telse sikres.

Herudover er der indsat enkelte ændringer mht. omfanget af havbrugenes påvirkning af havmiljøet.

Dansk Akvakultur lægger vægt på, at den bekendtgørelse, der skal udstedes med hjemmel i den ændrede

lov udstedes samtidig med lovens ikrafttræden 1. juli 2017, jf. de nye regler om bekendtgørelsesudstedelse,

1. januar/1. juli. Det er væsentligt, da der således kan etableres nye havbrug eller ske udvidelser af eksiste-

rende havbrug primo 2018.

I øvrigt bør der være mulighed for en tidligere ikrafttræden af loven, idet lovforslaget – foreningen bekendt

- skal fremsættes i januar 2017.

Med venlig hilsen

Dansk Akvakultur

Lisbeth Jess Plesner

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af

havbrug)

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015, som ændret

ved § 4 i lov nr. 132 af 16. februar 2016 og lov nr. 457 af 25. maj 2016, foretages følgende

ændringer:

§1

§ 35

indsættes som

stk. 3:

”Stk. 3.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om vilkår om etablering og drift

af kompenserende marine virkemidler ved godkendelse af havbrug.”

§ 41

indsættes som

stk. 4:

"Stk.

Tilsynsmyndigheden kan meddele påbud om kompenserende marine virkemidler

for havbrug, der er godkendt med vilkår herom efter regler udstedt i medfør af § 35, stk. 3.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at meddele

Påbud,.

jf. dog lovens

§ 41 b.

§ 41 a, stk. 2, nr. 6,

ændres "virksomheder, eller" til: "virksomheder,".

§ 41 a, stk. 2, nr. 7,

ændres " vandløb og søer" til: "vandløb og søer, eller".

§ 41 a, stk. 2,

indsættes som

nr. 8:

"8) der er fremkommet nye oplysninger om virkningen af de kompenserende marine

virkemidler for havbrug.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Vækstplan for havbrugsproduktion

2.2. Miljømæssige begrænsninger for vækst i havbrugsproduktionen

2.3. Kompenserende marine virkemidler

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Gældende ret

3.1.1. Kystvande: Vandrammedirektivet og vandområdeplaner

3.1.2.Åbne havområder: Havstrategidirektivet og dets regionale

koordinering

3.1.3.Habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsen

3.1.4.Havbrug

3.1.5.Muslingeopdræt

3.1.6.Tangdyrkning

3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten og internationale forpligtelser

9. Hørte myndigheder

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Produktionen af fisk i havbrug, dvs. i flydende netbure forankret til havbunden, kan have

vissebetydelige

effekter på det omgivende miljø, og en vækst i havbrugsproduktionen kan

derfor

være vanskeligt forenelig med lovgivning, der vedrører havmiljøet. EU’s

vandrammedirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober

2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger), der

er gennemført i dansk ret ved lov om vandplanlægning (lovbekendtgørelse nr. 1606 af 26.

december 2013), forpligter Danmark til at nå miljømål for god økologisk og kemisk tilstand

i kystvandene. EU’s havstrategidirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

havmiljøpolitiske foranstaltninger), der er gennemført ved lov om havstrategi

(lovbekendtgørelse nr. 1582 af 10. december 2015), forpligter Danmark til at nå målet om

god miljøtilstand i havområderne. Der er i mange danske kystvande og havområder

opgjort et indsatsbehov for at reducere udledningen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor)

for at kunne leve op til disse forpligtelser. I de kystvande og havområder, hvor der er

opgjort et indsatsbehov for at reducere næringsstofudledningen, er der

sjældentikke

rum

til

yderligere udledninger af næringsstoffer. Havbrug udleder næringsstoffer direkte til havet,

og begrænsningerne i adgangen til merudledning af næringsstoffer er en væsentlig

begrænsende faktor for fremtidig vækst i havbrugsproduktionen. Herudover er Danmark

efter EU's fuglebeskyttelsesdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF

af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle) og habitatdirektiv (Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter), som bl.a.

er gennemført med miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 1531 af 8. december 2015) og

habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016), forpligtet til at

opretholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er omfattet

af direktiverne.

Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015 med senere

ændringer) indeholder hjemmel til, at der i en miljøgodkendelse kan stilles vilkår om, hvor

meget en virksomhed må udlede af forurenende stoffer, dvs. en regulering ved kilden.

Nærværende lovforslag skaber hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om, at der i

en miljøgodkendelse til etablering af nye havbrug eller til ændring eller udvidelse af

eksisterende havbrug kan fastsættes vilkår om, at der i tilknytning til havbruget skal

etableres og sikres drift af kompenserende marine virkemidler, der, alt efter behovet, helt

eller delvist kompenserer for den øgede udledning af næringsstoffer, som havbruget er

årsag til. Dermed vil den nuværende havbrugsproduktion kunne øges samtidig med, at de

opgjorte indsatsbehov respekteres. Kompenserende marine virkemidler begrænser eller

renser ikke en udledning ved kilden. Virkemidlerne fjerner i stedet en tilsvarende mængde

næringsstoffer i de kystvande eller havområder, hvortil der sker en direkte eller indirekte

udledning fra havbruget.

Lovforslaget giver endvidere mulighed for, at der tilsvarende kan meddeles påbud om

kompenserende marine virkemidler efter regler, der fastsættes af ministeren. Reglerne skal

muliggøre, at vilkår om kompenserende foranstaltninger i en meddelt miljøgodkendelse

kan revideres efter behov.

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Vækstplan for havbrugsproduktion

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Lovforslaget følger op på Aftale om Fødevare- og landbrugspakke, hvor en Vækstplan for

akvakultur udgør et delelement. Den politiske aftale om en fødevare- og landbrugspakke

blev indgået den 22. december 2015 imellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti. Aftalen består af 30 initiativer på fem

hovedområder inden for fødevare- og landbrugssektoren. Aftalen om fødevare- og

landbrugspakken følger op på regeringsudspillet ”Vækst og udvikling i hele Danmark” fra

november 2015.

Det fremgår af aftalen, at Danmark har et stort potentiale og en lang tradition for

akvakulturproduktion. På verdensplan er akvakultur et betydeligt vækstområde, og

Danmark har alle forudsætningerne for at være en del af det marked. Dansk akvakulturs

vækst- og strukturudviklingsmuligheder er især begrænset af at der ikke kan tillades øget

udledning af kvælstof og fosfor. Ved indgåelsen af fødevare- og landbrugspakken var der

enighed om dels at skabe grundlag for at anvende et miljømæssigt råderum på 800 tons

kvælstof til havbrugsproduktion, og dels at give mulighed for at øge havbrugsproduktionen

ved at anvende kompensationsopdræt til fjernelse af den øgede udledning af kvælstof og

fosfor, som havbruget er årsag til. Herudover vil vækst for havbrug fremmes ved, at der

udpeges konkrete lokaliteter, hvor havbrug kan etableres under hensyn til andre aktiviteter

på havet, miljøet og vandplansområder.

Den 30. juni 2016 blev regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti enige om en vækstplan for dansk akvakultur. Heri fremgår det bl.a., at miljø- og

fødevareministeren skal fremsætte et lovforslag, således at der ved miljøgodkendelse af

havbrug kan fastsættes vilkår om etablering og drift af kompenserende foranstaltninger

med marine virkemidler til fjernelse af kvælstof og fosfor, f.eks. muslingeopdræt. Vilkår

skal kunne fastsættes, hvis der ikke inden for det eksisterende miljømæssige råderum kan

tillades en merudledning af næringsstoffer i det område, hvor havbruget ønskes etableret

eller udvidet.

Det skal oplyses, at EU-Kommissionen er meget positiv overfor akvakultur. EU-

Kommissionen har udsendt strategi om akvakultur (Meddelelse fra EU-Kommissionen

(2013/229 af 29. april 2013) ”Strategiske retningslinjer for en bæredygtig udvikling af

akvakultursektoren i EU”).

Strategien lægger op til betydelig vækst i akvakultur-produktionen i Fællesskabet. Det op-

lyses i meddelelsen, at 65 % af den fisk, der konsumeres i EU er importeret. Kun 10%

stammer fra akvakultur i EU.

2.2. Miljømæssige begrænsninger for vækst i havbrugsproduktionen

Havbrug udleder stoffer direkte til havet, herunder fiskefækalier og -affaldsstoffer, foder og

medicinrester, samt kobberholdige forbindelser, som netburene

kan

behandles med for at

modvirke begroning. Der er i de seneste par årtier sket en reduktion i udledningerne fra

havbrug ved, at der bl.a. er udviklet mere effektivt foder med følgende reduceret udledning

af næringsstoffer. Samtidig benyttes der i stigende grad særlige typer net, som er tyndere

og stærkere end traditionelle nylonnet. Dermed kan anvendelsen af antibegroningsmiddel

reduceres eller helt undgås. Havbrugsfisk vaccineres i dag mod de mest udbredte

bakterielle sygdomme, hvorved forbruget af medicin

forsøges

reducerets. Den primære

hindring for fremtidig vækst i havbrugsproduktionen grunder i, at havbrugsdrift fører til

udledning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet, og

detr er

kun

en række få vandområ-

der, hvor der i dag

ikke

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

kan tillades en øget udledning af disse næringsstoffer, jf. afsnit 3.1.1 og 3.1.2. Herudover er

placering af nye havbrug på kystnære lokaliteter ofte vanskeliggjort af, at de ikke må

forårsage en væsentlig negativ påvirkning på habitat- og fuglebeskyttelsesområder iht.

habitatbekendtgørelsen samt EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv.

2.3. Kompenserende marine virkemidler

Der findes ikke i dag teknologier, som kan bortrense stoffer fra havbrugenes udledning,

men næringsstoffer kan fjernes andetsteds i det marine miljø ved hjælp af kompenserende

marine virkemidler. Kompenserende marine virkemidler er foranstaltninger, som virker

ved at optage en mængde næringsstoffer (herunder især kvælstof og fosfor), og

virkemidlerne kompenserer dermed helt eller delvist for den mængde næringsstoffer, der

er blevet udledt fra et havbrug. Denne næringsstofkompensation modvirker nogle af

havbrugets negative miljøpåvirkninger. Et kompenserende marint virkemiddel er ikke en

direkte rensning af en specifik forureningskilde, såsom et havbrug, og er ikke direkte

koblet til selve havbruget. Virkemidlet kan være placeret langt fra havbruget, så længe det

er placeret i og har en effekt i et kystvand eller havområde, som havbruget påvirker ved

dets udledning.

I en rapport om marine virkemidler udgivet i 2016 af Aarhus Universitet, DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi, blev det vurderet, at to typer af virkemidler i dag kan betragtes

som værende operationelt klar til anvendelse, dvs. virkemidlet er teoretisk og praktisk

dokumenteret til fjernelse af næringsstoffer i egnede områder, men der kan være behov for

tekniske afklaringer samt supplerende undersøgelser. De to virkemidler, der vurderes klar

til anvendelse, er muslingeopdræt og tangdyrkning. Det fremgår dog også af rapporten, at

tangdyrkning er forbundet med væsentligt større omkostninger og arealanvendelse end

muslingeopdræt, og opdræt af muslinger må dermed på nuværende tidspunkt anses som

det marine virkemiddel, der er mest praktisk og økonomisk anvendeligt som

kompensation i forbindelse med havbrugsproduktion.

Muslingeopdræt som kompenserende marint virkemiddel virker ved, at muslinger (typisk

blåmuslinger) dyrkes i det kystvand eller havområde hvortil et havbrug forårsager en

direkte eller indirekte udledning af næringsstoffer. Muslingers føde består primært af

planktonalger, og når muslingerne høstes, bliver de næringsstoffer, der er optaget i

muslingerne via planktonalgerne, fjernet fra vandområdet. Ved kompensationsopdræt af

muslinger fjernes næringsstoffer svarende til den mængde næringsstoffer, planktonalgerne

har optaget. En mindre procentdel af næringsstofudledningen fra havbrug forefindes som

organiske partikler, der kan optages direkte af muslinger. Langt størstedelen af de

næringsstoffer, der udledes fra havbrug, forefindes som opløst kvælstof og fosfor, der skal

optages i planktonalger, før det kan optages af muslinger. Kompensationsopdræt af

muslinger er derfor ikke at sidestille med direkte rensning, men er netop en kompensation

for en udledt forurening.

Tang optager næringsstoffer direkte fra det omgivende vand og næringsstofferne fjernes

fra vandet ved, at tangen høstes. Funktionen af tangdyrkning som kompenserende

virkemiddel minder således om funktionen af muslingeopdræt, dog med den forskel, at

tang optager opløste næringsstoffer direkte og ikke kan optage partikler fra vandet.

Tangdyrkning kan dermed heller ikke sidestilles med direkte rensning.

3. Lovforslaget

3.1. Gældende ret

3.1.1. Kystvande: Vandrammedirektivet og vandområdeplaner

Danmark er forpligtet til at nå miljømålene god økologisk tilstand og god kemisk tilstand i

kystvandene i henhold til vandrammedirektivet. Indsatser, som bidrager til opfyldelse af

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

disse mål, bidrager samtidig til opnåelse af gunstig bevaringsstatus efter habitatdirektivet

og fuglebeskyttelsesdirektivet. Med henblik på at opnå målene i vandrammedirektivet har

Danmark vedtaget lov om vandplanlægning. Kystvandene er i bekendtgørelse nr. 795 af 24.

juni 2016 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster inddelt i 23

hovedvandoplande, som er underopdelt i et større antal vandområder. Afgrænsning af de

enkelte vandområder i kystvandene fremgår af tilhørende WEBGIS-kort

(http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=vandrammedirektiv2-2016).

Vandområdeplaner for perioden 2015-2021 (anden planperiode) afløste i 2016 vandplaner

for første planperiode, som dækkede perioden 2009-2015. Vandområdeplanerne har

blandt andet til formål at opnå stofkoncentrationer i kystvandene inden for 1 sømil fra

basislinjen, som er tæt på baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer (god

økologisk tilstand)for derigennem at sikre et godt havmiljø. Der er i langt de fleste

vandområder opgjort indsatsbehov for reduktion af udledningen af kvælstof til

kystvandene. De til enhver tid identificerede behov for reduktion fremgår af

bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (bekendtgørelse nr. 794

af 24. juni 2016). Disse indsatsbehov sætter begrænsninger for at tillade yderligere

udledninger fra havbrug direkte i eller indirekte til vandområderne. Efter § 8 i

bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter skal myndighederne

ved administration af lovgivningen i øvrigt forebygge forringelse af bl.a. kystvande og skal

sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastsat i bekendtgørelsen om miljømål for

overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.

Udledningen fra de havbrug, der eksisterede ved vandområdeplanernes vedtagelse, er

indarbejdet i den forudgående belastningsopgørelse i forbindelse med tilstandsvurdering

af de enkelte vandområder. Der er således ikke indarbejdet indsatsbehov overfor de

eksisterende havbrug i vandområdeplanerne.

3.1.2. Åbne havområder: Havstrategidirektivet og dets regionale koordinering

Danmark er efter havstrategidirektivet forpligtet til at nå målet om god miljøtilstand i

2020. Indsatser som bidrager til opfyldelse af dette mål bidrager samtidig til opnåelse af

gunstig bevaringsstatus efter habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. God

miljøtilstand i havområder omfatter efter havstrategidirektivet også udledning af kvælstof

og fosfor. Direktivet er gennemført i dansk ret ved lov om havstrategi. Lov om havstrategi

regulerer kun udledning af næringsstoffer til områder, der ikke er omfattet af lov om

vandplanlægning, dvs. åbne havområder der er beliggende mere end 1 sømil fra basislinjen

– herefter blot kaldet ’havområder’. Kilder til næringsstofbelastning er dels landbaserede

kilder, men havbaserede kilder som havbrug har også betydning for, om god miljøtilstand

kan nås.

Efter havstrategidirektivet er EU-landene forpligtede til at koordinere deres indsatser for

at sikre god miljøtilstand i de havområder, som landene grænser op til, jf.

havstrategilovens § 4, stk. 3.

Efter havstrategilovens § 18 er statslige, regionale og kommunale myndigheder ved

udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af de miljømål og

indsatsprogrammer, der er fastsat efter havstrategiloven. Det danske udkast til

indsatsprogrammerne ventes sendt i offentlig høring i 2016, og dette vil indeholde en

beskrivelse af de danske indsatser for at reducere udledningen af kvælstof og fosfor til

havmiljøet

(udenfor 1 sømil fra basislinien).

3.1.3 Habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsen

Efter EU's habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv, som bl.a. er gennemført med

miljømålsloven og habitatbekendtgørelsen, er Danmark bl.a. forpligtet til at opretholde

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

eller genoprette gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er omfattet af

direktiverne. Habitatbekendtgørelsen gennemfører bl.a. kravet i habitatdirektivets artikel

6, stk. 3, om forudgående vurdering af planer og projekter.

Det følger af habitatbekendtgørelsens § 6, at alle planer eller projekter, der ikke er direkte

forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i

forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt,

skal vurderes med hensyn til deres virkninger på området under hensyn til

bevaringsmålsætningerne for dette. På baggrund af konklusionerne af denne vurdering

giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et

projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke vil skade det internationale

naturbeskyttelsesområdes

integritet.

Der gælder et særligt forsigtighedsprincip i forhold til

disse

vurderinger.

Kompenserende marine virkemidler i forbindelse med miljøgodkendelse af havbrug kan

ikke anvendes i den habitatvurdering, som myndighederne skal foretage efter

habitatbekendtgørelsens § 6, fordi kompenserende marine virkemidler ikke mindsker

udledningen fra havbruget, men udelukkende kompenserer for udledte næringsstoffer.

Ifølge DCE’s publikation af 7. marts 2016 (Vurdering af overholdelse af danske

reduktionskrav til kvælstof- og fosfortilførseltil Kattegat, Danske Stræder og Den Centrale

Østersø i henhold til Østersøhandlingsplanen (BSAP) baseret på tilførselsdata til og med

2014) skal Danmark dog ikke reducere udledningen af kvælstof i de tre for Danmark rele-

vante HELCOM-havområder – Kattegat, ”Danish Straits” og den centrale Østersø. Mht.

fosfor skal Danmark kun reducere udledningen en smule til den centrale Østersø.

Kommentar [LJP1]:

Dette er cen-

tralt. Det bør være muligt at vurdere

det samlede projekt i forhold til habi-

tatkravene altså både havbrug og

virkemidler.

Formateret:

Skrifttype: Georgia, 12

pkt

Formateret:

Skrifttype: Georgia, 12

pkt

Formateret:

Mellemrum Efter: 0

pkt., Juster ikke mellemrum mellem

latinsk og asiatisk tekst, Juster ikke

mellemrum mellem asiatisk tekst

og tal

Formateret:

Skrifttype: Georgia, 12

pkt

Formateret:

Skrifttype: Georgia, 12

pkt

3.1.4. Havbrug

Miljøbeskyttelsesloven sigter bl.a. mod forebyggelse af forurening af luft, vand og jord

samt støjulemper. Ved administration af loven skal der lægges vægt på, hvad der er

opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), herunder mindre

forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende

foranstaltninger.

Havbrug er omfattet af godkendelsesordningen efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Havbrug er optaget som en bilag 2-virksomhed på den liste over særlig forurenende

virksomhed, som miljø- og fødevareministeren har udfærdiget. Listen fremgår af

bekendtgørelse nr. 514 af 27. maj 2016 om godkendelse af listevirksomhed (herefter

godkendelsesbekendtgørelsen). Havbrug er indeholdt i listepunkterne I 203 og I 205.

Inden et havbrug anlægges eller påbegyndes, skal der være meddelt godkendelse heraf.

Loven giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om ansøgning og godkendelse,

herunder i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår en godkendelse kan meddeles. Der må efter

godkendelsesbekendtgørelsen ikke meddeles godkendelse, medmindre virksomheden har

truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved

anvendelse af bedst tilgængelig teknik, og virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden

at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes

sårbarhed og kvalitet.

Efter godkendelsesbekendtgørelsen skal der i godkendelsen stilles de vilkår om indretning

og drift, der er nødvendige for at sikre, at virksomheden ikke påfører omgivelserne

væsentlig forurening. For havbrug betyder det bl.a., at der stilles vilkår for de maksimale

årlige mængder af udledt kvælstof og fosfor. Udledningen af kvælstof og fosfor og en

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

eventuel videre tilstrømning til nærliggende områder kan ikke måles direkte. Omfanget af

udledningen eller tilstrømningen må derfor beregnes ved hjælp af modellering af

udledning og spredning foretaget for det enkelte havbrug og dets specifikke beliggenhed.

Der skal i godkendelsen også stilles vilkår om egenkontrol, således at tilsynsmyndigheden

og virksomheden kan kontrollere, at miljøgodkendelsen er overholdt.

For så vidt angår kystvandene, skal myndighederne efter § 8 i bekendtgørelsen om

indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, ved administration af lovgivningen

forebygge forringelse af disse og skal sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastsat i

bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke

forhindres. Afgørelser som bl.a. miljøgodkendelser af havbrug, der indebærer en direkte

eller indirekte påvirkning af et vandområde, hvor miljømålet er opfyldt, kan kun træffes,

hvis den ikke medfører en forringelse af vandområdets tilstand. For vandområder, hvor

miljømålet ikke er opfyldt, kan afgørelser, der direkte eller indirekte påvirker

vandområdet, kun træffes, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af vandområdets

tilstand, og hvis den ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål. Miljøgodkendelse om

oprettelse eller udvidelse af havbrug med eventuelt tilhørende vilkår om kompenserende

marine virkemidler, skal overholde de til enhver tid gældende konkrete vandområdeplaner

for området. Der kan altså ikke træffes afgørelser, herunder gives miljøgodkendelser til

havbrug, hvis det fører til forringelser af vandområdets tilstand eller hindrer opfyldelse af

miljømål.

For åbne havområder følger det af havstrategilovens § 18, at statslige, regionale og

kommunale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af

de miljømål og indsatsprogrammer, der er fastsat efter havstrategilovens § 12 og 13. Når en

ansøgning om miljøgodkendelse af et havbrug behandles, er godkendelsesmyndigheden

således forpligtet til at respektere de miljømål og indsatsprogrammer, der er fastlagt i

henhold til lovgivningen om vandplanlægning og havstrategi.

Herudover skal habitatbekendtgørelsen respekteres ved godkendelse af havbrug.

Bekendtgørelsens § 6 gennemfører blandt andet habitatdirektivets artikel 6, stk. 3-4 og

beskyttelsen af bilag IV-arter, og stiller krav om forudgående vurdering af planer og

projekter, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et

Natura 2000-område væsentligt, jf. afsnit 3.1.3.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 41 kan tilsynsmyndigheden meddele en listevirksomhed,

der medfører væsentlig forurening, påbud om at nedbringe forureningen. Dette gælder alle

typer af listevirksomheder og dermed også havbrug. Indtil der er forløbet otte år efter

virksomhedens godkendelse, hvor dens retsbeskyttelse er udløbet, gælder § 41 med de

begrænsninger, der følger af § 41 a. Lovens § 41 a, stk. 2 og stk. 3, opregner således en

række tilfælde, hvor virksomhedens retsbeskyttelse gennembrydes, og hvor der om

nødvendigt gives påbud efter § 41, inden den otteårige retsbeskyttelse er udløbet. De

tilfælde, der nævnes, er blandt andet hvis der er fremkommet nye oplysninger om

forureningens skadelige virkninger, hvis forureningen medfører miljømæssige

skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, hvis

forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens

meddelelse, hvis der sker væsentlige ændringer i de krav der stilles til anvendelse af bedst

tilgængelig teknik eller hvor det er nødvendigt for at opfylde EU-retlige krav eller andre

internationale forpligtelser. Når der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse,

kan tilsynsmyndigheden efter miljøbeskyttelseslovens § 41 b ændre vilkårene i

godkendelsen ved påbud eller ved at nedlægge forbud imod fortsat drift, jf. § 41.

Tilsynsmyndigheden skal desuden i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 41 b, stk. 2 tage

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 41 i

blandt andet de tilfælde, som er nævnt i § 41 a, stk. 2.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 3, kan tilsynsmyndigheden revidere vilkårene for en

virksomheds godkendelse for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening

(egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn.

Udover miljøgodkendelsen kræver havbrug tilladelse til opdræt af fisk efter fiskerilovens

kap. 13 (lovbekendtgørelse nr. 568 af 21. maj 2014). Denne tilladelse (placeringstilladelse)

sikrer, at anlæggets placering ikke er i konflikt med andre interesser, f.eks.

fiskeriinteresser, sejlruter, militære øvelsespladser, havvindmøller og fritidsinteresser.

Lovens kapitel 3 b indeholder regler til sikring af overholdelse af habitat- og

fuglebeskyttelsesdirektiverne, herunder krav om, at der skal foretages en forudgående

vurdering af, om ønskede tilladelser til fiskeri og opdrætsaktiviteter kan påvirke

internationale naturbeskyttelsesområder, forinden tilladelse kan meddeles. Der kan

fastsættes vilkår for placeringstilladelsen, herunder om tidsbegrænsning, prøveudtagning

og sikkerhedsstillelse til dækning af udgifter ved anlæggets ophør. Placeringstilladelsen

meddeles af NaturErhvervstyrelsen efter bekendtgørelse nr. 122 af 1. marts 1991 om

etablering og drift af havbrug. Det er efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, en betingelse for at

imødekomme en ansøgning, at der foreligger en endelig miljøgodkendelse.

Placeringstilladelsen gives for 10 år og kan forlænges. Baggrunden for tidsbegrænsningen

er at sikre, at anlægget fjernes, når driften af anlægget ophører. I praksis forlænges

tilladelser typisk. Der stilles krav om en sikkerhedsstillelse på 200-300.000 kr., der skal

dække myndighedernes eventuelle omkostninger til at fjerne anlægget efter driftens ophør.

Tilladelsen skal efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3, løbende udnyttes i forsvarligt omfang,

hvilket betyder, at der skal drives et aktivt havbrug. Tilladelsen kan inddrages af

NaturErhvervstyrelsen, såfremt der ikke drives et aktivt havbrug.

Havbrug er i dag omfattet af to forskellige VVM-regelsæt med hjemmel i henholdsvis

havmiljøloven (lovbekendtgørelse nr. 1616 af 10. december 2015) og planloven

(lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2016). VVM- og godkendelseskompetencen

for havbrug er delt, således at det for havbrug beliggende helt eller delvist længere end 1

sømil fra kysten (listepunkt I 205) er staten ved Miljøstyrelsen, som meddeler

miljøgodkendelser, foretager VVM-screening og træffer afgørelse om ikke-VVM-pligt eller

VVM-tilladelse. For havbrug beliggende inden for en afstand af 1 sømil fra kysten

(listepunkt I 203) er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om miljøgodkendelse

og VVM-tilladelse. Med lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering, der træder i kraft

den 16. maj 2017 med tilhørende konsekvensændringer af havmiljøloven, samles VVMreg-

lerne

for alle havbrug i det samme regelsæt. Der foretages ikke ændringer i fordelingen

af myndighedskompetencen for havbrug, der således fortsat vil være omfattet af to

separate listepunkter i godkendelsesbekendtgørelsen med deraf følgende adskilt

myndighedskompetence.

3.1.5. Muslingeopdræt

Et muslingeopdræt skal have tilladelse til etableringen efter fiskeriloven og bekendtgørelse

nr. 914 af 22. august 2011 om opdræt af muslinger m.m. i vandsøjlen. I tilladelsen, som

udstedes af NaturErhvervstyrelsen, stilles en række vilkår, herunder eventuelt om

udtagning af prøver for egenkontrol for undersøgelse af bundfaunaen og sedimentet under

og omkring anlæggene. Ansøgeren skal, inden anlægget tages i brug, udstede en

bankgaranti til dækning af myndighedernes eventuelle omkostninger til at fjerne anlægget

ved driftens ophør eller ved inddragelse af tilladelsen. Bankgarantiens størrelse er typisk

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

50.000-100.000 kr. Efter bekendtgørelsen lægges vægt på, om anlæggets placering er

hensigtsmæssig i forhold til andre aktiviteter og forhold i området, eller om andre forhold

kan have en negativ indflydelse på mulighederne for opdræt. Det indebærer, at anlæggets

placering vurderes i forhold til rekreativ sejlads, vindmølleparker, sejlruter,

fiskerinteresser, naturinteresser og lign.

Tilladelsen bortfalder efter 1 år, hvis den ikke er udnyttet, jf. bekendtgørelsens § 10. I

praksis gives en forhåndstilladelse, således at den endelige tilladelse først gives, når der er

stillet bankgaranti. Ansøgeren kan vente med at stille bankgaranti, indtil øvrige

nødvendige tilladelser er indhentet, således at fristen for at udnytte tilladelsen først løber

fra det tidspunkt, hvor øvrige tilladelser er givet. En tilladelse til overdragelse vil være

betinget af, at anlægget er i almindelig drift, og at den hidtidige indehaver af tilladelsen

kan dokumentere produktion i de seneste 2 år. Bestemmelsen udelukker ikke, at den

daglige drift af anlægget varetages af tredjemand, men indehaveren af tilladelsen vil bære

ansvaret for, at vilkårene i tilladelsen overholdes. Tilladelsen gives for en periode på 10 år

og kan forlænges. I praksis forlænges tilladelser typisk. I forbindelse med forlængelse kan

det vurderes, om størrelsen af bankgarantien fortsat er tilstrækkelig i lyset af

inflationsudviklingen.

I tilladelsen fastsættes krav om blandt andet opdrætsområdets maksimale størrelse,

anlæggets forankring og afmærkning, samt særskilte anlægs indbyrdes afstand. Den

maksimale størrelse af et muslingeanlæg er almindeligvis begrænset til 250 x 750 meter,

men der er ikke noget til hinder for, at der etableres flere muslingeanlæg i det samme

område, hvis de anlægges med mindst 150 meters indbyrdes afstand.

Muslingeopdræt foregår almindeligvis uden tilførsel af foder og er dermed at betragte som

ekstensivt akvakulturproduktion, som ikke er omfattet af krav om VVM-vurdering efter

VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af

visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (kodifikation) som senest

ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU om ændring af direktiv

2011/92/EU vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet).

Der høstes i dag både vildtlevende og opdrættede muslinger til konsum fra danske

havområder. Høst af muslinger til konsum reguleres efter forordning nr. 853/2004 om

særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, forordning nr. 854/2004 om

særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske

produkter til konsum og forordning nr. 2073/2005 om mikrobiologiske kriterier for

fødevarer. Forordningerne suppleres af bekendtgørelse nr. 978 af 26. august 2015 om

muslinger m.m. (muslingebekendtgørelsen). Forordningerne og bekendtgørelsen har til

formål at sikre, at de høstede muslinger opfylder kravene til fødevarehygiejne efter

fødevarelovgivningen.

Høst af muslinger til konsum må i udgangspunktet alene ske i de produktionsområder og

opdrætsanlæg, som Fødevarestyrelsen har udpeget, og som specifikt er åbnet for høst af

Fødevarestyrelsen. For at klassificere et produktionsområde med henblik på høst af

muslinger skal der udarbejdes et såkaldt ”sanitary survey”, som har til formål at vurdere og

undersøge sandsynlige kilder til forurening i produktionsområdet, samt udarbejdes et

program for prøveudtagning. Muslingebekendtgørelsen stiller krav til udtagning af

vandprøver til analyse for forekomst af giftige alger og til udtagning af prøver af levende

muslinger til analyse for algegifte. Der skal tillige tages prøver af levende muslinger til

analyse for mikrobiologiske og kemiske forureninger. Fødevarestyrelsen kan lukke

produktionsområder, indtil der foreligger prøveanalyser med tilfredsstillende resultater.

Fødevarestyrelsens udpegning af muslingeområder har naturligt været betinget af, hvor

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

der fandtes kommercielle interesser for muslingefiskeri eller muslingeopdræt.

Muslinger, der ikke anvendes til konsum, skal anvendes eller bortskaffes efter

forordningerne om animalske biprodukter, nr. 1069/2009 og nr. 142/2011. Forudsat, at

bestemmelserne i forordningerne om animalske biprodukter er opfyldt, kan muslinger

bl.a. forarbejdes til foder. Derudover skal muslinger, der anvendes til foder, leve op til

kravene i den øvrige lovgivning om foder, hvilket bl.a. betyder, at de skal overholde

grænseværdier for indhold af uønskede stoffer m.v. (bl.a. tungmetaller og dioxin samt

algetoksiner).

Muslingeskaller, hvor blødt væv og kød er fjernet, er ikke omfattet af forordningerne om

animalske biprodukter. Disse muslingeskaller kan anvendes til fremstilling af foder,

hvilket er omfattet af foderlovgivningen, men kan også anvendes som underlag på bl.a.

ridebaner, veje og stier, samt til drænfiltermateriale mv. Muslinger, der ikke finder

anvendelse til de nævnte formål skal håndteres efter reglerne i affaldslovgivningen. I

henhold til affaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012) skal

affaldsproducerende virksomheder sikre, at væsentlige dele af deres kildesorterede

erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse bliver materialenyttiggjort. Dette kan blandt

andet sikres via ovennævnte anvendelsesmuligheder. Hvis materialenyttiggørelse ikke er

muligt, kan muslingerne behandles på anden vis i overensstemmelse med

affaldsbekendtgørelsens bestemmelser.

3.1.6. Tangdyrkning

Dyrkning af tang kræver en tilladelse efter kystbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 15

af 8. januar 2016). Kystdirektoratet er, jf. kystbeskyttelsesloven, myndighed for etablering

af tanganlæg og kan udstede tilladelser efter en forudgående vurdering af, om der skal

udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse nr. 896 af 21. juni 2016

om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse

arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af

visse anlæg på søterritoriet. Det skal samtidig afgøres, om tanganlægget kræver VVMrede-

gørelse

i henhold til bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og

foranstaltninger på søterritoriet (bekendtgørelse nr. 895 af 21. juni 2016). I forbindelse

med etablering af et privat tanganlæg vil der kunne stilles krav om sikkerhedsstillelse i

størrelsesordenen 50.000-200.000 kr. til dækning af myndighedens eventuelle

omkostninger til at fjerne anlægget. Tilladelserne er typisk tidsbegrænsede, men kan

forlænges. I tilladelserne kan fastsættes krav om egenkontrol. En tilladelse til etablering af

et tanganlæg kan ikke overdrages til andre uden Kystdirektoratets tilladelse.

Dyrkning af tang, især sukkertang, er forholdsvis nyt i Danmark, og der foregår ikke i dag

produktion eller høst af tang til kommerciel udnyttelse i danske farvande i stor skala. Tang

vil muligvis kunne finde anvendelse til konsum, foder eller helseprodukter. Hvis en

produceret mængde tang ikke umiddelbart kan anvendes, vil den være omfattet af

affaldsbekendtgørelsen, ligesom det er beskrevet for muslinger ovenfor.

3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som det fremgår af afsnit 3.1.1, 3.1.2, 3.1.3 og 3.1.4, skal godkendelsesmyndigheden ved

behandling af ansøgninger om miljøgodkendelse af havbrug tage hensyn til, at de miljømål

der er fastlagt efter lovgivningen om vandplanlægning og havstrategi, ikke forhindres

opnået. Der skal endvidere foretages en vurdering af ansøgningens evt. påvirkning af et

Natura 2000-område og beskyttede arter. Som nævnt i afsnit 3.1.1. er der kun ganske få

områder, hvor der efter denne lovgivning kan tillades en øget udledning af kvælstof og

fosfor. Ved at skabe hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at stille vilkår om kompenserende

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

marine virkemidler for havbrug, åbnes mulighed for at godkende havbrug med vilkår om

kompenserende marine virkemidler i kystvande og havområder, hvor en ansøgning om

placering af et havbrug ellers måtte afslås under henvisning til lovgivningen om

vandplanlægning eller havstrategiloven.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder hjemmel til, at der i en miljøgodkendelse kan stilles

vilkår om, at en virksomhed begrænser eller renser en udledning ved kilden. For et

havbrugs vedkommende ville det betyde, at udledningen fra havbruget skulle renses,

hvilket ikke er teknologisk muligt, når fiskene opdrættes i åbne netbure. Et

kompenserende marint virkemiddel renser ikke en udledning fra selve havbruget, men

fjerner i stedet en tilsvarende mængde næringsstoffer fra det eller de kystvande og

havområder, hvortil der sker en udledning eller tilstrømning fra havbruget. Natur- og

Miljøklagenævnet har tidligere i en afgørelse (NMK 10-00807 og NMK-34-00371) ophævet

en miljøgodkendelse og VVM-tilladelse til etablering af et havbrug med tilhørende

kompenserende muslingeopdræt og tanganlæg blandt andet med den begrundelse, at de

kompenserende marine virkemidler i den konkrete sag ikke kunne betragtes som en

forureningsbegrænsende foranstaltning, da muslingeopdræt og tanganlæg ikke havde en

effekt i forhold til den konkrete udledning fra havbruget. Miljø- og Fødevareministeriet har

på den baggrund vurderet, at kompenserende marine virkemidler generelt ikke kan anses

som forureningsbegrænsende foranstaltninger i miljøbeskyttelseslovens forstand i

forbindelse med godkendelse af havbrug, fordi virkemidlerne ikke fjerner forureningen ved

kilden.

Det foreslås derfor, at der i miljøbeskyttelseslovens § 35 indsættes en ny bestemmelse, som

giver miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte regler, således at der ved

godkendelse af nye havbrug eller ved udvidelse eller ændring af eksisterende havbrug kan

fastsættes vilkår om etablering og drift af kompenserende marine virkemidler. Vilkåret

skal kunne stilles for havbrug, der etableres efter ikrafttrædelse af en bekendtgørelse, der

vil blive udstedt med hjemmel i den foreslåede § 35, stk. 3. Vilkåret vil desuden kunne

stilles overfor eksisterende havbrug, der, efter bekendtgørelsens ikrafttræden, ønsker at

ændre eller udvide produktionen i et sådan omfang, at der efter miljøbeskyttelsesloven er

tale om en ændring, som skal godkendes efter miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i

medfør heraf. Vilkår om kompenserende marine virkemidler vil her kunne bruges i forhold

til den merudledning af næringsstoffer, som ændringen eller udvidelsen medfører. Vilkår

om kompenserende marine virkemidler skal kunne pålægges de nævnte havbrug, hvis

deres udledning indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et kystvand, for hvilket

det fastsatte miljømål er opfyldt, og hvor havbruget uden kompenserende marine

virkemidler ville forringe kystvandets tilstand. Vilkåret skal desuden kunne pålægges de

nævnte havbrug, hvis deres udledning indebærer direkte eller indirekte påvirkning af et

kystvand, hvor miljømålet ikke er opfyldt, og hvor havbrugets udledning ellers ville

medføre en forringelse af kystvandets tilstand og hindre opfyldelse af det fastlagte

miljømål. Endelig skal vilkåret kunne pålægges de nævnte havbrug, hvis de udleder i

havområder, hvor der af hensyn til opfyldelse af miljømålene jf. havstrategiloven ikke er

mulighed for en merudledning af fosfor og kvælstof.

Det er hensigten, at bekendtgørelsen, der vil blive udstedt med hjemmel i den foreslåede §

35, stk. 3, skal fastlægge, hvilke kompenserende marine virkemidler, der kan anvendes, og

det vil kun være de marine virkemidler, der fremgår af bekendtgørelsen, der vil kunne

stilles vilkår om i forbindelse med miljøgodkendelsen. I første omgang forventes

muslingeopdræt og tangdyrkning at blive optaget i bekendtgørelsen som kompenserende

marine virkemidler (jf. afsnit 2.3), men bemyndigelsen i den foreslåede § 35, stk. 3, giver

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

mulighed for, at der på længere sigt kan tilføjes andre virkemidler. For at kunne optage et

kompenserende marint virkemiddel i bekendtgørelsen skal der være en dokumenteret

effekt af virkemidlet til at fjerne kvælstof og/eller fosfor, og denne effekt skal kunne

kontrolleres ved en kombination af egenkontrol og tilsyn. Samtidig skal virkemidlets

eventuelle negative miljøeffekter være tilstrækkeligt belyst. En teoretisk sandsynliggørelse

af virkemidlets effekter og kontrollerbarhed vil ikke være tilstrækkelig til, at virkemidlet vil

kunne optages i bekendtgørelsen. For at kunne vurdere et nyt virkemiddels anvendelighed

skal det være afprøvet i praksis i stor skala og med fyldestgørende dokumentation.

Der skal desuden i bekendtgørelsen opstilles retningslinjer, der kan sikre, at egenkontrol

og tilsyn kan dokumentere en tilstrækkelig fjernelse af næringsstoffer i forhold til

havbrugets udledning, sådan at udledningen fra havbruget samlet set ikke overstiger den,

der tillades i miljøgodkendelsen. Tilsynsmyndigheden vil i henhold til

tilsynsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 518 af 27. maj 2016 om miljøtilsyn) skulle føre

tilsyn med, at de vilkår om kompenserende marine virkemidler, der er stillet i

godkendelsen af havbruget, er overholdt. Der kan føres fysiske såvel som administrative

tilsyn. Overtrædelse af vilkår i godkendelsen vil kunne håndhæves af tilsynsmyndigheden i

henhold til gældende regler.

Efter miljøbeskyttelseslovens

§ 41

kan der gives listevirksomheder påbud om at nedbringe

forureningen. Dette er helt sædvanlig fremgangsmåde, hvis der er behov for at justere

godkendelsen. Dette gælder alle typer af listevirksomheder og dermed også havbrug. For

havbrug, der bliver godkendt med vilkår om kompenserende marine virkemidler, finder

lovens § 41 dog alene anvendelse for forureningen fra selve havbruget, såsom for

havbrugets udledning af næringsstoffer, organisk stof og hjælpestoffer. Som nævnt

nedbringer kompenserende marine virkemidler ikke forureningen fra selve havbruget,

men fjerner næringsstoffer i det vandmiljø, som havbruget udleder til. Da ordlyden i den

allerede gældende bestemmelse ikke kan udstrækkes til også at gælde for vilkår om

kompenserende marine virkemidler, foreslås det, at der som nyt stk. 4 i § 41 indsættes en

bestemmelse, der giver tilsynsmyndigheden hjemmel til at meddele påbud for havbrug, der

allerede som led i miljøgodkendelsen er pålagt vilkår om kompenserende marine

virkemidler. Miljø- og fødevareministeren fastsætter de nærmere regler om denne

påbudsadgang. Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at

tilsynsmyndigheden ved påbud kan justere omfanget af de kompenserende marine

virkemidler, hvis der fremkommer nye oplysninger om de marine virkemidlers virkning.

Som nævnt i afsnit 3.1.4. kan tilsynsmyndigheden efter miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk.

1, i de første otte år efter en godkendelse er meddelt til en listevirksomhed, ikke meddele

påbud eller forbud efter § 41 (otte års retsbeskyttelse). Efter lovens § 41 a, stk. 2, skal

tilsynsmyndigheden dog i retsbeskyttelsesperioden tage godkendelsen op til revurdering

og om nødvendigt meddele påbud eller forbud i de i bestemmelsen nævnte særlige tilfælde.

Ordlyden af den gældende § 41 a, stk. 2, kan ikke udstrækkes til at omfatte de

kompenserende marine virkemidler. I tilfælde af, at der fremkommer nye oplysninger om

de marine virkemidlers virkning, vil tilsynsmyndigheden derfor ikke efter den gældende

bestemmelse, i retsbeskyttelsesperioden skulle tage godkendelsen op til revurdering og om

nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 41 om de kompenserende marine

virkemidler. I overensstemmelse med den almindelige ordning for listevirksomheder

foreslås det derfor, at der i § 41 a, stk. 2, indsættes et nyt nr. 8, således at

tilsynsmyndigheden også inden for retsbeskyttelsesperioden om nødvendigt skal meddele

påbud efter § 41, hvis der fremkommer nye oplysninger om virkningen af de

kompenserende marine virkemidler. De almindelige forvaltningsretlige principper,

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

herunder proportionalitetsprincippet skal iagttages ved administration af bestemmelsen.

Lovens § 41 b gælder generelt for listevirksomheder, og vil som konsekvens af den

foreslåede nye § 41, stk. 4, efter sin ordlyd også gælde for havbrug, der er godkendt med

vilkår om kompenserende marine virkemidler.

De foreslåede bestemmelser giver kun mulighed for at meddele påbud om kompenserende

marine virkemidler for havbrug, der ved miljøgodkendelsen har fået fastlagt vilkår om at

etablere og drive kompenserende marine virkemidler. Der er ikke hjemmel til at meddele

påbud om at etablere og drive kompenserende marine virkemidler for havbrug, der har en

miljøgodkendelse uden sådanne vilkår. Dette gælder også i forbindelse med en revurdering

efter den otteårige retsbeskyttelse.

Når der i en miljøgodkendelse stilles vilkår om kompenserende muslingeopdræt og/eller

tangproduktion, vil det være en forudsætning, at ansøgeren indhenter en tilladelse til

etablering af disse anlæg hos NaturErhvervstyrelsen eller Kystdirektoratet, jf. nærmere

afsnit 3.1.5 og 3.1.6. Der ændres således med dette lovforslag ikke i, at reguleringen af selve

muslingeopdrættet eller tanganlægget alene sker med hjemmel i de nævnte love og ikke

efter miljøbeskyttelsesloven. De nævnte myndigheder vil også have tilsynspligten med

placering og drift af anlæggene i forhold til de udstedte tilladelser. Det kan blive

nødvendigt at etablere flere særskilte anlæg for at overholde den maksimale størrelse af det

enkelte anlæg. Tilladelse til muslingeanlæg gives for en periode på 10 år. Det vil blive

overvejet, om der er grundlag for at ændre denne tidsbegrænsning.

Muslinger, der er opdrættet i et kompensationsanlæg, vil kunne anvendes til konsum, jf.

afsnit 3.1.5, men dette forventes ikke at blive den primære afsætningsmulighed grundet

deres forventelige forholdsvis ringe størrelse og kvalitet. Det vil være muligt at udpege nye

produktionsområder til høst af muslinger til konsum. Det vil i givet fald være

Fødevarestyrelsen, der skal udpege disse. I henhold til muslingebekendtgørelsens § 3, stk.

2, må der ikke foretages høst af muslinger m.m. på eller i nærheden af dumpning- og

klapningsområder, spildevandsudledninger samt i havneområder, marinaer og lignende

forureningskilder, der kan forårsage en forringelse af den hygiejniske og sundhedsmæssige

kvalitet af muslinger m.m.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil ikke i sig selv medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for

det offentlige, da der er tale om bemyndigelser. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at

muslingeopdræt er det marine virkemiddel, som vil være mest anvendeligt og rentabelt

som kompenserende virkemiddel i forbindelse med havbrugsdrift, og som der derfor

primært vil være interesse for. Ved en udmøntning af bemyndigelserne vurderer Miljø- og

Fødevareministeriet, at sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelser af havbrug

med tilknyttede kompenserende marine virkemidler vil forøges i forhold til

miljøgodkendelse af havbrug alene. Godkendelse af et havbrug med tilknyttede

kompenserende marine virkemidler kræver en miljøgodkendelse, der indeholder særskilte

vilkår om fjernelse af næringsstoffer ved hjælp af høst af muslinger og/eller tang.

Efterfølgende tilsyn vil samtidig blive mere omfattende. Desuden forudsætter etablering af

opdrætsanlæg til muslinger, at NaturErhvervstyrelsen meddeler tilladelse til etablering,

udnyttelse og drift, og etablering af tanganlæg forudsætter, at der meddeles tilladelse fra

Kystdirektoratet. Der vil dermed skulle behandles flere af disse ansøgninger. Det vurderes,

at der vil indkomme ca. 1 ansøgning om året fra 2017. Hver ansøgning om

miljøgodkendelse forventes at blive ledsaget af 2 ansøgninger om placeringstilladelse (ét

havbrug + ét muslingeanlæg). Sagsbehandlingen forventes forøget, svarende til en

merudgift på ca. 0,4 mio. kr. årligt for staten, hvilket vurderes at kunne gennemføres

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

indenfor den nuværende ramme.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ved hjælp af kompenserende marine virkemidler, såsom muslingeopdræt, vil en

havbrugsvirksomhed kunne etablere eller udvide produktionen på lokaliteter, hvor der

ellers ikke kunne tillades en merudledning af næringsstoffer på grund af

vandområdeplanerne eller opnåelse af miljømålet om god miljøtilstand efter

havstrategiloven, forudsat at det i øvrigt ikke vil være i strid med habitatdirektivet og

fuglebeskyttelsesdirektivet. Havbruget vil dermed kunne opnå forøget produktion.

Værdien af denne produktionsforøgelse vil delvist blive reduceret af udgifterne forbundet

med etablering og drift af kompenserende marine virkemidler. Drift af et havbrug med

tilknyttet kompenserende marine virkemidler vil ligeledes blive pålagt udvidede krav om

egenkontrol til dokumentation for den fjernede mængde næringsstoffer.

Den væsentligste udgift i forbindelse med kompenserende marine virkemidler vil være

etablering, herunder beregning af effekter, og drift af anlæggene. I en rapport fra Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, fra 2016 om marine virkemidler

anslås det på baggrund af to storskalaforsøg, at de budgetøkonomiske omkostninger til at

fjerne 1 kg kvælstof ved hjælp af kompensationsopdræt af muslinger er ca. 70-97 kr./kg

kvælstof (investering, løn m.v.). Omkostningerne vil afhænge af anlæggets beliggenhed og

vil kunne variere betragteligt fra år til år som følge af vejrlig,

salinitet

mm. Et havbrug med

produktion på 2.200 tons/år fisk vil ud fra ovenstående estimat have omkostninger på ca.

7-9,7 mio. kr./år, og muslingeopdrættet vil dække et areal på ca. 111 ha, hvis der

forudsættes 100 % kompensation for den udledte kvælstof (ca. 100 tons/år). En fuld

kompensation for kvælstofudledningen fra et havbrug vil kun give en delvis kompensation

for fosforudledningen, idet mængden af kvælstof i forhold til fosfor er højere i muslinger

end i udledningen fra et havbrug. Skal der kompenseres fuldt ud for fosforudledningen, vil

det derfor medføre en betydelig ’overkompensation’ for kvælstofudledningen. Afhængigt af

havbrugets placering vil der formentlig kun skulle kompenseres delvist for udledningen af

kvælstof og fosfor, hvorved omkostningerne bliver reduceret forholdsmæssigt. Det er

vanskeligt at vurdere, hvor stor en kompensationsgrad, der vil være praktisk mulig og

rentabel for et havbrug, da dette vil afhænge af havbrugets størrelse, beliggenhed m.v. En

fuld kompensation for de udledte næringsstoffer vil dog næppe være realiserbar. Dette

gælder i særdeleshed, hvis der ønskes kompenseret fuldt ud for den udledte fosfor. De

budgetøkonomiske omkostninger til at fjerne 1 kg kvælstof ved hjælp af tangdyrkning er i

ovennævnte rapport beregnet til 2.106-5.825 kr./kg kvælstof. Disse omkostninger må

forventes at skulle reduceres førend det kan blive rentabelt at kompensere væsentligt for

næringsstofudledningen fra et havbrug ved hjælp af tangdyrkning. Omkostningerne

forbundet med fuld kompensation for kvælstofudledningen fra et havbrug ved hjælp af

tangdyrkning alene er derfor ikke estimeret yderligere.

Ved produktion af muslinger til kompensationsopdræt er det nødvendigt at målrette

produktionen med fokus på at producere og høste en så stor biomasse som muligt. Denne

produktionsform fører typisk til små, tyndskallede muslinger, som har en ringe værdi på

konsummarkedet. Den primære anvendelse af kompensationsmuslinger må dermed

forventes at være forarbejdning af muslingerne til foder. Dette kræver, at muslingerne kan

anvendes til foder efter bestemmelserne i forordningerne om animalske biprodukter og

den øvrige foderlovgivning. Det må forventes, at der ikke vil være nogen væsentlig indtægt

forbundet med afsætning af kompensationsmuslinger, med mindre der etableres et nyt

marked for disse. Rentabiliteten af kompensationsopdræt af muslinger vil dermed være

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

betinget af, at udgifterne til muslingeopdræt opvejes af indtægten fra den forøgede

fiskeproduktion. I forbindelse med en placeringstilladelse til muslingeopdræt stilles der

vilkår om bankgaranti på 50-100.000 kr., jf. afsnit 3.1.5.

En ansøgning om miljøgodkendelse vil blive mere omfattende, hvis produktionen betinges

af, at der samtidigt drives kompenserende marine virkemidler, idet ansøgningen samlet set

bliver mere kompleks. Dette vil medføre øgede administrative udgifter til tilvejebringelse

af ansøgningsmaterialet, brugerbetaling til godkendelsesmyndigheden (jf. bekendtgørelse

nr. 515 af 27. maj 2016 om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om

miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug), og formodentlig øgede

udgifter til konsulentbistand. Der skal samtidig søges om placering af muslinge- og/eller

tanganlæg. Drift af et sådant havbrug vil ligeledes blive pålagt udvidede krav om

egenkontrol til dokumentation for den fjernede mængde næringsstoffer.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). TER

vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De

bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Der er ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Den generelle situation i Danmark er, at der er opgjort et behov for at reducere

udledningen af kvælstof og fosfor for at kunne leve op til forpligtelserne i

vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne,

og de miljømål og indsatsbehov, der er fastsat på baggrund af lov om vandplanlægning.

Med kompenserende marine virkemidler fjernes en mængde næringsstoffer fra det eller de

kystvande og havområder, hvortil der sker en direkte eller indirekte udledning fra

havbruget.

Det vurderes på nuværende tidspunkt, at muslingeopdræt er det marine virkemiddel, som

vil være mest anvendeligt og rentabelt som kompenserende virkemiddel i forbindelse med

havbrugsdrift, og som der derfor primært vil være interesse for. Muslingeopdræt må derfor

være det kompenserende marine virkemiddel, som primært kan forventes at få

miljøkonsekvenser. De miljømæssige konsekvenser af muslingeopdræt er opsummeret i en

rapport fra Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, fra 2016 om

marine virkemidler. Det fremgår af rapporten, at der er flere positive miljøeffekter

forbundet med opdræt af muslinger. Disse effekter skal dog ses i forhold til

miljøpåvirkningen fra et tilsvarende havbrug uden kompensationsopdræt af muslinger.

Dvs. de beskrevne positive effekter skal reelt ses som en reduktion af de negative effekter,

der ellers ville forekomme. Først og fremmest resulterer muslingeopdræt i en reduceret

mængde planktonalger i vandet. Dette vil medføre øget lysgennemtrængelighed, hvilket vil

få positiv betydning for havbundens vegetation (tang og ålegræs). Den reducerede

algebiomasse fører samtidig til, at bundfældningen af døde planktonalger formindskes,

hvilket ligeledes vil have positiv betydning for bundens dyre- og planteliv. Herudover kan

der forekomme en lokal øgning af artsrigdommen af både fastsiddende organismer og fisk,

som tiltrækkes af muslingeanlæggets fysiske struktur, der er sammenlignelig med et

kunstigt rev. Denne effekt er dog endnu ikke dokumenteret videnskabeligt i forhold til

kompensationsopdræt. Ligeledes kan den ændrede bundfældning under et muslingeanlæg

i teorien føre til en øget dannelse af frit kvælstof, N

, og dermed en fjernelse af kvælstof fra

havmiljøet. Der eksisterer dog endnu ikke dokumentation, der sandsynliggør, at der er en

væsentlig gavnlig effekt af muslingeanlæg via dannelse af frit kvælstof.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Et kompenserende marint virkemiddel i form af et muslingeanlæg fjerner først og

fremmest opløste næringsstoffer fra havet, og vil kun i begrænset omfang fjerne

partikulært organisk stof. Det betyder, at et havbrug, selv hvis næringsstofudledningen

kompenseres fuldt ud ved hjælp af muslingeopdræt, stadigvæk vil have en negativ

påvirkning på miljøet, idet det vil medføre en udledning af organisk stof samt evt.

medicinrester og hjælpestoffer.

Muslingeanlæg i den størrelse, der er nødvendig for at kunne finde anvendelse som

kompenserende marint virkemiddel, vil også, jf. ovennævnte DCE-rapport, i sig selv have

nogle negative effekter på miljøet. I muslingeanlæggenes umiddelbare nærhed vil der

bundfældes organisk stof (muslingefækalier) med risiko for lokal påvirkning i form af

forøget iltforbrug og følgende iltsvind i havbunden. Øget bundfældning kan som nævnt øge

dannelsen af frit kvælstof under et muslingeanlæg, men bliver bundfældningen for

omfangsrig, vil denne proces kunne hæmmes pga. sulfiddannelse. Herudover vil der

umiddelbart under muslingeanlæg forekomme skygning, som kan have en lokal negativ

påvirkning på bundens vegetation. Denne negative effekt vil dog være begrænset både i

omfang og udbredelse og opvejes af en tilsvarende positiv effekt i form af en forøget

lysgennemtrængelighed i vandet omkring muslingeanlægget.

Anlæg til muslingeopdræt beslaglægger relativt store havarealer og kan være til gene for

andre brugere af havet, f.eks. sejlere og fiskere. Hvis der skal kompenseres for en årlig

udledning af 100 tons kvælstof fra et havbrug (svarende til en produktion på ca. 2.200 tons

fisk), vil produktionen af muslinger optage et areal på minimum ca. 111 ha. Selve

havbrugsområdet, hvor fiskene produceres, vil typisk optage et areal på ca. 25 ha.

Muslingeanlæggene vil være synlige indenfor en afstand af ca. 0,5-1 km og vil kunne anses

som en forringelse af landskabelige værdier. Selve høsten af muslinger opdrættet som

kompensation har ikke miljømæssige konsekvenser, idet opdrættet sker på liner eller

lignende, der løftes op af vandet, når muslingerne høstes.

De miljømæssige konsekvenser af tangdyrkning er også beskrevet i ovennævnte DCErap-

port.

Heraf fremgår det bl.a. at tanganlæg kan modvirke miljøpåvirkningerne fra et

havbrug på tilsvarende måde som muslingeopdræt for så vidt angår fjernelse af

næringsstoffer, øget lysgennemtrængelighed og potentiel øget artsrigdom omkring

anlæggene. Herudover kan dyrkningsanlæg med tang have negative påvirkninger ved at

skygge for naturlig bundvegetation i området, og de bør derfor anlægges i områder med

større dybder end den naturlige vegetations maksimale dybdegrænse i området. Ligeledes

vil løsreven tang kunne synke til bunds og potentielt føre til lokalt ophobning af materiale

og følgende iltsvind under anlæggene. Tanganlæg vil på grund af deres store arealmæssige

udbredelse kunne opfattes som en forringelse af landskabelige værdier. Fjernelse af en

given mængde kvælstof ved hjælp af tangdyrkning vil beslaglægge et havområde, der er ca.

10-20 fold større, end det areal et muslingeanlæg med en tilsvarende kvælstoffjernelse vil

beslaglægge.

8. Forholdet til EU-retten og internationale forpligtelser

Forslaget implementerer ikke EU-regler. Med lovforslaget skabes hjemmel til, at der kan

fastsættes vilkår om kompenserende marine virkemidler ved miljøgodkendelse af havbrug.

Vilkår kan fastsættes, hvis der ikke i det område, hvor havbruget ønskes etableret eller

udvidet, kan tillades en merudledning af næringsstoffer i henhold til lov om

vandplanlægning og lov om havstrategi. Disse love gennemfører Danmarks forpligtelser i

henhold til vandrammedirektivet og havstrategidirektivet. Efter vandrammedirektivet er

Danmark forpligtet til at opnå målene god økologisk og kemisk tilstand i bl.a. kystvandene.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Efter havstrategidirektivet er Danmark forpligtet til at nå målet om god miljøstilstand i

havene i 2020.

9. Hørte myndigheder, organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

De Økonomiske Råd, AutoBranchen Danmark, Aarhus Universitet, Dansk Miljøteknologi,

Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Regioner, Danske Træindustrier, DS

Håndværk & Industri, FORCE Technology, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Foreningen af Vandværker i Danmark, Kommunalteknisk Chefforening, Dansk

Miljøteknologi, Orbicon, Rambøll Danmark, Advokatsamfundet, Akademiet for de

Tekniske Videnskaber, Akademirådet, Altox A/S, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Asfaltindustrien, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Biologforbundet,

Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål,

Bryggeriforeningen, Bygge- Anlægs- og Trækartellet, Byggesocietetet, Bæredygtigt

Landbrug, COOP Danmark A/S, Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte i

Danmark (CO - Industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Cowi, DAKOFA,

DAKOFO, DANAK, DANVA, DASU (Dansk Automobil Sports Union), DCA - Nationalt

Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, DELTA,

DHI, DS Håndværk & Industri, DTU, Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks

Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund,

Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening,

Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Autogenbrug, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energi

Brancheforening (DGB), Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme,

Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri,

Dansk Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening,

Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Standard,

Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Havne, Danske

Krematoriers Landforening, Danske Maritime, Danske Mejeriers Fællesorganisation,

Danske Olieberedskaber (FDO), Danske Råstoffer (Dansk Byggeri), Danske

Svineproducenter, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd i Danmark,

Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Det danske

fjerkræraad, Det Økologiske Råd, Ekokem A/S, Endelavegruppen. Endelave Hav- og

dambrug – Nej tak, Energi og olie forum, Eurofins, Eurolab Danmark, Fagligt Fælles

Forbund 3F, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Forbrugerrådet, Foreningen

Dansk Møbelindustri, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af

Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af

Danske Varmforzinkere, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af

Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Registrerede Revisorer (fusioneret til FSR),

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Skibs- og bådebyggere i Danmark,

Foreningen af Smede- og Maskinvirksomheder i Danmark (SMD), Foreningen af

Vandværker i Danmark (FVD), Foreningen af danske brøndborere, Foreningen af miljø,

plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina), Foreningen af speciallæger (ex.

Embedslægeforeningen), Foreningen af statsautoriserede revisorer, Foreningen

Muslingeerhvervet, Friluftsrådet, Fyrværkeribrancheforening, GTS (Godkendt Teknologisk

Service), Genvindingsindustrien, Glasindustrien (GI), Grafisk Arbejdsgiverforening, Green

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Network, Greenpeace, Danmark, HK-Kommunal Miljøudvalg, Horesta, Håndværksrådet,

Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark (ITD), KL

(kommunernes landsforening), Kalk- & Teglværksforeningen af 1893, Københavns

Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen

af danske mælkeproducenter, Landsorganisationen i Danmark (LO),

Lægemiddelindustriforeningen, Marine Ingredients Denmark, Mærsk Olie og Gas A/S,

NOAH, Nordsøenheden, Novo Nordisk, Oil Gas Denmark, Plastindustrien i Danmark, SPT

- brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler, Spildevandsteknisk

forening, SEGES, Syddansk Universitet, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Visit

Denmark, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

(Eksklusiv den

økonomiske virkning af de

administrative

konsekvenser)

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Ca. 0,4 mio. kr. årligt fra

2017 for staten.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet (Eksklusiv

den økonomiske virkning af

de administrative

konsekvenser)

Mulighed for at forøge

indtjeningen som følge af

den øgede havbrugsproduktion.

Evt. indtægt fra salg af

muslinger som forarbejdes

til foder.

De budgetøkonomiske

omkostninger til at fjerne

kvælstof ved

muslingeopdræt er ca. 7,0-

9,7 mio. kr. pr. 100 tons

kvælstof (investering, løn

mv.).

Sikkerhedsstillelse på 50-

100.000 kr. per

placeringstilladelser for

muslingeanlæg.

Øgede krav til egenkontrol.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Øgede byrder i forbindelse

med ansøgning om

miljøgodkendelse samt

placeringstilladelse(r).

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser De negative effekter af en

øget havbrugsproduktion vil

delvist kunne blive neutraliseret

ved, at kompenserende

marine virkemidler

medvirker til:

Fjernelse af planktonalger

og dermed fjernelse af

næringsstoffer svarende helt

eller delvist til udledningen

fra tilknyttet havbrug.

Øget lysgennemtrængelighed

i vandet.

Forbedrede forhold for

bunddyr og -planter.

Mulig lokal øgning af

artsrigdom.

Vækst i havbrugsproduktionen

vil som udgangspunkt

føre til øget udledning af

næringsstoffer og organisk

stof med forringet lysgennemtrængelighed

i vandet

og forringede forhold for

bunddyr og -planter til

følge.

Herudover må forventes en

forøget udledning af

hjælpestoffer (kobber) samt

eventuelle medicinrester.

Etablering af kompenserende

marine virkemidler vil

isoleret set medføre:

Beslaglæggelse af havområder.

Mulig forringelse af landskabelige

værdier.

Øget udledning og bundfældning

af organisk stof.

Lokal påvirkning af bunddyrsamfund.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Forholdet til EU-retten Forslaget implementerer ikke EU-regler.

Overimplementering af EUretlige

minimumsforpligtelser

JA NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i miljøbeskyttelseslovens § 35, således at miljø og

fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der ved miljøgodkendelse

af havbrug kan stilles vilkår om kompenserende marine virkemidler. Ved kompenserende

marine virkemidler forstås marine virkemidler, der er placeret i et kyst- eller havområde,

som et havbrug påvirker ved dets udledning, og som helt eller delvist kan fjerne

næringsstoffer, svarende helt eller delvist til den mængde, der er udledt fra havbruget.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder hjemmel til, at der i en miljøgodkendelse bl.a. kan stilles

vilkår om, at en virksomhed begrænser eller renser en udledning ved kilden. De vilkår, der

på nuværende tidspunkt kan stilles i forbindelse med en miljøgodkendelse, har til formål at

nedbringe forureningen fra den virksomhed, som godkendes, og således reducere

forureningen ved tiltag, der iværksættes ved kilden til forurening. Kompenserende marine

virkemidler reducerer ikke udledningen fra selve havbruget, men fjerner næringsstoffer

andetsteds i det marine miljø. Det følger derfor af den afgørelse fra Natur- og

Miljøklagenævnet, der er nævnt under de almindelige bemærkninger, at der er behov for

en bemyndigelse til at udstede regler, der giver mulighed for at stille vilkår om

kompenserende marine virkemidler.

Det forventes, at der i en bekendtgørelse fastsættes regler om vilkår om kompenserende

marine virkemidler i forbindelse med miljøgodkendelse af et havbrug, der med sin

udledning indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et vandområde, for hvilket det

fastsatte miljømål er opfyldt, og hvor udvidelsen eller etableringen af havbruget uden

kompenserende marine virkemidler ville forringe vandområdets tilstand. Vilkåret skal

desuden kunne fastsættes i tilfælde, hvor et nyetableret eller udvidet havbrug direkte eller

indirekte vil påvirke et kystvand, hvor miljømålet ikke er opfyldt, og hvor havbrugets

udledning ellers ville medføre en forringelse af vandområdets tilstand og hindre opfyldelse

af det fastlagte miljømål. Endelig skal vilkåret kunne fastsættes for havbrug, der etableres

eller udvides med udledning i eller til havområder, hvor der ikke af hensyn til opfyldelse af

de danske havstrategier kan tillades merudledning af fosfor og/eller kvælstof.

Der vil derimod ikke kunne fastsættes regler om anvendelse af kompenserende marine

virkemidler i andre tilfælde, medmindre det sker til opfyldelse af EU-regler.

Om forholdet til habitatdirektivet henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.

Den foreslåede bemyndigelse til at udstede regler, der giver hjemmel til at fastsætte vilkår

om etablering og drift af kompenserende marine virkemidler, åbner mulighed for at

godkende havbrug i kystvande og havområder, hvor en ansøgning om placering af et

havbrug ellers måtte afslås som følge af lovgivningen om vandplanlægning eller

havstrategi. Ved kystvande forstås de vandområder, som Danmarks kystvande er inddelt i

efter bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.

Ved havområder forstås kystvande og åbne havområder, som er omfattet af lov om

havstrategi.

Formålet med at etablere og drive kompenserende marine virkemidler er at fjerne en

mængde næringsstoffer, der helt eller delvist svarer til den udledning af næringsstoffer,

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

havbruget er årsag til. Der skal være mulighed for, at alene en mindre mængde af den

kvælstof og/eller fosfor, som et havbrug udleder, fjernes, hvis delvis kompensation er

tilstrækkelig. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, vil i første omgang

muslingeopdræt og tangdyrkning blive optaget i bekendtgørelsen som kompenserende

marine virkemidler. Tangdyrkning er dog forbundet med væsentligt større omkostninger

og arealanvendelse end muslingeopdræt. Det forventes derfor, at opdræt af muslinger på

nuværende tidspunkt vil være det marine virkemiddel, der er mest praktisk og økonomisk

anvendeligt som kompensation i forbindelse med havbrugsproduktion, og som der derfor

primært vil være interesse for. Den foreslåede bemyndigelse rummer mulighed for, at der

senere kan åbnes for at anvende andre kompenserende marine virkemidler til fjernelse af

kvælstof og fosfor. Herved er ordningen fremtidssikret, således at andre kompenserende

marine virkemidler potentielt vil kunne finde anvendelse i forbindelse med

havbrugsproduktion under forudsætning af, at det kan dokumenteres, at de har en

tilstrækkelig effekt til at fjerne næringsstoffer fra havet, og at denne effekt kan kontrolleres

ved bl.a. vilkår om egenkontrol. Disse betingelser for brug af kompenserende marine

virkemidler stilles bl.a. under hensyn til, at der skal kunne føres tilsyn med, at havbruget

ikke samlet set udleder mere kvælstof og fosfor, end hvad miljøgodkendelsen tillader.

Det forventes for nærværende, at der i bekendtgørelse opstilles regler for, bl.a. hvordan der

i miljøgodkendelsen stilles vilkår, som sikrer en tilstrækkelig kompensation for havbrugets

samlede udledning af næringsstoffer, sådan at udledningen fra havbruget samlet set ikke

overstiger den, der tillades i miljøgodkendelsen. For nærværende forventes fastsat regler,

hvorefter der i miljøgodkendelsen stilles vilkår om, hvor stor en nettoudledning af kvælstof

og fosfor, havbruget må give anledning til. Ved nettoudledning forstås her

bruttoudledningen fra havbruget fratrukket den mængde kvælstof og fosfor, der høstes via

kompensationsopdræt af muslinger eller tangdyrkning.

Vilkår for et havbrugs udledning baseres i dag på dets bruttoudledning, dvs. hvor meget

kvælstof og fosfor, der tilføres med foderet fratrukket den mængde, der fjernes ved høst af

fiskene. Dette kan estimeres forud for produktionen, hvilket forventes præciseret i den

kommende bekendtgørelse. Etablering og drift af muslinge- eller tanganlæg er reguleret i

gældende lovgivning, og er ikke omfattet af godkendelsesordningen efter

miljøbeskyttelsesloven. Reglerne, der forventes fastsat i bekendtgørelsen, skal sikre, at

nettoudledningen af kvælstof og fosfor ikke overstiger, hvad der er tilladelse til i

miljøgodkendelsen. Dvs. at vilkår om fjernelse af næringsstoffer ved hjælp af

kompenserende marine virkemidler bliver integreret i miljøgodkendelsen for havbruget, og

der skal stilles vilkår om, at det skal dokumenteres ved egenkontrol, at de kompenserende

marine virkemidler (dvs. høst af muslinger eller tang) i løbet af produktionssæsonen (dvs.

det pågældende kalenderår) fjerner en tilstrækkelig mængde kvælstof og fosfor i de

relevante kystvande og/eller havområder. Lovforslaget ændrer ikke ved de øvrige krav til

virksomhedens udledninger eller for reglerne om håndhævelse.

Den foreslåede bemyndigelse rummer også mulighed for at fastsætte andre regler om

kompenserende marine virkemidler f.eks. på baggrund af ny viden eller erfaringer, der

opnås i forbindelse med drift og etablering af kompenserende marine virkemidler.

Opfiskning af muslinger, tang eller lignende fra naturlige bestande vil ikke kunne betragtes

som kompenserende marint virkemiddel og kan ikke indregnes i næringsstofregnskabet.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om vilkår om kompenserende marine virkemidler vil

kun kunne angå miljøgodkendelser til havbrug, der etableres efter bekendtgørelsens

ikrafttræden eller for havbrug som efter bekendtgørelsens ikrafttræden ændres eller

udvides på en måde, der udløser godkendelsespligt efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

og regler udstedt i medfør af loven. Vilkår om kompenserende marine virkemidler vil her

kunne bruges i forhold til den merudledning af næringsstoffer, som ændringen eller

udvidelsen medfører. Om regulering af bestående havbrug henvises til bemærkningerne til

nr. 2 nedenfor.

Den foreslåede bemyndigelse supplerer § 35, stk. 2, hvorefter ministeren har hjemmel til at

udstede nærmere regler om godkendelse af listevirksomhed. Havbrug er listevirksomhed i

henhold til listepunkt I 203 og I 205 på bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen.

Godkendelsesbekendtgørelsens bestemmelser om proceduren ved ansøgning om

godkendelse vil således også finde anvendelse for havbrug med vilkår om kompenserende

marine virkemidler.

Det følger af den gældende bestemmelse i lovens

§ 110, stk. 3,

at der i regler udstedt efter

lovens § 35 kan fastsættes regler om straf. Der vil således i bekendtgørelsen udstedt efter

den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om straf for overtrædelse af

bekendtgørelsens bestemmelser.

Til nr. 2

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 4

i § 41, der giver tilsynsmyndigheden hjemmel til

at meddele påbud om kompenserende marine virkemidler for havbrug, som er godkendt

med vilkår herom efter regler udstedt med hjemmel i den foreslåede nye § 35, stk. 3, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1.

Det foreslås samtidig, at miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om denne

påbudsadgang. Påbud kan dermed kun udstedes i overensstemmelse med disse nærmere

regler.

Lovens § 41, stk. 1, vedrører påbud til listevirksomheder, men vedrører efter sin ordlyd

alene påbud om nedbringelse af forurening. Kompenserende marine virkemidler

nedbringer, som det fremgår af afsnit 2.3., ikke forurening ved kilden, men virker ved at

fjerne en mængde næringsstoffer fra det eller de kystvande og havområder, hvortil der sker

en udledning eller tilstrømning af næringsstoffer fra havbruget.

For havbrug, der godkendes med vilkår om kompenserende marine virkemidler, giver den

gældende § 41, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven alene mulighed for at udstede påbud til

nedbringelse af forureningen fra selve havbruget, såsom reduktion af havbrugets

udledning af næringsstoffer, organisk stof og hjælpestoffer.

Med det nye stk. 4 i § 41 foreslås det derfor, at tilsynsmyndigheden også skal kunne

meddele påbud vedrørende de kompenserende marine virkemidler efter regler fastsat af

miljø- og fødevareministeren.

Den foreslåede adgang til at meddele påbud giver kun mulighed for at meddele påbud om

kompenserende marine virkemidler for havbrug, der ved miljøgodkendelsen har fået

fastlagt vilkår om at etablere og drive kompenserende marine virkemidler. Der er ikke

hjemmel til at meddele påbud om at etablere og drive kompenserende marine virkemidler

for havbrug, der har en miljøgodkendelse uden sådanne vilkår, heller ikke i forbindelse

med en regelmæssig revurdering.

Med det foreslåede nye stk. 4 i § 41 (og den foreslåede ændring af § 41 a, jf. lovforslagets §

1, nr. 3, 4 og 5) sikres det, at der i overensstemmelse med den almindelige ordning for

listevirksomheder, vil være mulighed for at meddele påbud efter lovens §§ 41, 41 a og 41 b

for havbrug, der er godkendt med vilkår om kompenserende marine virkemidler. Dermed

ligestilles havbrug med vilkår om kompenserende marine virkemidler med andre typer af

listevirksomheder.

Der henvises til lovens § 41 b. Det slås således fast, at de 8 års retsbe-

skyttelse stadig gælder.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Reglerne om påbud om marine virkemidler skal følge de regler, der fastsættes efter den

foreslåede bemyndigelse i § 35, stk. 3.

Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at tilsynsmyndigheden ved påbud

kan justere omfanget af de kompenserende marine virkemidler, hvis der fremkommer nye

oplysninger om de marine virkemidlers virkning. Det er således hensigten, at

tilsynsmyndigheden bl.a. skal kunne udstede påbud om omfanget af de kompenserende

marine virkemidler, hvis der fremkommer oplysninger, som viser, at de kompenserende

marine virkemidler ikke har den virkning, som var forudsat ved godkendelsen. Som

yderligere eksempel kan desuden nævnes, at det er hensigten, at der med påbud skal

kunne justeres på vilkår om dokumentation for en tilstrækkelig fjernelse af næringsstoffer i

forhold til havbrugets udledning. Justering af påbud efter § 41, stk. 4, kan ske i det omfang

justeringen ikke allerede er dækket af § 72, stk. 3, hvorefter tilsynsmyndigheden kan

revidere vilkårene for en virksomheds godkendelse for at forbedre virksomhedens kontrol

med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn.

I forhold til tilsynsmyndighedens mulighed for at meddele påbud i

retsbeskyttelsesperioden henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, samt de

almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.

Det følger af den gældende bestemmelse i lovens § 110, stk. 1, nr. 2, at undladelse af at

efterkomme påbud efter loven kan straffes. Overtrædelse af et påbud efter den foreslåede §

41, stk. 4, vil således kunne straffes efter den gældende bestemmelse i loven.

Til nr. 3

Det foreslås at konsekvensrette § 41 a, stk. 2, nr. 6, som konsekvens af, at det foreslås at

indføre et nyt nr. 8 i § 41 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 4

Det foreslås at konsekvensrette § 41 a, stk. 2, nr. 7, som konsekvens af, at det foreslås at

indføre et nyt nr. 8 i § 41 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 5.

Det foreslås at indsætte et nyt

nr. 8

i § 41 a, stk. 2, hvorefter den otteårige retsbeskyttelse

gennembrydes, hvis der er fremkommet nye oplysninger om virkningen af de

kompenserende marine virkemidler.

Med det foreslåede nr. 8 skal tilsynsmyndigheden meddele påbud til et havbrug, der i

forbindelse med miljøgodkendelsen har fået vilkår om kompenserende marine

virkemidler, hvis det er nødvendigt, fordi der er fremkommet nye oplysninger om

virkningen af de kompenserende marine virkemidler. Bestemmelsen vil blandt andet

kunne bringes i anvendelse, hvis der fremkommer nye oplysninger, som viser, at de

kompenserende marine virkemidler ikke har den virkning, som var forudsat ved

godkendelsen, og der derfor er behov for at ændre omfanget af de kompenserende marine

virkemidler. Ved påbud, der ændrer omfanget af de kompenserende marine virkemidler,

vil tilsynsmyndigheden skulle fastsætte en passende frist for opfyldelse af påbuddet og i

den forbindelse tage hensyn til, at etablering af tangdyrkning og muslingeopdræt kræver

tilladelse efter anden lovgivning, se afsnit 3.1.5 og 3.1.6.

Den foreslåede bestemmelse giver alene adgang til at meddele påbud om kompenserende

marine virkemidler til havbrug, der som led i miljøgodkendelsen har fået vilkår om

etablering og drift af kompenserende marine virkemidler. Bestemmelsen giver ikke

hjemmel til et påbud om at etablere kompenserende marine virkemidler til et havbrug, der

er miljøgodkendt uden vilkår herom. Ved administration af bestemmelsen skal de

almindelige forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet, iagttages.

Proportionalitetsprincippet betyder, at påbuddet skal være nødvendigt, egnet, og mindst

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

muligt bebyrdende.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2017.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§1

§ 35 ---

Stk. 2. ---

§ 35

indsættes som

stk.3:

”Miljø-

og fødevareministeren kan fastsætte

regler om vilkår om etablering og drift af

kompenserende marine virkemidler ved

godkendelse af havbrug.”

§ 41 ---

Stk. 3.

§ 41

indsættes som

stk. 4:

"Stk.

Tilsynsmyndigheden kan meddele

påbud om kompenserende marine

virkemidler for havbrug, der er godkendt

med vilkår herom efter regler udstedt i

medfør af § 35, stk. 3. Miljø- og

fødevareministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til at meddele påbud,

jf. lovens § 41 b ."

§ 41 a ---

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden skal dog tage

godkendelsen op til revurdering og om

nødvendigt meddele påbud eller forbud

efter § 41, hvis

1) der er fremkommet nye oplysninger

om forureningens skadelige virkning,

2) forureningen medfører miljømæssige

skadevirkninger, der ikke kunne forudses

ved godkendelsens meddelelse,

3) forureningen i øvrigt går ud over det,

som blev lagt til grund ved

godkendelsens meddelelse,

4) væsentlige ændringer i den bedst

tilgængelige teknik skaber mulighed for

en betydelig nedbringelse af

emissionerne,

5) det af hensyn til driftssikkerheden i

forbindelse med processen eller

aktiviteten er påkrævet, at der anvendes

3. I

§ 41 a, stk. 2, nr. 6,

ændres

"virksomheder, eller" til: "virksomheder,".

4. I

§ 41 a, stk. 2, nr. 7,

ændres " vandløb og

søer" til: "vandløb og søer, eller".

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

5. I

§ 41 a, stk. 2,

indsættes som

nr. 8:

"8) der er fremkommet nye oplysninger om

virkningen af de kompenserende marine

virkemidler for havbrug."

andre teknikker,

6) der er fremkommet nye oplysninger

om sikkerhedsmæssige forhold på

virksomheder, der er omfattet af regler

fastsat i medfør af § 7 om risikobetonede

processer m.v. eller om

sikkerhedsmæssige forhold ved de

stoffer, som oplagres på disse

virksomheder, eller

7) der i øvrigt er kommet nye oplysninger

om behovet for afgitringer på

ferskvandsdambrug af hensyn til

beskyttelsen af faunaen i vandløb og

søer.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Strandgade 29 - 1401 København K

Brøndby d. 6. oktober 2016

Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) og Dansk Forening for Rosport (DFfR) svar til offentlig

høring om lovforslag om kompenserende marine virkemidler i forbindelse med havbrug

Ministeriet ønsker at kunne påbyde havbrugsvirksomheder at bruge kompenserende midler.

På nuværende tidspunkt er tang- og/eller muslingefarme de eneste "kompenserende virkemidlerl" i

forbindelse med udledning af forurenende stoffer fra havopdræt.

Vi vil gerne bidrage til arbejdet med at finde den bedste løsning med vores viden om, hvordan

forslaget vil påvirke vandsporten og vores principielle overvejelser omkring arealanvendelse ud på

havet:

Konkrete udfordringer

- Ejerskab over havet giver på denne måde forret til kommercielle interesser: DKF og DFfR

mener, at det er problematisk, at ethvert havbrugsprojekt, som forurener, yderligere skal

lægge beslag på arealanvendelse ved at oprette tang- og/eller muslingefarme som

rensemiddel. Dette kan opfattes som, at jo mere de kommercielle parter forurener havet, jo

større områder skal de også have lov at lægge beslag på.

- DKF og DFfR finder det også problematisk, at miljøforureningen ikke adresseres som første

prioritet. De kompenserende virkemidler mindsker ikke den faktiske udledning af forurening,

de kompenserer i bedste fald kun for den del, som bliver udledt.

Der savnes også videnskabelig dokumentation for muslingefarmenes kompenserende

effekt. DKF og DFfR henviser til slutrapport for GUDP-projekt Kombiopdræt (3405-11-0375)

fra 2015, som finder resultaterne tvetydige.

- Sikkerhed: DKF og DFfR anbefaler alle roere at holde sig så tæt som muligt på kysten i

tilfælde af kæntring. Især når klubberne har børn med ud i havet, er det vigtigt, at de kan

svømme og nå kysten, før kulden sætter ind. (Ved Præstø Fjord-ulykken i 2011 viste det

sig, at 400 m var for langt.)

Havbrug og nu tang- og/eller muslingefarme tvinger roerene længere ud i havet for at

komme forbi anlægget. Dette øger faren for, at man kommer længere væk fra kysten, end

man kan svømme, med potentielle dramatiske konsekvenser til følge. Samme risiko

udsættes havsvømmere, roere, surfere og Stand Up paddlere for.

- Den æstetiske oplevelse: Havbrug og tang- og/elller muslingefarme skal ikke, som alle

andre produktionsanlæg som står på land, leve op til nogle former for restriktioner eller

fælles rammer for, hvordan installationerne skal udformes, så de ses mindst

muligt.Havbrugs fysiske rammer bør reguleres under alle omstændigheder, men dette er

endnu mere relevant, hvis de skal udvides med tang- og muslingefarme.

Anlæggenes manglende æstetik går ud over, ikke alene fritidsaktiviteter som kajak, sejlads

og fiskeri, men også andre erhverv, såsom kystturisme, som skaber flere arbejdspladser

end dem, som findes i havbrug.

Medlem af Danmarks Idræts-Forbund

•

International Canoe Federation

•

European Canoe Asssociation

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

DKF og DFfR er forundret over, at Miljø- og Fødevareministeriet betragter havet som en

slags ingenmandsland, hvor alle kan “bygge” uden landskabsæstetiske, kvalitative

overvejelser.

Principperne bag forslaget

DKF og DFfR mener, at forslaget i høj grad illustrerer, hvordan havets offentlige arealer kan ende

med at blive delt ud til økonomiske interesser uden at have fokus på helhedsperspektivet, hvor

andre aktører som anvender arealerne bliver taget i betragtning. Ej heller under hensyntagen til

den strategiske diskussion om, hvordan Danmarks sidste vildmark skal forvaltes i fremtiden.

DKF og DFfR mener, at det er en kortsigtet og udemokratisk måde at arbejde med en kompleks

naturressource, som tilhører alle borgere.

Vi ønsker ikke, at denne form for privatisering af havet forsætter, hvor myndigheder giver “påbud”

af kompenserende midler(arealer) til økonomiske aktører, på bekostning af danske

samfundsværdier for demokrati, langsigtet planlægning og borgerinddragelse.

Med venlig hilsen

Irene Lauridsen

Miljøkonsulent

Dansk Kano og Kajak Forbund

Idrættens Hus - Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

Anders Tranberg Andreasen

Miljøkonsulent

Dansk Forening for Rosport

Skovalleen 38A

2880 Bagsværd

Medlem af Danmarks Idræts-Forbund

•

International Canoe Federation

•

European Canoe Asssociation

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Dato: 07. oktober 2016

Til:

Miljøstyrelsen

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Telefon: 39 17 40 00

Mail: [email protected]

[email protected].

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til lovforslag om kompense-

rende marine virkemidler i forbindelse med havbrug

Miljøstyrelsen har sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttel-

se (kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug) i

høring.

Herunder følger Danmarks Naturfredningsforenings (DNs) bemærkninger til forslaget.

Baggrund

I følge Vækstplan for akvakultur fra juni 2016l er det hensigten at øge havbrugspro-

duktionen og hermed dens kvælstofudledninger med op til 843 tons årligt. Der eksi-

stere ikke nogen dokumenterede renseforanstaltninger for havbrug og derfor har man

fundet det nødvendigt lovmæssigt at indføre et kompensationsbegreb i forbindelse

med miljøgodkendelse af nye eller udvidelse af eksisterende havbrug.

Baggrunden herfor er, at NMKN i sin afgørelse vedr. Endelave havbrug i dec. 2014

fastslog at kompensationsopdræt (=fangkultur) ikke kan betragtes som en forure-

ningsbegrænsende foranstaltning i forbindelse med godkendelse af havbruget efter

miljøbeskyttelseslovens § 33, med mindre fangkulturen har en tæt kobling og effekt i

forhold til den konkrete udledning fra havbruget. NMKN konstaterede også at fangkul-

turer ikke kan opfattes som BAT bl.a. på grund af manglende erfaring med stabil drift

og effekt af fangkulturer.

Eftersom de danske havområder generelt og de kystnære i særdeleshed lider af for

stor tilførsel af næringsstofferne kvælstof og fosfor, er det ikke muligt at øge udled-

ningerne, hvis miljømålene om god økologisk tilstand skal realiseres. Vækstplanen for

akvakultur kan derfor alene realiseres indenfor gældende lovgivning, hvis der er øko-

logisk råderum mht til næringsstoffer eller der skaffes ny lovhjemmel til kompense-

rende foranstaltninger.

DNs overordnede bemærkninger

0. Hvis kompensationsopdræt overhovedet skal være et miljømæssigt acceptabelt al-

ternativ, så stiller det endog meget store krav til dokumentation og vilkårsoverholdel-

se og løbende tilsyn over sæsonen for at der kan reageres hvis ikke kompensations-

opdrættets optag af næringsstoffer følger trit med havbrugets udledninger. Det bør

klart fremgå af bemærkningerne til lovændringen, så det bliver grundlaget for mini-

sterens beføjelse til at fastsætte vilkår for kompensationsopdræt.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

1. Udvidelse af havbrugsproduktionen i Danmark er en dårlig ide. Fremtiden for dansk

saltvandsopdræt ligger ikke i at producere fisk i åbne netbure til havs, men i recirkule-

rede saltvandsanlæg, som kan rense sit spildevand og håndtere sygdomme langt me-

re miljøvenligt. Det giver samtidigt den teknologiudvikling, som allerede idag udgør en

større del af branchens indtjening end selve fiskeproduktionen.

2. Danske farvande er naturgivent sårbare overfor for mange næringsstoffer, og sta-

digt langt fra at opfylde deres målsætninger om god økologisk tilstand. Flere nærings-

stoffer til havs vil fjerne os længere fra det mål. Ideen om fuld kompensation for ud-

ledte næringsstoffer er ikke pt en dokumenteret og afprøvet mulighed i fuld pålidelig

drift. Delvis kompensation, som lovforslaget omtaler, betyder naturligvis merudled-

ning og hermed en forringelse i vandmiljøet, som vandrammedirektivet ikke giver mu-

lighed for.

3. Hertil kommer at havbrug også taber store mængder iltforbrugende organisk stof

(BI5 - 505 kg pr tons fisk iflg "BAT for fiskeopdræt i Norden”. Nordisk ministeråd

2013) samt medicin og hjælpestoffer, som ikke indgår i kompensationen.

4. Kompensationsopdræt af muslinger giver i sig selv problemer med tilslamning un-

der anlæggene. Muslingerne filtrerer det vand der passerer dem effektivt, men taber

en betydelig del (ca 1/3) som fækalier på bunden. Her fås en opkoncentrering lokalt

af iltforbrugende stof, som normalt ville være tilført et langt større bundområde i form

af nedsynkende alger. Især i vore fjordområder betyder filtreringen tilbageholdelse af

næringsstoffer og iltforbrug, som ellers med vandstrømmen ville være ført ud i de me-

re åbne og alt andet lige mere robuste havområder

5. Kompensationsopdræt er stærkt arealkrævende og vil derfor uvægerligt føre til

konflikter med andre brugerinteresser - sejlads, fiskeri, badning og andre rekreative

og turistmæssige interesser, herunder den visuelle oplevelse af kystfarvandene - ifald

det placeres i de kystnære farvande. Især den frie færdsel til havs kompromitteres af

denne privatisering.

6. Det lyder helt forkert når lovbemærkningerne siger, at havbrug efter udløb af deres

8 års retsbeskyttelse ikke kan pålægges ny vilkår, der afspejler de nugældende betin-

gelser for at påbegynde havbrugsdrift det pågældende sted. Hermed fører en gammel

godkendelse jo til en fuldstændig statisk tilstand, hvor intet kan ændres. Den præmis

bør derfor efterprøves grundigt i forbindelse med lovforslagets udvalgsbehandling -

det er den eneste måde hvorpå der med tiden kan blive ens vilkår for nye og eksiste-

rende havbrug.

Spørgsmål der også bør afklares i lovprocessen

Hvorledes tænkes en egenkontrol strikket sammen så den løbende viser om kompen-

sationen står mål med udledningerne af kvælstof og fosfor?

Og i tilfælde at kompensationen ikke kan følge med udledningerne af kvælstof og fos-

for - hvorledes vil da indgrebsmulighederne skulle være for at ikke havmiljøet står

tilbage ved sæsonens slutning med en stor merbelastning ?

Hvad betydning vil eksempelvis 111 ha muslingekompensationsanlæg (svarende til

kompensation for et havbrug der udleder 100 tons kvælstof) have for de naturligt fo-

rekommende filtrerende dyr, som lever på og i havbunden under anlægget? Vil de

ikke blive frataget deres fødemuligheder og blive slammet til fra oven? Hvad betyder

det for fødemulighederne for fisk i området?

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Hvad er realiteterne i muslingekompensation til en omkostning på 7-9,7 mio pr år for

et havbrug, der taber 100 tons kvælstof årligt?

(Ifølge Nyt fra Danmarks Statistik (12. november 2015 - Nr. 540) er det gennemsnit-

lige driftsresultatet for havbrug i 2014 ca. 0,5 mio.kr. For nedre halvdel ca. minus 1

mio.kr., for øvre halvdel ca. plus 2 mio.kr)

DNs konkrete bemærkninger (i

kursiv)

til

side 4: Et kompenserende marint virkemiddel er ikke en direkte rensning af en speci-

fik forureningskilde, såsom et havbrug, og er ikke direkte koblet til selve havbruget.

Virkemidlet kan være placeret langt fra havbruget, så længe det er placeret i og har

en effekt i et kystvand eller havområde, som havbruget påvirker ved dets udledning.

I teorien kan man godt fastlægge fuld kompensation for det udledte N og P. Spørgs-

målet er hvilken sikkerhed der i den virkelige verden kan indarbejdes i dimensione-

ringen og driften af kompensationsanlægget, så man med overvældende sandsynlig-

hed ved slutningen af sæsonen ikke står med en kompensation, der ikke opfylder må-

let om at fjerne ligeså meget N og P, som der er udledt fra havbruget, kg for kg?

Det må kræve at kompensationsopdrættets biomasse følges og indrapporteres løben-

de over sæsonen og at der kan gribes ind hvis ikke kompensations-biomassen udvik-

ler sig som forudsat. Indgriben kan da være at fiskemængden i havbruget afpasses

efter kompensationsmuslingernes udvikling.

Det er miljø- og fødevareministeren der gives beføjelse til at fastsætte regler om vil-

kår om etablering og drift af kompenserende marine virkemidler ved godkendelse af

havbrug.

Det er afgørende vigtigt at det af lovændringens bemærkninger fremgår, at beføjel-

sen skal udmøntes i vilkår, der sikrer at kompensationsopdræt med stor sandsynlig-

hed skal opveje havbrugets næringsstoftab ved havbrugssæsonens slutning.

Hertil kommer det problem, at næringsstoffer udledt fra et havbrug måske godt kan

kompenseres kg for kg set over en sæson, men at et kg udledt fra havbrug i sommer-

halvåret, hvor algevæksten ofte er næringsbegrænset, i miljømæssig sammenhæng

skader mere end et kg udledt om efteråret. Med flere havbrug i drift vil næringsbe-

grænsningen om sommeren blive mindre og algeproduktionen større. Dermed bliver

risikoen for iltsvind derfor også større uanset at der er kompensationsopdræt andet-

steds i vandområdet.

side 5: Udledningen fra de havbrug, der eksisterede ved vandområdeplanernes vedta-

gelse, er indarbejdet i den forudgående belastningsopgørelse i forbindelse med til-

standsvurdering af de enkelte vandområder. Der er således ikke indarbejdet indsats-

behov overfor de eksisterende havbrug i vandområdeplanerne.

Det betyder at eksisterende havbrug fortsat kan belaste havmiljøet uden omkostnin-

ger, mens ny havbrug skal iværksætte kompensationsopdræt. Det forekommer ufor-

ståeligt, at man således vil etablere to "grene" af havbrugserhvervet, som bliver un-

derlagt helt forskellige produktionsvilkår.

side 7: Der må efter godkendelsesbekendtgørelsen ikke meddeles godkendelse, med-

mindre virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og

begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik, og virksomheden i

øvrigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig

med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Efter godkendelsesbekendtgørelsen skal der i godkendelsen stilles de vilkår om ind-

retning og drift, der er nødvendige for at sikre, at virksomheden ikke påfører omgivel-

serne væsentlig forurening. For havbrug betyder det bl.a., at der stilles vilkår for de

maksimale årlige mængder af udledt kvælstof og fosfor. Udledningen af kvælstof og

fosfor og en eventuel videre tilstrømning til nærliggende områder kan ikke måles di-

rekte. Omfanget af udledningen eller tilstrømningen må derfor beregnes ved hjælp af

modellering af udledning og spredning foretaget for det enkelte havbrug og dets spe-

cifikke beliggenhed. Der skal i godkendelsen også stilles vilkår om egenkontrol, såle-

des at tilsynsmyndigheden og virksomheden kan kontrollere, at miljøgodkendelsen er

overholdt.

Afgørelser som bl.a. miljøgodkendelser af havbrug, der indebærer en direkte

eller indirekte påvirkning af et vandområde, hvor miljømålet er opfyldt, kan kun træf-

fes, hvis den ikke medfører en forringelse af vandområdets tilstand. For vandområder,

hvor miljømålet ikke er opfyldt, kan afgørelser, der direkte eller indirekte påvirker

vandområdet, kun træffes, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af vandområ-

dets tilstand, og hvis den ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål.

Det må betyde - kompensation eller ej - at havbrug skal placeres, hvor udledningerne

direkte i havmiljøet ikke fører til forringelser, hvilket jo er et krav efter vandrammedi-

rektivet. Placering anses for en del af BAT for havbrug og kravet om brug af BAT og

ikke-forringelse må føre til at havbrug ikke kan placeres så de påvirker kystvande om-

fattet af vandrammedirektivet - kompensation eller ej.

side 11: en produceret mængde tang eller muslinger, der ikke kan afsættes eller an-

vendes er .... omfattet af affaldsbekendtgørelsen

Der bør så altid kræves vilkår om hvorledes eksempelvis de producerede kompensati-

onsmuslinger håndteres som affald - vi taler om store mængder letfordærveligt mate-

riale - hvis ikke forsvarlig afsætning er mulig.

side 12: Vilkåret vil desuden kunne stilles overfor eksisterende havbrug, der, efter

bekendtgørelsens ikrafttræden, ønsker at ændre eller udvide produktionen i et sådan

omfang, at der efter miljøbeskyttelsesloven er tale om en ændring, som skal godken-

des efter miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf. Vilkår om kompen-

serende marine virkemidler vil her kunne bruges i forhold til den merudledning af næ-

ringsstoffer, som ændringen eller udvidelsen medfører.

Dvs. også på den lange bane vil der være havbrug, som kun delvis skal kompensere

eller slet ikke, mens andre skal kompensere fuldt ud.

side 12: For at kunne optage et kompenserende marint virkemiddel i bekendtgørelsen

skal der være en dokumenteret effekt af virkemidlet til at fjerne kvælstof og/eller fos-

for, og denne effekt skal kunne kontrolleres ved en kombination af egenkontrol og

tilsyn. Samtidig skal virkemidlets eventuelle negative miljøeffekter være tilstrækkeligt

belyst. En teoretisk sandsynliggørelse af virkemidlets effekter og kontrollerbarhed vil

ikke være tilstrækkelig til, at virkemidlet vil kunne optages i bekendtgørelsen. For at

kunne vurdere et nyt virkemiddels anvendelighed skal det være afprøvet i praksis i

stor skala og med fyldestgørende dokumentation.

Dette krav til virkemidlers fulde dokumentation er af afgørende betydning for om

kompensation kan tages alvorligt. Derfor er det afgørende at det af lovbemærkninger-

ne fremgår at kompensation ikke alene skal være afprøvet og dokumenteret i stor

skala for driftsikkerhed og effekt, men også at egenkontrol og tilsyn kombineret med

indgrebsmulighed i sæsonen skal sikre fuld kompensation ved sæsonens slutning.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Kompensation er et bekosteligt virkemiddel og der skal selvfølgelig sikres fuld valuta

for investeringen.

side 13: Efter miljøbeskyttelseslovens

§ 41

kan der gives listevirksomheder påbud om

at nedbringe forureningen. Dette er helt sædvanlig fremgangsmåde, hvis der er behov

for at justere godkendelsen. Dette gælder alle typer af listevirksomheder og dermed

også havbrug. For havbrug, der bliver godkendt med vilkår om kompenserende mari-

ne virkemidler, finder lovens § 41 dog alene anvendelse for forureningen fra selve

havbruget, såsom for havbrugets udledning af næringsstoffer, organisk stof og hjæl-

pestoffer. Som nævnt nedbringer kompenserende marine virkemidler ikke forurenin-

gen fra selve havbruget, men fjerner næringsstoffer i det vandmiljø, som havbruget

udleder til. Da ordlyden i den allerede gældende bestemmelse ikke kan udstrækkes til

også at gælde for vilkår om kompenserende marine virkemidler, foreslås det, at der

som nyt stk. 4 i § 41 indsættes en bestemmelse, der giver tilsynsmyndigheden

hjemmel til at meddele påbud for havbrug, der allerede som led i miljøgodkendelsen

er pålagt vilkår om kompenserende marine virkemidler. Miljø- og fødevareministeren

fastsætter de nærmere regler om denne påbudsadgang. Det forventes, at der vil blive

fastsat nærmere regler om, at tilsynsmyndigheden ved påbud kan justere omfanget af

de kompenserende marine virkemidler, hvis der fremkommer nye oplysninger om de

marine virkemidlers virkning.

Indlysende rigtigt at eksisterende havbrug med krav til kompensationsopdræt - uan-

set om de i dag opfylder kravet eller ej - skal kunne pålægges samme omfang af

kompensation som ny havbrug.

side 13: De foreslåede bestemmelser giver kun mulighed for at meddele påbud om

kompenserende marine virkemidler for havbrug, der ved miljøgodkendelsen har fået

fastlagt vilkår om at etablere og drive kompenserende marine virkemidler. Der er ikke

hjemmel til at meddele påbud om at etablere og drive kompenserende marine virke-

midler for havbrug, der har en miljøgodkendelse uden sådanne vilkår. Dette gælder

også i forbindelse med en revurdering efter den otteårige retsbeskyttelse.

Det lyder helt forkert at havbrug efter udløb af deres 8 års retsbeskyttelse ikke kan

pålægges ny vilkår, der afspejler de nugældende betingelser for at påbegynde hav-

brugsdrift det pågældende sted. Hermed fører en gammel godkendelse jo til en fuld-

stændig statisk tilstand, hvor intet kan ændres. Den præmis bør derfor efterprøves

grundigt i forbindelse med lovforslagets udvalgsbehandling - det er den eneste måde

hvorpå der med tiden kan blive ens vilkår for nye og eksisterende havbrug.

side 14: Når der i en miljøgodkendelse stilles vilkår om kompenserende muslingeop-

dræt og/eller tangproduktion, vil det være en forudsætning, at ansøgeren indhenter

en tilladelse til etablering af disse anlæg hos NaturErhvervstyrelsen eller Kystdirekto-

ratet, jf. nærmere afsnit 3.1.5 og 3.1.6. Der ændres således med dette lovforslag ikke

i, at reguleringen af selve muslingeopdrættet eller tanganlægget alene sker med

hjemmel i de nævnte love og ikke efter miljøbeskyttelsesloven. De nævnte myndighe-

der vil også have tilsynspligten med placering og drift af anlæggene i forhold til de

udstedte tilladelser.

Det forekommer meget uhensigtsmæssigt at det er forskellige myndigheder der skal

godkende etablering af havbrug og så kompenserende muslingeanlæg og tanganlæg,

som er del af samme miljøgodkendelse.

side 15: Et havbrug med en produktion på 2.200 tons/år fisk vil ud fra ovenstående

estimat have omkostninger på ca. 7-9,7 mio. kr./år, og muslingeopdrættet vil dække

et areal på ca. 111 ha, hvis der forudsættes 100 % kompensation for den udledte

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

kvælstof (ca. 100 tons/år). En fuld kompensation for de udledte næringsstoffer vil dog

næppe være realiserbar. Dette gælder i særdeleshed, hvis der ønskes kompenseret

fuldt ud for den udledte fosfor.

Det må så undre at hele dette apparat sættes i værk hvis fuld kompensation ikke for-

ventes realiserbar. I relation til vandområder inden vandrammedirektivet er der lange

udsigter til at miljømålene er opnået hvad angår kvælstof, også i områder med rela-

tivt ringe kvælstofindsatsbehov, og hvor derfor begrænset kompensation efter forsla-

get kan komme på tale.

Udvides havbrugene som ønsket i Vækstplan for akvakultur med 843 tons ekstra

kvælstofudledning, så skal der altså kompenseres med ca 936 ha muslingeanlæg for

at dække kvælstoftabene - betydeligt mere hvis også fosfortabene skal dækkes. Det

svarer til et par tusinde fodboldbaner - blot for at anskueliggøre det store arealforbrug

for selv muslingeanlæg - med tanganlæg bliver det langt større. Selve havbrugene vil

fylde yderligere 6-700 fodboldbaner.

side 16: Det fremgår af rapporten, at der er flere positive miljøeffekter forbundet

med opdræt af muslinger. Disse effekter skal dog ses i forhold til miljøpåvirkningen

fra et tilsvarende havbrug uden kompensationsopdræt af muslinger. Dvs. de beskrev-

ne positive effekter skal reelt ses som en reduktion af de negative effekter, der ellers

ville forekomme.

Det finder DN er en gal vinkling - det samlede billede, der skal vurderes er ikke hav-

brug med og uden kompensation , men havbrug med kompensation contra alternati-

vet, som er ingen havbrug (det rigtige 0-alternativ)

Først og fremmest resulterer muslingeopdræt i en reduceret mængde planktonalger i

vandet. Dette vil medføre øget lysgennemtrængelighed, hvilket vil få positiv betydning

for havbundens vegetation (tang og ålegræs). Den reducerede algebiomasse fører

samtidig til, at bundfældningen af døde planktonalger formindskes, hvilket ligeledes

vil have positiv betydning for bundens dyre- og planteliv.

Herudover kan der forekomme en lokal øgning af artsrigdommen af både fastsiddende

organismer og fisk, som tiltrækkes af muslingeanlæggets fysiske struktur, der er

sammenlignelig med et kunstigt rev. Denne effekt er dog endnu ikke dokumenteret

videnskabeligt i forhold til kompensationsopdræt.

Ligeledes kan den ændrede bundfældning under et muslingeanlæg i teorien føre til en

øget dannelse af frit kvælstof, N2, og dermed en fjernelse af kvælstof fra havmiljøet.

Der eksisterer dog endnu ikke dokumentation, der sandsynliggør, at der er en væ-

sentlig gavnlig effekt af muslingeanlæg via dannelse af frit kvælstof.

Beklageligvis er dette en selektiv omtale af marine virkemiddel-rapportens konklusio-

ner. Det udelades f.eks. "Øget sedimentation under anlæg (medfører øget iltforbrug,

øget N og P flux, evt. nedsat denitrifikation)".

Muslinger filtrerer alger fra et større nærområde (og klarer vandet i den proces), men

der sker samtidigt en lokal koncentrering af tabte fækalier. Muligt at der kan frigives

frit N fra slammet, men tilsvarende er der risiko for at det ikke sker og at der hertil

frigives P fra underliggende bund pga iltsvind.

side 17: Et kompenserende marint virkemiddel i form af et muslingeanlæg fjerner

først og fremmest opløste næringsstoffer fra havet, og vil kun i begrænset omfang

fjerne partikulært organisk stof.

Muslingeanlæg fjerner præcis ikke opløste næringsstoffer, men alene partikulære

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Det betyder, at et havbrug, selv hvis næringsstofudledningen kompenseres fuldt ud

ved hjælp af muslingeopdræt, stadigvæk vil have en negativ påvirkning på miljøet,

idet det vil medføre en udledning af organisk stof samt evt. medicinrester og hjælpe-

stoffer.

Det er stofudledninger som slet ikke kompenseres og som derfor må vurderes helt

særskilt som ekstraforureninger, der skal rummes lokalt uden skadevirkninger

side 18: Efter vandrammedirektivet er Danmark forpligtet til at opnå målene god øko-

logisk og kemisk tilstand i bl.a. kystvandene. Efter havstrategidirektivet er Danmark

forpligtet til at nå målet om god miljøstilstand i havene i 2020.

Det fremstår som om god økologisk tilstand efter VRD ikke skal opnås på noget be-

stemt tidspunkt. Det gælder at det skulle ske i 2015 og at det ved udsættelser skal

opnås i 2021eller 2027 - hver udsættelse skal særskilt kunne begrundes. Der er ikke

tale om at man ikke skal opnå målsætningerne - men måske DK satser på at mang-

lende opfyldelse bliver til permanente undtagelser fra 2027?

10. Sammenfattende skema

Hvor blev de før nævnte 4 mio til administrative omkostninger af i tabellen?

Med venlig hilsen

Henning Mørk Jørgensen, havbiolog

3119 3235 [email protected]

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen,

Strandgade 29,

1401 København K

(Sendt elektronisk til [email protected])

Vingsted, den 7. oktober 2016.

Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af

lov om miljøbeskyttelse (kompenserende marine virkemidler ved etablering eller

udvidelse af havbrug), J.nr. 029-00475 :

Danmarks Sportsfiskerforbund har modtaget udkast samt høringsbrev og takker for muligheden for

at komme med bemærkninger til Lovforslaget.

Udkastet bærer i meget høj grad præg af at udkastet alene skal sikre opfølgning og implemente-

ring af den politiske beslutning om en vækstplan for Dansk Akvakultur. Der mangler i høj grad en

afvejning af andre interesser og faglig og saglig begrundelse for anvendelse af kompensationsop-

dræt som marint virkemiddel.

Danmarks Sportsfiskerforbund er af den overbevisning at udkastet er et forsøg på en omgåelse af

opfyldelse af Danmarks forpligtigelser i forbindelse med flere EU-Direktiver og dermed den danske

lovgivning som implementerer disse Direktiver.

I bemærkninger til Udkastet udtrykkes en begrundet tvivl om Vækstpakken for akvakultur overho-

vedet er gennemførlig med gældende lovgivning og det marine vandmiljøs tilstand.

I indledning står:

Produktionen af fisk i havbrug, dvs. i flydende netbure forankret til havbunden, kan have betyde-

lige effekter på det omgivende miljø, og en vækst i havbrugsproduktionen kan derfor være van-

skeligt forenelig med lovgivning, der vedrører havmiljøet.

(Min understregning)

Danmarks Sportsfiskerforbund er meget enige i disse betragtninger og mener ikke et kompensati-

onsopdræt vil medvirke til at opfylde ønsket om en vækst i fiskeproduktion i flydende netbure for-

ankret til havbunden. Vi anbefaler at en vækst i erhvervet sker på land i lukkede recirkulerede an-

læg uden et stort miljøaftryk. Det vil skabe vækst på et bæredygtigt grundlag, samt videreudvikle

den moderne teknologi som kræves, og hvor Danmark hører til de førende lande på området.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Ikke dokumentation for kompensationsopdræt kan bruges som virkemiddel

Når Danmarks Sportsfiskerforbund mener det er for tidligt at kompensationsopdræt kan medreg-

nes som et marint virkemiddel, hænger det sammen med de entydige konklusioner, som kom i af-

rapporteringen fra GUDP-projektet KOMBI-OPDRÆT,

KOMBINATIONSOPDRÆT AF HAVBRUGSFISK, TANG OG

MUSLINGER TIL FODER OG KONSUM,

Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2015-12.

Konklusionerne i rapporten viser at projektets formål ikke blev opfyldt.

GUDP-Projektets formål var at dokumentere, om kompensationsopdræt af muslinger og tang i

storskala er et anvendeligt operationelt og økonomisk bæredygtigt virkemiddel til kvælstoffjer-

nelse ved havbrug. Projektet er udført fra 15. december 2011 til 30. juni 2015.

Projektets formål var

at kombinere opdræt af fisk, muslinger og tang, samtidigt med, at der sikres

en kombineret indtjening fra produktion af fisk, muslingeproduktion og tangproduktion.

Fra GUDP- rapportens konklusioner fra 2015:

Det er for tidligt at vurdere, om opdræt af muslinger på SmartFarm systemet er et operationelt og økono-

misk bæredygtigt virkemiddel. Der er usikkerheder forbundet med produktionsmængder, herunder udfor-

dringer med settling og prædation fra specielt søstjerner og edderfugle, ligesom der endnu ikke er udviklet

en effektiv metode til forbehandling i forbindelse med anvendelse af kompensationsopdrættede muslinger

som foderingrediens.

Problemerne med prædation fra søstjerner kan sandsynligvis håndteres ved enten at reducere søstjerner-

nes settling på produktionsnettene ved at folde dem op umiddelbart efter settlingen af muslinger o g inden

settlingen af søstjerner, eller ved at børste søstjernerne af produktionsnettene med SmartScooter eller

høstmaskine.

Den mest effektive metode for at afværge prædation af edderfugle vurderes, at være opsætning af net

rundt om opdrættet. Alternativt kan bruges skræmmeeffekter, såsom visuelle effekter, lys, båd mm. Erfa-

ringen er dog, at de fleste skræmmemetoder har en begrænset effekt, da edderfuglene hurtigt vænner sig

til det.

Ovenstående viser med al tydelighed at der er store udfordringer inden kompensationsopdrættet

kan blive et pålideligt virkemiddel, som fjerner den mængde næringsstoffer som planlagt og med

den sikkerhed der er nødvendigt for et virkemiddel.

At det anbefales at der anvendes skræmmemidler overfor edderfugle virker påfaldende, når flere

marine Natura 2000 områder har edderfugl som en af arterne i udpegningsgrundlaget.

Et havbrug er en punktkildeudledning og punktkildeudledninger løses ikke ved kombina-

tionsopdræt.

I notatet:

Marine Virkemidler, Beskrivelse af virkemidlernes effekter og status for vidensgrundlag

Udgivet af Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi 2016.

Står i afsnit 3.1 Opdræt af muslinger (Karen Timmermann, Jens Kjerulf Petersen og Berit Hasler):

Princippet i muslingeopdræt som virkemiddel er, at næringsstoffer tilført et vandområde, indbygges i mus-

lingerne gennem deres fødeoptagelse og fjernes fra det marine miljø, når muslingebiomassen høstes.

Muslingeopdræt målrettet næringsstoffjernelse (muslingeopdræt som virkemiddel) er optimeret så bio-

massen pr. areal bliver størst mulig med minimal arbejdsindsats.

Ved muslingeopdræt i et vandområde optages og bindes en del af vandfasens partikelbundne næringsstof-

fer i muslingerne og næringsstofoptaget sker uafhængigt af, hvilken kilde næringsstofferne kommer fra.

Muslingeopdræt kan derfor ikke betragtes som et filter målrettet specifikke punktkilder, men som en ikke-

selektiv metode til fjernelse af næringsstoffer fra vandmassen i et område omkring muslingeanlægget.

(Min understregning)

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Ovenstående er ikke medtaget i redegørelsen/bemærkninger til udkast til Lovforslaget. Det er el-

lers en væsentlig pointe som forskerne kommer med i forhold til anvendelse af muslinger som ma-

rint virkemiddel.

Ingen ændring i forhold til konsekvensvurdering vedrørende påvirkning af habitatområ-

der.

I bemærkninger til Lovforslaget står:

I afsnit 3.1.3 Habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsen

Kompenserende marine virkemidler i forbindelse med miljøgodkendelse af havbrug kan ikke an-

vendes i den habitatvurdering, som myndighederne skal foretage efter habitatbekendtgørelsens

§ 6, fordi kompenserende marine virkemidler ikke mindsker udledningen fra havbruget, men ude-

lukkende kompenserer for udledte næringsstoffer.

Heri er DSF også enig. Hovedparten af klager over havbrugstilladelser der sendes til Natur- og Mil-

jøklagenævnet begrundes i havbrugets negative påvirkning af habitatområder. Derfor er ovenstå-

ende bemærkning til Lovforslaget interessante. Danmarks Sportsfiskerforbund må konkludere at

kravet om kompensationsopdræt ikke vil ændre på antallet af klager over godkendelser af havbrug.

Udkastet fraviger vigtige principper i miljøbeskyttelsesloven og dermed de danske tradi-

tioner for forureningsbekæmpelse

I bemærkninger til lovforslaget står:

Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. no-

vember 2015 med senere ændringer) indeholder hjemmel til, at der i en miljøgodkendelse kan

stilles vilkår om, hvor meget en virksomhed må udlede af forurenende stoffer, dvs. en regulering

ved kilden.

Dette ”princip” om at rense ved kilden er meget fornuftigt og falder fint i tråd MBLs formål

§ 1. Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bære-

dygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Der er i gældende Bekendtgørelse om miljøbeskyttelse helt klare retningslinjer, som nu fraviges

ved at havbrugene får tilladelse lov til at ”gøre ingenting” ved kilden, men kan få ”aflad” ved at

etablere et kompensationsopdræt med muslinger i samme vandområde - hvilket også kan være

langt fra kilden. Der er endnu ikke den fornødne dokumentation for at kompenserende foranstalt-

ninger kan tages i anvendelse. Der er ikke den nødvendige erfaring og viden med kompensations-

opdræt, og skal vi sikre en god økologisk tilstand som beskrevet i vandområdeplaner og havstrate-

giloven, må vi være sikre på at de marine virkemidler virker og opfylder de opstillede kriterier.

Fra 1. Indledning:

Nærværende lovforslag skaber hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om, at der i en mil-

jøgodkendelse til etablering af nye havbrug eller til ændring eller udvidelse af eksisterende hav-

brug kan fastsættes vilkår om, at der i tilknytning til havbruget skal etableres og sikres drift af

kompenserende marine virkemidler, der, alt efter behovet, helt eller delvist kompenserer for den

øgede udledning af næringsstoffer, som havbruget er årsag til. Dermed vil den nuværende hav-

brugsproduktion kunne øges samtidig med, at de opgjorte indsatsbehov respekteres. Kompense-

rende marine virkemidler begrænser eller renser ikke en udledning ved kilden. Virkemidlerne fjer-

ner i stedet en tilsvarende mængde næringsstoffer i de kystvande eller havområder, hvortil der

sker en direkte eller indirekte udledning fra havbruget.

(Min understregning)

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljøbeskyttelsesloven § 4. stk. 3 og stk. 4. udvandes ved udkast til Lovforslaget

Danmarks Sportsfiskerforbund mener ikke at en fiskeproduktion i åbne netbure i havet hører nuti-

den til. Vi skal have anlæggene på land, hvilket også er sket enkelte steder.

Der er et stort potentiale i teknologiudvikling og eksport af denne, hvis vi vælger denne vej.

At der nu i form af udkast til nyt Lovforslag kan stille vilkår om kompensationsopdræt forsinker den

teknologiske udvikling og udvander vor miljøbeskyttelseslov.

DSF mener ikke at produktion i et åbne netbure i havet uden nogen form for rensning lever op til

intentionerne i MBLs § 4. stk. 3 + stk.4.

§ 4 Stk. 3. Den, der påbegynder eller udøver virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal træffe

foranstaltninger, der kan forebygge og imødegå denne og tilrettelægge virksomhedens indretning og drift

på en sådan måde, at den i mindst muligt omfang medfører forurening, jf. § 3. Ved indretning af virksom-

hedens anlæg og ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved valg af produktionsprocesser, råvarer og

hjælpestoffer, skal det sikres, at ressourceanvendelsen, forureningen og affaldsfrembringelsen begrænses

bedst muligt.

Stk. 4. Den, der har forårsaget forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller skabt risiko for, at en

sådan forurening kan opstå, skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at søge følgerne af forurenin-

gen effektivt forebygget eller afværget. Derudover skal den hidtidige tilstand søges genoprettet.

(Mine understregninger)

Havbrug har ingen renseforanstaltninger og muslingeanlæg sviner, mens tanganlæg er

for omkostningstunge

Muslinger filtrerer små planktonorganismer og svæv fra vandet. De udnytter ikke den samlede

energi i føden de fanger. En betydelig del udskille med fækalier som frigives til vandmiljøet. Dette

vil medføre et iltforbrug i vandfasen og når fækalier rammer bunden kan det give anaerobe (iltfrie)

forhold. Dette scenarie er også krampagtigt forsøgt drejet i en positiv vinkel. I bemærkningerne

står at det er muligt, at der under muslingeanlæg kan frigives frit kvælstof, hvilket netop sker på

grund af anaerobe forhold. Senere kommer dog en forklaring om at det kan have en negativ effekt,

hvis ilten helt forsvinder. Dette er blot ét af mange eksempler på hvordan der konstant forsøges at

skrive sig ud af, at vi nu skal nå målet – en vækstplan for Dansk Akvakultur koste hvad det vil.

Den meget store organiske udledning fra havbrugsproduktion er ikke nævnt og behand-

let i bemærkninger til Lovforslaget.

I afsnit 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Står:

Ved hjælp af kompenserende marine virkemidler, såsom muslingeopdræt, vil en havbrugsvirk-

somhed kunne etablere eller udvide produktionen på lokaliteter, hvor der ellers ikke kunne tilla-

des en merudledning af næringsstoffer på grund af vandområdeplanerne eller opnåelse af miljø-

målet om god miljøtilstand efter havstrategiloven, forudsat at det i øvrigt ikke vil være i strid

med habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Havbruget vil dermed kunne opnå forøget produktion.

Ovenstående viser med tydelighed at der er mange udfordringer i forhold til gældende lov.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Fuld kompensation for N giver delvis kompensation for P og indsatsen for at nedbringe de negative

effekter af den massive udledning af iltforbrugende slam fra fiskefækalier og foderrester (BI5) om-

tales ikke for det kan kompensationsopdrættet ikke klare. Det er ikke muligt at gøre noget ved et

meget stort problem i forhold til mængden af iltforbrugende stof, som udledes fra havbrugene.

Der redegøres i afsnittet endvidere for at værdien af denne produktionsforøgelse vil delvist blive

reduceret af udgifterne forbundet med etablering og drift af kompenserende marine virkemidler.

Drift af et havbrug med tilknyttet kompenserende marine virkemidler vil ligeledes blive pålagt ud-

videde krav om egenkontrol til dokumentation for den fjernede mængde næringsstoffer.

Videre i afsnit 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Den væsentligste udgift i forbindelse med kompenserende marine virkemidler vil være etable-

ring, herunder beregning af effekter, og drift af anlæggene. I en rapport fra Aarhus Universitet,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, fra 2016 om marine virkemidler anslås det på bag-

grund af to storskalaforsøg, at de budgetøkonomiske omkostninger til at fjerne 1 kg kvælstof

ved hjælp af kompensationsopdræt af muslinger er ca. 70-97 kr./kg kvælstof (investering, løn

m.v.).

Omkostningerne vil afhænge af anlæggets beliggenhed og vil kunne variere betragteligt fra år til

år som følge af vejrlig mm. Et havbrug med en produktion på 2.200 tons/år fisk vil ud fra oven-

stående estimat have omkostninger på ca. 7-9,7 mio. kr./år, og muslingeopdrættet vil dække et

areal på ca. 111 ha, hvis der forudsættes 100 % kompensation for den udledte kvælstof (ca. 100

tons/år).

En fuld kompensation for kvælstofudledningen fra et havbrug vil kun give en delvis kompensa-

tion for fosforudledningen, idet mængden af kvælstof i forhold til fosfor er højere i muslinger end

i udledningen fra et havbrug. Skal der kompenseres fuldt ud for fosforudledningen, vil det derfor

medføre en betydelig ’overkompensation’ for kvælstofudledningen. Afhængigt af havbrugets

placering vil der formentlig kun skulle kompenseres delvist for udledningen af kvælstof og fosfor,

hvorved omkostningerne bliver reduceret forholdsmæssigt.

Det er vanskeligt at vurdere, hvor stor en kompensationsgrad, der vil være praktisk mulig og ren-

tabel for et havbrug, da dette vil afhænge af havbrugets størrelse, beliggenhed m.v. En fuld kom-

pensation for de udledte næringsstoffer vil dog næppe være realiserbar. Dette gælder i særdeles-

hed, hvis der ønskes kompenseret fuldt ud for den udledte fosfor. De budgetøkonomiske omkost-

ninger til at fjerne 1 kg kvælstof ved hjælp af tangdyrkning er i ovennævnte rapport beregnet til

2.106-5.825 kr./kg kvælstof. Disse omkostninger må forventes at skulle reduceres førend det kan

blive rentabelt at kompensere væsentligt for næringsstofudledningen fra et havbrug ved hjælp af

tangdyrkning. Omkostningerne forbundet med fuld kompensation for kvælstofudledningen fra et

havbrug ved hjælp af tangdyrkning alene er derfor ikke estimeret yderligere.

Danmarks Sportsfiskerforbund vil henlede opmærksomheden på at udledning af fosfor er et større

problem i de marine områder, end udledning af kvælstof. Når det konkluderes at en fuld kompen-

sation for de udledte næringsstoffer næppe vil være realiserbart, tænkes der måske på dette for-

hold.

Det er uforståeligt at det ikke bringens med i overvejelserne/bemærkninger til Lovforslaget at et

havbrug med en produktion på 2.200 tons fisk som i ovenstående eksempel, udleder mere end 500

tons slam, der primært består af iltforbrugende affald. Iltforbrugende slam som et kompensations-

opdræt ikke vil have en positiv effekt på.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Natur- og Miljøklagenævnets faglige vurdering af kompensationsopdræt som marint vir-

kemiddel medfører en lovændring uden overbevisende faglig begrundelse.

I redegørelsen til udkast til Lovforslaget skriver Ministeriet

Miljøklagenævnet har tidligere i en afgørelse (NMK 10-00807 og NMK-34-00371) ophævet en miljøgodken-

delse og VVM-tilladelse til etablering af et havbrug med tilhørende kompenserende muslingeopdræt og

tanganlæg blandt andet med den begrundelse, at de kompenserende marine virkemidler i den konkrete

sag ikke kunne betragtes som en forureningsbegrænsende foranstaltning, da muslingeopdræt og tangan-

læg ikke havde en effekt i forhold til den konkrete udledning fra havbruget. Miljø- og Fødevareministeriet

har på den baggrund vurderet, at kompenserende marine virkemidler generelt ikke kan anses som forure-

ningsbegrænsende foranstaltninger i miljøbeskyttelseslovens forstand i forbindelse med godkendelse af

havbrug, fordi virkemidlerne ikke fjerner forureningen ved kilden.

At det foreslås at Ministeren skal have bemyndigelse til at fastsætte regler så der kan fastsættes

vilkår om etablering af kompenserende marine virkemidler, hjælper ikke på det faktuelle og faglige

problemfelt med opdræt i netbure i havet, som vi har redegjort for i ovenstående.

Havbrugene udleder store mængder slam, som ikke er nævnt i bemærkningerne til Lovforslaget.

Forskerne konkluderer i Notat om marine virkemidler at muslingeopdræt ikke er et filter som kan

anvendes ved punktkilder (havbrug) da et muslingeanlæg ikke er et stort filter som fanger alle af-

faldsstofferne og sidste men ikke mindst mener ministeriet ikke engang at det er realistisk at et

muslingeanlæg yder fuld kompensation for de udledte næringsstoffer.

Uagtet dette foreslår ministeriet følgende ændring af miljøbeskyttelsesloven.

Det foreslås derfor, at der i miljøbeskyttelseslovens § 35 indsættes en ny bestemmelse, som giver miljø- og

fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte regler, således at der ved godkendelse af nye havbrug

eller ved udvidelse eller ændring af eksisterende havbrug kan fastsættes vilkår om etablering og drift af

kompenserende marine virkemidler. Vilkåret skal kunne stilles for havbrug, der etableres efter ikrafttræ-

delse af en bekendtgørelse, der vil blive udstedt med hjemmel i den foreslåede § 35, stk. 3. Vilkåret vil des-

uden kunne stilles overfor eksisterende havbrug, der, efter bekendtgørelsens ikrafttræden, ønsker at æn-

dre eller udvide produktionen i et sådan omfang, at der efter miljøbeskyttelsesloven er tale om en æn-

dring, som skal godkendes efter miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf. Vilkår om kom-

penserende marine virkemidler vil her kunne bruges i forhold til den merudledning af næringsstoffer, som

ændringen eller udvidelsen medfører. Vilkår om kompenserende marine virkemidler skal kunne pålægges

de nævnte havbrug, hvis deres udledning indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et kystvand,

for hvilket det fastsatte miljømål er opfyldt, og hvor havbruget uden kompenserende marine virkemidler

ville forringe kystvandets tilstand. Vilkåret skal desuden kunne pålægges de nævnte havbrug, hvis deres

udledning indebærer direkte eller indirekte påvirkning af et kystvand, hvor miljømålet ikke er opfyldt, og

hvor havbrugets udledning ellers ville medføre en forringelse af kystvandets tilstand og hindre opfyldelse

af det fastlagte miljømål. Endelig skal vilkåret kunne pålægges de nævnte havbrug, hvis de udleder i hav-

områder, hvor der af hensyn til opfyldelse af miljømålene jf. havstrategiloven ikke er mulighed for en mer-

udledning af fosfor og kvælstof.

Ovenstående holder ikke og da der desuden ved etablering af kompensationsbrug beslaglægges

meget store arealer. Så store at de er en belastning for fritidsaktiviteter, hvis de lægges i de indre

farvande, som man samtidig satser på til rekreative og turistmæssige aktiviteter.

Erfaringerne fra Horsens Fjord viser, at man ikke kan have begge dele, uden at det medfører væ-

sentlige ulemper. Hertil kommer den forøgede risiko for havari, når brugene placeres i de indre far-

vande med tæt erhvervs- og fritidssejlads.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Argumentet om placering i strømfyldt farvand holder ikke fagligt

Den bagvedliggende forudsætning for kompenserende marine virkemidler er, at det betragtede

farvand kan betragtes som 'lukket'. I et farvand med gennemstrømning vil muslingedyrkning over-

vejende tilbageholde næring fra alger i det strømmende vand. En del heraf vil aflejres som fækalier

på bunden og således medføre forøget miljøbelastning i det betragtede område i tillæg til miljøbe-

lastningen fra områdets havbrug. Helt modsat det ønskede får man altså en ophobning af organisk

stof i et i forvejen belastet område. Det bør derfor fremgå, at muslingebrug ikke kan finde anven-

delse som kompenserende virkemiddel i farvande med gennemstrømning.

Det kan således konkluderes, at kompensationsopdræt generelt ikke er en hjælp til miljøet og at

det ikke kan yde et positivt bidrag til en driftsøkonomi. Den eneste grund til at binde an med det

må så være, at det politisk (men ikke miljømæssigt) kan bruges som et figenblad til at tillade eksi-

stensen af groft forurenende havbrug, hvis rigelige afkast så til gengæld må dække underskuddet

på kompensationsbrugene.

Der ses ikke at være samfundsmæssig interesse i at fremme kompensationsopdræt for det har in-

gen positive effekter og de store arealer som private virksomheder skal have råderetten over på

havet er ikke i offentlighedens interesse. Udkast til Lovforslaget bærer meget præg af at Vækstplan

for Akvakultur skal gennemføres for enhver pris, og kompensationsopdræt skal være det slør der

forsøger at skjule de store belastninger, der sker af vore lavvandede kyster og lukkede fjorde ved

traditionel havbrugsproduktion.

Vandområder, hvor der for langt hovedparten ikke er målopfyldelse og hvor udviklingen i miljøtil-

standen bevæger sig i den forkerte retning.

Med venlig hilsen

Lars Brinch Thygesen

Miljøkonsulent

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Kommentarer fra EndelaveGruppen til

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)

I tilknytning til dette lovforslag anføres følgende:

”I en rapport om marine virkemidler udgivet i 2016 af Aarhus Universitet, DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi, blev det vurderet, at to typer af virkemidler i dag kan betragtes

som værende operationelt klar til anvendelse, dvs. virkemidlet er teoretisk og praktisk

dokumenteret til fjernelse af næringsstoffer i egnede områder, men der kan være behov for

tekniske afklaringer samt supplerende undersøgelser.”

Denne konklusion afviger fra DCE-rapporten, som korrekt betoner de store praktiske og

uløste produktionsproblemer som det storstilede udviklingsprojekt ved Horsens Fjord

kæmpede med. Tilvæksten i muslingebestanden på forsøgsanlægget blev stærkt reduceret

ved prædation fra edderfugle og søstjerner.

Rapporten fra DCE anfører også, at ”Der mangler dog viden om mulighederne for- og

omkostningerne ved - storskala produktion af dyrefoder baseret på muslinger.” Reelt kom

høst, forarbejdning og anvendelse ikke på noget tidspunkt til at fungere i udviklingsprojekt

ved Horsens Fjord. Muslingerne var så tyndskallede, at de blev knust under høsten Horsens

Fjord, og en forsøgsproduktion kunne ikke bringes til at fungere for den professionelle

partner. Der blev ikke skabt grundlag for et skøn over omkostningerne ved hele

produktionsprocessen til et anvendeligt produkt.

Projektet forløb fra 2011 til 2015 med et budget på 15 mill. kr. som et GUDP-projekt med

deltagelse af stærke partnere, der blev afsluttet med rapporten ”KOMBI-Opdræt”. Alligevel

lykkedes det ikke at få høstet og forarbejdet nævneværdige mængder. Det lykkedes end ikke

at få dokumenteret nogen opsamling overhovedet af næringssalte fra havbruget syd for

Endelave, selvom det var en klar betingelse for Miljøstyrelsens tilladelse til dette havbrug.

Forsøgsprojektet ved Horsens Fjord er ude af stand til at vise, at muslingebrug og tangbrug

stabilt kan opsamle næringssalte i væsentligt omfang. Projektet skabte heller ikke grundlag

for et skøn over de samlede omkostninger ved denne produktion. Det er ikke et

miljømæssigt forsvarligt grundlag for at bygge en lovgivning på om kompensationsopdræt i

forbindelse med havbrug. DCE-rapporten bygger primært på forsøg ved Horsens Fjord og i

Skive Fjord, men erfaringerne fra Skive Fjord er for snævre til at danne grundlag for en

lovgivning.

DTU Aqua har i marts 2016 udgivet rapporten ”Vækstmuligheder for opdræt af muslinger

og tang”. I den forbindelse skriver DTU Aqua: ”De væsentligste barrierer er her

omkostninger ved produktionen, der pt. ikke vil kunne etableres rentabelt, samt plads i

kystzonen til produktionsanlæg. Men hvis opdræt af muslinger honoreres for de økosystem

tjenester, i form af kvælstof-fjernelse og CO

immobilisering, det leverer, vil opdræt af

muslinger til foder kunne gøres rentabelt, lyder vurderingen.” Det indebærer, at produktion

af muslinger kun er mulig gennem væsentlige økonomiske tilskud. Det er uklart, hvordan

det skal foregå, og dermed et utilstrækkeligt grundlag for en lovgivning.

På grund af den meget mangelfulde dokumentation af og viden om kompensationsopdræts-

metodens evne at opsamle de krævede mængder af næringssalte ved havbrugsudvidelser,

finder EndelaveGruppen, at lovforslaget skal tages helt af bordet, indtil der er skabt et solidt

fagligt forsvarligt grundlag for at formulere lovgivning og bekendtgørelse ud fra.

For EndelaveGruppen / Endelave Hav og Dambrug – Nej Tak

Anders Grosen

Brummersvej 12

Mølholm

7100 Vejle

Leif Richter

Soldugvej 21

Endelave

8700 Horsens

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

WWF Verdensnaturfonden

Svanevej 12

2400 København NV

Tlf. 35363635

[email protected]

www.wwf.dk

Til Miljø- og Fødevareministeriet,

Miljøstyrelsen.

6.10.2016

Verdensnaturfondens høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (kompenserende marine virkemidler ved etablering eller

udvidelse af havbrug), udsendt 9. september 2016.

Formålet med ændringsforslaget er at give miljømyndighederne mulighed for at godkende et

havbrug der ønsker at placere sig et sted, hvor en ansøgning ellers måtte afslås på grund af

lovgivning om vandplanlægning eller havstrategi, ved at kunne fastsætte vilkår om

kompenserende marine virkemidler.

Disse virkemidler skal have til formål at fjerne alle eller en del af de næringsstoffer som

havbruget ufravigeligt vil komme til at udlede. Teoretisk set vil nettoresultatet for kvælstof-

og/eller fosforbelastningen fra havbruget plus kompenserende marine virkemidler rent

miljømæssigt således kunne blive 0.

Der er imidlertid en række problematiske forhold ved den foreslåede lovændring.

I bemærkningerne til lovforslaget pkt. 3.1.4 står bl.a.

”Afgørelser

som bl. a. miljøgodkendelser af havbrug, der indebærer en direkte eller indirekte

påvirkning af et vandområde, hvor miljømålet er opfyldt, kan kun træffes hvis den ikke

medfører en forringelse af vandområdets tilstand.

For vandområder, hvor miljømålet ikke er opfyldt, kan afgørelser der direkte eller indirekte

påvirker vandområdet, kun træffes hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af

vandområdets tilstand, og hvis den ikke hindrer opfyldelsen af det fastlagte miljømål.”

På almindeligt danske betyder det, at et havbrug ikke kan miljøgodkendes, såfremt det

medfører en forringelse af vandområdets tilstand, uanset om vandområdet opfylder

miljømålsætningen eller ej.

Forringelsen er i dette tilfælde defineret som en nettoudledning af næringsstoffer, især kvælstof

og fosfor.

Såfremt en havbrugsansøgning således skal kunne godkendes, skal de i lovforslaget nævnte

kompensationsopdræt ”opsuge” en mængde næringsstoffer, svarende til 100% af hvad

havbruget vil udlede, primært af kvælstof og fosfor.

Sker det ikke, vil havbrugets drift medføre en nettotilførsel næringsstoffer, som rent principielt

altid vil medføre en forringelse af vandområdets tilstand.

Under bemærkningerne pkt. 5, afsnit 2, står der imidlertid:

”Afhængigt af havbrugets placering vil der formentlig kun skulle kompenseres delvist for

udledningen af kvælstof og fosfor”.

Der lægges således op til, at det ikke vil være nødvendigt med 100% kompensation, hvorved

havbruget plus kompenserende opdræt vil medføre en

nettotilførsel

af kvælstof og fosfor til

vandområdet.

Samme udlægning fremgår af bemærkningernes s. 21 nederst:

”Der skal være mulighed for, at alene en mindre mængde af den kvælstof og/eller fosfor som et

havbrug udleder, fjernes, hvis delvis kompensation er tilstrækkelig.”

Som nævnt ovenfor samt i lovforslagets afsnit 3.1.1., er der ikke mange – om overhovedet

nogen – danske havområder hvor man efter lovgivningen om vandplanlægning eller havstrategi

vil kunne tillade en forøgelse af næringssaltbelastningen.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Der nævnes i bemærkningernes indledning 2. afsnit:

”

- - at ministeren kan fastsætte regler om, at der i en miljøgodkendelse til - - - kan fastsættes

vilkår om, at der i tilknytning til havbruget skal etableres og sikres drift af kompenserende

marine virkemidler, der alt efter behovet, helt eller delvist kompenserer

- - .”

Det slås således fast her, at de kompenserende opdræt skal ligge ”i tilknytning til havbruget”.

Det foreslås at formuleringen

”i tilknytning til”

indsættes i selv lovforslagets §35 eller §41.

Under afsnit 3.2, side 12 nederst, står:

”Samtidig

skal virkemidlets eventuelle negative miljøeffekter være tilstrækkel gt belyst. En

teoretisk sandsynliggørelse af virkemidlets effekter og kontrollerbarhed vil ikke være

tilstrækkelig til at virkemidlet vil kunne optages i bekendtgørelsen. For at kunne vurdere et nyt

virkemiddels anvendelighed, skal det være afprøvet i praksis i stor skala, og med

fyldestgørende dokumentation.”

Samtidig står der i lovforslaget bemærkninger til de enkelte bestemmelser, s. 22 under afsnittet

om kontrol:

”Disse

betingelser for brug af kompenserende marine virkemidler stilles bl. a. under hensyn til,

at der skal kunne føres tilsyn med, at havbruget ikke samlet set udleder mere kvælstof og

fosfor en hvad miljøgodkendelsen tillader.”

Og i næste afsnit:

”For

nærværende forventes fastsat regler, hvorefter der i miljøgodkendelsen stilles vilkår om,

hvor stor en nettoudledning af kvælstof og fosfor havbruget må give anledning til. Ved

nettoudledning forstås her bruttoudledningen fra havbruget, fratrukket den mængde kvælstof

og fosfor der høstes via kompensationsopdræt af muslinger eller tangdyrkning.”

Hele godkendelsen er – som allerede i dag – hængt op på om havbruget overholder den

nettoudledning som godkendelsen fastsætter.

Der tages imidlertid slet ikke højde for den variation i optag af næringsstoffer og høst af

muslinger/tang, som forekommer fra år til år.

Det er velkendt fra de mange kuldsejlede muslingedyrkningsanlæg, der blev givet tilladelser til

især i Limfjorden, at kun ganske få af dem kunne overleve, da de mistede mange muslinger

pga. naturlige svingninger i larvenedslag, i periodevis dårlige vækstbetingelser, i forekomsten af

isvintre, i angreb af søstjerner, i tab under stormvejr o.m.m. Samme situation gælder landets

største havbrug, Musholm Laks (2012).

Virkelighedens verden har vist, at man ikke på forhånd kan beregne hvor mange kilo kvælstof

og fosfor der årligt vil blive fjernet i kompensationsopdræt. Det kan variere mellem 100% af

havbrugets udledning og helt ned til 0%.

Dette betyder, at i de år hvor høsten fra kompensationsopdrættet ikke leverer de kilo

næringsstoffer, der er forudsat i godkendelsen, vil et havbrug udlede netto (væsentligt) mere

til vandområdet, og vil dermed overskride sin udledningstilladelse.

Forudsætningen om at ”virkemiddels

anvendelighed - - skal - - være afprøvet i praksis i stor

skala, og med fyldestgørende dokumentation”

er således i dag ikke opfyldt.

Med venlig hilsen

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Peter Blanner,

Senior havbiolog,

WWF Verdensnaturfonden