Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
L 131
Offentligt
1730873_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
9. marts 2017
2017-1507
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 24. februar 2017 stillet mig
følgende spørgsmål vedrørende L 131 – Forslag til lov om anlæg af et nyt Sta-
tens Naturhistoriske Museum, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes redegøre for, hvad der er årssagen til fremsættelsen af en
anlægslov om Statens Naturhistoriske Museum (L 131), da der ikke er tale om
et projekt i den størrelse, der normalt udløser en anlægslov, såsom omfartsveje,
motorveje og brobyggerier.
Svar:
Projektet for etableringen af Statens Naturhistoriske Museum er et anlægspro-
jekt, der rummer betydelige risici. Det skyldes projektets unikke karakter, her-
under museets volumen, beliggenhed, kompleksitet samt det forhold, at museet
primært opføres som bygninger under jorden. På den
baggrund har regeringen
besluttet at fremsætte anlægslov for projektet.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet anvender anlægslove for langt de
fleste væsentlige anlægsprojekter inden for ministeriets ressort og har gode
erfaringer med det. Det gælder både relativt set mindre projekter som omfarts-
veje og større projekter på motorvejene og jernbanenettet. I forlængelse heraf
kan der peges på, at for forslag til lov om anlæg af Haderup Omfartsvej, som
fornylig blev 1. behandlet i Folketinget, er der tale om et mindre kompliceret
projekt med et væsentligt mindre anlægsbudget end projektet for etablering af
Statens Naturhistoriske Museum.
Anlægslove er med til at give en klar retlig ramme for et projekt, så man i videst
muligt omfang mindsker risici og usikkerheder og undgår fordyrende forsinkel-
ser.
Anlægslove er således med til at understøtte, at projekterne holder sig in-
den for de fastlagte tidsplaner og budgetter.
Lidt forenklet kan man sige, at anlægsloven både giver sikkerhed for, at der i
projektet varetages de nødvendige hensyn til for eksempel miljø, natur og fred-
ninger, og at projektet ikke går i stå på grund af lange klagesagsforløb.
L 131 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvad der er årsagen til fremsættelsen af en anlægslov om Statens Naturhistoriske Museum (L 131), da der ikke er tale om et projekt i den størrelse, der normalt udløser en anlægslov, til transport-, bygnings- og boligministeren
1730873_0002.png
Som et eksempel på fravigelse af visse administrative klageadgange relateret til
projektet kan nævnes, at der i projektet skal anlægges bygninger ca. 12-14 me-
ter under terræn, hvorfor der vil derfor være behov for midlertidig grundvands-
sænkning under anlæggelsen af byggeriet.
I den forbindelse vil der bl.a. blive etableret indfatningsvægge, som skal sikre,
at indtrængen af vand i byggegruben reduceres væsentligt. Der skal pumpes
vand fra byggegruben, for at den ikke bliver oversvømmet, mens byggeriet på-
går. Dette vand vil løbende blive reinfiltreret for at sikre, at der ikke sker en
grundvandssænkning uden for byggegruben, der kan påvirke de omliggende
arealer og give sætningsskader på nærliggende bygninger.
Reinfiltration vil kræve tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, selv om vandet
forinden renses. En sådan tilladelse skal gives af Københavns Kommune, hvil-
ket der ikke ændres på med anlægsloven. En afgørelse om tilladelse til reinfilt-
ration kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet, der kan vælge at lade
klagen få opsættende virkning, så arbejdet skal stoppes.
Sagsbehandlingstiden for en sådan klage afhænger selvfølgelig af sagens kom-
pleksitet, men kan være helt op til 1 år. Forsinkelser i et projekt som etablerin-
gen af Statens Naturhistoriske Museum kan i værste fald løbe op i merudgifter
på 400.000 – 500.000 kr. om dagen.
Projektet kan altså blive væsentligt fordyret ved forsinkelser, og det er bag-
grunden for forslaget om en anlægslov med fravigelse af visse love samt klage-
adgange relateret til en række love. Uden en anlægslov skulle projektet således
have et helt andet anlægsbudget med væsentligt større reserver.
Anlægsloven ændrer ikke ved, at projektet fortsat skal opnå en række tilladelser
efter den almindelige lovgivning, herunder f. eks. tilladelse til reinfiltration
efter miljøbeskyttelsesloven, jf. ovenfor. Natur- og miljøhensyn vil således fort-
sat blive varetaget i projektet, og der vil blive gennemført de nødvendige afvær-
geforanstaltninger. Der vil endvidere fortsat være almindelig adgang til at ind-
bringe sager for domstolene.
Endvidere kan det oplyses, at der
er vedtaget lokalplan 532 ”Statens Naturhi-
storiske Museum”, som forudsættes overholdt ved gennemførslen af projektet.
Anlægsloven er således et supplerende retligt instrument, som ikke tænkes
anvendt til fravigelse af selve projektbeskrivelsen i den vedtagne lokalplan.
Anlægsloven skal derimod skabe en klar, retlig ramme for projektet, så man i
videst muligt omfang mindsker risici og usikkerheder og undgår fordyrende
forsinkelser.
Med
venlig
hilsen
Side 2/3
L 131 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvad der er årsagen til fremsættelsen af en anlægslov om Statens Naturhistoriske Museum (L 131), da der ikke er tale om et projekt i den størrelse, der normalt udløser en anlægslov, til transport-, bygnings- og boligministeren
1730873_0003.png
Ole Birk Olesen
Side 3/3