Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 136
Offentligt
1744883_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2017 - 1848
Doknr.
459064
Dato
18-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 4. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (L 136) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 3:
”Hvordan vil ministeren
sikre fri forskning på velfærdsområdet, når flertallet af besty-
relsens medlemmer kommer til at bestå af repræsentanter fra ministerier, KL og Dan-
ske Regioner, og formanden og et medlem yderligere i øvrigt udpeges af ministeren
selv?”
Svar:
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 10, at bestyrelsen skal
bestå af 1 formand og 1 med-
lem, der udpeges af økonomi- og indenrigsministeren, samt 13 øvrige medlemmer, der udpeges
af økonomi- og indenrigsministeren på følgende måde:
1) 1 medlem udpeges efter indstilling af finansministeren.
2) 1 medlem udpeges efter indstilling af sundhedsministeren.
3) 1 medlem udpeges efter indstilling af beskæftigelsesministeren.
4) 1 medlem udpeges efter indstilling af børne- og socialministeren.
5) 1 medlem udpeges efter indstilling af KL (Kommunernes Landsforening).
6) 1 medlem udpeges efter indstilling af Danske Regioner.
7) 2 medlemmer udpeges efter indstilling af Det Frie Forskningsråd.
8) 3 medlemmer udpeges efter indstilling fra videregående uddannelses- samt forskningsinstitu-
tioner, der har en faglig tilknytning til centerets formål, og som udvælges af økonomi- og inden-
rigsministeren.
9) 2 medlemmer udpeges efter indstilling af og blandt medarbejderne på centeret.
Ved den foreslåede bestyrelsessammensætning på 15 medlemmer er der således lagt
vægt på, at ministerier/KL/Danske Regioner og forskere/medarbejdere er ligeligt re-
præsenteret med 7 medlemmer og med formanden som den afgørende stemme.
Det følger af lovbemærkningerne, at sammensætningen af bestyrelsen skal bidrage til
at fremme centerets strategiske virke inden for dets formål og kerneområder med
deres erfaring og indsigt i forskning, vidensudvikling, formidling, rådgivning og drifts-
opgaver. Ved udpegning af medlemmerne til bestyrelsen skal der således lægges
vægt på, at medlemmet besidder den nødvendige faglige indsigt og kompetencer
vedrørende analyse- og forskningscenterets opgaver. Det er således væsentligt, at
bestyrelsesmedlemmerne kan bidrage aktivt til sikring af centerets faglige udvikling,
hvilket forudsætter et solidt kendskab til centerets opgavevaretagelse.
Det følger endvidere af § 1, stk. 2, i den gældende lov om et analyse- og forskningsin-
stitut for kommuner og regioner, at analyse- og forskningsinstituttet er en uafhængig
statslig institution, der udfører sin faglige virksomhed inden for sit formål i uafhængig-
L 136 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre fri forskning på velfærdsområdet, når flertallet af bestyrelsens medlemmer kommer til at bestå af repræsentanter fra ministerier, KL og Danske Regioner, og formanden og et medlem yderligere i øvrigt udpeges af ministeren selv, til økonomi- og indenrigsministeren
1744883_0002.png
hed af økonomi- og indenrigsministeren, og at instituttet skal værne om videnskabs-
etikken. Denne bestemmelse vil efter forslaget også skulle gælde for Det Nationale
Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Denne bestemmelse er endvidere i det væsentlige enslydende med, hvad der gælder
for SFI, som udfører sin forskning inden for sit formål uafhængigt af vedkommende
minister og skal værne om videnskabsetikken, jf. § 2, stk. 2, i lov om sektorforsknings-
institutioner.
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, vil således være en uaf-
hængig institution, som KORA og SFI er det i dag.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll
2