L 111 - 2016-17 - Bilag 14: Henvendelse af 20/3-17 fra Danmarks Sportsfiskerforbund

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111 Bilag 14
Offentligt

Til Miljø- og Fødevareudvalget

Vingsted, den 20. marts 2017

Miljø- og fødevareministeren har i et svar på spørgsmål 94 til L 111 kommenteret Dan-

marks Sportsfiskerforbunds henvendelse af 20. februar 2017, jf. L 111 – bilag 7, vedrø-

rende risikoen for omfattende problemer med lakselus (Lepeophtheirus salmonis) i forbin-

delse med etablering af nye havbrug i Kattegat, som i givet fald kan udvikle sig til en meget

alvorlig trussel mod de danske og svenske naturlige vilde havørredbestande samt de vest-

svenske laksebestande.

Ministeren henviser nu i sit svar blandt andet til, at DHI er ved at afslutte udpegningen af

lokaliteter i Kattegat til etablering af nye havbrug, og at DHI i forbindelse med dette arbejde

har opstillet en række produktions- og miljømæssige kriterier med henblik på at lave en

screening af hvilke områder i Kattegat, der er bedst egnede til produktion af regnbueørred.

DHI har herunder opstillet et kriterium for risiko for infektion og spredning af lakselus, der

angiveligt er baseret på notaterne fra DTU Aqua og DTU Veterinærinstituttet Aqua dateret

henholdsvis den 6. juli 2016 og den 30. juni 2016 samt yderligere videnskabelige data.

DHI har således angiveligt som kriterium for risiko for infektion og spredning af lakselus be-

tragtet bedst egnede forhold som værende, når saltholdigheden er under 23 ‰ i mere end

90 % af tiden. Det anføres videre, at der som optimal saltholdighed dermed angiveligt er

brugt et mere restriktivt kriterium end den grænse, der er angivet i notatet fra DTU Veteri-

nærinstituttet.

Danmarks Sportsfiskerforbund skal i den anledning gøre Miljø- og Fødevareudvalget op-

mærksom på, at det kriterium, som DHI har opstillet for at undgå risiko for infektion og

spredning af lakselus, er helt utilstrækkeligt og helt uden fagligt og forskningsmæssigt be-

læg. Det er efter Danmarks Sportsfiskerforbundets opfattelse endvidere direkte misvi-

sende, når der henvises til, at DHI’s kriterium har fagligt belæg i de to notater fra DTU

Aqua og DTU Veterinærinstituttet.

For det første er der intet fagligt og forskningsmæssigt belæg for at fastsætte grænsen for

saltholdighed til 23 ‰. Der er således i den meget omfattende internationale forskning

enighed om, at den kritiske grænse for lakselus med hensyn til saltholdighed er saltholdig-

heder under 20 ‰. Det fremgår således også af de to DTU notater, at det er denne kritiske

grænse, som de to forskningsinstitutioner lægger til grund for deres faglige vurderinger. Og

det er blandt andet også grundlaget for at man i Norge, hvor man har et stort overvåg-

ningsprogram vedrørende infektion og spredning af lakselus netop anvender et afgræns-

ningskriterium på 20 ‰ i deres modeller.

Nyere forskning viser samtidig, at når saltholdigheden er over den kritiske grænse på 20

‰, så er det ikke saltholdigheden, men høje temperaturer der er den afgørende faktor for

L 111 - 2016-17 - Bilag 14: Henvendelse af 20/3-17 fra Danmarks Sportsfiskerforbund

udvikling og spredning af lakselus. Denne forskning viser endvidere, at stillehavsvarianten

af lakselus, der er nært beslægtet med den atlantiske variant af lakselus, tolererer salthol-

digheder ned til 15 ‰. Lakselus har stor tilpasningsevne, hvilket blandt andet kommer til

udtryk ved, at de hurtigt udvikler resistens mod bekæmpelsesmidler. Som det også fremgår

af notatet fra DTU Veterinærinstituttet, kan det således ikke afvises, at lakselus i de danske

farvande har tilpasset sig lavere saltholdigheder end 20 ‰.

For det andet er der intet fagligt eller forskningsmæssigt belæg for at fastsætte et kriterium

om, at saltholdigheden skal være over grænsen for saltholdighed 90 % af tiden. Lakselus

har en meget kompleks livscyklus, og de forskellige stadier har forskellig tolerancer overfor

variationer i saltholdigheden, herunder også saltholdigheder under den kritiske grænse på

20 ‰. Samtidig kan lakselus under de rette temperaturforhold gennemføre hele deres livs-

cyklus på få uger. Lakselus vil således kunne udvikles og sprede sig selvom saltholdighe-

den kun i perioder er over den kritiske grænser: Lakselus kan således udvikle sig og spre-

des i perioder, hvor saltholdigheden ligger på 20 ‰ i langt mindre end 90 % af tiden.

Når der i ministerens svar henvises til, at DHI’s risikokriterium har fagligt belæg i de to DTU

notater, så er det som nævnt direkte misvisende. Man forholder sig i den sammenhæng

alene til et enkelt løsrevet citat fra notatet fra DTU Veterinærinstituttet, nemlig at

”der må

forventes lakselus ned til 20 ‰, men først deciderede problemer over ca. 25 ‰”.

Man udelader imidlertid i den forbindelse, at DTU Veterinærinstituttet samtidig anfører, at

der ikke er data til at understøtte en mere nøjagtig fastsættelse af denne grænse, og at det

desuden er uvist hvilken effekt salinitetsudsvingene i området vil have for populationsdyna-

mikken af lakselusene. Det fremgår endvidere også af notatet, at i områder med lave salt-

holdigheder, men hvor saliniteten fluktuerer, må det formodes, at fiskene kan inficeres med

lakselus under perioder med høj saltholdighed.

Af notatet fra DTU Aqua fremgår det, at der i overensstemmelse med international forsk-

ning er anvendt en salinitet på 20 ‰ som kritisk grænse for, om lakselus kan give ophav til

problemer for vildfisk eller ej. DTU Aqua har i notatet følgende vurdering af risikoen for pro-

blemer med lakselus ved placering af havbrug i Kattegat:

”I Kattegat varierer saliniteten betydeligt, både rummeligt og med årstiden – se link for en

animation, der viser middel saliniteten i de øverste 15 meter af vandsøjlen

(http://130.226.135.83/temp/meanSalt.mp4). Animationen viser bl.a., at saliniteten i hele

Kattegat kan være omkring eller over den kritiske grænse gennem længere perioder. Dette

gælder især områderne nord for en øst-vest linje mellem Grenaa på Djursland og Sverige

samt ud for dele af den jyske østkyst.

Dette bekræftes desuden af figur 1 (Se nedenfor), der viser andelen af dage (i %), hvor sa-

liniteten var over den kritiske grænse. Det skal bemærkes, at data er baseret på en model

og dermed behæftet med en vis usikkerhed samt at variationen mellem år kan være be-

tragtelig.

Det må forventes, at havbrug i alle områder, der periodevis har salinitet over den kritiske

grænse, vil blive inficeret af lakselus. Hyppighed og intensitet af infektionerne på en given

lokalitet vil efter al sandsynlighed påvirkes af både længde og stabilitet af perioder med

høj-salint vand. Den store variation i salinitet i både tid og rum samt lakselusenes kom-

plekse livscyklus og varierende tolerance overfor ferskvand mellem livsstadier, gør det me-

get vanskeligt at udpege områder i Kattegat, hvor havbrug kan etableres uden risiko for in-

fektion.”

L 111 - 2016-17 - Bilag 14: Henvendelse af 20/3-17 fra Danmarks Sportsfiskerforbund

Figur 1. Andel dage (procent) af perioden 6.juli 2014 – 27. juni 2016, hvor saliniteten

var over den kritiske grænse.

Med baggrund i de samlede faglige vurderinger i de to DTU notater og omfattende interna-

tional forskning er der efter Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse intet fagligt belæg

for DHI’s risikokriterium, der er baseret på en saltholdighed på mindst 23 ‰ i 90 % af tiden.

L 111 - 2016-17 - Bilag 14: Henvendelse af 20/3-17 fra Danmarks Sportsfiskerforbund

Med dette kriterium vil det formentlig kun være meget begrænset del af Kattegat, der vil

blive udpeget som risikozone for infektion med lakselus. Men som det fremgår af de sam-

lede faglige vurderinger i de to notater fra DTU Veterinærinstituttet og DTU Aqua, så vil der

reelt være risiko for infektion med lakselus i hele Kattegat og helt ned i Bælthavet ved pla-

cering af nye havbrug i Kattegat.

Det er derfor Danmarks Sportsfiskerforbunds vurdering, at man med anvendelse af DHI’s

risikokriterium for placering af havbrug tilsidesætter ethvert forsigtighedsprincip og løber en

meget væsentlig risiko for omfattende problemer med lakselus ved etablering af nye hav-

brug i Kattegat. Det kan i givet fald udvikle sig til en meget alvorlig trussel mod de danske

og svenske naturlige vilde havørredbestande samt de vestsvenske laksebestande.

Det vil i givet fald udover de store naturmæssige ødelæggelser medføre, at årtiers store

samfundsmæssige og frivillige indsatser for at genskabe de vilde danske ørredbestande

sættes over styr. Det vil endvidere medføre, at det vil blive vanskeligere at leve op til miljø-

målet om god økologisk tilstand for fisk i de danske vandløb. Dertil kommer, at det vil med-

føre betydelige samfundsøkonomiske tab i forhold den omsætning og de flere tusinde ar-

bejdspladser, som det danske lystfiskeri skaber.

Vi vil derfor endnu en gang opfordre Miljø- og Fødevareudvalget til at tage hele problemstil-

lingen vedrørende lakselus i forbindelse med etablering af nye havbrug i Kattegat særdeles

alvorlig og sikre, at problemstillingen vedrørende lakselus håndteres på et holdbart fagligt

og forskningsmæssigt grundlag, hvilket ministerens hidtidige svar på de forskellige spørgs-

mål vedrørende lakselusproblematikken og DHI’s risikokriterium bestemt ikke er udtryk for.

De er tværtimod udtryk for en helt uansvarlig negligering af denne problemstilling på trods

af, at infektion og bekæmpelse af lakselus i dag er det helt afgørende problem for hav-

brugsudviklingen og for de vilde havørred- og laksebestande i en række lande, - ikke

mindst i Norge.

Hvis et politisk flertal imidlertid på trods af de mange negative miljømæssige konsekvenser

af regeringens og forligspartierne plan om udvidelse af havbrugsproduktionen – herunder

den betydelige risiko for omfattende infektioner med lakselus – vælger at gennemføre

denne plan, så bør det som minimum sikres, at der som i Norge i de fremtidige miljøgod-

kendelser af havbrug bliver fastsat vilkår i forhold til omfanget af infektioner med lakselus,

og at der som i Norge iværksættes et omfattende overvågningsprogram i forhold til udvik-

lingen af lakselus såvel i forhold til havbrugene som i forhold til de vilde havørred- og lakse-

bestande.

Med venlig hilsen

Verner W. Hansen

Forbundsformand