Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121 Spørgsmål 59
Offentligt
1732475_0001.png
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
14. marts 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 121
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og
lov om aktindsigt i miljøoplysninger. (Modernisering af planloven, bedre ram-
mer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet).
Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)
Spørgsmål 59
Ifølge § 1, nr. 53, åbnes mulighed for at dispensere fra principperne i en lokal-
plan, når dispensationen tidsbegrænses til maksimalt 3 år, for studieboliger 10
år. Det anføres i de indledende bemærkninger i pkt. 2.8.1.2, at forslaget skal
ses i sammenhæng med den foreslåede procedure i lovforslagets § 1, nr. 65,
hvorefter lokalplaner i visse tilfælde vil kunne tilvejebringes på grundlag af
mindst 2 ugers offentlig høring. Hvis der er tvivl om, hvorvidt der kan gives
dispensation, kan det i stedet efter omstændighederne være en mulighed at
tilvejebringe en ny lokalplan på grundlag af en kortere høring.
a. Vil en dispensation, der går ud over bemærkningerne til bestemmelsen,
kunne påklages som værende i uoverensstemmelse med bestemmelsen?
b. Skal de indledende bemærkninger forstås således, at det tilsigtes, at fravi-
gelse af formål og anvendelsesbestemmelser - og hermed principperne i en
lokalplan - kan gennemføres med en 14-dages høring af et forslag til lokal-
plan?
c. Kan ministeren bekræfte, at bestemmelsen ikke tilsigter at bane vej for en
senere ændring, hvor der også åbnes mulighed for at dispensere fra lokalpla-
nens principper?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Morten Bødskov
formand
1/1