L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2016-17
L 13 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 13

Folketinget 2016-17

Fremsat den 5. oktober 2016 af kulturministeren (Bertel Haarder)

Forslag

til

Lov om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven

(Indsats mod foreninger, som modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder)

§1

I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af

11. juli 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 444 af 23. maj

2012, § 8 i lov nr. 310 af 29. marts 2014 og § 3 i lov nr. 552

af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes efter »bygger på«: »demokrati, grundlæg-

gende friheds- og menneskerettigheder,«.

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder

eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds-

og menneskerettigheder, kan ikke ydes tilskud eller anvises

lokaler efter denne lov.«

§ 29

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen offentliggør de regnskaber,

som foreningen aflægger efter stk. 1.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 33, stk. 3,

indsættes efter »børn og unge«: », jf. dog

stk. 4«.

§ 33, stk. 4,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4.

Der kan ikke ydes tilskud til aktiviteter, som har

karakter af gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at forenin-

ger, der modtager tilskud eller anvises lokaler efter denne

lov, overholder loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Kommunalbestyrelsen kan forlange hel eller delvis tilbage-

betaling af udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud el-

ler tilbageholde udbetaling af tilskud helt eller delvist og

fratage foreninger retten til at benytte allerede anviste loka-

ler, hvis foreningerne ikke overholder loven eller regler fast-

sat i medfør heraf, jf. dog stk. 7.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

§ 33, stk. 5, 2. pkt.,

der bliver stk. 6, 2. pkt., ophæves.

§ 33

indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler

om tilskud til virksomhed inden for lovens område og om

anvisning af lokaler og udendørsanlæg.«

Efter § 35 indsættes:

»§ 35 a.

Kommunalbestyrelsen offentliggør en fortegnel-

se over foreninger, der modtager tilskud eller anvises lokaler

efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen offentliggør endvidere en

fortegnelse over foreninger, der er meddelt afslag på tilskud

eller anvisning af lokaler, jf. § 5, stk. 8, og § 32, stk. 1, 1.

pkt. gælder tilsvarende for foreninger, hvor kommunalbesty-

relsen har truffet foranstaltninger som nævnt i § 33, stk. 5, 2.

pkt.

Stk. 3.

Har kommunalbestyrelsen truffet afgørelse under

henvisning til § 4 a eller § 44 a, stk. 1, underretter kommu-

nalbestyrelsen snarest muligt told- og skatteforvaltningen

herom.«

Efter kapitel 11 indsættes i

afsnit I:

»Kapitel 11 a

Kommunalt tilskud og udlån eller udleje af lokaler til

foreninger på andet grundlag

§ 44 a.

Kommunalbestyrelsen kan heller ikke på andet

grundlag end efter denne lov yde tilskud eller udlåne eller

udleje lokaler til foreninger, hvis formål eller adfærd modar-

bejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende

friheds- og menneskerettigheder, jf. § 4 a.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at forenin-

ger, der modtager kommunalt tilskud eller låner eller lejer

kommunale lokaler på andet grundlag end efter denne lov,

opfylder betingelserne i stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan

forlange hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud,

AK001202

Kulturmin., j.nr. 16/02848

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

standse udbetaling af tilskud eller tilbageholde udbetaling af

tilskud helt eller delvist og fratage retten til at benytte udlån-

te eller udlejede lokaler, hvis foreningerne ikke opfylder be-

tingelserne i stk. 1.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan kræve de oplysninger

meddelt, som er nødvendige for udøvelsen af tilsynet, jf. stk.

2, 1. pkt.«

§2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.

september 2016, foretages følgende ændringer:

§ 8 A, stk. 3,

indsættes som

4. pkt.:

»Told- og skatteforvaltningen kan videregive oplysninger

om afslag på en ansøgning om godkendelse efter stk. 2, eller

tilbagekaldelse af en godkendelse efter stk. 2, til andre of-

fentlige myndigheder, hvis oplysningerne er af betydning

for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som

myndigheden skal træffe.«

§ 12, stk. 4,

indsættes som

4. pkt.:

»Told- og skatteforvaltningen kan videregive oplysninger

om afslag på en ansøgning om godkendelse efter stk. 3, eller

tilbagekaldelse af en godkendelse efter stk. 3, til andre of-

fentlige myndigheder, hvis oplysningerne er af betydning

for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som

myndigheden skal træffe.«

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Baggrunden for lovforslaget

3. Hovedpunkter i lovforslaget

3.1. Opstramning af betingelserne for at yde støtte og præci-

sering af formålsbestemmelsen

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Regeringens overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Styrket kommunalt tilsyn

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Regeringens overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Øget offentlighed i forhold til folkeoplysningsloven

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Regeringens overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.4. Videregivelse af oplysninger til SKAT

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Regeringens overvejelser

3.4.3. Den foreslåede ordning

3.5. Opstramning af betingelserne for at yde støtte på andet

grundlag end efter folkeoplysningsloven

3.5.1 Gældende ret

3.5.2. Regeringens overvejelser

3.5.3. Den foreslåede ordning

3.6. Videregivelse af oplysninger fra SKAT til andre offent-

lige myndigheder

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Regeringens overvejelser

3.6.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Lovforslaget vil gælde for alle foreninger, herunder religiøse

foreninger, politiske foreninger og idrætsforeninger, der sø-

ger støtte efter folkeoplysningsloven eller på andet grundlag

end folkeoplysningsloven, herunder kommunalfuldmagts-

reglerne. I relation til religiøse og politiske foreninger be-

mærkes det, at lovforslaget skal ses i sammenhæng med fol-

keoplysningslovens § 33, stk. 3, hvorefter aktiviteter for

børn og unge af idébestemt, politisk og religiøs art skal side-

stilles med anden folkeoplysende aktivitet for børn og unge.

Langt de fleste foreninger, der i dag kan komme i betragt-

ning til at modtage støtte efter folkeoplysningsloven, bygger

på et grundlag, som er foreneligt med det formål, som loven

skal understøtte. For disse foreninger vil lovforslaget ikke

ændre på de eksisterende støttemuligheder. Lovforslaget er

derimod målrettet de foreninger, som modarbejder lovens

formål.

Folkeoplysningsloven er et vigtigt instrument til at under-

støtte det danske samfunds grundelementer så som demo-

kratiforståelse og aktivt medborgerskab, hvor den enkelte

føler sig forpligtet over for andre borgere og fællesskabet

samt forholder sig aktivt til andre mennesker.

Aftalen indeholder bl.a. et initiativ om opstramning af betin-

gelserne for at yde støtte efter folkeoplysningsloven, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 854 af 11. juni 2011. Socialistisk Folke-

parti har tilsluttet sig denne del af aftalen.

1. Indledning

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti indgik den 31. maj 2016 en politisk

aftale om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som sø-

ger at undergrave danske love og værdier og understøtte pa-

rallelle retsopfattelser.

11. Sammenfattende skema

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

8. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale for-

pligtelser

9. Forholdet til EU-retten

7. Miljømæssige konsekvenser

6. Administrative konsekvenser for borgerne

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Regeringen ønsker med lovforslaget at sikre, at der ikke

ydes støtte efter folkeoplysningsloven til foreninger, der sø-

ger at modarbejde eller underminere de grundelementer i

vores samfund, som loven netop har til formål at understøt-

te.

Med lovforslaget foreslås for det første en opstramning af

betingelserne for at opnå støtte til folkeoplysende forenin-

ger, således at foreninger, hvis formål eller adfærd modar-

bejder og underminerer demokrati eller grundlæggende fri-

heds- og menneskerettigheder, ikke kan ydes tilskud eller

anvises lokaler efter loven. Samtidig foreslås det fastsat, at

kommunerne heller ikke på et andet grundlag end efter fol-

keoplysningsloven, herunder efter kommunalfuldmagtsreg-

lerne, skal kunne yde støtte til sådanne foreninger. I forlæn-

gelse heraf foreslås det at justere lovens formålsbestemmel-

se, så det tydeliggøres, at lovens formål bl.a. er at understøt-

te demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettig-

heder. Der skabes herved sproglig parallelitet mellem for-

målsbestemmelsen og den foreslåede tilskudsbetingelse.

For det andet foreslås det at lovfæste kommunernes pligt til

at føre tilsyn med foreninger, der modtager støtte efter lo-

ven. Der vil med lovforslaget også ske en styrkelse af kom-

munernes tilsynspligt. Det vil således blive fastsat udtrykke-

ligt, at kommunerne kan standse udbetaling af tilskud, kræ-

ve allerede udbetalt tilskud tilbagebetalt eller fratage for-

eninger retten til at benytte allerede anviste lokaler, hvis for-

eningen ikke overholder loven.

Det foreslås for det tredje, at kommunerne skal offentliggøre

en fortegnelse over de foreninger, der ydes støtte eller anvi-

ses lokaler efter loven, ligesom kommunerne skal offentlig-

gøre de pågældende foreningers regnskaber for tilskud efter

loven. Derudover skal kommunerne offentliggøre en forteg-

nelse over de foreninger, der meddeles afslag på støtte eller

anvisning af lokaler, eller hvor kommunen træffer afgørelse

om standsning eller tilbagebetaling af tilskud eller fratagelse

af retten til at benytte allerede anviste lokaler.

Med lovforslaget foreslås for det fjerde

–

i forlængelse af

kommunalbestyrelsens pligt til at offentliggøre en fortegnel-

se over foreninger, der modtager støtte eller afslag herpå ef-

ter folkeoplysningsloven – at indføre en pligt for kommu-

nerne til at orientere SKAT, når der træffes afgørelse om

manglende overholdelse af det foreslåede krav om ikke at

modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæggen-

de friheds- og menneskerettigheder. Dette har sammenhæng

med den påtænkte opstramning af betingelserne for godken-

delse som almennyttig eller almenvelgørende forening mv.

efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3.

Endvidere lægges der for det femte op til at lovfæste forbud-

det mod at yde støtte til gudsdyrkelse eller kirkelige hand-

linger, der i dag følger af bekendtgørelse nr. 1251 af 12. de-

cember 2011 om støtte til folkeoplysende voksenundervis-

ning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (folkeop-

lysningsbekendtgørelsen).

Endelig foreslås der for det sjette at indføre hjemmel til, at

SKAT af egen drift kan underrette andre offentlige myndig-

heder om afslag på en ansøgning om – og tilbagekaldelse af

– godkendelse som almennyttig eller almenvelgørende fore-

ning mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, når op-

lysningen vil være relevant for den pågældende myndighed.

Dette skal muliggøre et tættere samarbejde mellem SKAT

og kommunalbestyrelsen.

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en

rapport med en evaluering af de nye bestemmelser i folke-

oplysningsloven. Evalueringen vil blive udarbejdet senest to

år efter lovens ikrafttrædelse og herefter oversendt til Folke-

tinget.

2. Baggrunden for lovforslaget

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti indgik den 31. maj 2016 en politisk

aftale om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som sø-

ger at undergrave danske love og værdier og understøtte pa-

rallelle retsopfattelser.

Formålet med aftalen er at finde løsninger på den grundlæg-

gende udfordring, at der i Danmark findes religiøse forkyn-

dere, som misbruger deres frihedsrettigheder til at prædike

had og undergrave det samfund, som de burde være en del

af. Der er tale om en kompleks udfordring, som genfindes i

andre vestlige lande.

Aftalen er udsprunget af en omfattende offentlig debat om

religiøse forkynderes rolle i det danske samfund. Der er så-

ledes set eksempler på religiøse forkyndere, der har benyttet

deres særlige rolle til at opfordre andre til at fravælge de

grundlæggende rettigheder, som det danske samfund bygger

på. Det gælder f.eks. kvinders frie og lige ret til at deltage i

samfundslivet, herunder til at tage et arbejde. Samtidig er

der set eksempler på, at religiøse forkyndere har opfordret

andre til ikke at følge danske love og i stedet leve efter pa-

rallelle retsopfattelser.

Denne adfærd vil typisk foregå i regi af egentlig gudsdyrkel-

se eller andre kirkelige handlinger, men den kan også foregå

i regi af en forening, herunder foreninger der opfylder de

gældende betingelser for at opnå støtte efter folkeoplys-

ningsloven.

Der er enighed blandt regeringen og aftalepartierne om, at

en sådan adfærd er uacceptabel, og at der er behov for at

sætte ind med nye tiltag.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Aftalen indeholder bl.a. et initiativ om opstramning af betin-

gelserne for at yde støtte efter folkeoplysningsloven. Socia-

listisk Folkeparti har tilsluttet sig denne del af aftalen.

Den aftalte ændring af folkeoplysningsloven er beskrevet

nærmere i et såkaldt enighedspapir af 10. maj 2016, hvoraf

bl.a. fremgår følgende:

”Aftaleparterne ønsker ikke at forhindre foreningsdannelse,

men finder det afgørende, at der ikke ydes offentlig støtte til

foreninger, hvis formål og adfærd modarbejder eller under-

minerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneske-

rettigheder. Det er i overensstemmelse med de værdier, som

var centrale ved ændringen af friskoleloven i 2005.

Aftaleparterne er samtidig enige om, at der er et behov for at

styrke kommunernes tilsyn med foreninger, der modtager

støtte efter folkeoplysningsloven.

Aftaleparterne er på baggrund af ovenstående enige om at

foretage følgende ændringer i folkeoplysningsloven:

Tilskudskravene til foreninger, der tilbyder folkeoply-

sende aktiviteter, strammes op, så foreninger, hvis for-

mål eller adfærd modarbejder og underminerer demokra-

ti og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,

herunder religionsfrihed, ytringsfrihed, forbud mod dis-

krimination, foreningsfrihed og forsamlingsfrihed, ikke

kan modtage tilskud eller få stillet lokaler til rådighed

efter loven. Det forhold, at en forening arrangerer et de-

batarrangement, hvor der udveksles synspunkter, herun-

der yderligtgående synspunkter, indebærer ikke i sig

selv, at foreningens formål og adfærd modarbejder eller

underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder. Kommunerne kan genoptage til-

skudsudbetalingen/genoverveje anvisning af lokaler,

hvis en forening har taget relevante skridt til at modvirke

en adfærd, der er omfattet af den foreslåede opstramning

af tilskudskravene.

– Forbuddet mod at give tilskud til gudsdyrkelse eller kir-

kelige handlinger, der i dag følger af en bekendtgørelse

udstedt i medfør af folkeoplysningsloven, indføjes i lo-

ven.

– Det indskærpes i loven, at kommunerne har pligt til at

føre tilsyn med, at foreninger, der modtager støtte efter

folkeoplysningsloven, overholder lovens krav, og at

kommunerne – bortset fra forhold, som ikke kan bebrej-

des foreningen – skal kræve tilskud tilbagebetalt og

standse fremadrettet tilskud og støtte til en forening, hvis

der i foreningens regi er aktiviteter, som modarbejder el-

ler underminerer demokrati og grundlæggende friheds-

og menneskerettigheder.

– Kommunen skal årligt overveje foreningernes tilskud ud

fra en risikobaseret tilgang baseret på stikprøver. Hvis

kommunen vurderer, at der er risiko for, at foreningen

–

overtræder lovens bestemmelser, skal kommunen udføre

et egentligt tilsyn.

– Der indføres et krav om, at kommunerne skal offentlig-

gøre lister over, hvilke foreninger, der er blevet tildelt

støtte henholdsvis har fået afslag på støtte efter loven, og

at kommunerne skal offentliggøre de regnskaber, som de

folkeoplysende foreninger allerede efter de nugældende

regler skal indsende til kommunen.

– De nye tilsynsregler vil blive evalueret senest 2 år efter

deres ikrafttrædelse.

Aftaleparterne er i tillæg hertil enige om i folkeoplysnings-

loven at lave en opstramning af kommunernes mulighed for

at yde tilskud og udleje/udlåne lokaler efter kommunalfuld-

magtsreglerne. Der vil således ikke – heller ikke via mel-

lemmænd – kunne gives tilskud eller ske udlejning/udlån af

lokaler til foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder

og underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder, herunder religionsfrihed, ytringsfri-

hed, forbud mod diskrimination, foreningsfrihed og forsam-

lingsfrihed. ”

Med den politiske aftale er der endvidere enighed om at

gennemføre en række nye tiltag inden for følgende hovedte-

maer: (1) Fratagelse af offentlig anerkendelse, (2) forhindre

indrejse af hadprædikanter og (3) øgede sanktioner.

Temaet om fratagelse af offentlig anerkendelse omfatter –

udover den foreslåede ændring af folkeoplysningsloven –

bl.a. også en opstramning af betingelserne for at opnå god-

kendelse som almennyttig og almenvelgørende forening mv.

efter ligningslovens § 8 A, stk. 1, og § 12, stk. 3, med heraf

følgende fradragsret for donationer til foreningerne mv.

Med dette lovforslag udmøntes den del af den politiske afta-

le af 31. maj 2016, som vedrører opstramning af betingelser-

ne for at yde støtte til foreninger efter folkeoplysningsloven

eller på et andet grundlag, herunder kommunalfuldmagts-

reglerne.

3. Hovedpunkter i lovforslaget

3.1. Opstramning af betingelserne for at yde støtte og

præcisering af formålsbestemmelsen

3.1.1. Gældende ret

Folkeoplysningsloven har til formål – med respekt for for-

skellige holdninger – at sikre tilskud mv. til den frie folke-

oplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de en-

kelte initiativtageres idégrundlag, jf. lovens § 1.

Det fremgår af folkeoplysningslovens § 3, stk. 1, at den frie

folkeoplysende virksomhed skal være etableret af en folke-

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

oplysende forening med vedtægt for at være tilskudsberetti-

get eller kunne få anvist lokaler. En folkeoplysende forening

er enten en forening, der tilbyder folkeoplysende voksenun-

dervisning, eller en forening, der tilbyder frivilligt folkeop-

lysende foreningsarbejde, jf. lovens § 4, stk. 1. Dog kan en

folkeoplysende forening også både tilbyde folkeoplysende

voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende forenings-

arbejde, jf. lovens § 5, stk. 1. Kommunalbestyrelsen vil i gi-

vet fald afgøre ud fra foreningens hovedvirksomhed, om den

efter loven skal betragtes som en forening, der tilbyder fol-

keoplysende voksenundervisning eller frivilligt folkeoply-

sende foreningsarbejde.

Det følger af folkeoplysningslovens § 2, stk. 1, at kommu-

nerne skal sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan

etablere og tage del i den frie folkeoplysende virksomhed.

Efter lovens § 2, stk. 2, yder kommunerne tilskud til folke-

oplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende

foreningsarbejde.

Kommunalbestyrelsens støtte til folkeoplysende foreninger

kan enten ske i form af økonomisk tilskud eller anvisning af

lokaler, jf. lovens § 2, stk. 3 og 4.

I medfør af folkeoplysningslovens § 6, stk. 1, nr. 1 og 2,

fastsætter og fordeler kommunalbestyrelsen årligt en beløbs-

ramme til den folkeoplysende voksenundervisning og det

frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

Efter folkeoplysningslovens § 7, stk. 1, og § 14, stk. 1, er

formålet med henholdsvis den folkeoplysende voksenunder-

visning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde at

fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og

med udgangspunkt i undervisningen eller aktiviteten og fæl-

lesskabet at styrke deltagernes evne og lyst til at tage ansvar

for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundsli-

vet.

De nævnte formålsbestemmelser suppleres af en række kon-

krete betingelser, som skal være opfyldt, før en kommune

kan yde støtte til en forening, jf. folkeoplysningslovens §§ 4

og 5.

I folkeoplysningslovens § 4, stk. 2, er angivet en række for-

skellige krav, som skal være opfyldt for, at der kan ydes til-

skud eller anvises lokaler til foreninger, der tilbyder folke-

oplysende voksenundervisning. Det fremgår bl.a., at en fore-

ning skal have formuleret et formål med foreningsdannel-

sen, som følger af foreningens vedtægt. Det fremgår endvi-

dere, at foreningen skal tilbyde folkeoplysende virksomhed

efter loven.

Herudover er der i bestemmelsen fastsat visse krav i forhold

til foreningens opbygning, herunder at foreningen skal have

en bestyrelse. Endelig stilles krav om, at foreningens folke-

oplysende voksenundervisning som udgangspunkt skal være

åben for alle, at foreningen er hjemmehørende i til-

skudskommunen, og at foreningen har en virksomhed, der er

almennyttig og kontinuerlig.

Der er i folkeoplysningslovens § 4, stk. 3, på samme måde

fastsat en række betingelser i forhold til foreninger, der til-

byder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Disse be-

tingelser er i vidt omfang sammenfaldende eller sammenlig-

nelige med betingelserne i lovens § 4, stk. 2, men det følger

dog eksplicit af § 4, stk. 3, at foreningen skal være demokra-

tisk opbygget og bygge på aktivt medlemskab.

Det følger endvidere af folkeoplysningslovens § 33, stk. 3,

at aktiviteter for børn og unge af idébestemt, politisk og reli-

giøs art skal sidestilles med anden folkeoplysende aktivitet

for børn og unge

Betingelserne i folkeoplysningslovens § 4, stk. 2 og 3, sup-

pleres af lovens § 5, der bl.a. indeholder en betingelse om, at

folkeoplysende foreninger ikke må oprettes og drives i kom-

mercielt øjemed, jf. § 5, stk. 3. Det fremgår også af bestem-

melsen, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan yde

tilskud og anvise lokaler til en forening, der ikke er hjemme-

hørende i kommunen, jf. lovens § 5, stk. 7.

Der er også i folkeoplysningsbekendtgørelsen fastsat nær-

mere betingelser for støtte til foreninger.

Bl.a. er der i § 7, stk. 1, i folkeoplysningsbekendtgørelsen

for så vidt angår den folkeoplysende voksenundervisning

fastsat betingelser for den debatskabende aktivitet, som

kommunalbestyrelsen kan støtte i medfør af folkeoplys-

ningslovens § 8, stk. 3. Det fremgår heraf, at debatskabende

aktiviteter skal foregå, så emnerne sættes ind i en bredere

samfundsbetonet og helhedsorienteret ramme, og så de retter

sig mod bredere målgrupper. Emnerne skal være væsentlige,

debatskabende og af interesse for fællesskabet. Debatska-

bende aktiviteter skal tilbydes, så der i arrangementet kan

foregå en debat, der inddrager deltagerne aktivt. Debatdelen

skal indgå som en naturlig og væsentlig del af arrangemen-

tet.

Derudover følger det af folkeoplysningsbekendtgørelsens §

9, stk. 2, at der ikke kan ydes tilskud til aktiviteter, som har

karakter af gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger, herunder

afholdelse af gudstjenester, dåb, konfirmation eller konfir-

mationsforberedelse.

Ansøgning om støtte efter loven indgives til kommunalbe-

styrelsen, jf. folkeoplysningslovens § 10, stk. 1, og § 18, stk.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Efter folkeoplysningslovens § 5, stk. 8, afgør kommunalbe-

styrelsen om en forening opfylder betingelserne for at opnå

tilskud efter loven, ligesom kommunalbestyrelsen anviser

lokaler til folkeoplysende virksomhed, jf. lovens § 21, stk. 1.

Det er en betingelse for at få anvist et lokale, at foreningen

opfylder lovens tilskudsbetingelser, men det er ikke en be-

tingelse, at foreningen rent faktisk får tilskud til den pågæl-

dende undervisning eller aktivitet, jf. lovens § 21, stk. 5.

Hvis en forening ikke overholder loven eller regler fastsat i

medfør heraf, kan kommunalbestyrelsen undlade at yde til-

skud eller anvise lokaler mv. for en angiven periode, jf. fol-

keoplysningslovens § 32.

3.1.2. Regeringens overvejelser

Som det fremgår af pkt. 3.1.1 ovenfor, opstiller folkeoplys-

ningsloven nogle konkrete betingelser om opbygning mv.,

som skal være opfyldt for, at der kan ydes støtte til forenin-

ger, der tilbyder henholdsvis folkeoplysende voksenunder-

visning og frivilligt folkeoplysende arbejde. Disse konkrete

betingelser suppleres af nogle bredt formulerede formålsbe-

stemmelser om fremme af bl.a. demokratiforståelse og ak-

tivt medborgerskab.

Foreninger, der opfylder de konkrete betingelser om opbyg-

ning mv., er på den baggrund berettiget til støtte efter loven,

hvis de tilbyder folkeoplysende undervisning eller frivilligt

folkeoplysende foreningsarbejde. Dette gælder uanset, om

den pågældende forening i andre sammenhænge opfordrer

til at afskaffe demokrati eller grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder. Det fremgår således ikke klart af lo-

ven, at kommunerne i en sådan situation kan nægte at yde

støtte til foreningen som sådan – og dermed også til de akti-

viteter, der isoleret set kan karakteriseres som folkeoplysen-

de i lovens forstand.

Regeringen finder denne retstilstand uacceptabel. Det skal

således efter regeringens opfattelse ikke være sådan, at en

forening på den ene side kan agitere for at afskaffe demo-

kratiet eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder

og på den anden side med kommunalt tilskud efter folkeop-

lysningsloven arrangere f.eks. en fodboldskole for unge

mennesker med risiko for, at foreningens ekstreme holdnin-

ger i den forbindelse viderebringes til de pågældende unge.

Regeringen ønsker derfor at ændre folkeoplysningsloven, så

det kommer til at fremgå udtrykkeligt af lovens formålsbe-

stemmelse, at folkeoplysende virksomhed bygger på demo-

krati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Det gøres endvidere til en betingelse for foreningerne, at de

ikke i kraft af deres formål eller ved deres adfærd må mod-

arbejde eller underminere demokrati eller grundlæggende

friheds- og menneskerettigheder, idet det fastsættes, at kom-

munerne ikke kan yde støtte til sådanne foreninger.

Regeringen ønsker herved ikke at forhindre foreningsdan-

nelse, men finder det afgørende, at der ikke kan ydes offent-

lig støtte til denne type foreninger.

Et forbud mod at yde støtte bør efter regeringens opfattelse

omfatte alle dele af foreningernes virksomhed og således ik-

ke være begrænset til undervisning og aktiviteter, der isole-

ret set kan betragtes som folkeoplysende, sådan som det er

tilfældet efter de gældende regler. Herved sikres det også, at

offentlige midler eller lokaler ikke benyttes til indirekte at

finansiere foreninger, der arbejder imod grundelementerne i

det danske samfund.

Det er også indgået i regeringens overvejelser, at der i 2005

blev indført et lignende krav for danske friskoler, jf. lov nr.

336 af 18. maj 2005 om ændring lov om friskoler og private

grundskoler m.v. (friskoleloven). Med denne lovændring

blev der således stillet krav om, at friskoler efter deres for-

mål og virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund

som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og

styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende

friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mel-

lem kønnene, jf. friskolelovens § 1, nr. 3.

Det skal i forlængelse heraf understreges, at langt de fleste

foreninger, der i dag kan komme i betragtning til støtte efter

folkeoplysningsloven, bygger på et grundlag, som er forene-

ligt med det formål, som folkeoplysningsloven skal under-

støtte – det vil sige at fremme demokratiforståelse og aktivt

medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen eller

aktiviteten og fællesskabet at styrke deltagernes evne og lyst

til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og enga-

geret i samfundslivet. For disse foreninger vil lovforslaget

ikke ændre på de eksisterende støttemuligheder.

Lovforslaget er derimod målrettet de foreninger, som arbej-

der imod folkeoplysningslovens formål, men som ikke i dag

udtrykkeligt er udelukket fra at opnå støtte efter loven. Der

er således foreninger i Danmark, som ikke ønsker demokrati

og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettighe-

der.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at gribe ind i den frie

debatkultur, der hersker i de folkeoplysende foreninger.

Danmark er – og skal fortsat være – et åbent og oplyst sam-

fund, hvor der skal være plads til, at meninger kan brydes og

argumenterne fremmes på grundlag af folkeoplysende virk-

somhed. Der vil således med lovforslaget fortsat være mu-

lighed for, at folkeoplysende foreninger kan modtage støtte

til debatarrangementer, hvor der f.eks. udveksles yderligtgå-

ende synspunkter.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Regeringen finder, at det fortsat bør overlades til kommu-

nerne – der i dag administrerer den konkrete tildeling af

støtte efter folkeoplysningsloven – på baggrund af et kon-

kret skøn at afgøre, om en forening søger at modarbejde el-

ler underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder. Regeringen har tillid til, at kommuner-

ne kan varetage denne opgave på en fuldt betryggende må-

de, hvor der bl.a. kan ske inddragelse af de lokale forhold,

som gør sig gældende i den enkelte kommune.

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.1.3.1.

Det foreslås at tilføje en yderligere betingelse for at

opnå støtte efter folkeoplysningsloven. Den foreslåede be-

stemmelse vil indebære, at foreninger, hvis formål eller ad-

færd modarbejder eller underminerer demokrati eller grund-

læggende friheds- og menneskerettigheder, ikke kan ydes

støtte efter loven. Betingelsen foreslås indsat som en ny be-

stemmelse i § 4 a.

Den foreslåede bestemmelse vil gælde for alle foreninger,

der søger eller modtager støtte efter folkeoplysningsloven,

uanset om der er tale om folkeoplysende voksenundervis-

ning eller frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Be-

stemmelsen vil samtidig udelukke de pågældende foreninger

fra at få støtte efter loven, selv om der i foreningerne (også)

måtte foregå undervisning eller aktiviteter, der i sig selv vil-

le være støtteberettigede.

Hvis en forening omfattes af den foreslåede bestemmelse,

vil konsekvensen være, at kommunalbestyrelsen er afskåret

fra at yde tilskud til foreningen, at allerede bevilget tilskud

kan standses, og at allerede udbetalt tilskud kan søges tilba-

gebetalt, eller retten til at benytte allerede anviste lokaler

kan fratages, jf. nærmere herom i pkt. 3.2.3 nedenfor.

Den nærmere vurdering af, om en forening søger at modar-

bejde eller underminere demokrati eller grundlæggende fri-

heds- og menneskerettigheder, vil afhænge af en konkret

vurdering, der foretages af kommunalbestyrelsen på bag-

grund af omstændighederne i den enkelte sag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre et krav til forenin-

gerne om, at de – hvis de ønsker at få støtte efter loven – ik-

ke i kraft af deres formål eller ved deres adfærd må modar-

bejde eller underminere demokrati eller grundlæggende fri-

heds- og menneskerettigheder.

3.1.3.2.

Den foreslåede bestemmelse tager sigte på forenin-

ger, der søger at modarbejde eller underminere demokrati

eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

3.1.3.2.1.

Begrebet »demokrati« skal forstås som folkestyre

med repræsentativt demokrati, hvor magten er tredelt mel-

lem den lovgivende magt, den udøvende magt og den døm-

mende magt. Aktiviteter, hvor der f.eks. opfordres til at af-

skaffe det danske folkestyre eller afgørende ændre dette,

herunder ad demokratisk vej, vil således være omfattet af

lovforslaget. Det kan bl.a. være udtalelser, der udtrykker

støtte og søger at opnå tilslutning til, at der indføres kalifat-

styre eller diktatur her i landet.

Med begrebet »grundlæggende friheds- og menneskerettig-

heder« sigtes der til de grundlæggende friheds- og menne-

skerettigheder, som følger af grundloven og Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonvention. Det drejer sig f.eks. om

ytringsfrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed, religions-

frihed, retten til liv, forbuddet mod tortur, retten til en ret-

færdig rettergang og den private ejendomsret. Aktiviteter,

hvor der f.eks. opfordres til at afskaffe eller afgørende ind-

skrænke grundlæggende rettigheder såsom ytringsfriheden

eller religionsfriheden, vil således være omfattet af den fore-

slåede bestemmelse.

3.1.3.2.2.

Udtrykket »modarbejder eller underminerer« skal

forstås i bred forstand, således at det omfatter enhver hand-

ling, herunder ytringer, der har til formål eller bidrager til at

skade, lægge hindringer i vejen eller svække og efterhånden

nedbryde grundlaget for det danske folkestyre, herunder de-

mokratiforståelse, og de grundlæggende friheds- og menne-

skerettigheder, som samfundet bygger på, i forhold til den

persongruppe, som har berøring med foreningens aktiviteter.

Det er ikke et krav, at handlingen skal have en karakter, som

indebærer en reel trussel mod det danske demokrati mv. som

sådan. Handlingen skal alene i forhold til den persongruppe,

som har berøring med foreningens aktiviteter, kunne siges at

skade, lægge hindringer i vejen eller svække og efterhånden

nedbryde f.eks. de pågældendes demokratiforståelse, herun-

der deres aktive deltagelse i samfundslivet, og deres respekt

for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herun-

der ligestilling mellem kønnene.

Som eksempler på handlinger, der modarbejder og undermi-

nerer demokrati, kan nævnes udtalelser om, at det danske

demokrati bør afskaffes og erstattes af en kalifatstat eller op-

fordringer til at bryde loven eller til generelt at undlade at

benytte sin stemmeret. Endvidere kan nævnes opfordringer

til at benytte religiøse domstole, der træffer afgørelse på

grundlag af religiøse skrifter og dogmer i stedet for og i

modstrid med de love, som Folketinget har vedtaget. Det

forhold, at man alene søger rådgivning hos religiøse forkyn-

dere om f.eks. spørgsmål om ægteskab, vil ikke være omfat-

tet af lovforslaget.

Som et andet eksempel på en handling, der modarbejder

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, kan næv-

nes udtalelser om, at der bør indføres censur eller et generelt

forbud mod religionskritik, eller at kvinder generelt ikke

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

skal have adgang til at arbejde eller på anden måde deltage i

samfundslivet på lige vilkår med mænd.

Derimod vil kritiske udtalelser om tilstanden i det danske

folkestyre, herunder kritiske udtalelser om den siddende re-

gering, den førte politik eller forholdet mellem Folketinget

og regeringen, klart falde uden for bestemmelsens anvendel-

sesområde. Det samme gælder kritik af konkrete afgørelser

fra domstolene.

Det er ikke enhver handling, der søger at fremme et syns-

punkt, der er i strid med demokratiet eller grundlæggende

friheds- og menneskerettigheder, som vil være omfattet af

lovforslaget, idet handlingen som anført skal have til formål

eller bidrage til at modarbejde eller underminere demokrati-

et eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Det vil således ikke være omfattet af lovforslaget, hvis en

forening f.eks. argumenterer for, at reglerne om udvisning

ved dom skal strammes på en måde, som ikke vil være fore-

nelig med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

praksis om retten til respekt for familielivet. En sådan hand-

ling har ikke en karakter, som indebærer, at retten til respekt

for familielivet som sådan afskaffes eller afgørende ind-

skrænkes i det danske samfund. Det samme gælder i relation

til udtalelser om, at mænd eller kvinder ikke bør bestride be-

stemte stillinger, f.eks. som præst. Omvendt vil det være

omfattet af lovforslaget, hvis en forening f.eks. opfordrer til,

at personer med forskellig race eller kulturel baggrund ikke

bør have adgang til at indgå ægteskab med hinanden.

Ovennævnte eksempler illustrerer, at der stilles visse krav til

karakteren og styrken af de handlinger, som er omfattet af

lovforslaget.

3.1.3.2.3.

En forenings »formål« fremgår normalt af dens

vedtægter. Som anført er det en betingelse for at opnå støtte

efter folkeoplysningsloven, at den ansøgende forening har

formuleret et formål med foreningsdannelsen, som fremgår

af dens vedtægter. Det vil således være umiddelbart konsta-

terbart, om en forening har et formål, der efter sin ordlyd

modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæg-

gende frihedsrettigheder.

Det gælder også i tilfælde, hvor en forening har haft et for-

mål, der efter sin ordlyd ikke modarbejder og underminerer

demokrati eller grundlæggende frihedsrettigheder, men hvor

foreningens formål senere ændres, således at foreningen ef-

ter sit formål nu modarbejder og underminerer demokrati el-

ler grundlæggende frihedsrettigheder.

Det vil næppe være ofte forekommende, at en forening lige-

frem har angivet et formål i dens vedtægter, som kan siges

at modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæg-

gende friheds- og menneskerettigheder.

Det vil derfor i praksis være mere relevant, om der i forenin-

gens regi bliver udvist en »adfærd«, der søger at modarbejde

eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds-

og menneskerettigheder. Der vil i den forbindelse være af-

gørende, at den udviste adfærd kan henregnes til foreningen.

Når det skal afgøres, om en given adfærd kan henregnes til

en forening, vil der navnlig skulle lægges vægt på, at adfær-

den er udvist af en person, der har tilknytning til foreningen.

Det vil som udgangspunkt være tilfældet, hvis der er tale om

medlemmer af foreningen eller ansatte eller frivillige hos

foreningen. Personer med en fjernere tilknytning til forenin-

gen – f.eks. en foredragsholder, der holder et oplæg under et

arrangement, som foreningen er arrangør af – vil som ud-

gangspunkt også have den fornødne tilknytning til forenin-

gen.

Der vil ved vurderingen endvidere skulle lægges vægt på,

om handlingen har sammenhæng med foreningens aktivite-

ter. Det vil sige, at hvis f.eks. et medlem af en fodboldklub i

en helt anden sammenhæng opfordrer til at afskaffe demo-

kratiet, vil det ikke få indflydelse på fodboldklubbens ret til

støtte efter lovforslaget. Det vil det derimod, hvis medlem-

met i regi af fodboldklubben kommer med en sådan opfor-

dring til at afskaffe demokratiet.

Det bemærkes i den forbindelse, at jo mere fremtrædende

rolle eller position en person har i en forening, desto større

formodning vil der være for, at den pågældendes handlinger

kan henregnes til foreningen.

Det forudsættes i øvrigt, at der ved den nærmere stillingta-

gen til, om en given adfærd kan henregnes til en forening,

skal lægges vægt på de samme momenter, som gælder, når

man f.eks. skal afgøre, om en forening kan straffes for en-

keltpersoners handlinger, eller om en forening er erstat-

ningsansvarlig for enkeltpersoners handlinger.

3.1.3.3.

Folkeoplysningsloven har bl.a. til formål at under-

støtte foreningsaktiviteter, der fremmer demokratiforståelse

og aktivt medborgerskab samt styrker deltagernes evne og

lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og

engageret i samfundslivet, jf. nærmere herom i pkt. 3.1.1.

Det kan bl.a. ske ved at afholde debatarrangementer, hvor

der udveksles synspunkter om forskellige samfundsrelevan-

te forhold. Sådanne arrangementer, hvor mennesker mødes

og holdninger brydes, udgør en af hjørnestenene i den frie

debatkultur i Danmark.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det forhold, at en forening arrangerer et debatarrangement,

hvor der udveksles synspunkter, herunder yderligtgående

synspunkter, vil derfor ikke i sig selv indebære, at forenin-

gens formål eller adfærd kan siges at modarbejde eller un-

derminere demokrati eller grundlæggende friheds- og men-

neskerettigheder.

Ved vurderingen af, om der er tale om et debatarrangement i

lovforslagets forstand – som altså ikke medfører, at forenin-

gen ikke kan få støtte – vil der kunne lægges vægt på en

række momenter, som i vidt omfang svarer til kriterierne ef-

ter § 7, stk. 1, i folkeoplysningsbekendtgørelsen.

Der vil for det første kunne lægges vægt på, at debatarrange-

mentet retter sig mod bredere målgrupper, og at det ikke er

forbeholdt en på forhånd afgrænset gruppe af personer.

For det andet vil der kunne lægges vægt på, at der under de-

batarrangementet udveksles synspunkter, eller at dette har

været formålet med arrangementet. Heraf følger, at f.eks.

undervisning og forelæsninger ikke kan karakteriseres som

debatarrangementer, idet formålet hermed ikke er udveks-

ling af synspunkter.

Det må for det tredje accepteres, at der kan blive fremført

yderligtgående synspunkter under et debatarrangement. Det

kan f.eks. være synspunkter om, at man ad demokratisk vej

ønsker at afskaffe den private ejendomsret. Yderligtgående

synspunkter omfatter dog ikke ytringer, der i sig selv er

strafbare – f.eks. billigelse af terrorisme. Det omfatter heller

ikke opfordringer til vold eller anden strafbar påvirkning af

anderledes tænkende – f.eks. at man med drab, vold eller an-

den magtanvendelse vil afskaffe den private ejendomsret.

For det fjerde vil man kunne lægge vægt på formålet med

debatarrangementet. Der er således forskel på, om der på

den ene side er tale om en debat om ytringsfrihedens vilkår i

Danmark, hvor én blandt flere debattører fremsætter et yder-

ligtgående synspunkt om at afskaffe ytringsfriheden, eller

om der på den anden side er tale om et debatarrangement,

som handler om, hvordan man kan afskaffe ytringsfriheden.

Debatarrangementer af den førstnævnte karakter vil som ud-

gangspunkt falde uden for anvendelsesområdet af den fore-

slåede bestemmelse, mens arrangementer af sidstnævnte ka-

rakter som udgangspunkt vil være omfattet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2.

3.1.3.4.

I forlængelse af den foreslåede opstramning af be-

tingelserne for at yde tilskud efter folkeoplysningsloven

foreslås det at ændre lovens formålsbestemmelse, så det

præciseres, at folkeoplysende virksomhed bygger på demo-

krati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Med den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen vil der

samtidig blive skabt sproglig parallelitet mellem lovens for-

målsbestemmelse og de underliggende tilskudsbetingelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1.

3.2. Styrket kommunalt tilsyn

3.2.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsens adgang til at føre tilsyn med de for-

eninger, der modtager støtte efter folkeoplysningsloven, føl-

ger bl.a. af reglerne i folkeoplysningslovens kapitel 8 om

regnskab, revision og tilbagebetaling.

Efter folkeoplysningslovens § 29, stk. 1, skal foreninger af-

lægge regnskab for tilskud efter lovens kapitel 4, 5 og 7 om

henholdsvis folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt

folkeoplysende foreningsarbejde og tilskud til private loka-

ler mv. Efter § 29, stk. 2, skal regnskabet dokumentere, at

foreningen har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med

loven og de regler, der er fastsat i medfør heraf. Kommunal-

bestyrelsen fastlægger regnskabsperioden og frist for regn-

skabsaflæggelsen, jf. § 29, stk. 3.

Det følger af folkeoplysningslovens § 30, at kommunalbe-

styrelsen kan forlange, at beløb, der ikke er anvendt i over-

ensstemmelse med loven og regler fastsat i medfør heraf, til-

bagebetales eller modregnes i det kommende års tilskud.

Kommunalbestyrelsen kan efter samme bestemmelse forlan-

ge de oplysninger meddelt, som er nødvendige for at vurde-

re, om foreningen har opfyldt tilskudsbetingelserne.

Krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud rettes

mod foreningen, jf. folkeoplysningslovens § 31, stk. 1. Be-

styrelsen hæfter dog personligt for tilskud, som foreningen

har modtaget efter loven, hvis tilbagebetalingskravet er op-

stået ved en retsstridig handling eller undladelse, der kan til-

regnes bestyrelsen som forsætlig eller uagtsom, jf. § 31, stk.

Hvis en forening ikke overholder loven eller de regler, der

er fastsat i medfør heraf, kan kommunalbestyrelsen udlade

at yde tilskud og at anvise lokaler mv. for en angiven perio-

de, jf. folkeoplysningslovens § 32.

Udover ovennævnte adgang til at føre tilsyn med foreninger-

ne på baggrund af de indsendte regnskaber, har kommunal-

bestyrelsen mulighed for at føre et løbende tilsyn med, at

foreninger, der modtager støtte efter folkeoplysningsloven,

overholder loven og regler fastsat i medfør heraf.

Dette følger af folkeoplysningslovens § 33, stk. 5, hvorefter

kommunalbestyrelsen til brug for oplysning om virksomhed

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

efter loven har ret til at indhente alle nødvendige oplysnin-

ger hos den enkelte forening. Kommunalbestyrelsen kan

ifølge samme bestemmelse standse udbetalinger af tilskud

eller tilbageholde disse, hvis en forening ikke overholder lo-

vens tilskudsbetingelser.

Det følger derudover af folkeoplysningslovens § 33, stk. 7,

at kommunalbestyrelsen kan standse eller tilbageholde ud-

betaling af tilskud samt fratage foreningen retten til at be-

nytte allerede anviste lokaler, hvis kommunalbestyrelsen

bliver opmærksom på, at en forening, som er forpligtet til at

indhente børneattester efter regler udstedt i medfør af lov

om indhentelse af børneattester i forbindelse med ansættelse

af personale mv., ikke indhenter sådanne attester.

Det følger endvidere af folkeoplysningslovens § 21, stk. 7,

at kommunalbestyrelsen kan forlange at få de oplysninger

meddelt, som er nødvendige for at foretage en vurdering af,

om et anvist lokale er anvendt efter loven ud fra de forudsat-

te betingelser for folkeoplysende virksomhed.

Endelig indeholder folkeoplysningsloven en særlig bestem-

melse om kommunalbestyrelsens tilsyn med daghøjskoler,

som modtager tilskud efter loven. Efter lovens § 45 a, stk. 1,

nr. 5, fører kommunalbestyrelsen således tilsyn med, om

daghøjskolen opfylder tilskudsbetingelserne, og kommunal-

bestyrelsen kan forlange at få de nødvendige oplysninger

meddelt af daghøjskolen.

Det er ikke i folkeoplysningsloven nærmere reguleret, hvor-

dan kommunerne skal tilrettelægge deres tilsyn efter loven.

3.2.2. Regeringens overvejelser

Folkeoplysningsloven forudsætter i dag, at kommunalbesty-

relsen fører det nødvendige tilsyn med foreningerne på bag-

grund af de indsendte regnskaber, ligesom loven forudsæt-

ter, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at føre et lø-

bende tilsyn. Kommunalbestyrelsen kan forlange tilbagebe-

taling af udbetalt tilskud og standse udbetaling af tilskud,

der ikke er anvendt i overensstemmelse med loven eller reg-

ler fastsat i medfør heraf.

Regeringen finder, at der er behov for at styrke kommunal-

bestyrelsens tilsyn med foreninger, der modtager støtte efter

folkeoplysningsloven eller regler fastsat i medfør heraf. Det

bør således fremgå udtrykkeligt af loven, at kommunalbe-

styrelsen har pligt til at føre et løbende tilsyn med, at for-

eninger, der modtager tilskud eller anvises lokaler efter lo-

ven, også overholder loven eller regler fastsat i medfør her-

af.

Samtidig bør der ske en udbygning af kommunalbestyrel-

sens reaktionsmuligheder i tilfælde af, at en forening ikke

overholder betingelserne i loven eller regler fastsat i medfør

heraf. Det foreslås på den baggrund, at kommunalbestyrel-

sens eksisterende adgang til at forlange hel eller delvis tilba-

gebetaling af udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud

eller tilbageholde udbetaling af tilskud helt eller delvist sup-

pleres af en adgang til at fratage foreninger retten til at be-

nytte allerede anviste lokaler, hvis en forening ikke overhol-

der loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Det er ikke hensigten med lovforslaget, at kommunernes

samlede tilsynsvirksomhed som udgangspunkt skal forøges i

væsentlig omfang, men det vil bero på omfanget af den en-

kelte kommunalbestyrelses tilsyn i dag og de lokale forhold.

Derfor vil det kunne forekomme, at der for nogle kommu-

nalbestyrelsers vedkommende vil være et behov for, at tilsy-

net prioriteres yderligere eller tilrettelægges anderledes end i

dag. Kommunalbestyrelsens tilsyn bør bl.a. tilrettelægges på

baggrund af en risikobaseret tilgang, som sikrer, at tilsynet

bliver målrettet de foreninger, hvor der er størst risiko for, at

loven eller regler fastsat i medfør heraf bliver overtrådt. På

den måde sikres den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne

til tilsynet.

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.2.3.1.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i folke-

oplysningslovens § 33, stk. 5, som præciserer, at kommunal-

bestyrelsen skal føre tilsyn med, at foreninger, der modtager

tilskud eller anvises lokaler, overholder loven eller regler

fastsat i medfør heraf.

Det foreslås i den sammenhæng også at præcisere, at kom-

munalbestyrelsen kan forlange hel eller delvis tilbagebeta-

ling af udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud eller

tilbageholde udbetaling af tilskud helt eller delvist og frata-

ge foreninger retten til at benytte allerede anviste lokaler,

hvis en forening ikke overholder loven eller regler fastsat i

medfør heraf.

3.2.3.2.

Den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 5, vil for-

pligte kommunalbestyrelsen til at føre et løbende tilsyn med

foreninger, der modtager støtte efter loven. Forpligtelsen til

at føre et løbende tilsyn vil supplere kommunalbestyrelsens

eksisterende pligt til at føre tilsyn med daghøjskoler, jf. fol-

keoplysningslovens § 45 a, stk. 1, nr. 5, og kommunalbesty-

relsens gældende adgang til at føre tilsyn med foreningerne

på baggrund af indsendte regnskaber, jf. folkeoplysningslo-

vens § 30. Bestemmelsen vil endvidere supplere kommunal-

bestyrelsens adgang til at føre tilsyn med anviste lokaler, jf.

folkeoplysningslovens § 21, stk. 7, og indsendelse af børne-

attesterklæringer eller indhentelse af børneattester, jf. lovens

§ 33, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8.

Kommunalbestyrelsen vil ikke herved blive tillagt nye befø-

jelser eller opgaver, idet kommunalbestyrelsen allerede efter

gældende ret forudsættes at kunne foretage et sådant løben-

de tilsyn, jf. pkt. 3.2.1 ovenfor.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

3.2.3.3.

Det løbende tilsyn vil – som hidtil – have til formål

at kontrollere, om foreningerne overholder de betingelser for

ydelse af tilskud eller anvisning af lokaler, som følger af fol-

keoplysningsloven eller regler fastsat i medfør heraf.

Der henvises til pkt. 3.1.1 for en nærmere redegørelse for de

eksisterende betingelser for at opnå støtte. Der henvises end-

videre til pkt. 3.1.3 for en redegørelse for den foreslåede nye

betingelse i § 4 a (lovforslagets § 1, nr. 2) om ikke at modar-

bejde eller underminere demokrati eller grundlæggende fri-

heds- og menneskerettigheder.

Det vil fortsat være den enkelte kommunalbestyrelse, der af-

gør, hvordan tilsynet med foreningernes overholdelse af lo-

ven og regler fastsat i medfør heraf nærmere skal tilrettelæg-

ges. Det forudsættes dog, at kommunalbestyrelsen tilrette-

lægger sin samlede tilsynsvirksomhed ud fra en risikobase-

ret tilgang baseret på stikprøver.

Ved tilrettelæggelsen af det risikobaserede tilsyn vil kom-

munalbestyrelsen kunne prioritere områder, hvor der vurde-

res at være en høj risiko for overtrædelser af betingelserne i

loven eller regler fastsat i medfør heraf. Det vil f.eks. kunne

være foreninger, der tidligere har overtrådt lovens betingel-

ser. Det vil også kunne være foreninger, der har tilknytning,

f.eks. på grund af personsammenfald eller fælles lokaler, til

andre foreninger, der ikke opfylder lovens betingelser. Der

vil efter omstændighederne også kunne lægges vægt på for-

eningernes formål, således at tilsyn med foreninger med

bl.a. religiøse eller politiske formål kan prioriteres frem for

f.eks. idrætsforeninger eller aftenskoler.

Det bemærkes i den forbindelse, at kommunalbestyrelsen ef-

ter gældende ret kan kræve, at foreningen meddeler de op-

lysninger, som er nødvendige for at kunne vurdere, om for-

eningen opfylder betingelserne for støtte efter loven eller

regler fastsat i medfør heraf, jf. folkeoplysningslovens § 33,

stk. 5.

Det er ikke hensigten, at kommunalbestyrelsens samlede til-

synsvirksomhed på området som udgangspunkt skal forøges

på baggrund af den foreslåede forpligtelse til også at gen-

nemføre et løbende tilsyn. Tilsynsvirksomheden vil dog

skulle tilrettelægges bl.a. ud fra en risikobaseret tilgang, så-

ledes at ressourcerne til tilsyn kan anvendes på en mere mål-

rettet og hensigtsmæssig måde.

3.2.3.4.

Der lægges med den foreslåede bestemmelse i § 33,

stk. 5, også op til, at kommunalbestyrelsen kan forlange hel

eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud, standse udbe-

taling af tilskud eller tilbageholde udbetaling af tilskud helt

eller delvist og fratage foreninger retten til at benytte allere-

de anviste lokaler, hvis foreningerne ikke overholder loven

eller regler fastsat i medfør heraf.

Reaktionsmulighederne vil herefter svare til de reaktionsmu-

ligheder, som efter gældende ret kan anvendes, hvis kom-

munalbestyrelsen konstaterer, at en forening ikke har an-

vendt et allerede udbetalt tilskud i overensstemmelse med

loven, jf. § 30, stk. 1, 1. pkt., har anvendt et allerede anvist

lokale i strid med lovens betingelser, jf. § 21, stk. 7, eller har

undladt at indsende en børneattesterklæring eller at indhente

en lovpligtig børneattest, jf. § 33, stk. 6 og 7, der bliver stk.

7 og 8.

Kommunalbestyrelsens reaktion vil – som hidtil – skulle stå

i et rimeligt forhold til karakteren af den manglende over-

holdelse af betingelserne i folkeoplysningsloven eller regler

fastsat i medfør heraf (proportionalitet).

Det forudsættes dog, at kommunalbestyrelsen som det klare

udgangspunkt skal benytte de nævnte reaktionsmuligheder,

hvis en forening ikke overholder loven eller regler fastsat i

medfør heraf.

3.2.3.5.

Det vil kunne forekomme, at der i en forenings regi

bliver udvist en adfærd, der søger at modarbejde eller under-

minere demokrati eller grundlæggende friheds- og menne-

skerettigheder, men hvor foreningen efterfølgende tager pas-

sende skridt til at afbøde skadevirkningerne heraf.

I sådanne situationer, hvor en forening har taget passende

skridt til at afbøde skadevirkningerne af f.eks. en anti-demo-

kratisk adfærd, vil kommunalbestyrelsen kunne undlade at

gøre brug af de nævnte reaktionsmuligheder.

Det vil afhænge af en konkret vurdering, der foretages af

kommunalbestyrelsen, om en forening har taget passende

skridt til at afbøde skadevirkningerne af en given adfærd.

Det vil i den forbindelse være afgørende, om foreningens re-

aktion kan siges at være passende i forhold til at modvirke

eventuelle gentagelser af den udviste adfærd (proportionali-

tet).

Kommunalbestyrelsen vil herved navnlig kunne lægge vægt

på karakteren af den udviste adfærd. En meget ekstrem ad-

færd vil således nødvendiggøre en meget klar reaktion fra

foreningens side, hvorimod en mindre ekstrem adfærd vil

kunne imødegås med en mindre stærk reaktion fra forenin-

gen.

I mindre alvorlige tilfælde vil det efter omstændighederne

kunne være en passende reaktion, at foreningen tager af-

stand fra den udviste adfærd over for foreningens medlem-

mer, f.eks. i et medlemsblad eller til et møde i foreningen.

I mere alvorlige tilfælde vil det derimod kunne være rele-

vant at ekskludere det eller de medlemmer, som har udvist

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

den pågældende adfærd, eller offentligt at markere forenin-

gens afstandstagen til den pågældende adfærd.

Hvis der i regi af en forening gentagne gange inden for en

kortere årrække udvises en adfærd, der modarbejder eller

underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder, vil det som det klare udgangspunkt ik-

ke være muligt at yde støtte til foreningen. En sådan fore-

ning vil således – på grund af fortilfældene – som det klare

udgangspunkt ikke kunne foretage passende skridt til at

modvirke gentagelser af den (gentagne) udviste adfærd.

Har en forening taget passende skridt i lovforslagets for-

stand, vil kommunalbestyrelsen også efterfølgende kunne

yde støtte til foreningen efter folkeoplysningsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5.

3.3. Øget offentlighed i forhold til folkeoplysningsloven

3.3.1. Gældende ret

Folkeoplysningsloven indeholder ikke regler om, at kommu-

nalbestyrelsen skal offentliggøre oplysninger om foreninger,

der modtager tilskud eller anvises lokaler efter loven eller

regler fastsat i medfør heraf. Det samme gør sig gældende i

forhold til oplysninger om, at foreninger er meddelt afslag

på tilskud eller anvisning af lokaler, uanset hvad baggrun-

den for det meddelte afslag måtte være.

Oplysninger om, hvorvidt en forening er meddelt støtte efter

folkeoplysningsloven vil dog som udgangspunkt være om-

fattet af retten til aktindsigt efter reglerne herom i offentlig-

hedsloven. Det samme vil som udgangspunkt være tilfældet

med hensyn til oplysninger om, hvilke foreninger der f.eks.

er meddelt afslag på støtte.

Folkeoplysningsloven indeholder heller ikke regler om, at

kommunalbestyrelsen skal offentliggøre foreningers regn-

skaber for tilskud efter loven.

Det følger af folkeoplysningslovens § 29, stk. 1, at forenin-

ger har pligt til at aflægge regnskab for tilskud efter lovens

kapitel 4, 5 og 7 om henholdsvis folkeoplysende voksenun-

dervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og til-

skud til private lokaler mv.

Efter § 29, stk. 2, skal regnskabet dokumentere, at forenin-

gen har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med loven

og de regler, der er fastsat i medfør heraf. Kommunalbesty-

relsen fastlægger regnskabsperioden og frist for regnskabs-

aflæggelsen, jf. § 29, stk. 3.

Herudover kan kommunalbestyrelsen efter § 29, stk. 4, fast-

sætte regler om formkrav til regnskabsaflæggelse og revi-

sion af regnskaberne.

Det følger endvidere af § 29, stk. 5, at kulturministeren eller

den, ministeren bemyndiger hertil, kan fastsætte nærmere

regler om regnskabsaflæggelse og revision mv., herunder

om digital aflæggelse af regnskaber.

Sådanne regler er fastsat i folkeoplysningsbekendtgørelsen.

Det fremgår heraf, at kommunalbestyrelsen i sine tilskud-

sregler kan fastsætte, at foreningerne skal aflægge selvstæn-

dige regnskaber for undervisning, studiekredse og fore-

dragsvirksomhed, for debatskabende aktiviteter og for flek-

sible tilrettelæggelsesformer, jf. bekendtgørelsens § 18.

De regnskaber, som kommunalbestyrelsen modtager fra for-

eningerne, jf. folkeoplysningslovens § 29, stk. 1, vil som ud-

gangspunkt være omfattet af retten til aktindsigt efter regler-

ne herom i offentlighedsloven.

3.3.2. Regeringens overvejelser

Regeringen finder, at der er behov for at sikre en større grad

af offentlighed i forhold til støtte, der ydes efter folkeoplys-

ningsloven.

Det vil efter regeringens opfattelse bl.a. kunne ske ved at på-

lægge kommunalbestyrelsen at offentliggøre de regnskaber

fra foreningerne, som kommunalbestyrelsen modtager i

medfør af folkeoplysningslovens § 29, stk. 1. En sådan ord-

ning vil således kunne skabe en større grad af gennemsigtig-

hed med hensyn til, hvordan foreningerne anvender tilskud

efter loven.

Øget offentlighed vil efter regeringens opfattelse endvidere

kunne sikres ved at pålægge kommunalbestyrelsen at offent-

liggøre fortegnelser over foreninger, der henholdsvis modta-

ger støtte efter loven eller er meddelt afslag på støtte. For-

tegnelsen over foreninger, der er meddelt afslag på støtte, vil

også skulle omfatte foreninger, som er meddelt en afgørelse

om tilbagebetaling af allerede tildelt tilskud eller fratagelse

af retten til at benytte allerede anviste lokaler.

En sådan ordning vil kunne sikre en større grad af gennem-

sigtighed med hensyn til, hvilke foreninger der modtager el-

ler har fået afslag på støtte efter loven. Ordningen vil også

kunne bidrage til at sikre landets kommunalbestyrelser et let

tilgængeligt overblik over, om en given forening f.eks. er

meddelt afslag på støtte i en anden kommune med henblik

på at understøtte det risikobaserede tilsyn, jf. nærmere her-

om i pkt. 3.2.3.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.3.3.1.

Det foreslås på den baggrund, at kommunalbestyrel-

sen skal offentliggøre de regnskaber, som foreningerne i

medfør af folkeoplysningslovens § 29, stk. 1, skal indsende

til kommunalbestyrelsen. Den nye bestemmelse foreslås

indsat som § 29, stk. 3, i folkeoplysningsloven.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre en

større grad af gennemsigtighed med hensyn til, hvordan for-

eninger, der modtager støtte efter folkeoplysningsloven, an-

vender den meddelte støtte.

Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse at fast-

lægge, hvordan regnskaberne skal offentliggøres, idet det

dog forudsættes, at offentliggørelsen som udgangspunkt vil

finde sted på kommunernes hjemmeside.

Det forudsættes i den forbindelse, at offentliggørelsen fore-

går mindst en gang årligt, når kommunalbestyrelsen modta-

ger foreningernes regnskaber, og at regnskaberne vil være

tilgængelige i en passende periode, dvs. som udgangspunkt i

mindst én regnskabsperiode.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3.

3.3.3.2.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen

skal offentliggøre en fortegnelse over foreninger, der modta-

ger tilskud eller anvises lokaler efter folkeoplysningsloven

eller regler fastsat i medfør heraf.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere offentliggøre en for-

tegnelse over foreninger, der er meddelt afslag på tilskud el-

ler anvisning af lokaler i medfør af folkeoplysningslovens §

5, stk. 8, og § 32. Fortegnelsen skal også omfatte foreninger,

hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om hel eller

delvis tilbagebetaling af tilskud, standsning eller tilbagehol-

delse af tilskud helt eller delvist og fratagelse af retten til at

benytte anviste lokaler.

Forpligtelsen til at offentliggøre de nævnte fortegnelser

foreslås indsat som en ny bestemmelse i § 35 a, stk. 1 og 2, i

folkeoplysningsloven.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre en

større grad af gennemsigtighed med hensyn til, hvilke for-

eninger der modtager støtte eller har fået afslag på støtte ef-

ter folkeoplysningsloven.

Det forudsættes, at fortegnelserne indeholder navn, adresse

og eventuelt CVR-nummer for den enkelte forening.

For så vidt angår fortegnelsen over foreninger, der er med-

delt afslag på støtte, jf. den foreslåede bestemmelse i folke-

oplysningslovens § 35 a, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 7), for-

udsættes det endvidere, at det i fortegnelsen angives, hvilken

betingelse i folkeoplysningsloven eller regler fastsat i med-

før heraf, som har begrundet kommunalbestyrelsens afgørel-

se om afslag mv. Dette bør alene angives med en henvisning

til den relevante bestemmelse i lovgivningen, hvorimod de

faktiske omstændigheder, som har begrundet afgørelsen, ik-

ke bør angives i fortegnelsen.

Fortegnelserne bør indeholde oplysninger om kommunalbe-

styrelsens afgørelser for mindst tre år med start fra lovens

ikrafttræden.

Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse at fast-

lægge, hvordan fortegnelserne skal offentliggøres, idet det

dog forudsættes, at offentliggørelsen som udgangspunkt vil

finde sted på kommunernes hjemmeside.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen løbende opdaterer

fortegnelserne, efterhånden som kommunalbestyrelsen træf-

fer afgørelse om meddelelse af støtte.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8.

3.4. Videregivelse af oplysninger til SKAT

3.4.1. Gældende ret

Folkeoplysningsloven indeholder ikke regler om, at kommu-

nalbestyrelsen skal videregive oplysninger til andre myndig-

heder, men kommunalbestyrelsen er bl.a. underlagt de al-

mindelige regler i forvaltningsloven om videregivelse af op-

lysninger til en anden forvaltningsmyndighed.

Efter forvaltningslovens § 31, stk. 1, skal en forvaltnings-

myndighed – i det omfang myndigheden er berettiget til at

videregive en oplysning – på begæring af en anden forvalt-

ningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af be-

tydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse,

som myndigheden skal træffe.

3.4.2. Regeringens overvejelser

Det følger af den politiske aftale af 31. maj 2016 om at styr-

ke indsatsen mod religiøse forkyndere, der søger at under-

grave danske love og værdier og understøtte parallelle rets-

opfattelser, at der skal ske en opstramning af betingelserne

for godkendelse som almennyttig og almenvelgørende fore-

ning efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3.

Den påtænkte opstramning vil tydeliggøre, at adgangen til at

blive godkendt som almennyttig eller almenvelgørende fore-

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

ning mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, ikke om-

fatter foreninger mv., hvis formål og adfærd modarbejder el-

ler underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder. Betingelsen vil således være identisk

med den foreslåede bestemmelse i folkeoplysningslovens §

4 a (lovforslagets § 1, nr. 2) og påtænkes tilføjet i bekendt-

gørelse nr. 282 af 26. marts 2014 om godkendelse mv. efter

ligningslovens §§ 8 A og 12, stk. 3, af almenvelgørende og

almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og re-

ligiøse samfund mv. her i landet eller i et andet EU/EØS-

land.

Under hensyn til, at der lægges op til at indføre identiske

regler i folkeoplysningsloven og på skatteområdet i relation

til ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, finder regeringen, at

der samtidig bør indføres en forpligtelse for kommunalbe-

styrelsen til snarest muligt at underrette SKAT om kommu-

nalbestyrelsens afgørelser efter den foreslåede bestemmelse

i § 4 a (lovforslagets § 1, nr. 2).

En forpligtelse for kommunalbestyrelsen til snarest muligt at

underrette SKAT om afgørelser efter den nævnte bestem-

melse vil således kunne sikre en ensartet administration ved,

at SKAT automatisk får oplysning om, at en forening f.eks.

har udvist en anti-demokratisk adfærd, hvorfor der vil være

grundlag for at træffe afgørelse efter de påtænkte regler her-

om på skatteområdet.

Der bør endvidere indføres en hjemmel til, at SKAT på

samme måde af egen drift kan underrette kommunalbesty-

relserne om relevante afgørelser på SKATs område, jf. her-

ved lovforslagets § 2.

Den gensidige udveksling af sådanne oplysninger mellem

kommunerne og SKAT vil være med til at sikre, at en fore-

ning ikke godkendes efter ét regelsæt, når den har fået afslag

efter et andet.

3.4.3. Den foreslåede ordning

3.4.3.1.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i

folkeoplysningslovens § 35 a, stk. 3, som forpligter kommu-

nalbestyrelsen til snarest muligt at underrette SKAT, når

kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse under henvisning

til de foreslåede bestemmelser i lovens § 4 a (lovforslagets §

1, nr. 2), eller § 44 a, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 9).

Den foreslåede bestemmelse i § 35 a, stk. 3, vil indebære, at

kommunalbestyrelsen er forpligtet til at underrette SKAT i

alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse

om afslag på tilskud, hel eller delvis tilbagebetaling af udbe-

talt tilskud, hel eller delvis standsning eller tilbageholdelse

af tilskud, afslag på anvisning af lokaler eller fratagelse af

retten til at benytte allerede anviste lokaler, fordi de foreslå-

ede betingelser i § 4 a eller § 44 a, stk. 2, 2. pkt., ikke er op-

fyldt.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at underretningen

skal ske af egen drift, og at den skal finde sted snarest mu-

ligt efter, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse ved-

rørende foreningen. Heri ligger også, at kommunalbestyrel-

sen efter den foreslåede bestemmelse ikke skal foretage en

konkret vurdering af, om betingelserne for at videregive op-

lysningerne til SKAT er opfyldt.

Det forudsættes i den forbindelse, at kommunalbestyrelsens

underretning af SKAT efter den foreslåede bestemmelse ik-

ke vil indeholde personoplysninger, hvorfor underretningen

ikke vil skulle overholde videregivelsesbetingelserne i per-

sondataloven.

3.4.3.2.

Underretningen har til formål at sikre, at SKAT kan

træffe afgørelse om, at den pågældende forening ikke opfyl-

der betingelserne for godkendelse som almennyttig og

almenvelgørende forening efter ligningslovens § 8 A og §

12, stk. 3, jf. den foreslåede ændring af ligningsloven, der er

nærmere omtalt i pkt. 3.4.2 ovenfor.

Det forudsættes, at kommunernes underretning alene vil in-

deholde de oplysninger, som er nødvendige for, at SKAT

kan identificere den pågældende forening. Det vil som ud-

gangspunkt være tilstrækkeligt at angive foreningens navn,

adresse og eventuelle CVR-nummer. Derimod forudsættes

underretningen ikke at indeholde oplysninger om fysiske

personer.

Det forudsættes endvidere, at det i underretningen alene an-

gives, at der er truffet afgørelse vedrørende den pågældende

forening, fordi foreningen ikke overholder eller ikke har

overholdt betingelsen i den foreslåede bestemmelse i folke-

oplysningslovens § 4 a (lovforslagets § 1, nr. 2).

Det forudsættes i tilknytning hertil, at SKAT vil kunne træf-

fe afgørelse om afslag på godkendelse som almennyttig eller

almenvelgørende forening mv. efter ligningslovens § 8 A og

§ 12, stk. 3, alene på baggrund af oplysningerne fra kommu-

nalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsens underretning af SKAT efter den

foreslåede bestemmelse vil ikke skulle bedømmes efter vi-

deregivelsesbetingelserne i persondataloven, idet underret-

ningerne ikke vil indeholde personoplysninger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8.

3.5. Opstramning af betingelserne for at yde støtte på

andet grundlag end efter folkeoplysningsloven

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

3.5.1 Gældende ret

3.5.1.1.

Kommunalbestyrelsens mulighed for at yde støtte til

folkeoplysende foreninger er ikke udtømmende reguleret i

folkeoplysningsloven.

Der kan også i anden lovgivning – såvel skreven og uskre-

ven - være hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan yde

støtte til foreninger herunder folkeoplysende foreninger.

Det antages, at kommunalbestyrelsen som supplement til

folkeoplysningsloven med hjemmel i almindelige kommu-

nalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagel-

se, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler, under nærmere

betingelser kan yde støtte til foreninger.

Det er efter kommunalfuldmagtsreglerne således antaget, at

kommunalbestyrelsen på visse betingelser uden lovhjemmel

kan yde støtte til foreningers varetagelse af opgaver (aktivi-

tetsstøtte). Støtten kan ydes som tilskud, lokaleudlån, perso-

naleudlån, administration mv.

Det er en betingelse for sådan kommunal støtte til forenin-

ger, at samtlige de aktiviteter, som varetages af foreningen,

lovligt ville kunne udføres af kommunen selv, eller at støt-

ten alene ydes til de aktiviteter, som kommunen lovligt selv

ville kunne varetage. Hvis foreningen også varetager ikke-

kommunale opgaver, er det en betingelse, at kommunen sik-

rer sig, at den kommunale støtte alene ydes til varetagelse af

den kommunale opgave ved at øremærke støtten hertil.

Det er endvidere en betingelse, at foreningen giver samtlige

kommunens borgere mulighed for at deltage i foreningens

kommunalt støttede aktiviteter, eller i tilfælde, hvor adgang

til foreningens aktiviteter ikke er åben for alle borgere, at af-

grænsningen af borgernes adgang til de støttede aktiviteter

sker ud fra saglige kriterier.

Det antages endvidere, at kommunalbestyrelsen med hjem-

mel i kommunalfuldmagtsregler kan yde støtte til selve for-

eningsdannelsen, dvs. det lovlige kommunale formål, at

kommunens borgere har et aktivt foreningsliv. Det er ikke

en betingelse for at yde støtte til selve foreningsdannelsen,

at de aktiviteter, som den modtagende forening udøver, kun-

ne være udøvet af kommunen selv. Det er dog en betingelse,

at kommunalbestyrelsen alene yder en begrænset støtte,

f.eks. i form af administrationsudgifter eller lokaleudlån.

Der vil således i medfør af disse regler kunne ydes begræn-

set støtte til f.eks. en religiøs eller politisk forening.

Endvidere kan kommunalbestyrelsen med hjemmel i kom-

munalfuldmagtsregler yde støtte til foreningers enkeltståen-

de arrangementer af nærdemokratisk eller debatskabende

karakter, f.eks. i form af lokaleudlån. Det må antages at væ-

re en betingelse, at arrangementet er åbent for alle eller for

en saglig afgrænset gruppe af personer. Det er ikke en betin-

gelse for denne form for støtte, at kommunalbestyrelsen lov-

ligt selv kan varetage den pågældende aktivitet. Der kan så-

ledes under de ovennævnte forudsætninger bl.a. ydes støtte

til en religiøs forenings afholdelse af et arrangement af reli-

giøs karakter.

Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at yde støtte til

foreninger efter kommunalfuldmagtsreglerne, og kommu-

nalbestyrelsen kan således opstille saglige begrænsninger

for støtte mv. efter kommunalfuldmagtsreglerne.

Kommunalbestyrelsen er imidlertid underlagt den almindeli-

ge forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, som indebærer,

at hvis kommunalbestyrelsen f.eks. beslutter, at adgangen til

at låne kommunale lokaler til brug for mødevirksomhed ik-

ke skal være åben for alle, skal kommunalbestyrelsen fast-

sætte betingelser for udlån af lokalerne, der sikrer en saglig

og ligelig behandling af borgere og foreninger, som ønsker

at gøre brug af lokalerne. Hvis der f.eks. er tale om en hold-

ningspræget, f.eks. religiøs, forening, der varetager en akti-

vitet, som kommunen lovligt selv kan varetage, er kommu-

nalbestyrelsen ud fra lighedsgrundsætningen forpligtet til at

imødekomme ansøgninger fra andre holdningsprægede for-

eninger med tilsvarende aktiviteter. I andre tilfælde kan

kommunalbestyrelsen beslutte alene at yde støtte til én fore-

ning, som varetager den pågældende aktivitet.

Der gælder ikke efter kommunalfuldmagtsreglerne en betin-

gelse om, at kommunalbestyrelsen ikke må yde støtte til for-

eninger, hvis formål eller adfærd søger at modarbejde eller

underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at føre tilsyn med, at

den støtte, der ydes til en forening, anvendes til det eller de

formål, som kommunalbestyrelsen har besluttet at yde støtte

til. Der gælder ikke generelle regler for, hvordan et sådant

tilsyn skal føres, og dette vil således bero på en konkret vur-

dering. I det omfang der ydes øremærket aktivitetsstøtte til

en forening, der ud over kommunale opgaver tillige vareta-

ger opgaver, som kommunalbestyrelsen ikke lovligt kan

støtte, skal kommunalbestyrelsen sikre sig, at den økonomi-

ske støtte alene anvendes til den aktivitet, som kommunal-

bestyrelsen lovligt kan støtte. Dette kan kommunalbestyrel-

sen bl.a. sikre sig ved at gøre støtten betinget af kommunens

gennemgang af regnskabsbilag eller af en revisorerklæring

om midlernes anvendelse.

3.5.1.2.

Kommunalbestyrelsen har i et vist begrænset om-

fang ud fra overskudskapacitetsbetragtninger mulighed for

at udleje kommunale lokaler til private – herunder forenin-

ger – på markedsvilkår.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det antages således, at kommunalbestyrelsen i et vist om-

fang kan udleje ledige kommunale lokaler på markedsvilkår,

når der er tale om en ejendom, som kommunen for en korte-

re eller længere periode ikke skal benytte til kommunale for-

mål. Eksempelvis vil en nedlagt skole, der eventuelt senere

skal anvendes som administrationsbygning for kommunen, i

den mellemliggende periode kunne udlejes til private – her-

under til foreninger – til f.eks. kontorformål eller lignende.

3.5.2. Regeringens overvejelser

Som anført ovenfor i pkt. 3.5.1 kan der også i anden lovgiv-

ning – såvel skreven og uskreven – være hjemmel til, at

kommunalbestyrelsen kan yde støtte til foreninger, herunder

folkeoplysende foreninger.

Kommunalbestyrelsen kan i medfør af kommunalfuldmagts-

reglerne yde tilskud eller udlåne eller udleje lokaler til for-

eninger. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse fast-

sætte saglige betingelser herfor, men der gælder ikke et ge-

nerelt forbud mod at yde tilskud eller udlåne eller udleje lo-

kaler til foreninger, hvis formål eller adfærd søger at modar-

bejde eller underminere demokrati eller grundlæggende fri-

heds- og menneskerettigheder.

Regeringen finder, at der er behov for at ændre denne retstil-

stand, så det sikres, at kommunalbestyrelsen heller ikke på

andet grundlag end efter folkeoplysningsloven kan yde til-

skud eller udlåne eller udleje lokaler til foreninger, hvis for-

mål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati

eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Dette

bør gælde, uanset på hvilket grundlag støtten ydes. Herved

sikres det, at foreninger, som vil blive afskåret fra at modta-

ge støtte efter folkeoplysningsloven på grund af den foreslå-

ede bestemmelse i § 4 a (lovforslagets § 1, nr. 2), heller ikke

kan få støtte i medfør af anden lovgivning herunder kommu-

nalfuldmagtsreglerne. Endvidere sikres det, at kommunalbe-

styrelsen heller ikke efter kommunalfuldmagtsregler vil

kunne udleje kommunale lokaler på markedsvilkår til sådan-

ne foreninger.

Regeringen finder i den forbindelse også, at der er behov for

i folkeoplysningsloven at præcisere, at kommunalbestyrel-

sen har pligt til at føre tilsyn med, at foreninger, der modta-

ger kommunalt tilskud eller låner eller lejer kommunale lo-

kaler på et andet grundlag end efter folkeoplysningsloven,

det vil sige såvel efter anden skreven lovgivning som efter

kommunalfuldmagtsreglerne, ikke overtræder den foreslåe-

de betingelse. Kommunalbestyrelsen bør i den forbindelse

have mulighed for at kræve de oplysninger fra foreningerne,

som er nødvendige for at gennemføre tilsynet.

3.5.3. Den foreslåede ordning

3.5.3.1.

Det foreslås at tilføje en ny betingelse for, at kom-

munalbestyrelsen kan yde tilskud eller udlåne eller udleje

lokaler til foreninger på et andet grundlag end efter folkeop-

lysningsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at foreninger,

hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer de-

mokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettighe-

der, heller ikke på et andet grundlag end efter folkeoplys-

ningsloven, dvs. anden skreven lovgivning eller kommunal-

fuldmagtsregler, kan ydes kommunal støtte. Endvidere vil

disse foreninger med den foreslåede bestemmelse blive af-

skåret fra at kunne leje kommunale lokaler på markedsvil-

kår. Betingelsen foreslås indsat som en ny bestemmelse i

folkeoplysningslovens § 44 a.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. indskrænke kommu-

nalbestyrelsens mulighed for at yde tilskud eller udlåne eller

udleje lokaler til foreninger efter kommunalfuldmagtsregler-

ne, således at der ikke – heller ikke via mellemmænd – vil

kunne ydes tilskud til eller udlånes eller udlejes lokaler til

foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller un-

derminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og men-

neskerettigheder.

Kommunalbestyrelsen vil også være afskåret fra på et andet

grundlag end efter folkeoplysningsloven eller kommunal-

fuldmagtsregler at yde støtte til sådanne foreninger.

Bortset fra denne begrænsning vil kommunalbestyrelsens

mulighed for med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler at

yde aktivitetsstøtte til foreninger, der varetager kommunale

opgaver, foreningsstøtte til foreninger samt støtte til debat-

skabende eller nærdemokratiske arrangementer, jf. herom

ovenfor i pkt. 3.5.1, bestå uforandret. Tilsvarende gælder

kommunalbestyrelsens mulighed for at udleje kommunale

lokaler til foreninger på markedsvilkår.

Den foreslåede bestemmelse vil gælde for alle foreninger,

som kommunalbestyrelsen kan yde støtte til efter anden

skreven lovgivning end folkeoplysningsloven eller kommu-

nalfuldmagtsreglerne. Bestemmelsen vil således også gælde

for foreninger, som ikke er folkeoplysende foreninger.

Bestemmelsen vil også gælde, når en fysisk person agerer

som mellemmand for en forening – f.eks. i forbindelse med

lån eller leje af kommunale lokaler.

Derimod vil bestemmelsen ikke finde anvendelse, når en fy-

sisk person handler på egne vegne. Heller ikke selv om den

pågældende fysiske person inviterer f.eks. anti-demokratiske

foreninger til at deltage i et arrangement.

Hvis en forening er omfattet af den foreslåede bestemmelse,

vil konsekvensen være, at kommunalbestyrelsen er afskåret

fra at yde støtte til foreningen, at allerede bevilget støtte kan

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

standses, og at allerede udbetalt tilskud kan søges tilbagebe-

talt, eller at retten til at benytte udlånte eller udlejede lokaler

kan fratages, jf. nærmere herom i pkt. 3.5.3.2 nedenfor.

Spørgsmålet om, hvorvidt en forening søger at modarbejde

eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds-

og menneskerettigheder, vil bero på en konkret vurdering,

der foretages af kommunalbestyrelsen på baggrund af om-

stændighederne i den enkelte sag.

Ved vurderingen vil kommunalbestyrelsen skulle lægge

vægt på de samme momenter, som er anført ovenfor i pkt.

3.1.3 i relation til den foreslåede bestemmelse i folkeoplys-

ningslovens § 4 a (lovforslagets § 1, nr. 2).

3.5.3.2.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmel-

se i folkeoplysningslovens § 44 a, stk. 2, som præciserer, at

kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at foreninger,

der modtager kommunalt tilskud eller låner eller lejer kom-

munale lokaler på andet grundlag end efter folkeoplysnings-

loven, opfylder de nævnte betingelser i § 44 a, stk. 1.

Det foreslås i den sammenhæng også at præcisere, at kom-

munalbestyrelsen kan forlange hel eller delvis tilbagebeta-

ling af udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud eller

tilbageholde udbetaling af tilskud helt eller delvist og frata-

ge foreninger retten til at benytte udlånte eller udlejede loka-

ler, hvis foreningerne ikke overholder betingelsen i § 44 a,

stk. 1.

Den foreslåede forpligtelse til at foretage tilsyn med over-

holdelsen af den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 1, vil

supplere kommunalbestyrelsens øvrige tilsyn med overhol-

delsen af folkeoplysningsloven og regler fastsat i medfør

heraf. Der henvises til pkt. 3.2 ovenfor for en nærmere be-

skrivelse heraf.

Kommunalbestyrelsens tilsyn i medfør af den foreslåede be-

stemmelse i § 44 a, stk. 2, vil kunne indgå som en integreret

del af kommunalbestyrelsens øvrige tilsyn efter folkeoplys-

ningsloven. Det vil bl.a. sige, at tilsynet forudsættes tilrette-

lagt som et risikobaseret tilsyn, jf. nærmere herom i pkt.

3.2.3.3 ovenfor.

3.5.3.3.

Endelig foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i

folkeoplysningslovens § 44 a, stk. 3, som fastsætter, at kom-

munalbestyrelsen kan kræve de oplysninger meddelt, som er

nødvendige for udøvelsen af tilsynet, jf. § 44 a, stk. 2, 1.

pkt.

Det er således en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen

kan føre et effektivt tilsyn på området, at kommunalbesty-

relsen har adgang til at kræve de nødvendige oplysninger fra

foreningerne.

Hvis en forening undlader at efterkomme kommunalbesty-

relsens anmodning om at udlevere oplysninger, som er nød-

vendige for at gennemføre tilsynet, vil kommunalbestyrel-

sen kunne træffe afgørelse om foranstaltninger i medfør af §

44 a, stk. 2, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil svare til kommunalbestyrel-

sens eksisterende adgang til at kræve oplysninger fra for-

eningerne i medfør af folkeoplysningslovens § 30, 2. pkt.,

og § 33, stk. 5, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9.

3.6. Videregivelse af oplysninger fra SKAT til andre of-

fentlige myndigheder

3.6.1. Gældende ret

Ligningsloven indeholder ikke særlige regler om, at SKAT

kan eller skal videregive oplysninger om godkendelse eller

afslag herpå efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, til an-

dre offentlige myndigheder, men SKAT er som udgangs-

punkt bl.a. underlagt de almindelige regler i forvaltningslo-

ven om videregivelse af oplysninger til en anden forvalt-

ningsmyndighed, der gælder både for videregivelse efter an-

modning og for uopfordret videregivelse.

Efter fortolkningen af den særlige tavshedspligt i skattefor-

valtningslovens § 17 gælder imidlertid mere restriktive reg-

ler for uopfordret videregivelse. Uopfordret videregivelse af

oplysninger omfattet af tavshedspligten kræver således ek-

sempelvis, at der er en konkret mistanke om en lovovertræ-

delse, og at oplysningens videregivelse må forventes at kun-

ne medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres og dermed

berigtiges.

SKAT offentliggør hvert år en liste over de foreninger mv.,

der er blevet godkendt efter ligningslovens § 8 A og § 12,

stk. 3.

3.6.2. Regeringens overvejelser

Det følger af den politiske aftale af 31. maj 2016 om initiati-

ver mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave dan-

ske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser,

at der skal ske en opstramning af betingelserne for godken-

delse som almennyttig og almenvelgørende forening efter

ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3.

Den påtænkte opstramning vil tydeliggøre, at adgangen til at

blive godkendt som almennyttig eller almenvelgørende fore-

ning mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, ikke om-

fatter foreninger mv., hvis formål og adfærd modarbejder el-

ler underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

menneskerettigheder. Der vil således blive indført en betin-

gelse, der vil svare til den betingelse, der indføres med den

foreslåede bestemmelse i folkeoplysningslovens § 4 a (lov-

forslagets § 1, nr. 1).

Bestemmelsen herom påtænkes indsat i bekendtgørelse om

godkendelse mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3,

af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stif-

telser, institutioner og religiøse samfund mv. her i landet el-

ler i et andet EU/EØS-land. Bestemmelsen i bekendtgørel-

sen vil, jf. ovenfor, skulle fortolkes i overensstemmelse med

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Under hensyn til, at der påtænkes at indføre identiske regler

i folkeoplysningsloven og på skatteområdet i relation til lig-

ningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, finder regeringen, at der

bør indføres en hjemmel til, at SKAT af egen drift kan vide-

regive oplysninger om afslag på og tilbagekaldelse af god-

kendelse efter ligningslovens § 8 A, stk. 3, og § 12, stk. 4, til

kommunerne. Med lovforslaget § 1, nr. 7, foreslås der også

pligt for kommunalbestyrelserne til at orientere SKAT.

Den gensidige udveksling af sådanne oplysninger mellem

kommunerne og SKAT vil være med til at sikre, at en fore-

ning ikke godkendes efter ét regelsæt, når den har fået afslag

efter et andet.

Herudover finder regeringen også, at det skal sikres, at

SKAT i øvrigt af egen drift kan give kommunerne og andre

offentlige myndigheder oplysning om afslag på eller tilbage-

kaldelse af godkendelse efter ligningslovens § 8 A eller §

12, stk. 3, når der er en formodning for, at oplysningen vil

være relevant for den pågældende myndighed.

3.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund, at der i overensstemmelse

med de almindelige regler for videregivelse af oplysninger

omfattet af den særlige tavshedspligt, jf. pkt. 3.6.1 ovenfor,

indføres en særlig hjemmel til, at SKAT af egen drift kan gi-

ve andre offentlige myndigheder oplysning om både afslag

på og tilbagekaldelse af godkendelse efter ligningslovens §

8 A og § 12, stk. 3, hvis oplysningerne er af betydning for

myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myn-

digheden skal træffe.

Lovforslaget vil indebære, at SKAT skal give kommunerne

besked om afslag på eller tilbagekaldelse af godkendelse ef-

ter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, som følge af, at

foreningen mv. ikke overholder det krav vedrørende demo-

krati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,

som påtænkes indført som betingelse for godkendelse efter

ligningslovens § 8 A, stk. 3, og § 12, stk. 4, jf. pkt. 3.6.2

ovenfor, og som foreslås indført i folkeoplysningsloven, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1. Da der således vil gælde identiske

betingelser i de to regelsæt, er formodningen for, at oplys-

ningen vil være relevant for kommunerne, opfyldt.

Den gensidige udveksling af oplysninger mellem kommu-

nalbestyrelserne og SKAT vil være med til at sikre, at en

forening ikke godkendes efter ét regelsæt, når den har fået

afslag efter et andet på baggrund af et krav, der gælder beg-

ge steder.

Hvis andre offentlige myndigheder indfører et krav vedrø-

rende respekt for demokrati og overholdelse af grundlæg-

gende friheds- og menneskerettigheder, vil SKAT ligeledes

kunne give dem besked om afslag på eller tilbagekaldelse af

godkendelse efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3,

som følge af, at foreningen mv. ikke overholder det krav

vedrørende demokrati og grundlæggende friheds- og menne-

skerettigheder, som påtænkes indført som betingelse for

godkendelse efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3.

Herudover vil de foreslåede tilføjelser til bestemmelserne

også sikre, at SKAT i øvrigt af egen drift generelt kan give

kommunerne og andre offentlige myndigheder oplysning

om afslag på eller tilbagekaldelse af godkendelse efter lig-

ningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, hvis oplysningerne er af

betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgø-

relse, som myndigheden skal træffe.

Indførelse af denne generelle hjemmel vil sikre, at SKAT ik-

ke kun i tilfælde vedrørende afgørelser efter folkeoplys-

ningsloven, kan give kommuner og andre offentlige myn-

digheder oplysning om afslag på eller tilbagekaldelse af

godkendelse efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3,

hvis oplysningerne er af betydning for myndighedens virk-

somhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Dette kan f.eks. være aktuelt, hvis en anden myndighed til-

lægger SKATs afgørelser, herunder vurderingen af om en

forening mv. er almennyttig eller almenvelgørende, betyd-

ning ved afgørelsen af, om der kan tildeles en form for støt-

te.

Det forudsættes, at SKATs videregivelse af oplysninger ale-

ne vil indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at

andre offentlige myndigheder kan identificere den pågæl-

dende forening mv. Det vil som udgangspunkt være til-

strækkeligt at angive foreningens mv. navn, adresse og

eventuelle CVR-nummer. Derimod forudsættes videregivel-

sen ikke at indeholde oplysninger om fysiske personer.

Det forudsættes endvidere, at det i videregivelsen alene an-

gives, at der er truffet afgørelse om ikke at godkende den

pågældende forening mv. eller at en godkendelse er tilbage-

kaldt. Videregivelsen skal derimod ikke indeholde de kon-

krete omstændigheder, som har begrundet SKATs afgørelse,

herunder oplysninger om fysiske personers forhold. Videre-

givelsen kan dog ledsages af oplysning om, hvilke konkrete

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

betingelser, der ikke er overholdt, f.eks. det påtænkte krav

vedrørende demokrati og grundlæggende friheds- og menne-

skerettigheder, men ikke baggrunden herfor.

SKATs videregivelse af oplysninger efter de foreslåede be-

stemmelser vil ikke skulle bedømmes efter videregivelses-

betingelserne i persondataloven, idet de ikke vil indeholde

personoplysninger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Kommunalbestyrelsen skal efter gældende ret vurdere og

godkende, om foreningerne er berettiget til midler efter fol-

keoplysningsloven. Det er ligeledes efter gældende ret kom-

munalbestyrelsens opgave at føre tilsyn med, at de folkeop-

lysende foreninger anvender tilskuddet i overensstemmelse

med lovens krav. Tilsvarende gælder kommunalbestyrelsens

tilsyn efter kommunalfuldmagtsregler, hvor kommunalbe-

styrelsen fører tilsyn med, at den støtte, der ydes til en fore-

ning, anvendes til det eller de formål, som kommunalbesty-

relsen har besluttet at yde støtte til. Kommunalbestyrelsen

tilrettelægger selv tilsynet. Det må tilsvarende forudsættes,

at der er en vis form for tilsynsforpligtelse i forhold til til-

skud ydet efter anden skreven lovgivning.

Med lovforslaget vil tilsynsopgaven blive indskærpet, og der

vil blive lagt vægt på bl.a., at kommunalbestyrelsen tilrette-

lægger tilsynet på baggrund af en risikobaseret tilgang, som

målrettes de foreninger, hvor der er størst risiko for, at fol-

keoplysningsloven eller regler fastsat i medfør heraf bliver

overtrådt. Det vil kunne medføre administrative konsekven-

ser for kommunerne i forhold til, hvordan de tilrettelægger

tilsynet i dag. Det er dog ikke hensigten med lovforslaget, at

kommunernes samlede tilsynsvirksomhed som udgangs-

punkt vil skulle forøges i væsentlig omfang, men det vil be-

ro på den enkelte kommunes tilsyn og de lokale forhold.

Derfor kan det vise sig, at nogle kommuner vil have behov

for at prioritere tilsynet yderligere.

Dertil kommer, at kommunalbestyrelsen som noget nyt vil

skulle offentliggøre de folkeoplysende foreningers regnskab

for tilskud samt fortegnelser over, hvilke foreninger, der får

henholdsvis tilskud og lokaler eller afslag herpå efter folke-

oplysningsloven, samt foreninger, som bliver frataget til-

skud eller lokaler efter folkeoplysningsloven. Det vil i et be-

grænset omfang få administrative konsekvenser for kommu-

nerne, som i dag er i besiddelse af oplysningerne, men ikke

skal offentliggøre dem.

Som følge af de administrative konsekvenser for kommu-

nerne i forbindelse med tilsyn og med offentliggørelse af

fortegnelser over foreningernes regnskaber samt fortegnel-

ser over, hvem der får henholdsvis tilskud og lokaler eller

afslag herpå, vil det betyde en økonomisk merudgift til ad-

ministration af folkeoplysningsloven i kommunerne.

Der kan i begrænset omfang være positive økonomiske kon-

sekvenser for kommunerne i tilfælde, hvor de giver en fore-

ning afslag på tilskud eller lokaler eller fratager dem allere-

de tildelt støtte henvisning til den foreslåede § 4 a i folkeop-

lysningsloven.

Regeringen skønner, at de økonomiske for kommunerne be-

løber sig til 4,4 mio. kr. årligt.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for staten eller regionerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale

forpligtelser

Med lovforslaget lægges der bl.a. op til at stramme betingel-

serne for at opnå støtte til folkeoplysende foreninger, såle-

des at foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder og

underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder, ikke kan ydes tilskud eller anvises lo-

kaler efter loven (lovforslagets § 1, nr. 2) eller på et andet

grundlag (lovforslagets § 1, nr. 9).

Det følger af pkt. 3.1.3.1 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, at den foreslåede bestemmelse i folkeoplys-

ningslovens § 4 a (lovforslagets § 1, nr. 2), vil gælde for alle

foreninger, der søger eller modtager støtte efter folkeoplys-

ningsloven, uanset om der er tale om folkeoplysende vok-

senundervisning eller frivilligt folkeoplysende foreningsar-

bejde. Tilsvarende vil den foreslåede bestemmelse i folkeop-

lysningslovens § 44 a, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 9), finde

anvendelse for alle foreninger.

De foreslåede bestemmelser retter sig ikke mod muligheden

for at danne, drive eller melde sig ind i foreninger, og de

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

vurderes derfor ikke at rejse spørgsmål i forhold til for-

eningsfriheden, som bl.a. er beskyttet i grundlovens § 78 og

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK)

artikel 11.

De foreslåede bestemmelser retter sig heller ikke mod mu-

ligheden for at dyrke sin religion eller at fremsætte ytringer,

og de vurderes derfor ikke at rejse spørgsmål i forhold til

henholdsvis religionsfriheden, som bl.a. er beskyttet i grund-

lovens § 67 og EMRK artikel 9, eller ytringsfriheden, som

bl.a. er beskyttet i grundlovens § 77 og EMRK artikel 10.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at staten ik-

ke ønsker at støtte foreninger, der f.eks. fremsætter bestem-

te, religiøst motiverede ytringer, som modarbejder eller un-

derminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og men-

neskerettigheder, ikke indebærer et indgreb i de nævnte ret-

tigheder.

Under hensyn til, at de nævnte bestemmelser i lovforslaget

vil gælde for alle foreninger, vurderes bestemmelserne hel-

ler ikke at rejse spørgsmål om diskrimination efter grundlo-

vens § 70 eller Danmarks internationale forpligtelser, herun-

der EMRK artikel 14.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. juni 2016

til den 15. august 2016 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Amatørernes Kunst & Kultur Samråd,

Alevi Forbundet i Danmark, Amagerbro Frikirke, AOF

Danmark, Apostolsk Kirke i Danmark, Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd, Assentoft Frikirke, Babtistkirken i Dan-

mark, Baha’i Samfundet - Det nationale åndelige råd for ba-

hà’ìerne i Danmark, Bharatiya Mandir, Bibel og Missions-

centret, Bornholmerkirken, Brahma Kumaris Åndelige Ver-

densuniversitet, Brunstad Kristne Menighed, Holstebro,

Brunstad Kristne Menighed, Kbh., BUPL, Byens Kirke Sil-

keborg, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ung-

domsorganisationernes Samråd, Calvary Mission Church,

Center for Visdom og Medfølelse - Tong-nyi Nying-je Ling,

Cepos, Cevea, Citykirken Herning, Citykirken Aarhus, Co-

penhagen Bethel Missionary Baptist Church, Copenhagen

Community Church, Daghøjskoleforeningen, Danmarks

Hindu Kultur Aktivitets Center, Danmarks Idrætsforbund,

Dansk Amatør-Musik Union, Dansk Amatør Teater Samvir-

ke, Dansk Blinde Samfund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,

Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Flygtningehjælp, Dansk

Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk

Handicap Idræts-Forbund, Dansk Islamisk Center, Dansk

Oplysnings Forbund, Dansk Pakistansk Kulturforening,

Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Teltmissions menighed,

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Dan-

ske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporga-

nisationer, Danske Orkesterdirigenter, Datatilsynet, Den Ar-

mensk-Apostolske Kirke i Danmark, Den Burmesiske The-

ravada Buddhistforening Buddha Ramsi, Den Etiopisk-Orto-

dokse Tewahedo Kirke i Danmark, Den Evangelisk-Luther-

ske Frikirke, Den Evangeliske Frikirke, Den Islamiske Tros-

samfund af Bosniakker i Danmark, Den Islamiske Verdens-

liga (Muslim Worldliga), Den Katolske Kirke i Danmark,

Den Kinesiske Kirke i København, Den Koptiske Ortodokse

Kirke i Danmark, Den Koreanske Kirke i Danmark, Den

Kristne Forsamling, Den Makedonske Ortodokse Kirke,

Den Mandæiske Mandea i Danmark, Den Nyapostolske Kir-

ke i Danmark, Den Ortodokse Kirke i Danmark - Gudsmo-

ders Beskyttelses Menighed, Den Ortodokse Russiske Kir-

kes Menighed, Den reformerte menighed I Fredericia, Den

Rumænsk Ortodokse Menighed i Herning, Den Rumænsk

Ortodokse Menighed i København, Den Rumænsk Ortodok-

se Menighed i Odense, Den Rumænsk Ortodokse Menighed

i Roskilde, Den Rumænsk Ortodokse Menighed i Aarhus,

Den Russiske Ortodokse Kirke, Den Serbisk Ortodokse Kir-

ke i Danmark, Den Sri Lankansk-Danske Buddhistiske Reli-

giøse og Kulturelle Forening, Den til St. Alban’s English

Church i København hørende menighed, Den tysk-reformer-

te menighed i København, Den Vietnamesiske Buddhistiske

Kulturelle Forening, Chua Lieu Quan, Den Vietnamesiske

Buddhistiske Kulturforening i Århus, Det Albanske Tros-

samfund i Danmark, Det Danske Missionsforbund, Det Cen-

trale Handicapråd, Det Islamiske Forbund i Danmark, Det

Islamiske Trossamfund, Det Islamiske Trossamfund på Fyn,

Det Jødiske Samfund i Danmark (Det Mosaiske Troessam-

fund), Det Muslimske Kulturcenter, Dansk Industri, Efter-

skoleforeningen, Evangeliesalen (Den Apostolske Pinsekir-

ke), Exodus-kirken, First International Baptist Church of

Copenhagen, Folkeligt Oplysnings Forbund, Folkeuniversi-

tetet, Folkevirke, Fonden Guds Verdensvide Kirke I Dan-

mark (Worldwide Church Of God), Fora, Foreningen Ahlul

Bait i Danmark, Foreningen Liberal Katolsk Kirke i Dan-

mark, Foreningen Rangjung Yeshe Sangha, Foreningen Stu-

pa (Karma Kagyu Buddhistisk Sangha), Forklarelsens Kir-

ke, Forn Sidr – Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark, For-

samlingen Livdin, Fransk Reformert Kirke i København,

Frelsens Hær, Frie Grundskolernes Fællesråd, Frie Grund-

skolers Lærerforening, Frikirken Hillerød, Frikirken på Hav-

nen, Frimenigheden Kilden, Fritid og Samfund, Fritidssam-

rådet i Danmark, FSR – danske revisorer, Fårevejle Frime-

nighed, Greve Frikirke, Græsted Frikirke, Guds Menighed,

Gurdwara Copenhagen, Harreskovens Blotgilde, Herning

Bykirke, Hillerød Frimenighed, Hillerød Menighedscenter,

Hjerteforeningen, Holbæk Frikirke, Holstebro Frikirke, Hol-

stebro Oasekirke, Holy International Christian Ministries

Denmark, IBIS, International Christian Community, Interna-

tional Harvest Christian Center, Inuunerup Nutaap Oqaluffia

- Grønlands Frikirke, Islamic Center Jaffaria, Islamic Cultu-

ral Centre, Islamisk Center for de Europæiske Lande, Isla-

misk Center Vest, Islamisk Forum, Islamisk Kultur Center

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Amager, Islamisk Kulturel og Studie Institut, Islams Ahma-

diyya Djama�½at, ISOBRO, Jacobskirken, Jehovas Vidner,

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, Jesus Is Lord

Church, Karma Kadjy Skolen (Karma-Kasjyba Skolen),

Karmapa-Trust-Sangye Tashi Ling, Kraka, Kirke i Byen,

KirkeCenter Livets Kilde, Kirkecentret i Vejle, KL, Kong

Haakons Kirke, Krishnabevægelse/Iskcon (Hare Krishna),

Kristensamfundet i Danmark, Kristent Center, Kristent Cen-

trum, Kristent Fællesskab (København), Kristus Kirken,

Kronjyllands Frimenighed, Kulturelle Samråd i Danmark,

Kulturforeningen for folk fra Irak, København Vineyard,

Københavnerkirkens Frimenighed, Københavns Bibeltræ-

nings Center, Københavns Frikirke, Københavns Frimenig-

hed, Københavns Moske, Landsskatteretten, Lemvig Bykir-

ke, Lemvig Kristne Center, Liberalt Oplysnings Forbund,

LM Kirken Herning, Luthersk Missionsforenings Frimenig-

hed, Madina-Tul-Ilm Education Center, Manuelle Fags

Samråd, Mellemfolkelig Samvirke, Menigheden af Kristne i

Danmark i Jesu Navn, Menigheden Faderhuset, Metodistkir-

ken i Danmark, Midtjyllands Frikirke, Minhaj ul Quran In-

ternational Denmark, Mission Danmark, Morsø Frimenig-

hed, Musisk Oplysningsforbund, Muslim Cultural Institute,

Netværkskirken, Nexø Frikirke, Nordschleswigsche Geme-

inde, Odder Frimenighed, Oplysningsforbundenes Fælles-

råd, Pakistan Islamic Welfare Society, Phendeling - Center

for Tibetansk Buddhisme, Pinsebevægelsen, Powerhouse,

Redeemed Christian Church of God – Jesus Centre, Rele-

vant Kirke, Roskilde Frikirke, Rødding Frimenighed, Sathya

Sai Baba, Shiamuslimsk Trossamfund i Danmark, Sikh

Foundation Denmark, Silkeborg Frikirke, Sjølundkirken,

Skatteankestyrelsen, Skjern Bykirke, Skovlunde Frikirke,

Skydebaneforeningen Danmark, Socialistisk Oplysningsfor-

bund, SRF Skattefaglig forening, Sri Guru Singh Sabha Co-

penhagen, Sri Nagaposani Amman Temple, Statsforvaltnin-

gen, Svenska Gustafsförsamlingen i København, Sydfyns

Frimenighed, Syvende-dags Adventistkirken, Søhøjlandets

Kirke, Taiba - Islamisk Center og Moské, Teglgaardskirken,

Tendai Danmark (Tendai Buddhistisk Center), The Breth-

ren, The Buddhist Organisation Dhammakaya i Danmark,

The International Church for Copenhagen (The American

Lutheran Congregation of Copenhagen), Thorsted Frimenig-

hed, Troens Ord (Brande Kristne Center), Tønder Frikirke,

Uddannelsesforbundet, Ungdomsringen, Viborg Frikirke,

Wakf Al Massira (Ringsted Moske), Wat Thai Denmark

Brahma Vihara, Watpa Copenhagen (Sunnataram Copenha-

gen), WWF, Yeshuat Tsion (Den Messianske Synagoge i

Danmark), Øsal Ling - Lysets Have, Østens Assyriske Kirke

i Danmark, Østens Gamle Kirke, Åbenkirke, Ågård Frime-

nighed, Århus Islamiske Trossamfund og Aalborg Menig-

hedscenter.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Der kan være begrænsede positive økono-

miske konsekvenser for kommunerne i til-

fælde, hvor en forening gives afslag på

støtte eller fratages allerede tildelt støtte

med henvisning til den foreslåede § 4 a i

folkeoplysningsloven.

Ingen.

Negative konsekvenser/merudgifter

4,4 mio. kr. årligt.

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Det vil kunne medføre administrative kon-

sekvenser for kommunerne i forhold til,

hvordan de tilrettelægger tilsynet i dag,

idet tilsynsopgaven vil blive indskærpet,

og der vil blive lagt vægt på bl.a., at kom-

munalbestyrelsen tilrettelægger tilsynet på

baggrund af en risikobaseret tilgang.

Dertil kommer, at kommunalbestyrelsen

som noget nyt vil skulle offentliggøre de

folkeoplysende foreningers regnskab for

tilskud samt fortegnelser over foreninger,

der får henholdsvis støtte eller afslag her-

på.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser

for borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af folkeoplysningslovens § 1, at loven har til for-

mål – med respekt for forskellige holdninger – at sikre til-

skud mv. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger

på fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag. Be-

stemmelsen er udtryk for en formålsbestemmelse, som angi-

ver lovens overordnede ramme.

Det foreslås at tilføje i formålsbestemmelsen, at folkeoply-

sende virksomhed også bygger på »demokrati og grundlæg-

gende friheds- og menneskerettigheder«.

Formålet med ændringen er at tydeliggøre, at demokrati og

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder er en væ-

sentlig del af det danske samfund, som også skal afspejles i

den frie folkeoplysende virksomhed.

Ændringen skal samtidig ses i sammenhæng med den fore-

slåede opstramning af betingelserne for at yde tilskud efter

folkeoplysningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Der vil så-

ledes med ændringen blive skabt sproglig parallelitet mel-

lem lovens formålsbestemmelse og de underliggende til-

skudsbetingelser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.

3.1.3.4.

Til nr. 2

Der er i folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 854

af 11. juni 2011, fastsat en række konkrete betingelser, som

skal være opfyldt, før kommunalbestyrelsen kan yde støtte

til en forening, jf. lovens §§ 4 og 5. Herudover indeholder

loven formålsbestemmelser om fremme af bl.a. demokrati-

forståelse og aktivt medborgerskab, jf. § 7, stk. 1, og § 14,

stk. 1. Folkeoplysningsloven indeholder ikke et forbud mod

at yde støtte til foreninger, som f.eks. søger at modarbejde

demokrati.

Det foreslås at indføre en ny betingelse i folkeoplysningslo-

ven om, at foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder

eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds-

og menneskerettigheder, ikke kan ydes tilskud eller anvises

lokaler efter denne lov.

Den nye betingelse foreslås indsat som en ny bestemmelse i

§ 4 a.

Den foreslåede bestemmelse vil gælde for alle foreninger,

der søger eller modtager støtte efter folkeoplysningsloven,

uanset om der er tale om folkeoplysende voksenundervis-

ning eller frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Be-

stemmelsen vil samtidig udelukke de pågældende foreninger

fra at få støtte efter loven, selv om der i foreningerne (også)

måtte foregå undervisning eller aktiviteter, der i sig selv vil-

le være støtteberettigede.

Hvis en forening er omfattet af den foreslåede bestemmelse,

vil konsekvensen være, at kommunalbestyrelsen er afskåret

fra at yde tilskud til foreningen, at allerede bevilget tilskud

helt eller delvist kan standses eller tilbageholdes, at allerede

udbetalt tilskud kan søges tilbagebetalt helt eller delvist, og

at retten til at benytte allerede anviste lokaler kan fratages,

jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre et krav til

foreningerne om, at de ikke i deres formål eller adfærd må

modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæggen-

de friheds- og menneskerettigheder, hvis de ønsker at få

støtte efter loven.

Den nærmere vurdering af, om en forening søger at modar-

bejde eller underminere demokrati eller grundlæggende fri-

heds- og menneskerettigheder, vil afhænge af en konkret

vurdering, der foretages af kommunalbestyrelsen på bag-

grund af omstændighederne i den enkelte sag.

Begrebet »demokrati« skal forstås som folkestyre med re-

præsentativt demokrati, hvor magten er tredelt mellem den

lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende

magt. Aktiviteter, hvor der f.eks. opfordres til at afskaffe det

danske folkestyre eller afgørende ændre dette, herunder ad

demokratisk vej, vil således være omfattet af lovforslaget.

Det kan bl.a. være udtalelser, der udtrykker støtte og søger

at opnå tilslutning til, at der indføres kalifatstyre eller dikta-

tur her i landet.

Med begrebet »grundlæggende friheds- og menneskerettig-

heder« sigtes der til de grundlæggende friheds- og menne-

skerettigheder, som følger af grundloven og Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonvention. Det drejer sig f.eks. om

ytringsfrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed, religions-

frihed, retten til liv, forbuddet mod tortur, retten til en ret-

færdig rettergang og den private ejendomsret. Aktiviteter,

hvor der f.eks. opfordres til at afskaffe eller afgørende ind-

skrænke grundlæggende rettigheder såsom ytringsfriheden

eller religionsfriheden, vil således være omfattet af den fore-

slåede bestemmelse.

Udtrykket »modarbejder eller underminerer« skal forstås i

bred forstand, således at det omfatter enhver handling, her-

under ytringer, der har til formål eller bidrager til at skade,

lægge hindringer i vejen eller svække og efterhånden ned-

bryde grundlaget for det danske folkestyre, herunder demo-

kratiforståelse, og de grundlæggende friheds- og menneske-

rettigheder, som samfundet bygger på, i forhold til den per-

songruppe, som har berøring med foreningens aktiviteter.

Der er ikke et krav, at handlingen skal have en karakter, som

indebærer en reel trussel mod det danske demokrati mv. som

sådan. Handlingen skal alene i forhold til den persongruppe,

som har berøring med foreningens aktiviteter, kunne siges at

skade, lægge hindringer i vejen eller svække og efterhånden

nedbryde f.eks. de pågældendes demokratiforståelse, herun-

der deres aktive deltagelse i samfundslivet, og deres respekt

for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herun-

der ligestilling mellem kønnene.

Som eksempel på handlinger, der modarbejder og undermi-

nerer demokrati, kan nævnes udtalelser om, at det danske

demokrati bør afskaffes og erstattes af en kalifatstat eller op-

fordringer til at bryde loven eller til generelt at undlade at

benytte sin stemmeret. Endvidere kan nævnes opfordringer

til at benytte religiøse domstole, der træffer afgørelse på

grundlag af religiøse skrifter og dogmer i stedet for og i

modstrid med de love, som Folketinget har vedtaget. Det

forhold, at man alene søger rådgivning hos religiøse forkyn-

dere om f.eks. spørgsmål om ægteskab vil ikke være omfat-

tet af lovforslaget.

Som et andet eksempel på en handling, der modarbejder

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, kan næv-

nes udtalelser om, at der bør indføres censur eller et generelt

forbud mod religionskritik eller opfordringer til, at kvinder

generelt ikke skal have adgang til at arbejde eller anden må-

de deltage i samfundslivet på lige vilkår med mænd.

Derimod vil kritiske udtalelser om tilstanden i det danske

folkestyre, herunder kritiske udtalelser om den siddende re-

gering, den førte politik eller forholdet mellem Folketinget

og regeringen, klart falde uden for bestemmelsens anvendel-

sesområde. Det samme gælder kritik af konkrete afgørelser

fra domstolene.

Det er ikke enhver handling, der søger at fremme et syns-

punkt, der er i strid med demokratiet eller grundlæggende

friheds- og menneskerettigheder, som vil være omfattet af

lovforslaget, idet handlingen som anført skal have til formål

eller bidrage til at modarbejde eller underminere demokrati-

et og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Det vil således ikke være omfattet af lovforslaget, hvis en

forening f.eks. argumenterer for, at reglerne om udvisning

ved dom skal strammes på en måde, som ikke vil være fore-

nelig med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

praksis om retten til respekt for familielivet. En sådan hand-

ling har ikke en karakter, som indebærer, at retten til respekt

for familielivet som sådan afskaffes eller afgørende ind-

skrænkes i det danske samfund. Det samme gælder i relation

til udtalelser om, at mænd og kvinder ikke bør bestride be-

stemte stillinger, f.eks. som præst. Omvendt vil det være

omfattet af lovforslaget, hvis en forening f.eks. opfordrer til,

at personer med forskellig race eller kulturel baggrund ikke

bør have adgang til at indgå ægteskab med hinanden.

Ovennævnte eksempler illustrerer, at der stilles visse krav til

karakteren og styrken af de handlinger, som er omfattet af

lovforslaget.

Det forhold, at en forening arrangerer et offentligt tilgænge-

ligt debatarrangement, hvor der udveksles synspunkter, her-

under yderligtgående synspunkter, vil ikke i sig selv inde-

bære, at foreningens formål eller adfærd kan siges at modar-

bejde eller underminere demokrati eller grundlæggende fri-

heds- og menneskerettigheder.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Ved afgørelsen af, om der er tale om et debatarrangement i

lovforslagets forstand – som altså ikke medfører, at forenin-

gen ikke kan få støtte - vil der navnlig kunne lægges vægt på

fire momenter.

Der vil for det første kunne lægges vægt på, at debatarrange-

mentet retter sig mod bredere målgrupper, og at det ikke er

forbeholdt en på forhånd afgrænset gruppe af personer.

For det andet vil der kunne lægges vægt på, at der under de-

batarrangementet udveksles synspunkter, eller at dette har

været formålet med arrangementet. Heraf følger, at f.eks.

undervisning og forelæsninger ikke kan karakteriseres som

debatarrangementer, idet formålet hermed ikke er udveks-

ling af synspunkter.

Det må for det tredje accepteres, at der kan blive fremført

yderligtgående synspunkter under et debatarrangement. Det

kan f.eks. være synspunkter om, at man ad demokratisk veje

ønsker at afskaffe den private ejendomsret. Yderligtgående

synspunkter omfatter dog ikke ytringer, der i sig selv er

strafbare – f.eks. billigelse af terrorisme. Det omfatter heller

ikke opfordringer til vold eller anden strafbar påvirkning af

anderledes tænkende – f.eks. at man med drab, vold eller an-

den magtanvendelse vil afskaffe den private ejendomsret.

For det fjerde vil man kunne lægge vægt på selve formålet

med debatarrangementet. Der er således forskel på, om der

på den ene side er tale om en debat om ytringsfrihedens vil-

kår i Danmark, hvor én blandt flere debattører fremsætter et

yderligtgående synspunkt om at afskaffe ytringsfriheden, el-

ler om der på den anden side er tale om et debatarrange-

ment, som handler om, hvordan man kan afskaffe ytringsfri-

heden. Debatarrangementer af den førstnævnte karakter vil

som udgangspunkt falde uden for anvendelsesområdet af

den foreslåede bestemmelse, mens arrangementer af sidst-

nævnte karakter som udgangspunkt vil være omfattet.

En forenings »formål« fremgår normalt af dens vedtægter.

Som anført er det en betingelse for at opnå støtte efter folke-

oplysningsloven, at den ansøgende forening har formuleret

et formål med foreningsdannelsen, som fremgår af dens

vedtægter. Det vil således være umiddelbart konstaterbart,

om en forening har et formål, der efter sin ordlyd modarbej-

der eller underminerer demokrati eller grundlæggende fri-

hedsrettigheder.

Det vil næppe være ofte forekommende, at en forening lige-

frem har angivet et formål i dens vedtægter, som kan siges

at modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæg-

gende friheds- og menneskerettigheder.

Det vil derfor i praksis være mere relevant, om der i forenin-

gens regi bliver udvist en »adfærd«, der søger at modarbejde

eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds-

og menneskerettigheder. Der vil i den forbindelse være af-

gørende, at den udviste adfærd kan henregnes til foreningen.

Når det skal afgøres, om en given adfærd kan henregnes til

en forening, vil der navnlig skulle lægges vægt på, at adfær-

den er udvist af en person, der har tilknytning til foreningen.

Det vil som udgangspunkt være tilfældet, hvis der er tale om

medlemmer af foreningen eller ansatte eller frivillige hos

foreningen. Personer med en fjernere tilknytning til forenin-

gen – f.eks. en foredragsholder, der holder et oplæg under et

arrangement, som foreningen er arrangør af – vil som ud-

gangspunkt også have den fornødne tilknytning til forenin-

gen.

Der vil ved vurderingen endvidere skulle lægges vægt på, at

selve handlingen har sammenhæng med foreningens aktivi-

teter. Det vil sige, at hvis f.eks. et medlem af en fodboldklub

i en helt anden sammenhæng opfordrer til at afskaffe demo-

kratiet, vil det ikke få indflydelse på fodboldklubbens ret til

støtte efter lovforslaget.

Det bemærkes i den forbindelse, at jo mere fremtrædende

rolle eller position en person har i en forening, desto større

formodning vil der være for, at den pågældendes handlinger

kan henregnes til foreningen.

Det forudsættes i øvrigt, at der ved den nærmere stillingta-

gen til, om en given adfærd kan henregnes til en forening,

skal lægges vægt på de samme momenter, som gælder, når

man f.eks. skal afgøre, om en forening kan straffes for en-

keltpersoners handlinger, eller om en forening er erstat-

ningsansvarlig for enkeltpersoners handlinger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.

3.1.3.

Til nr. 3

Det følger af folkeoplysningslovens § 29, stk. 1, at forenin-

ger har pligt til at aflægge regnskab til kommunalbestyrelsen

for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og frivil-

ligt folkeoplysende foreningsarbejde. Folkeoplysningsloven

indeholder ikke regler om, at kommunalbestyrelsen skal of-

fentliggøre de indsendte regnskaber.

Det foreslås at indføre en pligt for kommunalbestyrelsen til

at offentliggøre de regnskaber, som foreningerne aflægger

efter folkeoplysningslovens § 29, stk. 1.

Forpligtelsen foreslås indsat som en ny bestemmelse i folke-

oplysningslovens § 29, stk. 3.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bestemmelsen vil omfatte alle regnskaber, som kommunal-

bestyrelsen modtager i medfør af § 29, stk. 1.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en større grad af

gennemsigtighed med hensyn til, hvordan foreninger, der

modtager støtte efter folkeoplysningsloven, anvender den

meddelte støtte.

Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse at fast-

lægge, hvordan regnskaberne skal offentliggøres, idet det

dog forudsættes, at offentliggørelsen som udgangspunkt vil

finde sted på kommunernes hjemmeside.

Det forudsættes tillige, at offentliggørelsen foregår mindst

en gang årligt, når kommunalbestyrelsen modtager forenin-

gernes regnskaber, og at regnskaberne vil være tilgængelige

i en passende periode, dvs. som udgangspunkt i mindst én

regnskabsperiode.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.

3.3.2.

Til nr. 4

Det fremgår af folkeoplysningslovens § 33, stk. 3, at aktivi-

teter for børn og unge af idébestemt, politisk og religiøs art

skal sidestilles med anden folkeoplysende aktivitet for børn

og unge.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §

33, stk. 3, at der indsættes en henvisning til § 33, stk. 4.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at for-

buddet mod at yde støtte til gudsdyrkelse eller kirkelige

handlinger, der i dag følger af bekendtgørelse nr. 1251 af

12. december 2011 om støtte til folkeoplysende voksenun-

dervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

(folkeoplysningsbekendtgørelsen), med lovforslaget vil bli-

ve lovfæstet, jf. den foreslåede bestemmelse i folkeoplys-

ningslovens § 33, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 5

Det fremgår af folkeoplysningslovens § 33, stk. 3, at aktivi-

teter for børn og unge af idébestemt, politisk og religiøs art

skal sidestilles med anden folkeoplysende aktivitet for børn

og unge. Det følger dog af folkeoplysningsbekendtgørelsens

§ 9, stk. 2, at der ikke kan ydes tilskud til aktiviteter, som

har karakter af gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger, her-

under afholdelse af gudstjenester, dåb, konfirmation eller

konfirmationsforberedelse.

Folkeoplysningsloven indeholder en række bestemmelser

om kommunalbestyrelsens tilsyn med foreninger, der mod-

tager støtte efter loven.

Kommunalbestyrelsen har bl.a. ret til at indhente alle nød-

vendige oplysninger hos den enkelte forening til brug for

oplysning om virksomhed efter loven, jf. folkeoplysningslo-

vens § 33, stk. 5, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen kan ifølge §

33, stk. 5, 2. pkt., standse udbetalinger af tilskud eller tilba-

geholde disse, hvis en forening ikke overholder lovens til-

skudsbetingelser.

Det foreslås, at forbuddet i § 9, stk. 2, i folkeoplysningsbe-

kendtgørelsen mod at yde tilskud til aktiviteter, som har ka-

rakter af gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger, lovfæstes

som en ny bestemmelse i folkeoplysningslovens

§ 33, stk. 4.

Begrebet »gudsdyrkelse« omfatter bl.a. de kultiske og rituel-

le handlinger mv., som er udtryk for tilbedelsen af en gud,

der følger af den pågældende religiøse overbevisning, f.eks.

gudstjeneste, bøn, andagter, messer, ceremonier mv. Guds-

dyrkelse omfatter således ikke handlinger, der er religiøst

motiveret, men som ikke har karakter af religionsudøvelse.

Med »kirkelige handlinger« sigtes bl.a. til aktiviteter af reli-

giøs karakter, der foretages som led i et trossamfunds almin-

delige aktiviteter. Det kan f.eks. være dåb, konfirmation, vi-

elser, begravelse mv.

Formålet med lovfæstelsen er at skabe større tydelighed om-

kring forbuddet mod at yde støtte til denne form for aktivite-

ter. Der er således ikke tilsigtet nogen ændring i retstilstan-

den, sådan som det følger af den nugældende bestemmelse i

§ 9, stk. 2, i folkeoplysningsbekendtgørelsen. Det betyder

således, at eksempelvis spejderforeninger, der har udgangs-

punkt i en religiøs overbevisning, godt kan modtage tilskud

til sine aktiviteter, dog ikke til de aktiviteter, der har karak-

ter af gudsdyrkelse.

Kommunalbestyrelsen skal bedømme aktivitetens indhold i

forhold til, hvad hovedformålet er med aktiviteten. Det er

således ikke tilstrækkeligt til at afvise tilskud, at der synges

en samle eller læses op af biblen, mens der laves andre akti-

viteter, f.eks. læres at binde knob eller at lave lejrbål.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i fol-

keoplysningslovens

§ 33, stk. 5,

som præciserer, at kommu-

nalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at foreninger, der mod-

tager tilskud eller anvises lokaler, overholder loven eller

regler fastsat i medfør heraf.

Det foreslås i den sammenhæng også at præcisere, at kom-

munalbestyrelsen kan forlange hel eller delvis tilbagebeta-

ling af udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud eller

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

tilbageholde udbetaling af tilskud helt eller delvist og frata-

ge foreninger retten til at benytte allerede anviste lokaler,

hvis en forening ikke overholder loven eller regler fastsat i

medfør heraf.

Bestemmelsen vil forpligte kommunalbestyrelsen til at føre

et løbende tilsyn med foreninger, der modtager støtte efter

loven. Forpligtelsen til at føre et løbende tilsyn vil supplere

kommunalbestyrelsens eksisterende pligt til at føre tilsyn

med daghøjskoler, jf. folkeoplysningslovens § 45 a, stk. 1,

nr. 5, og kommunalbestyrelsernes gældende adgang til at fø-

re tilsyn med foreningerne på baggrund af indsendte regn-

skaber, jf. folkeoplysningslovens § 30. Bestemmelsen vil

endvidere supplere kommunalbestyrelsens adgang til at føre

tilsyn med anviste lokaler i medfør af folkeoplysningslovens

§ 21, stk. 7.

Kommunalbestyrelsen vil ikke herved blive tillagt nye befø-

jelser eller opgaver, idet kommunalbestyrelsen allerede efter

gældende ret forudsættes at foretage et sådant løbende til-

syn, jf. nærmere herom i de almindelige bemærkninger, pkt.

3.2.1.

Det løbende tilsyn vil – som hidtil – have til formål at kon-

trollere, om foreningerne overholder de betingelser for ydel-

se af tilskud eller anvisning af lokaler, som følger af folke-

oplysningsloven eller regler fastsat i medfør heraf.

Der henvises til pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger

for en nærmere redegørelse for de eksisterende betingelser

for at opnå støtte. Der henvises endvidere til lovforslagets §

1, nr. 2, for en redegørelse for betingelsen i § 4 a, om ikke at

modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæggen-

de friheds- og menneskerettigheder.

Det vil fortsat være den enkelte kommunalbestyrelse, der af-

gør, hvordan tilsynet med foreningernes overholdelse af lo-

ven og regler fastsat i medfør heraf nærmere skal tilrettelæg-

ges. Det forudsættes dog, at kommunalbestyrelsen tilrette-

lægger sin samlede tilsynsvirksomhed ud fra en risikobase-

ret tilgang baseret på stikprøver.

Ved tilrettelæggelsen af det risikobaserede tilsyn vil kom-

munalbestyrelsen kunne prioritere områder, hvor der vurde-

res at være en høj risiko for overtrædelser af betingelserne i

loven eller regler fastsat i medfør heraf. Det vil f.eks. kunne

være foreninger, der tidligere har overtrådt lovens betingel-

ser. Det vil også kunne være foreninger, der har tilknytning,

f.eks. på grund af personsammenfald eller fælles lokaler, til

andre foreninger, der ikke opfylder lovens betingelser. Der

vil efter omstændighederne også kunne lægges vægt på for-

eningernes formål, således at tilsyn med foreninger med

bl.a. religiøse eller politiske formål kan prioriteres frem for

f.eks. idrætsforeninger eller aftenskoler.

Det bemærkes i den forbindelse, at kommunalbestyrelsen ef-

ter gældende ret kan kræve, at foreningen meddeler de op-

lysninger, som er nødvendige for at kunne vurdere, om for-

eningen opfylder betingelserne for støtte efter loven eller

regler fastsat i medfør heraf, jf. folkeoplysningslovens § 33,

stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt.

Det er ikke hensigten, at kommunalbestyrelsens samlede til-

synsvirksomhed på området skal forøges i udgangspunktet

som følge af den foreslåede forpligtelse til også at gennem-

føre et løbende tilsyn, men at tilsynsvirksomheden skal til-

rettelægges bl.a. ud fra en risikobaseret tilgang, så tilsyns-

ressourcerne kan anvendes på en mere målrettet og hensigts-

mæssig måde.

Kommunalbestyrelsen vil fortsat med den foreslåede be-

stemmelse få adgang til at forlange hel eller delvis tilbage-

betaling af udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud el-

ler tilbageholde udbetaling af tilskud helt eller delvist og

fratage foreninger retten til at benytte allerede anviste loka-

ler, hvis en forening ikke overholder loven eller regler fast-

sat i medfør heraf.

De foreslåede reaktionsmuligheder vil svare til de reaktions-

muligheder, som efter gældende ret kan anvendes, hvis

kommunalbestyrelsen konstaterer, at en forening ikke har

anvendt et allerede udbetalt tilskud i overensstemmelse med

loven, jf. § 30, stk. 1, 1. pkt., eller har anvendt et allerede

anvist lokale i strid med lovens betingelser, jf. § 21, stk. 7,

eller har undladt at indsende en børneattesterklæring eller at

indhente en lovpligtig børneattest, jf. § 33, stk. 7 og 8.

Kommunalbestyrelsens reaktion vil – som hidtil – skulle stå

i et rimeligt forhold til karakteren af den manglende over-

holdelse af betingelserne i folkeoplysningsloven eller regler

fastsat i medfør heraf (proportionalitet).

Det forudsættes dog, at kommunalbestyrelsen som det klare

udgangspunkt skal benytte de nævnte reaktionsmuligheder,

hvis en forening ikke overholder loven eller regler fastsat i

medfør heraf.

Det vil kunne forekomme, at der i en forenings regi bliver

udvist en adfærd, der søger at modarbejde eller underminere

demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettig-

heder, men hvor foreningen efterfølgende tager passende

skridt til at afbøde skadevirkningerne heraf.

I sådanne situationer, hvor en forening har taget passende

skridt til at afbøde skadevirkningerne af f.eks. en antidemo-

kratisk adfærd, vil kommunalbestyrelsen kunne undlade at

gøre brug af de nævnte reaktionsmuligheder.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det vil afhænge af en konkret vurdering, der foretages af

kommunalbestyrelsen, om en forening har taget passende

skridt til at afbøde skadevirkningerne af den udviste adfærd.

Det vil i den forbindelse være afgørende, om foreningens re-

aktion kan siges at være passende – det vil sige proportional

– i forhold til at modvirke eventuelle gentagelser af den ud-

viste adfærd.

Der vil herved navnlig kunne lægges vægt på karakteren af

den udviste adfærd. En meget ekstrem adfærd, vil således

forudsætte en meget klar reaktion fra foreningens side, hvor-

imod en mindre ekstrem adfærd vil forudsætte en mindre

stærk reaktion.

I mindre alvorlige tilfælde vil det efter omstændighederne

kunne være en passende reaktion, at foreningen markerer

over for det eller de medlemmer, som har udvist den pågæl-

dende adfærd, at adfærden er uacceptabel, f.eks. ved at tilde-

le dem en advarsel. Det vil også kunne komme på tale at ta-

ge afstand over for adfærden over for foreningens øvrige

medlemmer, f.eks. i et medlemsblad eller til et møde i for-

eningen.

I mere alvorlige tilfælde vil det derimod kunne være nød-

vendigt at ekskludere det eller de medlemmer, som har ud-

vist den pågældende adfærd, eller offentligt at markere for-

eningens afstandstagen til den pågældende adfærd, hvis re-

aktionen skal kunne siges at være passende i forhold til at

modvirke eventuelle gentagelser af den pågældende adfærd.

Hvis der i regi af en forening gentagne gange inden for en

kortere årrække udvises en adfærd, der modarbejder eller

underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder, vil det som det klare udgangspunkt ik-

ke være muligt at yde tilskud eller anvise lokaler til forenin-

gen. En sådan forening vil således som det klare udgangs-

punkt ikke kunne foretage passende skridt til at modvirke

gentagelser af den (gentagne) udviste adfærd.

Hvis en forening har taget passende skridt i lovforslagets

forstand, vil kommunalbestyrelsen også efterfølgende kunne

yde støtte til foreningen efter folkeoplysningsloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.

3.2.2.

Til nr. 6

Det fremgår af folkeoplysningslovens § 33, stk. 5, 1. pkt., at

kommunalbestyrelsen har ret til at indhente alle nødvendige

oplysninger hos en forening til brug for oplysning om virk-

somhed efter denne lov.

I henhold til § 33, stk. 5, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen

standse udbetalingerne eller tilbageholde disse, hvis en fore-

ning ikke overholder lovens tilskudsbetingelser.

Det foreslås, at folkeoplysningslovens § 33, stk. 5, 2. pkt.,

der bliver stk. 6, 2. pkt., ophæves.

Ophævelsen er en følge af, at kommunalbestyrelsens reakti-

onsmuligheder i de tilfælde, hvor det løbende tilsyn afslører,

at en forening ikke overholder folkeoplysningsloven eller

regler fastsat i medfør heraf, bliver indsat i den foreslåede

bestemmelse i § 33, stk. 5, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 7

Det følger af folkeoplysningslovens § 33, stk. 4, at kommu-

nalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om tilskud til virk-

somhed inden for lovens område og om anvisning af lokaler

og udendørsanlæg.

Det foreslås at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse sva-

rende til den gældende lovs § 33, stk. 4, der af lovtekniske

grunde foreslås ophævet og flyttet, jf. lovforslagets § 1, nr.

Bestemmelsen foreslås indsat som en ny bestemmelse i §

33, stk. 9.

Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for,

hvordan den økonomiske ramme, der er afsat til hele områ-

det, skal administreres. Denne udfyldning af loven skal bl.a.

afstikke rammerne for den enkelte kommunes politik for

området og give de rammer, der skal administreres efter.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen offentliggør reg-

lerne.

Til nr. 8

Folkeoplysningsloven indeholder ikke regler om, at kommu-

nalbestyrelsen skal offentliggøre oplysninger om foreninger,

der modtager tilskud eller anvises lokaler efter loven eller

regler fastsat i medfør heraf. Det samme gør sig gældende i

forhold til oplysninger om, at foreninger er meddelt afslag

på tilskud eller anvisning af lokaler, uanset hvad baggrun-

den for det meddelte afslag måtte være.

Folkeoplysningsloven indeholder heller ikke regler om vide-

regivelse af oplysninger til andre myndigheder. Kommunal-

bestyrelsen er bl.a. underlagt de almindelige regler i forvalt-

ningsloven om videregivelse af oplysninger til en anden for-

valtningsmyndighed.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i folkeop-

lysningslovens

35 a

om offentliggørelse af fortegnelser over

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

foreninger, der modtager støtte efter loven eller er meddelt

afslag mv. herpå, og om videregivelse af oplysninger til

SKAT.

Efter den foreslåede

stk. 1

skal kommunalbestyrelsen offent-

liggøre en fortegnelse over foreninger, der modtager tilskud

eller anvises lokaler efter denne lov eller regler fastsat i

medfør heraf.

Efter

stk. 2

skal kommunalbestyrelsen endvidere offentlig-

gøre en fortegnelse over foreninger, der er meddelt afslag på

tilskud eller anvisning af lokaler efter folkeoplysningslovens

§ 5, stk. 8, og § 32. Dette gælder tilsvarende for foreninger,

hvor kommunalbestyrelsen har truffet foranstaltninger som

nævnt i § 33, stk. 5, 2. pkt., dvs. hvor kommunalbestyrelsen

har truffet afgørelse om hel eller delvis tilbagebetaling af til-

skud, standsning eller tilbageholdelse af tilskud helt eller

delvist og fratagelse af retten til at benytte anviste lokaler.

Formålet med de foreslåede bestemmelser er at sikre en

større grad af gennemsigtighed med hensyn til, hvilke for-

eninger der modtager støtte eller har fået afslag på støtte ef-

ter folkeoplysningsloven.

Det forudsættes, at fortegnelserne indeholder navn, adresse

og eventuelt CVR-nummer for den enkelte forening.

For så vidt angår fortegnelsen efter § 35 a, stk. 2, forudsæt-

tes det endvidere, at det i fortegnelsen angives, hvilken be-

tingelse i folkeoplysningsloven eller regler fastsat i medfør

heraf, som har begrundet kommunalbestyrelsens afgørelse

om afslag mv. Dette bør alene angives med en henvisning til

den relevante bestemmelse i lovgivningen, hvorimod de fak-

tiske omstændigheder, som har begrundet afgørelsen, ikke

bør angives i fortegnelsen.

Fortegnelserne bør indeholde oplysninger om kommunalbe-

styrelsens afgørelser for mindst tre år startende fra lovens

ikrafttræden.

Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse at fast-

lægge, hvordan fortegnelserne skal offentliggøres, idet det

forudsættes, at offentliggørelsen som udgangspunkt vil finde

sted på kommunernes hjemmeside.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen løbende opdaterer

fortegnelserne, efterhånden som kommunalbestyrelsen træf-

fer afgørelse om meddelelse af støtte.

Efter

stk. 3

skal kommunalbestyrelsen snarest muligt under-

rette SKAT, når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse

under henvisning til betingelsen i folkeoplysningslovens § 4

a eller § 44 a, stk. 1.

Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen bliver

forpligtet til at underrette SKAT i alle tilfælde, hvor kom-

munalbestyrelsen har truffet afgørelse om afslag på tilskud,

hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud, hel eller

delvis standsning eller tilbageholdelse af tilskud, afslag på

anvisning af lokaler eller fratagelse af retten til at benytte

anviste lokaler, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, fordi betingelser-

ne i § 4 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, eller § 44 a, stk. 1, jf.

lovforslagets § 1, nr. 9, ikke er opfyldt.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen også orienterer

SKAT i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgø-

relse om afslag på tilskud eller udlån eller udleje af lokaler

til foreninger efter kommunalfuldmagtsreglerne, fordi betin-

gelsen i § 44 a, stk. 1, ikke er opfyldt.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at underretningen

skal ske af egen drift og snarest muligt efter, at kommunal-

bestyrelsen har truffet afgørelse vedrørende foreningen. Heri

ligger også, at kommunalbestyrelsen efter den foreslåede be-

stemmelse ikke skal foretage en konkret vurdering af, om

betingelserne for at videregive oplysningerne til SKAT er

opfyldt.

Underretningen har til formål at sikre, at SKAT kan træffe

afgørelse om, at den pågældende forening ikke opfylder be-

tingelserne for godkendelse som almennyttig og

almenvelgørende forening mv. efter ligningslovens § 8 A og

§ 12, stk. 3, jf. den foreslåede ændring heraf, der er nærmere

omtalt i de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.

Det forudsættes, at kommunernes underretning alene vil in-

deholde de oplysninger, som er nødvendige for, at SKAT

kan identificere den pågældende forening. Det vil som ud-

gangspunkt være tilstrækkeligt at angive foreningens navn,

adresse og eventuelle CVR-nummer. Derimod forudsættes

underretningen ikke at indeholde oplysninger om fysiske

personer.

Det forudsættes endvidere, at det i underretningen alene an-

gives, at der er truffet afgørelse vedrørende den pågældende

forening, fordi foreningen ikke overholder eller ikke har

overholdt betingelsen i folkeoplysningslovens § 4 a. Under-

retningen skal derimod ikke indeholde oplysninger om de

konkrete omstændigheder, som har begrundet kommunalbe-

styrelsens afgørelse, herunder oplysninger om fysiske perso-

ners forhold.

Kommunalbestyrelsens underretning af SKAT efter den

foreslåede bestemmelse vil ikke skulle overholde videregi-

velsesbetingelserne i persondataloven, idet underretningerne

ikke vil indeholde personoplysninger.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.

3.3.2 og 3.4.2.

Til nr. 9

Det antages, at kommunalbestyrelsen – som supplement til

folkeoplysningsloven – med hjemmel i almindelige kommu-

nalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagel-

se, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler, under nærmere

betingelser kan yde aktivitetsstøtte til foreninger, der vareta-

ger kommunale opgaver, foreningsstøtte til foreninger, samt

støtte til debatskabende eller nærdemokratiske arrangemen-

ter.

Kommunalbestyrelsen har endvidere i et vist begrænset om-

fang ud fra overskudskapacitetsbetragtninger mulighed for

at udleje kommunale lokaler til private – herunder forenin-

ger – på markedsvilkår.

Der gælder ikke efter kommunalfuldmagtsreglerne en betin-

gelse om, at kommunalbestyrelsen ikke må yde tilskud eller

udlåne eller udleje lokaler – herunder på markedsvilkår – til

foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller un-

derminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og men-

neskerettigheder.

Det antages, at en kommunalbestyrelse, der yder støtte til en

forening efter kommunalfuldmagtsreglerne, er forpligtet til

at føre tilsyn med, at støtten anvendes til det eller de formål,

som kommunalbestyrelsen har besluttet at yde støtten til.

Der gælder ikke generelle regler for, hvordan et sådan tilsyn

skal føres, og dette vil således bero på en konkret vurdering.

I det omfang der ydes en såkaldt øremærket aktivitetsstøtte

til en forening, der også varetager aktiviteter, som kommu-

nalbestyrelsen ikke lovligt kan støtte, skal kommunalbesty-

relsen sikre sig, at den økonomiske støtte, den yder, alene

anvendes til den støttede aktivitet. Dette kan kommunalbe-

styrelsen bl.a. sikre sig ved at gøre støtten betinget af kom-

munens gennemgang af regnskabsbilag eller en revisorer-

klæring om midlernes anvendelse.

Folkeoplysningsloven indeholder i dag ikke bestemmelser,

der afgrænser kommunalbestyrelsens mulighed for at yde

tilskud eller udlåne eller udleje lokaler til foreninger efter

kommunalfuldmagtsreglerne.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i folkeoplys-

ningslovens

§ 44 a,

der regulerer kommunernes adgang til at

yde støtte til foreninger på et andet grundlag end folkeoplys-

ningsloven. Bestemmelsen foreslås indsat i et nyt

kapitel 11

i folkeoplysningslovens afsnit I.

Den foreslåede bestemmelse regulerer kommunernes ad-

gang til at yde støtte til foreninger på ethvert andet grundlag

end folkeoplysningsloven, dvs. såvel efter kommunalfuld-

magtsreglerne som efter anden skreven lovgivning.

Det foreslås at fastsætte i

stk. 1,

at foreninger, hvis formål

eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, heller ikke

på et andet grundlag end efter folkeoplysningsloven skal

kunne ydes kommunalt tilskud eller låne eller leje kommu-

nale lokaler.

Den foreslåede bestemmelse vil således indskrænke kom-

munalbestyrelsens mulighed for at yde tilskud eller udlåne

eller udleje lokaler til foreninger efter kommunalfuldmagts-

reglerne, således at der ikke – heller ikke via mellemmænd –

vil kunne ydes tilskud eller udlånes eller udlejes lokaler til

foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller un-

derminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og men-

neskerettigheder.

Bortset fra denne begrænsning vil kommunalbestyrelsens

mulighed for med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne at

yde aktivitetsstøtte til foreninger, der varetager kommunale

opgaver, at yde foreningsstøtte til foreninger samt at yde

støtte til debatskabende eller nærdemokratiske arrangemen-

ter, jf. herom pkt. 3.5.1 ovenfor, bestå uforandret. Tilsvaren-

de gælder kommunalbestyrelsens mulighed for at udleje

kommunale lokaler til foreninger på markedsvilkår.

Det antages, at kommunalbestyrelsen i et vist begrænset om-

fang efter kommunalfuldmagtsreglerne kan yde støtte til sel-

ve det formål, at kommunens borgere som led i foreningsli-

vet og som led i nærdemokratiet i kommunen samler sig i

foreninger. I det omfang foreningen opfylder betingelsen i

den foreslåede bestemmelse, vil en kommunalbestyrelse på

grundlag heraf eksempelvis kunne beslutte at udlåne lokaler

til en religiøs forening, som ønsker at låne et lokale til brug

for sine religiøse aktiviteter, under forudsætning af, at an-

modninger fra andre religiøse foreninger om lokalelån også

imødekommes. Denne støtte vil fremover ikke kunne ydes

efter den foreslåede bestemmelse, hvis der er tale om støtte

til en forening, hvis formål eller adfærd modarbejder eller

underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed gælde for alle for-

eninger, som kommunalbestyrelsen kan yde tilskud eller ud-

låne eller udleje lokaler til på et andet grundlag end folkeop-

lysningsloven, herunder efter kommunalfuldmagtsreglerne.

Bestemmelsen vil således også gælde for foreninger, som

ikke er folkeoplysende foreninger.

Bestemmelsen vil også gælde, når en fysisk person agerer

som mellemmand for en forening – f.eks. i forbindelse med

lån eller leje af kommunale lokaler.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Derimod vil bestemmelsen ikke finde anvendelse, når en fy-

sisk person handler på egne vegne. Heller ikke selv om den

pågældende fysiske person inviterer f.eks. anti-demokratiske

foreninger til at deltage i et arrangement.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alle former for for-

eningsstøtte efter kommunalfuldmagtsreglerne, det vil sige

både støtte til en forenings kommunale aktiviteter, støtte til

foreningsdannelsen samt støtte til enkeltstående arrange-

menter.

Endvidere omfatter den foreslåede bestemmelse udlejning

efter kommunalfuldmagtsreglerne af kommunale lokaler til

foreninger på markedsvilkår.

Hvis der er tale om en forening, hvis formål eller adfærd

modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæg-

gende friheds- og menneskerettigheder, vil konsekvensen

være, at kommunalbestyrelsen er afskåret fra at yde støtte til

foreningen, at allerede bevilget støtte kan standses, og at al-

lerede udbetalt tilskud kan søges tilbagebetalt eller retten til

at benytte udlånte eller udlejede lokaler kan fratages.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at for-

eninger, som vil blive afskåret fra at modtage støtte efter

folkeoplysningsloven på grund af bestemmelsen i § 4 a, jf.

lovforslagets § 1, nr. 2, heller ikke på andet grundlag, herun-

der efter kommunalfuldmagtsreglerne, skal kunne få kom-

munal støtte. Endvidere sikres det med den foreslåede be-

stemmelse, at disse foreninger heller ikke vil kunne leje

kommunale lokaler på markedsvilkår.

Spørgsmålet om, hvorvidt en forening søger at modarbejde

eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds-

og menneskerettigheder, vil bero på en konkret vurdering,

der foretages af kommunalbestyrelsen på baggrund af om-

stændighederne i den enkelte sag.

Ved vurderingen vil kommunalbestyrelsen skulle lægge

vægt på de samme momenter, som er anført i de almindelige

bemærkninger, pkt. 3.1.3, i relation til folkeoplysningslo-

vens § 4 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås endvidere at fastsætte i

stk. 2,

at kommunalbe-

styrelsen skal føre tilsyn med, at foreninger, der modtager

kommunalt tilskud eller låner eller lejer kommunale lokaler

på andet grundlag end efter folkeoplysningsloven, opfylder

de nævnte betingelser i § 44 a, stk. 1.

Det foreslås i den sammenhæng også at præcisere, at kom-

munalbestyrelsen kan forlange hel eller delvis tilbagebeta-

ling af udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud eller

tilbageholde udbetaling af tilskud helt eller delvist og frata-

ge foreninger retten til at benytte udlånte eller udlejede loka-

ler, hvis foreningerne ikke overholder betingelsen i stk. 1.

For så vidt angår kommunalbestyrelsens mulighed for at fra-

tage en forening retten til at benytte et lokale, der er udlejet

til foreningen på markedsvilkår, vil der være tale om en op-

hævelsesgrund, som supplerer de eksisterende ophævelses-

grunde i bl.a. erhvervslejeloven.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen som det klare ud-

gangspunkt skal benytte de nævnte reaktionsmuligheder,

hvis en forening ikke overholder betingelsen i § 44 a, stk. 1.

Der henvises til pkt. 3.2.3.4 ovenfor for en nærmere redegø-

relse for, hvornår dette udgangspunkt kan fraviges.

Den foreslåede forpligtelse til at føre tilsyn med overholdel-

sen af den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 1, vil sup-

plere kommunalbestyrelsens øvrige tilsyn med overholdel-

sen af folkeoplysningsloven og regler fastsat i medfør heraf.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2, for

en nærmere beskrivelse heraf.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsens tilsyn i medfør af

den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 2, vil kunne indgå

som en integreret del af kommunalbestyrelsens øvrige tilsyn

efter folkeoplysningsloven. Det vil bl.a. sige, at tilsynet for-

udsættes tilrettelagt som et risikobaseret tilsyn, jf. nærmere

herom i de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.3.3.

Endelig foreslås det at fastsætte i

stk. 3,

at kommunalbesty-

relsen kan kræve de oplysninger meddelt, som er nødvendi-

ge for udøvelsen af tilsynet, jf. § 44 a, stk. 2.

Det er en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan fø-

re et effektivt tilsyn på området, at kommunalbestyrelsen

har adgang til at kræve de nødvendige oplysninger fra for-

eningerne.

Hvis en forening undlader at efterkomme kommunalbesty-

relsens anmodning om at udlevere oplysninger, som er nød-

vendige for at gennemføre tilsynet, vil kommunalbestyrel-

sen kunne træffe afgørelse om foranstaltninger i medfør af §

44 a, stk. 2.

Bestemmelsen i § 44 a, stk. 3, vil svare til kommunalbesty-

relsens eksisterende adgang til at kræve oplysninger fra for-

eningerne i medfør af folkeoplysningslovens § 30, stk. 1, 2.

pkt., og § 33, stk. 5, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.

3.5.2.

Til § 2

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Ligningsloven indeholder ikke særlige regler om, at SKAT

kan eller skal videregive oplysninger om godkendelse eller

afslag herpå efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, til an-

dre offentlige myndigheder, men SKAT er som udgangs-

punkt bl.a. underlagt de almindelige regler i forvaltningslo-

ven om videregivelse af oplysninger til en anden forvalt-

ningsmyndighed, der gælder både for videregivelse efter an-

modning og for uopfordret videregivelse.

Efter fortolkningen af den særlige tavshedspligt i skattefor-

valtningslovens § 17, gælder imidlertid mere restriktive reg-

ler for uopfordret videregivelse. Uopfordret videregivelse af

oplysninger omfattet af tavshedspligten kræver således ek-

sempelvis, at der er en konkret mistanke om en lovovertræ-

delse, og at oplysningens videregivelse må forventes at kun-

ne medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres og dermed

berigtiges.

Det foreslås at indsætte et nyt 4. pkt. i henholdsvis lignings-

lovens § 8 A, stk. 3, og § 12, stk. 4, som vil indebære, at

SKAT af egen drift kan give offentlige myndigheder oplys-

ninger om afslag på eller tilbagekaldelse af godkendelse ef-

ter bestemmelserne, hvis oplysningerne er af betydning for

myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myn-

digheden skal træffe.

Det vil indebære, at SKAT skal give kommunerne besked

om afslag på eller tilbagekaldelse af godkendelse efter lig-

ningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, hvis afslaget er begrundet

i, at det påtænkte krav vedrørende demokrati og grundlæg-

gende friheds- og menneskerettigheder ikke er overholdt.

Det vil endvidere indebære, at SKAT kan give kommunerne

og andre offentlige myndigheder besked om afslag på eller

tilbagekaldelse af godkendelse efter ligningslovens § 8 A og

§ 12, stk. 3, hvis oplysningerne er af betydning for myndig-

hedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden

skal træffe.

Videregivelsen af oplysningerne kan ske af egen drift. Heri

ligger også, at SKAT efter de foreslåede bestemmelser ikke

skal foretage en konkret vurdering af, om de generelt gæl-

dende betingelser for at videregive oplysninger til de andre

offentlige myndigheder er opfyldt. Oplysningerne skal dog

være af betydning for myndighedens virksomhed eller for en

afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Videregivelsen af oplysningerne vil for det første sikre, at

kommunerne kan træffe afgørelse om, at en forening ikke

opfylder betingelsen vedrørende demokrati og grundlæggen-

de friheds- og menneskerettigheder, jf. lovforslagets § 1, nr.

2, hvis SKAT forinden allerede har truffet afgørelse på bag-

grund af det påtænkte tilsvarende krav.

Den gensidige udveksling af oplysninger mellem kommu-

nerne og SKAT vil være med til at sikre, at en forening ikke

godkendes efter ét regelsæt, når den har fået afslag efter et

andet på baggrund af et krav, der gælder begge steder.

For det andet vil det sikre, at SKAT i øvrigt generelt kan gi-

ve kommunerne og andre offentlige myndigheder oplysning

om afslag på eller tilbagekaldelse af godkendelse efter lig-

ningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, hvis oplysningerne er af

betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgø-

relse, som myndigheden skal træffe.

Det forudsættes, at SKATs videregivelse af oplysninger ale-

ne vil indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at

andre offentlige myndigheder kan identificere den pågæl-

dende forening mv. Det vil som udgangspunkt være til-

strækkeligt at angive foreningens mv. navn, adresse og

eventuelle CVR-nummer. Derimod forudsættes videregivel-

sen ikke at indeholde oplysninger om fysiske personer.

Det forudsættes endvidere, at det i videregivelsen alene an-

gives, at der er truffet afgørelse om ikke at godkende den

pågældende forening mv. eller at en godkendelse er tilbage-

kaldt. Videregivelsen skal derimod ikke indeholde de kon-

krete omstændigheder, som har begrundet SKATs afgørelse,

herunder oplysninger om fysiske personers forhold. Videre-

givelsen kan dog ledsages af oplysning om, hvilke konkrete

betingelser, der ikke er overholdt, f.eks. det påtænkte krav

vedrørende demokrati og grundlæggende friheds- og menne-

skerettigheder, men ikke baggrunden herfor.

SKATs videregivelse af oplysninger efter de foreslåede be-

stemmelser vil ikke skulle bedømmes efter videregivelses-

betingelserne i persondataloven, idet de ikke vil indeholde

personoplysninger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.

3.6.3.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2017.

Kommunalbestyrelsens vurdering af, om der er grundlag for

at træffe afgørelse om nægte at yde tilskud eller udlåne loka-

ler, forlange hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt til-

skud, standse udbetaling af tilskud eller tilbageholde udbeta-

ling af tilskud helt eller delvist eller fratage foreninger retten

til at benytte allerede anviste lokaler, hvis en forening ikke

overholder betingelsen i folkeoplysningslovens § 4 a, jf. lov-

forslaget § 1, nr. 2, skal basere sig på forholdene på afgørel-

sestidspunktet.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det vil sige, at kommunalbestyrelsen på dette tidspunkt skal

vurdere, om der er grund til at antage, at den pågældende

forening har et formål eller en adfærd, der søger at modar-

bejde eller underminere demokrati eller grundlæggende fri-

heds- og menneskerettigheder. Som led i denne vurdering

vil kommunalbestyrelsen alene kunne lægge vægt på oplys-

ninger om forhold og hændelser, der eksisterer eller har fun-

det sted efter lovens ikrafttræden.

Tilsvarende vil en eventuel afgørelse om hel eller delvis til-

bagebetaling af udbetalt tilskud alene kunne omfatte tilskud,

der vedrører perioden efter lovens ikrafttræden.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

854 af 11. juni 2011, som ændret ved § 2 i lov nr.

444 af 23. maj 2012, § 8 i lov nr. 310 af 29. marts

2014 og § 3 i lov nr. 552 af 2. juni 2014, foretages

følgende ændringer:

§ 1.

Lovens afsnit I skal med respekt for forskelli-

ge holdninger sikre offentlige tilskud mv. til den

frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på

fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrund-

lag.

§ 1

indsættes efter »bygger på«: »demokrati,

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,«.

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Foreninger, hvis formål eller adfærd mod-

arbejder eller underminerer demokrati eller grund-

læggende friheds- og menneskerettigheder, kan ik-

ke ydes tilskud eller anvises lokaler efter denne

lov.«

§ 29.

Foreninger aflægger regnskab for tilskud ef-

ter lovens kapitel 4, 5 og 7, herunder dokumenta-

tion for deltagernes samlede egenbetaling ved

virksomhed efter kapitel 4 og 5. Regnskabet skal

underskrives af samtlige medlemmer af bestyrel-

sen.

Stk. 2-5. ---

I § 29 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen offentliggør de

regnskaber, som foreningen aflægger efter stk. 1.«

§ 33. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Aktiviteter for børn og unge af idébestemt,

politisk og religiøs art skal sidestilles med anden

folkeoplysende aktivitet for børn og unge.

I § 33, stk. 3, indsættes efter »børn og unge«: »,

jf. dog stk. 4«.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere

regler om tilskud til virksomhed inden for lovens

område og om anvisning af lokaler og udendørsan-

læg.

§ 33, stk. 4,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4.

Der kan ikke ydes tilskud til aktiviteter,

som har karakter af gudsdyrkelse eller kirkelige

handlinger.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at

foreninger, der modtager tilskud eller anvises lo-

kaler efter denne lov, overholder loven eller regler

fastsat i medfør heraf. Kommunalbestyrelsen kan

forlange hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt

tilskud, standse udbetaling af tilskud eller tilbage-

holde udbetaling af tilskud helt eller delvist og fra-

tage foreninger retten til at benytte allerede anviste

lokaler, hvis foreningerne ikke overholder loven

eller regler fastsat i medfør heraf, jf. dog stk. 7.«

Stk. 5.

Til brug for oplysning om virksomhed efter

denne lov har kommunalbestyrelsen ret til at ind-

hente alle nødvendige oplysninger hos den enkelte

forening. Kommunalbestyrelsen kan standse udbe-

talingerne eller tilbageholde disse, hvis en fore-

ning ikke overholder denne lovs tilskudsbetingel-

ser, jf. dog stk. 6.

Stk. 6-7. ---

§ 33, stk. 5, 2. pkt.,

der bliver stk. 6, 2. pkt., op-

hæves.

§ 33

indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere

regler om tilskud til virksomhed inden for lovens

område og om anvisning af lokaler og udendørsan-

læg.«

Efter § 35 indsættes:

»35 a.

Kommunalbestyrelsen offentliggør en for-

tegnelse over foreninger, der modtager tilskud el-

ler anvises lokaler efter denne lov eller regler fast-

sat i medfør heraf.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen offentliggør endvi-

dere en fortegnelse over foreninger, der er meddelt

afslag på tilskud eller anvisning af lokaler, jf. § 5,

stk. 8, og § 32, stk. 1, 1. pkt. gælder tilsvarende for

foreninger, hvor kommunalbestyrelsen har truffet

foranstaltninger som nævnt i § 33, stk. 5, 2. pkt.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Stk. 3.

Har kommunalbestyrelsen truffet afgørelse

under henvisning til § 4 a eller § 44 a, stk. 1, un-

derretter kommunalbestyrelsen snarest muligt

told- og skatteforvaltningen herom.«

Efter kapitel 11 indsættes i

afsnit I:

»Kapitel 11 a

Kommunalt tilskud og udlån eller udleje af lokaler

til foreninger på andet grundlag

§ 44 a.

Kommunalbestyrelsen kan heller ikke på

andet grundlag end efter denne lov yde tilskud el-

ler udlåne eller udleje lokaler til foreninger, hvis

formål eller adfærd modarbejder eller undermine-

rer demokrati eller grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder, jf. § 4 a.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at

foreninger, der modtager tilskud eller låner eller

lejer lokaler på andet grundlag end efter denne lov,

opfylder betingelserne i stk. 1. Kommunalbestyrel-

sen kan forlange hel eller delvis tilbagebetaling af

udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud eller

tilbageholde udbetaling af tilskud helt eller delvist

og fratage retten til at benytte udlånte eller udleje-

de lokaler, hvis foreningerne ikke opfylder betin-

gelserne i stk. 1.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan kræve de oplys-

ninger meddelt, som er nødvendige for udøvelsen

af tilsynet, jf. stk. 2, 1. pkt.«

§2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af

1. september 2016, foretages følgende ændringer:

§ 8 A. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen fastsætter nær-

mere regler om godkendelse af foreninger m.v.,

organisatoriske forhold og indsendelse af oplys-

ninger om formue, indtægter, bidragsydere, mid-

lernes anvendelse m.v. Told- og skatteforvaltnin-

§ 8 A, stk. 3,

indsættes som

4. pkt.:

»Told- og skatteforvaltningen kan videregive op-

lysninger om afslag på en ansøgning om godken-

delse efter stk. 2, eller tilbagekaldelse af en god-

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

gen offentliggør hvert år en liste over de organisa-

tioner, som opfylder betingelserne for at kunne

modtage fradragsberettigede ydelser. For at være

berettiget hertil og blive optaget på listen, skal en

organisations ansøgning m.v. herom for det pågæl-

dende og følgende kalenderår være modtaget hos

told- og skatteforvaltningen senest den 1. oktober.

Stk. 4. ---

§ 12. ---

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen fastsætter nær-

mere regler om godkendelse af foreninger m.v.,

organisatoriske forhold og indsendelse af oplys-

ninger om formue, indtægter, bidragsydere, mid-

lernes anvendelse m.v. Told- og skatteforvaltnin-

gen offentliggør hvert år en liste over de organisa-

tioner, som opfylder betingelserne for at kunne

modtage fradragsberettigede ydelser. For at være

berettiget hertil og blive optaget på listen, skal en

organisations ansøgning m.v. herom for det pågæl-

dende og følgende kalenderår være modtaget hos

told- og skatteforvaltningen senest den 1. oktober.

Stk. 5-8. ---

kendelse efter stk. 2, til andre offentlige myndig-

heder hvis oplysningerne er af betydning for myn-

dighedens virksomhed eller for en afgørelse, som

myndigheden skal træffe.«

§ 12, stk. 4,

indsættes som

4. pkt.:

»Told- og skatteforvaltningen kan videregive op-

lysninger om afslag på en ansøgning om godken-

delse efter stk. 3, eller tilbagekaldelse af en god-

kendelse efter stk. 3, til andre offentlige myndig-

heder, hvis oplysningerne er af betydning for myn-

dighedens virksomhed eller for en afgørelse, som

myndigheden skal træffe.«

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.