L 150 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 150 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT

Enhed

Handicap

Sagsbehandler

Tina Hansen

Koordineret med

Udsatte Voksne,

Lovkoordinering,

Datastrategi

Sagsnr.

2016-8264

Doknr.

Dato

14-03-2017

over

forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udvidelse og tyde-

liggørelse af muligheden for at yde en tidlig, forebyggende indsats efter service-

loven, forenkling af udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, indførelse af

varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter service-

loven m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag blev den 13. januar 2017 med svarfrist den 13. februar 2017

sendt i høring hos:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Blå Kors, Bruger-Hjælperformidlingen a/s, Brugernes

Akademi, Brugerforeningen for Aktive Stofmisbrugere, Børne- og Kulturchefforenin-

gen, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisatio-

ner, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Sociale

Udviklingsfond, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale

Handicapråd, Ergoterapeutforeningen, Faglige Seniorer, Fagligt Fælles Forbund (3F),

FOA, Frelsens Hær, Frivilligrådet, Gadejuristen, HK/Kommunal, Institut for Menneske-

rettigheder, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL,

Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Nuværende og Tidligere

Psykiatribrugere, Landsforeningen af VæreSteder, Landsforeningen Bedre Psykiatri,

LO, LOBPA, Olivia Danmark a/s, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SAND,

SBH, Selveje Danmark, SIND, Sjældne Diagnoser, Socialchefforeningen, Socialpæ-

dagogernes Landsforbund, Socialt Leder Forum, Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtil-

syn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst, Statsforvaltningen, ULF

Udviklingshæmmedes Landsforbund, WeShelter og Ældre Sagen. Herudover har

udkastet til lovforslag været tilgængeligt på høringsportalen.

Børne- og Socialministeriet har modtaget svar fra:

Aarhus Kommune, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Bruger – Hjælper Formidlingen A/S,

Bruger og Hjælperklubberne i Syd, Midtjylland, Aarhus og Nordjylland (herefter Bruger

og Hjælperklubberne), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Rehab Gruppe, Dansk

Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske

Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handi-

capområdet, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Ergoterapeutforeningen, FOA,

Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen af Nuværende og Tidligere

Psykiatribrugere, Landsforeningen LEV, LOBPA, LOS – De Private Sociale Tilbud,

Medicoindustrien, Olivia Danmark A/S, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte,

SAND, Selveje Danmark, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund,

L 150 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst, Spasti-

kerforeningen, Statsforvaltningen, Stomiforeningen COPA og Ældre Sagen. Desuden

har to borgere fremsendt bemærkninger.

I afsnit 3 nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar

med indholdsmæssig tilknytning til lovforslaget.

2. Ændringer foretaget efter høringsrunden

Der er udover sproglige præciseringer og korrekturmæssige ændringer foretaget føl-

gende ændringer efter høringsrunden:



I lovforslagets § 1, nr. 5 (den foreslåede § 82 c) og bemærkningerne hertil er

det indføjet, at kommuner, der vælger at oprette og drive sociale akuttilbud,

kan gøre det i samarbejde med andre kommuner, regioner og private leve-

randører.

I lovforslagets § 2, nr. 6 (den foreslåede § 18 e i socialtilsynsloven) er mål-

gruppen præciseret.

I de almindelige bemærkningers afsnit 2.2.3 er det tydeliggjort, at målgruppen

for de tidlige, forebyggende indsatser er tiltænkt at være borgere med let funk-

tionsnedsættelse eller lettere sociale problemer og borgere, der er i risiko for

at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 (den foreslåede § 3 a i servicelo-

ven), er det præciseret, at varslingsperioden forkortes for borgere, der ophø-

rer med at modtage tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, i det om-

fang der opnås en arbejdsindtægt i varslingsperioden, der betyder, at udbeta-

lingen af hjælp ophører.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 (de foreslåede §§ 82 a og 82 b i

serviceloven), er betegnelsen for de to nye typer af indsatser ændret fra ”so-

cialpædagogisk bistand” til ”tilbud om hjælp og støtte”.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 (den foreslåede § 82 b i service-

loven), er det tydeliggjort, at tidsgrænsen på 6 måneder er en øvre tidsgræn-

se, som der ikke kan dispenseres fra, ligesom et tilbud efter den foreslåede

bestemmelse kun kan gives én gang til den enkelte borger i relation til samme

hjælpebehov.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 (de foreslåede §§ 82 a, 82 b og

82 d i serviceloven), er det præciseret, at kommunen som led i sagsoplysnin-

gen bør være opmærksom på, om borgerens ansøgning i de tilfælde, hvor

den ikke er konkretiseret til en bestemt type hjælp, ud fra det oplyste om hjæl-

pebehovet må vurderes som en ansøgning om hjælp efter en bestemmelse i

serviceloven, hvor der er klageadgang, f.eks. socialpædagogisk bistand efter

servicelovens § 85.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6 (det foreslåede § 95, stk. 3, i ser-

viceloven), er det indføjet, at begrundelsen for at lade den øvre ugentlige

grænse for arbejdstiden på 48 timer gælde for flere nærtstående tilsammen,

når de deler arbejdsgiver-, arbejdsleder- og pasningsopgaven, er at medvirke

til at sikre, at borgeren modtager hjælp i overensstemmelse med kommunens

bevilling.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, (det foreslåede § 100, stk. 3, i

serviceloven), er det præciseret, at der ved faktiske merudgifter forstås det

specifikke beløb, som borgeren kan dokumentere merudgifter for.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13 (den foreslåede § 113 a i ser-

viceloven), er det præciseret, at den forenklede sagsbehandlingsprocedure

finder anvendelse på førstegangs-ansøgninger.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13 (den foreslåede § 113 a i ser-

viceloven), er der indsat eksempler på enkle og entydige sager.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15 (det foreslåede § 166, stk. 2, i

serviceloven), er reglerne i retssikkerhedslovens § 72 præciseret.



L 150 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren



I bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, (det foreslåede kapitel 3 a i soci-

altilsynsloven), er det præciseret, at hvis foreningen eller den private virksom-

hed i øvrigt varetager driften af et tilbud, der er omfattet af § 4 i lov om social-

tilsyn, skal socialtilsynet føre tilsyn med dette tilbud i overensstemmelse med

de gældende regler i lov om socialtilsyn.

I bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6 (den foreslåede § 18 b i socialtil-

synsloven), er det præciseret, at foreningen eller den private virksomhed kan

dokumentere godkendelsen over for borgeren. Kriterierene for godkendelse,

herunder de økonomiske og ledelsesmæssige samt ansættelsesretlige kom-

petencer, er ligeledes præciseret.

I bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, (den foreslåede § 18 c i socialtil-

synsloven), er det præciseret, hvad der forstås ved risikobaseret tilgang.

I bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, (den foreslåede § 18 e i socialtil-

synsloven), er det præciseret, hvordan socialtilsynet skal håndtere whist-

leblows, der ikke vedrører godkendelsen eller det driftsorienterede tilsyn.

I bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4 (det foreslåede § 23, stk. 4, i so-

cialtilsynsloven), er det indføjet, at foreningerne og de private virksomheder

selv skal betale omkostningerne ved socialtilsynets godkendelse og tilsyn,

hvorfor der vil blive fastsat en regel i bekendtgørelse om udmåling af tilskud til

borgerstyret personlig assistance efter serviceloven om, at disse omkostnin-

ger ikke skal indgå i kommunens udmåling af tilskud efter bekendtgørelsens

regler.

I bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 3 (ikrafttrædelsesbestemmelsen),

er det præciseret, at de foreninger og private virksomheder, der varetager ar-

bejdsgiverfunktioner i ordninger, jf. servicelovens §§ 95 og 96, vil være omfat-

tet af socialtilsynets driftsorienterede tilsyn fra lovens ikrafttræden.

3. Høringssvarene

Danske Regioner, Danske Ældreråd, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapom-

rådet, Rigsrevisionen og Statsforvaltningen har ingen bemærkninger til lovforslaget.

3.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

3.1.1. Overordnet holdning til lovforslaget og yderligere ønsker

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Rehab Gruppe, Dansk Socialrådgiverforening,

Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen, KL, Landsforeningen af

Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere, Medicoindustrien, Olivia Danmark A/S,

Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark og Socialpædagogernes Landsforbund er

overordnet positive over for lovforslaget.

Bruger – Hjælper Formidlingen A/S, Dansk Erhverv, LOBPA og Olivia Danmark A/S

gør opmærksom på, at lovforslaget beklageligvis ikke indeholder et nationalt takstsy-

stem for udmåling af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret person-

lig assistance.

Danske Handicaporganisationer, Epilepsiforeningen, Landsforeningen LEV og LOBPA

opfordrer til en ændring af lovforslaget for at få løst problemet med manglende hjem-

mel til overvågning i servicelovens § 95, stk. 3, om kontant tilskud til ansættelse af

hjælpere, som er opstået efter en landsretsdom fra maj 2015, der fastslår, at der ikke

er hjemmel i servicelovens § 95, stk. 3, til at yde overvågning. Samme opfordring

fremsættes af én af de borgere, der har afgivet høringssvar.

Dansk Socialrådgiverforening, Ergoterapeutforeningen og KL finder, at revisionen af

servicelovens voksenbestemmelser kunne have været mere vidtgående med hensyn

til regelforenkling og afbureaukratisering.

L 150 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Danske Handicaporganisationer og FOA finder det uhensigtsmæssigt, at arbejdet med

revisionen af servicelovens voksenbestemmelser, jf. de almindelige bemærkningers

indledende afsnit med en henvisning til kommuneøkonomiaftalerne, har taget ud-

gangspunkt i kommunernes mulighed for økonomisk styring.

Landsforeningen LEV udtrykker lettelse og tilfredshed over, at lovforslaget ikke inde-

holder forslag om udvidet kommunalt skøn inden for et indsatskatalog.

KL og Socialchefforeningen havde gerne set, at et forslag om en vifte af tilbud kombi-

neret med en fælles målgruppeafklaring var medtaget i lovforslaget for at give kom-

munerne mulighed for at tilrettelægge fleksible og effektive indsatser til gavn for bor-

gerne.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Lovforslaget udmønter dele af aftalen om revision af servicelovens voksenbestemmel-

ser, som blev indgået den 4. november 2016. Aftalen og dermed også lovforslaget har

til formål at sikre, at borgeren får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats,

der modsvarer den enkeltes hjælpebehov. Desuden er formålet at medvirke til, at

hjælpen så vidt muligt skal hjælpe borgeren til positiv udvikling og hjælp til selvhjælp.

Endelig er formålet at gennemføre regelforenkling og afbureaukratisering. Henvisnin-

gen til kommuneøkonomiaftalerne i det indledende afsnit i lovforslagets almindelige

bemærkninger skal alene redegøre for baggrunden for lovforslaget og indgår dermed

ikke i det overordnede formål.

De konkrete elementer, der er medtaget i lovforslaget, er dem, som partierne bag

aftalen om revisionen var enige om at gennemføre. Der var ikke opbakning til at gen-

nemføre et forslag om samling af en række ydelser i én bestemmelse. Derimod var

aftalepartierne enige om vigtigheden af at sikre sagsbehandlernes og borgernes over-

blik over de ydelser, der kan gives efter serviceloven. Der vil derfor i den kommende

vejledning på området blive indføjet en oversigt over ydelserne i servicelovens vok-

senbestemmelser.

Der var endvidere ikke politisk opbakning til at gennemføre yderligere regelforenklin-

ger og afbureaukratiseringer ud over dem, der fremgår af aftalen om revisionen, hvor-

af nogle i øvrigt gennemføres ved bekendtgørelsesændringer, herunder bl.a. ændrin-

ger i bilstøttereglerne og brug af tro- og loveerklæringer ved genbevilling og reparation

af hjælpemidler.

Problematikken omkring servicelovens § 95, stk. 3, og overvågning blev drøftet under

de politiske forhandlinger om revision af servicelovens voksenbestemmelser, men ikke

prioriteret af aftalepartierne i forbindelse med indgåelsen af aftalen af 4. november

2016. Dette skyldes bl.a., at det vurderes at medføre offentlige merudgifter i størrel-

sesordenen 80-240 mio. kr. årligt. Derudover skal det også understreges, at der aldrig

– hverken før eller efter landsretsdommen fra maj 2015 – har været hjemmel til at yde

overvågning som en del af hjælpen efter servicelovens § 95, stk. 3.

Et forslag om et nationalt takstsystem for udmåling af kontant tilskud til ansættelse af

hjælpere og borgerstyret personlig assistance indgik ikke i det regeringsudspil, der

dannede grundlag for forhandlingerne om revision af servicelovens voksenbestem-

melser, og et sådant forslag blev heller ikke drøftet under forhandlingerne. Det er der-

for ikke en del af aftalen om revisionen, som dette lovforslag udmønter.

3.1.2. Forholdet til FN’s Handicapkonvention

Danske Handicaporganisationer og Socialpædagogernes Landsforbund finder, at der i

lovbemærkningerne bør henvises til handicapkonventionen.

L 150 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Ved udarbejdelsen af lovforslag forholder ministeriet sig til relevante internationale

konventioner om menneskerettigheder, som Danmark har tiltrådt, herunder også FN’s

konvention om rettigheder for personer med handicap, således at der sikres overens-

stemmelse med internationale forpligtelser. Dette er også sket ved udarbejdelsen af

dette lovforslag. Sædvanligvis henvises der dog ikke hertil i lovbemærkningerne, hvil-

ket der heller ikke findes grundlag for i dette tilfælde.

3.2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer

3.2.1. Tydeliggørelse af servicelovens formålsbestemmelser

Aarhus Kommune, Bruger og Hjælperklubberne, Dansk Erhverv, Dansk Rehab Grup-

pe, FOA, KL, Landsforeningen LEV, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, Selveje Dan-

mark, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialtilsyn Hovedstaden, Stomiforeningen

COPA og Ældre Sagen er positive over for denne del af lovforslaget.

Aarhus Kommune anbefaler, at begrebet livsmestring inddrages som et centralt ele-

ment i lovens samlede formål.

Danske Seniorer finder, at forslaget til § 81 fyldestgørende beskriver de formål, man

skal forfølge med hensyn til ældre borgere, herunder formuleringer som forebygge

forværring, fastholde egne ressourcer m.v. Men den generelle formulering i forslagets

§ 1 synes ikke at dække de under § 81 beskrevne formål, idet der i § 1 ikke fremgår

noget om vedligeholdelse af ressourcer og værdig alderdom.

Selveje Danmark spørger, hvorledes borgerens retsstilling er, hvis kommunen finder,

at borgeren ikke synes at udnytte egne potentialer i det omfang, kommunen ønsker

det.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Det overordnede formål med denne del af lovforslaget er at ændre formålsbestem-

melserne i serviceloven, så der bl.a. kommer øget vægt på rehabilitering og inklusion i

samfundet.

De foreslåede ændringer i § 1 er tilføjelser til de formål, der fremgår af den nugælden-

de bestemmelse. Det vil således fortsat være et formål med hjælpen efter servicelo-

ven ved siden af de foreslåede ændringer at fremme den enkeltes mulighed for at

klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Det vurde-

res derfor, at de specifikke formål nævnt i § 81 er indeholdt i den generelle og dermed

også bredere formulerede formålsbestemmelse i § 1. Det vurderes desuden, at be-

grebet livsmestring er indeholdt i det nævnte formål i § 1 om at fremme den enkeltes

mulighed for at klare sig selv. Dermed vil livsmestring være ét af formålene med hjæl-

pen efter serviceloven, og yderligere tydeliggørelse heraf findes ikke nødvendig.

Såvel den generelle formålsbestemmelse i servicelovens § 1 som den specifikke for-

målsbestemmelse for voksne i § 81 er formålsbestemmelser, der angiver den over-

ordnede ramme og det overordnede formål med den indsats, som borgeren tildeles.

Det er dermed et formål med støtten, at borgeren skal udnytte egne potentialer i det

omfang, det er muligt for den enkelte, men derimod ikke en selvstændig betingelse for

tildeling af hjælp.

3.2.2. Tilbud om gruppebaseret og individuel hjælp og støtte og udbygget sam-

arbejde med civilsamfundet

Aarhus Kommune, Bruger – Hjælperformidlingen A/S, Dansk Erhverv, Danske Handi-

caporganisationer, Danske Seniorer, Ergoterapeutforeningen, KL, Rådet for Socialt

L 150 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Udsatte, SAND, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund og Ældre Sa-

gen er positive over for denne del af lovforslaget.

Aarhus Kommune finder, at det bør præciseres, om der kan gives flere individuelle

tidsbegrænsede forløb, og om der kan gives dispensation til en forlængelse, hvis det

viser sig til gavn for borgeren.

Ankestyrelsen anfører, at det bør præciseres, at kommunen som led i sagsoplysnin-

gen bør være opmærksom på, om det behov for hjælp, hvortil der søges støtte, må

opfattes som en ansøgning om f.eks. socialpædagogisk bistand efter servicelovens §

85, selv om borgeren ikke har angivet dette eksplicit.

Danske Handicaporganisationer havde gerne set bestemmelserne om de tidlige, fore-

byggende indsatser udformet som skal-bestemmelser i stedet for som kan-bestem-

melser.

Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen, Landsforeningen LEV, LOS

– De Private Sociale Tilbud, Rådet for Socialt Udsatte og Ældre Sagen ønsker mål-

gruppen for de tidlige, forebyggende indsatser præciseret, og desuden udtrykkes be-

kymring for, at disse ydelser anvendes i stedet for hjælp efter serviceloven, som bor-

geren ellers vil have ret til. Sidstnævnte synspunkt anføres også af én af de borgere,

der har afgivet høringssvar.

Dansk Erhverv, LOBPA og Selveje Danmark ønsker præciseret i lovforslaget, at også

foreninger, private virksomheder og selvejende institutioner kan tænkes ind i forbin-

delse med tilbud i form af tidlig, forebyggende indsats.

LOS – De Private Sociale Tilbud ønsker præciseret, om private leverandører af tidlige,

forebyggende indsatser skal godkendes af socialtilsynet.

Danske Handicaporganisationer finder, at der bør indføres en klageadgang, hvis bor-

geren visiteres til individuel tidsbegrænset hjælp og støtte. Dansk Erhverv, LOBPA,

SAND og Selveje Danmark finder, at der bør kunne klages over kommunens beslut-

ning om at gøre brug af tilbud i form af tidlig, forebyggende indsats.

Socialpædagogernes Landsforbund finder, at tilbuddene om gruppebaseret og indivi-

duel tilbud om hjælp og støtte bør betegnes socialpædagogiske tilbud og i øvrigt ens-

rettes, så der indføjes en tidsgrænse i den gruppebaserede hjælp, og således at beg-

ge typer hjælp forudsætter en individuel behovsvurdering.

Ældre Sagen undrer sig over behovet for den foreslåede § 82 d, hvorefter kommunen

kan etablere tilbuddene om tidlige forebyggende indsatser efter §§ 82 a og 82 b sam-

men med frivilligorganisationer.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Det overordnede formål med denne del af lovforslaget er at tydeliggøre og udvide

kommunernes mulighed for at sætte ind med tidlige, forebyggende indsatser på et

tidspunkt, hvor der ikke er tale om, at borgeren ellers er berettiget til visiterede ydelser

efter serviceloven.

Ifølge bemærkningerne til de foreslåede §§ 82 a, 82 b og 82 d kan de tidlige, forebyg-

gende indsatser gives til alle borgere med funktionsnedsættelse eller sociale proble-

mer, men de er ifølge den foreslåede formulering af lovteksten målrettet borgere med

let funktionsnedsættelse eller lettere sociale problemer eller borgere, som er i risiko for

at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Dette fremgår ikke med til-

strækkelig tydelighed af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvorfor det er

tilrettet. Der vil i den kommende vejledning blive medtaget eksempler på målgrupper,

over for hvem den tidlige, forebyggende indsats kan anvendes.

L 150 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Tilbuddene om gruppebaseret og individuel hjælp og støtte er tilsigtet at have et bre-

dere fokus og sigte end den type hjælp, der er indeholdt i servicelovens § 85 om soci-

alpædagogisk bistand. Det fremgår således af afsnit 2.2.3 i de almindelige bemærk-

ninger, at der skal være fokus på hjælp til selvhjælp, på at aktivere borgernes egne

ressourcer og på at skabe sociale netværk, som både kan blive en del af borgerens

hverdag og være en stor støtte fremover. Det vurderes, at det ikke vil være retvisende

at betegne disse ydelser som socialpædagogisk bistand, hvorfor denne betegnelse,

som er anvendt i bemærkningerne til §§ 82 a og 82 b, er ændret til ”tilbud om hjælp og

støtte”.

Tilbuddene om gruppebaseret og individuel tidsbegrænset hjælp og støtte er forskelli-

ge ydelser, der er tiltænkt at kunne anvendes i forskellige situationer. Det vurderes

derfor ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at ensrette dem. Den gruppebaserede

hjælp og støtte er således tiltænkt at kunne anvendes til f.eks. længerevarende forløb

i grupper med henblik på bl.a. netværksdannelse, mens den individuelle tidsbegræn-

sede hjælp og støtte er tiltænkt f.eks. at dække individuelle behov i en kortere tidspe-

riode.

Tidsgrænsen på 6 måneder for den individuelle tidsbegrænsede hjælp og støtte er en

øvre grænse, som der ikke skal kunne dispenseres fra, ligesom ydelsen er tænkt at

kunne gives én gang til den enkelte borger i relation til samme hjælpebehov. Hvis der

fortsat er behov for hjælp og støtte herefter, må kommunen forholde sig hertil, eventu-

elt ved at bevilge øvrig relevant støtte efter serviceloven. Dette er præciseret i be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 (den foreslåede § 82 b i serviceloven).

Der indføres med forslaget ikke et krav om godkendelse fra socialtilsynet af private

leverandører, som ønsker at levere tidlige, forebyggende indsatser til borgerne.

De foreslåede bestemmelser om tilbud i form af tidlige, forebyggende indsatser æn-

drer ikke på servicelovens generelle regler om kommunernes muligheder for at løse

deres opgaver ved brug af private aktører. Der er derfor intet til hinder for, at forenin-

ger, private virksomheder og selvejende institutioner inddrages i opgaveløsningen i

forhold til de her omhandlede ydelser. Dette vil blive uddybet i den kommende vejled-

ning på området, hvis lovforslaget vedtages.

Forslaget om ikke at give klageadgang med hensyn til de tidlige, forebyggende indsat-

ser er begrundet i, at der er tale om tilbud, som kommunen kan vælge at oprette, så-

ledes at borgerne kan gøre brug af dem inden for rammerne af de af kommunen fast-

satte retningslinjer. Det bemærkes i øvrigt, at hvis borgeren specifikt har søgt om en

ydelse, der ikke er en ydelse i form af tidlig, forebyggende indsats, og får afslag med

henvisning til, at borgeren i stedet kan benytte en ydelse i form af tidlig, forebyggende

indsats, vil borgeren kunne klage over afslaget. Det bemærkes herved, at det er præ-

ciseret i bemærkningerne til § 1, nr. 5 (de foreslåede §§ 82 a, 82 b og 82 d i servicelo-

ven) at kommunen som led i sagsoplysningen bør være opmærksom på, om borge-

rens ansøgning i de tilfælde, hvor den ikke er konkretiseret til en bestemt type hjælp,

ud fra det oplyste om hjælpebehovet må vurderes som en ansøgning om hjælp efter

en bestemmelse i serviceloven, hvor der er klageadgang, f.eks. socialpædagogisk

bistand efter servicelovens § 85. På denne baggrund findes borgernes retssikkerhed

tilstrækkeligt tilgodeset i forhold til at sikre, at den enkelte borger får den hjælp, på-

gældende har ret til efter loven, og der ses derfor heller ikke behov for særskilt opfølg-

ning fra ministeriets side med hensyn til tilbuddenes anvendelse ud over den generelle

opfølgning, som ministeriet løbende foretager på området.

Kommunerne kan allerede i dag tilbyde tidlige forebyggende indsatser i samarbejde

med frivilligorganisationer. Den foreslåede § 82 d er imidlertid indsat for at styrke den

frivillige sektors deltagelse i den tidlige forebyggende indsats, som efterværn eller som

et generelt supplement til en iværksat kommunal indsats. Det tydeliggøres således

med bestemmelsen, at kommunen kan henvise borgere til en indsats – evt. en fore-

L 150 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

byggende indsats – der leveres af eller i samarbejde med frivillige som led i den kom-

munale indsats efter serviceloven.

Frivillige aktiviteter må ikke være et led i at forrykke opgaver fra kommunen til frivillige.

Det skal derfor understreges, at der alene er tale om at give den enkelte kommune

mulighed for at tilrettelægge den mest hensigtsmæssige opgaveløsning i den lokale

kontekst. Kommunen forpligtes således ikke til at anvende den frivillige sektor i det

tidlige forebyggende arbejde. Den frivillige indsats er desuden ifølge afsnit 2.2.3 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger et supplement til den fagprofessionelle indsats

og ændrer ikke på det serviceniveau, der følger af den kommunale serviceforpligtelse.

Kommunen er således fortsat forpligtet til at yde den nødvendige bistand og støtte

efter serviceloven til de borgere, som måtte have brug herfor.

3.2.3. Sociale akuttilbud

Danske Handicaporganisationer, Danske Seniorer, Ergoterapeutforeningen, Selveje

Danmark og Socialpædagogernes Landsforbund er positive over for denne del af lov-

forslaget.

Ankestyrelsen peger på, at kommunen bør henvise en borger til et andet tilbud eller til

kommunen, hvis borgeren afvises på grund af uhensigtsmæssig adfærd, og at såfremt

borgeren afvises af andre grunde, vil der være tale om en afgørelse.

Danske Handicaporganisationer ser gerne, at kommunerne forpligtes til at drive socia-

le akuttilbud, eventuelt i samarbejde mellem kommuner.

Ergoterapeutforeningen gør opmærksom på, at sociale akuttilbud ikke må erstatte

psykiatrisk behandling.

LOBPA ønsker, at driften af sociale akuttilbud varetages af foreninger og private virk-

somheder i stedet for af kommunen.

LOS – De Private Sociale Tilbud peger på, at krav til normering og åbningstider ikke

fremgår af lovforslaget og mener, at det bør præciseres, hvordan kommunerne skal

sikre sammenhæng til øvrig støtte, samt at tilbuddet ikke må erstatte socialpædago-

gisk støtte efter servicelovens § 85. Endelig foreslås, at tilbuddet betegnes social

akutrådgivning.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark ønsker præciseret, at kommunernes forsynings-

forpligtelse kan løftes med inddragelse af private virksomheder og selvejende organi-

sationer.

Selveje Danmark mener, der bør være klageadgang i forbindelse med afgørelser efter

den nye bestemmelse, alternativt at der udarbejdes en årlig opfølgning på kommuner-

nes anvendelse af tilbuddet, ligesom det bør overvejes, om tilbuddet skal omfattes af

lov om socialtilsyn.

Socialpædagogernes Landsforbund ser gerne, at de sociale akuttilbud er åbne for alle

borgere – med eller uden psykiske lidelser.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Formålet med at give kommunerne hjemmel til at oprette og drive sociale akuttilbud -

som der under betegnelsen sociale akuttilbud allerede er gode kommunale forsøgser-

faringer med - er at give den enkelte kommune mulighed for at supplere den samlede

indsats til borgere med psykiske lidelser med et forebyggende og tryghedsskabende

tilbud. Der er således ikke tale om, at sociale akuttilbud skal erstatte hverken nødven-

dig psykiatriske udredning og behandling i den regionale psykiatri eller den støtte og

hjælp, som kommunerne i dag er forpligtet til at yde til borgere med psykiske lidelser,

L 150 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

herunder erstatte ophold i botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108, som er omfattet

af lov om socialtilsyn.

Idet, der således er tale om et tilbud, som den enkelte kommune ud fra lokale forhold

kan vurdere behovet for, er der lagt op til, at det ligeledes vil være op til den enkelte

kommune både at sikre sammenhæng til den øvrige indsats på området, herunder

den generelle rådgivningsforpligtelse, der påhviler kommunen efter gældende regler,

og fastsætte de nærmere rammer for tilbuddet.

Som det fremgår af såvel den foreslåede lovtekst som bemærkningerne hertil, er for-

målet med et socialt akuttilbud at yde akut støtte, omsorg og rådgivning. Det betyder,

at et socialt akuttilbud ikke træffer afgørelser om adgang til tilbuddet på baggrund af

en målgruppebeskrivelse, ligesom borgere, der henvender sig, vejledes om, hvor de

kan få relevant rådgivning og hjælp til andre sociale problemer. Som konsekvens her-

af vurderes en klageadgang ikke at være relevant, ligesom der heller ikke ses behov

for særskilt opfølgning fra ministeriets side i forhold til anvendelsen af tilbuddene ud

over den generelle opfølgning, som ministeriet løbende foretager på området.

For så vidt angår kommunernes mulighed for at indgå samarbejde med selvejende

organisationer og private virksomheder, er det i lovforslagets § 1, nr. 5 (den foreslåede

§ 82 c i serviceloven), og bemærkningerne hertil skrevet eksplicit ind, at kommuner,

der vælger at oprette og drive sociale akuttilbud, kan gøre det i samarbejde med an-

dre kommuner, regioner og private leverandører.

3.2.4. Midlertidig støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder

Aarhus Kommune, Dansk Industri, Dansk Rehab Gruppe, Danske Handicaporganisa-

tioner, Danske Seniorer, Ergoterapeutforeningen, KL, Medicoindustrien, Stomiforenin-

gen COPA og Ældre Sagen er positive over for denne del af lovforslaget.

Danske Seniorer udtrykker undren over, at det kun er muligt at få tilkendt et hjælpe-

middel eller forbrugsgode én gang i samme tidsbegrænsede periode, hvilket kan være

i strid med væsentlighedskriteriet.

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Rehab Gruppe, Medicoindustrien og Stomifor-

eningen COPA ønsker, at der indføres ret til frit valg på samme måde som ved hjæl-

pemidler tildelt ud fra et varigt behov, da et midlertidigt behov kan være længereva-

rende.

Ergoterapeutforeningen efterspørger en uddybning af, hvornår servicelovens regel om

midlertidig hjælp gælder, og hvornår behovet skal dækkes efter andre sektorers reg-

ler.

Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen ønsker uddybet, hvor lang en tids-

begrænset periode der kan ydes hjælp i.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Hovedformålet med denne del af lovforslaget er at etablere hjemmel for kommunerne

til at vælge at tildele hjælpemidler og forbrugsgoder i en kortere tidsbegrænset periode

til borgere med midlertidige funktionsnedsættelser.

Den foreslåede regel om, at der kun kan ydes støtte én gang i samme tidsbegrænse-

de periode, finder alene anvendelse i det tilfælde, hvor det er ét bestemt produkt, der

søges om igen. Der vil således kunne ydes støtte til samme produkt i to adskilte peri-

oder, ligesom der vil kunne søges om flere forskellige produkter i samme periode.

Reglen om støtte én gang til et bestemt produkt i samme periode har til formål at sik-

re, at en borger, hvis behov viser sig at være varigt, ikke henvises til midlertidig støtte

L 150 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

flere gange efter hinanden til samme produkt. I en sådan situation skal sagen således

vurderes efter reglen om støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder ved varig funkti-

onsnedsættelse.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 113 b, at støtten i alle tilfælde

ydes som naturalhjælp uden egenbetaling for borgeren. Dette skal ses i sammen-

hæng med, at der er tale om hjælp i en kortere periode, hvor borgeren får stillet et

givent hjælpemiddel eller forbrugsgode til rådighed af kommunen. Som konsekvens

af, at der er tale om naturalhjælp, finder fritvalgsordningen ikke anvendelse. Anven-

delse af fritvalgsordningen vil således kræve, at hjælpen fra kommunen ydes som et

kontant beløb til borgeren. Dette vil blive uddybende beskrevet i den kommende vej-

ledning på området, hvis lovforslaget vedtages.

Med de foreslåede ændringer i servicelovens § 115 fastslås det, at det er en forud-

sætning for midlertidig støtte efter serviceloven til hjælpemidler og forbrugsgoder, at

støtten ikke kan ydes efter anden lovgivning. Dermed fastslås det, at servicelovens

regel er subsidiær til andre sektorers lovgivning.

Det vil bero på en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag, i hvor lang en

periode der vil være behov for midlertidig støtte. Der kan derfor ikke opstilles generelle

retningslinjer herfor. Det afgørende ved vurderingen vil være, om borgerens funkti-

onsnedsættelse må anses for midlertidig.

3.2.5. Forenklet sagsbehandlingsprocedure ved ansøgning om hjælpemidler og

forbrugsgoder

Dansk Erhverv, Dansk Rehab Gruppe, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeut-

foreningen, KL og Ældre Sagen er positive over for denne del af lovforslaget.

Danske Seniorer finder det oplagt rigtigt at forenkle sagsbehandlingen ved enkle sa-

ger, hvor borgeren får medhold.

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Rehab Gruppe, Medicoindustrien og Stomifor-

eningen COPA finder det væsentligt, at det defineres, hvad der forstås ved enkle og

entydige sager, og Ergoterapeutforeningen anfører, at det altid bør bero på en faglig

vurdering, om en sag er enkel og entydig.

Dansk Industri og Stomiforeningen COPA finder, at det skal sikres, at den forenklede

sagsbehandlingsprocedure ikke anvendes, hvor ansøgningen er utilstrækkelig. Det

skal ligeledes være muligt at benytte frit valg, selv om der er anvendt forenklet sags-

behandlingsprocedure.

Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen anfører, at brug af den foreslåede

forenklede sagsbehandlingsprocedure ikke må fritage kommunen for at yde en hel-

hedsorienteret vejledning, herunder også i valg af produkt efter afgørelsen.

Medicoindustrien ønsker præciseret, om den forenklede sagsbehandlingsprocedure

finder anvendelse ved såvel førstegangsansøgninger som genbevillinger.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Det overordnede formål med denne del af lovforslaget er at gennemføre regelforenk-

ling og afbureaukratisering.

Den foreslåede forenklede sagsbehandlingsprocedure er ikke begrænset til de sager,

hvor borgeren må forventes at få medhold. Proceduren kan således anvendes i alle

enkle og entydige sager om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder. Proceduren fin-

der anvendelse ved førstegangsansøgninger, hvilket er præciseret i bemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 13 (den foreslåede § 113 a i serviceloven). Det bemærkes

L 150 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

herved, at aftalen om revision af servicelovens voksenbestemmelser indeholder et

andet initiativ omkring regelforenkling ved genbevilling af hjælpemidler, der omhandler

obligatorisk brug af tro- og loveerklæringer. Dette initiativ vil blive gennemført ved en

bekendtgørelsesændring.

Ved enkle og entydige sager forstås ifølge bemærkningerne til den foreslåede be-

stemmelse sager, hvor borgerens funktionsnedsættelse er åbenbar og hjælpebehovet

relativt entydigt. Hvis lovforslaget vedtages, vil der i den kommende vejledning på

området blive indføjet eksempler på sager, hvor bestemmelsen kan anvendes. Som et

eksempel kan her nævnes en borger med et synshandicap, der søger om en blinde-

stok eller en borger med nedsat gangfunktion, der søger om en rollator. Disse eksem-

pler er indføjet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13 (den foreslåede § 113 a i

serviceloven). Det vil i øvrigt være op til den enkelte kommune at vælge, om den øn-

sker at gøre brug af den forenklede sagsbehandlingsprocedure og i hvilke sager.

Uanset om kommunen vælger at gøre brug af den forenklede sagsbehandlingsproce-

dure eller ej, er det fortsat kommunens ansvar at sikre, at de nødvendige oplysninger

foreligger som grundlag for afgørelsen.

Det bemærkes, at den foreslåede forenklede sagsbehandlingsprocedure ikke ændrer

på betingelserne for støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, ligesom der også vil

skulle ydes støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Det vil også være

muligt at benytte adgangen til frit valg i de sager, hvor den forenklede sagsbehand-

lingsprocedure er anvendt. Ligeledes vil kommunerne også på samme måde som i

dag skulle vejlede om produktvalg. Disse forhold vil blive uddybende beskrevet i den

kommende vejledning på området.

Den foreslåede forenklede sagsbehandlingsprocedure ændrer ikke på kommunens

pligt efter retssikkerhedslovens § 5 til at vurdere sagen i forhold til alle relevante typer

af hjælp og yde en helhedsorienteret vejledning. Det fremgår herved af bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 13 (den foreslåede § 113 a), at hvis kommunen bliver

opmærksom på, at borgeren på grund af et udækket hjælpebehov kunne have behov

for øvrig hjælp, har kommunen pligt til at foretage den fornødne sagsbehandling i

denne anledning. En sådan pligt gælder også for kommunen efter gældende ret, hvis

den bliver opmærksom på, at borgeren har et udækket hjælpebehov.

3.2.6. Forenkling af udmålingssystemet for merudgiftsydelsen

Bruger og Hjælperklubberne, Danske Seniorer og LOS – De Private Sociale Tilbud er

positive over for denne del af lovforslaget.

Ankestyrelsen efterspørger en nærmere redegørelse for, hvad der ligger i begrebet

”faktiske merudgifter”, som borgeren får dækket, hvis der kan dokumenteres merudgif-

ter på 2.501 kr. om måneden eller derover.

Bruger og Hjælperklubberne og LOS – De Private Sociale Tilbud er bekymret for de

økonomiske konsekvenser for borgerne ved det foreslåede udmålingssystem, idet der

i nogle tilfælde vil ske underkompensation. Samme synspunkt fremføres af én af de

borgere, der har afgivet høringssvar. Bruger og Hjælperklubberne anfører desuden, at

det vil være vanskeligt at dokumentere merudgifter på 2.501 kr. eller derover, hvilket

kan gøre det vanskeligt at opnå fuld kompensation.

Danske Handicaporganisationer ser frem til forenklingen af merudgiftsydelsens udmå-

lingssystem, men finder ikke, at der bør indføres et dokumentationskrav for merudgif-

ter, der udgør mindst 2.501 kr. om måneden som forudsætning for hjælp.

Danske Handicaporganisationer ønsker reguleringen af merudgiftsydelsens mini-

mumsbeløb med satsreguleringsprocenten afskaffet, således at merudgifterne følger

L 150 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

pris- og lønudviklingen. Diabetesforeningen ønsker med henvisning til kompensati-

onsprincippet minimumsbeløbet sat ned, og desuden efterspørges en klar definition af

sandsynliggørelse og dokumentation, herunder eksempler på, hvad der ligger i sand-

synliggørelse.

Diabetesforeningen ønsker merudgiftsydelsens personkreds udvidet til også at omfat-

te borgere over folkepensionsalderen og borgere, der modtager førtidspension efter

de før 1. januar 2003 gældende regler.

Aarhus Kommune, KL og Socialchefforeningen vurderer, at forslaget om forenkling af

merudgiftsydelsens udmålingssystem ikke er vidtgående nok, idet der fortsat vil skulle

ske en beregning af de sandsynliggjorte merudgifter, ligesom forslaget giver borgerne

incitament til at sandsynliggøre merudgifter, der betyder stigning til næste interval.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Det overordnede formål med denne del af lovforslaget er at gennemføre regelforenk-

ling og afbureaukratisering.

Den foreslåede ændring af merudgiftsydelsens udmålingssystem har til hensigt at

nedbringe den administrative byrde for såvel borgere som kommuner. Med ændringen

vil der ikke længere skulle foretages en detaljeret sandsynliggørelse og beregning af

merudgifterne for den enkelte borger i samme omfang som i dag, fordi standardbelø-

bet uden videre vil komme til udbetaling, hvis der kan sandsynliggøres merudgifter

inden for det angivne interval. Men jo tættere en borger ligger på en intervalgrænse, jo

mere detaljeret skal sandsynliggørelsen og beregningen også være.

Der ligger en vis under- eller overkompensation indbygget i det ændrede udmålings-

system. Men det vurderes, at dette har været nødvendigt, hvis ønsket om administra-

tiv lettelse skal gennemføres. Til gengæld er der lavet to intervaller med tilhørende

standardbeløb for at gøre under- og overkompensationen så lille som muligt.

Hvis borgeren kan dokumentere merudgifter på 2.501 kr. pr. måned eller derover,

ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske merudgifter, det vil sige det spe-

cifikke beløb, som borgeren kan dokumentere merudgifter for, hvilket er præciseret i

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, (det foreslåede § 100, stk. 3, i servicelo-

ven). Her vil det således ikke være tilstrækkeligt, at borgeren sandsynliggør sine mer-

udgifter. Kravet om dokumentation vil kunne opfyldes ved f.eks. at fremvise udgiftsbi-

lag, udskrifter fra apotek eller anden relevant dokumentation for merudgifterne. Kravet

om dokumentation gælder alle merudgifter og ikke kun de merudgifter, der er på 2.501

kr. eller derover.

Hvis borgeren ikke kan dokumentere merudgifter, der mindst udgør 2.501 kr. om må-

neden, vil borgeren få udmålt tilskud ud fra størrelsen på de sandsynliggjorte merud-

gifter, og ét af de to standardbeløb vil dermed komme til udbetaling.

Minimumsbeløbet for merudgiftsydelsen blev drøftet ved de politiske forhandlinger om

aftalen om revision af servicelovens voksenbestemmelser, og der var enighed om at

bevare den nugældende regel herom, herunder også med hensyn til reguleringsmeto-

den. Der foreslås derfor ikke ændringer i minimumsbeløbet ved dette lovforslag. I den

kommende vejledning, som vil blive udsendt, hvis lovforslaget vedtages, vil begreber-

ne sandsynliggørelse og dokumentation blive uddybende beskrevet og eksemplifice-

ret.

Ændringer i merudgiftsydelsens personkreds er ikke en del af aftalen om revision af

servicelovens voksenbestemmelser og er derfor ikke indeholdt i lovforslaget.

L 150 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

3.2.7. Indførelse af godkendelsesordning for foreninger og virksomheder, der

ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til

ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance

Aarhus Kommune, Bruger – Hjælper Formidlingen A/S, Bruger og Hjælperklubberne,

Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer, Danske Seniorer, FOA, KL, Lands-

foreningen LEV, LOBPA og Selveje Danmark er positive over for denne del af lov-

forslaget.

Selveje Danmark ønsker lovteksten præciseret, så det fremgår, at regelsættet gælder

for foreninger, selvejende organisationer og private virksomheder.

Socialpædagogernes Landsforbund bemærker, at hvis en forening eller privat virk-

somhed ønsker at varetage drift af et socialt tilbud i øvrigt, skal socialtilsynet føre det

påkrævede tilsyn med det sociale tilbud.

Socialtilsyn Syd bemærker, at afgrænsningen mellem arbejdsgiver- og arbejdsleder-

funktioner, herunder begrebet ”ansættelsesretlige kompetencer” bør præciseres. LOS

mener ikke, at socialtilsynet bør vurdere foreningerne eller private virksomheders le-

delsesmæssige forhold, da dette ikke må anses for at være afgørende for hjælpernes

kompetencer til at udføre arbejdet.

Aarhus Kommune, LOBPA, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn

Øst finder, at det er af væsentlig betydning, at der i lovgivningen sker præcisering og

uddybning af kriterierne for godkendelse og tilsyn. Socialtilsyn Syd finder desuden, at

det eksplicit bør fremgå, at socialtilsynet ikke godkender eller fører tilsyn med det kva-

litative indhold i hjælpen til borgeren. Socialtilsyn Hovedstaden finder endvidere, at det

bør præciseres, at det alene er foreninger eller private virksomheder, der varetager

hele arbejdsgiverfunktionen som er omfattet af tilsynet.

Ankestyrelsen, Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Øst anbefaler, at der gives mulighed

for at udstede påbud. Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Øst mener desuden, at indsats

omfattet af socialtilsynets godkendelses- og tilsynskompetence bør fremgå af Tilbuds-

portalen.

For så vidt angår whistleblowerordningen, bemærker LOBPA, at det bør præciseres,

hvem der defineres som ansat i foreningen eller virksomheden for at undgå, at der kan

opstå anonym angivelse af borgeren for deres hjælpere. Olivia Danmark påpeger, at

henvendelser om hjælperne bør afklares med borgeren, der besidder arbejdsleder

ansvaret. Ankestyrelsen anbefaler, at bestemmelsen udvides, således at andre end

de borgere, der modtager tilskud, deres pårørende og ansatte, også har mulighed for

at lave et whistleblow.

I forbindelse med den foreslåede bestemmelse i § 18 f, bemærker Socialtilsyn Øst, at

blandt andet reglerne om kravene til vedtægterne, godkendelse af ekstraordinære

dispositioner og ophør af godkendelse præciseres.

Aarhus Kommune bemærker, at taksten for godkendelse og tilsyn med foreningerne

og de private virksomheder forventeligt i sidste ende skal betales af kommunerne,

hvorfor der bør sikres fuld kompensation herfor. Socialtilsyn Øst anbefaler, at der bør

være mulighed for at opkræve en tillægstakst. LOBPA mener, at taksterne til godken-

delsesordningen bør pålægges kommunerne direkte. Dansk Erhverv kritiserer, at

virksomhederne med forslaget pålægges ekstra omkostninger. Olivia Danmark påpe-

ger, at det er urimeligt, at virksomhederne pålægges yderligere omkostninger, som de

ikke kan kompensere for.

For så vidt angår den foreslåede ordning med det økonomiske tilsyn, bemærker Soci-

altilsyn Øst, at der bør være hjemmel til at indhente oplysninger om virksomhedens

L 150 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

øvrige økonomi. Aarhus Kommune fremhæver, at det er vigtigt, at der er klare ram-

mer for det økonomiske tilsyn, herunder for regnskabsaflæggelse. LOBPA bemærker,

at reglerne kan medføre, at BPA-delen af en virksomhed vil skulle udskilles til selv-

stændig enhed, og at de krav der stilles til budget og regnskab ikke kan opfyldes.

Olivia Danmark anbefaler, at der sættes fokus på nogle nøgletal, samt at konsekven-

serne af manglende godkendelse af budget og regnskab tydeliggøres.

Socialtilsyn Øst anbefaler, at fristen for gennemførelse af re-godkendelser rykkes til

den 1. juli 2020. Ankestyrelsen foreslår, at socialtilsynets tilsynsforpligtelse indtil den-

ne godkendelse beskrives nærmere, herunder om reglerne i socialtilsynsloven gælder,

inden de nævnte foreninger og private virksomheder er godkendt.

Bruger – Hjælper Formidlingen A/S, Dansk Erhverv og Danske Handicaporganisatio-

ner anfører, at ændringen vil have økonomiske og administrative konsekvenser for

foreningerne og de private virksomheder, og man mener, at der skal tages højde for

de øgede omkostninger i kommunernes udmåling til administrationsbidrag til forenin-

gerne og virksomhederne, f.eks. kunne der fastsættes et ensartet udmålingssystem

gældende over hele landet. Samme synspunkt fremføres af LOBPA, og det anføres,

at udgifterne til godkendelse og tilsyn ses at skulle dækkes af kommunerne efter ud-

målingsbekendtgørelsens regler om udmåling af administrationsbidrag.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Formålet med den foreslåede ændring af lov om socialtilsyn er, at de foreninger og

private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger, jf. servicelo-

vens §§ 95 og 96, skal omfattes af socialtilsynets godkendelse og driftsorienterede

tilsyn.

Det fremgår af servicelovens §§ 95 og 96, at der kan være tale om foreninger eller

private virksomheder. Det vurderes, at selvejende organisationer er omfattet af dette

begreb, hvorfor det fremførte ønske om præcisering ikke giver anledning til ændringer.

Det bemærkes, at det er præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6 (det

foreslåede kapitel 3 a i socialtilsynsloven), at hvis en forening eller privat virksomhed

ønsker at varetage drift af et socialt tilbud i øvrigt, skal socialtilsynet føre det påkræ-

vede tilsyn med det sociale tilbud, som fremgår af socialtilsynsloven i øvrigt.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, at godkendelses- og til-

synsopgaven i forhold til disse foreninger og private virksomheder vil have en anden

karakter end socialtilsynets godkendelses- og tilsynsopgaver i øvrigt, idet socialtilsy-

nets tilsyn alene foreslås at omfatte foreningens eller den private virksomheds vareta-

gelse af opgaven som arbejdsgiver. Det bemærkes i den forbindelse, at forslaget skal

sikre, at tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance anven-

des efter formålet og til at øge borgernes tryghed ved indgåelse af aftaler om overfør-

sel af tilskud efter servicelovens §§ 95 og 96.

På den baggrund er det ministeriets opfattelse, at der er behov for en vurdering af

arbejdsgiverens ledelsesmæssige forhold. Ministeriet er enig i, at der er behov for en

præcisering af kriterierne for godkendelse og tilsyn. En sådan præcisering er foretaget

i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6 (den foreslåede § 18 b i socialtilsynslo-

ven).

For så vidt angår socialtilsynets mulighed for at udstede påbud, bemærkes, at både

godkendelse og driftsorienteret tilsyn sker på baggrund af dialog, og at socialtilsynet i

øvrigt har mulighed for at fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse for fortsat

godkendelse. Dette sammenholdt med, at godkendelse og driftsorienteret tilsyn alene

foreslås at omfatte foreningens eller den private virksomheds varetagelse af opgaven

som arbejdsgiver, vurderes det, at en adgang til at udstede påbud vil være overflødig.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer af lovforslaget.

L 150 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Formålet med Tilbudsportalen er blandt andet at styrke kommunernes grundlag for

valg af effektive tilbud til den enkelte borger. Formålet med den foreslåede ordning,

hvor socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med foreninger og private

virksomheder er, at godkendelsen skal øge borgernes tryghed ved indgåelse af aftaler

om overførsel af tilskud efter servicelovens §§ 95 og 96. Det vurderes således, at det

ville være uhensigtsmæssigt, hvis borgerne skal anvende Tilbudsportalen inden ind-

gåelse af aftale om overførsel af tilskud. Det er en forudsætning for ordningen, at for-

eningen eller den private virksomhed kan dokumentere, at den er blevet godkendt af

socialtilsynet. Dette er præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6 (den

foreslåede § 18 b i socialtilsynsloven).

Lovforslaget indebærer, at whistleblowerordningen i lov om socialtilsyn finder tilsva-

rende anvendelse for denne ordning. Ministeriet er enigt i, at målgruppen for whist-

leblowerordningen skal præciseres, hvilket er sket i lovforslagets § 2, nr. 6 (den fore-

slåede § 18 e i socialtilsynsloven). Derudover vurderes det, at det skal tydeliggøres, at

socialtilsynet skal videregive oplysninger, som ikke vedrører godkendelses- og til-

synsopgaven, til rette myndighed. Denne præcisering er foretaget i bemærkningerne

til lovforslagets § 2, nr. 6 (den foreslåede § 18 e i socialtilsynsloven).

Foreningerne kan være oprettet som fonde, hvorfor de særlige opgaver, der følger af

tilsyn med fonde er foreslået i § 18 f. Opgaverne med tilsyn med fondene læner sig i

høj grad op ad de regler, der allerede følger af socialtilsynslovens § 15 om socialtilsy-

nets særlige opgaver i forhold til tilbud oprettet som fonde. Det er på den baggrund

ministeriets vurdering, at en yderligere præcisering vil være overflødig. Der henvises i

stedet til bemærkningerne til lov om socialtilsyn (lovforslag nr. L 205, folketingssamlin-

gen 2012-13) og efterfølgende ændringslove (lovforslag nr. L 8, folketingssamlingen

2016-17) samt vejledning om socialtilsyn.

Bemærkningerne omkring det økonomiske tilsyn giver ikke anledning til ændringer i

lovforslaget. Formålet med socialtilsynets tilsyn med økonomien er at sikre, at det

overførte tilskud anvendes efter formålet. Det indebærer således, at det er nødvendigt

for socialtilsynets godkendelse og tilsyn, at der er gennemsigtighed med, hvad det

overførte tilskud anvendes til. Samtidig bemærkes det, at det i udgangspunktet vil

være unødvendigt for socialtilsynet at få oplysninger om virksomhedens øvrige øko-

nomi. Hvis socialtilsynet undtagelsesvist skulle have behov for indsigt i virksomhedens

øvrige økonomi, vil det være dækket af socialtilsynets adgang til at indhente de nød-

vendige oplysninger, jf. forslagets § 18 c, stk. 2, sammenholdt med forslagets § 18 h,

stk. 1. De anførte bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer i lovforsla-

get.

I forhold til den takst, som skal betales for socialtilsynets godkendelse og tilsyn, frem-

går det af lovforslagets almindelige bemærkningers afsnit 4, at det er foreningerne og

de private virksomheder, der skal betale denne takst. Taksten skal dermed ikke dæk-

kes af kommunerne efter § 8 om særlige omkostninger ved overførsel af tilskud eller §

10 om andre omkostninger i bekendtgørelse nr. 647 af 25. juni 2012 om udmåling af

tilskud til borgerstyret personlig assistance efter serviceloven. Hvis lovforslaget vedta-

ges, vil der derfor i bekendtgørelsen blive fastsat en bestemmelse om, at foreninger-

nes eller de private virksomheders omkostninger i forbindelse med socialtilsynets

godkendelse og tilsyn ikke skal indgå i kommunens udmåling af tilskud efter bekendt-

gørelsens regler. Dette er indføjet i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 14 (det

foreslåede § 23, stk. 4, i socialtilsynsloven).

I forhold til tillægstakster bemærkes, at det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 14 (§ 23,

stk. 4), at socialtilsynet fastsætter en særskilt takst for godkendelse af og tilsyn med

de nævnte foreninger og private virksomheder. Reglerne for takstfastsættelse foreslås

fastsat i bekendtgørelsen under hensyn til omkostninger ved varetagelsen af opgaver-

ne i forhold til de nævnte foreninger og private virksomheder. Det er på den baggrund

ministeriets opfattelse, at det vil være overflødigt at fastsætte en tillægstakst.

L 150 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

For så vidt angår overgangsordningen i den foreslåede § 4, stk. 3, fremgår det, at

overgangsperioden er 1,5 år. Det vurderes, at dette er en tilstrækkelig periode for

både socialtilsyn og omfattede foreninger og tilbud. Det bemærkes i den forbindelse,

at de foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ord-

ninger, jf. servicelovens §§ 95 og 96, vil være omfattet af socialtilsynets driftsoriente-

rede tilsyn fra lovens ikrafttræden. Dette er indføjet i bemærkningerne til lovforslagets

§ 4, stk. 3.

3.2.8. Bagudbetaling af tilskud til foreninger og virksomheder, der varetager

arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpe-

re og borgerstyret personlig assistance

Aarhus Kommune, Bruger – Hjælper Formidlingen A/S, Danske Seniorer og KL er

positive over for denne del af lovforslaget.

Bruger – Hjælper Formidlingen A/S anfører, at forslaget kan påføre foreningerne og

de private virksomheder øgede omkostninger i form af øgede renteomkostninger på

grund af en likviditetsforskydning. Danske Handicaporganisationer og LOBPA finder,

at betalingen fra kommunen bør falde på tredje sidste hverdag i den måned, som til-

skuddet vedrører. Bruger og Hjælperklubberne anfører, at det er nødvendigt, at bruge-

re, der administrerer arbejdsgiveransvaret i forening med andre, har lønsummen til

rådighed, når den skal anvendes.

Dansk Erhverv finder denne del af lovforslaget unødvendig sammenholdt med, at der

samtidig foreslås indført en godkendelsesordning for foreninger og private virksomhe-

der. Desuden er det kritisabelt, at der ikke foreslås en overgangsordning. LOS – De

Private Sociale Tilbud finder ligeledes denne del af lovforslaget unødvendig.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Det overordnede formål med denne del af lovforslaget er at forebygge misbrug af ord-

ninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assi-

stance.

Ministeriet er opmærksomt på eventuelle øgede omkostninger hos foreningerne og de

private virksomheder som følge af forslaget og behovet for klarhed om tidspunktet for

kommunernes udbetaling af tilskud. Der vil derfor i den kommende vejledning på om-

rådet, som vil blive udsendt, hvis lovforslaget vedtages, blive indføjet retningslinjer i

forhold til, hvornår kommunernes betaling til foreningerne og de private virksomheder

bør falde.

Hvis lovforslaget vedtages, vil det ske i indeværende folketingssamling. Herved har

foreningerne og de private virksomheder mindst et halvt år til at indrette sig på forsla-

get om bagudbetaling af tilskud. Der vurderes derfor ikke at være behov for en yderli-

gere overgangsperiode.

3.2.9. Øvre ugentlig arbejdstid for nærtstående i ordninger med kontant tilskud

til ansættelse af hjælpere

Aarhus Kommune, Bruger – Hjælper Formidlingen A/S, Danske Seniorer, KL og

LOBPA samt én af de borgere, der har afgivet høringssvar, er positive over for denne

del af lovforslaget.

Dansk Erhverv ønsker præciseret, hvor mange timer en nærtstående, der er ansat af

en forening eller privat virksomhed, må arbejde om ugen.

Ankestyrelsen, Danske Handicaporganisationer og Landsforeningen LEV efterspørger

en begrundelse for, hvorfor den foreslåede ugentlige øvre grænse på 48 timer også

skal gælde for flere nærtstående tilsammen.

L 150 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

LOBPA foreslår, at formuleringen i lovforslaget blødes op, så der bliver tale om 48

timer om ugen i gennemsnit over en 4 måneders referenceperiode.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Det overordnede formål med denne del af lovforslaget er at sikre, at den nærtstående

ikke nedslides som følge af for høj arbejdsbelastning samt at sikre, at borgeren med

funktionsnedsættelse modtager hjælp i overensstemmelse med kommunens bevilling.

Forslaget omfatter alene de ordninger, hvor en nærtstående er såvel arbejdsgiver som

arbejdsleder og hjælper i en ordning efter servicelovens § 95, stk. 3. I disse ordninger

vil den nærtstående ikke være omfattet af lønmodtagerbegrebet. I alle andre typer af

ordninger vil den nærtstående være lønmodtager, og de almindelige arbejdstidsregler

vil derfor finde anvendelse.

Begrundelsen for at lade grænsen på de 48 timer gælde for flere nærtstående tilsam-

men, hvis de deler opgaven med arbejdsgiver- og arbejdslederansvaret og hjælperop-

gaverne, skal ses i sammenhæng med formålet om at medvirke til at sikre, at borge-

ren modtager hjælp i overensstemmelse med kommunens bevilling. Dette kan i nogle

tilfælde være vanskeligt at påse i sådanne ordninger. Denne begrundelse, som ikke

fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6 (det foreslåede § 95, stk. 3, i

serviceloven), er indføjet.

I forhold til forslaget om at fastsætte den øvre ugentlige arbejdstid på 48 timer i gen-

nemsnit over en 4 måneders referenceperiode bemærkes, at det vil øge administrati-

onen i kommunen og kommunens kontrol med den enkelte ordning, når tidsgrænsen

på denne måde gøres flydende over en længere periode. Derfor er forslaget ikke imø-

dekommet.

3.2.10. Styrkelse af kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes dataindberet-

ningspligt på det sociale område og ældreområdet

Aarhus Kommune, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer, Danske Seniorer,

Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund og Ældre Sagen er positive

over for denne del af lovforslaget.

Aarhus Kommune anbefaler, at den bekendtgørelse, der skal udstedes, hvis lovforsla-

get vedtages, udarbejdes i dialog og samarbejde med kommunerne, og at der i dialo-

gen tages hensyn til særlige vilkår i den enkelte kommune.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Det overordnede formål med denne del af lovforslaget er at sikre fortsatte forbedringer

af datagrundlaget på det sociale område og ældreområdet.

Ministeriet er opmærksomt på samarbejde og dialog med kommunerne omkring udar-

bejdelsen af den kommende bekendtgørelse på socialområdet.

3.2.11. Varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter

serviceloven

Advokatrådet, Bruger – Hjælper Formidlingen A/S, Bruger og Hjælperklubberne,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporga-

nisationer, Danske Seniorer, FOA, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen

LEV, LOBPA, LOS – De Sociale Private Tilbud, Selveje Danmark, Socialpædagoger-

nes Landsforbund, Spastikerforeningen, Stomiforeningen COPA og Ældre Sagen er

positive over for denne del af lovforslaget.

L 150 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Aarhus Kommune foreslår, at der indføres mulighed for undtagelser fra varslingsperi-

oden eller mulighed for forkortelse i konkrete tilfælde, da det ellers kan føre til urimeli-

ge situationer. Desuden foreslås, at fristen for Ankestyrelsens sagsbehandlingstid i

disse sager skrives ind i retssikkerhedsbekendtgørelsen.

Ankestyrelsen anfører, at der ikke er taget højde for, hvilken betydning det får for vars-

lingsperioden, at en borger, der modtager tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §

42, opnår en arbejdsindtægt i afviklings-/varslingsperioden.

Advokatrådet, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

Handicaporganisationer, FOA, Landsforeningen LEV, Medicoindustrien, Selveje Dan-

mark, Socialpædagogernes Landsforbund, Spastikerforeningen, Stomiforeningen

COPA og Ældre Sagen bemærker, at forslaget om varsling bør udvides til også at

omfatte andre ydelser i serviceloven. Danske Handicaporganisationer nævner service-

lovens § 85 om socialpædagogisk bistand, hvor der sker frakendelse eller nedsættel-

se af omfattende støtte. Desuden nævnes af de øvrige høringsparter på servicelovens

voksenområde § 83 om personlig og praktisk hjælp i hjemmet mv., § 84 om afløs-

ning/aflastning, § 85 om socialpædagogisk bistand, § 99 om støtte- kontaktpersonord-

ning, § 100 om merudgiftsydelse, § 101 om stofmisbrugsbehandling, § 103 om beskyt-

tet beskæftigelse, § 104 om aktivitets- og samværstilbud, § 107 om midlertidige botil-

bud, § 108 om længerevarende botilbud og § 112 om hjælpemidler, da frakendelse

eller nedsættelse af disse ydelser også vil have store og vidtgående konsekvenser for

den enkeltes livssituation.

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, FOA, LOBPA og

Spastikerforeningen finder, at Ankestyrelsen skal have pligt til at forlænge den opsatte

virkning, hvis Ankestyrelsen ikke kan træffe en afgørelse inden for den oprindelige

varslingsperiode. Tilsvarende foreslår Advokatrådet, at det sikres, at borgeren ikke

lider tab i denne situation. Bruger og Hjælperklubberne gør opmærksom på, at der

ofte vil være behov for en rimelig frist, når den endelige afgørelse er kendt, til afvikling

eller tilpasning af hjælperkorps.

Socialchefforeningen vurderer, at forslaget om varsling indebærer indførelse af en

usmidig ordning på et område, hvor der allerede er et gældende regelsæt, der kan

finde anvendelse.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Det overordnede formål med denne del af lovforslaget er at øge borgernes retssikker-

hed i de tilfælde, hvor kommunen træffer afgørelse om frakendelse eller nedsættelse

af hjælp efter serviceloven. Partierne bag aftalen om revision af servicelovens vok-

senbestemmelser finder således ikke, at de nugældende regler er tilstrækkelige i den-

ne sammenhæng.

De ydelser, der er indeholdt i forslaget om varslingsperiode, er medtaget ud fra en

vurdering af, at en frakendelse eller nedsættelse af de ydelser vil have vidtrækkende

konsekvenser, som ikke eller kun vanskeligt lader sig genoprette. For de øvrige ydel-

ser i serviceloven rettet mod voksne, som Børne- og Socialministeriet har ressortan-

svaret for, gælder i dag de almindelige forvaltningsretlige regler om tilbagekaldelse af

begunstigende forvaltningsakter. Det betyder bl.a., at en afgørelse om nedsættelse

eller frakendelse skal gennemføres med et rimeligt varsel. Det beror på en konkret

vurdering, hvad der i det enkelte tilfælde kan anses for et rimeligt varsel, og der vil

bl.a. skulle tages hensyn til indgrebets intensitet under inddragelse af almindelige

proportionalitetssynspunkter.

Hvis forslaget om varsling udvides med øvrige ydelser rettet mod voksne, vurderes

varslingen i betydeligt omfang at gå ud over, hvad der kan anses for et rimeligt varsel

efter de almindelige forvaltningsretlige regler. Et krav om indførelse af en varslingspe-

riode på 14 uger for disse ydelser vurderes derfor at være meget omkostningsfuldt for

L 150 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

kommunerne, bl.a. set i lyset af, at det er en meget lille del af afgørelserne, som æn-

dres af Ankestyrelsen, hvis borgeren klager. Borgeren vil således i mange tilfælde

modtage hjælp, som de ikke har ret til, i op til 14 uger.

Varslingen vil desuden ved en udvidelse af de medtagne ydelser komme til også at

omfatte sager, hvor kommunens afgørelse om fratagelse eller nedsat hjælp ikke får

vidtrækkende konsekvenser for borgeren, og hvor der derfor ikke ses grundlag for, at

den hidtidige hjælp skal leveres uændret i en længere periode, indtil Ankestyrelsen

har taget stilling til en eventuel klage. Det kan fx være tilfældet, hvis en borger, som

modtager socialpædagogisk bistand på fem timer om ugen, får nedsat ydelsen til tre

timer om ugen, eller en borger, der er i beskyttet beskæftigelse fire dage om ugen, får

nedsat ydelsen til tre dage om ugen. I disse tilfælde vil et opsigelsesvarsel på 14 uger

forekomme uforholdsmæssigt langt.

Særligt i forhold til merudgiftsydelsen i servicelovens § 100 bemærkes, at hvis Anke-

styrelsen ændrer en kommunes afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af hjæl-

pen, vil der ske tilbagebetaling til borgeren i overensstemmelse med Ankestyrelsens

afgørelse. Der vil således finde en genopretning sted.

I forhold til midlertidige botilbud efter servicelovens § 107 er der tale om tilbud, som

netop er karakteriseret ved at være midlertidige, hvorfor en varsling på 14 uger ved

frakendelse ikke vil være i overensstemmelse med hjælpens formål. For længereva-

rende botilbud efter servicelovens § 108 skal der allerede i dag gives et opsigelses-

varsel på tre måneder, hvorfor servicelovens § 108 er holdt uden for forslaget.

Der findes derfor ikke grundlag for at medtage flere ydelser i forslaget om varsling,

idet det i forhold til servicelovens § 83 om personlig og praktisk hjælp i hjemmet mv.,

og § 84 om afløsning/aflastning bemærkes, at disse ydelser ikke hører under Børne-

og Socialministeriets ressortområde.

I forhold til automatisk forlængelse af varslingsperioden under en evt. klagesagsbe-

handling i Ankestyrelsen, der overstiger varslet på 14 uger, bemærkes, at det med

forslaget tilstræbes, at Ankestyrelsen færdigbehandler eventuelle klagesager inden for

varslingsperioden. Hvis dette undtagelsesvist ikke kan nås, vil Ankestyrelsen ligesom i

dag have mulighed for at tillægge en konkret sag opsættende virkning, således at

kommunens afgørelse først træder i kraft, når Ankestyrelsen har truffet afgørelse. Det

bemærkes i øvrigt, at de nugældende regler om kommunernes og Ankestyrelsens

mulighed for at tillægge en klage opsættende virkning ikke berøres af forslaget om

varsling. Fx vil Ankestyrelsen fortsat kunne tillægge en klage over en afgørelse om

socialpædagogisk bistand, som ikke er omfattet af varslingsforslaget, opsættende

virkning. Der findes på denne baggrund ikke grundlag for at foretage ændringer i lov-

forslaget på dette punkt.

Det vurderes i lyset af ovenstående bemærkninger om den særligt hurtige sagsbe-

handling i Ankestyrelsen og den nugældende mulighed for at tillægge en klage opsæt-

tende virkning overflødigt, at fristen for Ankestyrelsens sagsbehandlingstid i de af

varslingsforslaget omfattede sager skrives ind i retssikkerhedsbekendtgørelsen. Des-

uden vurderes noget sådant at medføre utilsigtede økonomiske konsekvenser.

Varslet på de 14 uger er et minimumsvarsel. Der er dermed, jf. også bemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 3 (den foreslåede § 3 a i serviceloven), intet til hinder for, at

der gives et længere varsel. Et eksempel, hvor et længere varsel kan overvejes, kan

være i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret per-

sonlig assistance, hvor ordningen frakendes. Hvis der er ansat hjælpere med meget

høj anciennitet i sådanne ordninger, kan et varsel på 14 uger være utilstrækkeligt til at

afvikle ordningen. Det samme kan efter omstændighederne gøre sig gældende, hvis

der er tale om tilpasning af et hjælperkorps efter en afgørelse om nedsættelse af

hjælp.

L 150 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

I forhold til at indføre mulighed for undtagelse fra eller forkortelse af varslingsperioden

bemærkes, at det er ønsket fra politisk side, at afgørelser om frakendelse eller ned-

sættelse af hjælp for alle de ydelser, der er medtaget i forslaget, først skal have virk-

ning ved varslingsperiodens udløb. Dette skal gælde, uanset om der klages eller ej.

En mulighed for undtagelse eller forkortelse vil være uforeneligt hermed.

Dog bemærkes, at varslingsperioden forkortes for borgere, der ophører med at mod-

tage tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, i det omfang der i varslingsperio-

den opnås en arbejdsindtægt, der betyder, at den udbetalte hjælp ophører, idet der

ellers vil ske overkompensation. Dette er præciseret i bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 3 (den foreslåede § 3 a i serviceloven).

3.2.12. Klage over boformslederens afgørelser om optagelse og udskrivning

Aarhus Kommune, Danske Regioner, Institut for Menneskerettigheder, Rådet for So-

cialt Udsatte, SAND og Selveje Danmark er positive over for denne del af lovforslaget.

Aarhus Kommune finder det af afgørende betydning, at en klage over boformslede-

rens afgørelse ikke får opsættende virkning.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Formålet med denne del af lovforslaget er at indføre klageadgang til Ankestyrelsen

over boformslederens afgørelse om afslag på henholdsvis optagelse i kvindekrisecen-

tre og forsorgshjem mv. og afgørelser om udskrivning herfra.

Klager over afgørelser har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Dette følger

af retssikkerhedslovens § 72, stk. 1. Det indebærer, at lederens afgørelse om afslag

på optagelse eller om udskrivning fra boformen, jf. servicelovens §§ 109 og 110, som

udgangspunkt får retsvirkning fra afgørelsestidspunktet uanset, at borgeren klager

over denne. Ankestyrelsen kan dog efter begæring tillægge en klage over en afgørel-

se om botilbud efter servicelovens kapitel 20 opsættende virkning, jf. retssikkerheds-

lovens § 72, stk. 4. Dette er præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15

(den foreslåede § 166, stk. 2, i serviceloven).