Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121
Offentligt
1743883_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
10. april 2017
Besvarelse af spørgsmål 31 ad L 121 stillet af udvalget den 14. marts
2017 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
I lovforslagets § 1, nr. 69 er overordnede, statslige interesser bl.a. angivet
som nationale og regionale anlæg. Der dog ingen bestemmelser om lands-
planmæssige eller regionale planovervejelser og ordet ”landsplan” optræ-
der alene i forbindelse med landsplandirektiver. Kan ministeren oplyse med
hvilken begrundelse der ikke indarbejdes bestemmelser om, at der på stats-
ligt niveau skal fastlægges landsplanmæssige retningslinjer for nationale
og regionale anlæg?
A. Er ministeren enig i, at ændringen af formålsparagraffen og bemærk-
ningerne til loven om planklagenævnet tilsigter, at hensynet til vækst
og udvikling prioriteres forud for hensynet til natur og miljø og i be-
nægtende fald, hvad er så sigtet med ændring af formålsparagraffen?
B. Hvilke eksempler kan ministeren give på afgørelser, herunder afgørel-
ser fra Natur- og Miljøklagenævnet, der begrunder, at hensynet til
vækst og udvikling skal prioriteres forud for hensynet til natur og
miljø?
Svar:
Med den foreslåede modernisering af planloven er det hensigten, at staten
alene skal komme med indsigelser mod kommunernes planlægning, hvis
planlægningen er i strid med væsentlige nationale interesser, dvs. interesser
vedrørende:
Vækst og erhvervsudvikling,
natur- og miljøbeskyttelse,
kulturarvs- og landskabsbevarelse,
hensyn til nationale og regionale anlæg samt
beslutninger efter § 3 (landsplandirektiver).
Det er således præciseret i lovforslagets § 29, stk. 1, om statens indsigel-
sesbeføjelse, at det er en national interesse at sikre, at kommunernes plan-
lægning er i overensstemmelse med landsplandirektiver. Lovforslaget fast-
holder erhvervsministerens muligheder for at udstede landsplandirektiver
efter § 3 for at sikre nationale og regionale interesser, herunder konkrete
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 121 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om lovforslagets § 1, nr. 69, til erhvervsministeren
2/2
nationale og regionale anlæg som f.eks. lufthavne, vindmølleparker og an-
dre forsyningsanlæg mv.
Fokuseringen af de nationale interesser skal ses i lyset af, at vi i dag har
væsentligt større kommuner end tidligere.
De fire nationale interesser samt beslutninger efter § 3, som er lovfæstet i
§ 29, er alle sidestillede i det statslige plantilsyns konkrete afvejning af de
nationale interesser.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen