Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121
Offentligt
1740857_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. april 2017
Besvarelse af spørgsmål 41 ad L 121 stillet af udvalget den 14. marts
2017 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
I følge § 1, nr. 111, foreslås tidsfrister for udnyttelse af en landzonetilla-
delse forlænget generelt fra 3 til 5 år, og kommunalbestyrelsen kan i tilla-
delser efter § 35, stk. 1, fastsætte længere frist end 5 år, dog maksimalt 10
år til genopførelse af en bolig, såfremt der samtidig stilles krav om ned-
rivning af den hidtidige bolig. Kan ministeren oplyse, hvilke erfaringer
der er med den nuværende tidsfrist, herunder hvilke begrundelser der fra
kommunal eller anden side er givet for eventuelle ønsker om en længere
tidsfrist?
Svar:
Den længere forældelsesfrist for udnyttelse af en landzonetilladelse imø-
dekommer et ønske fra KL, som KL fremkom med i
Danmark i vækst og
balance
32 konkrete løsningsforslag for den fysiske planlægning
, fra
marts 2015.
Ifølge KL er risikoen for at miste byggeretten en barriere for, at faldefær-
dige huse rives ned, i det omfang de burde. KL har derfor foreslået, at
landzonetilladelser med ret til genopførelse af huse efter nedrivning skal
gælde ud over de nuværende 3 år.
Det er kommunerne, der varetager ansvaret som landzonemyndighed og
Erhvervsministeriet har ikke systematisk indsamlet information om erfa-
ringer med den nuværende tidsfrist. I den almindelige dialog med kom-
munerne er der dog flere gange nævnt uhensigtsmæssige tilfælde, hvor
borgere f.eks. nedriver en bolig, men derefter mister byggeretten pga.
utilsigtede forsinkelser.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
L 121 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om, at der foreslås tidsfrister for udnyttelse af en landzonetilladelse forlænget generelt fra 3 til 5 år, og kommunalbestyrelsen i tilladelser efter § 35, stk. 1, kan fastsætte længere frist end 5 år, dog maksimalt 10 år til genopførelse af en bolig, såfremt der samtidig stilles krav om nedrivning af den hidtidige bolig, til erhvervsministeren
2/2