Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121
Offentligt
1743098_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
7. april 2017
Besvarelse af spørgsmål 82 ad L 121 stillet af udvalget den 29. marts
2017.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29/3-17 fra COOP, jf. L
121 - bilag 23.
Svar:
Coop Danmark A/S (Coop) er tilfreds med, at det nu fremgår af selve
lovbestemmelserne, at aflastningsområder ikke kan udlægges til én enkelt
dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker, og bemærker, at
det er vigtigt, at dette ikke udgår i forbindelse med behandlingen af lov-
forslaget.
Derudover udtrykker Coop bekymring for de nye begreber
”velfungeren-
de markeder” og
”effektiv
butiksstruktur”, og for kommunernes vide mu-
ligheder for at foretage et skøn af, om der er tilstrækkeligt kundegrundlag
til et aflastningsområde eller til nye dagligvarebutikker generelt.
Der vil blive udstedt en ny vejledning om detailhandelsplanlægning, her-
under planlægning for aflastningsområder. Vejledningen vil blive sendt i
offentlig høring før endelig udstedelse.
Hensynet til velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur taler
eksempelvis for, at kommunalbestyrelsen skal sikre tilstrækkelig rumme-
lighed i centerområderne til etablering af flere konkurrerende butikker,
idet en øget konkurrence antages at føre til mere produktive butikker og
lavere priser. Hensynet taler for eksempel endvidere for at skabe rum til
større butikker, som antages at have bredere vareudvalg og højere produk-
tivitet end mindre butikker.
Disse hensyn, samt hensynet om at sikre varierede bymidter og god til-
gængelighed til indkøb, er ligeværdige hensyn, som kommunalbestyrelsen
skal afveje i forbindelse med beslutningen om at udlægge et aflastnings-
område.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 121 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/3-17 fra COOP, til erhvervsministeren
2/2
Der kan planlægges for et aflastningsområde i byer med tilstrækkeligt
kundegrundlag, dvs. størrelsen af aflastningsområdet skal afstemmes i
forholdes til kundegrundlaget. Kommunerne skal endvidere redegøre for
aflastningsområdets oplandseffekt, og redegørelsen skal i en særskilt hø-
ring hos nabokommunerne. Redegørelsen skal sikre, at etableringen af
aflastningsområdet sker på et oplyst grundlag under hensyntagen til de-
tailhandlen i bymidten og i landsbyer og mindre byer. Kommunerne skal
ligeledes, som hidtil, redegøre for kundegrundlag og opland, når de plan-
lægger for bydelscentre, lokalcentre og enkeltstående butikker.
Hvorvidt redegørelseskravene er opfyldt, er et retligt spørgsmål, som kan
påklages.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen