Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121
Offentligt
1741357_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
5. april 2017
Besvarelse af spørgsmål 58 ad L 121 stillet af udvalget den 14. marts
2017 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
I følge § 1, nr. 65, reduceres høringsfristen for kommuneplantillæg og
lokalplaner
til 4 uger, lokalplaner ”af mindre betydning” dog kun 2 uger.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at fristerne for fremlæggelse af planfor-
slag er ”passende” og tillader ”rimelig tid” til at informere offentligheden,
og til at offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i pro-
cessen. I de generelle bemærkninger, under pkt. 2.8.2.2, anføres, at en
forkortelse af minimumsfristerne i planlovens høringsregler vil kunne
reducere fordyrende venteperioder for bygherrer og investorer. Det frem-
går af mange høringssvar, at den foreslåede reduktion af høringsfristerne
vil give problemer med hensyn til foreningers og borgeres muligheder for
at sætte sig ind i forslagene. Bl.a. Foreningen Af Byplanlæggere stiller
spørgsmål ved, hvor stor en del af den samlede planproces, den 8 ugers
høringsperiode udgør.
a. Kan ministeren oplyse, i hvilket omfang kommunerne har udnyttet mu-
lighederne for en hurtigere vedtagelsesprocedure for lokalplaner og min-
dre kommuneplantillæg, som anvises i miljøministeriets vejledning af
2014 om delegation efter planloven?
b. Kan ministeren oplyse hvor lang tid der typisk forløber fra beslutning
om udarbejdelse af et forslag til lokalplan til den endelige vedtagelse?
c. Kan ministeren redegøre for, hvordan en reduktion af høringsperiode
med 4 uger harmonerer med det anførte i bemærkningerne pkt. 1.1. om, at
aftaleparterne
”finder det centralt, at kommunerne, som led i deres øgede
planansvar, styrker borgernes
inddragelse i den lokale planlægning”?
d. Vil kommunalbestyrelsens vurdering af, om det i konkrete tilfælde ikke
findes nødvendigt med en længere frist, f.eks. at der ikke tages hensyn til
bl.a. skolernes hovedferier, kunne påklages?
e. Kan ministeren oplyse om konkrete eksempler, hvor 4 ugers længere
høringsperiode end efter forslaget ville have givet en reel mindskelse af
”fordyrende venteperioder”?
f. Kan formuleringen om, at en forkortelse af minimumsfristerne i planlo-
vens høringsregler vil kunne reducere fordyrende venteperioder for byg-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 121 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, at høringsfristen for kommuneplantillæg og lokalplaner reduceres til 4 uger, lokalplaner af mindre betydning dog kun 2 uger, til erhvervsministeren
1741357_0002.png
2/3
herrer og investorer, forstås anderledes, end at indsigelser fra borgerne på
forhånd forventes at blive afvist?
g. Kan ministeren give en præcis definition af, hvad der menes med ”af
mindre
betydning”, ”passende” og ”rimelig tid”?
Svar:
Jeg vil indledningsvis fremhæve, at kommunerne i stigende grad bruger
innovative metoder til at identificere borgeres og virksomheders behov og
ønsker, så planlægningen og byudviklingen bygger på reel samskabelse
frem for blot traditionelle offentlige høringer. Tidlig inddragelse af bor-
gernes og virksomhedernes behov og ønsker vil således ofte betyde at der
ikke er brug for lang tid, når planerne kommer i den officielle offentlige
høring.
Det skal samtidig betones, at de nye regler om kortere høringsfrister ud-
gør minimumskrav til kommunerne. Det betyder, at kommunerne altid
skal foretage en konkret vurdering af, hvor lang en høring skal være. Det
uddybes nedenfor.
Ad a) De nye muligheder ændrer ikke på de gældende regler om kommu-
nernes mulighed for at delegere vedtagelsen af lokalplaner og mindre
kommuneplantillæg fra kommunalbestyrelsen til et udvalg eller forvalt-
ningen. Det er ikke undersøgt, i hvilket omfang, kommunerne anvender
denne mulighed i dag.
Ad b) Det tager typisk et år fra beslutningen om at udarbejde et forslag til
lokalplan til den endelige vedtagelse. Der er dog store forskelle i projek-
ternes kompleksitet og de enkelte kommuners sagsbehandlingstider.
Sagsbehandlingstiden for udarbejdelse af lokalplaner spænder således fra
knap 8 måneder for de ukomplicerede sager til omkring 3 år for de kom-
plicerede sager som fx større byomdannelsesprojekter.
Ad c) De nye muligheder, som vi giver kommunerne for at anvende kor-
tere høringsperioder, skaber større fleksibilitet i kommunernes planlæg-
ning. Kommunerne skal altid foretage en konkret vurdering af, hvor lang
en høring skal være.
Kommunen skal således sikre, at fristerne for fremlæggelse af planforslag
er passende og tillader rimelig tid til at informere offentligheden, og til at
offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i processen.
Det er - også i den forbindelse - centralt, at kommunerne, som led i deres
øgede planansvar, styrker borgernes inddragelse i planlægningen.
Borgerinddragelse bør dog ikke reduceres til den offentlige høring. Man-
ge kommuner arbejder, udover den offentlige høring, eksempelvis aktivt
med borgerinddragelse i form af fx borgermøder, udstillinger m.v. for at
L 121 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, at høringsfristen for kommuneplantillæg og lokalplaner reduceres til 4 uger, lokalplaner af mindre betydning dog kun 2 uger, til erhvervsministeren
3/3
fremkalde debat om planforslaget. Det kan fx være relevant for at sikre
borgerinddragelse tidligt i projektfasen.
Ad d) Fastsættelsen af høringsperioden er et retligt spørgsmål, som kan
påklages til Planklagenævnet.
Ad e) Erhvervsministeriet har ikke kendskab til konkrete eksempler, hvor
4 ugers længere høringsperiode end efter forslaget ville have givet en reel
mindskelse af fordyrende venteperioder.
Ad f) De nye høringsfrister ændrer ikke på kommunernes håndtering og
vurdering af alle indkomne høringssvar. De nye høringsfrister i planloven
indebærer naturligvis ikke, at indsigelser fra borgerne på forhånd bliver
afvist.
Ad g) Lokalplaner
af mindre betydning,
som foreslået, er et forenklet lo-
kalplaninstrument, som bl.a. kan anvendes i tilfælde, hvor det ikke med-
fører væsentlige ændringer i omgivelserne. Det vil typisk være i tilfælde,
hvor der kun er brug for at ændre eller supplere en eller et par bestemmel-
ser i en eksisterende lokalplan. Fx hvis kommunen vil foretage mindre
ændringer i bestemmelser om bebyggelsens udformning eller omfang,
eller supplere anvendelsesbestemmelserne, så det fx bliver muligt at op-
sætte tele- og mobilkommunikationsmaster. Lokalplaner af mindre betyd-
ning kan fx også anvendes for at fjerne bestemmelser, som ikke håndhæ-
ves, så kommunerne kan bruge mindre tid på dispensationer.
Det forenklede lokalplaninstrument kan også anvendes, hvor der ikke i
forvejen er en lokalplan, men hvor der kun er behov for at fastsætte en
eller få bestemmelser i en lokalplan, fx hvis der alene ønskes en begræn-
set overførsel af et mindre areal eller en enkelt ejendom fra landzone til
byzone eller omvendt i overensstemmelse med kommuneplanens rammer
og statslige interesser.
Formuleringen, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at fristerne for frem-
læggelse af planforslag er
passende
og tillader
rimelig tid
til at informere
offentligheden, og til at offentligheden kan forberede sig på og opnå reel
deltagelse i processen, betyder, at kommunen altid skal fastsætte hørings-
fristen på baggrund af en konkret vurdering af alle relevante hensyn, der
gør sig gældende for den konkrete plan. Ved vurderingen skal der blandt
andet lægges vægt på planforslagets karakter, geografiske anvendelses-
område og kompleksitet samt omfanget af høringsmaterialet.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen