Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121
Offentligt
1743058_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
7. april 2017
Besvarelse af spørgsmål 68 ad L 121 stillet af udvalget den 15. marts
2017.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15/3-17 fra Henrik Olsen,
Lille Skensved, jf. L 121 - bilag 20.
Svar:
I henvendelsen ønskes oplyst, om det med lovforslaget bliver nemmere at
få ændret på sommerhus-status på et sommerhus i landzone, hvis bygnin-
gen overholder krav til helårsbebyggelse ved opførelsen, og at det pågæl-
dende sommerhus ikke ligger i kystnære områder eller i områder med
speciel fauna såsom skov, skovbyggelinje, moseområder mv.
Lovforslaget ændrer ikke ved kommunens muligheder for at meddele
landzonetilladelse til at ændre anvendelsen af et sommerhus til helårsbe-
boelse.
Det vil som hidtil være en forsætning for meddelelse af landzonetilladelse
til at ændre anvendelsen af et sommerhus til helårsbolig, at der er tale om
et hus, der er egnet til helårsbeboelse.
Hvis sommerhuset oprindeligt har været et helårshus, er udgangspunktet
som hidtil, at kommunalbestyrelsen afhængigt af omstændighederne kan
meddele landzonetilladelse til, at huset igen anvendes til helårsbeboelse.
Hvis der er tale om et sommerhus/fritidshus, der oprindeligt er opført som
sommerhus/fritidshus, skal kommunalbestyrelsen som udgangspunkt vur-
dere ansøgningen i forhold til landzonebestemmelserne ud fra de samme
kriterier, som hvis der var tale om nyopførelse af et helårshus.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen