Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 113 Bilag 3
Offentligt
1712031_0001.png
23. november 2016
Folketinget,
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Anmodning om foretræde for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Alkohol & Samfund ønsker et foretræde for udvalget for at redegøre for og uddybe de problemer,
vi ser som konsekvenser af forslaget jf. vedlagte høringssvar.
Vi ønsker at supplere vores høringssvar med et foretræde, fordi:
1. Lovforslagets sundhedsmæssige konsekvenser er ikke behandlet i ministeriets vurdering
eller kommentarer til lovforslaget.
Det finder vi meget kritisabelt, da en vedtagelse af lovforslaget i virkelighedens verden vil
betyde en sundhedsrisiko for de unge som arbejder på de omfattede udskænkningssteder:
I dag fremstår håndhævelse af denne lovgivning meget sparsom, og det ser ikke ud til at
ændre sig.
2. Loven vil øge tilgængeligheden af alkohol udenfor regulerede spisesteder og barer
markant. Det vil dels påvirke mængden af alkohol, der bliver drukket i de lokalsamfund,
hvor udskænkningen åbner, dels vil det have konsekvenser for borgernes oplevelse af et
trygt aften- og natteliv i de områder, hvor lejlighedsbevillinger efter den foreslåede
lovændring bliver af en varighed på mindst 2 år.
Til orientering vedlægges vores høringssvar samt høringssvar fra Lægeforeningen og Kræftens
bekæmpelse.
Ved venlig hilsen
Peter Konow
Alkohol & Samfund
�½
Drejervej 15, 5.
�½
2400 København NV
�½
Tlf. 35 29 30 90
�½
[email protected]
L 113 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 23/11-16 fra Alkohol og Samfund samt præsentationer fra deres foretræde for udvalget den 8/1-17
1712031_0002.png
Høringssvar fra Kræftens Bekæmpelse
Høringssvar vedr. forslag til ændring af restaurationsloven
Kræftens Bekæmpelse vurderer, at forslaget til ændring af restaurationsloven vil betyde, at flere
unge kommer til at færdes i miljøer, hvor der udskænkes stærk alkohol, og dermed vil øge unges
eksponering for alkohol. Det kan påvirke unge til at drikke mere og dermed bidrage til at fastholde
europarekorden i fuldskab blandt danske unge.
Kræftens Bekæmpelse bemærker i forlængelse heraf, at forslaget til ændring af restaurationsloven
trækker i en anden retning af det, som man lovgivningsmæssigt har arbejdet for i flere år – nemlig
at skabe flere alkoholfrie rum for unge.
Kræftens Bekæmpelse vurderer endvidere, at forslaget til ændring af restaurationsloven sender et
uheldigt signal om, at det er acceptabelt, at mindreårige håndterer stærk alkohol.
Endelig vil Kræftens Bekæmpelse gerne påpege, at det er beklageligt, at forslaget til lov om
ændring af restaurationsloven lægger op til, at unge på 15 år risikerer at blive sat i situationer, hvor
de skal håndtere berusede voksne mennesker.
Med venlig hilsen
Mette Lolk Hanak
Forebyggelseschef
Alkohol & Samfund
�½
Drejervej 15, 5.
�½
2400 København NV
�½
Tlf. 35 29 30 90
�½
[email protected]
L 113 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 23/11-16 fra Alkohol og Samfund samt præsentationer fra deres foretræde for udvalget den 8/1-17
1712031_0003.png
Høringssvar fra Lægeforeningen
Høringssvar vedr. forslag til Lov om ændring af Lov om
restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.
Høringssvar
Lægeforeningen: Hensynet til unges sundhed og sikkerhed bør veje tungest
Overordnet må Lægeforeningen konstatere, at den foreslåede ændring af restaurationsloven er båret af et
erhvervsmæssigt hensyn, mens et sundhedshensyn generelt er fraværende. Dette forhold kommer især til udtryk i den
eksponering for alkohol, som mange unge vil blive udsat for på arbejdet, hvis lovforslaget gennemføres.
Lægeforeningen arbejder for at nedbringe alkoholforbruget i Danmark, da over 700.000 danskere har enten et skadeligt
alkoholforbrug eller en alkoholafhængighed. Skal forbruget nedbringes, kræver det ikke mindst en vedvarende
forebyggende indsats over for danske børn og unge, som internationalt set drikker meget. Et vigtigt element er her
udsættelse af alkoholdebut hos børn og unge, da en tidlig debut øger risikoen for et højt alkoholforbrug senere i livet.
Stærkt problematisk at lade helt unge servere alkohol
Lægeforeningen finder, at forslaget om, at unge helt ned til 15 år skal kunne varetage udskænkning af alkohol, er et stort
tilbageskridt i forhold til nedbringelse af alkoholforbrug og forebyggelse af alkoholrelaterede problemer. Unge påvirkes
generelt af alkoholkulturen blandt voksne i det miljø, de vokser op eller færdes i, idet de voksnes vaner smitter af. Derfor
risikerer 15-17-åriges eksponering for alkohol ved arbejde på serveringssteder at medføre tidligere alkoholdebut og
større alkoholforbrug.
Forslaget om at sænke aldersgrænsen for ansættelse på serveringssteder vil samtidig udsætte 15-17-årige for
arbejdssituationer, som involverer kontakt med berusede personer og dermed en risiko for skader. Lægeforeningen
mener ikke, at denne risiko mindskes af kravet om, at de unges servering af alkohol sker under opsyn af voksent
personale. Særligt i travle perioder er der ingen garanti for, at en voksen kollega vil være i nærheden, når situationen
kræver det.
Lægeforeningen mener desuden ikke, at afgrænsningen af muligheden for at ansætte 15-17-årige til steder, hvis
hovedformål er at servere mad, giver en lav risiko for, at de skal håndtere alkoholpåvirkede personer. På mange caféer
og restaurationer skifter hovedformålet i løbet af aftenen fra servering af mad til servering af stærke drikke, og de unge
ansatte vil derfor jævnligt skulle håndtere berusede personer. De udsættes dermed for en klar risiko for at pådrage sig
såvel fysiske som psykiske skader.
Konsekvenserne af yngre bevillingshavere bør overvejes
De nuværende og relativt høje aldersgrænser for at få en alkoholbevilling er begrundet i de særlige krav til
ansvarsbevidsthed, modenhed og robusthed, der knytter sig til at håndtere kunder og beskytte personalet i et miljø, hvor
der indtages alkohol. Opmærksomheden på disse krav er med til at sikre en ansvarlighed i udskænkningen af alkohol og
markedsføringen heraf.
Lægeforeningen er derfor bekymret over forslaget om at sænke aldersgrænserne for alkoholbevillinger fra 25 år til 21 år
for almindelige ansøgere og fra 23 år til 18 år for uddannede inden for faget. De markante sænkninger af
aldersgrænserne risikerer at have en negativ effekt på både sikkerhed og ansvarlighed i nattelivet.
Alkohol & Samfund
�½
Drejervej 15, 5.
�½
2400 København NV
�½
Tlf. 35 29 30 90
�½
[email protected]
L 113 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 23/11-16 fra Alkohol og Samfund samt præsentationer fra deres foretræde for udvalget den 8/1-17
1712031_0004.png
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget om at sænke aldersgrænserne er begrundet i et ønske om,
at unge iværksættere kan starte egen virksomhed – dvs. en form for erhvervsmæssig normalisering af området.
Lægeforeningen deler ikke den underliggende opfattelse af alkohol som en almindelig forbrugsvare og ikke et risikofyldt
rusmiddel. Derfor savner Lægeforeningen også overvejelser om de konsekvenser, som lavere aldersgrænser for
alkoholbevillinger kan have for sikkerhed og folkesundhed.
Et folkesundhedsperspektiv i bevillingsnævnenes arbejde
Lægeforeningen er positive over for forslaget om, at der udarbejdes en vejledning om de hensyn, som
kommunalbestyrelsen skal iagttage, når der tages stilling til ansøgninger om alkoholbevilling. Vejledningen bør dog ikke,
som der lægges op til, udarbejdes på egen hånd af Erhvervsstyrelsen. I stedet bør styrelsen pålægges at inddrage KL og
Vidensråd for Forebyggelse og i øvrigt sikre tilstedeværelsen af et sundhedsfagligt perspektiv i vejledningens
udarbejdelse.
Med venlig hilsen
Andreas Rudkjøbing
Alkohol & Samfund
�½
Drejervej 15, 5.
�½
2400 København NV
�½
Tlf. 35 29 30 90
�½
[email protected]