L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111 Bilag 28
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 111

Folketinget 2016-17

Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 10. maj 2017

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)

[af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)]

1. Ændringsforslag

Det Radikale Ventres medlemmer af udvalget har stillet 6

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. december 2016 og var

til 1. behandling den 19. januar 2017. Lovforslaget blev ef-

ter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødeva-

reudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 10 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og miljø- og fødevareministeren sendte den

9. september 2016 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm.

del – bilag 609 (folketingsåret 2015-16). Den 15. december

2016 sendte miljø- og fødevareministeren de indkomne hø-

ringssvar og et notat herom til udvalget.

Eksperthøring

Udvalget afholdt den 25. april 2017 en eksperthøirng om

lovforslaget. Programmet for eksperthøringen fremgår af bi-

lag 20 på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Sportsfiskerforbund,

DTU Aqua,

EndelaveGruppen/Endelave Hav- og Dambrug – Nej Tak

Thorkild Hansen, Ebeltoft,

Havbrug Ebeltoft

Leif Richter, Horsens, og

Sveriges Sportfiske- och Fiskevårdsförbund.

Miljø- og fødevareministeren har over for udvalget kom-

menteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Danmarks Naturfredningsforening og

Danmarks Sportsfiskerforbund mundtligt over for udvalget

redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til miljø- og fødevaremi-

nisteren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret

spørgsmålene i samråd med udvalget den 15. marts og 29.

marts 2017.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 161 spørgsmål til miljø- og fødevare-

ministeren til skriftlig besvarelse. Miljø- og fødevaremini-

steren har besvaret disse spørgsmål med undtagelse af

spørgsmål nr. 162, som forventes besvaret inden 2. behand-

ling. Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

7 af udvalgets spørgsmål og miljø- og fødevareministe-

rens svar er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov-

forslaget til

vedtagelse uændret.

mindretal

i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller

lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet

stemmer for de stillede ændringsforslag.

AX020096

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

4. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti

Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal

Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget ønsker at tilkendegive, at partierne har indgået en

aftale, hvoraf det fremgår, at partierne står sammen om øn-

sket om at øge mængden af bæredygtigt producerede fisk.

Partierne anerkender, at muligheden for at anvende kompen-

serende marine virkemidler kan være medvirkende til at sik-

re en bæredygtig havbrugsproduktion i Danmark. Aftalen

fastlægger nærmere, hvordan miljøhensyn sikres i forbindel-

se med godkendelse af havbrug med anvendelse af kompen-

serende marine virkemidler. Aftalen er optrykt i betænknin-

gen som bilag 3.

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget ønsker endvi-

dere at tilkendegive, at det af SR-regeringens »Strategi for

bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark

2014-2020« fremgår, at »Et umætteligt verdensmarked kræ-

ver flere fisk – flere end der kan fanges bæredygtigt i have-

ne. En af løsningerne er akvakultur, hvor vi gennem udvik-

ling og anvendelse af ny smart teknologi kan fremme en

økonomisk, socialt og miljømæssig bæredygtig produktion

og stille sunde fisk og skaldyr af høj kvalitet til rådighed for

forbrugerne«. S mener, at denne strategi og dens principper

fortsat bør danne grundlag for udviklingen af akvakultursek-

toren i Danmark.

Det er en udfordring at have akvakulturproduktion i Dan-

mark. Naturen og miljøet er ikke en uudtømmelig ressource,

som frit kan bruges i bestræbelserne på at skabe vækst. Vo-

res særlige naturforhold er følsomme over for udledningen

af kvælstof og fosfor m.v., og derfor må der stilles grænser

for tilladte udledninger. Man må ikke gå på kompromis med

vores ambitiøse mål for det danske miljø, så der skal tænkes

ud af boksen, når akvakultursektoren skal udvikles og udvi-

des.

I den forbindelse ønsker S at gøre det klart, at S alene

støtter stemmeaftalen om L 111 og ikke støtter regeringens

samlede tilgang til akvakultursektoren. S er bl.a. uenig i re-

geringens beslutning om at udvide det miljømæssige råde-

rum med 800 t kvælstof, men deler den holdning, at det er

vigtigt at skabe gode rammebetingelser for en bæredygtig

akvakultursektor i øvrigt, således som det skitseres i »Strate-

gi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Dan-

mark 2014-2020«.

S mener i forlængelse af ovennævnte strategi, at enhver

udvidelse af produktionen, hvor der ikke er et fornødent mil-

jømæssigt råderum, »som udgangspunkt [vil] forudsætte

fuld kompensation for merudledningen«. På den baggrund

var det et klart ønske fra SR-regeringen at fremme brugen af

kompensationsopdræt med henblik på at forøge havbrugs-

produktionen på en miljømæssigt forsvarlig måde.

L 111 giver mulighed for at etablere nye og udvide eksi-

sterende havbrug, mod at der etableres kompenserende vir-

kemidler som muslingopdræt og dyrkning af tang. Det er S�½s

vurdering, at L 111 som fremsat indeholdt for stor usikker-

hed omkring effekten af de kompenserende virkemidler. S

har samtidig konstateret, at et flertal i Folketinget har ønsket

at støtte L 111 som fremsat. S har derfor arbejdet for en af-

tale, der både tilgodeser erhvervet og mindsker risikoen for

miljøet i forhold til det udgangspunkt, som regeringen lagde

op til.

S har udtrykt sin store bekymring for det danske havmil-

jø, som i regeringens udspil bærer risikoen, som er forbun-

det med at udvide havbrugsproduktionen. S har klart givet

udtryk for, at lovforslaget ikke indeholdt den nødvendige

balance mellem miljø og erhverv. Derfor har S via drøftelser

med regeringen og Dansk Folkeparti søgt at flytte risikoen

væk fra miljøet, når det kommer til udfordringerne, som

medfører en større næringsstofbelastning. Det er lykkedes

på væsentlige områder at bringe lovforslaget i en afgørende

bedre balance med en miljøsikkerhedsdimensionering af

kompensationsopdrætsanlæggene på 115 pct., en begræns-

ning på omfanget af nyetableringer af havbrug og en be-

grænsning på udvidelser samt ikke mindst fire-fem løbende

kontrolmålinger i løbet af opdrætssæsonen, som skal sikre,

at kompensationsanlæggene har den forventede effekt, så-

dan at en eventuel miljørisiko kan håndteres såvel i indevæ-

rende som den følgende opdrætssæson. Endelig har det væ-

ret vigtigt, at kompensationsanlæg skal placeres dér, hvor

der er den største miljømæssige effekt af anlægget. S havde

flere krav, som skulle styrke balancen mellem havmiljøet og

produktionen yderligere, og dem vil vi fortsat have, også ef-

ter at den stemmeaftale nu er indgået med regeringen og

Dansk Folkeparti.

Desuden er S optaget af, at sportsfiskere, lystfiskere, er-

hvervsfiskere og havbrugsejere samt selve vildtfiskebestan-

den ikke skal opleve problemer med lakselus i Danmark.

Derfor ønsker S håndfaste krav til placering af havbrug i

Danmark, som medfører en nultolerance i forhold til risiko-

en for lakselus i danske havbrugsproduktioner. Derfor vil S

som en del af kredsen af partier bag stemmeaftalen for lov-

forslaget være med til at fastsætte kriterier for mulig place-

ring af havbrug, som baserer sig på den bedste faglige viden

på baggrund af en ny risikoanalyse af lakselusrisikoen i

Danmark. Det vil være vigtigt for S, at der både tages hen-

syn til vandtemperaturen og saltholdigheden i de krav, der

stilles til placeringen af mulige nye havbrug.

Endelig har det været vigtigt for S, at der sættes et særligt

fokus på innovation og udvikling af nye teknologier, som

udgør en stor del af eksporten, som relaterer sig til akvakul-

tursektoren i Danmark, samtidig med at det kan forbedre

håndteringen af andre miljøudfordringer ved havbrugene,

såsom organisk materiale, medicinrester og lign. S er tilfreds

med, at et flertal i Folketinget vil prioritere midler til netop

denne udvikling, ligesom det for os er den helt rigtige vej at

gå, at en større del af den klassiske havbrugsproduktion po-

pulært sagt flyttes op på land og forbedres gennem anlæg,

der er 100 pct. recirkulerende. Socialdemokratiet foreslår, at

der øremærkes midler til i højere grad at styrke denne del af

akvakulturen på land.

Selv om Socialdemokratiet ikke bakker op om regerin-

gens akvakulturstrategi i »Dansk akvakultur i vækst«, aner-

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

kender S, at den indgåede stemmeaftale har skabt en bedre

balance i L 111, hvor miljøet ikke bærer for stor en risiko.

Derfor stemmer S for lovforslaget med den indgåede stem-

meaftale og med de svar, som regeringen har afgivet på lov-

forslaget, om at regeringen indestår for, at udvidelse eller

etablering af havbrug vil være i overensstemmelse med

Danmarks EU-retlige forpligtelser, hvis der etableres og dri-

ves kompenserende marine virkemidler, som i fornødent

omfang kompenserer for den øgede næringssaltudledning,

der følger af udvidelsen eller etableringen.

For S er det afgørende, at en udvidelse af havbrugspro-

duktionen forudsætter overholdelse af vores EU-retlige for-

pligtelser, som f.eks. vandrammedirektivet, havstrategidi-

rektivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, de

nationale vandplaner, herunder kravet om ikkeforringelse af

miljøets tilstand, naturplaner og den danske havstrategi

under hensyntagen til miljømål opsat af de regionale hav-

konventioner.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget finder det yderst

problematisk, at der med lovforslaget åbnes op for, at man

via kompenserende tiltag som tang- og muslingeanlæg for-

søger at tilvejebringe et såkaldt miljømæssigt råderum for at

øge forureningen fra havbrug. For det første finder EL det

dybt bekymrende, at regeringen fastholder lovforslaget, på

trods af at der på eksperthøringen, som udvalget afholdt den

25. april 2017, blev slået fast, at effekten af de kompense-

rende tiltag er meget usikker, at kompensationsopdræt kun

fjerner kvælstof og fosfor lokalt og ikke håndterer proble-

merne med det store iltforbrug (fiskeekskrementer og foder-

spild), som havbrugsproduktionen også medfører. For det

andet finder EL, at det er meget bekymrende, at man med

lovforslaget om kompensationsopdræt gør regeringen og blå

bloks havbrugsplaner, jf. »Dansk akvakultur i vækst«, mulig

og dermed giver los for en voldsom ekstra udledning af næ-

ringsstoffer, hjælpestoffer og iltforbrugende materiale fra de

kommende havbrug. Dette på trods af at det ved eksperthø-

ringen blev gjort klart, at der ikke er noget såkaldt råderum

for yderlig udledning af næringsstoffer, da miljøtilstanden i

de indre danske farvande er dårlig eller ringe, og på trods af

at kun to ud af 117 kyst- og vandområder i Danmark har god

økologisk tilstand. For det tredje mener EL, at det er bekym-

rende, at regeringen overhovedet opererer med begrebet mil-

jømæssigt råderum som argument for, at der er plads til

yderligere forurenende havbrug, på trods af at juridiske eks-

perter på eksperthøringen gjorde det klart i et skriftligt ind-

læg til Miljø- og Fødevareudvalget, jf. L 111 – bilag 11, at

det ikke er et begreb, man opererer med i vandramme- og

havstrategidirektiverne. EL mener desuden ikke, at det er til-

strækkeligt belyst, hvorvidt L 111 og regeringen og blå

bloks planer om havbrugsudvidelser er i overensstemmelse

med EU’s miljø- og naturdirektiver. For det fjerde mener

EL, at det er bekymrende, at regeringen med lovforslaget

om havbrug med kompensationsopdræt bryder med princip-

pet om, at forurening skal fjernes ved kilden. For den femte

mener EL, at regeringen ignorerer den alvorlige problemstil-

ling om lakselus, på trods af at det ved eksperthøringen

fremgik, at lakselus kan være en reel risiko i Danmark. Det

bekymrer EL, at lovforslaget skal behandles i Folketinget,

på trods af at miljø- og fødevareministeren endnu ikke ken-

der resultatet af den risikoanalyse om forekomsten af lakse-

lus i Kattegat, der netop er igangsat ved DTU og Køben-

havns Universitet.

Samlet set mener EL, at det er helt tydeligt, at regeringen

i denne sag sætter nogle få aktørers indtjeningsmuligheder

over risikoen og de store usikkerheder, der er forbundet med

havbrugsudvidelserne i forhold til massive negative påvirk-

ning af miljø og natur.

Endelig mener EL, at der er dybt bekymrende, at der end-

nu ikke er et klart fagligt grundlag for kommunerne at for-

holde sig til i forhold til effekten af de kompenserende til-

tag, når de skal give tilladelse til nye havbrug med de kom-

penserende tiltag, der ligger inden for 1 sømil.

Det Radikale Venstre

De Radikale Venstres medlemmer af udvalget er bekym-

ret for, at lovforslaget kan medføre en forurening af vores

havmiljø med bl.a. kvælstof, fosfor og medicinrester og for-

øge risikoen for fiskesygdomme som lakselus. Det kan have

konsekvenser for andre erhverv som turisme, fiskeri, sejlads

m.v. Vi kender ikke virkningen af kompensationsopdræt

med muslinger på åbent hav, og derfor er det bekymrende,

at man giver lov til opførelsen af nye havbrug eller udvidel-

se af eksisterende med kompensationsopdræt. I en rapport

udgivet af DCE om marine virkemidler i 2016, der omtales i

lovforslaget, vurderes det, at muslingers væksthastighed i

åbne havområder er for lav og omkostninger til drift og høst

for store til, at muslingeopdræt vil være et omkostningsef-

fektivt virkemiddel.

Muslingeanlæg som marint virkemiddel er kun veldoku-

menteret i ét forsøg i Skive Fjord i 2010-11. Dette område er

et meget beskyttet og næringsrigt vandområde. Algemæng-

den i Kattegat udgør til sammenligning kun en tredjedel af

algemængden i Skive Fjord. Muslingerne vil derfor vokse

langsommere i Kattegat. Anlægget i Skive Fjord var derudo-

ver ikke drevet eller indrettet til at skulle kompensere nogen

bestemt belastning med kvælstof og fosfor. Muslingeanlæg

som kompensation i et nærmere bestemt omfang for et hav-

brugs udledninger er således ikke afprøvet eller dokumente-

ret under mere voldsomme forhold end i Skive Fjord.

I Skive Fjord blev der opnået en reduktion på 0,6-0,9 t

kvælstof pr. ha anlæg pr. år og en reduktion på 0,03-0,05 t

fosfor pr. ha pr. år. Det fremgår af rapporten om marine vir-

kemidler fra DCE. Det vil kræve muslingeopdræt på et areal

på 1,1-1,7 km

for et brug, der udleder 100 t kvælstof. På

grund af de usikkerheder, der er forbundet med kompensati-

onsopdræt på havet, skønner Stiig Markager, der er profes-

sor i Bioscience, Aarhus Universitet, at et areal på 5-10 km

er mere realistisk. Det fremgår af artiklen: »Professor: Hvad

skal vi bruge havet til? « Altinget: Miljø, den 22. marts

2017.

Et havbrugs belastning er jævnt stigende henover sæso-

nen fra april til november. Algevæksten i havet er typisk

næringsbegrænset i sommerperioden. Store udledninger fra

havbrug af lettilgængeligt kvælstof og fosfor vil da have en

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

væsentlig (to-tre gange) større biologisk virkning (alge-

vækst) end tilsvarende mængder udledt i vinterperioden,

hvor de største udledninger fra land ellers forekommer. Der-

for er udledninger af kvælstof og fosfor fra havbrug ikke di-

rekte sammenlignelige med normale udledninger fra land –

kilo for kilo. Et havbrug forurener lokalt med store mængder

iltforbrugende stof, især fiskefækalier og foderrester. Det

øger lokalt risiko for og omfang af iltsvind, især sommer og

efterår. Også muslingeanlæg forurener med store mængder

iltforbrugende stof lokalt, idet muslingernes fækalier udgør

en tredjedel af det, de filtrerer fra vandet, med tilsvarende

iltsvindsproblemer til følge.

Derfor kan det også bekymre, at man går væk fra at fjer-

ne forureningen ved kilden. Muslingeanlægget kan teoretisk

kompensere fuldt ud i kvælstof- og fosforregnskabet for det

pågældende vandplanområde, men havbrugets udledninger

forurener fortsat lige så meget lokalt.

Der kan tilføjes en robusthed ved at overdimensionere

muslingeanlægget i forhold til havbrugets udledning af næ-

ringsstoffer. Problemet er, at man ikke aner, om muslinge-

anlægget så skal dimensioneres til 110, 150 eller 200 pct. af

havbrugets udledning. Dertil er driftsikkerheden for uforud-

sigelig i forhold til vind og vejr og i forhold til, at muslin-

gerne kan blive spist af edderfugle, søstjerner m.v. Kommu-

nen står derfor i en vanskelig situation, når den skal give en

godkendelse, hvis effekten af kompensationsopdræt med

muslinger på åbent hav ikke er kendt og dokumenteret.

Hvad skal kommunen læne sig op ad, når størrelsen på mus-

lingeanlægget skal vurderes?

Skal kompensationen med muslinger være troværdig, må

man kende til virkemidlets kvælstof- og fosforreducerende

effekt i de pågældende omgivelser. Anlægget skal dels være

driftssikkert, dels skal man på kontrolsiden løbende henover

sæsonen kunne se, at der produceres muslinger, så det svarer

til havbrugets tab af kvælstof og fosfor. Bliver muslingepro-

duktionen for lille, må havbrugets fiskemængde justeres der-

efter. Ellers står man ved sæsonens slutning tilbage og

mangler tilstrækkelig fjernelse af næringsstoffer og med

skade på havmiljøet.

Etableringen af flere havbrug kan også komme i konflikt

med Danmarks EU- og andre internationale forpligtelser.

Kystvande er omfattet af miljømål, herunder reduktionskrav

for kvælstof, efter vandrammedirektivet. Havbrug kan der-

for ikke placeres, så deres udledninger påvirker ind i kyst-

vande uden at bringe disse længere væk fra deres målopfyl-

delse i forhold til kvælstof. Hvis kompensationen af udled-

ningerne fra havbrug ikke er fuldstændig, vil det derfor kræ-

ve, at andre erhverv sænker deres udledninger.

Åbne farvande er omfattet af havstrategidirektivet, som

udmøntes gennem HELCOM-aftaler for Østersøens

vedkommende. Ifølge gældende HELCOM-aftale har Dan-

mark overopfyldt sine kvælstofforpligtelser – det er en følge

af de mange store indsatser siden vandmiljøplan I i 1987.

Derimod mangler Danmark stadig at fjerne noget fosfor i

Østersøen. Udledning af de ca. 100 t fosfor fra havbrug, som

landbrugspakken gav lov til, vil forhindre Danmark i at nå

sine HELCOM-mål i Østersøen og Bælthavet. Derfor er der

ikke råderum til flere havbrug.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker at

tilkendegive følgende:

Lovforslaget er en del af gennemførelsen af den tidligere

regerings (Venstre), Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og

Det Konservative Folkepartis aftale om en fødevare- og

landbrugspakke fra 22. december 2015 og den efterfølgende

indgåede aftale af 30. juni 2016, »Dansk akvakultur i

vækst«. Som med landbruget ønsker regeringen at presse en

yderligere råvareproduktion igennem til havs ved at udnytte

et påstået »miljømæssigt råderum«, som ikke kan dokumen-

teres naturvidenskabeligt, og som under alle omstændighe-

der slet ikke er eksisterende, når nye reduktionskrav skal

gennemføres i 2021. Derved misbruger regeringen de inve-

steringer, som især byer og industri har foretaget siden

1980’erne i spildevandsrensning, frem for at fortsætte de re-

duktioner, der er nødvendige først og fremmest af hensyn til

vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og natura 2000-

direktiverne og af hensyn til miljø, natur, fiskeri og turisme.

SF mener, at landbruget og havbruget har brug for lang-

sigtede investeringsrammer og ikke »fikse ideer« til, hvor-

dan miljøkrav kan undermineres, sådan som regeringen for-

søger med landbrugspakken, der direkte udfordrer EU-lov-

givningen og andre erhverv i Danmark – og deler befolknin-

gen. Regeringens strategi synes at være at presse den eksi-

sterende EU-lovgivning mest muligt og at arbejde for, at

kommende EU-målsætninger og lovgivningen bliver så slap

som muligt. Slår denne strategi fejl, vil der kunne komme

nye pludselige omkostninger for primærproduktionen af fø-

devarer i Danmark gennem skærpede krav. Lykkes strategi-

en vil målet om god vandkvalitet, fremme af biodiversiteten

og større og sunde fiskebestande blive skudt endnu længere

ud i fremtiden. En dansk regering bør naturligvis i stedet ar-

bejde internationalt for et sundt havmiljø og presse andre

lande til også at arbejde for det. Beklageligvis har regerin-

gen valgt at lægge sig meget tæt op ad den mest gammel-

dags del af fødevareerhvervet.

Havstrategidirektivet nævnes ikke i landbrugspakken, og

ordførerne for aftalepartierne har dermed ikke taget stilling

til landbrugspakkens konsekvenser for Danmarks gennem-

førelse af forpligtelserne i havstrategidirektivet, herunder

den del, der omhandler havbrug og det »miljømæssige råde-

rum«, som er aftalt for flere havbrug i havstrategidirektivets

reguleringsområde. Alt taler for, at de aftalte tons merudled-

ning af kvælstof og fosfor er tal, der er produceret politisk til

formålet.

Før og efter aftalen om landbrugspakken har regeringen

aktivt modarbejdet nye miljømål (tærskelværdier) i havstra-

tegidirektivet, formodentlig for at skabe dette »råderum«

gennem et politisk pres.

Det fremgår således af miljø- og fødevareministerens be-

svarelse den 21. marts 2017 af spørgsmål 121 til L 111, at

det bl.a. er lykkedes regeringen at sikre, at der i den kom-

mende gennemførelse af havstrategidirektivet, dvs. for både

Nordsøen, Østersøen og indre farvande mere end 1 sømil fra

kysten gælder følgende:

– Der skal ikke længere fastsættes tærskelværdier (mål)

for alle miljøpåvirkninger,

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

2018 er ikke længere den ultimative frist for at sætte tær-

skelværdier (mål) for miljøpåvirkninger,

– one-out-all-out-princippet er udgået de fleste steder – det

vil sige, der er ikke de ringeste parametre i den samlede

vurdering af en række parametre,

– tærskelværdien på maksimalt 30 pct. negativ påvirkning

af havbundens naturtyper og maksimalt 5 pct. befæst-

ning/tab af havbundens naturtyper er udgået,

– miljøovervågningen af farvandene tager hovedsagelig

udgangspunkt i det eksisterende aktivitetsniveau, og

– der er etableret et klarere skel imellem vandrammedirek-

tivet og havstrategidirektivets reguleringsområde.

Regeringens planer for flere havbrug foregriber også den

planlægning af havområderne, som skal foretages senest

2021 som følge af direktivet om rammerne for maritim fy-

sisk planlægning fra 2014.

Af ovenstående og af følgende årsager stemmer SF imod

lovforslaget:

– De danske havområder fra Skagen og ind i Østersøen er

i forvejen eutrofierede, dvs. overbelastede med nærings-

stoffer og iltforbrugende stoffer, hvorfor der er ikke et

»miljømæssigt råderum«.

– Anvendelse af medicin og antibegroningsmidler i simple

havanlæg vil føre til ny, negativ påvirkning af havmiljø-

et med farlige og uønskede stoffer.

– Kompensationsbrug er et usikkert virkemiddel. Det ene-

ste, der er sikkert, er, at de optager store arealer til havs

og dækker havbunden med iltforbrugende stof.

– Havbrug vil kunne medvirke til at udbrede lakselus langt

sydligere i Kattegat end til, hvad der i dag er deres natur-

lige udbredelsesområde, og det vil kunne ramme de na-

turlige fiskebestande.

Erhvervsmæssigt er det en dårlig satsning, da det vil kun-

ne skade turismen og lystfiskeriet, og det er en lavteknolo-

gisk produktionsform, som næppe har mange udviklingsmu-

ligheder. Saltvandsopdræt på land kan derimod udvikles

yderligere, og ny teknologi kan eksporteres.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(RV) tiltrådt af et

mindretal

(EL, ALT og

SF):

Til titlen

Titlen affattes således:

–

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete

projekter (VVM) og lov om fiskeri og fiskeopdræt

(Krav om kompenserende marine virkemidler ved

godkendelse af havbrug, skærpet tilsyn med havbrug,

fastsættelse af miljø- og fødevareministeren som

godkendelsesmyndighed for havbrug og krav til garantier

ved fjernelse af og oprydning efter havbrug og

kompenserende virkemidler)«.

[Præcisering af lovforslagets titel som følge af ændringsfor-

slag nr. 2-6]

Til § 1

Nr. 1

affattes således:

»1.

§ 35

indsættes som

stk. 3

»Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vil-

kår om etablering og drift af kompenserende marine virke-

midler ved godkendelse af havbrug, herunder regler om, at

også eksisterende havbrug uden kompenserende marine vir-

kemidler, som ikke ændres eller udvides, efter en frist skal

etablere kompenserende marine virkemidler.

Stk. 4.

Afgørelser, der er truffet efter loven eller regler ud-

stedt i medfør af denne, kan ændres, hvis det er nødvendigt

for at tilgodese opfyldelsen af regler efter stk. 3. Ministeren

kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om miljø-

myndighedens pligt til at indkalde godkendelser til fornyet

vurdering.««

[Udvidelse af bestemmelsen, således at den også gælder for

eksisterende havbrug, som ikke ændres eller udvides, samt

hjemler til fornyet behandling af gældende godkendelser og

fastsættelse af regler herom]

Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 40

affattes således:

»§ 40

Afgørelse om godkendelse efter dette kapitel træf-

fes af kommunalbestyrelsen eller af miljø- og fødevaremini-

steren. Afgørelser om godkendelse af havbrug træffes dog af

miljø- og fødevareministeren. Ministeren fastsætter nærmere

regler herom, herunder om, hvilke virksomheder kommunal-

bestyrelsen henholdsvis miljø- og fødevareministeren skal

godkende.««

[Krav om, at myndighedskompetence til at tildele havbrug

godkendelse efter kapitel 5 henhører under miljø- og føde-

vareministeren]

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 73, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Ministeren fastsætter herunder regler om skærpet tilsyn

med havbrug.««

[Krav om fastsættelse af regler om skærpet tilsyn med hav-

brug]

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

Ny paragraf

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af planer

og programmer og af konkrete projekter (VVM) foretages

følgende ændring:

§ 17, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.«

[Krav om, at kommunalbestyrelsen er myndighed for be-

handling af projekter på havområdet vedrørende intensivt fi-

skeopdræt, hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere

end 1 sømil fra kysten, ophæves som konsekvens af æn-

dringsforslag nr. 3]

Ny paragraf

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 02

I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 4. januar

2017, foretages følgende ændring:

§ 66, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Ministeren skal fastsætte vilkår for en tilladelse, herun-

der om tidsbegrænsning, prøveudtagning og dokumentation

for sikkerhedsstillelse i form af enten forsikring eller bank-

garanti til dækning af udgifter ved anlæggets ophør.«.«

[Vilkår om sikkerhedsstillelse til dækning af udgifter ved

anlæggets ophør]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af æn-

dringsforslag nr. 2-6.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring indebærer, at miljø- og fødevare-

ministeren med den nye hjemmel i § 35, stk. 3, vil kunne

fastsætte regler, der indfører krav om kompenserende mari-

ne virkemidler gældende ikke alene for havbrug, som nyeta-

bleres eller som ønsker at gennemføre en godkendelsesplig-

tig ændring eller udvidelse, men også for eksisterende hav-

brug. Med eksisterende havbrug menes havbrug, som er i

drift eller er godkendt inden ikrafttrædelsen af den bekendt-

gørelse, som udstedes med hjemmel i den foreslåede § 35,

stk. 3.

Ændringsforslaget indebærer en udvidelse af formålet

med de kompenserende marine virkemidler. Formålet med

virkemidlerne er således ikke alene kompensation for mer-

udledning, som der ellers ikke ville være mulighed for, men

en generel skærpelse af gældende krav for alle havbrug, så-

ledes at disse skal kompensere helt eller delvis også for næ-

ringsstofbelastning, som det er vurderet at der er plads til in-

den for rammerne af lovgivningen om vandplanlægning el-

ler havstrategi.

Der foreslås en frist på 3 år for eksisterende havbrug,

som ikke ændres eller udvides, til at opfylde kravene om

etablering af kompenserende marine virkemidler. Fristen

regnes fra ikrafttrædelsen af den bekendtgørelse, som udste-

des med hjemmel i den foreslåede § 35, stk. 3. Reglerne skal

udformes således, at eksisterende havbrug, der ønsker at

fortsætte under de nye krav om etablering af kompenserende

marine virkemidler, sidestilles med havbrug, der nyetablerer

sig eller udvider.

Forslaget indebærer behov for fornyet behandling af eksi-

sterende godkendelser eller tilladelser, og der foreslås derfor

med et nyt stk. 4 indsat en hjemmel for myndighederne til at

ændre gældende afgørelser i fornødent omfang, og for mini-

steren til at fastsætte nærmere regler herom.

Til nr. 3

I miljøbeskyttelseslovens § 40 er der i dag delt myndig-

hedskompetence i afgørelser om godkendelse af listevirk-

somheder imellem kommunalbestyrelsen og miljø- og føde-

vareministeren. Bestemmelsen fastslår dog ikke, hvem der

specifikt er godkendelsesmyndighed for de forskellige typer

af virksomhedsaktiviteter, da dette kan fastsættes nærmere

af miljø- og fødevareministeren.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 5 i bekendtgørelse nr.

1517 af 7. december 2016 om godkendelse af listevirksom-

hed (godkendelsesbekendtgørelsen), som i stk. 1 fastslår, at

kommunalbestyrelsen træffer afgørelser om godkendelse af

listevirksomhed. Undtagelsen til denne bestemmelse findes i

§ 5, stk. 2, hvorefter Miljøstyrelsen træffer afgørelse om

godkendelse af listevirksomhed, som i bekendtgørelsens bi-

lag 1 eller bilag 2 er mærket med (s). Havbrug er en godken-

delsespligtig virksomhed og er listet på godkendelsesbe-

kendtgørelsens bilag 2. For havbrug, hvor det samlede an-

læg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, er kom-

munalbestyrelsen godkendelsesmyndighed, jf. listepunkt I

203. For havbrug, hvor det samlede anlæg helt eller delvis er

beliggende længere end 1 sømil fra kysten, er Miljøstyrelsen

godkendelsesmyndighed, jf. listepunkt I 205.

Det foreslås, at § 40 nyaffattes, således at afgørelser om

godkendelse af havbrug altid træffes af miljø- og fødevare-

ministeren, og at adgangen til at fastsætte nærmere regler

herom bevares.

Med den forslåede ændring vil tilsynskompetence samt

kompetence til bl.a. at meddele påbud og forbud ligeledes

overgå til miljø- og fødevareministeren, da tilsynskompeten-

cen er henlagt til ministeren, såfremt godkendelseskompe-

tencen allerede efter reglerne om godkendelse af listevirk-

somheder, jf. § 40, er henlagt til ministeren, jf. § 66, stk. 2.

Lovforslaget skal sikre en ensartet og kvalificeret sagsbe-

handling ved at samle godkendelseskompetencen hos én

myndighed.

Som godkendelsesmyndighed skal miljø- og fødevaremi-

nisteren i forbindelse med sagsbehandlingen af en godken-

delse til et havbrug i relevant omfang høre kommunalbesty-

relserne i berørte kommuner.

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

Til nr. 4

Efter miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2, og § 66,

stk. 2, skal den kompetente tilsynsmyndighed føre tilsyn

med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i lo-

ven, overholdes. Endvidere skal der føres tilsyn med, at på-

bud og forbud efterkommes, og at vilkår i miljøgodkendel-

ser og tilladelser overholdes.

Efter den nuværende § 73, stk. 1, i miljøbeskyttelseslo-

ven fastsætter miljø- og fødevareministeren nærmere regler

vedrørende tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirk-

somhed.

Bemyndigelsen er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse nr.

1519 af 7. december 2016 om miljøtilsyn (miljøtilsynsbe-

kendtgørelsen), som fastsætter krav om regelmæssigt miljø-

tilsyn af en række forurenende virksomheder. Dette indebæ-

rer bl.a., at myndighederne har pligt til at føre tilsyn med

bl.a. godkendelsespligtige virksomheder, som f.eks. hav-

brug, mindst en gang hvert tredje år og med en række andre

virksomheder mindst en gang hvert sjette år. Ved fastsættel-

se af tilsynsfrekvensen skal myndighederne miljørisikovur-

dere virksomhederne med henblik på at afdække, om virk-

somheden udgør en større risiko for omgivelserne end andre

og hermed skal have flere tilsyn.

Tilsynsmyndighederne skal efter miljøtilsynsbekendtgø-

relsen også gennemføre såkaldte opstartstilsyn for bl.a. virk-

somheder, som er optaget på bilag 2 til godkendelsesbe-

kendtgørelsen, herunder havbrug, og som etablerer sig for

første gang, senest 3 måneder efter at virksomheden har

igangsat driften.

Med den foreslåede ændring pålægges ministeren at fast-

sætte regler om skærpet tilsyn med havbrug. Det bemærkes

hertil, at muligheden for at fastsætte regler om tilsyn, f.eks.

regler om tilsynets tilrettelæggelse og omfang, allerede er

omfattet af den nuværende hjemmel i § 73, stk. 1, 1. pkt.

Ændringsforslag nr. 4 omhandler alene ministerens pligt til

at fastsætte regler om skærpet tilsyn med havbrug, f.eks. en

øget tilsynsfrekvens.

Til nr. 5

Miljøvurderingsloven har delt myndighedskompetencen

for VVM-afgørelser af havbrug imellem kommunalbestyrel-

sen og miljø- og fødevareministeren, således at myndigheds-

kompetencen følger, hvad der gælder i forhold til miljøgod-

kendelsen. Havbrug beliggende nærmere end 1 sømil fra ky-

sten har kommunalbestyrelsen som VVM-myndighed,

imens andre projekter på havområdet omfattet af miljøvur-

deringslovens bilag 1 og 2 har miljø- og fødevareministeren

som VVM-myndighed. I forhold til havbrug afspejler denne

opdeling den delte myndighedskompetence, der eksisterer

for godkendelser af havbrug i godkendelsesbekendtgørelsen.

Godkendelseskompetencen for havbrug er med ændrings-

forslag nr. 3 samlet under miljø- og fødevareministeren.

Miljøvurderingsloven ændres derfor således, at myndigheds-

kompetencen for VVM-afgørelser stadig afspejler, hvem der

er myndighed for afgørelser om miljøgodkendelse. Derfor

konsekvensrettes miljøvurderingsloven således, at kommu-

nalbestyrelsen ikke længere er VVM-myndighed for be-

handling af projekter på havområdet vedrørende intensivt fi-

skeopdræt, hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere

end 1 sømil fra kysten. Dette betyder, at miljø- og fødevare-

ministeren fremover vil være VVM-myndighed for behand-

ling af projekter på havområdet omfattet af bilag 1 og 2 i

miljøvurderingsloven, herunder havbrug beliggende nærme-

re end 1 sømil fra kysten.

Til nr. 6

Det fremgår af kapitel 13 i lov om fiskeri og fiskeopdræt

(fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 4. januar 2017,

at opdræt af fisk på dansk fiskeriterritorium kun må finde

sted efter tilladelse fra miljø- og fødevareministeren. Det

fremgår endvidere af § 66, stk. 2, at ministeren kan fastsætte

vilkår for en tilladelse, herunder sikkerhedsstillelse i form af

enten forsikring eller bankgaranti til dækning af udgifter ved

anlæggets ophør.

I bemærkningerne til forslag til ændring af § 66, jf. be-

mærkningerne til L 109, folketingsåret 2006-07, 1. samling,

(bemærkningerne til nr. 16), henvises til, at »kravet om sik-

kerhedsstillelse er begrundet med, at det af hensyn til skibs-

fart, fiskeri m.v. i en ophørssituation vil være nødvendigt at

fjerne anlæggets fysiske indretning som f.eks. bure«.

I praksis tages der konkret stilling til garantiens størrelse

ved hver tilladelsesgivning. Fastsættelse af garantiens stør-

relse tager udgangspunkt i anlæggets udformning og størrel-

se, herunder om der indgår kompensationsopdræt af muslin-

ger, ligesom placering og anlæggets størrelse indgår i fast-

sættelse af garantiens størrelse. Detaljerede krav til sikker-

hedsstillelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1489 af 6.

december 2016 om etablering og drift af havbrug (havbrugs-

bekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 914 af 22. august

2011 om opdræt af muslinger m.m. i vandsøjlen.

Der stilles således allerede krav om sikkerhedsstillelse til

fuld dækning af udgifterne ved anlæggets ophør. Med lov-

forslaget ændres bemyndigelsen fra, at ministeren kan fast-

sætte vilkår, til, at ministeren skal fastsætte vilkår. I og med

der af bemærkningerne til bestemmelsen om sikkerhedsstil-

lelse henvises til nødvendigheden af at fjerne anlæg ved de-

res ophør, antages ministeren under alle omstændigheder at

være forpligtet til at stille krav om sikkerhedsstillelse.

René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF)

fmd.

Ib Poulsen (DF) Orla Østerby (KF) Lise Bech (DF) Karina Due (DF)

Erling Bonnesen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V)

Jacob Jensen (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA) Mette Abildgaard (KF) Bjarne Laustsen (S)

Lea Wermelin (S)

nfmd.

Christian Rabjerg Madsen (S) Jesper Petersen (S) Kirsten Brosbøl (S) Simon Kollerup (S)

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Christian Poll (ALT) Roger Matthisen (ALT)

Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Trine Torp (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 111

Bilagsnr.

Titel

Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Henvendelse af 26/1-17 fra Leif Richter, Horsens

Henvendelse af 31/1-17 fra Thorkild Hansen, Ebeltoft

Henvendelse af 5/2-17 fra EndelaveGruppen/Endelave Hav- og Dam-

brug – Nej Tak

Henvendelse af 20/2-17 fra Danmarks Sportsfiskerforbund

Henvendelse af 24/2-17 fra Danmarks Naturfredningsforening og

Danmarks Sportsfiskerforbund

Henvendelse af 24/2-17 fra Danmarks Sportsfiskerforbund

Henvendelse af 26/2-17 fra Sveriges Sportfiske- och Fiskevårdsför-

bund

1. udkast til betænkning

Præsentation fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks

Sportsfiskerforbunds foretræde for udvalget 1/3-17.

Henvendelse af 17/3-17 fra EndelaveGruppen/Endelave Hav- og Dam-

brug – Nej Tak

Henvendelse af 20/3-17 fra Danmarks Sportsfiskerforbund

Henvendelse af 23/3-17 fra EndelaveGruppen/Endelave Hav- og Dam-

brug – Nej Tak

Henvendelse af 24/3-17 fra Havbrug Ebeltoft

2. udkast til betænkning

Oplæg til eksperthøring

Foreløbigt program for den åbne eksperthøring 25/4-17

Endeligt program for eksperthøringen 25/4-17

Bidrag fra Helle Tegner Anker og Ellen Magrethe Basse til høring i

Miljø- og Fødevareudvalget 25/4-17

Præsentationer fra udvalgets eksperthøring 25/4-17

Henvendelse af 2/5-17 fra DTU Aqua

Henvendelse af 2/5-17 fra Dansk Akvakultur

Henvendelse af 8/5-17 fra Anders Koed, DTU Aqua

3. udkast til betænkning

Stemmeaftale om lovforslaget

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 111

Spm.nr.

Titel

Spm. om, hvordan lovforslaget forholder sig til aftalen med HEL-

COM, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 26/1-17 fra Leif Richter, Hor-

sens, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

Spm. om bekræftelse af, at en øget havbrugsudledning i Kattegat på

800 t kvælstof samtidig betyder en merudledning af 80 t fosfor, til

miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om fosforudledning fra nye havbrug i Kattegat m.m., til miljø-

og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om bekræftelse af, at 80 t ekstra fosfor udledt fra nye havbrug i

Kattegat vil ændre den danske fosforsituation i Bælthavet, til miljø- og

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen fra Thorkild Hansen, Ebeltoft,

herunder de rejste spørgsmål, jf. L 111 – bilag 5, til miljø- og fødeva-

reministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om der ikke er tale om en ny strategi for bæredygtig udvikling

af akvakultursektoren, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om Europa-Kommissionen er orienteret om den markant ændret

»Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark

2014-2020«, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om processen, der har dannet grundlag for udarbejdelsen af den

tidligere V-regerings og forligspartiernes vækstplan for akvakultur, til

miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om merudledningen af kvælstof m.m. har indgået/indgår i rege-

ringens dialog med Europa-Kommissionen om fødevare- og land-

brugspakken, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om status vedrørende den udpegning af egnede lokaliteter, hvor

der er miljømæssigt råderum til etablering af nye havbrug m.v., til

miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om berostillelse af behandlingen af aktuelle ansøgninger om pla-

cering og miljøgodkendelser af nye havbrug m.v., til miljø- og fødeva-

reministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om bekræftelse af, at der ikke er miljømæssigt råderum til udvi-

delser af eksisterende havbrug eller etablering af nye havbrug i Bæl-

thavet og Den Centrale Østersø m.v., til miljø- og fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om bekræftelse af, at den norske, irske og skotske havbrugspro-

duktion af laks i åbne netbure har medført meget omfattende proble-

mer med angreb af lakselus m.v., til miljø- og fødevareministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvad den tidligere V-regerings og forligspartiernes vækst-

plan for havbrug i de indre danske farvande vil indebære med hensyn

til risikoen for omfattende angreb af lakselus m.v., til miljø- og føde-

vareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om bekræftelse af, at placering af flere nye havbrug vil udgøre

en potentiel trussel mod de naturlige danske ørredbestande m.v., til

miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

Spm. om, hvordan lovforslaget vil påvirke Danmarks samlede kvæl-

stofudledning og kvælstoftab til kystvande og havområder, til miljø-

og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan lovforslaget vil påvirke Danmarks samlede fosfor-

udledning og tab af fosfor til kystvande og havområder, til miljø- og

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om de miljømæssige konsekvenser af muslingefarme, til miljø-

og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke tiltag ministeren vil igangsætte for at kompensere for

de miljømæssige forværringer, som muslingefarme skaber, til miljø-

og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om bekræftelse af, at forureningsbegrænsende foranstaltninger

såsom muslinge- og tangfarme ikke har nogen direkte effekt i forhold

til den konkrete udledning fra havbruget, til miljø- og fødevaremini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor langt danske farvande er i øjeblikket fra at opnå de

dansk fastsatte mål om god økologisk tilstand, til miljø- og fødevare-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, i hvilket omfang kompensationsopdræt kan kompensere for

tab af iltforbrugende organisk stof m.m., til miljø- og fødevareministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om bekræftelse af, at lovforslaget ikke gør det muligt at udlede

mere kvælstof m.m., til miljø- og fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om en model, hvor havbrug kun kan udvide deres produktion, på

betingelse af at de udlægger marine virkemidler, der kan opsamle 120

pct. af den merudledning, der følger af, at produktionen udvides, til

miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilken betydning eksempelvis 111 ha. muslingekompensa-

tionsopdræt vil have for de naturligt forekommende filtrerende dyr,

som lever på og i havbunden under anlægget, til miljø- og fødevaremi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om garanti for, at man vil gribe ind, hvis kompensationsopdræt

ikke lever op til forventningerne, til miljø- og fødevareministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke kompenserende tiltag man ønsker at igangsætte for at

kompensere for den øgende mængde slam, som flere havbrug naturligt

vil medføre, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om, hvordan man vil tage højde for den variation i optag af næ-

ringsstoffer og høst af muslinger/tang, som forekommer fra år til år i

forhold til, at muslinger/tang kan fungere som kompensationsopdræt,

til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om garanti for, at kompenserende virkemidler som tang og mus-

linger vil have en effekt i forhold til at mindske kvælstof- og fosfor-

indholdet i kystvande og havområder, til miljø- og fødevareministe-

ren, og ministerens svar herpå

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

Spm. om, hvordan en ordning med egenkontrol kan fungere, til miljø-

og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om udfordringer ved kompensationsopdræt som et tilstrækkeligt

kompenserende virkemiddel, og hvilke tiltag ministeren påtænker at

igangsætte for at løse disse, til miljø- og fødevareministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm., om kompensationsopdræt vil kunne etableres rentabelt uden

økonomiske tilskud, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvorvidt forsøg med kompensering for kvælstofudledningen

i Skive Fjord kan overføres til Kattegat eller de andre indre farvande,

til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om forsøg med kombiopdræt med havbrug og muslinger, som er

gennemført i hhv. Hjarnø og i Storebælt, til miljø- og fødevareministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om garanti for, at EU accepterer, at havbrug udvides, med hen-

visning til at der etableres kompenserende virkemidler som tang og

muslinger, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor det af bemærkningerne fremgår, at forslaget ikke in-

deholder EU-retlige aspekter, når EU stiller krav til den økologiske til-

stand i kystvande og havområder, til miljø- og fødevareministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om EU-retlige konsekvenser, til miljø- og fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, i hvilket omfang muslingeanlæg vil påvirke fiskeriet, til

miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, i hvilket omfang kompensationsopdræt vil påvirke mulighe-

den for at dyrke sejlsport langs kysterne i Danmark, til miljø- og føde-

vareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bygge kompenserende virkemidler og havbrug, uden at

man tager højde for landskabsæstetik og helhedsbilledet generelt, til

miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor stort et areal regeringen forestiller sig der kan inddra-

ges til kompensationsopdræt, til miljø- og fødevareministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om at fremme langt mindre miljøbelastende havbrugsformer, der

lever op til økologikravene, til miljø- og fødevareministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om mulighederne for at fremme havbrug med hold af vegetar-

fisk, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om sikring af, at der ikke vil blive givet tilladelse til havbrug, før

den marine kompensation er bragt ud over forsøgsstadiet, til miljø- og

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan det med kontrollen sikres, at der er kompensation

for udledningen fra havbruget, til miljø- og fødevareministeren, og

ministerens svar herpå

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

Spm., om ministeren er enig i, at værdien af opdrætsfisk skal sammen-

holdes med bidraget til overfiskning, og at forbrugerne bør informeres

om dette, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om sikring af, at der bliver lavet en sammenlignende undersø-

gelse mellem vild og opdrætsfisk, til miljø- og fødevareministeren, og

ministerens svar herpå

Spm., om ministeren mener, at opdrætsfisk skal omfattes af vores lov

for dyrevelfærd, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om krav om bedøvelse ved slag før slagtning af opdrætsfisk, til

miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om de norske regler for havbrug m.m., til miljø- og fødevaremi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om indførelse af norske regler i Danmark m.m., til miljø- og fø-

devareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke perspektiver regeringen ser i et udviklingsarbejde for

recirkulerende havvandsanlæg på land på Djursland, til miljø- og fø-

devareministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan bekræfte, at landbaserede anlæg allerede i

dag har en teknologi, som giver branchen en større indtjening, fordi

forureningsproblemerne skal løses ved kilden, dvs. i selve produktio-

nen, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om havbrug vil skulle betale det samme for afledning af spilde-

vandet og bortskaffelse af affaldet som et tilsvarende anlæg på land, til

miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om næringsstoffer udledt fra et havbrug, til miljø- og fødevare-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om havbrug vil skulle kompensere andre forureningskilder som

landbrug og byer i området, fordi det lægger beslag på dele af det mil-

jømæssige råderum, som for næringsstoffer er en meget begrænset

ressource, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at der kun er dokumenteret ét fuldskalaforsøg med muslin-

geopdræt med henblik på næringsstoffjernelse i Danmark, til miljø- og

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om en kommune vil kunne afvise en ansøgning om et havbrug

med den begrundelse, at kommunen kan anvise plads til et recirkule-

rende havvandsanlæg på land m.v., til miljø- og fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

Spm., om en ansøger om anlæg af en havproduktion af fisk kunne få

tilladelsen med henvisning til, at der er indgået aftale med lokalt land-

brug om ophør eller reduktion af gødskning, som neutraliserer de eks-

tra næringsstoffer, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvordan kompenserende foranstaltninger vil kunne elimine-

re den ekstra belastning fra medicin og andre kemiske hjælpestoffer i

havbrug, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

Spm. om, hvordan kompenserende foranstaltninger vil kunne fjerne

det ekstra mængder iltforbrugende stof (BOD/COD), som udledes fra

havbrug, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministeren vil uddybe de EU-restlige aspekter i at tillade ud-

ledning af næringsstoffer fra havbrug, til miljø- og fødevareministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad ministeren kan oplyse om erfaringerne fra Norge om

tilbagegang i den naturlige fiskebestand i vandmiljøet i nærheden af

havbrug, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan der sikres mulighed for reproduktion af naturlige

fiskebestande i de indre danske kystvande og herunder de vigtigste og

ernæringsmæssigt bedste spisefisk og det dertil tilhørende kystnære fi-

skeri, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes en egenkontrol og et tilsyn tænkes struktureret, så

det løbende viser, om kompensationen står mål med udledningerne af

kvælstof og fosfor, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at havbrug ikke mindsker ret-

mæssige anvendelser af havet, til miljø- og fødevareministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm., om ministeren vil sikre, at havbrug efter den 8-årige retsbeskyt-

telse kan pålægges nye vilkår, til miljø- og fødevareministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om rapporten om marine virkemidler udgivet i 2016 af DCE

Aarhus Universitet, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om ministeren vil bekræfte, at der på nuværende tidspunkt kun

er dokumenteret ét fuldskalaforsøg med muslingeopdræt med henblik

på næringsstoffjernelse i Skive Fjord, til miljø- og fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil redegøre for, hvilket fagligt grundlag der

foreligger for anvendelse af muslingeopdræt som kompenserende ma-

rint virkemiddel i forhold til det arealspecifikke potentiale for N- og

P-fjernelse i de forskellige danske kyst- og havområder, til miljø- og

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil bekræfte, at kompenserende marine virke-

midler i form af muslingeopdræt og tangdyrkning i forhold til de plan-

lagte udvidelser af havbrugsproduktionen primært vil blive placeret i

kystnære områder, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om ministeren vil redegøre for, hvor store marine arealer der vil

blive beslaglagt til henholdsvis nye havbrug og til kompenserende ma-

rine virkemidler som følge af den tidligere V-regerings og forligsparti-

ernes vækstplan for havbrug, til miljø- og fødevareministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm., om ministeren vil redegøre for, hvordan processen omkring pla-

cering af havbrug i dag er koordineret med Søfartsstyrelsens udvikling

af en dansk maritim fysisk plan (havplan) som beskrevet i lov om ma-

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

ritim fysisk planlægning, lov nr. 615 af 08/06 2016, til miljø- og føde-

vareministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil redegøre for, om udbygningen af havbrug i

danske farvande finder sted under anvendelse af en økosystembaseret

tilgang, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad det ville betyde for driftsregnskabet for havbrug, hvis

de skulle betale det samme pr. kilogram udledt fosfor og kvælstof,

som kommunerne bruger på at bortrense det fra spildevandet, til mil-

jø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/2-17 fra EndelaveGruppen/

Endelave Hav- og Dambrug – Nej Tak, jf. L 111 – bilag 6, til miljø-

og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det vil være i strid med HELCOM-aftalen, herunder de af-

talte grænser for udledningen af fosfor, at etablere nye havbrug, til

miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om regeringens ønske er at give plads til flere havbrug før

ikrafttrædelsen af miljømål i 2021, til miljø- og fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om udnyttelse af, at Danmark i praksis har veto og kan forhindre

konsensus om kvantitative miljømål i HELCOM, til miljø- og fødeva-

reministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om havbrug er en diffus forureningskilde eller en punktkilde, og

hvilken forskel der er i den forbindelse mellem et havbrug og et land-

brug, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om et havbrug, som er godkendt efter lovforslaget, juridisk væ-

re ligestillet med øvrige forureningskilder i vandområdet, herunder

landbrug m.v., til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar

herpå

Spm., om kvantitative målsætninger under havstrategidirektivet med-

fører, at den juridiske beskyttelse af en godkendelse til havbrug, der er

givet ud fra lovforslaget, gennembrydes m.v., til miljø- og fødevare-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at stille lovbehandlingen i bero, indtil der foreligger kvanti-

tative målsætninger for de åbne danske farvande (havstrategidirekti-

vet), til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det alene er investorerne i havbruget godkendt efter dette

lovforslag, som skal bære de økonomiske konsekvenser af senere ind-

greb som følge af vedtagne kvantitative mål i HELCOM/EU, til miljø-

og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at stille lovbehandlingen i bero, indtil der er gennemført en

arealanvendelsesanalyse og vedtaget et administrationsgrundlag, som

kan føre til udpegning af områder, der er egnet til havbrug, til miljø-

og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om præcisering af »Vækst for havbrug vil ske ved udpegning af

konkrete lokaliteter, hvor havbrug kan etableres under hensyn til andre

aktiviteter på havet, miljøet og vandplansområder …«, til miljø- og fø-

devareministeren, og ministerens svar herpå

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

100

101

102

Spm. om, hvornår ministeren forventer, at der skal foretages en strate-

gisk miljøvurdering (SMV) af lovforslaget m.v., til miljø- og fødeva-

reministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om beskrivelse af hvert af de udpegede områder til havbrug i sin

nuværende tilstand for hver deskriptor og den forventede tilstandsæn-

dring efter etablering af havbrug m.v., til miljø- og fødevareministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm., om en godkendelse vil blive givet, på betingelse af at der ikke

optræder lakselus på de opdrættede fisk m.v., til miljø- og fødevaremi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om kort, der viser, hvor der kan placeres havbrug henholdsvis

med kompenserende virkemidler og uden kompenserende virkemidler,

til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om uddybning af svar på spm. 4 om udledningslofter for fosfor

i HELCOMs Østersøhandlingsplan m.v., til miljø- og fødevaremini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om bekræftelse af, at der ikke er miljømæssigt råderum til udvi-

delser af eksisterende havbrug eller etablering af nye m.v., til miljø-

og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-17 fra Danmarks Sports-

fiskerforbund, jf. L 111 – bilag 7, til miljø- og fødevareministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om 3-årsfrist til at opfyl-

de kravene om etablering af kompenserende marine virkemidler, til

miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om 3 årsfrist til at opfylde

kravene om at inddrage tilladelsen til drift af havbrug m.v., til miljø-

og fødevareministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der præciserer, at tilla-

delse til at drive havbrug skal se under iagttagelse af fiskerilovens ka-

pitel 15 og lov om maritim fysisk planlægning, til miljø- og fødevare-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om, at myndighedskom-

petencen til at give tilladelse til havbrug og tilhørende kompenserende

virkemidler flyttes til Miljøstyrelsen m.v., til miljø- og fødevaremini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der sikrer et skærpet til-

syn med havbrug, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om skærpede krav til ga-

rantiernes størrelse i relation til dækning af de faktiske omkostninger

til fjernelse af og oprydning efter havbrug, til miljø- og fødevaremini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan et nyt administrationsgrundlag for havbrug helt

konkret kan medvirke til at sikre balance mellem beskyttelse og benyt-

telse m.v., til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke konkrete skridt ministeren har taget for at indarbejde

bestemmelserne i lov nr. 615 af 8. juni 2016 om maritim fysisk plan-

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

lægning m.v., til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 24/2-17 fra Danmarks Natur-

fredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund, jf. L 111 – bilag

8, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 24/2-17 fra Danmarks Sports-

fiskerforbund, jf. L 111 – bilag 9, til miljø- og fødevareministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om bekræftelse af, at den udvidelse af havbrugsproduktionen,

der følger af dette lovforslag, udnytter det forøgede råderum på 800 t

kvælstof, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 26/2-17 fra Sveriges Sportfi-

ske- och Fiskevårdsförbund, jf. L 111 – bilag 10, til miljø- og fødeva-

reministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til præsentation fra Danmarks Naturfrednings-

forening og Danmarks Sportsfiskerforbunds foretræde for udvalget

1/3-17, jf. L 111 – bilag 12, til miljø- og fødevareministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om at bekræfte, at NaturErhvervstyrelsen den 6. december 2016

som led i gennemførelsen af regeringens og forligspartiernes plan

»Dansk akvakultur i vækst« har udstedt en ny bekendtgørelse om

etablering og drift af havbrug, til miljø- og fødevareministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvorvidt det er i strid med reglerne i lov om miljøvurdering

af planer og programmer og miljøvurderingsdirektivet, at der ikke er

foretaget en strategisk miljøvurdering (SMV) af bekendtgørelse om

etablering og drift af havbrug, til miljø- og fødevareministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvorvidt den manglende forudgående strategiske miljøvur-

dering (SMV) af bekendtgørelse om etablering og drift af havbrug, jf.

bekendtgørelse nr. 1489 af 06/12/2016 indebærer, at bekendtgørelsen

er ugyldig, og at de tilladelser, der efterfølgende udstedes med hjem-

mel i bekendtgørelsen som udgangspunkt også, vil være ugyldige, jf.

EU-Domstolens dom fra juli 2016 i sag C-379/15, til miljø- og føde-

vareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt ministeren vil tage initiativ til at ophæve bekendt-

gørelse om etablering og drift af havbrug, jf. bekendtgørelse nr. 1489

af 06/12/2016, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om at oversende en samlet oversigt over, hvilke retsakter og an-

det plangrundlag m.v., der skal miljøvurderes efter reglerne i lov om

miljøvurdering af planer og programmer (SMV), til miljø- og fødeva-

reministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt ministeren vil tage initiativ til, at de strategiske

miljøvurderinger (SMV), der skal foretages som led i gennemførelsen

af regeringens og forligspartiernes plan »Dansk akvakultur i vækst«,

vil blive oversendt til Folketinget, samtidig med at de sendes i høring,

til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

127

Spm. om at oversende en skematisk oversigt over det næringsstofregn-

skab, der ifølge ministeren kan godtgøre, at der er et miljømæssigt rå-

derum til den store udvidelse af havbrugsproduktionen, til miljø- og

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt den planlagte havbrugsudvidelse ud fra et sam-

fundsmæssigt helhedsperspektiv vil være en økonomisk gevinst for

samfundet, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke danske forskere der har rådgivet om, at der ikke vil

være stor risiko for problemer med lakselus ved etablering af nye hav-

brug i Kattegat og Bælthavet, til miljø- og fødevareministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvorvidt lovforslaget er i overensstemmelse med princippet

i EU’s vandrammedirektiv om ikkeforringelse, i forhold til princippet

om rensning ved kilden og princippet om, at forureneren betaler, til

miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor det ikke fremgår af lovforslaget m.v., at Danmark

ikke har et indsatsprogram under havstrategidirektivet, til miljø- og fø-

devareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt lovforslaget kolliderer med det internationale og

forpligtende samarbejde, som Danmark indgår i via HELCOM-samar-

bejdet, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil kommentere debatindlægget »Nej til havbrug

i Kattegat« af Svend-Erik Andersen, fmd., Danmarks Fiskeriforening,

til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om uddybning af svar på MOF alm. del – spm. 135-138 og MOF

alm. del – bilag 53, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om et folketingsmedlem kan være medunderskriver på en be-

tænkning vedrørende muligheden for udvidelse af havbrug m.v., til ju-

stitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke miljømæssige foranstaltninger de 19 eksisterende an-

læg har iværksat i dag, til miljø- og fødevareministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om, hvem der skal betale, hvis de marine virkemidler, som har

været krævet i forbindelse med tilladelsen til havbrugsdriften, viser sig

utilstrækkelige og havbrugsdriften derfor må indskrænkes eller ophø-

re, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil fremsende rapporten »Marine virkemidler«

fra 2016, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil fremsende de nævnte rapporter, »Miljømus-

linger og muslinger som supplerende virkemidler« fra 2013 og »Com-

biopdræt« fra 2015, samt artiklerne fra Aquaculture International 2014

og Open Journal, til miljø- fødevareministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om kommentar til den svenske dom om havbrug, der er omtalt i

følgende artikel: https://savethebaltic.wordpress.com/2017/03/15/the-

swedish-supreme-environmental-court-has-decided-to-ban-and-stopp-

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

fish-farming-in-cages-in-open-water/, til miljø- og fødevareministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 16/3-17, jf. L 111 –

samrådsspm. D-G, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om forsøget og resultater omtalt i den faglige rapport »Kombi-

opdræt-kombinationsopdræt af havbrugsfisk, tang og muslinger til fo-

der og konsum« fra Dansk Akvakultur nr. 2015-12, til miljø- og føde-

vareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/3-17 fra EndelaveGrup-

pen/Endelave Hav- og Dambrug – Nej Tak, jf. L 111 – bilag 13, til

miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/3-17 fra Danmarks

Sportsfiskerforbund, jf. L 111 – bilag 14, til miljø- og fødevaremini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/3-17 fra EndelaveGrup-

pen/Endelave Hav- og Dambrug – Nej Tak, jf. L 111 – bilag 15, til

miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 24/3-17 fra Havbrug Ebeltoft,

jf. L 111 – bilag 16, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 29/3-17, jf. L 111 –

samrådsspm. A-C, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om oversendelse af liste over, hvilke organisationer der var re-

præsenteret i Akvakulturudvalget, til miljø- og fødevareministeren, og

ministerens svar herpå

Spm., om der er sæsonmæssige udsving i råderummet på 800 t kvæl-

stof, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om en sammenlignende opstilling, der viser de driftsøkonomiske

forskelle ved havbrug og dambrug beroende på de forskellige miljø-

mæssige krav, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvor forureningen stammer fra opgjort på lande i HEL-

COM-samarbejdet, og hvor meget de enkelte lande bidrager til forure-

ningen, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvornår det forventes at rapporten om udpegning af egnede

lokaliteter, hvor der er miljømæssigt råderum til etablering af nye hav-

brug, offentliggøres, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter

til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm., om ministeren vil oversende et kort, hvor de 19 eksisterende

havbrug er markeret/sat ind, til miljø- og fødevareministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om uddybninger angående risikoen for lakselus, til miljø- og fø-

devareministeren, og ministerens svar herpå

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

143

144

145

146

147

148

149

150

151

152

153

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/5-17 fra DTU Aqua, jf. L

111 – bilag 23, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/5-17 fra Dansk Akvakultur,

jf. L 111 – bilag 24, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om det ikke har været i strid med reglerne i lov om miljøvurde-

ring af planer og programmer og miljøvurderingsdirektivet, at der ikke

er foretaget en strategisk miljøvurdering m.m., til miljø- og fødevare-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om oversendelse af retsakter og andet plangrundlag m.v., der

skal miljøvurderes efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og

programmer (SMV), til miljø- og fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om oversendelse af den samlede analyse, som Miljø- og Fødeva-

reministeriet har foretaget af EU-Domstolens dom fra oktober 2016 i

sag C-290/15 og eventuelt relaterede domme og deres konsekvenser,

til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor stor en andel af en merudledning på 800 t kvælstof og

100 t fosfor i Kattegat der med havstrømmene vil blive ført til Bæltha-

vet og Den Centrale Østersø m.m., til miljø- og fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om bekræftelse af, at de kompenserende marine virkemidler ik-

ke kan indgå som kompensationsforanstaltninger i den konsekvens-

vurdering, der skal foretages i henhold til habitatdirektivet i forbindel-

se med konkrete tilladelser til etablering af havbrug, der kan påvirke

Natura 2000-områder, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om en grundig faglig og forskningsmæssigt baseret risikoanaly-

se vedrørende risikoen for infektion og spredning af lakselus ved pla-

cering af nye havbrug i Kattegat, til miljø- og fødevareministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan problematikken vedrørende lakselus indgår i den

norske miljøforvaltning af havbrug samt det norske overvågningspro-

gram vedrørende lakselus i havbrugene og i de vilde ørred- og lakse-

bestande, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren finder, at der foreligger tilstrækkelig videnskabe-

lig viden til inden for rammerne af direktivforpligtelserne, at myndig-

hederne kan vurdere en ansøgning om havbrug med kompenserende

muslingeopdræt, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvordan den godkendende myndighed skal vurdere, at der

sker en fuld kompensation – eller neutralisering – for den merudled-

ning fra et ansøgt havbrug, der måtte påvirke vandområder, hvor der

ikke er plads til yderligere udledning af næringsstoffer, til miljø- og

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

154

155

156

157

158

159

160

161

162

Spm. om, hvilke krav ministeren vil sikre skal opfyldes, for at et mus-

lingeopdræts eksakte effektivitet kan vurderes konkret i hvert enkelt

tilfælde, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke krav der som minimum skal stilles til ansøgers sand-

synliggørelse af, at havbruget kan drives på den pågældende lokalitet

uden at forurene i en grad, der er uforenelig med hensynet til omgivel-

sernes sårbarhed og kvalitet, til miljø- og fødevareministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm., om det er korrekt, at det ikke er muligt at beregne usikkerheden

i det foreliggende datagrundlag for fjernelse af kvælstof henholdsvis

fosfor ved muslingeopdræt, til miljø- og fødevareministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm., om det er en forpligtelse i medfør af habitatdirektivet, at der

skal foretages en habitatvurdering af den direkte og indirekte samt ku-

mulative miljøpåvirkning af Natura 2000-områder fra havbrugsprojek-

ter m.m., til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om kompenserende muslingeopdræt vil kunne anvendes som et

virkemiddel til at modvirke en miljøpåvirkning på et Natura 2000-om-

råde, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes der kan godkendes havbrug med en øget belast-

ning i overensstemmelse med forpligtelserne i direktivet i havområ-

der, der ikke lever op til de fastsatte miljømål, til miljø- og fødevare-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan bekræfte, at havbrug fortsat vil være at be-

tragte som en punktkilde til forurening uanset eventuel anvendelse af

kompenserende marine virkemidler, til miljø- og fødevareministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 8/5-17 fra Anders Koed, DTU

Aqua, jf. L 111 – bilag 25, til miljø- og fødevareministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om sikring af, at fisk fra havbrug ikke blander sig med eksem-

pelvis naturlige lakse- eller ørredstammer, til miljø- og fødevaremini-

steren

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 111

Samråds-

Titel

spm.nr.

Samrådsspm. om, hvorvidt ministeren med de kompenserende marine

virkemidler kan garantere et miljømæssigt råderum for den store udvi-

delse af havbrugsproduktionen, til miljø- og fødevareministeren

Samrådsspm. om, hvorvidt det er i overensstemmelse med Danmarks

EU-retlige forpligtelser, at regeringen uden indsatsprogram, jf. hav-

strategidirektivet, fremlægger lovforslaget, til miljø- og fødevaremini-

steren

Samrådsspm., om man har givet fuldstændige og korrekte oplysninger

til Folketinget i forbindelse med behandlingen af lovforslaget og til af-

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

taleparterne bag aftale om »Dansk akvakultur i vækst«, når man und-

lader at oplyse, at der ikke eksisterer et indsatsprogram, til miljø- og

fødevareministeren

Samrådsspm. om en redegørelse for effekten af de marine virkemidler,

som lovforslaget angiver, til miljø- og fødevareministeren

Samrådsspm. om en redegørelse for det miljømæssige råderums stør-

relse, til miljø- og fødevareministeren

Samrådsspm. om, hvor mange nye arbejdspladser lovforslaget forven-

tes at medføre, til miljø- og fødevareministeren

Samrådsspm. om en redegørelse for de norske erfaringer med lakselus

i havbrug, herunder de norske erfaringer med udbredelse af lakselus

og bekæmpelsen heraf, til miljø- og fødevareministeren

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

Bilag 2

Syv af udvalgets spørgsmål og miljø- og fødevareministerens svar herpå

S har ønsket spørgsmål nr. 36, 37, 38 og 63 og svar herpå optrykt. RV har ønsket spørgsmål nr. 67, 96 og

97 og svar herpå optrykt.

Spørgsmål nr. 36:

Kan regeringen garantere, at EU accepterer, at havbrug udvides med henvisning til, at der etableres

kompenserende virkemidler som tang og muslinger?

Svar:

Formålet med lovforslaget at gøre det muligt at anvende kompenserende marine virkemidler i forhold til

næringsstoffer, så der kan etableres eller udvides havbrug på lokaliteter (kystvande og havområder), hvor

en ansøgning herom ellers måtte afslås under henvisning til lovgivningen om vandplanlægning eller hav-

strategi af hensyn til overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser.

Det er således vurderingen, at udvidelse eller etablering af havbrug vil være i overensstemmelse med

Danmarks EU-retlige forpligtelser, hvis der etableres og drives kompenserende marine virkemidler, som i

fornødent omfang kompenserer for den øgede næringssaltudledning, der følger af udvidelsen eller etable-

ringen.

Spørgsmål nr. 37:

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor det af bemærkningerne fremgår, at forslaget ikke indeholder EU-

retlige aspekter, når EU stiller krav til den økologiske tilstand i kystvande og havområder?

Svar:

Forslaget redegør for forholdet til den relevante EU-regulering, men forslaget har ikke i sig selv konse-

kvenser af betydning for overholdelse af EU-retten. Godkendelsesmyndigheden vil som hidtil være for-

pligtet til at respektere de miljømål og indsatsprogrammer, der er fastlagt i henhold til lovgivningen om

vandplanlægning og havstrategi.

Spørgsmål nr. 38:

Hvilke EU-retlige konsekvenser kan lovforslaget få i relation til vandrammedirektivet, hvis det viser

sig, at kompensationsopdræt ikke i tilstrækkelig grad kompenserer, og at der dermed sker forringelser af

havmiljøet?

Svar:

Lovforslaget har ikke umiddelbart konsekvenser i forhold til vandrammedirektivet. Når en ansøgning

om miljøgodkendelse af et havbrug med kompenserende marine virkemidler behandles, vil godkendelses-

myndigheden som hidtil være forpligtet til at respektere de miljømål og indsatsprogrammer, der er fast-

lagt i henhold til lovgivningen om vandplanlægning og havstrategi. Kun marine virkemidler, der har en

dokumenteret effekt, som kan kontrolleres ved egenkontrol og tilsyn, vil kunne tillades.

Der vil bl.a. blive stillet krav til mængden af kvælstof og fosfor, der skal fjernes ved hjælp af marine

virkemidler, og krav til at havbruget skal kunne dokumentere, at der reelt fjernes en tilstrækkelig mængde

næringsstoffer. På denne måde sikres det, at havbrugets næringsstofbelastning holder sig indenfor de til-

ladte rammer.

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

Spørgsmål nr. 63:

Vil ministeren uddybe de EU-restlige aspekter i at tillade udledning af næringsstoffer fra havbrug (med

eller uden kompenserende foranstaltninger væk fra forureningskilden) i et havområde (kystnært eller i

åbent hav), der allerede er overbelastet med næringsstoffer, og hvor Danmark allerede har et udestående

med Kommissionen på grund af landbrugspakken?

Svar:

Danmark er bl.a. forpligtet til at overholde vandrammedirektivet og havstrategidirektivet, der er gen-

nemført i dansk lovgivning ved henholdsvis lov om vandplanlægning med bekendtgørelser og havstrate-

giloven, herunder den danske havstrategi.

Lovforslag L 111 vil gøre det muligt, at miljøgodkende et havbrug med vilkår om at etablere og drive

kompenserende marine virkemidler, der kan fjerne næringsstoffer. Vilkår om sådanne virkemidler skal

kunne fastsættes, hvis havbruget giver anledning til en udledning af næringsstoffer, der ikke er tilstrække-

ligt miljømæssigt råderum til.

Spørgsmål nr. 67:

Kompensationsopdræt er arealkrævende og fører til konflikter med andre brugerinteresser – sejlads, fi-

skeri, badning og andre rekreative og turistmæssige interesser, herunder den visuelle oplevelse af kystfar-

vandene - ifald det placeres kystnært og den frie færdsel til havs. Hvordan vil ministeren sikre at havbrug

ikke mindsker retmæssige anvendelse af havet.

Svar:

Ved ansøgning om etablering af et nyt havbrug eller et muslingeopdræt sendes ansøgningen i høring hos

de relevante myndigheder og organisationer. Herved sikres en koordinering således, at anlæggene ikke er

i konflikt med eksisterende eller andre ansøgte aktiviteter i området.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen giver tilladelse til placering af havbrug og muslingeopdræt. Kystdirekto-

ratet giver tilladelse til etablering af tanganlæg på havet. Tilladelserne sikrer, at placeringen ikke er i kon-

flikt med andre interesser, såsom fiskeriinteresser, sejlruter, militære øvelsespladser, havvindmøller, fri-

tidsinteresser m.m. Forud for at der kan gives tilladelse til placering af nye anlæg til havs sendes ansøg-

ningen i høring hos blandt andet Søfartsstyrelsen, Geodatastyrelsen og Kystdirektoratet, og hos interesse-

organisationer indenfor fiskeri, akvakultur og lystfiskeri, samt Danmarks Naturfredningsforening, Friluft-

srådet m.v.

Afvejning af de mange aktiviteter til havs og fordeling af havets arealer på en måde, der kan sikre øko-

nomisk vækst og bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer er netop formålet med loven om maritim fy-

sisk planlægning. Den første nationale havplan skal således fra 2021 sikre en balance og forudsigelighed i

arealudlæg til de mange retmæssige anvendelser af havet.

Ved etablering af muslingebrug skal opdriftsbøjer være ensartede og være i en farve, så de fremtræder

så neutrale som muligt i forhold til omgivelserne (sorte eller mørkegrå). Opdriftsbøjerne i anlægget skal

så vidt muligt holdes undersænkede. Yngelliner kan dog placeres højere i vandsøjlen, så opdriftsbøjerne

er synlige i perioden fra 1. maj til og udgangen af oktober. Herudover skal anlæggene naturligvis marke-

res med synlige specialafmærkning af hensyn til sikkerheden til søs.

Spørgsmål nr. 96:

Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger, der sikrer mulighed for

at inddrage tilladelsen til drift af havbrug mod kompensation, selvom der er etableret kompenserende ma-

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

rine virkemidler, hvis påvirkningen af miljøtilstanden i kystvande eller havområder som følge af udled-

ningen i det havområde, hvor havbruget er placeret, påvirker miljøtilstanden i nærliggende kystvande el-

ler Natura 2000 områder.

Svar:

Efter kontakt til spørger forstås spørgsmålet således, at det ønskes belyst, om lovforslaget sikrer, at der

kan skrides ind i forhold til miljøgodkendelsen af havbrug, hvis det viser sig, at de kompenserede marine

virkemidler ikke kompenserer tilstrækkeligt for udledningen til et eller flere områder.

I forbindelse med miljøgodkendelsen vil der konkret blive opsat vilkår for, hvor mange næringsstoffer

(tons) der skal fjernes gennem kompenserende marine virkemidler. Der vil blive ført kontrol med denne

indsats, og hvis virkemidlerne ikke kompenserer mindst den mængde næringsstoffer, der er fastsat i vilkå-

rene, så overholder virksomheden ikke vilkårene for godkendelsen. Herefter skal myndigheden efter mil-

jøbeskyttelseslovens § 69 meddele virksomheden, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør, og myn-

digheden kan bringe de almindelige håndhævelsesmidler i anvendelse. Myndigheden fastsætter en frist

herfor. Efterkommer virksomheden ikke indskærpelsen, bør myndigheden vurdere, om der er grundlag for

at fortage politianmeldelse. Når betingelserne herfor er opfyldt, og proportionalitetsprincippet er iagttaget,

vil myndigheden efter en konkret vurdering kunne forbyde fortsat drift.

Spørgsmål nr. 97:

Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger, der præciserer, at tilla-

delse til at drive havbrug skal ske under iagttagelse af fiskerilovens kapitel 15 og lov om maritim fysisk

planlægning.

Svar:

Nærværende lovforslag vil alene gøre det muligt at fastsætte vilkår om anvendelsen af kompenserende

marine virkemidler i forbindelse med miljøgodkendelse af havbrug. De bestemmelser, som foreslås ind-

ført med lovforslaget, vedrører ikke tilladelsen til en konkret placering af et havbrug.

Spørgsmålet om iagttagelse af fiskerilovens kapitel 15 varetages i forbindelse med den placeringstilla-

delse, som kræves for havbruget udover miljøgodkendelsen. I forhold til processen i forbindelse med de

konkrete placeringstilladelser og forholdet til lov om maritim fysisk planlægning henvises i øvrigt til mit

svar på spørgsmål 67. Lovgivningen sikrer således allerede i dag, at tilladelse til at drive havbrug skal ske

under iagttagelse af fiskerilovens kapitel 15 og lov om maritim fysisk planlægning.

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

Bilag 3

Stemmeaftale om L 111, Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine vir-

kemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk

Folkeparti (herefter aftaleparterne) er med denne aftale enige om at stemme for lovforslaget L 111 om

kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug.

Et umætteligt verdensmarked kræver flere fisk – flere end der kan fanges bæredygtigt i havene. En af

løsningerne herpå er akvakultur, hvor Danmark via en miljømæssig bæredygtig produktion kan være med

til at stille sunde fisk af høj kvalitet til rådighed for forbrugerne. Aftaleparterne står derfor sammen om

ønsket om at øge mængden af bæredygtigt producerede fisk og anerkender, at muligheden for at anvende

kompenserende marine virkemidler kan være medvirkende til at sikre en bæredygtig havbrugsproduktion

i Danmark. L 111, lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, skaber denne mulighed.

Havmiljøet

Aftalepartnerne noterer sig, at der er videnskabelig dokumentation for, at kompenserende marine virke-

midler kan anvendes til at opsamle næringsstoffer fra have og fjorde. Aftaleparterne noterer sig, at kom-

pensationsopdræt med muslinger og dyrkning af tang er et relativt nyt virkemiddel, som ikke er afprøvet i

alle typer af farvande. Aftaleparterne ønsker ikke, at miljøet skal bære den risiko, der er ved, at man ikke

har afprøvet virkemidlerne i alle typer af farvande.

Aftaleparterne er derfor enige om:

– At effekten af de kompenserende marine virkemidler skal beregnes konservativt med henblik på at sik-

re, at der opnås den nødvendige reduktion af næringsstoffer i vandmiljøet. Der skal ved behandlingen

af ansøgning om miljøgodkendelse tages udgangspunkt i, at ansøger skal dimensionere sit kompense-

rende marine virkemiddel, så risikoen flyttes fra miljøet. I praksis miljøsikkerhedsdimensioneres såle-

des til 115 pct. for at kunne opnå miljøgodkendelser til udvidelser og nyetableringer, hvis der er usik-

kerhed om den kompenserende effekt på den konkrete lokalitet. Overdimensioneringen skal tage ud-

gangspunkt i en konkret vurdering af sikkerheden for virkemidlets effekt på den konkrete lokalitet,

som lægges til grund for myndighedens behandling af ansøgning om tilladelse.

– At omfanget af de kompenserende virkemidler kan tilpasses, så de svarer til den krævede næringsstof-

fjernelse, når der er opnået dokumentation for effekten på den konkrete lokalitet.

– At der i den kommende bekendtgørelse, der udmønter lovforslaget, fastsættes retningslinjer, som sik-

rer, at egenkontrol og tilsyn kan dokumentere en tilstrækkelig fjernelse af næringsstoffer (N og P) i

forhold til, hvad der er stillet som vilkår i miljøgodkendelsen. Det vil blive fastlagt, at havbrugsvirk-

somheden i de to første opdrætssæsoner (eller til der kan fastslås en videnskabelig signifikant effekt af

kompensationsanlægget) skal foretage 4-5 kontrolmålinger i løbet af opdrætssæsonen, der dokumente-

rer om kompensationseffekten lever op til den forventede effekt, jf. den konkrete vurdering af muslin-

gernes vækst, som lægges til grund for myndighedens tilladelse. Dette gøres med henblik på at foreta-

ge relevante justeringer i indeværende og kommende produktionsperiode.

– At miljøgodkendelser til udvidelser og nyetableringer af havbrug med kompenserende foranstaltninger

i »uprøvede vandmiljøer« som udgangspunkt indfases i to trin. Således tillades i første produktionsår

produktion af 50 pct. af den i miljøgodkendelsen forudsatte produktionskapacitet, hvorefter den fulde

kapacitet vil kunne udnyttes fra andet produktionsår, for så vidt egenkontrol og tilsyn med det kom-

penserende virkemiddels effekt, jf. ovenstående punkt, bekræfter at der faktisk kompenseres for den i

miljøgodkendelsen forudsatte næringsstofudledning.

L 111 - 2016-17 - Bilag 28: Betænkning afgivet den 10. maj 2017

– At kompenserende anlæg skal placeres, hvor anlægget har den største miljømæssige effekt i forhold til

fjernelse af N og P fra det eller de relevante kystvande eller havområder. Dette skal naturligvis fortsat

ske under hensyn til andre interesser på havet.

Lakselus

Aftaleparterne noterer sig, at lakselus ikke udgør et problem i den danske havbrugsproduktion, og for

den vilde fiskebestand, og har et fælles ønske om, at det skal blive ved med at forholde sig sådan.

Aftaleparterne er derfor enige om:

– At evt. sygdomsproblematikker fortsat skal håndteres i forbindelse med havbrugets miljøgodkendelser.

– At vurderingen af risiko for problemer med lakselus altid skal basere sig på den nyeste faglige viden.

– At der iværksættes en analyse af risikoen for lakselus hos de relevante forskningsinstitutioner DTU og

Københavns Universitet. Analysen afsluttes forud for udstedelse af den udmøntende bekendtgørelse.

– At forekomst af lakselus over en kritisk grænse, som defineres ud fra den bedste faglige viden, og som

sikrer fiskebestande mod risiko for dødelighed, kan medføre behov for øget kontrol i forbindelse med

sygdomsbehandling, nødslagtning, braklægning eller lukning af anlæg, og at beslutning herom beror

på en konkret faglig vurdering i det enkelte tilfælde.

Fortsat udvikling imod endnu større bæredygtighed

Aftaleparterne ønsker at styrke udviklingen i hen imod endnu større bæredygtighed i den danske hav-

brugsproduktion.

Aftaleparterne er derfor enige om:

– At der løbende skal arbejdes på at forbedre håndteringen af og mindskning af produktionen af organisk

materiale samt anvendelsen af hjælpestoffer i forbindelse med havbrugsproduktion.

– Noterer sig, at vurderingen af organisk materiale og hjælpestoffer indgår som en integreret del af hav-

brugenes miljøgodkendelse.

Parterne bag denne aftale forelægges bekendtgørelser og vejledninger, som udmønter lovændringen, til

godkendelse.