Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121 Bilag 18
Offentligt
1731798_0001.png
Borgmesteren
Rådhuspladsen 1
DK 3300 Frederiksværk
Sagsnr
10. marts 2017
Side 1 af 2
2017/0003767
Miljø- og Fødevareudvalget
Var meningen med den moderniserede planlov en strammere statsstyring af byudviklingen?
Forslaget til ny planlov indeholder mange positive elementer. Der tages større hensyn til
produktionserhverv, reglerne for helårsbeboelse i sommerhuse bliver klarere, der bliver bedre mulighed
for at udvikle havnenære arealer i byen og der bliver mulighed for at etablere midlertidige aktiviteter i
lokalplanlagte områder som endnu ikke er udbygget. Der er også på mange andre områder positive
intentioner bag lovforslaget og den politiske aftale der ligger bag. Desværre er intentionerne på nogle
områder blevet oversat til en strammere statslig styring af kommunernes byudvikling, som man kan være
i tvivl om stemmer overens med de politiske intentioner i aftalen om en ny moderniseret planlov. Neden
for har jeg fremhævet et par eksempler.
Byvækst
Der fastlægges nye og strammere rammer for nyt byzoneudlæg. Der vil fremover altid skulle handles
arealer ved nye byzoneudlæg
ikke kun ved store udlæg. Det vil sige, at et nyt udlæg skal kompenseres
ved at et tilsvarende område tilbageføres til landzone. Hidtil har der kunne etableres nyudlæg mod, at en
tilsvarende rummelighed blev flyttet til efter kommuneplanperioden
det vil sige, at byzonearealet kunne
bevares under hensyntatgen til en langsigtet strategisk udviklingsinteresse. Kompensationsarealet skal
reelt være et byzoneareal
ikke blot en rummelighed i et område, som der tidligere har været mulighed
for, udlagt til fremtidig byzoneudvikling. Det opleves som en meget tættere statslig styring i forhold til
samlet udlæg og rummelighed, så friheden er på ingen måde blevet større.
Ønskes der at udlægge nye byzonearealer uden at kompensere med at tilbageføre et tilsvarende areal,
skal det kunne vises, at rummeligheden i den 12-årige planlægningsperiode er mindre end det
forventede behov. Der bliver fastsat nærmere regler for, hvordan det skal vises. Det fremgår ikke, hvad
denne dokumentation skal indeholde, men hvis linien i lovforslaget følges bliver det formentlig endnu en
stramning.
Denne stramning passer meget dårligt med en kommunal virkelighed, hvor byerne skal udvikles ud fra
deres historiske forudsætninger og en samlet planlægning, men hvor det også er nødvendigt at kunne
være agil og udnytte de muligheder der er i markedet for at tiltrække investorer på de rigtige tidspunkter
og til de rigtige steder i kommunen. Det er særligt en udfordring for kommuner uden for storbyerne, at
mulighederne for at byudvikle afhænger meget af konjunkturerne og at de dele af kommunen det er
muligt at tiltrække investorer til udvikler sig meget dynamisk. Der er behov for en areal-planlægning der
understøtter det, og der bliver vi ikke hjulpet af den nye planlov.
oplevhalsnaes.dk- din guide til det rå og autentiske Halsnæs
L 121 - 2016-17 - Bilag 18: Henvendelse af 10/3-17 fra Halsnæs Kommune
1731798_0002.png
10. marts 2017
Side 2 af 2
Det er desuden et eksempel på, at vi skal bruge flere ressourcer på at dokumentere overfor staten, at det
vi gør, er ok.
Udviklingsområder i kystnærhedszonen
Så skulle man til gengæld tro, at en kommune som Halsnæs ville blive glad for de nye regler for udlæg af
udviklingsområder i kystnærhedszonen. Nu ville vi kunne udlægge områder, hvor vi fik friere adgang til at
byudvikle.
Der fastlægges nærmere regler for disse udviklingsområder
og de vil blive udlagt i en separat proces
med landsplandirektiv. Den eksisterende kystnærhedszone bevares, men der gives mulighed for at
kommunerne kan søge om at få udpeget særlige udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor
der kan planlægges for udvikling af kommunens byer og landsbyer og gives landzonetilladelse til
virksomheder og anlæg. Udpegningen sker efter særlige principper:
a) Udviklingszonerne udlægges af erhvervs- og vækstministeren via et landsplandirektiv.
b) Udviklingsområderne skal ligge udenfor områder med landskabs-, natur, eller miljøinteresser.
c) En ansøgning om udpegning af udviklingsområder skal være baseret på en konkret og
systematisk vurdering af kystlandskabet, fx landskabskaraktermetoden (der vil komme en
vejledning).
d) Udpegningen af udviklingszoner skal ske parallelt med udpegning af områder til Grønt
Danmarkskort, der skal være et nationalt kort over sammenhængende naturområder (Grønt
Danmarkskort skal udpeges i forbindelse med Kommuneplan 2017)
Dette virker på overfladen som en meget åben proces. Men det er en meget statsstyret proces, der
kræver en masse vurderingsarbejde og hvor man ophæver flere faglige udpegninger (bl.a. værdifuldt
landskab og Grønt Danmarkskort) til at være forbudszoner
noget helt nyt i relation til kommuneplanens
udpegninger, som hidtil altid har kunnet vurderes konkret i forhold til nye tiltag i områderne.
For Halsnæs Kommune bliver dette ikke på nogen måde en fordel. Vi har reelt ikke arealer i
kystnærhedszonen, hvor vi kan etablere udviklingsarealer, når bl.a. Grønt Danmarkskorts forbudszoner
bliver lagt ned over. Vi har altid skullet forholde os til kystnærhedszonen, da næsten hele kommunen
ligger i kystnærhedszonen.
men kunnet handle frit og her og nu. Landsplandirektiverne vil medføre en
langsommere, topstyret proces, hvor kommunens handlemuligheder bliver stækket kraftigt
især
muligheden for at handle på helt konkrete tiltag her og nu.
Jeg vil konkret opfordre til, at koblingen af udviklingsområder og udpegningerne for bl.a. Grønt
Danmarkskort droppes, så kommunerne i stedet skal argumentere konkret for områderne i forhold til
landskab, natur og miljø.
Venlig hilsen
Steen Hasselriis
Borgmester
Direkte 47784001
[email protected]
www.halsnaes.dk